Perspektivnotat for Børne- og Familieudvalget serviceområderne 10, 12 og 16

Transkript

1 Perspektivnotat for Børne- og Familieudvalget serviceområderne 10, 12 og 16 Budget Målene for Børn og Unge er, at "alle bliver så dygtige, som de kan" og at "alle er en del af fællesskabet". Arbejdet med børn og unge baserer sig på det fælles børne- og ungesyn "Her skaber vi venskaber". Venner og venskaber er helt basalt for at lykkes i livet. Alle medarbejdere i Børn og Unge arbejder derfor i samarbejde med øvrige voksne omkring børn og unge for, at børn via venskaber bliver en del af fællesskabet, og så dygtige, som de kan. Der er fortsat fokus på at videreudvikle en vidensbaseret praksis i dagtilbud, skoler og øvrige tilbud. I forbindelse med Herning kommunes inklusionsstrategi for er der igangsat en kompetenceudviklingsindsats på såvel dagtilbud som skoleområdet - Herningmodel Dagtilbud og Herningmodel Skole. Herningmodel Dagtilbud og Herningmodel Skole er implementeret eller planlagt udrullet til over 80 % af kommunens dagtilbud og skoler. Forløbet får gode evalueringer af de deltagende dagtilbud og skoler og udvikles i øvrigt løbende. Afsættet er vidensbaserede metoder, men fokus er på, hvad der virker i praksis. Undervisningen og vejledningen varetages af medarbejdere fra Center for Børn og Forebyggelse og Center for Børn og Læring. Modellerne bygger bl.a. på viden og erfaringer fra PALS, LP og DUÅ, tre evidensbaserede programmer, der gennem de seneste 8 år er arbejdet med i Herning kommune. Tidlig indsats er et gennemgående tema på dagtilbuds-, skole- og børn- og familieområdet. På Skoleområdet arbejdes der med den fortsatte implementering af skolereformen Børn og Familieområdet arbejdes der med videreudvikling af Herningmodellen, hvor bl.a. udvikling af metoder på småbørnsområdet er i centrum og Dagtilbudsområdet, hvor dagtilbudsreformen Stærke dagtlbud, baserer sig på viden om, at tidlig indsats i dagtilbud kan blive en gevinst for både den enkelte og samfundet, idet det kan være med til at bryde de negative virkninger af den sociale arv. På tværs af de tre områder vil der blive arbejdet med inddragelse af børn og unge i vigtige beslutninger, der vedrører dem, og i forhold til de aktiviteter, der igangsættes. Der skal udvikles metoder, der tager højde for børnenes og de unges alder og situation. Inddragelsen skal skabe værdi for børnene og de unge selv, og det skal give dem en øvebane i forhold til deltage. Inddragelsen skal være båret af en tillid og anerkendelse samt interesse. Overgangene i børn og unges liv er vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til at lykkes med at børn trives og bliver så dygtige, som de kan. Det være sig såvel overgangen fra hjem til dagtilbud tidligt i livet som eksempelvis overgangen fra barn til voksen ved det 18. år. Der vil være fokus på at sikre bedst mulig sammenhæng i børn og unges liv. 1

2 I de kommende år vil der være fokus på samarbejdet med borgerne (børn, unge og familier) og øvrige sektorer velfærdsproduktion skabes sammen med borgerne, ikke kun for borgerne. Medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet kommer derfor til at arbejde på nye måder, hvilket kræver åbenhed og risikovillighed. 2

