Perspektivnotat for Serviceområderne 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og Ungdomsskoler og 16 Børn og Familie

Transkript

1 Perspektivnotat for Serviceområderne 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og Ungdomsskoler og 16 Børn og Familie Indledning Målene for Børn og Unge er, at alle skal blive så dygtige de kan, og at alle er en del af fællesskabet. For at indfri disse mål er der vedtaget et fælles Børne- og Ungesyn, en Børne- og Ungepolitik og to strategier, som sætter fælles retning opgaveløsningen. Børne- og Ungepolitikken bygger på det fælles Børne- og Ungesyn "Her skaber vi venskaber". Venskaber og relationer til andre er helt centrale i forhold til at understøtte udviklingen af livsduelige unge mennesker. Centralt i politikken er at børn og unge udvikles og dannes gennem leg og læring. Dette udfoldes gennem en fælles tænkning og høj grad af tværfaglighed og tæt forældre- og netværksinddragelse og udmøntes konkret gennem Inklusionsstrategien og Herningmodellen strategi for tidlig indsats og forebyggelse. Serviceområde 10 Dagtilbud Faktabeskrivelse Dagtilbudsområdet tilbyder pasning af børn i selvejende og kommunale tilbud. Det drejer sig om dagpleje og daginstitutioner med børn fra 0-6 år. For børn med særlige pasningsbehov er der oprettet specialgrupper i børnehaver. Fritidshjem ( SFO er ) og aftenklubber for børn i alderen 6+ drevet efter dagtilbudsloven flyttes pr. 1. august 2019 til skoleområdet og drives fremadrettet efter Folkeskoleloven og Ungdomsskoleloven. Teknisk flyttes fritidshjem og aftenklubber for 6+ fra SO10 til SO12 pr. 1. januar Befolkningsudvikling Ifølge Herning Kommunes børnetalsprognose forventes antallet af børn på dagtilbudsområdet at stige de kommende år. Stigningen forventes at være på næsten 1000 børn de kommende 10 år: fra 5700 i 2018 til 6500 i Antal børn på 0-5 år fra Antal børn Årstal Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose Der er dog usikkerhed forbundet med prognosen særligt på dagtilbudsområdet, da en stor del af børnene endnu ikke er født.

2 Figuren nedenfor viser den forventede befolkningsudvikling fra 2018 til 2028 i kommunens dagtilbudsdistrikter for de 0-6 årige. Den samlede stigning dækker over en forholdsvis stor variation på tværs af kommunen i forhold til, hvordan befolkningstallet forventes at udvikle sig. Farverne indikerer, om børnetallet hhv. forventes at stige (blå), falde (orange) eller forblive konstant (hvid) i perioden. Jo mørkere farven er desto større er henholdsvis stigningen eller faldet 2. Fremtidsperspektiver Inklusion - Sammenhæng og fællesskab Den nuværende inklusionsstrategi løber frem til 2020, og der vil blive evalueret på strategien og igangsat en proces med udviklingen af en ny i To vigtige temaer i den nye strategi bliver sammenhæng og fællesskaber: Sammenhæng mellem dagtilbud og skoler og at være en del af de vigtige fællesskaber som dagtilbud og skole udgør. Stort set alle daginstitutioner er nu uddannet i Herningmodel Dagtilbud. Fremadrettet bliver udfordringen at vedligeholde kompetencerne og fortsat arbejde for at sikre den gode overgang fra børnehaven til skolen både på almenområdet og for de børn, der er i en udsat position. 2 De procentvise ændringer dækker over meget forskellige antal børn. F.eks. forventes der i både distrikt 7, Herning, og distrikt 11, Sdr Felding og Skarrild, ca. 50 børn mere om 10 år. Procentvis svarer det til en stigning på 3 % i distrikt 7 men en stigning på 34 % i distrikt 11. Distrikt 7: 1668 børn i 2018 og 1715 børn i børn = 3 % stigning. Distrikt 11: 162 børn i 2018 og 216 børn i børn = 34 % stigning.

