Læring og trivsel hos børn og unge

Transkript

1 Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære mere, end de gør i dag. Det vil vi ikke gå på kompromis med, selvom den økonomiske ramme bliver mindre. Børn og unge trives og lærer mere, når de oplever, at de er værdsatte i fællesskabet. Vi kender udfordringerne I Holbæk Kommune har langt de fleste børn en høj livskvalitet. Alligevel er der nogle særlige udfordringer, som Holbæk kommune står overfor på børne- og ungeområdet: Der er brug for et generelt løft af uddannelsesniveauet. I Holbæk Kommune er det ca. 33 % af borgerne over 15 år, der ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen, hvilket er ca. 3 % mere end gennemsnittet for resten af Danmark For mange unge får ikke en uddannelse. Det forventes, at ca. 10 % af dem der forlod folkeskolen i 2010 aldrig vil få en uddannelse. Der er et bekymrende antal børn og unge, der får et specialtilbud Børnetallet er faldende som det kan ses i figuren De politiske mål Byrådet vedtog i 2012 en ny børne- og ungepolitik. Her har Byrådet fastlagt den retning, kommunens indsatser på børne- og ungeområdet skal udvikle sig i for at sikre øget læring og trivsel hos børn og unge. Byrådet har valgt fire udviklingsområder, som skal prioriteres. Fælles ansvar og forpligtende fællesskaber En sund og aktiv start på livet Rettidig indsats Styrkelse af faglighed til gavn for alle Et af kodeordene i børne- og ungepolitikken er en endnu større grad af sammenhæng i den kommunale indsats. Især når vi skal hjælpe børn, unge og familier, som er i en udsat situation. Konkret betyder det bl.a., at flere børn og unge så vidt som muligt skal kunne blive i eget miljø dvs. i familien, dagtilbuddet og skolen. For at opnå målene i børne- og ungepolitikken har byrådet vedtaget en udviklingsplan kaldet Ét børneområde, der beskriver de kommende års indsatser. Beskrivelse af omstillingens indhold Effekt for borgerne Hvad er formålet med omstillingen? Det korte svar er omstillingen er et led i at opnå målene i Holbæk Kommunes børne- og ungepolitik i en ny økonomisk virkelighed. Et centralt spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi for færre midler skabe endnu bedre trivsel og læring hos børn og unge? Side 1 af 5

2 Og hvad betyder det for børn, unge og forældre? I udviklingsplanen for børne- og ungepolitikken er det beskrevet, hvilken effekt politikken skal have for børn og unges læring og trivsel i løbet af denne byrådsperiode: 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For den årgang der forlod folkeskolen i Holbæk i 2011, er forventningen, at 91,8 % vil gennemføre en ungdomsuddannelse. 96 % af alle børn profiterer af undervisning i den almene skole. I 2012/13 lå niveauet på 93,5 %. Der skal ske en øget trivsel hos børn og unge. Der ses et fald i antallet af anbringelser. Fra 2011 til 2013 har der været et fald i anbringelser målt i årspersoner fra 228,3 til 212,6. Karakterniveauet i folkeskolen skal være på gennemsnit med resten af landet. I 2012/13 var gennemsnittet for Holbæk Kommunes folkeskoler 6,08, mens landsgennemsnittet var på 6,7. Økonomisk effekt Det økonomiske mål er, at omstillingen senest i 2018 skal give en økonomisk gevinst på 21 mio. kr. om året. Omstillingen skal desuden bidrage til, at reducere udgifterne til bygningsdriften i kommunen via en mere effektiv udnyttelse af de kommunale bygninger (arealoptimering). I mio. kr Budgetreduktion Vækst i reduktion pr. år De penge dagtilbud og skoler har til at drive skole/dagtilbud for, tildeles primært ud fra hvor mange børn, der går på skolen eller i dagtilbuddet. Det vil sige færre børn færre midler. Faldende børnetal betyder, at dagtilbud og skole løbende skal tilpasse deres udgifter til antallet af børn. For flere skoler og dagtilbud betyder det