Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Ole Dybdahl : Sundhedstjek af Procesbevillingsnævnet Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 DOM MÅ VI UDSULTE MENNESKER I DANMARK? VOLDGIFT FOKUS PÅ RENFÆRDIGE DOMMERE KLAGENÆVN HAR KUNDEN ALTID RET? ADVOKATERNES SERV UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET HAN BESTYRER ET BANKKRAK Advokaterne har hovedroller i kølvandet på Islands finanskrise

3 Indhold Advokaten 88. årgang 14 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax samfund@advokatsamfundet.dk REDAKTIONSPANEL Anja Cordes, advokat Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Allan Ohms, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe hro@advokatsamfundet.dk 10 Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk 22 VOLDGIFT HANKER OP I HABILITETEN FINANSKRISENS VILDESTE BANKKRAK LANDET MED KUN TRE ADVOKATER Retslægerådet svarer igen SIDE SIDE SIDE SIDE Redaktionel sekretær: Bente Busck bbu@advokatsamfundet.dk Retspolitik MÅ VI UDSULTE MENNESKER I DANMARK? REGERINGEN VIL ÆNDRE LOV OM KLAGENÆVN SUNDHEDSTJEK AF PROCESBEVILLINGSNÆVNET HEMMELIG VIDEN SIDE SIDE SIDE SIDE Annoncer: JUNGERSTED-VERMØ ApS Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Telefon (dir) vb@jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. Fagligt NYE BØGER ÆNDRING AF HVIDVASKLOV EN DUM LILLE FÆLDE ER DU ADVOKAT ELLER LOBBYIST? FORSIKRINGSHJÆLP I SMÅ SAGER Advokatrådet 2009 NYT OM NAVNE 2 ADVOKATEN nr 07/09 SIDE SIDE SIDE SIDE SIDE SIDE SIDE For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online)

4 Dokumenthåndtering - fordi viden har stor værdi Dokumenthåndtering er den enkle vej til viden og samtidig en naturlig del af EG s advokatløsning. Besøg vores site eller ring til Lotte Juul på tlf eller Flemming Andersen på tlf og aftal et møde. AdvoPro = Adding value to business EG EG advokat ADVOKATEN nr 07/09 3

5 unik advosys 4 X xxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX det mest anvendte it-system til advokatbranchen nu med layout og betjening som seneste Microsoft office version unik advosys 4 er baseret på nyeste Microsoft standarder. det sikrer en enkel betjening via standard genvejstaster. Automatisk journalisering af journaliser dine s på sagen, direkte fra Outlook. unik advosys finder selv den rigtige sag meget lettere bliver det ikke. Dokumenthåndtering Sagsmappen i unik advosys 4 er udbygget med mulighed for at vise indholdsrude og autoindhold, som du kender det fra Microsoft Outlook det giver overblik og sparer tid. down load Unik ADvosys 4 bruger du allerede unik advosys 3, kan du nu downloade advosys 4, som en del af din programserviceaftale. boulevarden 19e 7100 Vejle lersø Parkallé KøbenhaVn ø Tlf ADVOKATEN nr 07/09.. V I TI lby dleejer s med det 4 kan unik advosys, der er behov for. antal brugerer incl. programserlejeaftalen evor der kan opdateres viceaftale, h online unik på l ti e ls e d n e v Hen nik.dk eller unik@u

6 leder Den gode advokat Hvad er det egentlig, der gør en advokat til advokat? Naturligvis vil man til dels vurdere den enkelte advokats adfærd Som ny formand for bestyrelsen i Advokatsamfundet er det naogså i lyset af hans konkrete opgaver og hans hvervgivers berettigede turligt at tænke lidt over, hvem man egentlig er blevet formand for. forventninger til ham. Men også det omgivende samfund vil have Hvad siger loven? forventninger til en advokats adfærd og etik båret af advokatpligadvokatsamfundet udgøres af alle danske advokater. Danske advoternes normer og krav. At det er sådan og bør være sådan, er en kater er alle, der er beskikket som sådanne af justitsministeren efter styrke for os alle sammen. Og Advokatsamfundet vil stå vagt om, at den advokat, der ikke lever op til berettigede forventninger til ham, bestået juridisk embedseksamen, tre års praktisk juridisk virksomhed drages til ansvar. typisk som advokatfuldmægtig og beståelse af advokateksamenen og en praktisk prøve i retssagsbeved åbningsceremonien til det handling. amerikanske advokatsamfunds Med beskikkelsen opnår man tit(aba) årsmøde 2009 i Chicago For at kunne gøre sig håb om at kunne leve op fremførtes en tale med nogle len advokat og undergives advokatpligterne. Man skal udvise en adfærd, citater fra den tidligere fremtrætil disse ideelle fordringer har advokaten brug der stemmer med god advokatskik. dende amerikanske præsident, Det gør man ved at udføre sit hverv for et regelværk, der sikrer og understøtter hans Abraham Lincoln. Notes for a law grundigt, samvittighedsfuldt og i lecture hedder Lincolns tale, som overensstemmelse med, hvad beretuafhængighed, integritet og tavshedspligt om formentlig er nedfældet omkring tigede hensyn til klienternes tarv den 1. juli 1850, men muligvis altilsiger, idet sagerne skal fremmes klienternes forhold. drig forelæst af ham selv. Talen med fornøden hurtighed. Man må er fremragende link op og læs ikke kræve højere vederlag for sit den i sin fulde ordlyd, f.eks. på arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. I forretningsforhold (hvor du kan søge på dokumentet). Eller nyd et par citater her: uden for sin advokatvirksomhed eller i andre forhold af økonomisk art må man ikke udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. The leading rule for the lawyer, as for the man of every other calendelig skal man løbende deltage i efteruddannelse. ling, is diligence. Leave nothing for tomorrow which can be done todisse pligter er, bortset fra efteruddannelseskravet, ikke nye. Der er day (grundigt, samvittighedsfuldt og med den fornødne hurtighed?). tale om materielle værdibaserede krav til ordentlighed og retlinethed The matter of fees is important, far beyond the mere question med omdrejningspunkt i berettigede hensyn til klienternes tarv. For of bread and butter involved. Properly attended to, fuller justice is at kunne gøre sig håb om at kunne leve op til disse ideelle fordringer done to both lawyer and client. An exorbitant fee should never be har advokaten brug for et regelværk, der sikrer og understøtter hans claimed (det rimelige arbejdsvederlag). uafhængighed, integritet og tavshedspligt om klienternes forhold. Og Lincoln slutter efter at have refereret til den i folkeviddet husemen svigter han selv, er konsekvensen klar. Han er så ikke længere rende om end ikke for alvor rodfæstede opfattelse af, at advokatger(berettiget til at være) advokat. ningen forudsætter en vis uærlighed, med en pragtfuld formaning: Let no young man choosing the law for a calling for a moment De krav, en advokat skal opfylde, gælder alle advokater. Det er yield to the popular belief (om indbygget uærlighed i professionen) lige meget om advokaten ejer og driver en advokatvirksomhed selv eller sammen med andre, om han er ansat i en sådan, eller om han resolve to be honest at all events; and if in your own judgement uden at deponere sin beskikkelse tager ansættelse i en virksomhed, you cannot be an honest lawyer, resolve to be honest without being der ikke driver advokatvirksomhed. a lawyer. A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 07/09 5

7 X xxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX Nye skattefrie muligheder i virksomhedsordningen Formueplejeselskaberne bliver skattefrie og passer nu perfekt til virksomhedsordningen. Al hævning fra virksomhedsordningen bør udskydes længst muligt for at nedbringe skatten. AF HELLE SNEDKER, FORMUERÅDGIVER, FORMUEPLEJE A/S De tider, hvor opsparing i virksomhedsordningen alene kunne placeres på indlånskonti eller obligationsinvesteringer er for længst forbi. Lovændring betyder, at midler i virksomhedsordningen nu kan investeres i aktier gennem skattefri investeringsselskaber, herunder Formueplejeselskaber. Den skattemæssige behandling af Formueplejeselskaberne blev ændret ved Lov nr. 98 af 10. februar De investorer, som bør være særligt opmærksomme, er de, der har midler opsparet i virksomhedsordningen (også kaldet virksomhedsskatteordningen). De nye regler medfører, at alle ni Formueplejeselskaber nu er underlagt reglerne i aktieavancebeskatningslovens 19 om skattefrie investeringsselskaber. En vigtig følge af denne ændring er, at der nu kan investeres i alle Formueplejesel- 6 ADVOKATEN nr 07/09 skaberne for midler omfattet af virksomhedsordningen. Dette følger direkte af virksomhedsskattelovens 1, stk. 2, hvor det slås fast at de midler, som er omfattet af virksomhedsordningen kun kan placeres i aktier, når dette sker via en investering i skattefrie investeringsselskaber. For den langsigtede investor, der ønsker, at opsparingen i virksomhedsordningen skal investeres helt eller delvist i aktier er dette således godt nyt. Udsæt hævning og sænk skatten Ved investering i Formueplejeselskaberne kan aktieinvesteringen foretages uden at dette samtidigt betragtes som en privat hævning og med beskatning som personlig indkomst af det investerede beløb til følge.

8 ANNONCE xxxxxx Hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform. Selskabernes resultater beskattes udelukkende hos investor og i virksomhedsordninger betyder dette en a conto skat på 25% af såvel realiserede som ikke-realiserede gevinster på investeringer. Først i det øjeblik overskuddet i virksomhedsordningen hæves, vil dette blive beskattet som personlig indkomst. Her er det væsentligt at bemærke, at hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform, der sænker indkomstbeskatningen og hæver bundgrænsen for, hvornår der beregnes topskat. Så i det omfang hævningen kan udsættes til det kommende kalenderår, bør dette grundigt overvejes. Søg rådgivning før beslutning Behovet for rådgivning er der fortsat. Mange af de, der benytter virksomhedsordningen, har ejendomsinvesteringer af forskellig karakter. Derfor giver det i relation til porteføljesammensætning særdeles god mening at tænke aktieinvesteringer ind som supplement til jordog ejendomsinvesteringer. Dermed sikres, at den samlede balance har det optimale afkast-risiko forhold. Endvidere bør det aktuelt indgå i overvejelserne, hvorledes rentefølsomhed og risiko for øget inflation på lidt længere sigt vil indvirke på den samlede formue, der er opsparet i virksomhedsordningen. Ønsker De en uforbindende gennemgang af mulighederne for investering af opsparing i virksomhedsordningen, er De naturligvis velkommen til at kontakte formuerådgiverne på vores kontorer i Århus og København. Vores rådgivning er altid uforbindende for Dem, og altid uden honorar. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 07/09 7

9 ak tuel information KirK AdvoKAter søger AdvoKAter og partnere Som en del af en samlet vækststrategi for Kirk Advokater søger vi advokater og partnere, som har lyst til at medvirke til at skabe et stærkt forretningsorienteret advokatkontor. Kirk Advokater yder i dag primært erhvervsrådgivning til små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Det er vores mission at være landets mest attraktive advokatkontor, hvor professionalismen er i højsæde, og hvor vi er løsningsorienteret med fokus på maksimal nytteværdi for klienten, og hvor der tages ansvar for vores arbejde og i særlig grad for vores medarbejdere. Det er vigtigt for os at præcisere, at den advokat eller partner som har interesse i et samarbejde med os, skal kunne identificere sig med vores kerneværdier og vision. Vi tillader os derfor at henvise til for nærmere information herom. KIRK ADVOKATER Da vi i løbet af de næste 1½ - 2 år ønsker at vækste kontoret op på en størrelse mellem jurister, inviterer vi hermed advokater og partnere til uformelle og fortrolige samtaler om mulige samarbejder. Det skal særligt bemærkes, at Kirk Advokater pr. 1. oktober 2009 overtager et større fuldt møbleret lejemål i København K, med plads til yderligere 10 jurister. Vi glæder os meget til at høre fra dig, så vi kan drøfte vores fælles forretningsplaner. Herudover vil vi tillige benytte lejligheden til at invitere vores advokatkolleger til reception/åbent hus fredag den 6. november 2009, kl Kontakt Christian Kirk Zøllner på ckz@kirkadvokater.dk eller telefon ErhvErvsadvokatEr med forretningsmæssig forståelse Nye inkasso-takster Kirk_advokater.indd 2 Der er foretaget ændringer i de satser, der gælder for udenretlige inddrivelsesomkostninger i forbindelse med forsinket betaling. Ændringer fremgår af ændringsbekendtgørelse 423 af 28. maj 2009 og trådte i kraft den 1. juni I bilag 1 er :41:17 eksempelvis et inkassobeløb steget fra 300 kroner til 350 kroner, 900 kroner til kroner og i bilag 2 er eksempelvis et inkassobeløb på 200 kroner, steget til 250 kroner, og kroner til kroner. Styrket samspil med kredse Et styrket samarbejde mellem advokatkredsene, Advokatnævnet og Advokatrådet. Det er formålet med et nyoprettet udvalg under Advokatrådet. Det såkaldte Organisationsudvalg får til opgave at drøfte de regler, der gælder for Fællessamlingen, der hidtil har dannet forum for samarbejdet mellem kredsene og rådet. Udvalget har frie hænder til at foreslå f.eks. nye samarbejdsformer. Samtidig får udvalget en anden hovedopgave: Det bliver at overveje indretning af advokatvagterne i lyset af retskredsreformen og den almindelige samfundsudvikling. Flere advokatvagter er de seneste år lukket i takt med, at borgerne søger oplysninger på internettet. Udvalget får advokat Jeppe Skadhauge som formand. Han blev valgt ind i Advokatrådet på Advokatmødet i juni. Lyntempo for norske domstole Mens det kniber mere for de danske domstole at afkorte sagsbehandlingstiderne, er det lykkedes for de norske domstole. Det viser tal fra den norske domstolsstyrelse, Domstolsadministrasjonen. Her er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 8 ADVOKATEN nr 07/09 civile sager i byretterne på 5,2 måneder mod 7,8 måneder i Danmark. En straffesag med meddommere fører i Norge til en dom efter gennemsnitligt 2,6 måneder i byretterne, mens en domsmandssag i Danmark tager ca. fire måneder dage.

10 SITUATION: I gang fra 8 til 18 ØNSKE: En bank, der indretter sig efter mig LØSNING: Danske 24/7 Erhverv Danske 24/7 Erhverv er en erhvervskonto med en række enkle produkter, der dækker nogle af din virksomheds mest almindelige behov. har du brug for rådgivning om f.eks. lån, leasing, kredit eller investeringer, kan du altid ringe direkte til vores erfarne erhvervsrådgivere. De tider, hvor man skulle ned i banken for at betale regninger eller forhøje en kredit, er forbi. Og det er også slut med at tilpasse sig bankens åbningstider. Danske 24/7 Erhverv koster ikke noget og er til dig, der ejer din virksomhed 100 procent selv og har en konto til din private økonomi i Danske Bank. Bestil direkte på Med Danske 24/7 Erhverv kan du nemt og hurtigt klare de fleste daglige bankforretninger online døgnet rundt. Og ADVOKATEN nr 07/ x280_DB_Advokat.indd 1 04/05/09 08

11 Voldgift A f R asmus Lindboe, pressechef, A dvokatsamfundet foto : henrik c l ifford Hanker op i habiliteten I takt med at forretningen vokser, øger Voldgiftsinstituttet fokus på renfærdige dommere. Fjernbetjeningen ligner en overdimensioneret front til en bilradio. Den driller mindst lige så meget. I hvert fald indtil man vænner sig til den. Og vænne sig til den, det skal voldgiftsdommerne i de nyindrettede lokaler hos Voldgiftsinstituttet. Med fjernbetjeningen kan dommerne zoome ind på de vigtigste positioner i lokalet på advokaterne, på vidnerne. Med fjernbetjeningen kan der styres computergrafik, videokonferencer med afhøring af vidner på den anden side af jordkloden og hold fast et SMART board. Sidstnævnte kombinerer tegninger og diagrammer fra en computer med håndtegninger, kort fortalt. Fjernbetjeningen giver altså mindst lige så stor magt som den hjemme i stuen. Netop voldgiftsdommernes magt og dermed kravet om neutrale dommere er helt centralt for Voldgiftsinstituttets nye formand, Jesper Lett. Voldgiftssystemet er kendetegnet ved parternes mulighed for selv at foreslå vold- 10 ADVOKATEN nr 07/09 giftdommere. Det nødvendiggør et større fokus på, at parterne ikke foreslår venner og bekendte, naboer, tidligere kolleger eller bare den samme person igen og igen. - For det første er det instituttet, der udpeger dommerne. Det er parterne, der kan foreslå. Den anden ting er, at instituttet selvstændigt tager stilling til, om der foreligger et habilitetsproblem. Og hvis instituttet mener, der foreligger inhabilitet, så bliver de ikke udpeget, siger Jesper Lett. PENGE SKADER NEUTRALITET Og hvad gør så Voldgiftsinstituttet for at sikre dommernes habilitet? Med dommerne skal her forstås alle voldgiftsdommerne også advokater, universitetsfolk, osv. Når parterne har foreslået en voldgiftsdommer, kommer der et længere brev fra instituttet til den pågældende. Det indeholder bl.a. en venlig vejledning om en lang række situationer, som vil gøre, at den pågældende er inhabil. - Vi anfører udtrykkeligt, at listen ikke er udtømmende, tilføjer Jesper Lett. Personen skal herefter selv aflevere en liste over forhold, som kan skabe tvivl om, hvorvidt han eller hun vil dømme fuldstændig neutralt i sagen. - Vores skema har medført, at voldgiftsdommerne er blevet meget opmærksomme på det og anfører forhold, som de gerne vil gøre opmærksom på, men som ikke altid gør dem inhabile. Vi får mange oplysninger, hvad vi ikke fik før. Ét af skærene i dette farvand er, hvis den foreslåede person flere gange tidligere er bragt i spil som dommer af den samme part. - Så bliver de også kasseret, lyder det fra Jesper Lett. Han er ikke en advokat, som har frygtelig mange krøller på sit sprog. Han foretrækker en lav stemmeføring og holder arme og hænder i ro, mens han taler. Grænsen for, hvornår en check fra en virksomhed gør en voldgiftsdommer inhabil, kan svinge lidt. - Det ligger vel et sted mellem tre og fem gange, og det kommer an på, hvor tæt det ligger på hinanden, siger Jesper Lett. Hvor tit siger I til en part, at han ikke kan få den dommer, han gerne vil have? - Det sker relativt tit. Det er ikke sjældent. Og vi gør det, fordi vi lægger afgørende vægt

