HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?"

Transkript

1 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden og var i 2003 på omkring personer. Den marginaliserede gruppe består hovedsageligt af uuddannede personer, der er forsikrede i en LO a-kasse. Indvandrere fra mindre udviklede lande er overrepræsenterede i gruppen og har i perioden udgjort en stigende andel af de marginaliserede. Resumé: Den marginaliserede gruppe består af personer, der har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret ses der i dette notat på personer, der inden for en treårig periode har været ledige eller i aktivering i mindst 80 procent ud af de tre år. Gruppen af marginaliserede består af 55 procent kvinder og 45 procent mænd. Uddannelsesmæssigt har halvdelen af de marginaliserede grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Omkring halvdelen er medlem af en a-kasse under LO. Specielt Bornholms amt og Nordjyllands amt er overrepræsenteret i marginalgruppen. Området omkring hovedstaden har derimod en klar underrepræsentation af marginalgruppen og har oplevet et meget kraftigt fald i antallet af marginaliserede i perioden Også resten af landet har oplevet et fald i antallet af marginaliserede, men i Sønderjyllands amt, Ribe amt og specielt i Bornholms amt har faldet været meget mindre end i resten af landet. Selvom der er flest danskere i marginalgruppen, er indvandrere fra mindre udviklede lande overrepræsenterede i marginalgruppen og udgør omkring 12,5 procent af gruppen. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad har været faldende for marginalgruppen siden Den eneste gruppe blandt de marginaliserede, der har oplevet en stigende aktiveringsgrad, er indvandrere fra mindre udviklede lande. AT P:\GS\06-til ny hjemmeside\arbejdsmarked\2006\marginalgruppen-jsj.doc

2 2 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Den marginaliserede gruppe Antallet af personer i marginalgruppen er faldet kraftigt i perioden Således var der marginaliserede personer i 1997, mens dette tal var faldet til personer i Der er altså sket mere end en halvering af antallet af marginaliserede i denne periode. For 2004 er der kun tal frem til og med 2. kvartal, men disse tal viser, at faldet i antallet af marginaliserede er bremset op, og udviklingen har været flad fra 2003 til 2. kvartal Figur 1 viser udviklingen i antallet af marginaliserede. Figur 1. Antal marginaliserede personer Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriet. Faldet i antallet af marginaliserede i denne periode skal ses i lyset af det kraftige fald i ledigheden i samme periode. Således faldt ledigheden fra omkring personer i 1995 til personer i 2002, hvorefter den steg igen til omkring personer i 2003.

3 3 Boks 1. Definition af marginalgruppen Marginalgruppen består af personer med en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret består gruppen af personer, der i mere end 80 procent af tiden i løbet af de seneste tre år har været ledige eller i aktivering inkl. uddannelsesorlov. For at være marginaliseret i eksempelvis 1997 kræver det altså, at man i perioden har været ledig eller i aktivering i mindst 80 procent af tiden i løbet af den treårige periode. Denne definition følger Beskæftigelsesministeriets definition. Men mens Beskæftigelsesministeriet bruger DREAM data, benyttes der i denne analyse data fra IDA og AMFORA. Dette giver et mindre datamæssigt problem, da nogle personer i ledighed samtidigt bliver registreret i aktiveringsstatistikken. I alt anslår Danmarks Statistik, at op til 5 procent af de ledige samtidig bliver registreret i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Dvs. at antallet af marginaliserede i denne analyse overvurderes en smule, og konkret finder vi omkring 15 procent flere personer i marginalgruppen, end Beskæftigelsesministeriet finder. Det samlede antal af marginaliserede er derfor skaleret ned, så de svarer til totalen i Beskæftigelsesministeriets tal. Vi har adgang til AMFORA statistikken fra og det første år, de marginaliserede er beskrevet, er derfor Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger 2006:13. Kvinder udgør den største gruppe af de marginaliserede. Således er omkring 55 procent kvinder, mens de resterende 45 procent er mænd. Mens dette også var fordelingen i 1997, var der i 2000 næsten 60 procent kvinder blandt de marginaliserede, hvorefter andelen altså faldt igen til 55 procent i Fordelingen mellem andelen af mænd og kvinder blandt de marginaliserede er illustreret i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Kønsfordeling blandt de marginaliserede Procent Mænd 44,7 41,9 40,6 40,6 42,7 43,8 45,0 Kvinder 55,3 58,1 59,4 59,4 57,3 56,2 55,0 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. Da den marginaliserede gruppe samlet er faldet i perioden, er også antallet af både mænd og kvinder faldet i perioden. Således var der marginaliserede mænd i 2003 og marginaliserede kvinder. I 1997 var tallene på mænd og kvinder. Altså mere end en halvering af begge grupper.

