LIVSSTIL OG FRUGTBARHED. Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance?

Transkript

1 LIVSSTIL OG FRUGTBARHED Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? 1

2 Er der noget vi selv kan gøre for at øge chancen? er et af de spørgsmål, de fleste stiller, når det ikke lige lykkes at blive gravid. Svaret er Ja! Denne pjece handler om nogle af de faktorer, som du selv kan påvirke, og som kan betyde noget for din chance for at opnå graviditet eller undgå tidlig spontan abort eller tidlige fosterskader. Pjecens indhold er skrevet på baggrund af den videnskabelige litteratur. INDLEDNING Frugtbarhed og fertilitet handler for kvinder om evnen til at blive gravid og få et barn. For mænd handler det om evnen til at kunne gøre en kvinde gravid. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Rygning...4 Alkohol...6 Kaffe/koffein...9 Motion...10 Overvægt Kost Stress Kønssygdomme Medicin Samlejehyppighed Alder Når et par forsøger at opnå graviditet, kan det tage tid. Det lykkes faktisk kun for hvert femte par (20%) at blive gravide inden for den første måned. Men allerede efter 1 år vil mere end 8 ud af 10 par (85%) have opnået graviditet. Desværre går det ikke så nemt for de sidste 15%, og de vil ofte søge behandling for ufrivillig barnløshed. Det nævnes ofte, at det faldende fødselstal og det stigende antal par og enlige, der søger fertilitetsbehandling, i høj grad skyldes, at kvinder vælger at få børn i en senere alder end tidligere. Det er delvis rigtigt. I 1965 var gennemsnitsalderen for første fødsel knap 23 år, mens den i dag er godt 29 år. Men går vi tilbage til 1700-tallet, var kvinder på landet mange steder i Danmark år, før de giftede sig og fik deres første barn. Ligesom i dag. Alligevel fik de dengang generelt mange børn. En del af forklaringen på den dalende frugtbarhed i dag er altså ikke bare, at kvinder i dag er ældre end for 50 år siden, når de får børn. Mange af de faktorer, som påvirker chancen for at blive gravid, har du ikke selv ret megen indflydelse på. Det gælder for eksempel en række tilstande som dårlig sædkvalitet, endometriose og polycystisk ovariesyndrom (PCOS). Men vi kender faktisk en del faktorer, som påvirker graviditetschancen, og som man selv kan have indflydelse på. De bliver ofte kaldt livsstilsfaktorer. Det drejer sig om fx tobaksrygning, alkohol, kaffe og kost, men ofte også andre afledte forhold som overvægt, der i mange tilfælde skyldes uhensigtsmæssig kost og for lidt motion. 2 Livsstil og frugtbarhed 3

3 RYGNING Rygning er fortsat udbredt blandt voksne danskere, og andelen af dagligrygere ligger i disse år stabilt på ca. 22 %. Blandt kvinder i den fertile alder (20-39-årige) varierer andelen af dagligrygere mellem 14% og 17%. Andelen er en smule lavere for mænd på samme alder. Tobaksrygning er den bedst undersøgte af de livsstilsfaktorer, der har indflydelse på graviditetschancen. Par, der planlægger graviditet, og som ryger, venter generelt længere på at blive spontant gravide sammenlignet med ikke-rygere. Det spiller tilsyneladende ikke den store rolle om man ryger meget eller lidt hver dag. Rygning mindsker kvindens frugtbarhed, fordi det påvirker æggestokkenes funktion ved at hæmme æggeledernes evne til at transportere æggene til livmoderen. Samtidig påvirker rygning slimhinden i livmoderen, så det befrugtede æg har sværere ved at sætte sig fast. I forbindelse med fertilitetsbehandling ser rygning ud til næsten at halvere chancen for at blive gravid. Det er ikke helt sikkert, hvad mandens rygevaner betyder for graviditetschancen. Det er tvivlsomt, om rygning påvirker sædkvaliteten. Under alle omstændigheder ser mandens rygning ikke ud til direkte at påvirke graviditetschancen i forbindelse med fertilitetsbehandling. Man anbefaler derfor kvinder, der planlægger graviditet også kvinder, som behandles for barnløshed at de holder op med at ryge. Selv om mandens rygevaner kun spiller en begrænset rolle for parrets graviditetschance, kan det have stor betydning for kvindens motivation og mulighed for selv at reducere sit cigaretforbrug, at manden gør det samme. Rygeophør hos manden er derfor særligt relevant for par, hvor kvinden har ønske om selv at holde op med at ryge. Lykkes det jer at holde op med at ryge, har I skabt et godt indeklima for jeres barn. Det er vigtigt, fordi passiv rygning har væsentlig betydning for vuggedød samt barnets risiko for at få luftvejssygdomme, mellemørebetændelse og allergi. Kvinder, der ryger, mens de er gravide, ser ud til selv at få børn, der har større risiko for nedsat frugtbarhed i voksenlivet. Effekten af denne form for passiv rygning synes at svare nogenlunde til selv at være ryger. Det væsentlige er, at det hjælper at stoppe med at ryge! Kvinder, som holder op med at ryge, opnår næsten samme chance for, at de befrugtede æg sætter sig fast, som kvinder, der aldrig har røget. Chancen for, at graviditeten forløber normalt og ender med fødsel af et sundt barn, øges også, når du holder op med at ryge. At man ikke ryger, hverken i almindelighed eller i forbindelse med graviditet. Hold op med at ryge; uanset om du er mand eller kvinde. Det kan være nødvendigt med professionel hjælp. Rygestopklinikker eller din egen læge kan tilbyde rådgivning og støtte og om nødvendigt ordinere lægemidler for at gøre det nemmere at holde op med at ryge. Råd og anden hjælp kan også findes på internettet, fx 4 Livsstil og frugtbarhed 5

4 ALKOHOL Voksne danskere drikker i gennemsnit ca. 9½ liter ren alkohol om året. Ca. 8-9% af voksne danskere er storforbrugere, dvs. at de drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Undersøgelser blandt gravide kvinder har vist, at ca. 95% drak alkohol i tiden op til, at de blev gravide. Der foreligger ikke danske tal for alkoholforbrug specifikt blandt kvinder og mænd i fertilitetsbehandling. Det er velkendt, at kvinder med et stort dagligt alkoholforbrug har større risiko for manglende ægløsning, uregelmæssig menstruation og dårlig funktion af menstruationscyklus efter ægløsningen end kvinder med et mindre forbrug. et forsigtighedsprincip i forhold til alkohol: Kvinder, der forsøger at opnå graviditet, bør afholde sig helt fra alkohol for en sikkerheds skyld. Der synes ikke at være grund til at advare mod et lille ugentligt alkoholforbrug frem til, at du opnår graviditet. Men du bør holde dig under Sundhedsstyrelsens almindelige grænser for kvinder og mænd, dvs. højst 7 genstande om ugen for kvinder og højst 14 genstande om ugen for mænd. I de første 12 uger af graviditeten bør du ikke drikke mere end højst 3 genstande om ugen. Der er ikke grund til at tro, at et lille ugentligt alkoholforbrug under Sundhedsstyrelsens almindelige grænse for kvinder (højst 7 genstande om ugen) nedsætter graviditetschancen, hvis du forsøger at blive gravid på naturlig vis. For kvinder i fertilitetsbehandling foreligger der relativt få studier om alkohols betydning for graviditetschancen. Et mindre ugentligt forbrug synes ikke at påvirke resultaterne af inseminationsbehandling eller reagensglasbehandling. Studier viser, at et forbrug omkring 1 genstand per dag ser ud til at øge risikoen for spontan abort, i hvert fald i de første 12 uger af graviditeten. Måske er der også en risiko ved et forbrug på 4-6 genstande om ugen. Danske fødselslæger anbefaler derfor officielt i dag, at gravide tidligt i graviditeten informeres om, at 4-6 genstande om ugen måske øger risikoen for tidlig spontan abort men ikke i øvrigt ser ud til at skade fosteret*. Mænd med et stort dagligt alkoholforbrug har øget risiko for at have små testikler og nedsat sædkvalitet. De fleste større studier viser ingen eller ringe sammenhæng mellem alkohol og sædkvalitet, og der synes ikke at være sammenhæng mellem mænds alkoholforbrug og et pars graviditetschance, selv ved et forbrug på op til tre genstande om dagen. Mænds alkoholforbrug synes heller ikke at øge risikoen for tidlig spontan abort. * Alkohol og graviditet guideline. DSOG, Livsstil og frugtbarhed 7

5 KAFFE/KOFFEIN Danmark er et af de lande i verden, hvor vi drikker mest kaffe per indbygger. Godt tre ud af fire danskere drikker kaffe, i gennemsnit ca. 4 kopper om dagen. En vigtig bestanddel af kaffe er koffein, og indholdet i en kop rummer ca. 100 mg koffein. Derudover findes koffein også i mindre mængder i te, cola, kakao og mørk chokolade. Hvis du drikker ca. 5 kopper kaffe (eller 10 kopper te eller 2 liter cola) eller mere om dagen, nedsætter du chancen for at blive gravid. Det gælder både for chancen for at blive gravid helt naturligt og i forbindelse med fertilitetsbehandling, og graviditetschancen nedsættes med helt op til %. For fertilitetsbehandling er denne risiko dog meget sparsomt belyst. Kaffe/koffein øger desuden risikoen for tidlig spontan abort, måske allerede ved et forbrug på 3-5 kopper kaffe per dag. Der er kun få studier med oplysning om energidrikke, som indeholder koffein, men disse synes ikke at nedsætte den spontane graviditetschance. Mænds koffeinforbrug har ingen eller ringe indflydelse på sædkvaliteten. At gravide ikke drikker ikke mere end 3 kopper kaffe om dagen, og at du begrænser mængden af andre drikkevarer, der også indeholder koffein, fx te og cola. Drik ikke mere end 3 kopper kaffe eller tilsvarende om dagen. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på indholdet af koffein i forskellige typer kaffe og te. 8 Livsstil og frugtbarhed 9

6 MOTION Konkurrenceidræt øger risikoen for blødningsforstyrrelser og manglende ægløsning. Kvinder som dyrker fysisk aktivitet hver dag eller næsten hver dag eller med høj intensitet har risiko for at skulle vente længere på at blive gravid og for ufrivillig barnløshed. Der ser dog ikke ud til at være risiko på længere sigt, for i sidste ende har disse kvinder større chance for at få flere børn end kvinder der ikke dyrker motion. Moderat fysisk aktivitet påvirker tilsyneladende ikke den spontane graviditetschance i hverken positiv eller negativ retning. For overvægtige er der dog måske en lille positiv effekt ved at motionere, uanset intensitet. Vi ved generelt ingenting om motions betydning under fertilitetsbehandling. Det er dog vist, at risikoen for ufrivillig abort tidligt i graviditeten øges 2-4 gange, hvis du dyrker bestemte former for motion, eller hvis du belaster kroppen mere, end du plejer. Jogging, boldspil, workout/fitness og ketchersport synes i særlig grad at øge risikoen. Svømning og rolig fysisk aktivitet, fx cykling og gang/vandring, kan du udmærket fortsætte med. Der foreligger kun enkelte undersøgelser om sammenhængen mellem motion og mænds sædkvalitet og fertilitet. Det er usikkert, om motion påvirker sædkvaliteten, men mænds motion synes ikke at øge et pars graviditetschance. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Kontaktsport og holdsport, hvor der er risiko for sammenløb med en med- og/eller modspiller frarådes, da der er stor risiko for uventede stød. Samtidig frarådes skiløb og ridning, da styrt kan medføre store skader. Egnede former for fysisk aktivitet er gå- og vandreture, svømning, løb, styrketræning (i siddende stilling og ikke tung styrke-træning), cykling, spinning og aerobic m.m. Gravide frarådes at dyrke fysisk aktivitet med høj intensitet. Daglig fysisk aktivitet eller fysisk aktivitet med høj intensitet nedsætter muligvis din graviditetschance her og nu. Moderat fysisk aktivitet på virker derimod ikke din graviditetschance. Du kan uden problemer dyrke svømning, cykling og gang/vandring. I første halvdel af graviditeten bør du være forsigtig med andre former for motion, uanset hvordan du er blevet gravid pga. risikoen for spontan abort. 10 Livsstil og frugtbarhed 11

7 OVERVÆGT I Danmark er % af kvinder i den fødedygtige alder overvægtige, mens ca % er svært overvægtige jo ældre jo flere overvægtige. For yngre mænd gælder det, at % er overvægtige, mens ca % er svært overvægtige. Overvægt øger risikoen for, at du skal bruge lang tid på at blive gravid. Det skyldes, at overvægt hæmmer ægløsningen og øger risikoen for nedsat insulinfølsomhed. Derfor har overvægtige kvinder ofte svært ved at finde ud af, hvornår de har ægløsning, og en del har måneder, helt uden ægløsning. Et vægttab på bare 5-10% kan imidlertid normalisere ægløsningen hos mange overvægtige. Hos især yngre kvinder må man derfor anbefale vægttab, simpelthen fordi det øger graviditetschancen ved at forbedre ægløsningen. Svær overvægt øger under alle omstændigheder risikoen for tidlig spontan abort og for en lang række graviditets- og fødselskomplikationer. Jo højere vægt jo større risiko. Det er endnu ikke helt sikkert, hvad overvægt betyder for graviditetschancen i forbindelse med fertilitetsbehandling. Grundproblemet er den manglende eller meget usikre ægløsning. Hvis du får en behandling, der sikrer ægløsning (hormonstimulation med eller uden insemination), ser det ud til, at din graviditetschance er den samme som for normalvægtige. Forklaringen er nok, at man sørger for at ægløsningen falder på det rigtige tidspunkt, og så er graviditetschancen den samme som for alle andre. Overvægtige i reagensglasbehandling, har imidlertid ca. 10% lavere graviditetschance end normalvægtige. Et kortvarigt vægttab i forbindelse med reagensglasbehandling ser ikke ud til at øge graviditetschancen. Overvægt eller svær overvægt hos mænd nedsætter chancen for at opnå en spontan graviditet med partneren. Men overvægt synes ikke at påvirke sædkvaliteten hverken i forhold til mængden af sæd, koncentrationen eller bevægeligheden af sædcellerne. Svær overvægt nedsætter ganske vist koncentrationen af flere hormoner, bl.a. mandligt kønshormon (testosteron), som er vigtigt for sædproduktionen. Men noget tyder altså på, at testosteronniveauet ikke direkte afspejler sædkvaliteten. GENERELT De fleste fertilitetsklinikker i Danmark har en absolut BMI-grænse for behandling. Det betyder, at kvinder med BMI over den fastsatte grænse ikke tilbydes behandling. Derimod har kun enkelte klinikker begrænsning i forhold til fx rygere. Dette kan måske undre nogen, da det ikke er helt sikkert, at overvægt nedsætter graviditetschancen i alle sammenhænge, hvorimod det er sikkert, at rygning er skadeligt. De faste BMI-grænser skal dog ses i lyset af, at overvægt og fedme øger risikoen for en lang række graviditets- og fødselskomplikationer, bl.a. tidlig spontan abort, sukkersyge i graviditeten, svangerskabsforgiftning, kejsersnit (både planlagt og akut) og dødfødsel. Det er her værd at bemærke, at undervægtige kvinder generelt har en lavere risiko for de fleste af de nævnte graviditets- og fødselskomplikationer sammenlignet med normalvægtige, (dette gælder dog ikke for kvinder, der er undervægtige pga. anoreksi eller anden sygdom). Hvis du vejer for meget, kan du med fordel tabe dig, inden du forsøger at blive gravid. Du kan for eksempel tale med din egen læge om henvisning til en diætist. Eller du kan søge råd og hjælp på internettet. Det er på den baggrund sandsynligt, at (svær) overvægt hos mænd påvirker et pars graviditetschance, men det er vanskeligt at sige, om påvirkningen skyldes en direkte påvirkning af sædkvaliteten, eller om det måske skyldes andre forhold, som fx kunne omfatte et mindre aktivt seksualliv. 12 Livsstil og frugtbarhed 13

8 Der foreligger stort set ingen viden om sammenhængen mellem kost og fertilitet blandt mænd. Der foreligger flere studier om tilskud med antioxidanter til manden i forbindelse med reagensglasbehandling, men studierne er generelt af dårlig kvalitet, og det er derfor vanskeligt at udtale sig om virkningen. KOST Man ved generelt meget lidt om sammenhængen mellem kost og frugtbarhed. Kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS) har en øget risiko for at få bl.a. sukkersyge, og de kan derfor have gavn af at spise en diabetesvenlig kost. Overvægtige kvinder har ofte uregelmæssige menstruationer, og det kan gøre det svært at finde ægløsningstidspunktet. Nogle kvinder med meget uregelmæssige menstruationer har slet ikke ægløsning. I de tilfælde kan et vægttab nogle gange normalisere menstruationerne, og det øger i sig selv graviditetschancen. Men det er i så fald ikke kosten, der gør dig gravid. Det er vægttabet. For kvinder med ægløsningsproblemer har enkelte undersøgelser vist, at et stort indtag af umættede fedtsyrer og fedtfattige mælkeprodukter måske øger risikoen (selv om det kan undre nogen), mens brug af jerntilskud, multivitamintabletter og indtagelse af protein fra grøntsager i stedet for kød måske nedsætter risikoen. Der synes derimod ikke at være sammenhæng med indtagelse af mælkesukker (laktose), calcium eller D-vitamin. At kvinder, der overvejer graviditet, bør tage 400 mikrogram folsyre hver dag fra graviditeten planlægges indtil 12 uger inde i graviditeten. Folsyre tilhører gruppen af B-vitaminer. Folsyre nedsætter risikoen for, at barnet bliver født med misdannelse af rygmarven (neuralrørsdefekt). Gravide bør desuden sørge for, at få en tilstrækkelig mængde D-vitamin (10 mikrogram dagligt) og kalk (½ liter mælkeprodukter om dagen) fra starten af graviditeten. Desuden et dagligt tilskud af jern (40-50 mg ferrojern) fra 10. graviditetsuge. Generelt bør du følge de almindelige kostråd, dvs. at spise sundt og varieret, men kostens sammensætning har (i sig selv) næppe større betydning for graviditetschancen. Tilskud med antioxidanter øger ikke graviditetschancen blandt kvinder i reagensglasbehandling. 14 Livsstil og frugtbarhed 15

9 STRESS For mange kan det være en følelsesmæssig belastning ikke umiddelbart at kunne få de børn, de så gerne vil have. Heldigvis ser det ikke ud til, at følelsesmæssigt stress påvirker graviditetschancen i forbindelse med fertilitetsbehandling. KØNSSYGDOMME Det er kun relativt få seksuelt overførte sygdomme, der i praksis kan påvirke frugtbarheden, fordi de skader kvindens æggeledere, fx klamydia. Ca. hver 5. kvinde, der søger fertilitetsbehandling, har en skade på æggelederne, som gør, at hun ikke længere er frugtbar. Derfor er det vigtigt at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme. Et godt generelt råd er derfor altid: Brug kondom når du ikke har en fast partner. SAMLEJEHYPPIGHED Måske er det ikke overraskende: Men har du sjældent samleje, reduceres din chance for at blive gravid. I praksis ser det ud til, at du fordobler chancen for at opnå graviditet, hvis du har samleje to gange om ugen i stedet for kun én gang om ugen. Levende sædceller kan findes i æggelederne i op til 2-3 døgn efter et samleje. Sædkvaliteten ser ud til at blive bedre, hvis man venter 2-3 dage uden at få udløsning. Længere tid, ud over 3-4 dage, er ikke ensbetydende med bedre kvalitet, men meget hyppige udløsninger, dvs. flere gange dagligt, nedsætter sædkvaliteten. MEDICIN Mange former for medicin kan påvirke chancen for at blive gravid og øge risikoen for tidlig spontan abort. Det er imidlertid også vist, at risikoen for fosterpåvirkning er overvurderet, både i befolkningen generelt og blandt sundhedspersonale. Hvis du tager medicin fast eller regelmæssigt og planlægger at blive gravid, bør du tale med din praktiserende læge. Det gælder også, hvis du tager naturmedicin. For mænd er det veldokumenteret, at en række dopingstoffer, fx anabolske steroider, kan give nedsat sædkvalitet. Gravide anbefales generelt at tage så lidt medicin som muligt under graviditeten. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Vær opmærksom på, at I har samleje omkring ægløsningstidspunktet, og generelt gerne 2-3 gange om ugen. Tal med din praktiserende læge eller personalet på den klinik, hvor du evt. søger behandling, hvis du tager medicin eller naturmedicin og planlægger at blive gravid. 16 Livsstil og frugtbarhed 17

10 ALDER Jo ældre du bliver, jo sværere er det at få børn. Derfor kan man overveje, om man bør få børn på et tidspunkt i livet, hvor det ikke er alt for svært. For kvinder er frugtbarheden nogenlunde konstant frem til omkring 30-årsalderen. Derefter sker der et fald i den naturlige frugtbarhed frem til omkring 45-års-alderen, hvorefter det kun lykkes ganske få at blive gravide. Når frugtbarheden falder i takt med, at du bliver ældre, skyldes det blandt andet, at en kvinde har færre og færre æg tilbage, jo ældre hun bliver. Omkring en piges første menstruation er der i gennemsnit ca æg, i 37-års alderen godt , og i midten af fyrrene kun få tusinde. Når du når overgangsalderen, er der kun få æg tilbage. Derudover har ældre kvinder flere kromosomfejl i deres befrugtede æg end yngre kvinder. Mens ca. 60% af de befrugtede æg har normale kromosomer hos årige kvinder, falder denne andel til knap 50% hos de årige. Risikoen for tidlig spontan abort stiger ligeledes med stigende alder og er helt oppe på 75% blandt 45-årige. Den store risiko for spontan abort blandt ældre kvinder skyldes sandsynligvis den øgede hyppighed af kromosomfejl. I forbindelse med reagensglas-behandling er graviditetschancen nogenlunde konstant på omkring 30% per påbegyndt behandlingsforsøg frem til 35 år. Derefter falder den jævnt frem til nogle få procent midt i 40 erne. Mandens alder har også betydning for graviditetschancen. Der ses således et lille fald i frugtbarheden allerede fra omkring 35-års-alderen og et større fald fra omkring 40-års-alderen. Det skyldes en kombination af nedsat seksuel aktivitet, nedsat sædkvalitet og faldende niveauer af mandligt kønshormon. Mht. sædkvaliteten bevæger sædcellerne sig ikke så godt hos midaldrende og ældre mænd som hos yngre mænd. Om MERCK A/S Merck er en international medicinal- og teknologivirksomhed og er førende i flere felter indenfor healthcare, life science og performance materialer. Merck har rødder helt tilbage til 1668 og er i dag således verdens ældste medicinalvirksomhed. I løbet af de seneste 350 år er vi blevet en global virksomhed, og vores ca medarbejdere arbejder i dag i 66 lande, alle forenet af deres passion for nye ideer, innovation og mulighederne for at gøre en forskel i verden. Merck BioPharma er den farmaceutiske division af Merck og arbejder med innovative lægemidler primært indenfor fertilitetsbehandling, neurologi og onkologi. Vi støtter mennesker i alle stadier af livet. Fertilitet Vi har gennem 60 år udviklet produkter til patienter i fertilitetsbehandling og dækker alle stadier i behandlingen af ufrivillig barnløshed. Vi har hjulpet med at bringe mere end to millioner babyer til verden. Vores lægemidler og injektionspenne er udviklet på baggrund af patienternes og fertilitetspersonalets erfaringer, som har ført til en løbende udvikling. Det betyder, at behandlingen i dag er let at udføre, og vores mål er - sammen med patienter og læger - fortsat at forbedre teknologien og behandlingen. Vores lange historik og erfaring har givet virksomheden en førende international position og skabt grundlaget for et innovativt miljø i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker i store dele af verden. Alderen kan du selvfølgelig ikke gøre noget ved. Du har nu engang den alder du har; men hvis du har nået en alder, hvor det er svært at blive gravid, så vil du have ekstra stor gavn af at påvirke nogle af de andre faktorer, der er nævnt i denne pjece, i positiv retning

11 Merck A/S Phone Fax Første udgave udarbejdet i 2013, senest revideret i marts 2017 af Ulrik Schiøler Kesmodel, professor, overlæge, ph.d., Gynækologiskobstetrisk afdeling, Herlev og Gentofte Universitetshospital. DK/MULF/0217/ MARTS Livsstil og frugtbarhed