Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag"

Transkript

1 Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at løn i spisepausen modsvares af længere arbejdstid. Når man måler tiden, hvor ansatte gør det, som de faktisk er ansat til fx be svarer mails, holder møde, flytter kasser, kører bil, underviser eller ekspederer er der ingen væsenlig forskel på arbejdstiden, uanset om man har en arbejdsgiverbetalt frokostpause eller ej, siger seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Da frokostpausen for de fleste tager omkring en halv time om dagen, og den aftalte arbejdstid i gennemsnit for alle fuldtidsbeskæftigede er timer om ugen, svarer en frokostpause til 9 procent af den tid, man er på arbejdspladsen. Imidlertid har dem med betalt frokostpause generelt en arbejdsuge på omkring 36 timer og dermed en 5 pct. længere arbejdstid end dem, der selv betaler. Forskellen på den faktiske arbejdstid for de to grupper er lille og ikke statistisk sig nifikant. Flere får betalt frokostpause Den betalte frokostpause er i øvrigt langt fra noget døende fænomen. Tværtimod. Siden årtusindskiftet er andelen af beskæftigede med betalt frokost støt og roligt steget. Det er især kvinder, der har betalt frokost. Hvilket ikke er overraskende, da betalt frokost typisk er en del af overenskomsten i den offentlige sektor, hvor mange kvinder er ansat. Offentligt ansatte har en til halvanden gang så stor sandsynlighed for betalt frokost. Men både for mænd og kvinder gælder det, at andelen med betalt frokost har været stadig stigende. Hvor 41 pct. af beskæftigede mænd og 53 pct. af tilsvarende kvinder havde betalt frokostpause i 2001, var det hhv. 48 og 62 pct. i Længden af arbejdsugen for beskæftigede med hhv. uden betalt frokostpause, Timer Betalt frokostpause Kilde: ARBEJDSTID Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014 Pausen er ikke en del af lønnen Udover diskussionen om arbejdsdagens længde i forbindelse med betalt spisepause er det også diskuteret, om lønniveauet påvirkes af betalt frokostpause eller ej. Mange har nemlig betalt frokostpause som en del af deres aftalte arbejdstid, og det fortolkes sommetider som en form for lønkompensation. Altså et gode, man fx får i stedet for en lønstigning. Hvis det var rigtigt, ville man kunne registrere lavere løn blandt personer med betalt pause frem for dem, der selv betaler pausen. Det er dog ikke tilfældet. Det viser en sammenligning af timelønnen mellem de to grupper, og en betalt frokostpause kan altså ikke som sådan betragtes som en del af lønnen. I dette nyhedsbrev ses der også på andre aspekter af danskernes arbejdstid. Det viser sig blandt andet, at der er en tendens til, at skellet mellem faktisk og normal arbejdstid indsnævres i krisetider. Og at vi i høj grad er i stand til i løbet af nogle år at indfri vores ønsker til arbejdstiden, hvad enten vi ønsker at arbejde flere eller færre timer. 34 Ikke-betalt frokostpause Figur 1 Dem med en betalt frokostpause arbejder lidt længere end dem uden. Forskellen i faktisk arbejdstid er dog ikke statistisk signifikant. Indhold> Side 2

2 Indhold Større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid for kvinder end for mænd Det er ikke nogen ny foreteelse, at kvinder har en større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid Side 3 Vores faktiske arbejdstid er tættest på normal i krisetider Jo større krise, der er i økonomien, desto mindre forskel er der mellem normal og faktisk arbejdstid Side 4 Danskere stadig mere tilfredse med arbejdstiden Danskerne er gode til at tilpasse deres arbejdstid til deres ønsker Side 5 Svenskerne har større afstand mellem normal og faktisk arbejdstid end danskerne På den svenske side af Øresund er forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid en time større end i Danmark Side 6 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om danskernes tidsanvendelse. Side 7 Undersøgelsens publicering: Jens Bonke Arbejdstid Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Rockwool Fondens Forskningsenhed. 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2014