4 4 Mange uuddannede og LO forsikrede i den marginaliserede gruppe Den marginaliserede gruppe har generelt et lavere uddannelsesniveau end resten af befolkningen. Således har omkring halvdelen af den marginaliserede gruppe grundskole som højest fuldførte uddannelse, og kun knap 15 procent har en videregående uddannelse. Tabel 2 viser marginalgruppen fordelt på højest fuldførte uddannelse. Tabel 2. Højest fuldførte uddannelse for marginalgruppen, 2003 Antal Andel af gruppe personer Procent Grundskole inkl. uoplyst 18,5 1,6 Gymnasial 2,3 0,7 Erhvervsfaglig 12,0 1,0 KVU 1,5 1,0 MVU og bachelorer 2,6 0,6 LVU 1,5 0,8 Total 38,4 1,1 Anm.: Tabellen viser dels antallet af marginaliserede i en given gruppe dels andelen af den givne gruppe, der er marginaliseret. Kun personer mellem år er medtaget. Som det fremgår af tabellen, har personer i marginalgruppen en grundskole-uddannelse som den højest fuldførte. Dette svarer til næsten halvdelen af alle de marginaliserede. I alt er 1,6 procent af alle med en grundskole-uddannelse som højeste fuldførte uddannelse i marginalgruppen. Dette er mere end befolkningen som helhed, da blot 1,1 procent af hele befolkningen mellem år er i marginalgruppen. Andelen af de marginaliserede, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har været nogenlunde kontant på omkring 50 procent i perioden Men i samme periode er andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse blandt hele befolkningen faldet. Det betyder, at sammenlignet med hele befolkningen er marginalgruppen uddannelsesmæssigt faldet længere tilbage, end de var i Figur 2 viser over- og underrepræsentationen for marginalgruppen inden for uddannelsesgrupperne.

5 5 Figur 2. Højest fuldførte uddannelse for marginalgruppen, over- og underrepræsentation 1997 og Procent Grundskole inkl. uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU og bachelorer LVU Anm.: Overrepræsentation angiver den relative forskel i procent mellem den givne gruppes andel blandt den marginaliserede gruppe ift. gruppens andel af hele befolkningen mellem 18 og 67 år. Hovedparten af marginalgruppen er medlem af en a-kasse under LO. Således er næsten halvdelen af de marginaliserede forsikrede i LO. Selvom dette er langt den største gruppe, er andelen af marginalgruppen, der er forsikret i LO, faldet siden Således var det i 1997 næsten 60 procent af marginalgruppen, der var forsikrede i LO. Omvendt er andelen af ikke-forsikrede blandt marginalgruppen steget fra 18 procent i 1997 til næsten 30 procent i Fordelingen af marginalgruppen på a-kasser er illustreret i tabel 3 nedenfor. Tabel 3. A-kasse medlemskab for marginalgruppen, 2003 Antal Andel af gruppe personer Procent LO 18,4 1,4 FTF 2,4 0,7 Akademikere 1,9 0,9 Lederne 0,3 0,4 Udenfor hovedorg. 2,8 1,4 Selvstændige 1,1 0,6 Ikke forsikret 11,4 0,9 Total 38,4 1,1 Anm.: Som tabel 1.