12 Voldgiftsinstituttet har netop indviet sine nye lokaler i Advokaternes Hus i Kronprinsessegade. Fremtiden skal gerne byde på et større indtog af udenlandske sager, lyder instituttets forhåbning. på, at vores kendelser er fuldstændig neutrale. De skærpede procedurer for dommernes habilitet blev indført for et par år siden. Sammen med et andet nyt, måske lidt kontroversielt tiltag. SPØRGE-JØRGEN En uhøflig måde at beskrive instituttets tiltag på ville være at kalde det for et organiseret sladrehanksystem. Men det ville nok være forkert. I hvert fald hedder det en evaluering hos instituttet. Det betyder, at parterne efter hver sag bliver bedt om en evaluering af dommerne i sagen, af instituttet og af sagens forløb. - Det er ikke meget kritik, vi får. Men voldgiftsdommerne ser ikke besvarelsen. Baggrunden er, at parten skal kunne udtale sig frit. Vi vil gerne fjerne den hindring, hvis den måtte være der, forklarer Jesper Lett. Evalueringen er ikke det eneste redskab, instituttet har til at sørge for det bedst muflere SAGER Antallet af anlagte voldgiftssager vokser stille og støt hos Voldgiftsinstituttet. 2003: 68 nye sager 2004: 73 nye sager 2005: 70 nye sager 2006: 87 nye sager 2007: 84 nye sager 2008: 112 nye sager 2009: 61 nye sager (pr. 1/8) 90 procent af sagerne bliver afsluttet inden for 12 måneder. lige forløb af sagen. Det er godt nok voldgiftsretten, der har ansvaret for at drive sagen frem, men instituttet følger med, fordi sagens dokumenter sendes i kopi til instituttet. - Vi følger med, og hvis det går for langsomt, så siger vi: Hvad sker der, fortæller Jesper Lett. Selv den bedste voldgiftsdommer kan selvfølgelig få kritik i en evaluering uden at det får betydning. - Bare fordi en part kritiserer dommeren, fører det jo ikke til, at dommeren ikke bliver udpeget en anden gang. Men hvis der kommer kritik fem gange af samme dommer, så er der måske noget om det, siger instituttets formand. Men vil de, der taber sagen, ikke altid kritisere? - Nej. Jeg kan faktisk ikke mindes, vi har fået kritik, siger Jesper Lett. Sagens forløb, og måske især hastighed, bliver også taget op i evalueringen. Netop tendensen til at voldgiftssager kan trække ud og begynde at tage dimension af en egentlig retssag er én af grundene til, at sorte skyer trækker ind over voldgift. Det mener i hvert fald den erfarne svenske voldgiftsadvokat Claes Lundblad (se Advokaten 4/2009). - Instituttet har vel ikke noget middel til at slå advokaterne i hovedet. Men vi kan sørge for, at voldgiftsdommerne forsøger at fremme sagen. Det problem med, at sagerne vokser, er et typisk engelsk problem. Og det er en af grundene til, at man gerne vil væk fra London. Amerikanerne har jo det, de selv mener, er Guds gave til retssamfundet discovery som bare betyder, at vi fører sagen to gange. Jeg mener ikke, det er et problem i Danmark, siger Jesper Lett. Evalueringerne har også på det område haft en pædagogisk effekt, mener han: - For år tilbage var der en lidt mere tilbagelænet holdning. Med tiden er det lykkedes os at vende holdningen til, at det her skal gå hurtigt. BIJOB Danmark er et af de få lande, hvor almindelige dommere også kan arbejde som dommere i voldgiftssager. Den model har gennem årene været under kraftig kritik. Specielt fordi omfanget af indtægter forekom højt højesteretsdommerne havde indtægter på gennemsnitligt op mod en million kroner ved siden af det normale dommerjob og fordi ventetiderne ved domstolene samtidig var stigende. Det resulterede i et politisk indgreb med virkning fra 1. januar 2007, hvor der blev sat loft over dommernes indtægter ved bijob. Hvad har reglerne for bijob betydet for Voldgiftsinstituttet? - Det har ikke medført et problem hos os. Vi har så mange, der er velegnede som voldgiftsdommere, begynder Jesper Lett. Men understreger samtidig, at instituttet gør et meget aktivt arbejde for at finde voldgiftsdommere: - Vi forsøger aktivt at opsøge nye emner til dommere. Hvis de f.eks. har været gennem voldgiftsdommeruddannelsen, opfordrer vi dem til at skrive til instituttet, hvis de er interesserede i at blive dommere. Så giver vi dem de små, velegnede sager, hvor de kan øve sig. Men har reglerne om bijob betydet, at nogle dommere, som var meget attraktive at få, er blevet begrænset? - Det ville jeg tro. Der var nogle enkelte, ADVOKATEN nr 07/09 11

13 voldgift som havde virkelig mange voldgiftssager. Det medførte utvivlsomt en begrænsning. Reglerne om bijob har ført til, at flere jurister uden for dommerkredse er kommet ind som voldgiftsdommere, vurderer han. DANSK OG BILLIGT En del af Voldgiftsinstituttets strategi netop nu er at øge indtjeningen fra internationale sager. Voldgift kan visse steder være en meget dyr fornøjelse. Kritikken fra bl.a. den svenske topadvokat Claes Lundström går på, at voldgift simpelt hen er ved at blive for dyr en løsningsform, fordi sagerne har tendens til at trække ud. Jesper Lett er helt enig i, at netop det problem er vokset i voldgiftssager i nogle andre lande: - Der er eksempler inden for shippingbranchen på, at man meget gerne vil til Danmark. De vil væk fra London, fordi det er for dyrt, bl.a. på grund af langsommeligheden, siger han. Voldgiftsinstituttet har som led i bestræbelserne for at få flere shippingsager inviteret Rederiforeningen med i instituttets bestyrelse. Men især instituttets prispolitik er med til at holde omkostningerne i et fornuftigt leje for sagens parter, mener Lett. - Vi har styr på honoraret. Det sker ikke tit, men heller ikke sjældent, at vi nedsætter dommernes honorarforslag. Dommerne kommer med et forslag, og så vurderer vi, om det er rimeligt. Voldgiftsinstituttet har kendskab til dommere, der kan fungere på snart sagt ethvert sprog. Instituttets regler er tilgængelige på engelsk, tysk og fransk foruden dansk. Og man har netop ansat en amerikansk advokat til at arbejde med de sager, hvor sproget er engelsk. 12 ADVOKATEN nr 07/09 Fremtiden for voldgift Flere virksomheder vil vælge mediation, spår Voldgiftsinstituttets formand. Selv om kun en forsvindende lille del af Voldgiftsinstituttets forretning i dag er mediation, vil netop det forretningsområde vokse fremover. Det vurderer Jesper Lett, der er formand for Voldgiftsinstituttet. I de nyindrettede lokaler er der derfor lagt vægt på, at forholdene også kan rumme en mediation. Det betyder først og fremmest, at der skal være et tilstrækkeligt antal adskilte lokaler til rådighed under mediationen. I USA, hvor mediation længe har været brugt som metode til at løse konflikter mellem virksomheder, har især sendrægtigheden i almindelige retssager, men også i voldgift, ført til øget interesse for mediation. - Derfor har det absolut sin berettigelse, navnlig inden for erhvervssager. Det er sket, at sager, der er startet i instituttet som voldgiftssager, ender som mediation, siger Jesper Lett. - Vi har forsøgt det i en sag, hvor parterne skændtes om alt. Så foreslog vi mediation, og det lykkedes. Ud over hurtigheden peger han på, at mediation også har et mere forsonende element, som kan være vigtigt for virksomheder, som vil fortsætte med at samarbejde: - Mediation går jo ikke ud på en hurtigere juridisk vejledning om, hvad denne her sag handler om. Den går ud på at finde ud af, om parterne kan forliges. I de fleste sager, der kommer ind, har parterne jo en forretningsforbindelse. Og derfor er det sådan set meget nærliggende at sige: Hør nu her, I har en forbindelse, som I er interesseret i at fortsætte, kunne I ikke se at, prøv at tænke på, hvad I kunne ødelægge Det har den fordel, at det ikke ender med, at den ene får mere eller mindre ret, men at man får en løsning, som begge er tilfredse med, siger Jesper Lett. Forventer I, det forretningsområde vokser fremover? - Ja. Der er ingen tvivl om, at det vil stige. Jeg tror ikke, det vil afløse voldgift. Vi mener også, at Voldgiftsinstituttet skal tilbyde de konfliktløsningsformer, som erhvervslivet efterspørger.

14 Sags- og økonomistyring med unikt overblik! Et enkelt og effektivt økonomisystem, der opfylder de daglige krav for en advokatvirksomhed. Navokat er utroligt let at udvide med ny funktionalitet, da systemet baserer sig på standardmoduler fra Microsoft Direktør Anders Gangsted-Rasmussen, Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen Navokat styrer forretningens processer og forenkler jeres arbejdsgange, så intet glemmes Navokat er tilpasset og bygget på baggrund af de behov og udfordringer, en advokatvirksomhed møder i en travl hverdag. Løsningen indeholder blandt andet effektiv korrespondancestyring, fleksibel fletning af dokumenter og intelligent arkivering af vigtig information. Der kan foretages journalisering og tidsregistrering fra Outlook, og opgaver som klienttilsvar og konfliktkontrol håndteres automatisk i Navokat. Systemet sikrer et fuldendt og unikt overblik for såvel sekretærer, advokater og ledelse. Udover at være et effektivt sagshåndteringssystem, er Navokat også et komplet økonomisystem, hvilket giver let tilgængelig og Navokat er modulopbygget og du betaler kun for det, som din virksomhed reelt har behov for. Uanset om du korrekt ledelsesrapportering helt ned på sags- og klientniveau. arbejder med Rekonstruktion, Inkasso, Vi ser frem til at præsentere Navokat og din kommende samarbejdspartner, handel bæres du med Navokat effektivt abakion. For yderligere information kontakt Markedschef Jens Ole Taisbak igennem alle arbejdsprocesser. Ejendomsadministration eller Ejendoms- på eller jot@abakion.com ADVOKATEN nr 07/ Advokaten_juni_215x280+OK.indd 1 02/06/09 14:50

15 I S LAND A f H enrik P ryser Libe l l og C hristian J ue l J ørgensen, journa l ister F oto : T homas H augersveen Der serveres fortsat smørrebrød, når den islandske centralbank holder årsmøde, selv om landet sidste år mistede alle de store banker efter historiens største bankkrak. Bankkollapset på Island 9. oktober 2008 har på knap et år ført godt islændinge ud i arbejdsløshed, halveret den islandske krones værdi, tredoblet almindelige borgeres banklån, fem-doblet landets nationalgæld og ført til, at ingen kan sælge sin bolig. Men der er også vindere af krisen. Advokaterne har gode tider. De bestyrer konkursboerne, fører sager for de fyrede og tager del i det retlige efterspil. Advokaten har besøgt Island. Advokaterne vind finanskrisens vild 14 ADVOKATEN nr 07/09

16 er på este bankkrak ADVOKATEN nr 07/09 15

17 is l a n d A f H enrik P ryser Libe l l og C hristian J ue l J ørgensen, journa l ister Da Kaupthing Bank pludselig gik konkurs i oktober 2008, var den Islands største og den syvende største bank i Norden med en værdi på 700 milliarder islandske kroner. I sin storhedstid var banken 830 milliarder islandske kroner værd ca. 71 mia. danske kroner. Det var i Samme år lagde Jóhannes Rúnar Jóhannsson 14 års advokatpraksis i Reykjavik bag sig for at blive virksomhedsadvokat i Kaupthing. Året efter var det slut. Banken var konkurs. Nu er han tilbage i banken som konkursbestyrer i det gamle Kaupthing. Set i bagklogskabens lys ser man, at ting ikke var, som de burde have været, siger han. Advokatboom Nu sidder advokaterne i afviklingsselskaber og konkursboer og forsvarer dem, som har mistet deres jobs, dem som skal have ændret 16 ADVOKATEN nr 07/09 deres kontrakter eller bare have andre jobs som følge af krisen. Alle på Island har brug for en advokat nu efter krisen. Mine studenter glæder sig. Jurastuderende er stort set de eneste, som er sikret arbejde efter eksamen, siger Jóhannsson, som underviser både i erhvervsret og strafferet ved det juridiske fakultet på Reykjavik Universitet. Island oplevede en eksplosion i antallet advokater efter år Under landets økonomiske optur voksede nogle brancher med 20 procent om året. Advokatbranchen fulgte med op. Antallet af advokater steg fra 500 til 800 i et land, som har stort samme indbyggertal som Århus. Mange specialiserede sig i opkøb og jura forbundet med opkøb og sammenlægning af virksomheder. Det er fortid. I stedet skal de 800 advokater være med F oto : T homas H augersveen til at administrere den enorme økonomiske nedtur. Advokaterne tog over Jóhannes Rúnar Jóhannssons karriere er næsten et spejlbillede af de islandske advokaters historie under finanskrisen. Han arbejdede selv i Kaupthing. Nu administrerer han bankens konkurs, via et afviklingsselskab udnævnt af det statslige banktilsyn, FME. Advokatens rolle i banken er vendt på hovedet i løbet af et år. Da han begyndte som virksomhedsansat advokat i 2007, var der få advokater i Kaupthing Bank. - Advokaterne var næsten mere i vejen, i bedste fald bare noget som måtte være her for at drive banken, forklarer han. Sådan er det ikke længere. Nu er det nærmest kun advokaterne, som er tilbage.

18 Jóhannes Rúnar Jóhannsson skal som kurator rydde op efter kollapset i den islandske storbank Kaupthing Bank. Han bestyrer Islands største bankkrak Nu skal den islandske advokatstand administrere en af den globale finanskrises største nedture. Sammen med en anden advokat, to revisorer og en økonom bestyrer Jóhannsson nu alt, hvad der er tilbage af den islandske storbank. Jóhannsson fortæller, at banken var forberedt på nedgangstider, men ikke på kollaps. Bankens aktier er i dag stort set værdiløse. Det er på vegne af kreditorerne, at jeg nu forvalter den islandske banks værdier og de nordiske filialer, siger Jóhannsson. Han møder os i Kaupthings imponerende, men larmende tomme kontorlokaler i Reykjavik centrum. Vi er et stenkast fra fjorden. Der er arkitekttegnet glas og beton, udsigt til fjeldene og dansk design. Men ingen mennesker på gangene og meget stille. Den 45-årige advokat bringer os hen til det eneste møderum, som er i brug. Efter at banken blev overtaget af staten, går alle hjem klokken fire, siger han. Han er trukket i sort jakkesæt med stribet skjorte og sorte sten som manchetknapper. Det lettere grå hår er halvlangt, men redt efter bølgerne, som ligger på langs af ansigtet. Blikket bag brilleglassene er skarpt. Advokaten folder ofte sine lange fingre på bordet, når han fortæller om sit livs største forretningseventyr. Historisk opkøb Jóhannsson husker tilbage på sin første arbejdsdag: Her foregik Islands største opkøb nogensinde. Opkøbet af den hollandske bank NIBC til en værdi af tre milliarder euro. Men efter seks måneders arbejde med at lave aftalen, sprang begge parter fra. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke for Kaupthing. Jóhannssons job gik mere og mere ud på at slukke brande, end at sluge andre banker. Jeg arbejdede med omorganisering in- ternt i banken, helt frem til bankens kollaps, fortæller han. Jóhannsson begyndte i Kaupthing efter to år som statsadvokat i Reykjavik og 13 år som selvstændig advokat i et lille advokatfirma i Reykjavik. Fortryder du, at du tog arbejde i banken? Nej, jeg ser mig aldrig tilbage. Og nu har jeg en mængde udfordringer, jeg aldrig havde drømt om. Jeg tog arbejdet i Kaupthing, fordi jeg var fagligt rastløs. Jeg havde gjort alt en advokat kunne komme til at gøre på Island. Det troede jeg. Men så kom finanskrisen og kollapset, siger han. Han er specialist i erhvervsret, konkursret og straffeproces og underviser i straffeproces og erhvervsret på universitetet. - Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne få brug for alle specialerne på én gang!, siger han. ADVOKATEN nr 07/09 17

19 Island A f H enrik P ryser Libe l l og C hristian J ue l J ørgensen, journa l ister F oto : T homas H augersveen Konkurs-advokaten Jóhannsson har travlt efter Islands bankkollaps. Efter krakket i september og nytår havde jeg to fridage. Vi arbejdede lørdage og havde møder søndag. Det var sene aftener og nogle gange arbejde frem til midnat. Advokater arbejder meget, men jeg har aldrig prøvet noget lignende, siger han. NU HAR ALLE BRUG FOR EN GOD ADVOKAT Krisen har forandret advokatlivet på Island. Det mener Jóhannes Rúnar Jóhannsson. Det er en helt ny verden for advokaterne, siger islændingen, som har været advokat i Reykjavik i 14 år. Indtil nu har store advokatfirmaer domineret scenen: Blandt dem Logos, LEX and BBA Legal. Nogle islandske advokatfirmaer har også repræsentation i København. De store advokatfirmaer har stort set arbejdet med erhvervsret med de store selskaber og bankerne på Island som kunder. Men nu er klienterne enten konkurs eller i finansielle vanskeligheder. Advokat- 18 ADVOKATEN nr 07/09 firmaernes sædvanlige levebrød er revet væk; ingen opkøb, ingen prospekter, ingenting, siger han. Til gengæld mener han, at krisen vil føre til, at flere unge advokater starter op for sig selv og ikke stoler på ansættelser i erhvervslivet. At få opgaver var vanskeligt for nye advokatfirmaer før. Der var lidt, som rørte på sig, og de fleste købte advokattjenester hos dem, som de kendte. Nu er alle på jagt efter en god advokat. Du kan vel sige, at advokaterne tjener på krisen, på sin vis, siger han. Under opsvinget, som varede fra 2004 til 2008, var det økonomerne, lederne og sæl- gerne, som tjente mest. Advokaterne tjente i snit bare lidt mere end før. Jóhannsson forklarer, at lønnen var omtrent den samme i Kaupthing Bank, som den han havde som partner i et mindre advokatfirma, før han gik ind i banksektoren. Og han tjener omtrent det samme som kurator nu. Men mens advokaterne fortsat har noget at lave efter kollapset, er de andre bankansatte gået ind i massearbejdsløshed efter krakket. - I dag er der arbejdsløse på Island, de fleste fra byggebranchen og bankerne, forklarer Jóhannsson, mens man næppe finder en advokat, som ikke kan finde beskæftigelse lige nu.

