Borgernes stemmer... We don't want what you are offering. We want what you have got. Rehabiliteringskonferencen november 2017
|
|
- Thomas Lasse Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabiliteringskonferencen november 2017 Borgernes stemmer... We don't want what you are offering. We want what you have got Psykolog, erfarings-ekspert Patricia Deegan. Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent. Projektleder
2 Noter 5 ting Noter 5 ting Noter 5 ting som karakteriserer borgere/patienter i den målgruppe du bedst kender til
3 Fortællingen Disposition Begrebs-afklaring Ressource-fokus Kontrol. Ikke-kontrol
4 1. Fortællingen
5 Fortællingen Recovery-begrebet introduceres i dansk praksis Recovery er den enkelte borgers egen forståelse af det gode liv. Her er deltagelse, netværk og trivsel indikatorer. Recovery går på tværs af alle målgrupper Hvidbogen definerer rehabilitering Handicapkonventionen ratificeres (inklusion og deltagelse) Verdens-sundhedsorganisationen WHO: opgave med at fjerne barrierer for deltagelse Ny tilsynsreform og kvalitetsmodel for deltagelse: Fagprofessionelle skal støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse. Fagprofessionelle skal styrke borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
6 Fortællingen Recovery-orientering er et møde mellem to typer af eksperter. Mødet mellem eksperten i eget liv (indefra-perspektivet) Og den fagprofessionelle ekspert (udefra-perspektivet) Rehabilitering: Et møde hvor udefra-perspektivet tilbyder en målrettet, koordineret, tidsbestemt, vidensbaseret og samarbejdsorienteret indsats Recovery: Et møde hvor indefra-perspektivets forståelse af det gode liv og dermed mål i livet bliver styrende. Recovery og empowerment kan forstås som det at opnå kontrol over eget liv. Recovery og empowerment er det modsatte af tillært hjælpeløshed
7 Indefra- og udefra perspektivet Filosofien: sygdom, kan ses i to forskellige perspektiver, henholdsvis et udefra-perspektiv og et indefra-perspektiv. I udefra-perspektivet betragtes sygdom som et fremmedlegeme, som et objekt, man kan forsøge at kontrollere eller forebygge. I indefra-perspektivet betragtes sygdommen, som en personlig livserfaring med lidelse. Define or get defined Emisk betyder indefra-perspektivet. Dækker over den sociale verden, som den erfares af borgeren. I det sprog og de kategorier og forklaringer som borgerne selv giver, verbalt eller via handlinger. Etisk betyder udefra-perspektivet. Dækker over fagprofessionelles måde at kategorisere og fortolke hændelser eller fænomener på. Filosof Uffe Jul Jensen, Aarhus universitet. Kleinman, A (1980): Patients and Healers in the Context of Culture, University of California.
8 Indefra-perspektivet Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. Eksistensbegrebet betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' indlejret i den fælles livsverden De nye objektive kriterier : selv-oplevet trivsel, selvvurderet helbred, selv-valgte netværk. Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen (og Arendt, Foucault, Lindseth & Heidegger)
9 Indefra-perspektivet I hver enkelt livsverden formes de meningsgivende fortællinger, de narrativer som giver hver enkelt menneske mening. De fortællinger, den energi som driver os, får os til at stå op om morgeren, gøre ting og trives. At miste sin meningsgivende fortælling kan ses som et andet ord for det at blive syg Borgeren med indefra perspektivet møder den Faglige ekspert med udefra perspektivet Kategorisering eller møde? Monologisk eller dialogisk praksis?
10 Udefra-perspektivet og indefra-perspektivet Det som i et interventionsperspektiv ses som onder, der skal elimineres, er konstituerende dele af de berørtes erfaringshorisont og identitet. Filosof, professor Uffe Juul Jensen
11 Udefra-perspektivets udfordring Fag-professionelle må opgive deres ene-ekspert rolle og lade deres magtposition udfordre - for derved at give borgerne mulighed for at udvikle deres egen magt Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov Kilde: Eplov et al. Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering. En recovery-orienteret tilgang 2010.