3 Serviceområde 10 Dagtilbud Faktabeskrivelse I Dagtilbud tilbydes pasning af børn i selvejende og kommunale tilbud, som består af dagpleje, integrerede institutioner med flere aldersgrupper, daginstitutioner med børn fra 0-6 år, skolefritidsordninger og aftenklubber. For børn med særlige pasningsbehov er der oprettet specialgrupper i børnehaver og SFO er. Dagtilbud afholder endvidere udgifter til tilskud i pasning i private institutioner og tilskud til privat børnepasning. Forældrebetalingen er indeholdt i områdets rammefinansiering. Der er i Herning Kommune 27 kommunale og selvejende daginstitutioner og 11 SFO er heraf 4 special SFO er. Dagtilbuddene er organiseret i pasningsdistrikter. Jævnfør gældende befolkningsprognose 1 ventes der i perioden 2016 til 2021 et svagt stigende antal børn i alderen 0-10 år. Der er imidlertid forskydninger imellem pasningsdistrikterne, hvor der nogle steder forventes et stigende antal børn og andre steder et faldende antal børn. Kortet viser forventet befolkningsudvikling for gruppen af 0-10 årige fordelt på pasningsdistrikter i perioden fra 2016 til En analyse af befolkningstallet for aldersgruppen ultimo 2017 bekræfter tendensen. Der er her kun mindre afvigelser fra prognosen. Den grålige farve angiver områder med faldende børnetal. Jo mørkere farven er, des større er faldet. Den brunlige farve angiver områder med stigende børnetal. Jo mørkere farven er, des større stigningen i børnetal. Det samlede børnetal er faldet med 724 børn i perioden fra 2010 til I perioden frem til 2021 forventes børnetallet at stige med 85 børn. Forskydningerne i børnetallet imellem distrikterne og samlet set betyder, at der er behov for lokalt tilpassede indsatser og løsninger, som kræver særlig planlægning på både kort og længere sigt. mindre end -10% mellem -10% og -5% mellem -5% og 5% mellem 5% og 10% mellem 10% og 20% mere end 20% 1 Der kommer en ny befolkningsprognose i løbet af foråret

4 Fremtidsperspektiver Regeringens reform Stærke dagtilbud skal implementeres fra juli 2018 og de kommende år. Lokalt er implementeringen i gang, og der er igangsat forskellige aktiviteter, der skal understøtte udviklingen af kvaliteten på området med henblik på at indfri målene for alle børn i Børn og Unge: Vidensbaseret innovation i Dagtilbud (VIDN), der er et kvalitetsudviklingsprojekt, hvor der skal innoveres på et vidensinformeret grundlag. Projektets indhold vil derfor basere sig på forskningsmæssig viden, god praksis og løbende evaluering. Projektet er metodisk inspireret af Sverigesprogrammet. Fokus på udvikling af læringsmiljøet: der arbejdes med viden og erfaringer fra Canada, hvor en gruppe af pædagogiske ledere har hentet inspiration til udvikling af egen praksis. Disse input skal omsættes til en Herning-kontekst, og på baggrund heraf vil der ske videndeling dagtilbuddene imellem. Implementering af nye styrkede pædagogiske læreplaner Sprog i samspil, som er en forskningsbaseret indsats i forhold til børns udvikling af sproglige kompetencer. Sproget er helt afgørende for børns udvikling generelt set og vigtig for læseudviklingen, når børnene når dertil. Deltagelse i KL-partnerskab Kvalitet i dagtilbud, hvor der videndeles med andre kommuner mv. Kompetenceudvikling fra medio 2018 og frem vil et omfattende efteruddannelsesforløb igangsættes for henholdsvis institutionslederne og de pædagogiske ledere. Forløbet er et led i implementeringen af den kommende dagtilbudsreform. Samarbejdet mellem det pædagogiske personale og forældrene er et afgørende element i arbejdet med at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Her arbejdes der med et stort fokus på børenes trivsel, udvikling og læring, samt børns læring i hjemmet. Organisering af dagligdagen i dagtilbuddet har betydning for forældresamarbejdet, således at der er plads til forskellige former for løbende dialog og vejledning. Den gode overgang fra dagtilbud til skole er et vigtigt indsatsområde i den kommende tid i forhold til at sikre børnenes trivsel og mulighed for at blive så dygtige, de kan. Der skal sættes fokus på overleveringen af hvert enkel barn i overgangen, hvorfor dagtilbuddene har fået en større systematik i dokumentationen af børnenes udviklingsniveau og trivsel. Det vil sige, at dagtilbuds- og skolepersonalet har helt konkrete data, der siger noget om barnets kompetencer, forandringsparathed mm., som de kan tage udgangspunkt i, og som kan danne grundlag for en god start på skoleforløbet for barnet. I Regeringens udspil fremhæves tre centrale områder: øget fleksibilitet og frit valg, bedre læring og trivsel for alle børn samt høj kvalitet og faglighed gennem tydelig ledelse. I alt er der defineret 24 initiativer under disse overskrifter. Implementeringen af initiativerne vil ske i løbet af 2018 og Kravene til øget fleksibilitet og mere frit valg til forældre kan komme til at belaste den samlede budgetramme i Dagtilbud, afhængigt af lovens udformning og de efterfølgende DUT-forhandlinger. Herudover er det svært at forudsige, hvor mange forældrene der vil benytte sig af de nye fleksible muligheder. 4