3 Dette mindset (Herningmodellen) har et stærkt fundament i den nye dagtilbudslov med de nye styrkede læreplaner på dagtilbudsområdet, som bl.a. byder på tydelige læringsmål og styrket fokus på evaluering. Det at gå fra aktivitetsmål til læringsmål vil ændre den pædagogiske praksis. Pædagogen skal have øje for hvilken pædagogisk læring, som kan give mening for barnet og anvende sin professionelle dømmekraft til at skabe de bedste læringsmiljøer. Målbevidst læring er et fælles anliggende med forældrene som væsentlige aktører og som en ressource. Fokus i de kommende år vil være på at sikre rammerne for dette samarbejde/fællesskab mellem forældre og professionelle. Struktur og Kvalitet Den nye struktur med SFO er i stedet for fritidshjem indebærer, at mange børn flyttes fra dagtilbudsområdet til skoleområdet, hvilket i første omgang vil føre til færre børn og mindre enheder på dagtilbudsområdet. Fokus vil derfor være på at sikre den økonomiske og faglige bæredygtighed på dagtilbudsområdet fremadrettet. - Flere små skoler og dagtilbud indgår allerede i et såkaldt 24asamarbejde, og flere forventes at være på vej med en ansøgning til kommunalbestyrelsen herom. Af folkeskolelovens 24a fremgår, at kommunale dagtilbud og små skoler/små afdelinger af en skole kan ansøge kommunalbestyrelsen om at blive én enhed med fælles ledelse og fællesbestyrelse. Små skoler defineres her som havende mindre end 300 elever 3. 24a-ordningen betyder et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole og kan være med til at sikre både faglig og økonomisk bæredygtighed samt sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole. Ny lov vedrørende bedre fordeling i dagtilbud og lov om obligatorisk læringstilbud til børn i udsatte boligområder skal implementeres i løbet af de kommende år. Stigende udgifter til private Der har tidligere været fokus på udviklingen i udgifter til private institutioner, og det vil fortsat være relevant at følge udviklingen, da det kan medvirke til at presse økonomien på dagtilbudsområdet. Tildelingen til et barn i privat pasning er større end tildelingen til et barn i kommunal pasning. Udgifter til private tilbud hænger tæt sammen med udviklingen i tilslutningen til private friskoler, da langt størstedelen af de private pasningstilbud findes i tilknytning til friskolerne. Tilskud til pulje- og privatinstitutioner Tilskud i 1000 kr Årstal Beregnet i 2018-priser med et gennemsnits-pl på 1,5 % 3 Herudover er Sdr. Felding (der har flere elever end 300) også omfattet af 24a, som et forsøgsprojekt under Undervisningsministeriet.

4 Økonomi Økonomien i nedenstående skema viser et forventet fald på 2,58 % på Dagtilbudsområdet fra Det bemærkes, at budgettallene ikke indeholder stigningen i forældrebetaling, besluttet ved vedtagelse af budget Beløbet vil først indarbejdes i budgetterne efter godkendelse af de nye forældrebetalinger i foråret Budgettet ændres fra 2019 til 2020 med 7,9 mio.kr. Dette skyldes hovedsageligt genbevillingen fra 2017 som er overført til vedtaget budget Den overførte genbevilling udgør 6,0 mio.kr kr., 2019-priser Regnskab 2018 Budget 2019 Budgetforslag 2020 Funktion Funktionstekst Skolefritidsordninger Fælles formål Dagpleje Tværgående institutioner Daginstitutioner Tilskud til privatinstitutioner mv I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler Faktabeskrivelse Skoleområdet i Herning Kommune omfatter 27 folkeskoler fordelt på 30 matrikler, 1 specialskole, 1 ungdomsskole (Ung Herning) og Ungdomscenter Knudmosen, som er Herning Kommunes STU-tilbud. I 0. til 6. klasse undervises elever og i klasse undervises elever, i alt elever (Tallene er opgjort for skoleåret 2018/2019). Fra 1. august 2019 overgår fritidshjem/ SFO er og aftenklubber til skoleområdet fra dagtilbudsområdet. Teknisk ændres fritidshjem til SFO pr. 1. august 2019 og SFO er og aftenklubber flyttes til SO12 fra SO10 pr. 1. januar Pr. 1. august 2019 udliciteres/flyttes 10. klasse til Herningsholm Erhvervsskole. Befolkningsudvikling Ifølge Herning Kommunes børnetalsprognose forventes antallet af børn i skolealderen, 6 16 år, at falde de kommende år. Faldet forventes at være på knap 200 børn fra og skyldes bl.a., at det er relativt store årgange, der forlader skolen i disse år.

5 Antal børn Antal børn på 6-16 år fra Årstal Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose Figuren nedenfor viser den forventede befolkningsudvikling fra 2018 til 2028 i kommunens skoledistrikter for de 6-16 årige, altså børn i skolealderen. Ligesom på dagtilbudsområdet, dækker det samlede tal over store forskelle skoledistrikterne i mellem. Farverne indikerer, om børnetallet hhv. falder (orange), stiger (blå) eller forbliver konstant (hvid). Jo mørkere farven er desto større er henholdsvis stigningen eller faldet.