12 Tre perspektiver 1. persons-perspektiv: Et indefra perspektiv på borgeren. Borgeren giver selv udtryk for sine holdninger, oplevelser og ønsker. Fagprofessionelle skal ved hjælp af relevante metoder få indblik i borgerens situation indefra. Borgerens egne holdninger og oplevelser skal tages alvorligt og tillægges værdi i beslutninger, der træffes om eller af borgeren selv 2. persons-perspektiv: Et tilstræbt indefra perspektiv på borgeren. Fagprofessionelles forsøg på at sætte sig ind i borgerens situation. Et forsøg på at forstå, hvordan det føles og opleves at være borgeren. Der tales med parter omkring borgeren, fx ægtefælle, børn - hvis borgeren ikke selv er i stand til at udtale sig. 3. persons-perspektiv: Et udefra perspektiv. Fagprofessionelles syn på borgeren, baseret på en generaliseret forståelse af, hvad det vil sige at være borger med den og den diagnose. Fagprofessionelle kender borgerens behov og behøver ikke tale med borgeren selv. Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU). Københavns kommune. Arbejder for Socialstyrelsen 2017.
13 Stejlt stigende læringskurver Indefra-perspektivet sættes under pres fra fire sider: 1) Udvikling af en positiv identitet, der rækker udover at være et menneske med funktionsnedsættelse 2) At skabe en personlig tilfredsstillende mening omkring funktionsnedsættelsen 3) Selvstyring som overgangen fra de professionelles styring til selv at tage personligt ansvar gennem selvstyring 4) Udvikling af værdsatte sociale roller udenfor systemet, i civilsamfundet Kilde Julie Chamberlain fra Center for livslang læring (Centre for Lifelong learning), Erik Olsen I takke-talen for årets pris på Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering.
14 Stejlt stigende læringskurver Udefra-perspektivet sættes under pres fra fire sider: a) Forvaltningsmæssig praksis, faglig tradition og eksisterende lovgivning b) Ny rolleforståelse i samarbejdet med borgeren. Hvor handicap betyder begrænsning af mulighederne for deltagelse. Fokus på at bryde barrierer. c) Krav om at omsætte inklusion i konkret praksis. Med afsæt i det gode liv. I den forstand, som indefra-perspektivet definerer det gode liv d) Krav om målbar effekt af indsatser WHO, World report 2011: Factsheet: main messages and recommendations.
15 2. Begrebsafklaring
16 Recovery et eksistentielt begreb Den enkelte borgeres egen forståelse af det gode liv Recovery-orienteret rehabilitering = borgerens oplevelse af at fagprofessionelle indsatser understøtter: 1) øget selv-bestemmelse 2) øget trivsel 3) øget mestring 4) øget deltagelse i det omgivende samfund 5) øget inddragelse af selv-valgte netværk
17 Rehabilitering et fagligt begreb 1) en tidsbestemt indsats som er 2) målrettet og 3) bygger på en samarbejdsrelation mellem på den ene side udefra-perspektivet og, på den anden side indefra-perspektivet 4) Indsatsen er koordineret mellem kommune og region, og mellem kommunens forvaltninger, og 5) Indsatsen er videnbaseret Kilde: Hvidbog om rehabilitering 2004
18 Forskning Lav indflydelse til indefra-perspektivet, øger risikoen for sygdomme, stress og mistrivsel Lav indflydelse til indefra-perspektivet, giver lav motivation Lav indflydelse øger risiko for dårlig selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er et stærkt mål til at forudsige senere års sygdom, hospitalisering og dødelighed. Diagnosen (udefra-perspektivet) siger ikke meget om en borgers funktionsniveau, prognose eller behov for ydelser. Funktionsniveauet (udefra-perspektivet) kan føre til camouflerede generaliseringer Kilde: Kristensen TS, Bjørner JB, Smith-Hansen L, Borg W & Skov T. Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Kilde: Nielsen, ABS (2015): Selvvurderet helbred. Forskeren arbejder for Købemhavns Universitet, Forskningsenhenden for almen praksis.