5 Antallet af vuggestue- og dagplejepladser i forhold til efterspørgslen I 2018 er der i vuggestueafdelingerne i alt fordelt 645 vuggestuepladser, og der er 899 dagplejepladser i de 13 dagtilbudsdistrikter. I februar 2018 er der dog indmeldt 663 børn i vuggestue og 851 børn i dagpleje. Der er altså et aktuelt midlertidigt overforbrug af vuggestuepladser på 18 pladser. Dette er for at opretholde pasningsgarantien, da det i enkelte områder ikke er muligt at tilbyde en dagplejeplads. Der er sket en generel stigning i efterspørgslen på vuggestuepladser. Hvis efterspørgslen skal tilgodeses, medfører det oprettelse af flere vuggestuepladser. På trods af den faldende efterspørgsel efter dagplejepladser er det vanskeligt at stille det ønskede antal dagplejere til rådighed i de enkelte pasningsdistrikter. Der er derfor lavet en handleplan for rekruttering af dagplejere. Centralt i planen er dagplejerne som ambassadører i lokalområdet som repræsentanter for Dagplejen som arbejdsplads. Planen indeholder en række meget forskellige initiativer som reklame og branding via logo på dagplejernes jakker og vognpark, fokus på profildagplejere, fokus på billed- og tekstindholdet i jobannoncer og stillingsopslag, udarbejdelse af videoer til brug på de sociale medier, udarbejdelse af foldere om dagplejen til uddeling i lokalområderne, intensivering af det tværgående samarbejde med SOSU-skolen, FOA, Jobcentret m. fl. De samlede tiltag skal bidrage til at skabe større synlighed omkring Dagplejen og deres faglighed. Samtidig den løbende kompetenceudvikling, da den understøtter Dagplejens faglige profil. Demografimodel og vækst i børnetal Herning kommune er som tidligere beskrevet i den gunstige situation, at det samlede børnetal stiger! Dagtilbud tilføres økonomi ud fra den vedtagne demografimodel. Konkret reguleres budgetrammen i forhold til, hvor mange børn der blev passet året forinden. I de tidligere år med faldende børnetal, har det indbyggede efterslæb i reguleringen betydet, at Dagtilbud er blevet tildelt en større budgetramme end den, der blev anvendt til at passe det faktiske antal børn. I 2016 skete der et skift på 0-2 års-området som illustreret i figuren. I 2017 og forventeligt også i 2018 vil børnetallet stige. Eksempelvis vil et gab på ca. 50 flere fødte 0-2 årige svare til, at vi skal passe ca. 35 flere børn, hvilket vil give en yderligere udgift på ca.1,5 mio.kr. 5