faldende børnetal, at nogle børnehuse og afdelinger bliver meget små. Ud over det beløb som tildeles pr. barn, tildeles der et grundbeløb til hver skole- og dagtilbudsdistrikt samt et beløb pr. skoleafdeling eller børnehus. Det er skolens/dagtilbudsdistriktets bestyrelse og ledelse, der i samarbejde beslutter, hvordan det samlede budget bedst muligt anvendes under hensyntagen til lovgivningen, Byrådets politik, den fastsatte åbningstid mv. Der er få centrale puljer på dagtilbud og skoleområdet: På skoleområdet er der reserveret 20 mio. kr. årligt til gennemførelsen af fremtidens folkeskole. Frem mod 2017 skal hovedparten af midlerne anvendes til at medfinansiere folkeskolereformen i form af flere undervisningstimer og etablering af helhedsskole. På dagtilbuds- og specialområdet er der på hvert af områderne en central pulje på 3 mio. kr. til kvalitetsudvikling. Det specialiserede børneområde reguleres økonomisk ikke efter helt samme logik som for dagtilbud og skoler. Antallet af anbringelser kan fx ikke på samme måde kædes sammen med udvikling i børnetal. I stedet arbejdes der med, at nedbringe udgifterne ved at omlægge indsatserne fra udgiftstunge foranstaltninger (fx anbringelser) til indsatser, der gives i nærmiljøet og som er mindre indgribende samt billigere. Omstillingsprojektet Uddannelse til alle unge år arbejder også med at forbedre indsatsen til unge og samtidig opnå en økonomisk gevinst. Side 2 af 5

3 Politiske valgmuligheder Valgmuligheder De politiske valgmuligheder er mange, og kan kombineres på flere måder. Nedenfor er skitseret en række muligheder: Færre steder med undervisning og dagtilbud Nuværende skole- og dagtilbudsstruktur tager udgangspunkt i, at der er undervisning og dagtilbud i alle kommunes lokalområder. Et centralt spørgsmål er om der er råd til og om det er fagligt muligt, at opretholde den nuværende struktur eller om ressourcerne er bedre anvendt ved at have færre steder (matrikler), hvor der drives skole og dagtilbud. Et tema der også indgår i byrådets samarbejdsaftale, hvor det er aftalt, at byrådet vil arbejde for at skabe bæredygtige og robuste enheder. Som et eksempel kan nævnes, at enkelte bestyrelser på dagtilbudsområdet allerede nu selv har taget initiativ til, at foreslå sammenlægning af børnehuse for at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Temaet rejser blandt andet spørgsmål om, hvordan man forstår faglig og økonomisk bæredygtighed? Afstanden mellem hjem og skole og sikring af lokalområdets udvikling spiller også ind sammen med fakta om børnetal og de bygningsmæssige muligheder. Den økonomiske gevinst vil bestå i en reduktion af det grundbeløb, som tildeles pr. skoleafdeling/børnehus. Mens de reducerede udgifter til bygningsdrift ved færre fysiske enheder indgår i den effektivisering, som er forudsat i form af arealoptimering. Større satsning på læringsmiljøer for unge i klasse Vil vi øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger, der samler klasse på færre adresser? En væsentlig begrundelse for at samle de ældste elever i en såkaldt overbygningsskole, er at styrke fagligheden. Derudover vil det give endnu bedre mulighed for et øget fokus på sammenhængen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. UngHolbæk (ungdomsskole m.m.) vil også kunne indgå, som en integreret del af et større udskolingsmiljø, og styrke den faglige bæredygtighed også i lokalområderne. Forskellige aktiviteter for børn og unge samles Det er også en mulighed, at samle flere aktiviteter på samme matrikel/bygning. Fx en højere grad af klubaktivitet og musikskole på skolen, fælles legepladser mm. Det vil kunne skabe en anden helhed om børns og unge læring og give en nemmere adgang til aktiviteten. Samtidig med at udgifterne til nogle aktiviteter reduceres og arealudnyttelsen