19 3. Ressource-fokus
20 Ressource-fokus Ressourcefokus bygger på seks antagelser: 1) Funktionsnedsættelse er en del af borgeren, ikke hele borgeren 2) Borgere med funktionsnedsættelse har de samme behov som alle andre 3) Selvom man har en funktionsnedsættelse, er man i stand til at træffe gode beslutninger i eget liv 4) Der er ikke én hjælp, der passer til alle 5) Værdsatte sociale roller er vigtigt for det at trives 6) Mål skal udspringe fra borgeren selv Kilder: Projekt Recovery Orientering 2006; Jensen, 2006; Slade 2009
21 Ressourcefokus - har fire niveauer Niveau 1. Borgerens personlige ressourcer. Niveau 2. Borgerens personlige ressourcer i en social kontekst De personlige ressourcer som den fagprofessionelle har. Ressourcer som kan understøtte borgerens ressourcer i at udfoldes De ressourcer borgerens netværk har. Ressourcer som kan understøtte borgerens ressourcer i at udfoldes De ressourcer som den fagprofessionelle gruppe samlet set besidder. Ressourcer som kan understøtte borgerens ressourcer i at udfoldes De ressourcer som er i lokalsamfundet omkring tilbuddet. De ressourcer som foreninger og lokale aktiviteter har De ressourcer som kommunen som arbejdsgiver og kommunens erhvervsdrivende byder ind med ift beskæftigelse
22 Ressourcefokus - har fire niveauer Niveau 3. Metoder og redskaber De metoder og redskaber som de fagprofessionelle allerede kender til. Metoder som kan understøtte borgerens ressourcer i at udfoldes De metoder som er på vej til de fagprofessionelle Niveau 4. Andre ressourcer De velfærdsteknologiske hjælpemidler som kan understøtte borgerens ressourcer i at udfoldes De bygningsmæssige forbedringer som kan understøtte borgerens ressourcer i at udfoldes De organisatoriske tiltag som kan understøtte implementering
23 Dokumentation Ressource-fokus og recovery 1) Det er langt overvejende de borgere, der har et socialt netværk uden for systemet, som formår at arbejde frem mod øget trivsel. Ensomhed og isolation er omvendt de faktorer, som har størst negativ indflydelse på borgerens mulighed for trivsel. 2) Adgang til fællesskaber, som eksempelvis uddannelse, arbejde og lokalsamfund, er sammen med en velfungerende økonomi, faktorer som afgørende understøtter trivsel 3) Håb om bedring er en central betydningsfuld enkeltfaktor for trivsel, uanset om håbet bæres af den enkelte eller bæres i det betydningsfulde netværk omkring borgeren. Kilde: Vidensnotatet Mennesker med psykiske vanskligheder
24 Det du fokuserer på, bliver der mere af Fagprofessionel nysgerrighed, fører til udforskning. Udforskning fører til nye handlemuligheder. Nye synsvinkler betyder mulighed for alternativer til den problemmættede tynde fortælling Fokus på ressourcer og så på ressourcer. Og så på udfordringer. Den fagprofessionelles rolle er, sammen med netværket. At udforske alternative synsvinkler. Og derved gøre de alternative synsvinkler tykkere. Derved udvides handlerummet, udvides mulighedsrummet.
25 Refleksion Refleksion? Fra tynde elendighedsfortællinger Til tykke helhedsorienterede fortællinger?
26 4. Kontrol. Ikke-kontrol
27 Kontrol. Ikke-kontrol Forskning viser at oplevelsen af kontrol i eget liv - er afgørende for at mennesker kan samarbejde. Når borgeren har oplevelse af en vis kontrol, kan borgeren ud-delegere en del af denne kontrol til eksempelvis en fagprofessionel. Dette går under betegnelsen samarbejde Når mennesker mister oplevelsen af kontrol i eget liv, kan der optræde angst. Angst ifm kamp/flugt mekanismen kan medføre at borgeren ikke magter sin del af samarbejdet (ud-delegeringen af en del-mængde kontrol til fagprofessionelle). Hvis tilbagetrækning umuliggøres - kan situationen eskalere Det er afgørende for samarbejdet, at borgeren får øget fornemmelse af kontrol i eget liv. Ift egne følelser og tanker og I forhold til målene for indsatsen Kilde: Uhrskov (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Københavns Universitet.
28 Dialogisk praksis Metoden Feedback Informed Treatment (FIT) Hvor god er du til at tune ind? (Hvis man spørger borgeren)
29 To spørgeskemaer: ORS og SRS Spørgeskema 1: ORS (outcome rating scale) måler borgerens funktionsniveau og forpinthed Spørgeskema 2: SRS (session rating scale) måler kvaliteten og styrken af alliancen mellem borger og fagprofessionelle. Samarbejds-alliancen består af fire dele: enighed om mål, mening eller formål med indsatsen enighed om de anvendte arbejdsmåder og metoder enighed om fagprofessionelles rolle (fx at blive opfattet som varm og ægte) At fagprofessionelle imødekommer borgerens præferencer. Kilde: Scott Miller. Susanne Bargmann. Henrik Vesterhauge Petersen.
30 Outcome Rating Scale (ORS ) Når du ser på den tid, der er gået siden sidste samtale (inklusiv i dag), skal du vurdere, hvordan du har haft det på følgende områder af dit liv. En markering til venstre for midten markerer, at du har haft det dårligt, mens en markering til højre for midten markerer, at du har haft det godt. Individuelt (personligt velbefindende) Nære relationer (familie, nære venner, osv.) Socialt (arbejde, skole, bekendte) Generelt (generel følelse af velbefindende)
31 Session Rating Scale (SRS ) Du bedes vurdere dagens samtale, ved at sætte mærke på hver af de fire linier. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse Jeg følte mig ikke hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede ikke med eller talte ikke om det jeg gerne ville arbejde med og tale om. Den fagprofessionelles måde at arbejde på passer ikke til mig. Der manglede noget i dagens session Relation Mål og emner Tilgang eller metode Generelt Jeg følte mig hørt, forstået og respekteret Vi arbejdede med eller talte om det jeg gerne ville arbejde med og tale om. Den fagprofessionelles måde at arbejde på passer til mig. Alt i alt var dagens session passende for mig
32 Dialogisk praksis Der findes tre slags forskelle, men kun den ene af disse forskelle vil kunne gøre en forskel. Den forskel der er tilpas forskellig har potentialet til at kunne gøre en forskel. Hvis mennesker møder det sædvanlige, plejer de at forblive de samme Hvis mennesker møder noget tilpas usædvanligt, kan dette usædvanlige fremkalde en forandring. Hvis det nye, som mennesker møder er alt for usædvanligt, lukker mennesker af. Derfor skal udefra-perspektivet træne det at tune ind. Og tilbyde netop noget usædvanligt men ikke alt for usædvanligt Det virker at overraske positivt Kilde: Andersen, T (1994) Reflekterende processer- samtaler og samtaler om samtalerne
33 Dialogisk praksis Er samtalen tilstrækkelig langsom til at du og borgeren, hver især - kan have jeres indre samtale? Medens i har den ydre samtale? Pausen, inden du taler kan bruges til at spørge dig selv: hvilket af det borgeren siger, gør mig mest nysgerrig? Når du har svaret på dette spørgsmål. Så kan du tale. Pausen inden du lytter på gensvaret fra borgeren, kan bruges til at du spørger dig selv: var det jeg sagde tilpas usædvanligt? Lyt til hvad borgeren virkelig siger. Ikke hvad du tror borgeren mener. Når du lytter på den måde, kan du være sikker på, at det borgeren siger, guider dig som en invitation til hvad der kan tales om. I dialogisk praksis, ses borgeren som med- og samskabende partner. Dialogisk praksis er det modsatte af monologisme. Monologisme er en institutionel kommunikationsform. Hvor en privilegeret, topdown ekspert taler. Og en mere eller mindre passiv borger lytter. Problemet med monologisme er, at der er tendens til en overdreven normfokus, vel at mærke fokus på en abstraktion. Kilde: Goolishian. Andersen T Reflekterende processer. Samtaler og samtaler om samtalerne. s 38, 39.
34 Dialogisk praksis Buber: I et jeg-du møde forholder man sig dialogisk til hinanden. Man møder hinanden som ligeværdige mennesker uden at gøre den anden til genstand for ønsker eller forestillinger om noget. En jeg-det relation er en form for monolog, fordi man ud fra sine ideer, forestillinger og krav, behandler den anden som en genstand for at nå sine mål og dermed ikke indgår i en ligeværdig menneskelig relation. I en jeg-det relation tænker eller taler om den anden i stedet for at tænke eller tale med den anden. Derved afskærer vi os fra muligheden for at nå hinanden og at samskabe nye muligheder. (Shotter 2015) Buber og Shotter: vi skal forholde os til andre mennesker som ligeværdige subjekter og ikke gøre dem til genstande til at opnå vores egne, individuelle mål eller interesser. Derved samskabes nye erkendelser, perspektiver og muligheder. Ved at forholde sig åbent, undersøgende til hinandens forståelser af sammenhængene. (Fx Gergen 2010) Hentet fra: Strand, H: Ligeværdigt samarbejde med forældre og børn gennem Åben Dialog. 2017
35 Læs selv
36 Partnerskaber og samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet. (Kapitel 5 og 6) Socialstyrelsen 2017 Bargmann: Feedback Informed Treatment en grundbog Artikel: Betydningen af feedback fra erfarings-eksperten (down-load gratis) Socialstyrelsen. Resultatdokumentation og evaluering (down-load gratis) Artikel: Åben Dialog. Organisation og praksis (down-load gratis) Bog om Åben Dialog: Vange. Set, hørt og forstået. Akademisk forlag 2015 Socialstyrelsen. Mennesker med psykiske vanskeligheder (down-load gratis) Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Kapitel 16. Rehabiliteringsforum 2011 (down-load gratis)
Borgernes stemmer... We don't want what you are offering. We want what you have got. Kosmopol Psykolog, erfarings-ekspert Patricia Deegan.
