Censorformandskabet 15. november 2013

Transkript

1 Censorformandskabet 15. november 2013 Beretning fra censorformandskabet for: Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, Bachelor of Global Nutrition and Health Perioden Denne beretning er afgivet i henhold til bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Beretningen er i videst muligt omfang udarbejdet efter de retningslinier, som Ministeriet har udmeldt i forlængelse af censorformandskabsmøderne sidst i november måned i Censorformandskabet. Censorformandskabet omfatter følgende personer: Natur- og sundhedsvidenskabelige område: Fødevarechef i Bryggeriforeningen, EH og cand. brom. Mariane Furbo. Frederiksborgvej 205, 4000 Roskilde. Tlf: (arb.). furbo.halken@mail.tele.dk. Samfundsvidenskabelige område: Forskningsleder ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mag. scient. soc. Anders Rosdahl. (censorformand), Virum Torv 4 2.tv., 2830 Virum. Tlf: (arb.). ar@sfi.dk. Humanvidenskabelige område: Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, cand. pæd. & Ph.D Jette Benn. DPU, Institut for Curriculumforskning. Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV. Tlf: benn@dpu.dk Fortegnelsen over censorer administreres af sekretær Maja Lund Sørensen, Professionshøjskolen Metropol, 1mls@phmetropol.dk samt Professionshøjskolernes Censorsekretariat. 2. Censorformandskabets arbejde 2.1. Møder Censorformandskabet har i beretningsperioden afholdt tre møder ( , , ), hvor man bl.a. har drøftet kriterier for udpegning af censorer, censoransøgninger, censoransøgningsskema, eksaminatorberetning, ny eksamensbekendtgørelse og årsberetning. Mest tid er blevet brugt på drøftelse af problemstillinger i relation til tilslutning til Professionshøjskolernes Censorsekretariat. 1

2 Møderne i censorformandskabet holdes sammen med uddannelseslederne, hvilket styrker samarbejdet mellem institutionerne og censorformandskabet Ankesager Censorformanden har ikke været involveret i ankesager i beretningsperioden Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Tilslutningen til Professionshøjskolernes Censorsekretariat har været en langvarig proces inden for Ernæring og Sundhed. Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland og University College Syddanmark begyndte at bruge Censorsekretariatet i foråret 2013, mens VIA UC først kom med efter sommerferien. Sammen med uddannelseslederne havde censorformandskabet i 2012 udarbejdet en detaljeret skabelon for de oplysninger, som de enkelte censorer skulle indtaste i Censorsekretariatets system, og som skulle bruges ved allokeringen af censorer. Efter en del kommunikation frem og tilbage lykkedes det at få en tilpasset udgave af skabelonen indlagt i Censorsekretariatets system Ministeriets årlige møde for censorformandskaber. I de senere år har der hvert år den sidste torsdag i november måned været afholdt et seminar i Ministeriet for censorformandskaberne ved de omkring 100 korte og mellemlange videregående uddannelser. Det er Ministeriet, der har taget initiativ til disse møder, der bl.a. er udtryk for Ministeriets ønsker om aktiv udnyttelse af den ekspertise, der findes i censorformandskaberne. Til seminaret foretager Ministeriet en sammenskrivning af pointer fra censorformandskabernes årsberetninger. Som følge af ændringen i ministerier og ressortområder i 2011 afholdes mødet fremover i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. I mødet i 2012 deltog censorformanden og én af næstformændene. 3. Censorkorpset Censorkorpset er i udgangspunktet rekrutteret til at fungere ved uddannelsen til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og Bachelor of Global Nutrition and Health. I en periode har censorkorpset også fungeret som censorkorps for ernæringsdiplomuddannelsen. Censorkorpset omfattede den personer. Et år senere var der yderligere beskikket 23 censorer, således at antallet af censorer pr var 131. Til den nye beskikkelsesperiode blev rekrutteret censorer i efteråret Herudover foretages løbende rekruttering af nye censorer. Pr var antallet af censorer steget til 161. Pr var det samlede antal censorer 184. Ved overgangen til allokering via Professionshøjskolernes Censorsekretariat i foråret 2013 var der 191 censorer, som skulle indtaste deres stamoplysninger i Censorsekretariatets system. Ikke alle censorer fulgte imidlertid opfordringen om at gøre dette. Antallet af aktive censorer, dvs. censorer, som potentielt kan blive allokeret til censoropgaver, er derfor mindre end det samlede antal formelt beskikkede censorer. I Censorsekretariatets system opereres med to grupper af censorer inden for Ernæring og Sundhed, dvs. censorer ved uddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed (PBES) og censorer ved uddannelsen Bachelor of Global Nutrition and Health (GNH). Der er en overlapning mellem disse 2