optimeres. En anden mulighed er indførelsen af en tidligere skolestart i alle distrikter, så alle kommende skolebørn starter i SFO 1. maj. Denne model er der gode erfaringer med, og den frigiver samtidig kapacitet på dagtilbudsområdet. Alt efter hvilken model der vælges, kan den betyde en økonomisk gevinst. Færre penge pr. barn til skole og dagtilbud Langt de fleste midler til skole eller dagtilbud tildeles ud fra hvor mange børn, der er indskrevet. Ved at reducere i tildelingen pr. barn mindskes udgifterne. Det vil betyde, at det er op til den enkelte skole eller dagtilbud at sikre, at læring og trivsel øges med færre midler. Men det forudsætter, at skolen og dagtilbuddet selv kan effektivisere og finde på nye løsningsmåder der modsvarer reduktionen. Reducere servicetilbuddene til lovens minimumskrav (f.eks. kortere åbningstider, timetal og lign.) Byrådet kan også vælge at ændre på rammerne for driften af dagtilbud, skoler og specialtilbud. F.eks. kan byrådet reducere åbningstiden for dagtilbud og SFO og på den måde reducere i udgifter. Byrådet kan også vælge kun at prioritere det, der lovgivningsmæssigt skal være et minimum (eksempelvis timetallet i Side 3 af 5

4 skolen) eller at reducere på omfanget af den forebyggende indsats overfor børn og unge. Det forudsættes, at de enkelte muligheder bliver nærmere belyst både i forhold til økonomi samt konsekvens for læring og trivsel, og de eventuelt ændrede vilkår for familierne. Flere rettidige indsatser for udsatte børn, unge og familier På det specialiserede børne- og ungeområdet har byrådet arbejdet med at prioritere flere rettidige (tidlige) indsatser for på sigt at undgå omkostningstunge foranstaltninger med begrænset effekt som f.eks. anbringelser af børn. Holbæk Kommune arbejder i budget 2014 med at omlægge indsatser, der gør, at udgifterne reduceres væsentligt. Vil det være muligt på sigt at omlægge endnu flere indsatser? Omstillingsprojektet om Uddannelse til alle unge år har netop fokus på omlægning af indsatser, der skal øge unges mulighed for uddannelse for færre penge. En anden tilgang kan være at se på, hvordan vi i dag har organiseret de tilbud, som gives, når børn og unge har brug for en særlig hjælp. Kan vi f.eks. organisere samarbejdet mellem specialområdet og skoler/dagtilbud bedre med større effekt og for færre midler? Senest har Byrådet i december 2013 besluttet, at folkeskolerne har kompetence og budget til at sikre specialundervisning for alle børn i distriktet. Et initiativ der skal være med til at sikre øget læring og trivsel for flere i folkeskolen. Det kan også være en mulighed at ændre på organiseringen, så nogle afdelinger i det specialiserede område i stedet styres og ledes på anden vis end i dag. Flere frivillige kræfter Byrådet har med vedtagelse af frivillighedsstrategien ønsket at øge samspillet mellem den kommunale indsats og frivillige kræfter. Udnytter vi i dag det potentiale godt nok på børne- og ungeområdet? Forældre og nærmiljø som ressource er overskriften på en af de strategiske indsatser i det foreløbige oplæg til strategi for Fremtidens dagtilbud. Skolerne arbejder lige nu med at udmønte ny skolereform. Her er fastsat et tema om Åben skole. I temaet er bl.a. fokus på, hvordan skolen gennem samarbejde med forældre og andre uden for skolen kan være med til at sikre, at eleverne kan relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag. Er forældre en uudnyttet ressourcer på skoler, i dagtilbud og specialområde? Frivillighed bidrager til øget læring og trivsel og vi får mere ud af de samlede ressourcer. Set med økonomiske briller kan det dog være svært at beregne den økonomiske gevinst. Private alternativer Et politisk spørgsmål i omstillingen vil også være, hvordan Byrådet forholder sig til eventuelle borgerinitiativer