6 Børn i private tilbud og økonomisk friplads Der er gennem de seneste år sket en stigning i antallet af børn, som passes i private vuggestuer og børnehaver. I 2012 var der i alt 162 børn, som blev passet i private tilbud. I 2017 er dette tal vokset til 393 børn, svarende til en stigning på 231 børn. Dette har betydet en øget udgift til private tilbud på ca. 4,6 mio.kr. på grund af, at de private tilbud skal have et overhead pr. barn udover den tildeling som de kommunale tilbud. Fra og med 1. januar 2016 blev der indført en ny lov om økonomiske fripladser i daginstitutioner. Lovændringen medførte, at kommunerne skal foretage månedlig økonomisk genberegning af de tildelte økonomiske fripladser, hvor modtagere af fripladstilskud før selv skulle genansøge om fripladstilskud, såfremt deres indtægter faldt i kortere eller længere perioder. De øgede udgifter ved den nye reguleringsmetode forventes at udgøre 3,5 mio. kr. mere i 2019, end i 2015 før lovændringen blev indført. Økonomi Serviceområde 10 Dagtilbud kr., 2018-priser Regnskab 2017 (foreløbig) Budget 2018 Budgetforslag 2019 (foreløbig) Funktion Funktionstekst Skolefritidsordninger Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Tværgående institutioner (0-11 år) Daginstitutioner (0-6 år) Tilskud til privat og pulje I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Kilde: ØS rapport Det bemærkes, at alle år er omregnet til 2018-priser. Faldet i budgetrammen fra 2018 til 2019 skyldes først og fremmest, at budgetrammen for 2018 indeholder de overførte genbevillinger fra 2016 på 13 mio.kr. 6

7 Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler Faktabeskrivelse Skoleområdet i Herning Kommune omfatter 26 folkeskoler, Skolen på Sønderager med talentklasser, 10. klasse og centerklasser, 1 specialskole, 1 ungdomsskole (UngHerning), og Ungdomscenter Knudmosen, som er Herning Kommunes STU-tilbud. Der er 7 skoler, som har specialklasser. Der er 3 skoler, som har centerklasser (inkl. Skolen på Sønderager). 3 skoler som har modtagerklasser. I 0. til 6. klasse undervises elever, i klasse undervises elever, i alt elever. Heraf er der 236 elever fra andre kommuner. Skoletilbuddene er organiseret i skoledistrikter. Jævnfør befolkningsprognosen 2 ventes der i perioden 2016 til 2021 et fald i antal børn i alderen 6-16 år. Der er imidlertid forskydninger imellem skoledistrikterne, hvor der nogle steder forventes et stigende antal elever og andre steder et faldende antal elever. Kortet viser befolkningsudviklingen for gruppen af 6-16 årige fordelt på skoledistrikter i perioden fra 2016 til En analyse af befolkningstallet for aldersgruppen ultimo 2017 bekræfter tendensen. Der er her kun mindre afvigelser fra prognosen. Den grålige farve angiver områder med faldende børnetal. Jo mørkere farven er, des større er faldet. Den brunlige farve angiver områder med stigende børnetal. Jo mørkere farven er, des større er stigningen i børnetal. mindre end -20% mellem -20% og -10% mellem -10% og -5% mellem -5% og 5% mellem 5% og 10% mellem 10% og 20% mere end 20% Det samlede børnetal er faldet med 335 børn i perioden fra 2010 til I perioden frem til 2021 forventes børnetallet at falde med yderligere 369 børn. Forskydningerne i elevtallet imellem distrikterne og samlet set betyder, at der er behov for lokalt tilpassede indsatser og løsninger, som kræver planlægning på både kort og længere sigt. Hertil kommer der udfordringer ved det frie skolevalg, som særligt mærkes i Herning midtby. Fremtidsperspektiver Et at de to politiske målspor siger: Alle børn skal blive så dygtige, de kan. Dansk og international forskning viser, at målet bl.a. kan opnås hvis: Eleverne trives Fagprofessionelle samarbejder om at nå målet Indsatsen understøttes af en stærk datakultur i folkeskolen. 2 Der kommer ny befolkningsprognose i foråret