20 Her er der nok at gøre Hulda Rós Rúriksdóttir er en typisk islandsk advokat lögmadhur i et mellemstort advokatfirma. Finanskrisen har medført, at hun arbejder på overtid og i weekender. Hulda Rós Rúriksdóttir arbejder i advokatfirmaet Borgarlögmenn, hvor hun er en af fire partnere i firmaet, hvor der arbejder otte advokater, alle kvinder. Vi arbejder mest med familieret, arveret, ansættelsesret, konkursret og socialret, fortæller hun. Bankkrisen har, som for mange advokater i Reykjavik, både øget mængden af sager på arbejdsbordet og ændret indholdet i sagerne. I de sidste år har sager om arbejdsmiljø kun været en lille del af vores arbejde. Men efter bankkollapset har det øget enormt. Bankkollapset rammer flere end bare de ansatte i bankerne. Mange firmaer må skære i udgifterne og en måde at gøre det på er at fyre folk eller sænke lønningerne, forklarer hun. Advokatfirmaet er tilknyttet nogle af fagforeningerne på øen og får opgaver via dem, når der er fagforeningsmedlemmer, som mener, at de er blevet uretfærdigt behandlet. I disse sager ser vi efter, om opsigelserne er foretaget i henhold til islandsk lovgivning og fagforeningernes kontrakt med arbejdsgiverne. Vi får for eksempel sager ind, hvor folk, som har været på barsel, har fået opsigelsen undervejs eller uden varsel, fortæller hun. flere sager om fyringer Er sagerne med forbindelse til bankkollapset juridisk set specielle? Nej. Procedurerne er de samme som i alle ansættelsesretssager men det er mængden, som adskiller sidste vinter fra alt, hvad jeg før har oplevet. Vi har aldrig haft så mange store virksomheder før, som er gået konkurs samtidig. På Island udnævner byretten advokater til kuratorer. Vi har fået flere og større sager af den slags, end vi før har oplevet. Derudover har mange mennesker store økonomiske problemer for tiden. Ejendomspriserne er faldet, lånene stiger. Når folk slås med disse problemer, så søger de bl.a. hjælp hos os, forklarer Rúriksdóttir. I oktober var de syv advokater. Nu er de blevet otte og venter på, at der skal starte tre til. ADVOKATEN nr 07/09 19

21 is l a n d A f H enrik P ryser Libe l l og C hristian J ue l J ørgensen, journa l ister F oto : T homas H augersveen Advokatsamfund: Kriselove kan være ulovlige Det islandske parlament har vedtaget en kriselovgivning efter det økonomiske kollaps, som kan være ulovlig, mener generalsekretæren for det islandske advokatsamfund, Ingimar Ingason. Det går for stærkt med at lave kriselovgivning på Island. Det mener den islandske advokatforening. Politikerne i Islands parlament, Altinget, har efter bankkollapset haft travlt med at indføre hastelove og undtagelseslove. Meningen er, at krisen på Island skal efterforskes så hurtigt som muligt. Men advokatforeningen mener, at politikerne ændrer lovgivningen for hurtigt og uden tilstrækkelig kvalitet og frygter, at mange krise-love vil havne for en domstol. Undtagelseslovene kan være i konflikt med grundloven og FN s menneskerettighedskonvention, hedder det i kritikken. Generalsekretær Ingimar Ingason fra den islandske advokatforening kritiserer det islandske parlament: - Det handler om at holde principperne. Det er helt uacceptabelt, at en kompliceret lovgivning går igennem parlamentet på en eller to dage. Vi frygter, at disse love fører til flere konflikter end de løser, siger han. 20 ADVOKATEN nr 07/09 Tavshedspligt udhulet Advokat Eva Helgadóttir fra advokatforeningens lovudvalg er enig med Ingason. Lovudvalget består af 17 jurister, som giver råd til regeringen og Altinget om det juridisk gangbare og problematiske i nye lovtekster. Helgadóttir nævner som eksempel, at Island var på nippet til at lave en gældsordning uden ordentlige krav til skyldnerens samtykke. Det kan stride imod første artikel i menneskerettighedskonventionen, siger Helgadóttir. Ingimar Ingason fremhæver de første lovudkast til den nye bankovertagelseslov og loven om en særlig efterforskningskomite på Island som eksempler på det, han kalder farlig hastelovgivning. Sidstnævnte lov indebar oprindelig, at advokatens tavshedspligt mere eller mindre blev ophævet for at lette efterforskningen af krisen og i jagten på de penge, som forsvandt op til bankernes kollaps. Set fra vor side var udhulingen af tavshedspligten et meget alvorligt overgreb. Det var en overtrædelse af både grundloven og internationale menneskerettigheder, mener den islandske advokatforenings generalsekretær. Advokaterne havde allieret sig med revisorer, læger og præster, da Altinget behandlede sagen. Politikerne ændrede mening og lod alligevel advokaterne beholde tavshedspligten. Vi bad om hjælp fra den europæiske advokatforeningsorganisation CCBE og kontaktede de nordiske advokatforeninger. De bekræftede alle, at de stod bag os i sagen. Men politikerne besindede sig først, da vi gik ud i medierne for at få støtte, fortæller Ingason. Parlamentet har haft lignende tiltag, som strider mod almindelige retsprincipper. Alt sammen for at rydde op og sætte gang i et retsopgør efter krisen. Men advokatsamfundets generalsekretær advarer om, at det risikerer at ødelægge Is-

22 lands ry som retsstat, demokrati og stabilt marked. I den ekstreme situation som landet er i nu, skal ministerierne arbejde hurtigt, men der findes grænser for farten og reaktionerne, siger Ingason. Ikke hellig I øjeblikket hjælper en statsadvokat fra det norske bagmandspoliti på konsulentbasis efterforskningen på Island sammen med den tidligere franske forhørsdommer Eva Joly, kendt fra Elf-skandalen i Frankrig. Advokatboom på Island Alle advokater på Island skal være registreret hos advokatsamfundet. For ti år siden var medlemstallet 510 medlemmer. Efter forårets advokateksamen er antallet 800. Medlemsvæksten skyldes bl.a., at erhvervslivet på Island har haft et større behov for juridisk bistand under Islands opgangsperiode fra 2004 til Opturen blev kickstartet, da de islandske banker blev privatiseret i slutningen af 1990 erne, og dermed fik mulighed for at tilføre det islandske erhvervsliv massiv risikovillig kapital, hvilket førte til et øget privatforbrug og opkøb af selskaber og ejendomme i udlandet. I samme periode mistede det gamle juridiske fakultet ved Islands Universitet sit monopol på jura-uddannelsen. I dag kan islændinge blive jurister hele fire steder. Lidt under halvdelen, 348, er partnere i private advokatfirmaer, 264 er virksomhedsadvokater og 47 pensionerede medlemmer. 74 procent af advokaterne er mænd. Den norske statsadvokat, Morten Eriksen, er ikke begejstret for de islandske advokaters forsvar af tavshedspligten: Advokaterne bør vogte sig for at gøre tavshedspligten hellig, siger han og pointerer, at tavshedspligten er til for at sikre retssikkerheden, men ikke for at kunne skjule økonomisk kriminalitet. Eva Joly er enig. Advokater bør ikke kunne dække sig bag tavshedspligt i skattesager. - På Island har folk mistet formuer, deres pensionskroner. Nogle skal leve i fattigdom resten af livet på grund af dette. Det er klart, at det er vigtigt at finde de skyldige, siger hun. ADVOKATEN nr 07/09 21

23 B HUTAN A f S øren Lyager, advokat, n æ stformand for A dvokatrådet Velkommen til landet med kun tre advokater Udenrigsministeriet har bedt danske advokater om at spille en vigtig rolle, når et fuldgyldigt retssamfund skal stables på fode i Bhutan. Tidligere på året fik Advokatsamfundet en henvendelse fra Udenrigsministeriet om hjælp til et projekt vedrørende organisering og regulering af advokaterne i Bhutan. Et land der sikkert for de fleste kræver en søgning på internettet, og som selv efter det efterlader flere spørgsmål end svar. Men det er et land smukt beliggende på Himalayabjergenes sydside. Tropisk jungle i syd 300 meter over havets overflade og Himalayas bjergtinder mod nord i meters højde. Et uvejsomt område, der indtil begyndelsen af 70 erne kun kunne befærdes til fods eller på dyreryg muldyr, æsel eller yakokse men som nu befærdes med biler på et asfalteret vejsystem, der både i bredde, stand og afgrundsdybde rummer visse udfordringer for både chauffør og passagerer. Udenrigsministeriet har i flere år og på forskellig måde bidraget med støtte til samfundsudviklingen i Bhutan, og det aktuelle projekt bliver også betalt af Udenrigsministeriet. Dansk hjælpearbejde i Bhutan er derfor både velkendt og meget værdsat, hvilket giver en positiv tilgang til at kunne bidrage 22 ADVOKATEN nr 07/09 til hjælpearbejdet og dermed gøre en forskel. Udenrigsministeriet ønskede hjælp i form af know how og inspiration til løsning af opgaven i Bhutan i samarbejde med den internationale sammenslutning af advokater og advokatsamfunds (IBA) Human Rights Institute i London. Advokatsamfundet er i forvejen involveret i et lignende støtteprojekt i Vietnam, og har tidligere via CCBE bidraget til løsning af tilsvarende opgaver i Ukraine og Montenegro. GØR EN FORSKEL Flyvning til landet blev mulig i 70 erne, fra Bangkok eller New Delhi. Kun ét selskab har tilladelse til at lande i Bhutan, og kun otte piloter er trænet og godkendt som luftkaptajner. Lufthavnen i byen Paro ligger i et snævert dalstrøg det bredeste sted som var til rådighed, da lufthavnen skulle anlægges, men med bjerge til siden og foran lige uden for flyets vinduer. Smukt dekoreret med templer, huse og dyr, som var de placeret der udelukkende for at udsmykke en fantastisk indflyvning. Ingen instrumentlandinger. Kun vision landings, der kræver sigtbarhed. Enten skyfrit eller gennem et hul i skylaget. En helt fantastisk oplevelse. Delegationen til Bhutan med Søren Lyager (tv.), Advokatrådets næstformand, IBA's Philip Tahmindjis (midten) og Lars Økjær Jørgensen, Advokatsamfundet.

24 Øverst: Buddhismen spiller en afgørende rolle i bhutanesernes liv. Her klostret Sangzab Shedra, ét af de utallige i landet. Til venstre: Vævede stoffer er et vigtigt erhverv i landet. Unge piger spændes bogstaveligt talt fast til væven i op til ti timer dagligt. Det kan tage over et år at væve et tæppe. Nederst: Træskærerarbejde er næsten en nationalsport. Her udskæres en søjle til et tempel. Landet har ca indbyggere. Næsten alle buddhister. Venlige og imødekommende og næsten alle sprogligt begavet med engelsk som andetsprog. Det er altid en overvejelse, om Advokatsamfundet skal og bør involvere sig i opgaver af den karakter på så fjerne destinationer, og i hvilket omfang det i givet fald skal ske. Først bliver projektets økonomiske forudsætninger vurderet, så Advokatsamfundet ikke bruger kontingentpenge på opgaven. Dernæst er overvejelsen, om Advokatsamfundet kan bidrage til at gøre en forskel ved at deltage. Endelig skal der være folk, der kan og vil påtage sig opgaven på de vilkår, der bliver tilbudt. RIGSADVOKAT BESTEMMER Advokat Lars Økjær Jørgensen, der har det daglige ansvar for tilsynsarbejdet i Advokatsamfundet og jeg selv, fra Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg, blev udpeget til opgaven sammen med direktør Phillip Tahmindjis fra IBA s Human Rights Institute i London. Projektet går i korthed ud på at oprette det første nationale advokatsamfund i Bhutan. Det er Bhutans Attorney General svarende til vores rigsadvokat der har fået ansvaret ADVOKATEN nr 07/09 23

25 bhutan for at forestå opbygningen og implementeringen af et bhutanesisk advokatsamfund. Rigsadvokaten i Bhutan indtager en anderledes rolle end i Danmark. I Bhutan er han således også en slags kammeradvokat samt generel juridisk rådgiver for staten. Den nye organisation for advokater skal varetage advokaternes interesser i henhold til en lovgivning fra 2003 kaldet Jabmi Act. Navngivet efter de juridiske aktører i landet, der med en kortvarig uddannelse er autoriseret til at udføre det arbejde, som under vores himmelstrøg normalt varetages af privatpraktiserende advokater. Der findes i øjeblikket kun tre praktiserende advokater i landet med en uddannelse på et niveau, som vi kender. Resten er ansat i statsforvaltningen, ved domstolene eller hos anklagemyndigheden. Udfordringen består altså i at få samlet relativt få advokater i samme organisation. At få trukket skillelinjer mellem advokater og juridiske vinkelskrivere. Og at huse både Regeringens administrationsbygninger indeholder - selvfølgelig - også et buddhistisk tempel. privatansatte og offentligt ansatte advokater i samme forening. Der er meget præcise regler for, hvordan et hus må se ud. Husenes udseende har derfor ikke forandret sig meget de sidste 100 år. Huset her, som i dag er OPGØR MED FORTID Den overordnede problemstilling ligner til forveksling den, jeg har set tidligere på tilsvarende opgaver. Der skal gøres op med en fortid på et tidspunkt, hvor man samfundsmæssigt ikke er helt parat. Det kan man enten gøre ved at give regler til den aktuelle virkelighed eller give regler til det ønskede ideal. Perspektivet ligger naturligvis i den sidste løsning, men det kræver overgangsbestemmelser, så der tages hensyn til det eksisterende i en periode af nødvendig længde. Både af hensyn til samfundets behov og den enkelte aktørs velerhvervede rettigheder. Advokatsamfundets bidrag har indtil nu bestået i at være vært for Bhutans rigsadvokat under et besøg i København. Rigsadvokaten har desuden været i London for at museum, er lavet uden et eneste søm. få et indtryk af forholdene der. Under vores nylige besøg i Bhutan har vi fået lejlighed til at møde de forskellige aktører, der tilsammen udgør landets retsvæsen. Besøget resulterede i en rapport med anbefalinger, tidsrammer og succeskriterier til brug for det videre arbejde med at organisere og regulere advokaterne i Bhutan. Advokatsamfundets og IBA s opgave er dermed løst i første omgang, men vore værter udtrykte et stærkt ønske om, at vi vil hjælpe med råd og vejledning i det videre arbejde. Både for at gøre arbejdet færdigt og for at være en del af det netværk, som bhutaneserne gerne vil have i verden. Kun otte piloter er trænet og godkendt til at kunne lande i bjerglufthavnen i Bhutan. 24 ADVOKATEN nr 07/09

26 Vi har 2 løsninger, der kan revolutionere din hverdag Exec Enterprise samler trådene Skifter du til digital diktering kan vi dokumentere effektiviserede arbejdsprocesser og et øget overblik med Philips Exec Enterprise systemet. Integration med dit journalsystem Al diktering foregår direkte i dit journalsystem, og sikkerheden er i top, når diktat og sag knyttes sammen. Vores løsninger er udviklet i samarbejde med de førende leverandører af journalsystemer til advokatbranchen. Vi er den førende leverandør af analog og digital diktering samt talegenkendelse i Skandinavien. Kontakt Sanne Sahlberg for mere information om, hvilke fordele du og din organisation kan opnå. Max Manus A/S - Tlf ADVOKATEN nr 07/09 25

27 RET S L Æ GER Å DET A f F l emming S tadi l, professor, dr. med., R ets l æ gerådets formand Svar på tiltale Retslægerådet dømmer ikke, men afgiver faglige skøn. Advokaten bragte i sidste nummer tre artikler om Retslægerådet, som jeg kort skal kommentere. Indledningsvis skal jeg imidlertid nævne, at Retslægerådet i år fylder 100 år, og i den anledning har rådet udarbejdet en jubilæumsbog ( Retslægerådet ), som blandt andet omtaler en række af de spørgsmål, der rejses i de tre artikler. Interesserede er velkomne til at rekvirere jubilæumsbogen fra rådets sekretariat via telefon eller via rådets adresse: retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk I den første artikel konkluderer lektor, ph.d., Michael Gøtze og adjunkt, ph.d. Janne Rothmar Herrmann fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, at: Det er vigtigt, at domstolene foretager selvstændige vurderinger af hensyn til ensartethed og transparens, og at Retslægerådet ikke gøres til overdommer på juraens område. Retslægerådet kan naturligvis kun være helt enig i 26 ADVOKATEN nr 07/09 dette synspunkt, idet Retslægerådets opgave alene er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold, jf. 1 i lov nr. 60 af om Retslægerådet. Forfatternes bekymring for, at Retslægerådet kommer til at bestemme udfaldet af retssager bygger på deres gennemgang af domspraksis fra en stikprøve på 50 sager ud af de cirka 7000 sager, der har været behandlet i Retslægerådet i den periode, undersøgelsen omfatter. Artiklen påpeger, at rådets sagkyndige udtalelser kun sjældent gøres til genstand for en systematisk analyse. Retslægerådet kan også tilslutte sig dette synspunkt og vil i den forbindelse gerne indgå i et samarbejde med henblik på en videnskabelig belysning af dette område. I samme nummer af Advokaten har advokaterne Birgitte Pedersen og Søren Nørgaard Sørensen foreslået, at Retslægerådet udskiftes med sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen med det formål at skabe ensartethed i sagernes behandling ved domstolene uafhængigt af sagsområdet. Forfatterne peger samtidig på, at det vil nedbringe sagsbehandlingstiden. De efterlyser også, at Retslægerådet i større omfang end i dag stiller sig til rådighed ved fremmøde i retten. Dette spørgsmål om Retslægerådets funktion har været drøftet i flere omgange i rådets 100-årige historie. Eksempelvis pegede overlæge Joseph Welner, selv medlem af Retslægerådet, på denne problemstilling i retspsykiatriske sager i Dette forslag om fremmøde af eksperter i retten blev efterfølgende afvist af højesteretsdommer Poul Høeg. Han fandt det rigtigt at lade sagsbehandlingen bygge på uvildige sagkyndiges erklæringer fremfor at indføre amerikanske tilstande, hvor hver part i en sag kan indkalde egne ekspertvidner. Poul Høeg anførte videre, at han var overbevist om, at: Vores system giver en mere redelig belysning af en sag. Man bør huske, at der i enhver retssag er mange andre punkter end lige de fagvidenskabelige at tage stilling til. Endelig bør det nævnes, at uden for det retspsykiatriske område må Retslægerådet anvende omkring 150 af landets fremmeste sagkyndige for at kunne dække det lægevidenskabelige felt, og at der i hver sag anvendes mindst tre sagkyndige, der ofte skal være fra forskellige specialer. Forfatternes ønske om at opnå en kortere sagsbehandlingstid deles fuldt ud af Retslægerådet, der til stadighed arbejder på at optimere den interne sagsbehandlingstid i rådet. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 3.3, side 131 ff. i jubilæumsbogen. Det fremgår her, at en forelæggelse af civile sager for Retslægerådet ikke nødvendigvis er medvirkende årsag til en forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid ved domstolene. Såfremt de civile sager er sufficiente ved den første fremsendelse til rådet, kan sagerne som hovedregel ekspederes inden for tre måneder, og såfremt forelæggelsen for rådet sker umiddelbart efter sagens anlæg, vil det efter rådets opfattelse ikke have nogen indfly-