3 to grupper. Det formodes, at samtlige eller næsten samtlige censorer ved GNH også er censorer ved PBES, men ikke omvendt. 68 personer er pr. 14. november 2013 registreret som censorer ved GNH. Over halvdelen (56 pct.) er aftagercensorer. Af censorerne er næsten to tredjedele kvinder. Ligeledes to tredjedele er under 50 år. Næsten tre fjerdedele bor på Sjælland inkl. Bornholm. 172 personer er pr. 14. november 2013 registreret som censorer ved PBES. Over halvdelen (62 pct.) er aftagercensorer. Af censorerne er over to tredjedele kvinder. Cirka 60 pct. er under 50 år. Næsten tre fjerdedele bor på Sjælland inkl. Bornholm. Til prøver ved GNH har der været allokeret 4 censorer via Censorsekretariatet efter april 2013, hvoraf der foreligger udfyldte censorrapporter fra 3 censorer. Til prøver ved PBES har der været allokeret 48 censorer via Censorsekretariatet efter april 2013, hvoraf der foreligger censorrapporter fra 47 censorer. 4. Årsberetning på grundlag af censorberetninger I henhold til eksamensbekendtgørelsen afgives årsberetningen fra censorformandskabet på grundlag af censorernes beretninger. Censorberetningerne inden for ernæring og sundhed foretages på et dertil udarbejdet skema en såkaldt censorrapport på 5 sider, der er vedlagt som bilag til denne årsberetning. Den er fælles for de fire uddannelsessteder. Skemaerne (censorrapporterne) omfatter afsnit, hvor censoren kan fremsætte bemærkninger om: Eksamensadministration Eksaminationsgrundlaget Eksamensformen Eksamensforløbet (mundtlig eksamen) Supplerende kommentarer Desuden er der et afsnit, hvor censorerne kan fremsætte bemærkninger vedr. årets tema: Tværfaglighed og Internationalisering. Censorrapporten er vedlagt som bilag til Årsberetningen. Det samlede antal censorrapporter vedr. GNH er 7, mens det samlede antal censorrapporter ved PBES er 77. Det er lidt flere end for den foregående beretningsperiode. Det overordnede indtryk af censorrapporterne er, at de overvejende positive kommentarer dominerer det samlede billede i lighed med, hvad der har været tilfældet i de tidligere år. Den følgende beretning er opdelt i to afsnit. Først omtales censorers kommentarer vedr. internationalisering og tværfaglighed. Dernæst redegøres for et uddrag af andre (og kritiske) kommentarer fra censorer. 4.1: Tværfaglighed og internationalisering Begge uddannelser inden for Ernæring og Sundhed bygger i udpræget grad på tværfaglighed, idet uddannelserne indeholder elementer både fra natur- og sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab. Dette er en del af uddannelsernes identitet. 3