8 Skolelederne og det pædagogiske personale på Herning Kommunes folkeskoler vil bedre kunne understøtte elevernes faglige udvikling og trivsel ved at bruge relevante data på en mere systematisk måde. Her findes et potentiale, som kan gavne elevernes læringsprogression. I arbejdet med at skabe en datakultur på skolerne er det vigtigt, at der er klare visioner og mål for, hvordan data skal bruges. Her er det vigtigt, at skoleledelsen indtager en aktiv rolle. Fokus vil derfor i de kommende år være på de data, som vi i forvejen har og er forpligtet nationalt til at have fx nationale test, trivselsmålinger og så videre, bliver brugt på en konstruktiv og enkel måde. Skoleledernes deltagelse i kompetenceforløbet Skoleledelse med data i er et skridt i den retning. Der afholdes i 2018/2019 læringsdialoger med afsæt i data fra skolernes kvalitetsrapporter. Der arbejdes desuden fortsat med læringsdialoger på skolerne. Med skolereformen kom muligheden for at systematisere skolens samarbejde med nærmiljøet. Det kalder vi Åben skole. I Herning Kommune er skolen åben, når den inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolen, idrætsforeningerne, billedskolen, virksomhederne eller museet. Den åbne skole skal bidrage til variation i skoledagen og sikre en differentieret undervisning, som imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Åben skole skal også være med til at fremme, at flere af vore elever får en erhvervsfaglig uddannelse. Der satses på at udbygge og konsolidere samarbejdet med erhvervslivet i de kommende år. Det andet politiske målspor hedder, at: Alle børn skal være en del af fællesskabet. Udgangspunktet er den forskningsbaserede viden om, at inklusion styrker alle børn. Det kan lade sig gøre at inkludere børn med særlige behov med et godt resultat. Og det gavner også de andre børn socialt og fagligt. I Herning Kommune er det politisk besluttet, at alle skoler skal arbejde med en organisationsomfattende evidensbaseret model. Herningmodel Skole er sådan et bud, og langt de fleste skoler i Herning Kommune vil i løbet af de næste fire år implementere dette. Herningmodel Skole er en metode, der understøtter en øget trivsel blandt vore skolers elever. I Herning Kommune arbejder alle skoler med at skabe så gode læringsmiljøer for børn og unge som muligt. I 2016 vedtog Børne og Familieudvalget en ny Inklusionsstrategi Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Strategien er fireårig og i fuld gang med at blive implementeret. Her satses der blandt andet gennem "Herningmodel Skole" på at skabe læringsmiljøer, hvor børn og unge med særlige udfordringer trives og lærer sammen med deres klassekammerater. Herningmodel Skole er et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i skolen. Der arbejdes med temaer og redskaber som skal styrke arbejde med elevernes trivsel og læring. Formålet er at tilføre redskaber til understøttelse af læringsmiljøet på det generelle og forebyggende niveau. Samtidig sigtes på at forbedre trivslen og reducere problemadfærd hos eleverne. Herigennem støttes inklusionen af børn i udsatte positioner. I 2017 blev de første otte skoler uddannet i "Herningmodel Skole". I 2018 uddannes yderligere syv skoler. I alt uddannes ca. 20 skoler. Det ændrer dog ikke på, at der bliver indstillet et stigende antal børn til specialklasser, ikke mindst indenfor autismeområdet. En udfordring, Herning Kommune ikke står alene med, og som forstærkes af, at det i dag er muligt at udrede børns vanskeligheder langt mere præcist end tidligere. Desuden efterspørger forældre til børn med vanskeligheder i stigende grad tilbud, som præcist imødekommer det enkelte barns særlige specialpædagogiske behov. Hvis ikke tendensen ændres via de igangsatte tiltag, vil det give en økonomisk udfordring. Herning kommune er udfordret af, at for få unge vælger erhvervsuddannelserne som deres karrierevej. Det er både set i relation den nationale målsætning om, at 25 % i år 2020 skal have en erhvervsuddannelse og i forhold til det lokale behov for faglært arbejdskraft. Samtidig er der en alt for stor gruppe af unge, der 7 år efter 9. klasse ikke har nogen uddannelse. Målet er, at så mange som muligt skal have en ungdomsuddannelse, og resten skal have erhvervskompetence via be- 8