6 Fremtidsperspektiver Inklusion Sammenhæng og fællesskab De seneste år har der været en stigning i udgifterne til specialområdet. For at få en incitamentsstruktur, der understøtter inklusionstanken, har Børne- og Familieudvalget besluttet at indføre en ny styrings- og tildelingsmodel for skolerne med ikrafttræden i Modellen lægger flere midler direkte ud til skolerne. Udviklingen på området følges nøje, og modellen evalueres i efteråret 2022 med henblik på at vurdere, om modellen har haft den ønskede virkning. Inklusionsstrategien revideres i efteråret En ny inklusionsstrategi skal være med til at understøtte, at alle kan være en del af fællesskabet en fællesskabsstrategi og skal understøtte denne nye, udvidede rolle, som styrings- og tildelingsmodellen giver skolerne. Samtidig med styrings- og tildelingsmodellens ikrafttræden i 2020 fortsættes udrulningen af Herningmodel Skole, Herningmodel Skolestart, AKT Team suppleret med øvrige pædagogiske tiltag og kompetenceudvikling for såvel medarbejdere som ledere på området. Alt sammen med henblik på den fortsatte udvikling af kvaliteten i skoletilbuddene. Struktur og Kvalitet Den generelle udvikling i elevtal i de enkelte skoledistrikter følges nøje i forhold til at sikre en hensigtsmæssig kapacitet og kapacitetsudnyttelse. Strukturen på specialområdet følges tæt, idet der forventes, at efterspørgselsmønsteret ændres i lyset af ny styringsmodel på skoleområdet. Der er en tendens til, at der oprettes flere og flere matrikelskoler i de distrikter, hvor børnetallet er faldende. En tendens der forventes at fortsætte. En måde at sikre den faglige og økonomiske bæredygtighed kan være ved at søge kommunalbestyrelsen om oprettelse af en 24a-ordning, jf. beskrivelsen under afsnittet vedrørende serviceområde 10. Samtidig vil det tættere samarbejde mellem skole og dagtilbud via en fælles ledelse og en fælles bestyrelse styrke de vigtige overgange og dermed sammenhængen mellem skole og dagtilbud. Ændring af Folkeskoleloven Regeringen indgik d. 30. januar 2019 en aftale med en række partier om justeringer af folkeskoleloven. Væsentligste ændring næste skoleår er, at skoleugen afkortes i indskolingen (børnehaveklassen til og med 3. klasse) med 2,25 klokketime ugentligt inkl. pauser. Når skoleugen bliver kortere forudsættes det at medføre en øget aktivitet i fritidstilbud. Det fremgår af aftalen, at der er taget højde for dette i økonomien, men aftalen rummer samtidig tvetydige meldinger om finansiering. Skoleaftalen rummer desuden en justering i prioriteringen af udvalgte fag som træder i kraft i 20/21. Der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie. Ændringerne skal ligeledes ses i sammenhæng med aftale om øget praksisfaglighed i skolen, hvor udskolingen i højere grad skal tilbydes håndværk og design, madkundskab samt billedkunst. Den nye prioritering af fag ændrer ikke på skoledagens længde, men timerne tages fra den understøttende undervisning. Da aftaleparterne samtidig ønsker at fastholde reformelementet understøttende undervisning og højne kvaliteten heraf, medfører justeringen i prioriteringen af fag også nogle mindre justeringer. Hvad ændringerne betyder for faglokalekapaciteten afdækkes i foråret 2019.

7 Økonomi Økonomien i nedenstående skema viser en forventet stigning på 0,25 % på skoleområdet fra Budgettet ændres fra 2019 til 2020 med 13,1 mio.kr. Dette skyldes hovedsageligt genbevillingen fra 2017 som er overført til vedtaget budget Den overførte genbevilling udgør 9,9 mio.kr kr., 2019-priser Regnskab 2018 Budget 2019 Budgetforslag 2020 Funktion Funktionstekst Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdomsuddannelse for unge med særlig behov Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv Særlige dagtilbud og særlige klubber I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse (CBF) består af tre tværfaglige afdelinger og Tandplejen. To tværfaglige afdelinger, Sydvest og Nordøst, omfatter psykologer, AKT-team, talehørelærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, som varetager myndighedsopgaver, rådgivning og iværksætter forebyggende foranstaltninger, samt medarbejdere, der varetager ambulante indsatser og foranstaltninger. Den tredje afdeling, Døgn & Familiestøtte Herning, omfatter døgnområdet, videnscenter for handicap og familiestøtte. Fremtidsperspektiver Styring og visitation Der er nødvendigt med fokus på aktivitets- og økonomistyring af området med afsæt i, at faglighed og økonomi supplerer hinanden/går hånd i hånd. Styringen forudsætter et skarpt fokus på den rette indsats på rette tidspunkt, og der arbejdes ud fra et forebyggende mindset, som bygger på at