4 Bachelor of Global Nutrition and Health Internationalisering er i særlig grad karakteristisk for den engelsksprogede uddannelse Bachelor of Global Nutrition and Health (GNH). En censor bemærker om denne uddannelse: Internationaliseringen er indbygget i uddannelsen. Alene titlen Bachelor of Global Nutrition and Health tiltrækker studerende med mange nationale og kulturelle baggrunde fra det meste af verden. Det særlige forhold, at flertallet af de studerende udarbejder sundhedsfaglig og sundhedspolitisk empiri i eget hjemland giver også uddannelsen en ekstra international dimension. Flertallet af eksamensemnerne handler om sundhedsfaglige problemstillinger i udviklingslande. Der er således masser af tværfaglighed og internationalisering i denne uddannelse, så yderligere fokus er ikke nødvendigt. - Fordelene ved tværfaglighed ligger i, at man ikke blot lærer noget løsrevet naturvidenskabelig teori om fx ernæringsmæssige problemer, men at man samtidig arbejder med disse i en samfundsmæssig kontekst. Sammenhængsforståelse bliver dermed central. Fordelen ved internationalisering er, at man øger muligheder for at foretage internationale komparative studier, og at man opnår et bredere perspektiv på verden og en højere grad af respekt og interkulturel tolerance. Ulemperne er vanskelige at få øje på; men måske kan store internationale forskelle virke uoverskuelige. En anden censor ved den samme uddannelse fremhæver: Ulempen ved tværfagligheden er, at det kan være udfordrende for de studerende at holde styr på mange forskellige fagområder; det kan være svært at komme i dybden og der opstår store kulturelle forskelligheder på godt og ondt. Fordelene er åbenlyse; de studerendes kompetencer skærpes i forhold til et moderne multikulturelt vidensamfund. Skal ulemperne afhjælpes kræver det mere forberedelsestid til underviserne og øget fokus på, at underviserne har mulighed for at prioritere samarbejde og sam-forberedelse og undervisningsafvikling og selvfølgelig at de er klædt på til opgaven. Herudover kræver det rum på uddannelsen til, at de studerende ikke blot fordyber sig i bøger, men også sættes i rammer, som stimulerer deres sociale kompetencer (hvilket også er tilfældet på nuværende tidspunkt) Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Kommentarer vedr. internationalisering ses også ved uddannelsen til Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed (PBES). Nogle hæfter sig ved mangel på internationalisering: Internationalisering var stort set fraværende ved eksamen. Der var en gruppe, som havde valgt at se på ulighed i sundhed i forhold til etniske minoriteter, og der var en anden studerende der havde inddraget udenlandske undersøgelser. Ellers var det udelukkende danske forhold og danske undersøgelser der blev anvendt. Internationalisering er ikke kommet til udtryk - og spørgsmålet er, hvorvidt det er realistisk. Det vil kræve, at undervisere behersker engelsk på højt niveau, hvilket mine erfaringer fra professionsuddannelserne fortæller mig ikke nødvendigvis er tilfældet. Der skal jo være balance mellem de studerende, der rejser ud, og det antal, der 4

5 modtages, så der vil skulle undervises på engelsk også. De studerendes sprogkundskaber kan jeg ikke vurdere, men der kan meget vel være et reelt problem Internationaliseringen er lidt fraværende på den danske uddannelse, det kunne forbedres ved at etablere flere kontakter og skabe netværk til lignende uddannelser fra andre lande. Eller/og oplyse de studerende om det positive ved at tage et semester/praktik i et andet land, og give dem bedre muligheder for dette. Det internationale er ikke rigt repræsenteret. I enkelte bachelorprojekter, hvor der arbejdes med problemstillinger på nationalt plan, vil det ofte være relevant at sammenligne med andre lande. Der anvendes stort set ikke udenlandsk litteratur. Internationalisering synes ikke prioriteret - med min erfaring fra professionsuddannelserne mener jeg, der er sproglige problematikker, der står i vejen for internationalisering. Det kræver undervisere, der behersker sprog på højt niveau, og det fordrer, at de studerende behersker et eller flere fremmedsprog på højt niveau. En del kæder internationalisering sammen med anvendelse af international litteratur og litteratur om forhold i udlandet i undervisning og opgaver, jf. følgende kommentarer: Internationaliseringen er næsten ikke til stede ud over brug af international litteratur og dette kun i forhold til naturvidenskabelige kilder og teoretikere. Ikke i forhold til eksempler fra praksis. Internationaliseringen kommer til udtryk gennem valg af forskningslitteratur på engelsk med resultater fra andre lande. Jeg har ingen kommentarer til internationalisering, udover at det er en vigtig kompetence at kunne læse videnskabelige artikler på engelsk, og gerne tysk og fransk. Internationalisering er berørt gennem inddragelse af international litteratur - dog ikke i alle opgaver I flere af bachelorprojekterne arbejdes med engelsksproget litteratur; men det er langt fra alle. Spørgsmålet omfatter mindst 2 elementer i forhold til "internationalisering": (1) Inddragelse af viden og data fra internationale forskningsmiljøer fandt sted i den udstrækning det var relevant og nødvendigt (det virkede ikke som om det var et krav) (2) Problemstillingerne var ikke alle formuleret således, at det krævede fokus på internationalisering (og heller ikke her virkede det som om det var et krav) 5