6 6 Udover at være overrepræsenterede i LO, er den marginaliserede gruppe også overrepræsenterede i a-kasser, der er uden for hovedorganisationerne. Det er specielt den Kristelige a-kasse, der har en overrepræsentation af marginaliserede. I alle andre a-kasser er den marginaliserede gruppe underrepræsenterede. Bornholms amt og Nordjyllands amt er overrepræsenteret i marginalgruppen Geografisk er marginalgruppen spredt ud over hele landet. Dog er den marginaliserede gruppe overrepræsenteret i Bornholms amt og Nordjyllands amt. Det amt, der har den laveste andel marginaliserede personer, er Viborg amt, hvor den marginaliserede gruppe blot udgør 0,6 procent af befolkningen mellem år. Tabel 4 viser den geografiske fordeling af marginalgruppen. Tabel 4. Geografisk fordeling af marginalgruppen, 2003 Amt Antal Andel af gruppe Ændring personer Procent KBH+Fred 4,3 1,0-70,0 Kbh amt 3,2 0,8-65,6 Fr.borg amt 1,6 0,7-65,9 Roskilde amt 1,0 0,7-65,2 Vest sj. amt 2,1 1,1-57,3 Storstr. amt 2,4 1,4-55,1 Bornholms amt 0,6 2,3-14,6 Fyns amt 4,2 1,4-43,1 Sønderjyl amt 1,9 1,2-35,1 Ribe amt 1,4 0,9-37,3 Vejle amt 2,4 1,0-50,7 Ringkøb. amt 1,4 0,8-46,3 Århus amt 5,5 1,3-51,0 Viborg amt 0,9 0,6-60,0 Nordjyl. amt 5,4 1,7-43,5 Total 38,4 1,1-55,1 Anm.: Som tabel 1. Andelen af marginaliserede er faldet meget kraftigt i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Disse områder har oplevet et fald i antallet af marginaliserede på over 65 procent. Også i resten af landet er antallet af marginaliserede faldet, men ikke ligeså voldsomt som i hovedstadsområdet og Nordsjælland.

7 7 Bornholms amt er det amt, hvor antallet af marginaliserede er faldet mindst, nemlig med blot 14,6 procent. Indvandrere fra mindre udviklede lande overrepræsenterede blandt de marginaliserede Over 80 procent af marginalgruppen er etniske danskere, mens resten er enten indvandrere eller efterkommere. Selvom danskere således udgør den største del af den marginaliserede gruppe, er indvandrere meget overrepræsenterede i gruppen, når man sammenligner med andelen af indvandrere i resten af befolkningen. I tabel 5 er herkomsten for marginalgruppen illustreret. Tabel 5. Herkomst for marginalgruppen, 2003 Antal Andel af befolkningsgruppe personer Procent Danskere 31,1 1,0 Indvandrere fra mere udviklede lande 2,2 1,7 Indvandrere fra mindre udviklede lande 4,8 3,2 Efterkommere 0,2 0,8 Total 38,4 1,1 Anm.: Som tabel 1. Det ses af tabellen, at specielt indvandrere fra mindre udviklede lande er overrepræsenterede. Denne gruppe udgør således personer, hvilket svarer til, at 3,2 procent af indvandrere fra mindre udviklede lande mellem år er marginaliserede. Til sammenligning er blot 1,0 procent af danskerne marginaliserede. Indvandrere fra mere udviklede lande er også overrepræsenterede i den marginale gruppe, men i mindre grad end indvandrere fra mindre udviklede lande. Blandt efterkommere er det blot 0,8 procent, der er marginaliserede. Dette er mindre end for hele befolkningen. Selvom efterkommere således er underrepræsenterede, skal dette tages med forbehold. Dels fordi denne gruppe af de marginaliserede blot er på godt 200 personer, dels fordi størstedelen af efterkommerne er forholdsvis unge og derfor vil have en mindre marginaliseringsgrad alene på grund af alderen.