28 Master i Moms & Afgifter LLM Tillykke med dimissionen 2009 delse på den samlede sagsbehandlingstid ved domstolene (byretterne) med de nuværende berammelsestider. Der skal endvidere henvises til den standardretsbog, der nu findes i domstolenes sagsbehandlingssystemer i forbindelse med forelæggelse af civile sager for rådet, en standardretsbog, der er blevet til i et samarbejde mellem Retslægerådet og Domstolsstyrelsen, som en opfølgning på artiklen Blus under sagerne bragt i Advokaten nr. 3/2008. For så vidt angår spørgsmålet om Retslægerådets fremmøde i retten kan henvises til betænkning om Retslægerådet, side 91 ff. og endvidere til Højesterets utrykte kendelse af 3. januar 1996 i sag nr. 467/95, hvor Højesteret ikke fandt, at der i det oplyste var tilstrækkeligt grundlag for undtagelsesvis at give tilladelse til, at en repræsentant for Retslægerådet afhøres som vidne. Afgørelsen er således helt i overensstemmelse med flertallets bemærkninger i betænkningen og Retslægerådets nuværende praksis om fremmøde i retten. En tredje artikel ved advokat Anders Chr. Jensen, formand for Foreningen af Udlændin- geretsadvokater, omhandler Retslægerådets underlødige arbejde med aldersvurderinger, og påviser, at rådet medvirker til stribevis af forkerte afgørelser i udlændingesager. Kritikken er omfattende, men svær at gengive, og advokatens beskrivelse af de metoder, der anvendes, kan med fordel erstattes med læsning, for eksempel i Retslægerådets årsberetninger (side 53-55) og (side 77-82). Her anføres også den grad af sandsynlighed, der er indbygget i vurderingerne. I modsætning til det hævdede følger Retslægerådet anerkendte internationale retningslinier, og med hensyn til kvalitetskontrol er der til stadighed en opfølgning i den videnskabelige litteratur. Her kan for eksempel nævnes en nyere tysk undersøgelse, hvor det var lykkedes at fastslå 41 undersøgte personers korrekte fødselsdag, og hvor aldersvurderingen i intet tilfælde havde afveget med mere end plus/minus 12 måneder, hvilket er i overensstemmelse med den praksis Retslægerådet følger i sine udtalelser. Advokaten finder, at alderen på børn, der søger opholdstilladelse i Danmark i forvejen er velbeskrevet, og at der ikke er begrundet tvivl om aldersfusk, der kunne indicere undersøgelse. Retslægerådet tager ikke selv initiativet til disse undersøgelser, men behandler alene forelagte sager fra offentlige myndigheder. Det er da vist at rette bager for smed, hvis man som foreslået nedlægger Retslægerådet, fordi samfundet efterspørger biologiske aldersvurderinger. Lov om Retslægerådet 1. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæring om afgivelse af skøn, og i hvilke sager dette kan ske. ADVOKATEN nr 07/09 27

29 Erhve 20 jurid 20 X xxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX ERHVERVSJURIDISK EFTERUDDANNELSE KURSER Handelshøjskolen, Aarhus Universitet udbyder en bred vifte af erhvervsjuridisk efteruddannelse i Århus og København. Klæd din virksomhed på til Vores kurser, konferencer, temamøder og masteruddannelser lever alle op til de obligatoriske krav om efteruddannelse for advokater og statsautoriserede revisorer. Arbejdspladsbetinget stress 20. oktober 2009, København Contract Management Op as Part of Value Creation an Three-day course: January and 8 February Todages kursus: marts 2010, Københav Arbejdsretlige aftaler Todages kursus: marts 2010, Københav Produktpirateri 18. marts 2010, Århus 15. april 2010, København Konflikter i SMV er - foreby 5. maj 2010, Århus LÆS MERE OM VORES KURSER, KONFERENCER OG TEMAMØDER OG TILMELD DIG PÅ : TEMAMØDE Virksomhedsoverdragelse i 3. november 2009, Århus 28 ADVOKATEN nr 07/09

30 ervs 009 disk 010 xxxxxx KONFERENCER arbejdsretlig belysning mal Contract Management Growth 010, Copenhagen Unification and Harmonization of International Commercial Law Interaction or De-Harmonization? Two-day conference October 2009, Aarhus Den nye selskabslov 26. oktober 2009, Århus EFTERÅR 2009 FORÅR 2010 dvikling og vækst gelse og løsning momsretlig belysning MASTERUDDANNELSER Master i Moms & Afgifter Master i Moms & Afgifter er en toårig deltidsuddannelse, der udbydes på skift i Århus og København. Masteruddannelsen er relevant for medarbejdere, der har praktisk erfaring inden for det moms- og afgiftsretlige område, og som ønsker at specialisere sig yderligere på et højt fagligt niveau. Masteruddannelsen starter i august 2010 i Århus. Toldret Enkeltfag på Master i Moms & Afgifter. Faget henvender sig til medarbejdere, som varetager sagsbehandling inden for det toldretlige område, og som ønsker et overordnet kendskab til toldretten. Enkeltfaget starter i oktober 2009 i København. LÆS MERE OM MASTER I MOMS & AFGIFTER PÅ: ADVOKATEN nr 07/09 29

31 starthjælp A f I da E l isabeth K och, C and. jur., P h. D. MÅ VI UDSULTE MENNESKER I DANMARK? Den 24. april 2009 afsagde Østre Landsret dom i en sag anlagt af en herboende udlænding (YY) blandt andet mod den kommune, (XX) der i en årrække havde udbetalt ham og hans familie den såkaldte introduktionsydelse (starthjælp) samt forskellige børnefamilieydelser mv. Starthjælpen udbetales til udlændinge, der ikke opfylder et krav om ophold i riget inden for syv af de sidste otte år. Tilsvarende regler gælder også for danskere, der vender tilbage til Danmark efter mindst et års ophold i udlandet, og som ikke har sikret sig andre forsørgelsesmuligheder. Det var blandt andet under sagen påstået, at starthjælpen strider mod grundlovens 75, stk. 2 og Den Europæiske Menneskeretskonventions (EMRK) Artikel 8 om retten til familieliv og Artikel 1 i Protokol No. 1 om ejendomsretten sammenholdt med diskriminationsforbudet i Artikel 14. Ingen af påstandene blev imidlertid taget til følge. Begrundelsen lyder i det væsentlige som følger: Begrundelsen for indførelsen af de nye principper for ret til kontanthjælp var ønsket om tilgodeseelse af de nærmere angivne formål, og det faktiske forhold, at den gruppe, der modtager introduktionsydelse eller starthjælp, hovedsagelig består af en anden etnisk oprindelse end dansk, kan ikke føre til, at [XX] kommunes afgørelse om, at [YY] var berettiget til introduktionsydelse, udgør en usaglig forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 14, jf. artikel 8 eller 14, jf. artikel 1 i den første tillægsprotokol eller i strid med de øvrige konventionsbestemmelser, som [YY] har påberåbt sig [min kursivering]. De nærmere angivne formål må være dem, 30 ADVOKATEN NR 07/09 Europæiske regler beskytter borgere mod diskrimination og et liv under sultegrænsen. Østre Landsret har i en ny sag set på starthjælpen. Det skulle være gjort bedre. der er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. OK AT UDSULTE? Regeringen præsenterede den 17. januar 2002 sit udlændingeudspil En ny udlændingepolitik, som hviler på tre grundlæggende hensyn. Udlændingepolitikken skal respektere Danmarks internationale forpligtelser. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses, og der skal stilles skærpede krav til selvforsørgelse. De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde. Tilskyndelsen til selv at søge arbejde skal derfor styrkes. Der er ikke megen snak om danskere her, og det er da heller ikke andetsteds begrundet, hvorfor de danskere, der bliver ramt af starthjælpen, vil blive stillet bedre, end hvis de fik udbetalt den almindelige kontanthjælp, der som bekendt udmåles med et langt højere beløb. Motivationen fokuserer udelukkende på udlændinge, og det er svært ikke at få den tanke, at der er tale om omgåelse, og at lovgivningsmagten har valgt at ofre nogle få danskere for at få gennemført sit ønskede forehavende og for derved at forsøge at undgå kritik for at diskriminere mellem danskere og udlændinge. Det fremgår af dommen, at efter 17 kvartaler var der således 17 procent flere på lav introduktionsydelse end på høj ydelse, som er blevet selvforsørgende eller er kommet i arbejde (dommens s.7). Det beror naturligvis på øjnene, der ser, men nogen mirakelkur er der vist ikke tale om. Hertil kommer, at det spørgsmål med rette kan stilles, om det rimer med Danmarks internationale forpligtelser at udsulte folk med den motivation at få dem i arbejde eller uddannelse. Der er ofte tale om meget sårbare mennesker, som har gennemgået store lidelser, før de nåede til Danmark. Mange lider af posttraumatisk stresssyndrom, og alt i alt står de nok ikke først i køen, når der skal uddeles arbejde. I den forbindelse bemærkes, at det ikke fremgår af statistikken, som den refereres i dommen, om de personer, der er kommet i arbejde er danske eller udlændinge. DEN FORNØDNE HJÆLP Integrationsministeriet hævdede under sagen, at de øvrige internationale forpligtelser, FN konventionen om civile og politiske rettigheder, FN konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, Den europæiske socialpagt og såmænd også vores egen grundlov alene har karakter af rene programerklæringer, uden at det nærmere

32 Er den meget lave økonomiske ydelse, starthjælp, en diskrimination af udlændinge? Nej, siger Østre Landsret. bliver forklaret, hvad fænomenet dækker over. Det er i hvert fald et spørgsmål, som har givet anledning til diskussion i den juridiske litteratur specielt fsva. grundlovens 75, stk. 2. Når den, der ikke kan forsørge sig eller sine, har krav på hjælp fra det offentlige, er det nærliggende at tænke, at denne hjælp skal være af en sådan standard, at den rent faktisk er til at leve af i modsætning til starthjælpen. I hvert fald er grundloven en retskilde, der bør indgå i domsgrundlaget, men ministeriet mener altså, at den er aldeles irrelevant. Specielt om Den europæiske socialpagt, som ministeriet også nok så flot henregner til kategorien programerklæringer, er at bemærke, at dens artikel 13 faktisk har et forholdsvis præcist indhold: For at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af retten til social og sundhedsmæssig bistand forpligter de kontraherende stater sig til: 1) at sikre, at enhver, der mangler de tilstrækkelige midler til sit underhold, og som er ude af stand til at skaffe sig sådanne midler ved egen hjælp eller fra andre kilder, i særdeleshed gennem ydelser fra en social tryghedsordning, modtager den fornødne hjælp og under sygdom tillige den pleje, hans tilstand kræver [min kursivering]. Komiteen for økonomiske og sociale ret- tigheder, som er den autoritative fortolker af socialpagten, har ved tidligere lejligheder udtalt om niveauet for den acceptable hjælp, at den tager sit udgangspunkt i Eurostats definition af fattigdom, nemlig som den løn eller ydelse, der ligger under 50 procent af the median equivalised income, og det er næppe nogen overdrivelse at sige, at dele af starthjælpen på denne baggrund må betegnes som liggende under Eurostats fattigdomsgrænse. Sådan en har vi imidlertid aldrig villet indføre i Danmark. DISKRIMINATION Om Danmarks overholdelse af forpligtelsen til ikke at diskriminere og i øvrigt sørge for ADVOKATEN nr 07/09 31

33 Starthjælp en passende levefod hedder det i øvrigt i en rapport fra Europarådet, at starthjælpen indirekte diskriminerer udlændinge (se faktaboks her på siden).: Om starthjælpen lever op til chartret og sikrer borgerne den fornødne hjælp afhænger af, om borgerne får supplerende ydelser samtidig. Det skal bemærkes, at komiteen allerede i 2004 havde udbedt sig disse supplerende oplysninger om boligtilskud (housing allowances) til brug for Europarådets rapport i Men Danmark har altså efter to år ikke kunnet overkomme at fremskaffe oplysninger til brug for rådets rapport. Det burde vel ikke være så svært at skaffe disse oplysninger, når man tager i betragtning, hvad der i øvrigt foreligger af statistiske oplysninger om starthjælpen. ER TRAKTATER VIGTIGE? Ministeriet hævder tillige, at domstolen har den opfattelse, at inkorporerede traktater ikke er direkte anvendelige ved danske domstole, og Det europæiske sociale charter er ganske rigtigt ikke inkorporeret i dansk ret. Det er omdiskuteret, hvilken betydning det har for domstolenes adkomst til at støtte sig til dem, men der er dog talrige domme, der henviser til ikke inkorporerede traktater ligesom EMRK faktisk blev benyttet som retskilde før inkorporeringen i Som et kuriosum kan nævnes, at tidligere justitsminister, Lene Espersen, i diskussionen nogle år tilbage om hensigtsmæssigheden af at inkorporere i alt tre FN konventioner, gav udtryk for, at domstolene bare kunne anvende dem, som de var inkorporerede eller ikke og at hun ikke ville medvirke til at gennemføre symbollovgivning. Det var efter hendes opfattelse lige meget, om de var inkorporeret eller ej, hvilket dog næppe er korrekt. Med en inkorporering følger en slags blåstempling fra lovgivningsmagten, men selv 32 ADVOKATEN NR 07/09 uden denne er ikke inkorporerede traktater relevante retskilder. BOVLAM LANDSRET Også ministeriets redegørelse for forholdet til flygtningekonventionens 23, som stiller krav om ensartet behandling af flygtninge og statsborgere forekommer lidet overbevisende. Ministeriets argument for, at der er overensstemmelse med artikel 23, er den simple, at der er ligestilling, fordi danskere, der kommer udefra, tildeles en tilsvarende ydelse. Det var imidlertid næppe denne særegne konstruktion flygtningekonventionens ophavsmænd og -kvinder havde i tankerne, da de affattede bestemmelsen, og argumentationen forekommer mildest talt tynd. Flygtningekonventionens sammenligningsgrundlag er den almindelige dansker på offentlig hjælp og ikke det fåtal, som ikke har fået sig forsikret før en afrejse til udlandet. UNHCR, da også ved flere lejligheder kritiseret starthjælpen for at stride mod flygtningekonventionens 23. Østre Landsret gør imidlertid ikke meget ud af at gendrive ministeriets argumentation. Blandt andet med hensyn til de supplerende ydelser, YY og hans familie modtog, indskrænker ministeriet sig til at sige, at der ikke er grundlag for at fastslå, at YY ikke har modtaget hjælp fra det offentlige i overensstemmelse med grundloven. Specielt om forholdet til EMRK må man forstå dommens begrundelse derhen, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) i princippet anerkender, at kontanthjælp kan være omfattet af EMRK artikel 8 og artikel 1 i Protokol nr. 1, således at det alene drejer sig om diskrimination. Om dette forhold hedder det i dommen, at EMD ved flere lejligheder har udtalt, at domstolene skal udvise stor tilbageholdenhed, når det handler om staternes regulering af blandt andet socialpolitik, jf. begrebet margin of appreciation. LEVESTANDARD OG DISKRIMINATION Europarådets sociale charter sigter mod at give borgerne i medlemslandene en række rettigheder på det sociale område. En komite har til opgave at overvåge, om medlemslandene overholder chartret. Komiteen skriver om Danmark: The Committee previously found that the situation was not in compliance with the Charter because foreign nationals lawfully resident in Denmark were not eligible for social assistance on the same basis as Danish citizens (the situation is described in detail in Conclusions XVII-1). The report does not indicate any changes. One of the grounds for discrimination was that the right to assistance allowance (kontanthjælp) was conditional on residence for a total of seven of the last eight years, which constituted indirect discrimination against foreigners. Since this condition applies to everyone, irrespective of nationality, and persons who do not meet the residence requirement are entitled to starting allowance (starthjælp), possibly supplemented by the housing allowance, the Committee has decided to defer its conclusion on this point, [om hjælpen er fornøden] pending information on the housing allowances [min tydeliggørelse]. Kilde: European Committee of Social Rights Conclusions XVIII vedrørende Danmark fra 2006.

34 ErhvErvsdrivEndE fonde En lovkommentar Af Jytte Heje Mikkelsen og Lars Bunch Hvem kan være stifter af en erhvervsdrivende fond? Hvilken lighed er der mellem aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde? få indblik i reguleringen for de erhvervsdrivende fonde samt et indblik i erhvervs- og selskabsstyrelsens administrative praksis i relation til lov om erhvervsdrivende fonde. forfatterne har medtaget praksis fra: domstolene erhvervsankenævnet erhvervs- og selskabsstyrelsen NYHE lovkommentaren er udarbejdet, så den kan bruges som et selvstændigt og praktisk opslagsværktøj. den indeholder henvisninger fra anden litteratur om eksempelvis aktieselskabsloven. desuden finder du et omfattende bilagsmateriale. ISBN.NR.: PRIS: 1.296,- ekskl. moms UDGAVE: 1 /2009 T H O M S O N R E U T E R S P RO F E S S I O N A L A / S SIDER: 1262 N Y TO RV KØ B E N H AV N K T: Erhvervsdrivende Fonde_Advokaten (185x116).indd 1 Det forhold, at EMD yder staterne en skønsmargin, indebærer imidlertid ikke, at staterne skal indskrænke denne margin yderligere måske tværtimod og der foreligger i øvrigt også eksempler på, at EMD har afsagt domme, der har haft alvorlige konsekvenser for den nationale ressourceanvendelse. Om de øvrige konventioner YY påberåbte sig, har Østre Landsret kun at bemærke, at den tildelte ydelse ikke er i strid med påberåbte konventionsbestemmelser uden at fremføre nogen form for argumentation. Der er ganske vist ikke i Danmark nogen tradition for udførlige begrundelser, men netop denne sag kalder på forklaring. I øvrigt bemærkes specielt om EMD s opfattelse af Det europæiske sociale charter, at domstolen betragter charteret som en slags søsterkonvention. Domstolen henviser ofte til charteret, og der hvor beskyttelsen efter de to konventioner overlapper, er der en tendens til, at de to monitoreringsorganer forsøger at harmonere deres fortolkning af de overlappende regler. Reglerne om introduktionsydelse afløser D THOMSONREUTERS.DK :36:52 tidligere gældende regler, hvorefter det kun var udlændinge, der ikke opfyldte lovens opholdskrav, der blev ringere stillet økonomisk, og disse regler var under hård kritik i medierne for at diskriminere mellem danskere og andre personer med anden etnisk herkomst. Derfor blev den afskaffet. I stedet fik vi den nugældende lovgivning, der nu i princippet sidestiller danskere og udlændinge, men det siger sig selv, at andelen af danskere, der bliver ramt af reglerne er ganske beskeden i forhold til den store gruppe udlændinge, der bliver berørt af reglerne. Derfor er det rimeligt at spørge, om starthjælpen også er et udtryk for diskrimination eventuelt af indirekte karakter. De statistikker, der refereres til i dommen, taler da også deres eget tydelige sprog. Starthjælpen rammer primært udlændinge, og det var da også ifølge forarbejderne sådan, at hjælpen blev indført for at begrænse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark og for at sikre en bedre integration af dem, der faktisk kommer. TYND KOP TE Der er altså to spørgsmål, der presser sig på. Hvor lav en ydelse kan vi spise folk af med, før vi kommer i konflikt med menneskerettighederne- både de danske og de internationale? Er der tale om diskrimination? Landsretten har efter min opfattelse ikke besvaret nogen af spørgsmålene tilfredsstillende og er skøjtet hen over de afgørende problemstillinger. Sammenfattende er det derfor min opfattelse, at landsrettens dom er en tynd kop te, og at den ganske undviger en række af de indvendinger, der (efter min opfattelse med rette) har været rettet mod starthjælpen. Nu er der aldrig to sager, der er ens, men på baggrund af case law fra EMD om socialretlige problemstillinger kunne man have forventet en mere offensiv tilgang til spørgsmålet, og mit bud ville være, at EMD, hvis sagen nogensinde kommer så langt, ville nå til det modsatte resultat. ADVOKATEN nr 07/09 33

35 KLAGEN Æ V N A f S ussie S andra S uhr, advokat, A dvokatsamfundet REGERINGEN VIL ÆNDRE LOV OM KLAGENÆVN En ændring af lov om forbrugerklager ville medføre en alvorlig brist i retssikkerheden, hvor kendelser fra nævn fik status som en dom. Advokatrådet og domstolene protesterede, hvilket medførte, at lovforslaget blev ændret. Økonomi- og Erhvervsministeriet fremsatte i foråret 2009 et forslag til ændring af loven om forbrugerklager. Hovedformålet med lovudkastet var at gøre afgørelser fra såvel Forbrugerklagenævnet som afgørelser fra en række godkendte private klage- og ankenævn eksigible og dermed sikre forbrugerne et velfungerende og effektivt klagesystem. I forslaget var der således lagt op til en ordning, hvorefter en afgørelse truffet af et klagenævn efter udløbet af en frist på seks uger kunne tvangsfuldbyrdes ved fogedretten af begge parter (forbrugeren eller den erhvervsdrivende), medmindre sagen forinden var indbragt for domstolene eller begæret genoptaget. Både Højesteret, Vestre og Østre Landsret og Advokatrådet påpegede i deres høringssvar nogle retssikkerhedsmæssige store betænkeligheder ved lovforslaget. 34 ADVOKATEN NR 07/09 Ved at foreslå, at klagenævnsafgørelser skulle være eksigible greb lovforslaget ind i retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse på en måde, der var i strid med Retsplejerådets tidligere overvejelser og med forudsætningerne for den nyligt gennemførte domstolsreform, hvor Retsplejerådet direkte udtalte, at afgørelser i privatretlige tvister, der er truffet af et administrativt nævn, herunder Forbrugerklagenævnet, eller et af de godkendte private klage- og ankenævn, ikke skal kunne tvangsfuldbyrdes. DEN ERHVERVSDRIVENDE KAN PROTESTERE Loven er nu vedtaget, men med væsentlige ændringer. Der er nu vedtaget en ordning, hvorefter Forbrugerklagenævnet og godkendte private klage- eller ankenævn skal forkynde en afgørelse over for den erhvervsdrivende, hvis der er truffet en afgørelse, hvor forbrugeren får helt eller delvis medhold. Hvis den erhvervsdrivende ikke vil være bundet af afgørelsen, skal den erhvervsdrivende inden 30 dage give klagenævnet meddelelse herom. Såfremt den erhvervsdrivende ikke giver en sådan meddelelse bliver afgørelsen bindende og kan bruges til tvangsfuldbyrdelse af kravet. Giver den FORBRUGERKLAGER Regeringens lovforslag har været sendt i høring, og Advokatrådet har i to omgange afgivet høringssvar. Høringssvarene kan findes på < Om os selv < Høringssvar. erhvervsdrivende meddelelse om, at denne ikke vil være bundet af afgørelsen kan forbrugeren indbringe sagen for domstolene. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget om tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser i Folketinget har økonomi- og erhvervsministeren lovet, at der som supplement til lovforslaget bliver foreslået en ordning, der indebærer, at Forbrugerstyrelsen vil sikre, at en eventuel retssag mod den erhvervsdrivende kan føres for forbrugeren. Det er økonomi- og erhvervsministerens hensigt, at det nye lovforslag skal vedtages og træde i kraft samtidig med loven om tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser, den 1. januar 2010.

36 xxxxxx Stilstand er tilbagegang I 2010 uddeler Danske Advokater for tredje gang Innovationsprisen Er jeres virksomhed blandt de mest innovative i advokatbranchen? Har I fundet nogle unikke måder at løse gamle eller nye - problemer på? Har I udviklet redskaber eller initiativer, der er så epokegørende, at I bør belønnes for det? Så bør I den næste måned holde øje med og vores nyhedsmail. Innovationsprisen er tilbage. Advokatvirksomhedernes brancheforening DA-INNOVATIONSPRISEN-210x280.indd 1 H.C Andersen Boulevard København V ADVOKATEN nr 07/ /09/09 14:15

37 dansk retspolitik A f O l e D ybdah l, l andsdommer, østre l andsret SUNDHEDSTJEK AF PROCESBEVILLINGSNÆVNET Landsdommer Ole Dybdahl har downloadet Procesbevillingsnævnets årsberetning for 2008 for at tage pulsen på nævnet. Efter nævningereformen pr. 1. januar 2008 begynder alle straffesager i byretten, og der er derfor ikke længere straffesager, der frit kan ankes til Højesteret. Det samme har været gældende for civile sager siden 1. januar 2007, hvor Domstolsreformen trådte i kraft, men her er der dog for så vidt angår principielle sager en henvisningsadgang til landsretten (og i visse tilfælde Sø- og Handelsretten) og dermed fri ankeadgang til Højesteret. Dette er en ønskelig udvikling, idet Højesterets opgaver fremover bliver det, som retten i 1994 skrev på sin ønskeseddel i forbindelse med en høring: at sikre retsenheden og træffe afgørelser i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Denne udvikling indebærer imidlertid, at et større antal sager skal passere Procesbevillingsnævnet, og det er derfor vigtigt, at nævnets sorteringsarbejde ikke bliver et forsinkende led for så vidt angår de sager, som skal indbringes for Højesteret som principielle og med henblik på en hurtig retsafklaring. I årsberetningen fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sidste kvartal 2008 i sager om appeltilladelser har været ca. 1½ måned, og at der i denne opgørelse indgår kontradiktion og indhentelse af nødvendige bilag fra ansøgeren, retterne mv. Det tilsvarende tal for fri proces er ca. 36 ADVOKATEN NR 07/09 2½ måned, men fælles for begge områder gælder, at tallene er nedbragt med næsten 8 uger fra Afgørelserne om 3. instansbevillinger lå indtil 1996 i Justitsministeriet, og antallet af 3. instansbevillinger var dengang meget begrænset. I årene blev der således gennemsnitligt meddelt 35 bevillinger (civile sager og straffesager) årligt, og i 1989 blev der eksempelvis kun meddelt 3 bevillinger til anke af civile sager til Højesteret. Adgangen til at meddele 3. instansbevilling har givetvis været administreret meget stramt, og opgørelser over meddelte bevillinger meddelt af Procesbevillingsnævnet for to 5-årsperioder ( og ) viser en fordobling. I begge disse perioder er der gennemsnitligt meddelt instansbevillinger (civile sager og straffesager) årligt. Videre til Højesteret 2008 adskiller sig ifølge årsberetningen væsentligt fra de forudgående år. Antallet af afgjorte sager er kun 5 6 procent højere end de forudgående år, men antallet af bevillinger er nu vokset fra de gennemsnitligt 77 årligt i den forudgående 5-årsperiode til 130 bevillinger fordelt på 80 civile anke- og kæresager og 50 anker og kæremål i straffesager. Nævnet skriver i sin årsberetning, at antallet af bevillinger altid har varieret fra år til år, men at stigningen i antallet af 3. instansbevillinger i civile ankesager såvel antalsmæssigt som procentuelt er så væ- sentlig, at den formentlig kun kan tilskrives Domstolsreformen. Også for så vidt angår 3. instansbevillinger til anke af straffesager skriver nævnet, at der er tale om en stigning, formentlig af samme grund. Nærlæser man oversigten over de ansøgninger om 3. instansbevilling i civile sager, som nævnet har behandlet i 2008, synes det at fremgå, at nævnet endnu ikke er belastet af forvaltningssagerne, som ikke er optaget som særskilte sagskategorier (skat, patientforsikring mv.) i nævnets sagsportefølje. Dette kan være udtryk for, at byretterne har fundet den rette balance i deres afgørelser om, hvilke sager der skal henvises til landsretterne som principielle. Fraværet af forvaltningssager kan imidlertid også være udtryk for, at virkningerne af reformen ikke har slået fuldt igennem, og at landsretterne og Procesbevillingsnævnet må forvente at se flere forvaltningssager, som er begyndt i byretterne, i de kommende år. Procesbevillingsnævnet Procesbevillingsnævnet blev oprettet i 1996 og har således virket i nu snart 14 år. Nævnet udgiver hvert år en årsberetning, der dels redegør for sagsudvikling, antal bevillinger, sagsbehandlingstider mv., dels refererer visse mere principielle afgørelser. Nævnet har i juli måned offentliggjort sin beretning for 2008, og der kan være anledning til at se det i kortene i særdeleshed efter at der i Advokaten igennem det sidste år har været en debat om den ene halvdel af nævnets virke, nemlig fri proces.

38 Justice delayed is justice denied Udtrykket tilskrives den britiske statsmand William Gladstone. Højesteret, der som følge af Domstolsreformen har oplevet en nedgang i antallet af modtagne sager, skriver i sin årsberetning for 2008 om denne udvikling: Nedgangen i antallet af indkomne og afsluttede sager viser, at reformen er ved at slå igennem i Højesteret. Det er imidlertid ikke et tegn på et mindre arbejdspres. Som det fremgår af tabel, er der i 2008 sket en markant stigning i antallet af procesbevillinger, således at de indkomne sager i højere grad vedrører principielle spørgsmål og derved er mere ressourcekrævende. Det viser sig tydeligst ved straffesager. Under den tidligere ordning drejede de fleste straffesager sig alene om strafudmåling, og Højesteret kunne normalt nå hovedforhandling, votering og domsskrivning på 1 dag, i visse tilfælde endda 2 straffesager på samme dag. Dette er ikke længere muligt, da alle sager nu indeholder principielle spørgsmål og derfor kræver 2 dage til hovedforhandling, votering og domsskrivning. Samme tendens gør sig gældende for de civile ankesager, hvor det ikke længere er muligt at afvikle hovedforhandling, votering og domsskrivning på 1 dag. Hertil kommer, at det på grund af sagernes ændrede karakter i stigende omfang er nødvendigt at behandle sagerne med mere end 5 dommere. Disse virkninger af reformen er både forventede og tilsigtede, idet de indebærer, at Højesteret i stigende omfang kan koncentrere sine ressourcer omkring principielle sager. Afslag på fri proces Indtil 1. januar 2007 lå afgørelser om fri proces i statsamterne med klageadgang til Civilstyrelsen. Afgørelserne træffes nu centralt af Civilstyrelsen som 1. instans med klageadgang til Procesbevillingsnævnet. I den forbindelse er der blevet oprettet en ny afdeling for fri proces bestående af en landsdommer, en byretsdommer og en advokat indstillet af Advokatrådet. Medlemmerne er beskikket for en periode på to år og kan genbeskikkes i en yderligere toårsperiode. Det er sædvanligt, at medlemmerne deler møderne i nævnet med deres suppleanter. Sagsbehandlingen er i alt væsentligt den samme som i sagerne om 2. og 3. instansbevillinger: den juridiske sagsbehandler udarbejder for den enkelte sag et notat om faktum og jus med relevante bilag og juridisk litteratur, retspraksis mv., der forelægges for en chefkonsulent (ofte en domstolsjurist med års erfaring) eller sekretariatschefen, der forestår kvalitetssikring af notatet. Notatet med bilag udsendes sammen med andre sager, så nævnets tre medlemmer har dem i hænde om torsdagen en uge forud for nævnsmødet den følgende torsdag. I 2008 var der 42 møder. Afgørelserne om fri proces begrundes som afgørelserne om 2. og 3. instansbevillinger i overensstemmelse med retsplejelovens forarbejder alene med en henvisning til den paragraf, som afgørelsen er truffet i medfør af. Den nye ordning er blevet kritiseret i Advokaten nr. 6/2008 og nr. 5/2009 af advokaterne Jeppe Søndergaard, Karsten Høj og Jørgen G. Jacobsen. Sidstnævnte skriver, at borgernes mulighed for at få en korrekt afgørelse er blevet stærkt forringet. Kritikken går bl.a. på indholdet af de nye fri proces regler, sagsbehandlernes manglende erfaring, men i høj grad også på, at Procesbevillingsnævnets afslag på fri proces ikke begrundes i videre omfang. Advokat Henrik Karl Nielsen har i Advokaten nr. 3/2009 tilsluttet sig kritikken af begrundelserne, men finder i øvrigt, at der er sket et markant kvalitativt løft af sagsbehandlingen. I Advokaten nr. 6/2008 forklarer landsdommer Elisabeth Mejnertz som afdelingsformand for fri proces begrundelserne med, at man politisk ikke har ønsket, at nævnet tog forskud på retssagerne og begyndte at veje beviser op mod hinanden, og at det ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis sagen, når den efterfølgende endte i retten, allerede indeholdt noget, der lignede en halvfærdig dom fra nævnet. Isoleret set må det medgives advokaterne, at begrundelserne ikke siger meget, men jeg synes blot ikke, at man bør fokusere på dette ene led i fri proces reformen. Ud over, at centraliseringen af sagsbehandlingen i Civilstyrelsen giver mulighed for en bedre koordination af praksis mv., indebærer klagebehandlingen i Procesbevillingsnævnet, at hver eneste sag gennemgås af fem jurister: en juridisk sagsbehandler, en erfaren chefkonsulent/sekretariatschef, en advokat, en landsdommer og en byretsdommer. Hertil kommer, at nævnet er forpligtet til hvert år at afgive en beretning for sin virksomhed. Om fri proces er der i beretningen for 2008 ca. 30 konkrete afgørelser, og beretningen for 2007 indeholder ca. 40 afgørelser. Aldrig har der været informeret så grundigt om praksis i disse sager. Ole Dybdahl har i sine yngre dage behandlet sager om fri proces i Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet og i årene været sekretariatschef i Procesbevillingsnævnet. ADVOKATEN nr 07/09 37

39 e u r o p æis k r e t s p o l i t i k A f T homas E l ho l m, l ektor, S yddansk U niversitet. med l em af A dvokatrådets strafferetsudva l g HEMMELIG VIDEN Borgernes retssikkerhed vejer i nogle tilfælde tungere end gennemførelsen af EU-direktiver. Knud Grøngaard var medarbejdervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse samt formand for Finansforbundets lokal kreds i RealDanmark, da han i august 2000 gav oplysninger til Finansforbundets formand Allan Bang om, at bestyrelsen havde besluttet at indgå i forhandlinger om en fusion med Danske Bank. Senere videregav Grøngaard også oplysninger om datoen for offentliggørelsen af fusionen og om bytteforholdet mellem selskabernes aktier. Finansforbundets formand Bang videregav herefter oplysningerne bl.a. til sine to næstformænd og sin sekretariatschef. Sidstnævnte købte efterfølgende aktier i RealDanmark og solgte dem med stor fortjeneste. Han blev senere straffet for insiderhandel. Der blev imidlertid også rejst straffesag mod Grøngaard og Bang, fordi de havde videregivet oplysninger om fusionen. Sagen er nemlig, at EU s direktiv om insiderhandel kræver forbud mod videregivelse af sådan intern viden, og EU-reglerne er implementeret i værdipapirhandelsloven. Men der er en undtagelse til dette forbud. Direktivet beskriver det således, at hvis der videregives oplysninger som et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktioner, så er det acceptabelt. I den danske værdipapirhandelslov har man valgt at bruge direktivets ordlyd i forbindelse med implementeringen af denne undtagelse (altså et normalt led i... osv.). 38 ADVOKATEN NR 07/09 Spørgsmålet i sagen var derfor, om Grøngaards og Bangs videregivelse af oplysninger kunne siges at være et normalt led i udøvelsen af deres erhverv, og for fortolkningen af værdipapirhandelslovens regler herom, var EU-direktivet afgørende. Byretten valgte derfor at stille spørgsmål til EF-Domstolen vedrørende rækkevidden af insider-direktivets undtagelsesbestemmelse om adgangen til at videregive intern viden, der sker som et normalt led i udøvelsen af vedkommendes funktion. Byretten spurgte EF-Domstolen, om insiderdirektivet var til hinder for en videregivelse af oplysninger, som Grøngaard og Bang havde stået for. EF-Domstolens dom EF-Domstolen fastslog for det første, at en undtagelse til en hovedregel i EU-retten generelt skal fortolkes indskrænkende, og endvidere at den omhandlede undtagelse af hensyn til insiderdirektivets effektive virkning skulle fortolkes strengt. EF-Domstolen fastslog for det andet, at hvis videregivelse af intern viden efter direktivet skal være retmæssigt, så skal der være en tæt forbindelse mellem videregivelsen og udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse og videregivelsen skal være strengt nødvendig for udøvelsen af denne beskæftigelse. Det er med andre ord ikke nok, at videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af de pågældendes erhverv. EF-Domstolen fastslog for det tredje, at undtagelsen i insiderdirektivet skal fortolkes under hensyn til særegenheder i gældende national ret. Hvad der bør anses for et normalt led i udøvelsen af en persons beskæftigelse, afhænger således i mangel af harmonisering på området i vidt omfang af reglerne om disse spørgsmål i de forskellige nationale retssystemer. Dog skal den nationale ret ved fortolkning af de nationale regler særligt tage hensyn til, at den nævnte undtagelse fra forbuddet mod videregivelse af intern viden skal fortolkes strengt, og at enhver yderligere videregivelse af oplysninger kan øge risikoen for, at den interne viden udnyttes til formål, som er i strid med direktivet. EF-Domstolens strenge fortolkning af insiderdirektivet og de krav, som Domstolen stillede til den nationale rets fortolkning af den nationale implementering, var ikke umiddelbart til Grøngaards og Bangs fordel. De blev da også som nævnt begge dømt i både byret og landsret (dog begge steder med dissens). Krav om retssikkerhed Imidlertid slår EF-Domstolen under sagen tillige fast, at den nationale ret har til opgave at sikre retssikkerhedsprincippet. Princippet minder om det, som vi normalt i dansk ret kalder legalitetsprincippet, og princippet fører netop i straffesager til, at pligten til at fortolke national ret i overensstemmelse med et direktiv er underlagt visse begrænsninger. Selvom EU-retten skal fortolkes strengt og i dette tilfælde til skade for Grøngaard og Bang så må de nationale domstole ikke idømme straf, medmindre den nationale straffehjemmel er tilstrækkelig klar og præcis.

40 Hvis de enkelte medlemslande sløser med implementeringen af EU's direktiver i national lovgivning, kan det komme borgerne til gode. Der skal også tages hensyn til borgernes retssikkerhed, viser ny dom. EF-Domstolen løser med denne fremgangsmåde behændigt et grundlæggende dilemma. På den ene side kan EF-Domstolen i sin fortolkning af EU-retten ikke være begrænset af, at et direktiv tilfældigvis er implementeret i et medlemsland ved strafferetlige sanktioner. EF-Domstolen må sikre den mest muligt effektive og ensartede fortolkning af EU-retten i EU. Til gengæld har de nationale domstole pligt til at påse, at retssikkerhedsprincippet ikke krænkes, når national ret skal fortolkes i lyset af EU-retten. Dermed er det de nationale domstoles opgave at sørge for, at borgere og virksomheder ikke lider under f.eks. en uklar national implementering af et direktiv. Det gælder især i tilfælde, hvor direktivkonform fortolkning af national ret indebærer et strafansvar. Retssikkerhedsprincippet udstikker grænsen for, hvor langt nationale myndigheder kan fortolke national ret til skade for en tiltalt. Hvis grænsen sprænges, skal de nationale myndigheder undlade at straffe. Det vil ganske vist i nogle tilfælde være lig med traktatbrud, men det er i så fald et anliggende mellem EU og det pågældende medlemsland. Med andre ord må EU s institutioner i sådanne tilfælde anlægge sag om traktatbrud mod det pågældende land det kan ikke være den enkelte borger, som skal bøde for den dårlige implementering. Højesterets afgørelse Denne pligt til at fortolke national ret under hensyn til retssikkerhedsprincippet, som påhviler de nationale domstole i sager med EU-retlig relevans, og som EF-Domstolen i en række sager har fastslået, hjalp imidlertid ikke Grøngaard og Bang i hverken byret eller landsret. Højesteret, derimod, fastslog, at Grøngaard og Bang havde handlet i overensstemmelse med værdipapirhandelsloven. Højesteret henviste i den forbindelse til formålet med bestemmelsen og forarbejderne til loven, og kom frem til, at Grøngaards og Bangs adfærd måtte anses for et normalt led i udøvelsen af deres erhverv eller funktion. Det interessante er set i et dansk EU-retligt perspektiv at Højesteret herefter henviser til netop de præmisser i EF-dommen, hvor EF-Domstolen beskriver de nationale domstoles pligt til at sikre overholdelsen af retssikkerhedsprincippet. Med henvisning til disse præmisser udtaler Højesteret, at en fortolkning af værdipapirhandelsloven, som fører til frifindelse af Grøngaard og Bang, ligger inden for rammerne af EU-retten. Det er en klar sejr for retssikkerheden i de efterhånden relativt mange sager, hvor strafferetligt relevante regler skal fortolkes i lyset af EU-retten. SAGEN KORT I maj måned i år afsagde Højesteret dom i straffesagen mod Grøngaard og Bang. De var tiltalt for at have overtrådt reglerne i værdipapirhandelsloven om videregivelse af intern viden. Bang og Grøngaard var begge blevet idømt en bøde i byretten og landsretten, men de blev frifundet i Højesteret. Sagens principielle karakter førte til en omtale her i bladet i 2007, og med Højesterets afgørelse er den principielle karakter blevet understreget. ADVOKATEN nr 07/09 39

41 bøger A f P ia M ø l l er, pressechef foto P O L F O T O Nye bøger Einführung in das deutsche Recht und die deutsche Rechtssprache af C. H. Beck En nem tilgang til det tyske retssystem og det tilhørende fagsprog. Bogen indeholder øvelser i det juridiske indhold og de forskelligartede gloser tjener til fordybelse i det lærte. Pris: 350 kr. Sprog: tysk Antal sider: 316 Udgave: 4. Forlag: Djøf Jy tte Heje Mikk La elsen T O R STrs Bunc h EN IV ERSEN E RH DRIV Heje Mikk elsen og La rs Bunc h E RH V F O N E RV SD DE RIV E N DE en lovkom menta r E ND af Jytte Heje Mikkelsen og Lars Bunch Pris: kr. Sprog: dansk Antal sider: 1262 Udgave: 1. Forlag: Thomson Reuters V ER VS Erhvervsdrivende fonde E FO N Aximagn it quam aut por tam lige erest, nia turi te ped busda quiat. i nossinc non nias It a volu ider piet mo dolupien id ut ese t qui dus umq uodigna ti dolu quiae eos, est har Gia nis pcips ame intinis alitas ciis t, vole dolorro ndit a santinv dolupta ntem ass elit per tur, solo ferio qua unt. ditio. Nat re sam m quid ur?, sum mo tem solo harum fuga. Dem rem eat ecu Ullupta m sendita tur as tur aut sam qua eos volu m sen ptur? t mod Cup voluptia tat por quias sim ipsa epero veliqui expliqu animusa derr ovit pla veliq atur, se uas et est, nam ium qua fugiatu dolorum tiat ecti eos trun ut r alibusc us max estione tis ace ipsum impor seque arum por sini ser ferc aut omn aut et stium hilit et exereh i venim fugia es est ecti lane nimilla facepud as sim a dolo utatia aer fero odi ipit re quo cus, quo faccus vit aut et volo dici ven quam d endi iste mpo re eum sunt reri omnis samet ent har o quib et veliq um aud us ut ma uiae que i vit dolori ab ipsu dollant sdam des dolo. Jy tte DE Om reguleringen af de erhvervsdrivende fonde samt et indblik i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis. Lovkommentaren er udarbejdet, så den kan bruges som et selvstændigt og praktisk opslagsværktøj og indeholder også visse steder relevante henvisninger fra anden litteratur. Håndbog i ejendomshandel og lejeret af Jytte Holm-Larsen Pris: 850 kr. Sprog: dansk Antal sider: 412 Udgave 1. Forlag: Djøf Denne bog omhandler reglerne for omsætning af fast ejendom og udlejning af boliger og erhverv. Bogen er et praktisk værktøj, der henvender sig til alle, der i det daglige beskæftiger sig med fast ejendom. COSO ERM s teoretiske forudsætninger Pris: 196 kr. Sprog: dansk Antal sider: 146 af Jan Friis Cassøe og Mille Frydendahl Iversen Udgave: 1. Forlag: Thomson Reuters Danske mord Pris: 249 kr. af Sarah von Essen Sprog: dansk Antal sider: 196 Udgave: 1. Forlag: DR Familieretten Pris: 549 kr. af Linda Nielsen Sprog: dansk Antal sider: 305 Udgave: 5. Forlag: Gjellerup Intertemporal kontraktsret Pris 896 kr. Sprog: dansk af Claus Rohde Antal sider: 488 Udgave: 1. Forlag: Thomson Reuters Perspektiver på ret & retsvidenskab Pris: 225 kr. Sprog: dansk Antal sider: 208 af Jørgen Dahlberg-Larsen Udgave: 1. Scandinavian Employment Law Pris: 596 kr. Sprog: engelsk af Finn Schwarz og Jonas Enkegaard Antal sider: 312 Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Pris: 385 kr. Sprog: dansk 40 ADVOKATEN NR 07/09 Forlag: Djøf Antal sider: 288 Udgave: 2. Forlag: Thomson Reuters af Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard og Preben Melander Udgave: 2. Forlag: Djøf

42 h vi d v a s k Nye krav til advokater efter ændring af hvidvasklov Jagten på sorte penge, eller støtte til terrorisme, har igen medført en ændring af hvidvaskloven. Folketinget vedtog før sommerferien to lovforslag om ændring af hvidvaskloven. Lovforslagene, der er stadfæstet som lov nr. 385 og 392 af 25. maj 2009, er bl.a. omtalt i Advokaten nr. 4/2009. De væsentligste ændringer med betydning for advokater er: Skærpelse af hvidvasklovens 6 ved transaktioner i forhold til lande/territorier, hvor der i henhold til erklæring fra FATF (Financial Action Task Force) er særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Finanstilsynet har med hjemmel i bestemmelsen udstedt bkg. nr. 722 af 8. juli Ændring af hvidvasklovens 15 med ikrafttræden 1/ således at virksomheder og personer, der er omfattet af loven, skal sikre sig, at den, der handler på vegne af en anden, er beføjet hertil, ligesom den, der handler på vegne af en anden (fuldmagtshaver) ud fra en risikovurdering skal identificeres. Den reelle kunde skal identificeres og legitimeres. I medfør af 15, stk. 3, er advokater ikke forpligtet til at dokumentere deres fuldmagtsforhold i forhold til f.eks. en bank, hvorimod advokater ikke undtages fra legitimationsforpligtelsen, om end det af bemærkningerne fremgår, at f.eks. pengeinstitutter kan foretage en risikobaseret identifikationsindhentning i forhold til advokater, idet formålet er at undgå situationer, hvor en person uretmæssigt udgiver sig for at være advokat og dermed uopdaget kan medvirke til hvidvask eller terrorfinansiering, jf. supplerende kommenteret høringsoversigt af 23. marts 2009 (L 120 FT bilag 9). Præcisering af, at det er Advokatrådet, der ud fra en risikovurdering skal påse, at advokater overholder bestemmelserne på hvidvaskområdet. Det fremgår af bemærkningerne, at der forudsættes et aktivt tilsyn. Skærpelse af tilsynsforpligtelserne således at det fremover indgår i tilsynet at påse, at de af loven omfattede virksomheder og personer iagttager ikke blot hvidvaskloven og heraf udstedte regler samt Europa-Parlamentet og Ministerrådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler, men tillige forordninger udstedt af Europa-Parlamentet og Ministerrådet om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. På baggrund af lovændringerne er Advokatrådets hvidvaskvejledning samt minivejledningen revideret. De reviderede vejledninger tilligemed en administrativ sammenskrivning af hvidvaskloven kan læses på Advokatsamfundets hjemmeside. Endvidere er vejledningerne offentliggjort med rettelsesmarkering i forhold til senest opdaterede udgaver fra april 2009, ligesom Advokatsamfundet har udarbejdet en administrativ sammenskrivning af hvidvaskloven med markering af de seneste fire lovændringer. Endelig er Advokatrådets ideoplæg til interne regler om de pligter, der følger af hvidvaskloven opdateret. Ideoplægget kan ses på det særlige advokatafsnit på A f M artin K orp J ensen, advokat, A dvokatsamfundet ADVOKATEN NR 07/09 41

43 omkostninger En dum lille fælde Ny praksis tydeliggør, at de enkelte dele af sagens omkostninger skal vurderes separat i forbindelse med kære. Som led i et retsforlig blev byretten anmodet om at fastsætte sagens omkostninger. Byretten bestemte, at parterne skulle dele udgiften til den af sagsøgeren udlagte retsafgift, og at hver part i øvrigt skulle bære egne omkostninger. Som advokat for sagsøgeren ønskede jeg at indbringe det isolerede spørgsmål om advokatudgifterne for landsretten og måtte overveje, om jeg skulle have kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet. På den ene side var udgiften til advokat ophævet, hvilket kunne tale for en direkte kæreadgang efter retsplejelovens 389, stk. 2. På den anden side skulle sagsøgte jo betale et beløb til sagsøgeren. Dette beløb var under kroner, hvilket talte imod en direkte kæreadgang. Spørgsmålet var således, om sagens omkostninger i relation til retsplejelovens 389, stk. 2 skal anskues under ét, eller om man skal fokusere på delelementerne, når man skal vurdere sagen i forhold til den beløbsmæssige kærebegrænsning på kroner. UKLAR PRAKSIS I Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) Ø krævedes der kæretilladelse i en situation, hvor parterne som i min sag skulle dele udgiften til retsafgift. Sagens omkostninger i øvrigt blev, på nær et inkassogebyr, ophævet. Den trykte kendelse gengiver desværre ikke kærendes påstand og anbringender, men med sin notehenvisning til UfR V er det nærliggende at forstå kendelsen således, at en omkostningsafgørelse anskues som en helhed i relation til kærebegrænsningen på kroner. Det er i hvert fald ikke tydeligt, at den skal læses i modsat retning. I UfR V angik den samlede omkostningsafgørelse mere end kroner. I dette beløb indgik der kroner til dækning af advokatudgifter. Kæremålet angik afgørelsen vedrørende advokatudgifterne, og da denne lå under beløbsgrænsen på , skulle der indhentes kæretilladelse. UNDGÅ FEJLTAGELSER Ved kendelse af 30. oktober 2008 realitetsbehandlede Østre Landsret kæremålet uden kæretilladelse (13. afdeling, B ). Man anskuede altså kæremålets genstand de ophævede advokatudgifter uafhængigt af det forhold, at kærende ved den ind- kærede omkostningsafgørelse fik delvis refusion af den udlagte retsafgift. Jeg opfatter kendelsen som et konsekvent spejlbillede af UfR V. En af forsigtighedsgrunde indgivet (og berostillet) ansøgning om kæretilladelse til Procesbevillingsnævnet viste sig dermed overflødig. Påstand og anbringender skal selvsagt formuleres med en præcision, der ikke efterlader tvivl om, hvilket delelement i den indkærede afgørelse, man ønsker ændret ved sit kæremål. Til gengæld synes praksis nu at sondre mere tydeligt mellem hvilke(n) post(er), der er genstand for kære, og anskue denne post isoleret i relation til beløbsgrænsen i retsplejelovens 389, stk. 2. Om denne konklusion er holdbar på ethvert ophævet delelement i en omkostningsafgørelse, skal være usagt, men typesituationerne a) advokatudgifter under kroner og b) ophævede advokatudgifter synes nu at have fundet deres løsninger. Jeg håber, at disse linier kan forhindre, at der iværksættes overflødige eller forkerte retsskridt, ikke mindst da en unødvendig ansøgning om kæretilladelse som udgangspunkt ikke virker fristafbrydende for selve kæremålet, jf. UfR H. A f A sger B agge - J ørgensen, advokat, A dvokatfirmaet J on P a l l e B uh l 42 ADVOKATEN NR 07/09

44 Nye udgivelser fra Gjellerup Martin Kyst er specialkonsulent i advokatfirmaet Kromann Reumerts immaterialretsafdeling og forfatter til flere artikler om ophavsretlige emner. Han var tidligere chefkonsulent i Kulturministeriets ophavsretskontor. Martin Sick Nielsen er advokat og partner i Zacco Advokater. Han har tidligere arbejdet som virksomhedsjurist. Knud Wallberg er advokat og partner i Sandel, Løje & Wallberg og forfatter til den kommenterede varemærkelov. Han er desuden sagkyndigt medlem af Klagenævnet for Domænenavne. I S B N _om_grundlaeggende_r2.indd 1 Linda Nielsen giver en grundig analyse og fremstilling af regler og praksis inden for familieretten. Bogen er således et godt redskab for alle som vil forstå, analysere og vurdere familierettens formål, indhold og udfordringer. 2. udg. Bjørn von Ryberg er advokat, ph.d. og partner i ABSALON Advokatfirma. Han er forfatter til artikler og bøger om immaterialretlige og erhvervsretlige emner, herunder afhandlingen Beskyttelsesomfanget i dansk patentret. 2. udgave Strafferet forbrydelser og andre Strafbare forhold indeholder en TM PA TM PAT. PAT.NO. TM PAT. grundlæggende gennemgang af reglerne om de enkelte lovovertrædelser. udgangspunktet tages i straffeloven, og stof fra andre love trækkes ind, hvor det er relevant. Fremstillingen er kompakt og skrevet i et lettilgængeligt sprog. den henvender sig såvel til studerende som praktikere og andre interesserede. til illustration af de behandlede emner er der i teksten medtaget korte referater af nyere retspraksis. bogen indeholder desuden et udførligt sagregister og en paragrafnøgle, der gør den velegnet som opslagsværk. bogen indeholder bidrag fra politiadvokat ved Københavns politi anders dorph, advokat hanne rahbæk, kontorchef i justitsministeriet JenS røn, højesteretsdommer thomas rørdam samt professor i strafferet Jørn VeStergaard med sidstnævnte Forbrydelser og andre strafbare Forhold Peter Schønning er advokat og partner i Johan Schlüter advokatfirma og forfatter til den kommenterede ophavsretslov. Han var tidligere kontorchef i Kulturministeriets ophavsretskontor. Peter Schønning Martin Kyst Martin Sick Nielsen Bjørn von Ryberg Knud Wallberg Af: Peter Schønning (red.), Martin Kyst, Martin Sick Nielsen, Bjørn von Ryberg og Knud Wallberg 2. udgave ,00 kr. (vejl.) Strafferet Forbrydelser og andre strafbare Forhold Strafferet Desuden er der udførlige beskrivelser af retstilstanden vedrørende brugsmodeller, geografiske oprindelsesangivelser, produktefterligninger, personlighedsret m.v., ligesom der er et tværgående kapitel om retshåndhævelse. Bogen er tænkt som en håndbog for praktikere og som lærebog for undervisning i immaterialret på højere læreanstalter. Bogen giver et overblik over den til tider ganske komplekse lovgivning, men giver også svar på konkrete problemstillinger. Fremstillingen er krydret med en lang række praktiske eksempler og med illustrationer af varemærker m.v. Bogen giver således en grundlæggende indføring i ophavsret, patentret, designret, kendetegnsret m.v., samtidig med at erfarne praktikere kan finde løsninger på de immaterialretlige problemer, de møder. I forhold til 1. udgaven fra 2004 er der sket en opdatering som følge af en række væsentlige lovændringer, ligesom der er taget højde for den nyeste retspraksis. Desuden er fremstillingen blev udvidet med visse emner. Schønning Kyst Nielsen Ryberg Wallberg jørn VesterGaard (red.) Grundlæggende immaterialret gennemgår de vigtigste immaterialrettigheder (IP-rettigheder): Ophavsret Designret Kendetegnsret (varemærker m.v.) Patentret Grundlæggende immaterialret Af: Linda Nielsen 5. udgave ,00 kr. (vejl.) Af: Jørn Vestergaard (red.), Anders Dorph, Hanne Rahbæk, Jens Røn og Thomas Rørdam 1. udgave ,00 kr. (vejl.) som redaktør. alle forfattere er eller har været undervisere ved det juridiske Fakultet, Københavns universitet. jørn VesterGaard (red.) Gjellerup Gjellerup 7/13/09 8:17:46 PM Grundlæggende immaterialret er netop udkommet i en opdateret udgave, med væsentlige lovændringer og den nyeste retspraksis inddraget. Bogen giver et grundigt overblik over den til tider ganske komplekse lovgivning inden for immaterialretten. Denne udgivelse er en helt ny lærebog til faget strafferet. Bogen giver en grundlæggende gennemgang af regler og love om de enkelte lovovertrædelser, illustreret via eksempler fra nyere retspraksis. Bogen henvender sig til såvel studerende som praktikere. Køb bogen på eller hos din boghandler. ADVOKATEN NR 07/09 43

45 r e g is t e r Er du advokat eller lobbyist? EU-Kommissionen har etableret et frivilligt register for lobbyister. Også dele af advokaters arbejde bliver betragtet som lobbyisme. EU-Kommissionen forsøger med sit gennemsigtighedsinitiativ at skabe større åbenhed om EU s institutioner. Som led heri har Kommissionen oprettet et frivilligt register over lobbyister, hvis indsats retter sig mod de europæiske institutioner. I det omfang advokater udfører lobbyisme, vil de også kunne optages i registret. Ifølge Kommissionen arbejder advokater ikke med lobbyisme, når de udøver juridisk rådgivning eller anden professionel rådgivning i det omfang, det har forbindelse med klientens fundamentale krav på en retfærdig rettergang, herunder retten til at forsvare sig i administrative processer. Omvendt er det Kommissionens opfattelse, at en advokat udøver lobbyisme, når advokatens indsats har til formål at øve indflydelse på politiske formuleringer og beslutningstagning i de europæiske institutioner. HVAD ER EN LOBBYIST? Kommissionen giver følgende konkrete eksempler på aktivi- teter, der omfattes af registrets område: En advokat, som ved, at Kommissionen er ved at udarbejde et forslag til direktiv, som vil have betydning for en klients virksomhed. Advokaten tager kontakt til den ledende embedsmand, som beskæftiger sig med direktivforslaget med henblik på at forklare den ansatte klientens særlige situation, således at Kommissionen tager dette med i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af direktivforslaget. En klient som mener, at der mangler EU-regler, der dækker klientens virksomhed, vil gerne have Kommissionen til at tage et lovgivningsinitiativ. Tilsvarende giver Kommissionen følgende eksempler på aktiviteter, der falder uden for registrets område: Når et advokatfirma bistår en klient i forbindelse med en konkret sag for Domstolen eller med direkte relationer til en konkurrencesag eller til en anmodning til Kommissionen om aktindsigt. Rådgivning og kontakt til myndighederne med det formål at hjælpe en klient til at fastslå klientens juridiske stilling eller konkrete muligheder inden for rammerne af eksisterende lovgivning. Et advokatfirma søger oplysninger med henblik på fortolkning af en lov eller forståelsen af forslag til lovgivning. En del advokater deltager i reformarbejde i andre sammenhænge, såsom den europæiske sammenslutning af advokatsamfund (CCBE) med henblik på at øve indflydelse på kommende lovgivning. Det er i de tilfælde organisationen, som i givet fald skal lade sig registrere. Både CCBE og Advokatsamfundet er registreret i registret. HUSK AT SPØRGE Der er ingen officielle privilegier forbundet med at lade sig registrere, men registrerede virksomheder vil kunne forvente visse fordele. Eksempelvis vil Kommissionens embedsmænd formentlig give fortrin til regi- A f Lars Ø kj æ r J ørgensen, advokat, A dvokatsamfundet 44 ADVOKATEN NR 07/09 strerede virksomheder i forbindelse med besvarelse af henvendelser. Kommissionen vil også give særlig orientering til disse virksomheder om udvikling inden for områder af interesse. Registrering kræver en afsløring af, hvilke interesser advokatfirmaet har varetaget gennem det seneste regnskabsår. Såvel alle navne på de klienter, som advokatfirmaet har været lobbyister for som omsætningen fra lobbyvirksomhed, skal oplyses. For danske advokatvirksomheder vil afgivelse af sådanne oplysninger kræve klientens accept, idet det ellers kan indebære et brud på tavshedspligten. Det indebærer, at hvis blot en af klienterne afviser at give sin accept, kan advokatvirksomheden ikke lade sig registrere, før der er forløbet et regnskabsår, uden at nogen klienter har afvist at give deres accept. For virksomheder med kontorer i andre jurisdiktioner, REGISTER I VÆKST Aktuelt er der opført over lobbyister i EUKommissionens register og der kommer ca til hver uge.

46 Advokat på arbejde - som lobbyist eller juridisk rådgiver? Grænsen kan synes hårfin, men er afgørende i nyt EU-register. SÅDAN REGISTRERES DU Når beslutning om registrering er truffet, kan registrering ske on-line via www. europa.eu < Dokumenter < Registre over interesserepræsentanter/lobbyister. Her kan du tilmelde dig EuropaParlamentets register over lobbyister. Og du kan få hjælp til registreringen. skal man være opmærksom på, at de etiske regler i visse lande kan være til hinder for, at de for registreringen nødvendige oplysninger kan afgives uagtet klienternes accept. Det gør sig formentlig gældende i både Frankrig, Belgien, Luxembourg, Spanien, Portugal og Italien m.fl. KRAV TIL LOBBYISTER Selvom registrering er frivillig skal registrerede virksomheder følge nogle etiske regler, som er fastsat af Kommissionen. Regler- ne kræver således, at lobbyister: identificerer sig ved eget navn og ved navnet på den virksomhed som de arbejder for eller repræsenterer, ikke giver urigtige oplysninger om sig selv i forbindelse med registreringen, så EUansatte eller tredjepersoner bliver vildledt, oplyser om interesser og i givet fald om dem, de repræsenterer, sikrer sig at den information, de giver er korrekt, fuldstæn- dig og ajourført, ikke skaffer sig oplysninger eller forsøger at skaffe sig oplysninger på uærlig måde,. ikke forsøger at få EU-embedsmænd til at omgå regler eller standarder, som gælder for dem, hvis de ansætter tidligere EU-personale, respekterer disses overholdelse af regler vedrørende deres tidligere ansættelse, herunder tavshedsforpligtelse. ADVOKATEN NR 07/09 45

47 salær Forsikringshjælp i småsager Advokatrådets Responsumudvalg har set professionel rettergangsfuldmægtig, jf. stk. 1. Stk. 5. Eventuelt salær til advokat eller den iht. retsplejelovens 260, stk. 5 anførte rettergangsfuldmægtige beregnes i overensstemmelse med landsretternes vejledende salærtakster for hovedforhandlingen i straffesager, jf. retsplejelovens 408. Og begge regelsæt er baseret på en forudsætning om, at de anvendte satser indeholder forberedelsen af hovedforhandlingen, som dermed som udgangspunkt ikke kan kræves honoreret selvstændigt. Imidlertid indeholder straffesagstaksterne i pkt. A14 en udtrykkelig mulighed for, at forberedelsen kan honoreres efter det anvendte tidsforbrug. Bestemmelsen er tiltænkt nævningesager og andre sager, der på grund af deres særlige karakter typisk større, mere komplicerede straffesager kræver særlig forberedelse. ROD I TAKSTER Forsikring og Pension har fastsat bestemmelsen på et tidspunkt, hvor landsretspræsidenterne endnu ikke havde fastsat de vejledende satser for omkostningsdækning i småsager. Derfor er situationen nu den, at klienten i småsager opnår omkostningsdækning efter de vejledende satser udstedt af landsretterne, mens en advokat, der tager samme sag under retshjælpsforsikringsordningen skal honoreres efter straffesagstaksterne. Begge takstsæt er baseret på den anvendte tid i retten, og derfor er der umiddelbart ikke nævneværdig forskel på honoreringsreglerne. Begge regelsæt er vejledende. RÅDETS UDTALELSE I den konkrete sag, som Advokatrådets Responsumudvalg fik forelagt, fandt Responsumudvalget ikke, at der var grundlag for en supplerende honorering af forberedelsestiden (forberedelsen til hovedforhandlingen, da anden forberedelse af sagen falder uden for retshjælpsforsikringsdækningen, se artikel i Advokaten 09/2008). Responsumudvalget lagde ved afgørelsen vægt på den motivudtalelse, der fremgår af betænkning 1436/2001: Ligesom de takster, der gælder for sager, der behandles efter de almindelige procesregler [ ], er taksterne for småsagsprocessen vejledende. Det følger imidlertid af småsagsprocessens særlige natur og dens formål, nærmere på advokaters salær i småsager, hvor forsikringen betaler retshjælp. Advokatrådets Responsumudvalg har truffet afgørelse i en sag, der omhandler spørgsmålet om advokatens salær i en småsag, hvor der var retshjælpsforsikring, og hvor sagen blev hovedforhandlet. Hovedproblemstillingen i sagen var, hvorvidt salærfastsættelsen i en småsag, hvor der er en retshjælpsforsikring, skal ske efter landsretspræsidenternes vejledende takster for omkostningsfastsættelse i småsager, eller efter taksterne for honorering af forsvarere i straffesager. Dette spørgsmål kan dog besvares med henvisning til 11 a, stk. 2, jf. stk. 5, i standard retshjælpsforsikringsbetingelserne, hvor det er anført: Stk. 2. Bortset fra retsafgift og eventuelle udgifter til sagkyndig erklæring, der pålægges af retten, er eventuelle udgifter forud for hovedforhandlingen ikke omfattet af retshjælpsdækningen. Udgifter forbundet med hovedforhandlingen dækkes efter reglerne i stk. 5. Selskabet kan betinge dækningen af, at sikrede søger bistand hos advokat eller anden A f S ussie S andra S uhr, advokat, A dvokatsamfundet 46 ADVOKATEN NR 07/09 herunder at parterne skal have bedre mulighed for med rimelig sikkerhed at forudse de mulige omkostninger, at fravigelse af taksterne vil komme på tale væsentlig sjældnere i småsagsprocessen end i den almindelige proces. Som småsagsprocessens anvendelsesområde er afgrænset, vil sager af særlig indviklet beskaffenhed således for eksempel om nødvendigt ex officio blive henvist til almindelig proces, og der vil derfor kun sjældent under henvisning til sagens kompleksitet være grundlag for at udmåle et større beløb til dækning af udgifter til advokatsalær end det, der fremgår af de vejledende takster. Udover den konkrete sag har sagen dog betydning for andre sagstyper, idet småsager med sagsgenstand under kroner efter de vejledende satser ikke kan udløse omkostningsdækning på mere end kroner, mens sager med en sagsgenstand på kroner maksimalt kan udløse omkostningsdækning med kroner Disse beløb gælder, uanset hvor længe hovedforhandlingen har varet. Da forsikringsbetingelserne med henvisning til straffesagstaksterne imidlertid lægger vægt på den anvendte tid, vil sådanne sager dermed skulle honoreres for den medgåede tid i retten.

48 NYHEDER 2 0m re s 8 0 g o v g ø Be s dstillin s to re u Design: Christian Hvidt DIREKTIONSMØBLER ELEGANT DESIGN I SÆRKLASSE FÅ DAGENS RETS POLITISKE OVERBLIK Advokatsamfundet tilbyder nu alle advokater et hurtigt overblik over den nyeste retspolitiske debat. Det sker på forsiden af dk, hvor en såkaldt news feed hver dag bringer de vigtigste nyheder fra dagspressen om retspolitik, retssikkerhed og forhold, som direkte har med advokathvervet at gøre. Newsfeeden opdateres på alle hverdage, og den er gratis at bruge. SM 76 er eneste komplette erhvervs- og privatmøbelserie, Flere modeller som dækker ethvert Fleremøbelbehov, træsorter forarbejdet i en udsøgt høj kvalitet med mulighed for særmål. Flere prisniveau Klik ind på vores eller besøg vores store udstilling. - tilwebsite både privat og erhverv A/S Søborg Møbelfabrik, Gladsaxevej 400, 2860 Søborg Telefon , Åbningstider: mandag-torsdag , fredag LOKALER I CENTRUM VED BYRETTEN Med udsigt over Frue Kirke og Frue Plads, tæt på byretten udlejes lokaler i veletableret og hyggeligt advokatfællesskab. Månedlig husleje ,00 kr. eks. moms som indbefatter husleje, varme, el, al telefoni (eks. udgående linje), fax, internet, rengøring, kopiering, pasning af reception og telefon. Advokaterne Falk-Rønne, Nørregade 6, 2. sal tv., 1165 København K., Tlf.: Fax.: ADVOKATEN NR 07/09 47

49 Advokatrådet 2009 Søren Jenstrup Lett Advokatfirma, København. Født Formand for Advokatrådet Medlem af Advokatrådet Formand for bestyrelsen for Advokatsamfundets Fond. Formand for IBA-delegationen, medlem af CCBE-delegationen. Advokatrådets repræsentant i Center for Lov&Ret. line sofie bytoft Nykredit, København. Født Medlem af Advokatrådet Medlem af Regel- og tilsynsudvalget. Medlem af Uddannelsesudvalget. jørgen holst Holst, Advokater, Århus. Født Medlem af Advokatrådet Formand for Procesretsudvalget. Medlem af Regel- og tilsynsudvalget. Formand for bestyrelsen for Birthe Daells Fond. Søren lyager Delacour Dania, Århus. Født Medlem af Advokatrådet siden Næstformand for Advokatrådet. Formand for CCBE-delegationen. Advokatrådets repræsentant i Center for Lov&Ret. Pernille backhausen Sirius Advokater, København. Født Medlem af Advokatrådet siden Formand for Justitsministeriets Kursusudvalg. Medlem af Organisationsudvalget. 48 ADVOKATEN NR 07/09 henrik høpner Advodan, Lyngby. Født Medlem af Advokatrådet siden Formand for Uddannelsesudvalget. Medlem af Responsumudvalget. Medlem af Justitsministeriets Kursusudvalg. Hanne bruun jacobsen Advodan, Aalborg. Født Medlem af Advokatrådet Medlem af Responsumudvalget. Medlem af bestyrelsen for Advokatsamfundets Fond.

50 carsten jensen Lou & Partnere Advokatfirma, Randers. Født Medlem af Advokatrådet siden Medlem af Regel- og tilsynsudvalget. Medlem af Responsumudvalget. Medlem af bestyrelsen for Advokatsamfundets Fond. Søren juul Advokatfirmaet Jon Palle Buhl. Født Medlem af Advokatrådet 2009 (suppl. fra 2008). Formand for Responsumudvalget. Medlem af Organisationsudvalget. Fmd. for bestyrelsen, H. Toftkilds Legat af lars lindhard Advodan, Esbjerg. Født Medlem af Advokatrådet siden 2007 (som suppl. fra 2006). Formand for Regel- og tilsynsudvalget. Næstformand i Strafferetsudvalget. Medlem af bestyrelsen for Birthe Daells Fond. Hanne rahbæk Nyborg & Rørdam Advokatfirma, København. Født Medlem af Advokatrådet siden Formand for Strafferetsudvalget. Medlem af Regel- og tilsynsudvalget. lars rasmussen Kielberg Advokater, Odense. Født Medlem af Advokatrådet Medlem af Responsumudvalget. Medlem af Organisationsudvalget. jens rostock-jensen Kromann Reumert, København. Født Medlem af Advokatrådet siden Næstformand for Procesretsudvalget. Medlem af Responsumudvalget. Medlem af bestyrelsen for Birthe Daells Fond. jeppe skadhauge Bruun & Hjejle, København. Født Medlem af Advokatrådet Formand for Organisationsudvalget. Medlem af Responsumudvalget. jeppe søndergaard Ret & Råd, Maribo. Født Medlem af Advokatrådet siden Formand for bestyrelsen for Understøttelsesfonden. Medlem af Responsumudvalget. Medlem af Strafferetsudvalget. ADVOKATEN NR 07/09 49