6 Andre forbinder internationalisering med de studerendes muligheder for at komme i praktik i udlandet: Jeg kan ikke se, hvordan de skulle kunne få et internationalt blik også, udover at flere af eksaminanderne havde været i praktik i udlandet. De studerende har mulighed for at tage i praktik i udlandet. Ved denne eksamination var der en studerende der havde haft sin pædagogiske praktik i Norge. Kommentarer vedrørende tværfaglighed drejer sig både om fordele og ulemper ved tværfaglighed. Fordelene er især, at tværfaglighed (kombinationen af forskellige fag og faglige synsvinkler i forhold til problemstillinger fx fra praksis) styrker de færdiguddannedes kompetencer navnlig i forhold til relevante jobfunktioner for færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Desuden kan tværfaglighed være grundlag for videreuddannelse efter afslutningen af uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Ulemperne er, at nogle studerende kan have vanskeligt ved at håndtere forskellige fag samtidigt, fordi der måske ikke altid er tid nok til at komme i dybden med de enkelte fag på grund af den faglige bredde i uddannelsen. Tværfaglighed kan også kræve relativt mange ressourcer, fx to undervisere samtidigt, der kan supplere hinanden fagligt, eller to eksaminatorer med hver deres speciale i forbindelse med en eksamen, hvor der indgår flere fagelementer. Følgende kommentarer giver et indtryk af censorernes refleksioner vedr. tværfaglighed: Det er vigtigt at fastholde tværfagligheden for at sikre et kvalificeret fagligt niveau blandt de uddannede BA ere - både det pædagogisk brede professionsmål taget i betragtning, og at det skal være muligt og fagligt forsvarligt for de studerende at læse videre på en kandidatuddannelse. Ulempen kan være for stor tværfaglighed, der på de få år ikke levner tid nok til, at de studerende kan komme i dybden med vigtige fag- og metodeområder. Det har nok været en stor opgave for de studerende at kombinere teori og metoder fra såvel klinisk diætetik, sundhedspædagogik og projektledelse i samme synopsis på kort tid samtidig med, at det har været et gruppearbejde. Det er forskellige kompetencer, der kræves i forhold til en klinisk vejledningssituation overfor en patient og at kunne lede og planlægge et projekt, så man bør overveje om det fremadrettet skal kombineres i én og samme eksamen. (modul 10 og 11). Tværfagligheden kommer til udtryk i opgaver og mundtlig eksamen gennem inddragelse af både kvantitative og kvalitative metoder og forskningslitteratur inden for forskellige fagområder. De studerende mangler dog kendskab til søgedatabaser. På det videnskabsteoretiske område volder det tværfaglige de studerende udfordringer. Det kunne måske afhjælpes med, at de studerende fik flere opgaver, hvor der skulle reflekteres over problemstillinger på tværs af fag. 6

7 Det er en nødvendighed at være tværfaglig, idet der altid vil opstå situationer for den studerende eller færdiguddannede, hvor det ikke er nok at være ensidig specialist. Professionsbacheloruddannelsen er en uddannelse, hvor de studerende skal kunne profilere sig selv og mange gange også selv opfinde deres job og begrunde hvorfor et sådant job er vigtigt. Tværfaglighed er vigtig specielt med tanke på, at de studerende skal begå sig i arbejdslivet efterfølgende. Hvor meget tværfaglighed kommer til udtryk i eksamenssituationen vil afhænge af temaet, men vigtigt at de studerende kan forholde sig til aktuelle problemstillinger i samfundet som relaterer til opgaven, fx her aktuelle danske kostråd. Med hensyn til tværfaglighed, så var alle opgaver/eksamener tværfaglige idet de anvendte elementer fra forskellige videnskabelige områder. Tværfaglighed kommer efter min erfaring udmærket til udtryk ved eksaminerne - og det kan og bør censor bidrage til. Tværfaglighed er en væsentlig kundskab, om man kan kalde det for det, og skal opøves gennem et godt samarbejde mellem underviserne - evt. ved at der gives lidt tid til, at de kan overvære hinandens undervisning. Om der var råd, burde man have visse timer helliget tandem-forelæsninger - altså to lærere overfor samme klasse. Det er i tværfagligheden, at de studerendes viden indenfor sociologi, pædagogik, psykologi sættes i spil i forhold til deres pædagogiske praksis. Tværfaglighed er især tydelig i valget af teori og evnen til at argumentere teoretisk. Videnskabsteorien kan dog visse steder synes noget udvendig ikke mindst set i lyset af de anvendte typer af data og teknikken omkring indsamling, bearbejdning og fortolkning - tror dog det skal sammenholdes med at vi har projekter på bachelor - niveau. Tværfaglighed kan styrkes betydeligt ved at den sættes ind i en anvendelsesorienteret sammenhæng - f.eks. hvis erfaring fra et praktikophold på en skole/institution har demonstreret behov for didaktisk træning og teori. Tværfaglighed kommer frem på tilfredsstillende vis, idet praksisfeltet og den dertil hørende teori trækker på tværfaglige tilgange. Tværfagligheden er tænkt ind i opgaverne, nogle gange med en skæv vægtning mellem natur og samfundsfaglighed, hvilket gør det vanskeligt at vurdere det faglige niveau. Tværfaglighed er gennemgående for flertallet af bachelorprojekterne, fordi der ofte arbejdes med sundhedsfaglige problemstillinger. 7

8 4.2. Andre kommentarer Som nævnt ovenfor har censorerne gennemgående og overvejende positive kommentarer omkring de enkelte eksamener, herunder administration, forløb og bedømmelse. Kritiske kommentarer findes dog også. For det første er en del censorer i lighed med tidligere år utilfredse med aflønningen eller mener ikke, at de har fået tilstrækkelig information herom. Mange er af den opfattelse, at tidsnormerne for læsning af skriftlige opgaver er for små. Enkelte nævner, at det af lønsedlen kan være vanskeligt at se, hvad beløbene dækker, og hvordan de er udregnet, og at der også burde afsættes tid til censors læsning af studieordning mv. Utilfredsheden med honorering forstærkes ifølge nogle censorer af tendensen til, at opgaver i stigende grad sendes elektronisk til censorerne, idet dette angiveligt kan forøge censorernes tidsforbrug og fx omkostninger til at udskrive opgaver på papir. Nogle censorer angiver eksplicit, at de foretrækker at få opgaver, især større opgaver, tilsendt i papirform. En tredje type kommentar drejer sig om praktiske problemer fx i form af, at censor savner materiale, fx pensumliste, modulbeskrivelse, eksamensspørgsmål eller eksamensbestemmelser. En fjerde kommentar går utilfredshed med eksamenslokalet, der angiveligt kan være præget af rod, udefra kommende støj, manglende rengøring eller andre generende eller ubekvemme forhold. En femte kommentar drejer sig om manglende servering af kaffe mv. og manglende overholdelse af eksamensplanen, hvilket kan gå ud over pauser mv. For det sjette er der censorer, der er usikre med hensyn til rollefordelingen i eksamenssituationen (i hvilket omfang skal censor medvirke aktivt) og bedømmelsesgrundlaget, fx vægtningen mellem skriftlig opgave og mundtligt forsvar af opgaven eller vægtningen mellem forskellige fagelementer i en tværfaglig opgave. Det nævnes også, at det kan være svært at bedømme skriftlige præstationer individuelt, når der er tale om gruppeopgaver udarbejdet af fx 4-5 studerende. Kommentarer vedr. usikkerhed om bedømmelsesgrundlaget synes dog i indeværende beretningsperiode at være mindre fremtrædende end i de foregående år. Censorformandskabet vil lade de overnævnte kommentarer tale for sig selv. Dog vil formandskabet fremhæve, at digitaliseringen uden tvivl er kommet for at blive. Tendensen til, at censorer i stigende grad får opgaver i elektronisk form ses ved mange uddannelser. Med bedre computere og nye vaner vil de problemer, som nogle censorer oplever i forbindelse med opgaver i elektronisk form, forhåbentlig blive mindre. 8