9 skæftigelse, som kan give varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller lyst til yderligere kompetenceudvikling. Udgiftsstigninger på specialområdet Herning kommune drifter forskellige tilbud til børn med særlige behov, både i form af specialskoler samt specialklasser, der er tilknyttet lokale folkeskoler. I den kommunale Ungdomsskole findes ligeledes en række forskellige tilbud. Hovedudfordringen på specialområdet er, at antallet og tyngden af børn, der indstilles til, og som visiteres til specialpædagogiske tilbud, stiger. I skoleåret 2017/18 har stigningen medført en udgiftsstigning på ca. 8 mio. kr. forhold til budgettet. Udgiften handler ikke kun om antallet af børn, men også om, at de tilbud børnene har brugt gennemsnitligt er mere omkostningstunge end tidligere (specialskoler). De elever, der afvises i visitationen, undervises fortsat på deres hjemskole, hvilket kan presse skolernes økonomi i forhold til at give et passende skoletilbud lokalt. Dernæst har bevægelsen af børn mellem de forskellige specialiserede tilbud også betydning for udviklingen og udgiftsstigningen på området. Hvis ikke der er tilstrækkeligt flow i afgang og tilgang fra specialtilbuddene, frigives der ikke de fornødne pladser, der er behov for. P.t. er der ingen økonomiske incitamenter for skolerne til at finde en lokal løsning i form af at lave et mindre indgribende tilbud lokalt, da midlerne til betaling af de specialiserede tilbud er placeret centralt. Det vurderes, at der i tråd med VIVE s 3 anbefalinger bør arbejdes på at decentralisere nogle af midlerne på specialområdet. Andelen af segregerede elever Herning Kommune har som mål, at alle elever er en del af fællesskabet. Det bevirker, at så mange elever som muligt bør af hensyn til deres muligheder for at blive så dygtige, de kan inkluderes i den almindelige folkeskole. Samtidig viser forskningen, at chancerne for at blive selvforsøgende er større for elever, der har haft deres skolegang på almenområdet Nedenstående figur viser andelen af Herning Kommunes egne elever, der modtager specialundervisning i en specialklasse eller et udvidet specialtilbud (eksklusiv friskoler og efterskoler), det vil sige segregeringsgraden. Denne sammenlignes med udviklingen i segregeringsgraden på landsplan de pågældende år VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 9

10 Segregeringsgrad, Herning Kommune 5,1% 5,1% 4,9% 5,0% Segregeringsgrad, Landsplan 4,55 % 4,58 % 4,65 % 4,78 % Note: Opgjort september det pågældende år Tabellen nedenfor viser segregeringsgaden og udviklingen i denne, både opgjort fra klasse og for 0. klasse separat. Udvikling i segregeringsgraden for kl. juni 2016 juni 2017 Segregeringsgrad for 0. kl. juni 2017 Udvikling segregeringsgrad for 0. kl. juni 2016 juni 2017 Herning Kommune 0,11 % 2,99 % 0,40 % Landsgennemsnit 0,13 % 2,94 % 0,39 % Herning Kommunes placering Note: Tal fra KL Inklusionseftersyn I samarbejde med Børne- og Familieudvalget har forvaltningen igangsæt et eftersyn af inklusionsområdet, da området er under pres både økonomisk og fagligt. Til trods for, at der bruges flere og flere midler på området, giver skolerne udtryk for at de faglige udfordringer på området er stigende. Dette eftersyn omfatter bl.a. nedenstående opgave: En midtvejsevaluering af Inklusionsstrategien At komme med bud på en ny incitamentsstruktur, der i højere grad understøtter inklusionsstrategien. Herunder. a. se på hvordan en sådan ny struktur kan indfases, så det giver skolerne mulighed for at omstille sig b. se på hvordan modellen kan rumme de store størrelsesmæssige forskelle, der er på skolerne i Herning Kommune c. se på hvordan modellen kan rumme de socioøkonomiske forskelle, der er i Herning Kommune d. se på hvordan modellen kan understøttes gennem inklusionsstrategien og forskellige pædagogiske og ledelsesmæssige tiltag e. se på hvordan man kan sammensætte en visitationsprocedure, der passer til modellen f. se på dagtilbuddenes rolle og overgange ift. inklusionsstrategien Se på hvordan de ressourcer, der er i Center for Børn og Forebyggelse og Center for Børn og Læring centralt, bedst muligt understøtter såvel Inklusionsstrategien generelt som den nye incitamentsmodel specifikt. Det handler ligeledes om at se på, hvordan PPR-funktionen bedst muligt kan understøtte inklusionsarbejdet Se på om de segregerede tilbud, der er i Herning Kommune i dag har det rigtige indhold, samt se på ressourcemodellen på området Opbygge et informationssystem med retvisende og relevante data Herunder også: 10