51 nyt om navne NYE ADVOKATER Søren Vasegaard Andreasen, Åboulevarden 31, 8000 Århus C, tlf , 14/ F. 4/ , kand Udd. hos Niels Kaiser, Århus og hos Gitte Nedergaard, Århus. Katrine Mengers Bork, Torvet 6, 4100 Ringsted, tlf , 13/ F. 7/8 1973, kand Udd. som dommerfuldmægtig og hos Brian Hebel Andersen, Ringsted. Annika Broman, Jersie Solvænge 22, 2680 Solrød Strand, 30/ F. 2/ , kand Udd. i Energistyrelsen, i Indenrigsog Sundhedsministeriet, i Lægemiddelindustriforeningen og hos Christian Vinding Thomsen, København. Thomas Buskop, NAC Nordic Aviation Capital, Stratusvej 12, 7190 Billund, tlf , 30/ F. 30/1 1969, kand Har ligeledes norsk advokatbeskikkelse. Rasmus Bjørndal Bylov, Rådhuspladsen 3, 8000 Århus, tlf , 13/ F. 17/3 1977, kand Udd. hos Jon Johnsen, Thisted og Jan Hvarre, Århus. Jacob Fabritius de Tengnagel, Jernbanegade 31, 6000 Kolding, tlf , 13/ F. 24/3 1976, kand Udd. i Universitets- og Byggestyrelsen og hos Michael R. Skovgaard, Kolding. Joe Domino, Adelgade 79, 5400 Bogense, tlf , 13/ F. 3/4 1974, kand Udd. ved Syddansk Universitet og hos Søren Olesen, Bogense. Dicle Duran, Kalvebod Brygge 39-41, 1560 København V, tlf , 3/ F. 16/7 1982, kand Udd. hos Carsten Brink, København. Jakob Fink, Fair Forsikring A/S, Krumtappen 2, 2500 Valby, tlf , 13/ F. 26/5 1977, kand Udd. i Patientforsikringen og hos Michael Spangenberg, Valby. Mads Thue Fossing, Nygade 9, 4700 Næstved, tlf , 3/ F. 20/7 1977, kand Udd. hos Hans Henrik de Lichtenberg, Næstved. Charlotte Gynde, Landemærket 10, 1119 København K, tlf , 13/ F. 2/3 1979, kand Udd. hos Kim Bonde, København og Anders Aagaard, København. Christian Muff Hansen, Pilestræde 58, 1112 København K, tlf , 7/ F. 7/12 50 ADVOKATEN NR 07/ , kand Udd. hos Jens Munch, Esbjerg og Philip Graff, København. Julie Bjørn Hansen, St. Kongensgade 23, Baghuset, 1264 København K, tlf , 13/ F. 3/3 1977, kand Udd. i Dansk Handel & Service, i Danske Regioner og hos Jacob Goldschmidt, København. Claus Ryberg Hoffmann, Amerika Plads 37, 2100 København Ø, tlf , 13/ F. 21/3 1975, kand Udd. som politifuldmægtig, i Justitsministeriet og hos Statsadvokaten for Midt, Vest- og Sydsjælland. Maria Helbo Holck, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø, tlf , 28/ F. 15/ , kand Udd. i Justitsministeriet, som politifuldmægtig, som fuldmægtig hos Statsadvokaten og hos Anders Stubbe Arndal, København. Mathias Holter, Kalvebod Brygge 39-41, 1560 København V, tlf , 17/ F. 13/7 1978, kand Udd. hos Peter Sørensen, København. Christian Norup Hostrup, John F. Kennedys Plads 1K, 5. sal, 9000 Aalborg, tlf , 14/ F. 17/ , kand Udd. hos Claus Sørensen, Herning og Poul Thorup, Aalborg. Thomas Hübertz, DI, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, tlf , 10/ F. 4/5 1978, kand Udd. i Civilstyrelsen, hos Bruno Månsson, København, hos Tina Reissmann, København og Morten Bach Eisensee, København. Kåre Højerup, Vester Voldgade 96, 1552 København V, tlf , 28/ F. 3/9 1975, kand Udd. i CO-industri, i Teknisk Landsforbund, i Ingeniørforeningen og hos Henrik Juel Halberg, København. Christian Richard Paarsgaard Ibsen, Rådhuspladsen 3, 8000 Århus, tlf , 3/ F. 6/3 1977, kand Udd. hos Michael S. Wiisbye, København og Jens Hyldahl Bjerregaard, Århus. Dennis Hvidtfeldt Klingberg Jakobsen, Dansk Erhverv, Børsen, 1217 København K, tlf , 30/ F. 6/1 1973, kand Udd. som dommerfuldmægtig og hos Marianne Andersen, København. Anders Hørlyck Jensen, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, tlf , 13/ F. 23/4 1976, kand Udd. som politifuldmægtig. Louise Dahl Krath Jensen, Ved Stranden 18, 1012 København K, tlf , 3/ F. 3/4 1981, kand Udd. hos Nicolai Horten, København. René Frisdahl Jensen, Ved Stranden 18, 1012 København K, tlf , 28/ F. 11/8 1971, kand Udd. i Energistyrelsen og hos Klavs Gravesen, København. Lisbeth Elbek Kjær, Badehusvej 16, 9000 Aalborg, tlf , 3/ F. 17/1 1980, kand Udd. hos Kim Ricken Jørgensen, Viborg og Birthe Østergaard, Aalborg. Morten Knudsen, Jernbanegade 14, 5000 Odense C, tlf , 3/ F. 26/ , kand Udd. hos Martin Holm Land, Odense. Gitte Vannus Kragelund, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø, tlf , 14/ F. 17/1 1980, kand Udd. hos Peter Wengler-Jørgensen, København og Susanne Schjølin, København. Mette Fjord Kristensen, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, tlf , 13/ F. 2/8 1974, kand Udd. i Justitsministeriet, som politifuldmægtig og som advokatfuldmægtig. Tine Haugaard Kristensen, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø, tlf , 30/ F. 17/ , kand Udd. i Trafikministeriet, hos Dong Energy, hos Philip Nyholm, København og hos Christian Bredtoft Guldmann, København. Henrik Bæk Lauridsen, Rådhuspladsen 4, 1550 København V, tlf , 3/ F. 27/5 1974, kand Udd. hos Henrik Puggaard, København. Laila Lindemark, DI, Organisation for Erhvervslivet, 1787 København K, tlf , 30/ /4 1973, kand Udd. som politifuldmægtig og som medhjælper for Statsadvokaten for Sjælland og i DI. David Østervig Lindgaard, Vester Voldgade 96, 1552 København V, tlf , 30/ F. 1/7 1974, kand Udd. hos Fødevarestyrelsen og hos Christian Rieve, København. Maria Linnet, Langelinie Allé 35, 2100

52 København Ø, tlf , 3/ F. 7/ , kand Udd. hos Thomas Stampe, København. Ida Løndal, Pilestræde 58, 1112 København K, tlf , 13/ F. 24/5 1969, kand Udd. i Danisco A/S og hos Hans U.V. Pedersen, København. Poul Faber Michelsen, Vestas Wind Systems A/S, Alsvej 21, 8900 Randers, tlf , 7/ F. 29/4 1978, kand Udd. hos Verner Holm, Vejen og Anders Buus Møller, Randers. Claus Mikkelsen, Amerika Plads 37, 2100 København Ø, tlf , 28/ F. 26/9 1969, kand Udd. i Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, Domstolsstyrelsen, Frederiksberg Kommunes personalesekretariat og hos Poul Flemming Hansen, København. Morten Søndergaard Olsen, Hunderupvej 71, 5100 Odense C, tlf , 28/ F. 22/3 1982, kand Udd. i KPMG og hos Jørn Frøhlich, Odense. Anders Hvidberg Plum, Rådhuspladsen 4, 1550 København V, tlf , 10/ F. 15/1 1979, kand Udd. hos Jesper Knudsen, Kolding. Morten Rasmussen, Englandsvej 25, 5000 Odense, tlf , 3/ F. 16/ , kand Udd. hos Flemming Hartvig Pedersen, Odense. Kristine Sachmann, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø, tlf , 28/ F. 29/8 1966, kand Udd. som dommerfuldmægtig, i Finanstilsynet og hos Kim Rasmussen, København. Rikke Mynster Sørensen, Østergade 27, 1100 København K, tlf , 13/ F. 27/3 1976, kand Udd. hos Luise le Roy Eltang, København og Mogens Aarestrup, København. Sofus Thestrup, Ved Stranden, 1012 København K, tlf , 4/ F. 22/9 1977, kand Udd. hos Kristian Dalsgaard, Holstebro og Søren Hornbæk Svendsen, København. Anne Trankjær, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg, tlf , 13/ F. 13/7 1979, kand Udd. hos Poul GemzøeEbemark, København, advokaterne Anders Boelskifte, Martin Leth Hansen og Kristian Mølgaard, Frederiksberg. Rasmus Christian Trosborg, Amerika Plads 37, 2100 København Ø, tlf , 13/ F. 24/4 1981, kand Udd. i Skat og hos Lasse Esbjerg Christensen, København. Trine Damsgaard Vissing, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø, tlf , 3/ F. 29/ , kand Udd. hos Peter Lyck, Købehavn. Allan Gabriel Zandberg, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C, tlf , 17/ F. 23/3 1977, kand Udd. hos Peter Christensen, Aalborg og Claus Berner Nielsen, Århus. FLYTNINGER Anne Baltzer fra Novo Nordisk A/S, Novo Alle 1, 2880 Bagsværd til Dako Denmark A/S, Produktionsvej 42, 2600 Glostrup, tlf Jacob Christiansen fra Jernbanevej 31, 6000 Kolding til Vester Allé 4, 8000 Århus, tlf Marie-Louise Brebøl Christensen fra Jernbanegade 31, 6000 Kolding til Åboulevarden 49, 8000 Århus C, tlf Anne Christine Kjær Egholm fra Langelinie Allé 35, 2100 København Ø til Viborggade 13, 2100 København Ø. Anne Braa Ermose fra Amaliegade 31, 1256 København K til Microsoft Denmark ApS, Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, tlf Michael Gaarmann fra Albihns AB i Stockholm til Hans Bekkevolds Allé 7, 2900 Hellerup, tlf Per Carsten Grotum Hansen fra BFRkredit, Klampenborgvej 205, 2800 Lyngby til Hvilegårdsvej 48, 3220 Skævinge. Anne Holmegaard fra CEJ Ejendomsadministration A/S, Meldahlsgade 5, 1613 København V til Hestens Kvarter 17, 2750 Ballerup. Karsten Holt fra Dampfærgevej 26, Amerikakaj, 2100 København Ø til Vester Farimagsgade 23, 1606 København V, tlf Susanne Maribo Ipsen fra Meldahlsgade 5, 1613 København V til Steen Blichers Vej 20, st., 2000 Frederiksberg. Pernille Juhl Jensen fra Amerika Plads 37, 2100 København Ø til H. Lundbeck A/S, Ottiliavej 9, 2500 Valby, tlf Christian Johansen fra Ny Vestergade 1, 1471 København K til Ved Stranden 18, postboks 2034, 1012 København K, tlf Peter Christian Kierkegaard fra Bredgade 38, 1260 København K til Ny Vestergade 7D, 1471 København K, tlf Jens Helmer Kristensen fra Albanigade 30, 5100 Odense til Bøgeløkken 20, Tarup, 5210 Odense NV. Thomas Lindschouw fra Lyngens Kvarter 13A, 7400 Herning til Herningvej 1, 6950 Ringkøbing, tlf Ole Lund-Thomsen fra Gammel Strand 34, 1202 København K til Grønningen 17, 1270 København K, tlf Jesper Lykkesfeldt fra Danisco A/S, Langebrogade 1, 1001 København K til Ny Vestergade 7D, 1471 København K, tlf Torben Groth Madsen fra Søndergade 42, 4900 Nakskov til Søndergade 22, 4900 Nakskov, tlf Martin Malmgreen fra Frederiksberggade 2, 1459 København K til PA Consulting Group, Tuborg Boulevard 5, 2900 Hellerup, tlf Søren Stendahl Plomgaard fra Carlsberg Breweries, Ny Carlsberg Vej 100, 1760 til Ny Vestergade 7D, 1471 København K, tlf Allan Ranch fra Bøgevej 13, 2900 Hellerup til Esplanaden 14, 1263 København K, tlf Tine Moe Svendsen fra Coloplast A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk til SAS Scandinavian Airlines System, Hedegaardsvej 88, 2300 København S, tlf Kenneth Østergaard fra Langelinie Allé 35, 2100 København Ø til Alm. Brand Bank, Midtermolen 7, 2100 København Ø, tlf Advokatfirmaet Bonnez & Ziebe fra Søndergade 1 B., 3. th, 8000 Århus C til Ryesgade 29, 4., 8000 Århus C, tlf Advokatfirmaet L. Cort H. fra Aldersrogade ADVOKATEN NR 07/09 51

53 nyt om navne 8, 2100 København Ø til Amerika Plads 6, 2100 København Ø, tlf UDLEVEREDE BESKIKKELSER Astrid Donnerborg, Fionia Bank, Vestre Stationsvej 7, 5100 Odense C, tlf , besk. af 8/8 2002, udl. 7/ Simon Falbe-Hansen, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø, tlf , besk. af 8/2 2006, udl. 11/ Michael Jørgensen, Amagertorv 24, 1160 København K, tlf , besk. af 1/9 2008, udl. 3/ Niclas Holst Larsen, Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup, tlf , besk. af 27/3 2007, udl. 1/ Jesper Perregaard, Mindevej 36, 2870 Dyssegård, besk. 13/9 1994, udl. 28/ Marianne Kirstine Skov Rasmussen, kkelectronic A/S, Bøgildvej 3, 7430 Ikast, tlf , besk. 5/4 1991, udl. 28/ Brian Møller Stokbro, H. P. Hanssensgade 42, 6200 Aabenraa, tlf besk. af 1/3 2006, udl. 5/ Henning Thomsen, Stockholmsgade 41, 2100 København Ø, tlf , besk. af 15/3 1978, udl. 10/ DEPONERINGER Ingrid Kathrine Ahrenholt, Århus 11/ Jesper Andersen-Rosendal, Virum 1/ Mikkel Guldmand Blom Andersen, København 31/ Peder Kjær Andersen, Hammel 28/ Christian Bach, København - 31/ Lisbeth Britta Bak, København 22/ Ninna Sonne Balling, Kalundborg 20/ Hans Othar Baungaard, Tørring 3/ Peter Bjerre Bøystrup, Århus 1/ Lotte Mohr Dupont-Mersing, Skive 10/ John Ferslev, Vanløse 1/ Maria Kylov Gielfeldt, København 27/ Jacob Schall Holberg, København 12/ Sigurd Slot Jacobsen, København 1/ Kim Jensen, København 7/ Susanne Faarup Kudsk, Vejle 1/ Thomas Thybo Larsen, København 1/ Anette Stenhøj Laursen, Thisted 1/ Knud Locht, Vejen 3/ Susanne Højgaard Mens, Hellerup 14/ Per Ellegaard Møller, Svendborg 5/ Christian Dam Pedersen, Hellerup 30/ Annette Fæster Petersen, København - 1/ Matilde Dahl Petersen, København 10/ Alex Puggaard, København 1/ Leslie Rabuchin, Helsinge 31/ Jesper Stig Rohrsted, København 1/ Hans Christian Wenzelsen, København 31/ Jørgen Lauritz Willumsen, Højbjerg 23/ Rikke Zander, Randers 13/ MØDERET FOR LANDSRET Mette Malene Eigtved, København - 2/ Just Justesen, København 2/ Jørgen Søgaard Madsen, Esbjerg 10/ MØDERET FOR HØJESTERET Preben Dickow, København 18/ Ole Østergaard, Odense 10/ DØDE Kay Lynæs, Frederiksberg 15/ Har du husket obligatorisk efteruddannelse? Pr. 1. januar 2008 trådte nye regler i kraft om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. De forpligter til 54 lektioners efteruddannelse inden for hver 3-årige periode. Du skal indberette din efteruddannelse, når din 3-årige periode udløber dvs. at første indberetning tidligst skal ske til januar Der vil bl.a. via Advokaten blive udsendt generel information herom i god tid inden da. Husk derfor at holde regnskab med dine efteruddannelsesaktiviteter også inden for undervisning og artikelskrivning mv., samt at gemme dokumentation derfor. Nærmere oplysning om reglerne findes på www. advokatsamfundet.dk under Efteruddannelse. Se evt. også Advokaten nr. 1, 5 og 8/2008. Spørgsmål kan rettes til advokat Lise-Lotte Skovsager Gümoes på tlf eller lsg@advokatsamfundet.dk 52 ADVOKATEN NR 07/09

54 Advokater Kst. landsdommer FRANKRIG/Danmark Advokaterne Amaliegade No. 42 PARIS: 26, Bd Raspail F Paris Tel: (33) Fax: (33) Residerende partner: Patrice Caron, dansk og fransk advokat Vil du annoncere i Advokaten? Støt Dansk Kræftforsknings Fond Vi støtter forskning, der sigter på at finde årsager til kræftsygdomme skabe bedre behandlings muligheder mindske bivirkningerne ved kræftbehandling udvikle forebyggende behandlingsmetoder. Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de formelle krav og proceduren for ansættelse, på Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på dommerudnaevnelsesraadet. Borgporten - kommer nu på en af Silkeborgs bedste og mest attraktive adresser Attraktive erhver vs- og butikslokaler 5200 m² erhvervslejemål Med og uden taghave Også mulighed for små lejemål Over 100 p-pladser Butik klinik eller kontor Mulighed for køb eller leje Annoncer kan tegnes hos: Vivian Birkkjær Ansøgninger skal være modtaget senest den 29. oktober 2009, kl KØBENHAVN: Amaliegade København K Tlf.: Fax: Kontakt: Advokat P. R. MeursGerken En stilling som kst. landsdommer i Vestre Landsret er ledig fra den 15. marts Blegdamsvej 28C, 2200 København N tlf (man-tor 9-13) Giro Jungersted-VERMØ ApS Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon: _dkf_42x185_4f.indd 2 Telefon (dir): Telefax: vb@jungersted.com 19/06/08 11:37:17 Bygherre - salg / udlejning PBH Ejendomsselskabet A/S v/ Per Jakobsen tlf: mail: info@borgporten.dk Advokat Arkitekt Søndergade 2B, Silkeborg tlf: www. advodan.dk Arkitekthuset A/S Tværgade 17, Silkeborg tlf: www. arkitekthuset.dk ten.dk ADVOKATEN NR 07/09 53

55 LÆS NÆSTE NUMMER AF ADVOKATEN LÆS NÆSTE NUMMER AF ADVOKATEN: Har støvet lagt sig? Tre markante advokater, Niels Forsby, Steen Lassen og Morten Schwartz Nielsen, diskuterer følgerne af de berygtede terrorangreb 11. september med udgangspunkt i Advokatrådets prisopgave. CABINET BRAHIN KLINKER DANSK/FRANSK ADVOKATFIRMA I FRANKRIG Ejendomshandler Familieret Pantebrevsinkasso Kontrakter Tvangsauktioner Retssager 455 Promenade des Anglais Immeuble Air France Nice Cedex 3, FRANCE Tel. +33 (0) Fax. +33 (0) ADVOKATEN NR 07/09 Fik du ikke Advokaten? Hvis du ikke modtager Advokaten, eller du modtager bladet for sent, så ring til Advokatsamfundet på , eller send en mail til Bente Busck på bbu@advokatsamfundet.dk. Advokatens næste udgivelsesdato er oktober Aftalen med distributøren er, at du skal modtage bladet senest dagen efter udgivelsesdatoen.