3 Større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid for kvinder end for mænd Det er ikke nogen ny foreteelse, at kvinder har en større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid. Sådan er det nu og sådan har det været de seneste årtier. Det viser en ny analyse af normal og faktisk arbejdstid fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Konkret har man samlet data på normal og faktisk arbejdstid i næsten to årtier, nemlig i perioden Konklusionen er, som det fremgår af figur 2, klar i alle årene: Spændet mellem normal og faktisk arbejdstid er i gennemsnit større hos kvinder end hos mænd. Alder er en faktor Det er i særlig grad kvinder i midten af livet, der har et større spænd mellem faktisk og normal arbejdstid. De unge aldersgruppen år har gennem alle årene haft en forskel på tre-fire timer. Hvilket ligger på samme niveau som jævnaldrende mænd. De ældre aldersgruppen år har en lidt større forskel på omkring fem timer. Heller ikke her er der stor variation mellem kønnene. Derimod adskiller kønnene sig i den brede midtergruppe de årige. Mænd i denne aldersgruppe har med få undtagelser gennem to årtier haft en forskel på fem timer, mens de jævnaldrende kvinder typisk har haft en forskel på seks-syv timer. I en fuldtidsstilling svarer det altså til, at de årige reelt arbejder en lille dag mindre om ugen, i forhold til den normale arbejdstid. Den brede midtergruppe har ofte hjemmeboende børn, og det er muligt, at det er medvirkende til noget af forskellen på normal og faktisk arbejdstid. Om det rent faktisk er det, er ikke afdækket i denne analyse. Stigende forskelle I analysen er det undersøgt, om man nu kan være sikker på, at det er køn og ikke alt muligt andet, der er forklaringen på de kønsforskelle, der kan observeres. Altså, om bagvedliggende faktorer spiller ind. Fx er kvinder i højere grad end mænd offentligt ansatte, og er det måske ansættelsesstedet, der gør forskellen? Det undersøges ved at udsætte data for en statistisk model, der så at sige renser dem for andre muligheder. Givet samme uddannelse, alder og ansættelsessted hvordan ser kønsforskellene så ud? Resultatet er, at kønnet faktisk spiller en selvstændig rolle. Og ikke nok med det. Gabet mellem mænd og kvinders faktiske og normale arbejdstid er blevet større de senere år. I 2004 var forskellen på kvinder og mænds opgørelser korrigeret på en halv time om ugen. Den halve times forskel i 2004 var i 2008 blevet forøget til en time, og igen i 2012 til godt 80 minutter. Figur 2 Forskel mellem mænd og kvinders normale og faktiske arbejdstid fra Timer om ugen Normal-faktisk arbejdstid - mænd Normal-faktisk arbejdstid - kvinder Forskel mænd og kvinder i norm.-fakt. arb tid Kilde: ARBEJDSTID Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014 Forskellen mellem mænd og kvinders normale og faktiske arbejdstider er relativt konstant over tid. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

4 Vores faktiske arbejdstid er tættest på normal i krisetider Jo større krise, der er i økonomien, desto tættere er vores faktiske arbejdstid på den normale. Sådan lyder den korte version af konklusionen på en analyse af sammenhængen mellem konjunkturerne på den ene side og vores arbejdstid på den anden. Tendensen er, at danskernes faktiske arbejdstid ligger tættest på den normale, når der er krise, og ledigheden er høj. Og modsat: At man måske tager sig lidt større frihed til at komme sent og gå lidt tidligere, når der er godt gang i økonomien. Den normale arbejdstid er det, man når man bliver spurgt angiver som en normal arbejdsuge. Hvorimod den faktiske er den tid, man lagde på arbejdspladsen i ugen før man blev spurgt. At det forholder sig sådan, er måske rent intuitivt ikke indlysende. For det er jo så i de perioder, hvor ordrebøgerne er tykke og omsætningen stor, at vi slækker på arbejdstiden. Men analysen viser, at der er tendens til denne omvendte sammenhæng. I analysen er forskellen på den normale ar- Forskellen på normal og faktisk arbejdstid sammenholdt med fuldtidsledige i perioden Timer 12 Procent Normal-faktisk arbejdstid Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken Kilde: ARBEJDSTID Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014 Figur 3 Kurverne er henholdsvis procenter (ledighed) og forskellen i timer (hvor meget mindre vi faktisk arbejder i forhold til normalarbejdstiden). Kurvernes forløb er signifikant forskellige bejdstid og den faktiske arbejdstid holdt op mod konjunkturbevægelserne i perioden 1994 til Og sammenhængen fremgår af figur 3, som på én gang viser konjunkturbevægelserne (målt i andel ledige) over tid, og samtidig viser afstanden mellem normal og faktisk arbejdstid. Som det fremgår, er forskellen på normal og faktisk arbejdstid størst, når der er højkonjunktur, og ledigheden er lav. Konkret var forskellen i normal og faktisk arbejdstid 4,9 timer i 1994, og ledigheden på 12 pct. I 2001 var forskellen vokset til 5,4 timer, mens ledigheden var faldet til 4,7 pct. I 2008 var forskellen blevet endnu større, og ledigheden faldet yderligere. Her var forskellen knap seks timer og ledighedsprocenten 1,9. Tendensen er altså tydelig: Den faktiske arbejdstid adskiller sig mest fra den normale, når der er mest gang i samfundshjulene. Jobsikkerhed kan spille ind En af de mest oplagte forklaringer på den større forskel mellem faktisk og normal arbejdstid ved højkonjunktur handler om sikkerhed og risiko i forhold til jobbet. Ved højkonjunktur er der lav ledighed på arbejdsmarkedet, og der er alt andet lige mindre risiko for at blive fyret fra sit job, når der er mangel på arbejdskraft. Har man en dag brug for at forlade arbejdspladsen lidt tidligt, så går det nok. Den omstændighed har måske indflydelse på, hvor meget fokus man giver den kerneydelse, man er ansat til. Og dermed indflydelse på, hvor mange timer man faktisk arbejder. Der er dog divergerende videnskabelige fund i forhold til denne problemstilling. Faktisk argumenterer nogle amerikanske forskere for, at det forholder sig lige modsat. Nemlig, at der er større tendens til slaphed i forhold til arbejdstid og effektivitet i perioder med mindre travlhed i samfundet. Argumentet er, at virksomheder i perioder med lav efterspørgsel i stedet for at fyre medarbejdere rykker dem rundt til mindre produktive dele af virksomheden. Hvis ikke der er kunder at producere til, kan man fx i stedet reparere maskiner, 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2014

5 renovere og rydde op. Virksomheden accepterer dermed en lavere produktivitet til gengæld for at kunne levere med det samme, når efterspørgslen igen stiger. Det fænomen kaldes labour-hoarding. Men denne argumentation finder altså ingen underbygning i denne analyse, der tyder på, at det forholder sig lige modsat. Danskere stadig mere tilfredse med arbejdstiden Er du utilfreds med din arbejdstid? Synes du, at timerne er for få eller for mange, og kunne du godt tænke dig en ændring? Hvis du ligner andre danskere, og om få år bliver spurgt om din arbejdstid, så er der stor sandsynlighed for, at du er blevet tilfreds. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor den samme gruppe danskere med otte års mellemrum har svaret på, hvor tilfredse de var med deres arbejdstid. I alt 763 beskæftigede personer har i 2001 og igen i 2009 svaret på tilfredsheden med deres arbejdstid. Resultatet fremgår af tabel 1. I tabellen er deltagerne fra 2001 delt op i tre grupper. Nemlig dem der ville arbejde mere, dem der var tilfredse, og dem der ville arbejde mindre. Når man kigger på hver af disse grupper, viser det sig, at langt de fleste i 2009 nu er blevet tilfredse med deres arbejdstid. Den første gruppe er dem, der i 2001 gerne ville arbejde mere (og i øvrigt også gerne ville have den ekstra løn, som flere timer ville give). Da de otte år senere bliver spurgt til, om de nu er tilfredse med deres arbejdstid svarer 72 pct. af dem ja. Det samme gælder 70 pct. af dem, der i 2001 var tilfredse, ligesom 60 pct. af dem, der ønskede færre timer, otte år senere giver udtryk for, at deres arbejdstid nu er passende. Det er dog værd at bemærke, at 38 pct. af dem, der ønskede at arbejde færre timer i 2001, stadig har det ønske i Det betyder ikke, at 38 pct. af danskerne vil arbejde mindre. 38 pct. af dem, der i 2001 ville arbejde mindre, svarer til ca. 7 pct. af alle. Hvilket igen betyder, at ca. 7 pct. af de spurgte både i første og anden omgang giver udtryk for, at de godt kunne tænke sig færre timer. Arbejdstidsønsker i 2001 og igen i 2009 for samme gruppe mennesker 2009 (lodret) Vil arbejde mere Ønsker til arbejdstid 2001 Har et passende antal timer Vil arbejde mindre Vil arbejde mere.. 14 pct... Har et passende antal timer 72 pct. 70 pct. 60 pct. Vil arbejde mindre.. 15 pct. 38 pct. I alt i pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: Bonke & Schultz-Nielsen, Do preferences impact behavior and wellbeing? 2014 Større generel tilfredshed Analysen peger på, at vi i Danmark forstår at indrette os, så vi rent faktisk arbejder det antal timer, vi ønsker. Samlet set er tilfredsheden med arbejdstiden da også steget i perioden. Det fremgår af tabel 2. Mens to ud af tre i 2001 var tilfredse (67 pct.), så er andelen af tilfredse i 2009 steget til næsten tre ud af fire (73 pct.). Der er med andre ord sket en bevægelse fra utilfreds til tilfreds på seks procentpoint, og det tyder på, at vi faktisk rykker på vores ønsker om ændret arbejdstid. Det er især andelen, der ønsker at arbejde mindre, der er skrumpet. Mens det gjaldt 21 pct. af befolkningen i 2001, så var andelen i 2009 faldet til 16 pct. Befolkningens tilfredshed med arbejdstid i 2001 og 2009 Tabel 1 Tabel 2 Vil arbejde mere Har et passende Vil arbejde mindre antal timer pct. 67 pct. 21 pct pct. 73 pct. 16 pct. Kilde: BONKE, Har vi tid til velfærd? Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2012 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

6 Svenskerne har større afstand mellem normal og faktisk arbejdstid end danskerne Hvis man er overrasket over forskellen mellem faktisk og normal arbejdstid i Danmark, vil man blive forbløffet over svenskernes forskel. På den svenske side af Øresund er forskellen nemlig en time større end i Danmark. Det viser en sammenligning af de to landes normale og faktiske arbejdstid fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Konkret viser det sig, at svenskernes faktiske arbejdstid om ugen ligger gennemsnitlig 6-7 timer under deres normale, mens danskernes ligger 5-6 timer under deres normale. Der er altså en times relativ forskel på den faktiske arbejdstid de to lande imellem. Er svenskerne så mere dovne og urealistiske end danskerne? Muligvis, men det kan vi ikke konkludere på baggrund af denne analyse. Der er nemlig en række langt mere objektive forklaringer på forskellen. Selvom de to skandinaviske velfærdssamfund på mange måder ligner hinanden også i opbygningen af arbejdsmarkedet er der nogle områder, der adskiller Figur 4 Udviklingen i forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid i Sverige og Danmark. (Hovedjob) årige. 9,0 Timer om ugen 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Forskel normal-faktisk arbejdstid -S Forskel normal-faktisk arbejdstid -DK Kilde: ARBEJDSTID Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014 Svenskernes forskel på normal og faktisk arbejdstid ligger generelt ca. en time højere end danskernes. sig. Det drejer sig især om forskel mellem kønnene på jobbet og størrelser på virksomheder. Kønsforskellen er større i Sverige Den store forskel på Danmark og Sverige kan især forklares med den lille forskel altså kønnet. I Sverige er forskellen større mellem normal og faktisk arbejdstid for kvinder end for mænd. Det er den også i Danmark, men hos os ligger den generelle kønsforskel på en time, mens den i Sverige ligger på det dobbelte. Altså forskellen er på to timer mellem svenske mænd og kvinders faktiske arbejdstid. Det er især kvinderne imellem år, der lige som i Danmark gør forskellen større. Den faktiske arbejdstid for denne aldersgruppe i Sverige er 8-9 timer kortere om ugen end normaltiden. Da gruppen dækker den erhvervsaktive alder bredt, har det stor betydning for forskellen på kønnene. Og dermed forskellen til Danmark. De ældste kvinder på arbejdsmarkedet år har kun en halv times forskel til mændene, og de unge år slet ingen. Hvorfor de svenske kvinder mellem 25 og 54 år har en så stor forskel på den normale og den faktiske arbejdstid, giver analysen ikke noget bud på. Forskellige virksomheder Det kan tyde på, at de to landes forskellige slags virksomheder er en medvirkende årsag til den større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid i Sverige. Der er nemlig forskel på, hvad man laver, når man går på arbejde i de to lande, og det spiller ind på den faktiske arbejdstid, hvilke funktioner man har på sin arbejdsplads. I Sverige er 37 pct. af de privat beskæftigede ansat i store virksomheder det vil sige i virksomheder med over 250 ansatte. I Danmark er det tal 34 pct. Når det kommer til ansatte i mindre virksomheder, er tallene 20 pct. for danskerne og 25 pct. for svenskerne. Sammenlagt giver det 54 pct. i små og store virksomheder i Danmark, 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2014