8 8 Faldende aktiveringsgrad blandt de marginaliserede Ser man på, hvordan de marginaliseredes bruttoledighed er fordelt på aktivering og ledighed, kan man se på aktiveringsgraden og ledighedsgraden. Begge disse grader går mellem 0 og 1.000, hvor en grad på svarer til fuld aktivering hhv. ledighed i året. Det er værd at bemærke, at marginaliserede personer pr. konstruktion har en gennemsnitlig årlig bruttoledighedsgrad, dvs. summen af aktiverings- og ledighedsgraden, på mindst 800 set over de sidste tre år. I figur 3 er den gennemsnitlige årsledighedsgrad og aktiveringsgrad vist for den marginaliserede gruppe. Figur 3. Gennemsnitlig årsledighedsgrad og aktiveringsgrad i året for den marginaliserede gruppe, Årsledighedsgrad Aktiveringsgrad Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige ledighedsgrad og aktiveringsgrad i året for den marginaliserede gruppe. En grad på 1000 svarer til ledighed hhv. aktivering i hele året. Nogle personer har en bruttoledighedsgrad over pga. dobbeltpostering af nogle aktiverede, jf. boks 1. Kilde: AErådet på baggrund om IDA. Som det fremgår af figuren, er den gennemsnitlige aktiveringsgrad faldet siden 1999 for den marginaliserede gruppe, mens den gennemsnitlige årsledighedsgrad er steget. Således var den gennemsnitlige årsledighedsgrad højere end den gennemsnitlige aktiveringsgrad i 2003, mens aktiveringsgraden var 1 ¾ gange større end ledighedsgraden i Den marginaliserede gruppe deltager altså i mindre grad i aktivering end tidligere, mens de i højere grad er passivt ledige.

9 9 Ser man på den gennemsnitlige aktiveringsgrad for marginalgruppen inden for uddannelsesgrupper, er det personer med en gymnasial uddannelse, der har den højeste aktiveringsgrad. Omvendt har personer med en LVU den laveste aktiveringsgrad. For alle uddannelsesgrupper gælder det, at den gennemsnitlige aktiveringsgrad er faldet siden Specielt er den faldet meget for de marginaliserede med en erhvervsfaglig uddannelse. For denne gruppe er aktiveringsgraden faldet fra 600 i 1999 til godt 430 i Figur 4. Gennemsnitlig aktiveringsgrad fordelt på højest fuldførte uddannelse, 1999 og Grad Grundskole inkl. uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU og bachelorer LVU Aktivering 1999 Aktivering 2003 Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige aktiveringsgrad for den marginale gruppe. En grad på svarer til fuldt aktivering i hele året. Kilde: AErådet på baggrund af IDA Indvandrere fra mindre udviklede lande har en markant højere aktiveringsgrad end de andre grupper. Derudover har denne gruppes aktiveringsgrad som den eneste være stigende i perioden De gennemsnitlige aktiveringsgrader fordelt på herkomst er illustreret i figur 5.

10 10 Figur 5. Aktiveringsgrader for marginalgruppen fordelt på herkomst, 1999 og Grad Danskere Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Efterkommere Aktivering 1999 Aktivering 2003 Anm.: Som figur 4.

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Landsorganisationen i Danmark Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s Layout:

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Stigning i arbejdsløsheden i august

Stigning i arbejdsløsheden i august Arbejdsløsheden i august 2016 Den 29. september 2016 Stigning i arbejdsløsheden i august Antallet af arbejdsløse steg med 1.400 fuldtidspersoner fra juli 2016 til august 2016, så bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Lille fald i arbejdsløsheden

Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i november Den 6. januar 2015 Lille fald i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden faldt med 800 fuldtidspersoner fra oktober til november. Der er nu i alt 131.300 bruttoarbejdsløse, svarende til

Læs mere

Kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kontant- og starthjælpsmodtagere i Nøgletal for Kommune Januar 2009 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon 3397 8200 www.ramboll-management.dk

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere