Velkommen til ØkIntro!

Transkript

1 Velkommen til ØkIntro! 2. november januar 2008 (Blok 2) Kursushjemmeside: 1 Forelæsere: Lars Peter Østerdal, Økonomisk Institut, telefon Lars.P.Osterdal@econ.ku.dk 12. nov., 14. nov., 19. nov., 21. nov., 26. nov., 3. dec. Mich Tvede, Økonomisk Institut, telefon Mich.Tvede@econ.ku.dk 2

2 28. nov., 5. dec., 10. dec.. Peter Holch Knudsen, Økonomisk Institut, telefon dec., 17. dec., 19. dec., 7. jan., 9. jan. 3 Introduktion 1. Praktikaliteter 2. Hvad er (mikro)økonomi? 3. Overblik over kurset. 4. Kapitel 1: Et eksempel på en mikroøkonomisk analyse. 4

3 Hvad er økonomi? Økonomi er videnskaben om, hvordan man anvender knappe ressourcer på den bedst mulige måde. Eksempler på værdifulde ressourcer ("goder"): Naturressourcer Forbrugsvarer Serviceydelser Fritid 5 Eksemper på ubehagelige ting, som også skal fordeles ("onder"): Forurening Arbejdstid Man skelner ofte mellem Mikroøkonomi. Makroøkonomi. Erhvervsøkonomi. 6

4 Mikroøkonomi Mikroøkonomi tager udgangspunkt i de enkelte økonomiske agenter, deres adfærd, og samspillet mellem dem. Med "agenter" mener vi typisk forbrugere og producenter. Kan også inddrage en regulerende myndighed. Udgangspunktet er den enkelte agent, men vi vil ofte interessere os for hvad resultatet bliver på samfundsniveau. 7 Typiske spørgsmål inden for mikroøkonomi: Hvordan fungerer de enkelte markeder? Hvornår og hvordan bør en regulerende myndighed gribe ind? Hvis alle agenter handler ud fra egne (egoistiske) økonomiske interesser, hvad bliver så resultatet på samfundsniveau? Hvordan træ er agenter beslutninger under usikkerhed? 8

5 Hvilken betydning har strategisk adfærd? Eksempler på andre spørgsmål (behandles ikke) Hvilken betydning har manglende information? Hvilken betydning har tids-aspektet? Hvordan skal vi finansiere o entlige goder? Hvordan bestemmes prisen på et finansielt aktiv? 9 Men der er også andet end mikroøkonomi... Makroøkonomi er studiet af sammenhængen mellem aggregerede størrelser, som f.eks. inflation, bruttonationalprodukt, vækstraten, arbejdsløshedsprocent, etc. Ikke (nødvendigvis) udledt fra en forståelse af økonomisk adfærd på mikroniveau. Økonomiske størrelser på makroniveau, er ultimativt påvirket af økonomisk adfærd på mikroniveau. 10

6 Moderne makroøkonomisk teori er ofte baseret på et mikroøkonomisk fundament. 11 Typiske spørgsmål indenfor makroøkonomi: -hvorfor er der arbejdsløshed og hvordan forhindrer vi det? -hvorfor optræder store konjunkturudsving og hvordan forhindrer vi det? -hvorfor har vi økonomisk vækst? udvikling, eller...? Blot et spørgsmål om teknologisk -hvorfor er der store forskelle i velstand og økonomisk vækst mellem lande? 12

7 -hvorfor har vi inflation -hvad er betydningen af dette fænomen? -...hvad med betalingsbalancen? -...handelsbalancen? -...valutakurser? - og meget andet.. 13 Man inddeler også i emne/branche-specifikke økonomiske fagområder; såsom: International økonomi, Monetær økonomi Arbejdsmarkedsøkonomi, Sundhedsøkonomi O entlig økonomi Industriøkonomi 14

8 Adfærdsøkonomi Udviklingsøkonomi Finansiering Økonometri... -relaterer sig ofte både til mikroøkonomi og makroøkonomi. 15 Erhvervsøkonomiske fag, såsom: Afsætning, Økonomistyring, Organisation, Regnskab,... -relaterer sig til især mikroøkonomi (i større eller mindre grad). 16

9 En lille smule teorihistorie Økonomi er mange ting, men helt centralt i forståelsen af økonomi er at forstå hvad der bestemmer prisen på en vare. I årtusinder har tænkere forsøgt at opstille teorier. 17 Tidlig præ-klassisk tænkning Aristoteles ( ) To former for værdi: brugsværdi og bytteværdi. Værdi bestemt af behov. Uden behov, ingen bytteværdi. Skolastikerne (år ). Pris skal være retfærdig: man bør ikke tage urimelig høj pris for en vare eller udnytte en andens afhængighed. Fokus på etiske og moralske sider af priser, ikke på hvordan prisen faktisk dannes. 18

10 Præ-klassisk tænkning William Petty ( ), Richard Cantillon (168?-1734). Varens pris bestemmes af en naturlig værdi som igen bestemmes af produktionsfaktorer - jord og arbejdskraft. Forsøgte f.eks. at bestemme værdien af alting målt i arbejdskraftværdi. F.eks. værdien af jord = antallet af arbejdere det kan brødføde Nicholas Barbon ( ) Værdi bestemt af brugsværdi Ingen brugsværdi, ingen værdi. 19 John Law ( ) Vand-diamant paradoxet: Hvorfor er diamanter dyrere en vand, når nu vand er mest nyttigt? Adam Smith ( ) Tilbage til den "objektive" arbejdskraftsbaserede værditeori. Opererede med flere teorier: Teori for primitive samfund. Værdi bestemt af arbejdskraftomkostninger. Teori for avancerede samfund. Værdi bestemt af arbejdskraftsomkostninger + jord + kapital. Værdi af arbejdskraft målt ved lønninger. 20

11 David Ricardo ( ) Mente at varer opnår bytteværdi på to måder. knaphed (for eksempel sjældne frimærker). "ubetydelige tilfælde". brug af arbejdskraft. "normale tilfælde". 21 Karl Marx ( ) Videreførelse af Smiths og Ricardos arbejdsværdilære. Betragtede alle varer som "indefrosset arbejde". Som de græske tænkere og skolastikerne var fokus her på "retfærdig værdi". Skelnede tilsyneladende mellem "værdi" og "pris". 22

12 "Neo-klassiske" tænkere Alfred Marshall ( ) Delte ikke dette simple kausale syn hvordan nytte bestemmer værdi. To sider af et givet marked: udbudsside og efterspørgselsside. Pris bestemt af interaktionen mellem disse to sider. Leon Walras ( ) Teoretisk model for hele økonomien: Generel ligevægts teori. Ligevægtspris bestemmes ud fra en række ligninger som modellerer udbud og efterspørgel på de enkelte markeder. 23 Økonomisk teori i det 20. århundrede Udviklede sig til en anerkendt og omfattende fagdisciplin. Matematisk grundlag. Teorier kan derved formuleres præcist, testes, undersøges,...og anvendes! 24

13 Et par ord om økonomisk teori Vores mål er at forklare økonomiske fænomener og lave forudsigelser. Dertil kræves en grundlæggende forståelse for samfundets økonomiske institutioner (vores interesser er særligt markeder ). Økonomi er en samfundsvidenskab: Nøglen er at indse de relevante, vigtige sammenhænge - ikke enhver detalje. I mikroøkonomi bygger vi en model -baseret på teori om forbrugere, firmaer, markeder og økonomisk aktivitet. 25 Modellen beskriver forholdet mellem to eller flere variable. Modellerne er forsimplede; målet er at fokusere på de aspekter af problemet der er vigtigst. Når vi ser på praktiske problemstillinger, kan kendskab til teori strukturere vores analyse - der kan pege på hvilke sammenhænge vi skal se efter. 26

14 ...Så hvad lærer vi i løbet af kurset? Måden at gribe tingene an på indenfor mikroøkonomisk teori (jf ovenfor). Grundlæggende begreber og modeller for forbrugere og virksomheders adfærd. Grundlæggende teori om forskellige markedsformer. Ligevægte: definitioner og karakteristika. 27 Velfærdsøkonomiens hovedsætninger - det teoretiske argument for hvorfor kompetitive markeder fungerer. -...og en hel del andet. 28

15 Oversigt over faget Lærebog HalA.Varian:Intermediate Microeconomics, W.W.Norton&Company,Seventh Edition, Gennemgangsplan I. Indledning v/lars Peter Østerdal 1. Velkomst. Introduktion til fagets emne.. 2. Et eksempel på en mikroøkonomisk analyse (kap. 1). II. Forbrugeradfærd, v/lars Peter Østerdal 1. Budgetbegrænsninger (kap. 2). 30

16 2. Præferencer og nyttefunktioner (kap. 3 og kap. 4). 3. Forbrugervalg - formulering af forbrugerens problem (kap. 5.). Lagrange-metoden s økonomiske fortolkning (Sydsæter afsnit 9.6 og 9.7, begge afsnit kursorisk). 4. Valg under usikkerhed (kap. 12). (kursorisk) 5. Forbrugerefterspørgsel (kap. 6). 6. Afslørede præferencer (kap. 7, kun til og med 7.7). 7. Consumer surplus (kap. 14, afsnit 14.1 til og med 14.7 samt afsnit 14.9 læses; øvrige afsnit kursorisk) Markedsefterspørgsel (kap. 15, i appendix læses kun s. 283). III. Fuldkommen konkurrence. v/lars Peter Østerdal eller Peter Holch Knudsen 1. Fuldkommen konkurrence (kap. 16). IV. Bytteøkonomier, v/mich Tvede 1. Køb og salg (kap. 9, til og med 9.5). 2. Generel ligevægt i bytteøkonomi (kap. 31). 32

17 V. Virksomheder, v/peter Holch Knudsen 1. Produktionsteknologier (kap. 18). 2. Profitmaksimering (kap. 19, afsnit 19.4 og er kursorisk). 3. Omkostningsminimering (kap. 20). 4. Omkostningsfunktioner (kap. 21). 5. Virksomheden udbudsfunktion (kap. 22). 6. Markedsudbud (kap. 23). 33 VI. Ufuldkommen konkurrence, v/peter Holch Knudsen 2. Monopoler (kap. 24). 3. Prisdiskriminering (kap. 25, til og med 25.6). 4. Oligopoler (kap. 27, afsnit er kursorisk). 5. Auktioner (kap. 17). 34