til oprettelse af en friskole i et lokalområde. Det kan komme på tale, hvis den videre proces i omstillingen handler om lukning af skoleafdelinger. Her vil der blive behov for, at byrådet drøfter og tager stilling til fordele og ulemper ved evt. friskoleudvidelser i kommunen. Ligeledes i forhold til udvikling i retning af flere private institutioner. Proces for det videre arbejde med omstillingen marts-maj 2014 Elementer Fase 1: fra marts juni 2014 Første skridt for Byrådet i omstillingsprocessen er at afklare, hvilke veje Byrådet vil gå for at sikre øget læring og trivsel for færre penge. I første omgang er opgaven, at politiske løsningsmuligheder kvalificeres og belyses fra mange vinkler. Her skal inddrages faglige og økonomiske synspunkter, men valgmuligheder skal i lige så høj grad ses fra et børne- og forældreperspektiv og fra et lokaleområde perspektiv. Omstillingen skal både anskues med kommunale briller, hvor der ses på muligheder, som ligger på tværs af fx børne- og ungeområdet og kultur- og fritidsområdet. Kan fx flere kulturaktiviteter foregå på skolerne? Omstillingen skal ligeledes inddrage et forenings- og frivillighedsperspektiv kan et øget samspil her give øget læring og trivsel? Side 4 af 5

5 Tidsplan for den videre proces Tidspunkt Aktivitet Deltagere Primo marts Formøde om proces for omstillingsgruppens arbejde. Politikere, direktør og chefer i omstillingsgruppen Uge 11 Første møde i politisk omstillingsgruppe: Oplæg og dialog med fokus på udfordringer og muligheder samt forberedelse til dialogmøde med bestyrelserne. Uge 17 Uge 21 Uge 23 Hvem skal bidrage? Andet møde i politisk omstillingsgruppe: Dialogmøde med alle bestyrelser på børne- og ungeområdet Tredje møde i politisk omstillingsgruppe: Opsamling på dialogmødet og drøftelse af senarier/modeller for gruppens anbefalinger Fjerde møde i politisk omstillingsgruppe: Status og overlevering af gruppens overvejelser og anbefalinger Forslag til deltagere i omstillingsgruppen: Politisk repræsentation Organisationens repræsentation - Udvalget for børn (hele - Medarbejdere og decentrale udvalget) ledere (6) - Demokratieksperimentarievejledning - Ungdommens Uddannelses- (1) Hvordan skal arbejdet foregå?, bestyrelser, ungdomsbyråd, evt. andre rep. for børn/unge Repræsentanter fra de unge, uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere - Foreningsrepræsentanter (2) - Bestyrelsesrepræsentanter (bestyrelse i UngHolbæk, skole, dagtilbud og specialskole) - Handicaprådet (1) - Ad hoc inviteres organisationer eller andre relevante interessenter Politisk spor: Flere forskellige parter fra børne- og ungeområdet vil være repræsenteret i den politiske omstillingsgruppe. Men det vil også være nødvendigt med en større grad af involvering. Foreløbigt planlægges et dialogmøde i april med Udvalget for Børn og bestyrelserne på børne- og ungeområdet. Kommunikation Hovedbudskaber Alle unge skal have forudsætninger for at kunne få en uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære mere, end de gør i dag. Det vil vi ikke gå på kompromis med, selvom den økonomiske ramme bliver mindre. Børn og unge trives og lærer mere, når de oplever, at de er værdsatte i fællesskabet. Målgrupper: Almene forældre og forældrebestyrelser; Medarbejdere; Ungdomsbyrådet og unge, lokalområder og lokalfora; Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser; Foreninger; Erhvervsliv. Sammenhæng med andre omstillingstemaer Omstillingen fletter sammen med flere andre initiativer, som Byrådet har igangsat: Udviklingsprogrammet - Ét børneområde mere kvalitet og sammenhæng på børn- unge og familieområdet Omstillingsprojektet Uddannelse til alle unge år Sundhedspolitikken og Kultur- og fritidspolitikken Arealoptimering optimering af bygningsdrift i Holbæk Kommune Side 5 af 5