Kosmopol 11.10.2018 Borgernes stemmer... We don't want what you are offering. We want what you have got Psykolog, erfarings-ekspert Patricia Deegan. Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent. Projektleder
Læs mereWorkshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.
Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet
Læs mereDirektørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?
Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende? Bud på svar ved: Specialkonsulent Finn Blickfeldt Juliussen Center for Handicap og
Læs mereRehabilitering 2.0 recovery-orienteret kvalificering
Rehabilitering 2.0 recovery-orienteret kvalificering Specialkonsulent. Projektleder Finn Blickfeldt Juliussen. Ergoterapeut. Psykoterapeut. Rend mig i recovery som ikke implementeres Vi vil ikke ha det
Læs mereFra klinik til borgerens livsverden
Fra klinik til borgerens livsverden Paradigmeskifte, recovery og rehabilitering 6. Danske rehabiliteringskonference 30.10.2013 Marselisborgcenteret og Rehabiliteringsforum Danmark Finn Blickfeldt Juliussen
Læs mereMennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen
Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen fju@socialstyrelsen.dk Oplæggets pointer Alle målgrupper
Læs mereVISO-konferencen 2016
VISO-konferencen 2016 Nye veje til vidensbaseret socialt arbejde Workshop 1: Forebyggelse af magtanvendelser på botilbud sta r højt på dagsordenen. Her er borgerinddragelsen den mest centrale, men ma ske
Læs mereFeedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde
Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan
Læs mereVidensbaseret praksis
Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede
Læs mereEddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse
Eddie Göttsch Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse Indsatser til borgere m. psykosociale/psykiatriske udfordringer + 85-støtte til borgere med udviklingshandicap 98 borgere i botilbud
Læs mereforebyggelse af vold og magtanvendelse
Go Home Message Inddragelse, mestring og øget trivsel = forebyggelse af vold og magtanvendelse Forskning viser, at øget inddragelse giver øget egenkontrol og samtidig giver det både borgere og fagprofessionelle
Læs mere14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?
HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK
Læs mereBorgerinddragelse 2.0 Neuro-konference oktober Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent, projektleder.
Neuro-konference oktober 2018 Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent, projektleder. Start: noter 5 punkter Noter 5 punkter som karakteriserer borgere i den mål-gruppe du bedst kender til Esbjerg juni
Læs mereStrategisk udvikling af socialpsykiatrien
Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt
Læs mereNye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereInternationalt vidensgrundlag. Udvikling af den enkelte borgers trivsel i tilværelsen. Udvikling af fagprofessionelles trivsel på jobbet
Internationalt vidensgrundlag Projekt forebyggelse af magtanvendelse, trusler og vold (2014-2017). Specialkonsulent, projektleder Finn Blickfeldt Juliussen. Evalueringsansvarlig Søren Bothe. Go Home Message:
Læs mereFIT i den rehabiliterende indsats. v/ Helle Obbekær Ergoterapeut, Master i Rehabilitering Mail:
FIT i den rehabiliterende indsats v/ Helle Obbekær Ergoterapeut, Master i Rehabilitering Mail: obbeloekke@hotmail.com Tlf: 27202188 Program * Præsentation * Hvad er FIT? * Hvorfor er FIT relevant? Hvad
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud BFA Konference Stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet d. 4. & 5. april april 2017 v. Trine Uhrskov, psykolog og VISO-specialist & Jan Hoffmann Pedersen,
Læs mereUdviklingen af feedback kultur. Kom, lyt og tal med
Udviklingen af feedback kultur Hvis FIT handler om at implementere en feedback-kultur, så er det vigtigste for lederen, at få de fagprofessionelle med. Det er samtidig også det vanskeligste. Eller er det
Læs mereKONFERENCE D I ODENSE FIT
Program og praktisk info KONFERENCE D. 23.01.2018 I ODENSE FIT i Danmark implementering og erfaringer FIT i Danmark - implementering og erfaringer For første gang samles de danske erfaringer med FIT (Feedback
Læs mereLA Sopra. Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan
LA Sopra Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan Aspergers Personaletræf d. 22. september 2016 v. Trine Uhrskov psykolog og VISO-specialist 1 For-forståelse om Low Arousal Tankegangen bag
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereLokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?
Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning
Læs mereKolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.
29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.
Læs mereBorgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler
Borgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler - med udgangspunkt i praksiserfaringer med FIT i VISO rådgivningforløb Trine Uhrskov, psykolog og VISO-leverandør 1 Projekt Forebyggelse af magtanvendelser
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs merePartnerskab om strategisk udvikling og omlægning. Informationsmøde om Social investeringspulje til recovery og rehabilitering
Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning Informationsmøde om Social investeringspulje til recovery og rehabilitering Dagens program Velkomst og dagens program Baggrund for puljen og kort om initiativet
Læs mereSAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE
SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE 2 SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED
Læs mereHvordan kan vi se det? - Recovery-screening af behandlingstilbud. Vingstedseminar 6. maj 2015
Hvordan kan vi se det? - Recovery-screening af behandlingstilbud Vingstedseminar 6. maj 2015 Vingstedcentret 6. maj 2015 Dagens menu Kort introduktion til forhistorien hvorfor et screeningsredskab? Introduktion
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereLA2. LA2 - Low Arousal 2. En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist
LA2 En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist 1 LA2 - Low Arousal 2 2 Baggrunden for LA2 LA2 - et redskab til dialog LA2 s
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereKONFERENCE D I ODENSE FIT
Program og praktisk info KONFERENCE D. 23.01.2018 I ODENSE FIT i Danmark implementering og erfaringer FIT i Danmark - implementering og erfaringer For første gang samles de danske erfaringer med FIT (Feedback
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereSocialstyrelsens nye vidensnotater.
Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:
Læs mereInklusion i foreningslivet
Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereRecovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Læs mereEt liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse
Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereBESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING
BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING NÅR BESKÆFTIGELSE ER DEN RETTE MEDICIN ERHVERVSPSYKOLOG RIKKE PLOUGSBÆK MIN BAGGRUND UNDERVISNING FOR VIRKSOMHEDER/ORGANISATIONER I PSYKISK SÅRBARHED/SYGDOM, TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereTryghedsskabende Dialoger
Tryghedsskabende Dialoger Kenneth Sandell Henriksen Boformsleder siden 01.03.2013 Uddannet Ergoterapeut i 2007 2årig uddannelse i Åben Dialog Uddannet Superbruger Feedback Informed Treatment (FIT) Low
Læs mereRECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED
RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger
Læs mereKL Misbrugskonference /10 Comwell Kolding Forebyggelse på tværs
KL Misbrugskonference 2014 7/10 Comwell Kolding Forebyggelse på tværs #Session 2: Forebyggelse på tværs af forvaltninger på ungeområdet Der er etableret et netværk, som inddrager flere forskellige forvaltninger,
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mereIntroduktion... 13 Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander
Indholdsfortegnelse Redaktører... 8 Forfattere... 9 Forord... 11 Poul Nyrup Rasmussen Introduktion... 13 DEL I REHABILITERING I NUTIDENS PSYKIATRI... 17 Kapitel 1. Rehabilitering i et historisk perspektiv...
Læs mereKirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereUdvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF
Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Rehabiliteringskonference 30. oktober 2013 på Nyborg Strand V. Specialkonsulent Puk-Maria Holmgaard, Odense kommune, ÆHF 1 Ældre- og
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereVIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI
VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI Hvorfor skal vi inddrage borgerne? Det er ikke altid det som de professionelle selv
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT
SAMLET 1-ÅRIG UDDANNELSE: FEEDBACK INFORMED TREATMENT I ARBEJDET MED BØRN, UNGE OG FAMILIER Feedback Informed Treatment (FIT) er en tilgang til behandlingsarbejde, hvor man med to simple skemaer systematisk
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016
Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016 2 Skolen for Recovery Efterår 2016 Indhold Velkommen til Skolen for Recovery... 5 Hvad kan du lære på kurserne... 6 Praktiske
Læs mereDialogforum. 23. november 2015
Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereÆldre, værdighed og rehabilitering
Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereOmsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune
Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune Fra manualer til praksis Socialpædagogisk bostøtte? Vores vej ind i FIT 2011/12 Første møde med FIT Pionerer
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-Støtte. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune. Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center
Projekt PUST Psykologisk Unge-Støtte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Odense Kommune Konference 14. december 2011 Tivolis Congress Center 1. Opgørelser over indsatser 2. Effekt 3. Forankring overvejelser
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mere