11 Undersøge hvilke erfaringer andre kommuner har gjort sig, som kan være vigtige at tage med i arbejdet Undersøge om der er andre kommuner, som er i gang med en lignende proces, og hvor man kan udveksle erfaringer. Indfrielse af målet om 95 % kompetencedækning for lærere i folkeskolen Skolereformen stiller krav om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag. Det vil sige, at lærerne skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i, eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af den fagopdelte undervisning i 2020 skal varetages af lærere med undervisningskompetence i faget. For bedst muligt at kunne realisere målsætningerne er efteruddannelsesindsatsen for lærere i Herning Kommune blevet markant styrket. Der er lavet en central kompetenceudviklingsplan som jævnligt tilpasses ift. skolernes egne kompetenceudviklingsplaner. I skoleåret 2016/2017 var dækningsgraden i Herning Kommune 89 %, hvilket ligger over landsgennemsnittet. Det er dog usikkert, om vi i 2020 vil nå op på de ønskede 95%. En udfordring vi deler med landets andre kommuner. Status fremgår af nedenstående figur: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Herning 100% 80% 60% Herning 40% 83,3% 78,7% 83,4% 89,0% Landstal 20% 0% 2013/ / / /2017 Kilde: Uddannelsesstatistik.dk De største udfordringer er at få nok uddannet i folkeskolens mindste fag. I perioden 2014 til 2018 har kompetenceudviklingen været på højst muligt niveau. Kompetenceudviklingen er gennemført under hensigtagen til hvor meget vikar de enkelte klasser med rimelighed har kunnet rumme. Det resterende midler fra skolefonden, som har været med til at finansiere kompetenceudviklingen, er disponeret. Økonomi 11

12 1.000 kr., 2018-priser Regnskab 2017 (foreløbig) Budget 2018 Budgetforslag 2019 (foreløbig) Funktion Funktionstekst Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen (naturskoler) Skolefritidsordninger (specialområdet) Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale og private specialskoler Efter- og videreuddannelse Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Knudmoseskolen) Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud Særlige dagtilbud (klub Knudmoseskolen) I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Kilde: ØS-rapport Det bemærkes, at alle år er omregnet til 2018-priser. Den vedtagne ramme bliver mindre i årene frem mod Dette skyldes bl.a. den årlige rammeregulering på 0,3%, samt fuldt gennemslag af mulighedskataloget. Endvidere indgår der 10,1 mio.kr i genbevilligede midler i 2018, hvilket udgør den væsentligste del af forklaringen på afvigelsen fra 2018 til På funktionerne vedrørende bidrag til statslige og private skoler og bidrag til efterskoler og ungdomskostskoler er der budgetgaranti, i det skoleområdet tilføres budgetbeløb svarende til de enkelte års faktiske udgifter. 12