9 CENSORRAPPORT 2013 (Dateret 27. december 2012) Bilag til årsberetning Uddannelsesinstitution Professionshøjskolen Metropol (sæt kryds) University College Sjælland Via University College University College Syddanmark Uddannelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed: (sæt kryds): Bachelor of Global Nutrition and Health: Ernæringsdiplomuddannelsen (ED): Andet, skriv: Fag: Fag, semester/ modul, datoer, eksaminator og censor: Semester: Modul: Eksamensdato(er) (mundtlig eksamen): Bedømmelsesdato(er) (skriftlig eksamen): Eksaminator(er): Censor: 9

10 1. Eksamensadministration Her ønskes din vurdering af, om den information, du har modtaget, har været tilfredsstillende, herunder om der har været savnet information eller om der har været information, der har været særlig nyttig. Kommentar kan fx gives til: 1.1 Studieordningen, målbeskrivelser for fagene og pensum 1.2 Eksamensbestemmelser 1.3 Bestemmelser for tidsforbruget ved eksamen for den enkelte studerende. 1.4 Aflønning 1.5 Tidsforbrug ved f.eks. læsning af synopser, skriftlige opgaver, praktiske prøver Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) 2. Eksaminationsgrundlaget Her ønskes din vurdering af eksaminationsgrundlaget i forhold til fagets/ fagelementets målbeskrivelse, herunder en vurdering af eksamensspørgsmål, opgaver og pensum. Kommentar kan fx gives i relation til: 2.1 Fagets/ fagelementets målbeskrivelse 2.2 Studieordningens indhold 2.3 Eksamensbestemmelser for faget 2.4 Eksamensspørgsmål / opgaver 2.5 Pensum Kommentar (Udfyld med tydelig skrift) 10

11 3. Eksamensformen Her ønskes din vurdering af rammerne om eksamensforløbet. Kommentar kan gives fx til: 3.1 Tidsforbruget i eksaminationerne 3.2 Skriftlighed i forhold til eksamen (oplæg) 3.3 Skriftlig vs. mundtlig eksamen 3.4 Særlige forhold i relation til fx tværfaglighed 3.5 Er eksamensformen hensigtsmæssig? 3.6 Er eksamensformen professionsrelevant? Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) 4. Eksamensforløbet (mundtlig eksamen) Her ønskes din vurdering af samarbejdet mellem eksamenssituationens tre parter: eksaminand, eksaminator og censor. Kommentar kan fx gives til: 4.1 Forhold, der virkede fremmende for den gode eksamenssituation. 4.2 Forhold, der virkede hæmmende for den gode eksamenssituation. 4.3 Feedback til de studerende Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) 11

12 5. Årets temaer: Tværfaglighed og internationalisering På grundlag af censorrapporterne udarbejder censorformandskabet en årsberetning. Hvert år udmelder Ministeriet et tema, som man ønsker, at censorerne forholder sig til i censorrapporterne, således at temaet kan indgå i årsberetningen, der sendes til Ministeriet. For 2013 er der to temaer: Tværfaglighed og internationalisering. Censorerne kan fx forholde sig til følgende spørgsmål: Hvordan kommer tværfaglighed hhv. internationalisering til udtryk i uddannelsen og i forbindelse med eksaminerne, herunder bedømmelserne? Bør der gøres mere/ andet for at fremme tværfaglighed hhv. internationalisering? Hvilke fordele/ ulemper har tværfaglighed hhv. internationalisering? Hvordan kan evt. ulemper ved tværfaglighed hhv. internationalisering afhjælpes? Kommentarer: (Udfyld med tydelig skrift) 12

13 6. Supplerende kommentarer Her kan fx fremsættes forslag til forbedring af forhold ved administration, eksaminationsgrundlag, eksamensform og eksamensforløb. Kommentar: (Udfyld med tydelig skrift) / Dato Underskrift 13