8 styrke og udvikle familiens egne ressourcer, så familie og barn/ung opnår størst mulig livsduelighed. Den tidlige forebyggende indsats betyder, at der foranstaltes på flere cpr.-numre end tidligere, hvilket giver et øget pres på udgiftsniveauet generelt set, også selvom gennemsnitsforanstaltningsudgiften pr. cpr.-nummer er faldet gennem de seneste år. Struktur og kvalitet Organisations- og tilbudsstrukturen er gennem de seneste år tilpasset efterspørgslen, og serviceniveauet er tilpasset den økonomiske ramme. I forbindelse med ændringer på skoleområdet, både hvad angår strukturen på specialområdet og styringsmodellen, vil der blive arbejdet målrettet med PPR-funktionernes understøttelse af inklusionsarbejdet og kvaliteten i skoletilbuddene. Familier, børn og unge i udsatte positioner eller med varige funktionsnedsættelser skal sikres en helhedsorienteret indsats, hvor der er sammenhæng, og hvor der støttes til størst mulig livsduelighed. Som en del af sammenhængsreformen og lov om sammenhængende indsats for borgerne vil der i løbet af 2019 i samarbejde med Beskæftigelse bliver udarbejdet en model for implementering. Tandplejen Tandplejen løser opgaver indenfor såvel børnetandplejen som voksentandplejen (Omsorgstandplejen og Specialtandplejen). Der er særligt to udfordringer, der gør sig gældende på området. For det første består tandplejens struktur af mange og små klinikker, hvilket gør det vanskelig at drifte både fagligt, økonomisk og servicemæssigt. Den anden udfordring vedrører voksentandplejen, som består af omsorgs- og specialtandplejen. Omsorgstandplejen er for de ældre, hvor funktionsniveauet er så lavt, at de ikke kan gå til egen tandlæge. Denne gruppe er voksende og udgifterne tilsvarende stigende. Specialtandplejen er for de fysisk multihandicappede og psykisk syge børn og voksne. På dette område er priserne stigende (på grund af specialiseret behandling i sygehusregi). Der udarbejdes analyse med forslag til fremadrettet håndtering af udfordringerne. Økonomi Økonomien i nedenstående skema viser en forventet reduktion i forbruget på ca.10% fra Der er løbet af 2018 iværksat en række initiativer som vil reducere forbruget i 2019 og senere. Det bemærkes, at budget 2020 i denne oversigt ikke indeholder den budgetstigning, som er vedtaget i budgetforliget. Beløbet vil først blive indarbejdet i budgetterne efter godkendelse af de nye forældrebetalingstakster i foråret Budgettet reduceres i denne oversigt fra 2019 til 2020 med 1,4 mio.kr. Dette skyldes de almindeligt vedtagne budgetreduktioner (MEP og 0,3%) kr., 2019-priser Regnskab 2018 Budget 2019 Budgetforslag 2020 Funktion Funktionstekst Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning mv Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på

9 anbringelsessteder Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Indtægter fra den centrale refusionsordning Fælles formål Opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer Kontaktperson- og ledsageordninger Sociale formål I alt Note: Afrunding kan indebære, at summen af de enkelte poster afviger fra den angivne total. Moderniserings- og effektiviseringsmuligheder Som led i arbejdet med at implementere MEP arbejdes der målrettet med at optimere indenfor facility managementområdet på skole og dagtilbudsområdet. Tilsvarende arbejdes der på optimering på tværs af Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse i et koordineret samarbejde med Teknik og Miljø. Konkret sigtes der på at udnytte stordriftsfordele ved indkøb af håndværksydelser og maskiner. Der vil også blive set på mulighederne for en bedre brug af kompetencerne hos de tekniske servicemedarbejdere. Arbejdet foregår i geografisk afgrænsede områder, hvor det giver lokal mening at arbejde med stordriftsfordele.