13 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse (CBF) består af fire tværfaglige områder og Tandplejen. De tre tværfaglige afdelinger omfatter PPR, Sundhedsplejen og socialrådgivere, som varetager myndighedsopgaver, rådgivning og iværksætter forebyggende foranstaltninger. Den fjerde omfatter anbringelsesområdet, videnscenter for handicap og familiestøtte. Af tabellen fremgår det antal årsbørn, som i årene har været anbragt i de mest indgribende foranstaltninger. Tallene underbygger, at Herningmodellen virker. Tabel - Udvikling i antal helårsbørn på udvalgte områder Antal børn 2014 Antal børn 2015 Antal børn 2016 Foranstaltninger Plejefamilier Døgninstitutioner udsatte (døgninst, private opholdssteder, sikrede inst.) Døgninstitutioner handicap (døgninst, private opholdssteder) Anbringelser i alt Antal børn 2017 Fremtidsperspektiver Økonomien på serviceområde 16 Børn og Familie er under pres. Udfordringerne beskrives i nedenstående. Herningmodellen er et mindset, som fortsat er i udvikling. Det tættere samarbejde med familier, dagtilbud og skoler og den tidlige indsats betyder, at CBF lige nu arbejder både med de gamle sager, hvor man kom sent ind, og de nye sager med tidlig indsats. Rådgivernes sagsantal er således steget fra 1600 i 2015 til 2100 i 2017, hvilket er 20-25% over det sagsantal rådgivergruppen er dimensioneret efter. På sigt vil de gamle sager udfases, men det tager længere tid end først antaget. Der forventes ikke færre børn og unge i udsatte positioner, men at indsatserne sættes ind tidligere og derfor bliver mindre indgribende og billigere. Den langsommere omstilling og omlægning/lukning af tilbud betyder, at det er en stor udfordring at overholde budgettet. Der er væsentlige omkostninger ved lukning af tilbud, der ikke længere efterspørges pga. lang responstid fra belægningsproblemerne opstår til beslutning om lukning og efterfølgende afvikling af medarbejdere, bygninger mm. Faldende brug af døgntilbud betyder, at det er en overvejelse værd, om Herning kommune fortsat vil have driftsansvar for specialiserede døgntilbud til børn og unge med handicap (tilbuddene sælger i høj grad pladser til andre kommuner), fordi det er vanskeligt at opretholde en fornuftig driftsøkonomi på grund af faldende efterspørgsel. Der er iværksat en styrket indsats på spæd- og småbørnsområdet i forhold til udsatte og sårbare familier. Forskningen viser, at tidlig og forebyggende indsats på småbørnsområdet er den bedste investering mod social udsathed. Herning Kommune har fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om tilskud i perioden på 4,6 mio. kr. til Projekt "En god start - tæt på. Sundhedsplejerskernes opsporing og tidlige indsats i familier". 13

14 Flere forældre til børn og unge henvender sig til kommuner og regioner med en forventning/krav om diagnosticering, behandling eller støtte pga. manglende trivsel. Det gælder for eksempler præmature børn (for tidlig fødte), børn med autisme, børn der påvirkes negativt af forældrenes skilsmisse, stigende forekomst af selvskade, angst og stress/mistrivsel med mere. Problemerne er ofte komplekse og langvarige og derfor vanskelige at behandle/kompensere for. Tendensen forventes ikke at blive mindre i de kommende år, og indsatsbehovet vil vokse med heraf stigende udgifter. Tandplejen er udfordret af at være opdelt på 10 forskellige adresser. Spredningen betyder, at der er ugentlige lukkedage, begrænset fleksibilitet med hensyn til tidsbestilling, aflysninger ved sygdom og smalle faglige miljøer, hvilket påvirker arbejdspladsens attraktivitet. Yderligere betyder øgede krav til patientsikkerhed og hygiejne, at en større og større del af budgettet bruges på vedligeholdelse og opgradering af de 10 små klinikker. Tandplejens økonomi og dermed serviceniveauet på området er således under pres. Økonomi kr., 2018-priser Regnskab 2017 (foreløbig) Budget 2018* Budgetforslag 2019 (foreløbig) Funktion Funktionstekst Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning Kommunale specialskoler Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Indtægter fra den centrale ref.ordning Fælles formål Opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v Særlige dagtilbud og særlige klubber Botilbud for personer med særlige sociale problemer (SL ) Kontaktperson- og ledsageordninger (Serviceloven 45, 97-99) Sociale formål I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Kilde: ØS-rapport * Fordeling af budget 2018 er ikke tilpasset aktuelle forhold. 14

15 Den vedtagne ramme bliver mindre i årene frem mod 2018, hvilket modsvarer de måltal, som er opsat i balanceplan og mulighedskatalog. Moderniserings- og effektiviseringsmuligheder: Mulighederne for at effektivisere området vedrørende teknisk service (pedeller) undersøges. Mere fælles ledelse af skoler og dagtilbud. På Serviceområde 16 arbejdes der fortløbende med optimering og effektivisering. Provenuet herfra er indkalkuleret i Balanceplanen. 15