7 og 62 pct. i Sverige. Og dermed en forskel på 8 pct. point ansatte i mellemstore virksomheder i Danmarks favør. Hvis forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid er mindst i mellemstore virksomheder som vi har mange af i Danmark kan det være en del af forklaringen på, hvorfor svenskernes forskel på normal og faktisk arbejdstid er markant større end danskernes. Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om danskernes tidsanvendelse 2009 Forældres brug af tid og penge på deres børn Af Jens Bonke The impact of incentives and interview methods on response quantity and quality in diary- and booklet based surveys Af Jens Bonke og Peter Fallesen Family Investments in Children: What Drives the Social Gap in Parenting? Af Jens Bonke og Gøsta Esping-Andersen 2010 Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere Af Jens Bonke og Jane Greve (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal. København) Tid og forbrug i familier med børn, kapitel 6 i Vi der bor i Danmark. Hvem er vi? Og hvordan lever vi? Af Bent Jensen og Torben Tranæs (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal. København) 2011 Søvn ægteskab, indkomst og helbred Af Jens Bonke. Med bidrag af Morten Møller (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal. København) 2012 Har vi tid til velfærd? Om danskernes brug af deres tid hjemme og ude Af Jens Bonke med bidrag af Bent Jensen (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal. København) Hvad har vi gjort ved tiden? En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu Af Jens Bonke og Bent Jensen Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

8 2013 Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Af Jens Bonke og Jane Greve Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og irakisk baggrund Af Birgitte Romme Larsen 2014 Er fritiden forsvundet? Af Jens Bonke Do Preferences Impact Behavior and Wellbeing? Af Jens Bonke og Marie Louise Schultz-Nielsen Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse.

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018

Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018 NOVEMBER 2018 NYT FRA RFF Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018 E n ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed om danskernes tidsanvendelse i 2018 viser, at de 18-74-åriges fritid

Læs mere

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Af Karina Ransby Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening

Af Karina Ransby Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening ANALYSE Offentligt ansatte har mere frihed med løn end ansatte i det private Fredag den 5. januar 2018 Offentligt ansatte har i gennemsnit betalt frihed - til blandt andet frokoster og sygdom - 10 timer

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

A-mennesker tjener mere end B-mennesker

A-mennesker tjener mere end B-mennesker Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Af Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Af Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Iværksættere er de mest produktive

Iværksættere er de mest produktive Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 21-16 ERU Alm.del Bilag 1 Offentligt Nyt fra November 21 er de mest produktive Iværksættervirksomheder har en højere produktivitet end deres mere etablerede konkurrenter.

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere