Høringssvar på Dygtige sammen Læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen

Transkript

1 Høringssvar på Dygtige sammen Læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen Central decentral: Frihedsgrader Fra Resumé Forvaltningens kommentarer Søndermarkskolen, Oust Mølleskolen, og styregruppe Østervangsskolen, Langå Skole, Firkløverskolen, og Havndal Skole, og Bestyrelsen mener, det er altafgørende, at den politiske styring i højere grad drejer sig om ressourcetildelingen og effekterne af folkeskolereformen. Skolens hverdagsdrift skal i høj udstrækning være et anliggende på den enkelte skole for de fagprofessionelle understøttet af skoleafdelingen, PPR og andre aktører. Elementerne, som politikerne interesserer sig for, skal drøftes i forbindelse med de årlige samtaler mellem udvalget og skolen. De fagprofessionelle skal sættes mere fri. Bestyrelsen peger på, at hvis folkeskolerne i Randers Kommune er i en begyndende fase med arbejdet omkring professionel kapital, så skal det arbejde plejes. Gevinsterne kan blive negativt påvirket af stramme kommunale styringer. Skolen oplever, at tidligere praksis med dialogmøder ofte har båret præg af fremlæggelse samt godkendelse fra politikere. Skolen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan det sikres at møderne får et reelt fagligt indhold, så politikerne er klædt på til at vurdere et fagfagligt indhold. Bestyrelsen har respekt for, at politikerne interesserer sig for udviklingen og kvaliteten af skolerne, men håber politikerne vil arbejde efter et armslængdeprincip og styre på overordnede mål frem for at være detailstyrende. Bestyrelsen ser frem til en struktureret dialog med udvalget, og ser det som gavnligt, at den tager udgangspunkt i kvalitetsrapporten og tre prioriterede mål. Bestyrelsen ser frem til de to årlige, lovbestemte dialogmøder med udvalget, hvor det ønskes at alle smedlemmer får mulighed for at deltage. Bestyrelsen efterspørger, at det ene dialogmøde ændres til møder med de enkelte skoler. Der er behov for både dialog med den enkelte skole og med skolerne på tværs. Skolen er enige i, at klare centrale rammer er vigtige, men skolen ligger vægt på den decentrale styring og plads til forskellighed. Rammerne må ikke blive så centrale, at skolernes frihed til selv at tilrettelægge arbejdet ikke er til stede. Skolen ser positivt på, at kvalitetsrapporten bliver udgangspunkt for fremtidens aftalestyring mellem det politiske organ og skolerne. Skolen opfordrer dog til, at den økonomiske model tages op til overvejelse, da der ligger uhensigtsmæssigheder i fordelingen, idet nogle skoler forfordeles. Skolen stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet kan tales om en Ét af formålene med Dygtige Sammen er at reducere kompleksiteten og skabe bedre sammenhæng og gøre det tydeligere, hvad der er centrale og decentrale opgaver. Kvalitetsrapporterne vil fremover blive det centrale styringsinstrument for skolerne og kvalitetsrapporterne vil samtidig danne grundlag for Børn og Skoleudvalgets dialog med skolerne og skolelederne om kvaliteten af skolens arbejde. Børn og Skoleudvalget afholder to gange i hver valgperiode kvalitetssamtaler med hver skoles og ledelse om kvaliteten af skolernes arbejde på baggrund af kvalitetsrapporterne. Kvalitetssamtalerne, som er en videreudvikling af de hidtidige møder med kommunens aftaleenheder skal tilrettelægges i samråd med repræsentanter for rne. Forvaltningen udarbejder desuden et årshjul for, hvornår udvalget får centrale styringstal og i samarbejde med skolesformændene udarbejdes der et tilsvarende et årshjul for 1

2 Kristrup Skole, Grønhøjskolen, og Fårup Skole, og styringsmodel, når der i tildelingen kun ligger det pædagogiske faglige personales løn samt lidt økonomi til aktiviteter og uddannelse. Bestyrelsen mener, at Randersmodellen skal opdateres, og at den skal bygges på gensidig tillid frem for kontrol. Bestyrelsen ser positivt på, at der er plads til forskellighed. Skolen forventer ikke, at politikerne skal detailstyre de enkelte skoler, men at man i en åben dialog har tillid til at skolernes ledelser og r udnytter ressourcerne i overensstemmelse med handleplanen og for at sikre og optimere børnenes læring. Skolen forventer, at det med tydeliggørelsen af balancen mellem decentrale frihedsgrader og central styring blive lettere at navigere. skolernes arbejde. I forbindelse med vedtagelsen af ny skolestruktur er det aftalt, at modellen for tildeling af ressourcer til skolerne skal revurderes. Forligsparterne ønsker at se på mulighederne for, at modellen gøres mere elevtalsbaseret frem for baseret på klasseantal. Forudsætningen for ændringer af modellen er dog, at den ikke må forårsage skolelukninger. Få klare mål Fra Resumé Forvaltningens kommentarer Randers Lærerforening Sektor-MED Skole Korshøjskolen, og Assentoftskolen, og Randers Lærerforening ser positivt på, at der fokuseres på en mere langsigtet planlægning på skoleområdet. Det forventes i den forbindelse, at der fra politisk side gives arbejdsro til skolerne. Sektor-MED Skole bifalder Dygtige Sammen s fokus på langsigtet planlægning på skoleområdet. Sektor-MED påpeger, at det kræver, at der fra politisk hold og fra forvaltningen holdes igen med yderligere nye tiltag med mindre, der reduceres i de eksisterende tiltag eller tilføres ekstra ressourcer. Skolen er positive over for formuleringen af en fælles vision og grundlag for de næste års arbejde. Skolen fremhæver især vigtigheden af at skabe ro i skolevæsenet. Skolen mener, at det giver god mening at kvalitetsrapporten bliver det styrende element for skoleområdet. Skolen er dog nervøs ved formuleringen om, at politikerne har interesse i hverdagsdriften, da det frygtes at kunne medføre administrative byrder for ledelsen. Skolen peger på, at de ni fokusområder i kvalitetsrapporten fremstår tilfældige og ikke rammesat. At kommunen vælger at arbejde med flere mål end undervisningsministeriet harmonerer ikke med ønsket om færre klare mål og ro. Skolen er positiv over for handleplanen generelt og mener, at det er vigtigt med en fælles vision, dog med frihedsgrader til den enkelte skole. Erfaringen fra Ontario, Canada er, at der ikke må være for mange mål i en reform, hvis der skal ske en succesfuld implementering. Derfor skal det overvejes, om de mange I høringssvarene gives tydelig opbakning til, at der fokuseres på få klare mål for folkeskolen i Randers Kommune. Dog udtrykkes generelt bekymring ved omfanget af de nuværende mål og fokusområder, der indgår i Kvalitetsrapporten. Her fremhæver høringssvarene særligt kommunens ni fokusområder, der supplerer de nationale mål for folkeskolen. Forvaltningen vil på baggrund af høringssvarene forberede et forslag til en revurdering af kommunens ni fokusområder inden sommerferien. I adskillige høringssvar udtrykkes desuden ønske om, at der ikke sættes mere nyt i gang på skolerne og at der gives arbejdsro. Forvaltningen peger på, at ét af formålene med Dygtige sammen netop er, at 2

3 Munkholmskolen, Blicherskolen, og Søndermarkskolen, Asferg Skole, Oust Mølleskolen, og styregruppe supplerende data, der efterspørges i kvalitetsrapporten, er nødvendige. Det er tidskrævende at lave, indhente og behandle. Og det er ikke klart, at det bidrager til, at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Bestyrelsen mener, at det er godt med data ift. kvalitetssikring og evne til at leve op til de politiske mål. Bestyrelsen mener dog, at der er en disharmoni mellem den store datamængde, som politikerne ønsker, og det ønske som forældre, elever og ansatte på skolerne har ift. ro til at løse de mange nye opgaver, der er på skolerne. Man skal genoverveje, hvilke data skolerne skal bruge ressourcer på, og hvilke der måske er irrelevante, ift. de 9 ekstra punkter, der lægges op til i kvalitetsrapporten. Bestyrelsen vil ikke opfordre til en øget datamængde, men gøre opmærksom på, at de ønskede data er meget kvantitative. Bestyrelsen ønsker mere fokus på de kvalitative data. Bestyrelsen mener, at skolernes forskellighed giver et stærkere samlet skolevæsen, og skal forskelligheden opretholdes kræver det, at de enkelte skoler har handlefrihed, både ift. brugen af ressourcer og ønsker om retning. Skolen er bekymret over den omfattende dataindsamling, der fra byrådets side er lagt op til fremadrettet. Skolen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at bruge resurser på registrering af fx skoleskift, ordblindetest, bevægelse i undervisningen etc. Det vil ikke nødvendigvis få en positiv effekt på elevernes læring. Forandring kræver tid og skolerne trænger til arbejdsro. Bestyrelsen finder det relevant, at der bliver anlagt et langt tidsperspektiv i forhold til skolernes drift. Måske er det en idé, at kvalitetsrapporter, tilfredsundersøgelser, trivselsmålinger etc. blev skrevet sammen, som de eks. gør i Aarhus Kommune. Bestyrelsen er bekymret for, at de fire klare mål bliver suppleret med yderligere ni fra kommunens side. Er der en risiko for, at få klare mål bliver til mange uklare mål? Bestyrelsen glæder sig over muligheden for at vælge tre fokuspunkter i forhold til arbejdet med kvalitetsrapporten, da det er en håndsrækning i forhold til at reducere mængden af mål og indsatser. Skolen stiller spørgsmål til, hvordan de tre mål, som omtales på side 6 i handleplanen, skal udvælges på skolen. Er det sociale eller faglige mål? Skal målene ses i sammenhæng med PLF og de overordnede mål i folkeskolereformen? for i så fald er opgaven jo bunden (side 6). reducere kompleksiteten og skabe bedre sammenhæng i registreringer og skolernes opgaver. Dette sker blandt andet gennem etablering af kvalitetsrapporten som det samlende fælles styringsinstrument, skolernes udvælgelse af tre fokusområder samt udarbejdelsen af årshjul for skoleområdet. Dygtige sammen beskriver herudover enkelte nye tiltag. Helt konkret er nedenstående tiltag nye tiltag som skolelederne og skolerne skal forholde sig til: Skolerne skal senest ultimo 2016 drøfte og udarbejde skolens principper for samarbejde med det omgivende samfund klasses skoler udarbejder mindst ét sammenhængende læringsmål for børn i alderen 3 12 år med én eller flere samarbejdende børnehaver. Overbygningsskolerne udarbejder sammen med ungdoms- og erhvervsuddannels erne mindst ét fælles uddannelsesforløb for særligt dygtige eller talentfulde elever. 3

4 Skolelederforeningen Østervangsskolen, Munkholmskolen, Kristrup Skole, Skolen påtaler, at de fagfaglige mål er langt overvejende i PLF, hvorimod de sociale mål i mindre grad er repræsenterede. Skolen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan den som specialskole skal forholde sig til dette, da eleverne på skolens behov for læring er mest tydelig i forhold til den sociale udvikling (side 11). Skolelederforeningen ser få klare mål som en forudsætning for en succesfuld implementering af folkeskolereformen. Skolelederforeningen stiller sig kritisk over for de ni fokuspunkter, der supplerer de nationalt fastlagte mål i kvalitetsrapporten. Skolelederforeningen anerkender, at politikerne ønsker at søge viden og indsigt for at kvalitetssikre skolen. Men det påpeges, at dokumentationsarbejdet er omfattende og tidskrævende. Skolelederforeningen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan det sikres, at forvaltningen har ressourcerne til at behandle data samt at understøtte og supportere skoler, der har behov for dette. Skolelederforeningen henstiller til, at der reflekteres over, hvad de store datamængder skal bruges til, og at der fokuseres på at give skolerne arbejdsro. Bestyrelsen fremhæver, at det er vigtigt, at der gøres tanker om, hvad der måles på, og hvor meget data, man skal behandle og forholde sig til samt hvilke supportfunktioner, der bydes ind med, hvis skolerne ikke lever op til de mange politiske forventninger. Bestyrelsen efterspørger, at forvaltningen filtrerer data fra seneste kvalitetsrapport, så resultaterne, der opnås frem mod 2018 bliver målbare, særligt gældende for skoler, hvor strukturen er ændret. et oplever, at der mangler en beskrivelse af, hvad den data, der skal indsamles til kvalitetsrapporten, skal bruges til. et bakker op om, at der sættes tydelig retning med få klare mål, med plads til forskellighed på skolerne. Der efterspørges en definition på, hvad der anses som kvalitet i Randers Kommunes skolevæsen og at kvalitetsrapporten afspejler dette. Skolerne skal med udgangspunkt i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter og byrådets supplerende kvalitetsindikatorer udvælge tre mål, som den konkrete skole særligt vil fokusere på i forhold til næste kvalitetsrapport i Børn og skoleudvalget afholder to gange i hver valgperiode møde med aftaleenhederne vedrørende afrapportering af aftalemål. Børn og skoleudvalget afholder desuden to gange om året dialogmøder med skolerne. Langå Skole, et stiller spørgsmålstegn ved, om de ni fokusområder afspejler den kvalitet, man ønsker. MEDudvalget efterspørger arbejdsro og forståelse for at processen med at skabe nye skolekulturer på sammenlagte skoler tager tid. Bestyrelsen er positiv over for indførelsen af et årshjul. Der udtrykkes et ønske om, at årshjulet kommer til at omfatte budgetprocessen, således at skolernes lovpligtige budgetgodkendelser kommer til at finde sted inden, budgetperioden påbegynder. 4

5 Firkløverskolen, og Søndermarksskolen, MEDudvalg Rismølleskolen, og Tirsdalens Skole, Skolen lægger vægt på, at der gives tid til de enkelte udviklingsområder. Skolen peger på, at det i forhold til de ni fokusområder giver god mening, hvis arbejdsopgaverne fordeles mellem forvaltning og skolerne, således opgaven ikke kun ligger på skolerne. Desuden fremhæver skolen, at det skal gøres klart, hvad resultaterne skal bruges til. et oplever, at der er sat ambitiøse mål, men at så kort en tidsramme kan medvirke til, at skolerne arbejder i hver sin retning for at imødekomme forventningerne. Fælles forståelse af retning og rammer kræver procestid. et fremhæver, at det med fordel kunne præciseres hvilke evalueringsmetoder, der anvendes: Dialogform, evaluators rolle, målbare kriterier. Der peges på, at de mange evalueringer kan munde ud i rapporter, der er bagudrettede og forældede, og som fjerne fokus for den aktuelle kerneopgave. Skolen ser anvendelsen af kvalitetsrapporten, som et konstruktivt dialogværktøj fremfor blot en afrapportering af data, som den rigtige vej. Et lille opråb er dog, at der også vægtes andet end blot sammenlignelige data i Kvalitetsrapporten, hvilket fordrer en dialog parterne imellem. Bestyrelsen ser det som et godt tiltag, at der udsendes et årshjul, så skolerne rettidigt kan indarbejde dette i planlægningen af skoleåret. Bestyrelsen fremsætter et ønske om, at indsamling af data og dokumentation til kvalitetsrapporten begrænses mest muligt, således det begrænses til de indikatorer, der er afgørende for at give et kvalitetsløft. Nørrevangsskolen, og Kristrup Skole, Bestyrelsen ser positivt på, at skolerne skal udvælge tre målsætninger ud fra kvalitetsrapporten. Dog efterspørges en beskrivelse af, hvordan skolerne kan støttes i at nå målene. Skolen forudser, at byrådets ni supplerende kvalitetsindikatorer vil betyde en yderligere belastning af i forvejen belastede medarbejdere. Skolen påpeger, at det nærmest bliver umuligt at kunne levere de ønskede tilfredsstillende og brugbare resultater. Bestyrelsen efterspørger en definition på kvalitet, som også skal afspejles i kvalitetsrapporten. Bestyrelsen anmoder om, at byråd og forvaltning gør sig overvejelser om indsamlingen af data og tidsforbruget i forbindelse hermed. Der peges på, at tiden tages fra kerneopgaven. Bestyrelsen ønsker at vide, hvad der skal registreres, hvorfor og hvordan det gøres enkelt. I den 5

6 Vestervangsskolen, Hornbæk Skole, og forbindelse efterlyses understøttende systemer til opsamling af data. Afsnittet om få klare mål omtaler aftalestyring og dialogen mellem udvalg og aftaleenheder. Bestyrelsen pointerer at dette punkt og denne formulering skaber uklarhed omkring, hvilke aftaleenheder og hvilke udvalg, der omtales. Skolen anerkender, at Dygtige Sammen er med til at fokusere opgaverne og skabe rød tråd fra landspolitikere, kommunalpolitikere, forvaltning, skoleledere til pædagoger og læreres arbejde med børnene. Skolen mener dog, at udvidelsen af kvalitetsrapporten med ni yderligere fokusområder fjerner opmærksomhed og ressourcer fra det væsentligste at arbejde med trivsel og at eleverne bliver så dygtige som de kan. Hobrovejens Skole, Bjerregrav Skole, og Skolen opfordrer til, at Byrådet genovervejer omfanget af og hvilke yderligere oplysninger, der skal indgå i kvalitetsrapporten. et er enige i en tilgang baseret på få klare mål. Der udtrykkes dog bekymring for, om der er tale om få klare mål med den række af kommunale fokusområder, som er blevet tilføjet de fire overordnede mål fra folkeskoleloven. Der vil være tale om et omfattende arbejde, når deres skal indsamles data for de ni fokusområder. et pointerer, at der med de mange fokusområder gives indtryk af, at politikerne ikke har tillid til, at skolerne kan levere varen uden at blive kigget over skulderen. Skolen pointerer, at det kan være en udfordring at gennemskue hvilke få mål, skolerne vil blive holdt op på ud fra de mange mulige, der opstilles i handleplanen. Der efterspørges klarhed omkring hvem skal gøre hvad, med hvem og hvornår. Skolen peger på, at dataindsamlingen og bearbejdningen af data i relation til byrådets ni supplerende fokuspunkter vil tage tid fra skolernes personaletid, hvilke vil forringe kerneydelsen. Grønhøjskolen, og Hobrovejens Skole, Desuden fremhæves det, at der mangles et eksplicit formål med de ekstra fokuspunkter er det ren kontrol eller ønskes viden om muligheder for progression. I så fald påpeger skolen, at de kvantitative mål bør suppleres med kvalitative. Skolen pointerer, at i forbindelse med udvælgelse af tre mål er det vigtigt, at der gives skolen den nødvendige ledelseskraft til at gennemføre disse. Skolen peger på, at der mangler fokus på klasseskolerne og hvad disse skoler skal måles på. Skolen mener, at der i virkeligheden er tale om mange og ikke få mål. 6

7 Fårup Skole, og Skolen efterspørger, at der fokuseres på at give skolerne en hjælpende hånd frem for den løftede pegefinger. På samme vis som i den canadiske model, hvor der gives centrale ressourcer til hjælpelærere eller lignende, som kan bruges efter behov på de enkelte skoler. Skolen mener, at det er det rigtige skridt på vejen, at skolen der udvælger tre mål, som skolen skal arbejde ud fra. Skolen fremhæver, at årshjulet vil være en stor hjælp. Fokus på læring og trivsel Fra Resumé Forvaltningens kommentarer Randers Lærerforening Korshøjskolen, og Søndermarkskolen, Randers Lærerforening hæfter sig ved, at der lægges vægt på kompetenceudvikling, supervision og feedback til lærerne. Randers Lærerforening ser kompetenceudvikling af medarbejdere som en central faktor i forhold til at sikre en god folkeskole samt at sikre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Foreningen påpeger, at det er nødvendigt at afsætte ekstra ressourcer til dette område. Randers Lærerforening advarer imod et ensidigt fokus på praksisnær kompetenceudvikling. Randers Lærerforening efterspørger, at lærere og børnehaveklasseledere får større sammenhængende blokke af forberedelsestid. Ligeledes efterspørger foreningen, at det sikres at den samlede forberedelses- og undervisningstid er kendt forud for skoleåret, så medarbejderne bedre kan få overblik over arbejdsopgaverne. Skolen fremhæver, at der tænkes i kreative baner for at få bevægelse i hverdagen for eleverne og en varieret skoledag. Skolen påpeger, at der mangles lokaler og ressourcer til at optimere indsatsen. Der mangles blandt andet ordentlige toiletforhold, gruppelokaler og opdaterede faglokaler. I afsnittet Derfor ønsker vi: vil n gerne have indføjet kvalificeret vikardækning, da den også finder det centralt for, at børnene skal blive så dygtige, som de kan. Bestyrelsen har også fokus på de ydre rammer: Hvordan sikrer vi det gode læringsmiljø på vores arealer udendørs? Er der lavet en plan for det, eller er der en pulje vi kan søge? Hvordan sættes der gang i arbejdet med at prioritere arealerne udenom skolerne? Bestyrelsen mener, det er godt med samarbejde vi skal rykke sammen og have en tættere dialog omkring vores arbejde. Der skal skabes rum for en kritisk konstruktiv samarbejdskultur. Der vil løbende blive iværksat kompetenceudviklingsinitiativer. Blandt andet vil der blive tilbudt opkvalificering i relevante fagområder med henblik på at opfylde de nationale mål for kompetencedækning i undervisningsfag. Samtidigt vil der i stadig højere grad arbejdes med kompetenceudvikling tæt på praksis. Fordelene ved praksisnær kompetenceudvikling er, at kompetenceudviklingsforløbene tilrettelægges sammen med praktikere og at det ofte skaber større værdi, da de tillærte kompetencer er nemme at sætte i spil i hverdagen. Samtidigt betyder praksisnær kompetenceudvikling et mindre behov for vikarer, hvilket er til stor gavn for eleverne. Flere høringssvar nævner bekymringer for de fysiske rammer på skolerne. Forvaltningen er i gang med at lave en status på skoleudviklingsplanen herunder skolernes fysiske rammer. Status bliver 7

8 Asferg Skole, Oust Mølleskolen, og styregruppe Østervangsskolen, Munkholmskolen, Langå Skole, Kristrup Skole, Vestervangsskolen, Hobrovejens Skole, Bestyrelsen er enige i, at skolernes fysiske rammer er vigtige. Bestyrelsen oplever dog ikke, at målsætningen om ordentlige fysiske rammer harmonerer med den oplevelse, skolen har af Ejendomsservice. Skolen ønsker, at det fremgår, hvilken ekstern evaluator, der skal stå for evalueringen af den varierede skoledag, og hvilke midler der er sat af til denne evaluering (side 14). Bestyrelsen efterspørger, at der udtrykkes politiske forventninger til trygge børnemiljøer, da det aldrig i forbindelse med de nyetablerede klassers skoler er blevet forventningsafstemt, hvad trygge børnemiljøer er. Bestyrelsen finder det positivt, at der er fokus på gode fysiske rammer. Dog udtrykkes der bekymring ved at al økonomi vedrørende bygninger og udearealer er lagt i hænderne på en central enhed. Der stilles spørgsmål til, hvordan det fremadrettet vil være muligt at etablere udeskole og nye udfordrende legeområder, når det allerede nu er en udfordring af vedligeholde bygningsmassen. Anses dette som en lokal udfordring eller vil der blive lavet en central plan for området? et ønsker, at der kommer en tydeligere beskrivelse af, hvilke kompetenceudviklingstiltag, der er, så medarbejderne kender kravene og mulighederne. Bestyrelsen er enige i, at gode fysiske rammer understøtter et godt læringsmiljø. Bestyrelsen påtaler dog, at gevinsten ved at centralisere vedligeholdelse og daglig drift af bygninger endnu ikke kan høstes, da skolerne selv skal bekoste mindre reparationer og vedligeholdelse samt drift af toiletter. Midlerne går fra undervisning og læremidler. Bestyrelsen efterspørger opmærksomhed og handling i forhold til denne problemstilling. Bestyrelsen efterlyser en fælles anbefaling eller vejledning i forhold til, hvilke faktorer, der bør overvejes, når man ansøger om at forkorte skoledagen. Bestyrelsen peger på, at skolen er særligt udfordret i forhold til at skabe alternative læringsrum og bevægelsesmuligheder ude og inde. Der efterlyses ressourcer til vedligehold og udbygning af legeplads og lokaler. Bestyrelsen er bekymret omkring de fysiske rammer på skolen, trods at byggeplanen følges. Der efterspørges ekstra midler eller alternativt at elevantallet sænkes, da der på nuværende tidspunkt ikke er de nødvendige fysiske rammer. Bestyrelsen efterlyser et fællessæt for læringsstilen; en opdateret pædagogisk værktøjskasse, da dette kan danne basis for god trivsel og læring. et savner større fokus i materialet på, at de store ændringer i skolestrukturen fordrer opmærksomhed på de fysiske rammer på skolerne. Det bemærkes, at der på skolen, behandlet politisk medio Vikardækning i forbindelse med kurser, sygefravær med videre er en voksende udfordring. Forvaltningen drøfter forbedringer af vikarhåndteringen med skolelederne og Randers Lærerforening. Valg af ekstern evaluator til evaluering af den varierede skoledag afhænger af evalueringsdesign, og dette er endnu ikke fastlagt. Ansøgningsskemaet om kortere skoledag er sendt ud til alle skoleledere. Det er den enkelte skoleleder, som afgør, om der skal ansøges om afkortning af skoledagen. 8

9 Grønhøjskolen, og Hobrovejens Skole, Fårup Skole, og ud over renoveringen af indendørsarealer, er særligt behov for fokus på udearealerne, da skolen nu udelukkende har elever i alderen 5-12 år, der mangler legemuligheder. Skolen har en forventning om, at de fysiske rammer på skolen bliver efterset, og at der afsættes midler til genoprettelse af et godt fysisk arbejdsmiljø for alle elever og ansatte. Bestyrelsen gør opmærksom på, at et godt læringsmiljø gælder både indendørs og udendørs og at der er store forskelle på, hvilke fysiske rammer, der er tale om for store og små børn. Bestyrelsen påpeger desuden, at det er nødvendigt at overveje vigtigheden af kost og ernæring i relation til elevernes fysiske trivsel. Skolen påpeger, at det er vigtigt, at der i de kommende år afsættes midler til at udbygge og understøtte udviklingen af læringsmiljøer på skoler, der ikke er omfattet af store om- og udbygninger. Skolen fremhæver, at opkvalificering af personalet er vigtigt. Skolen stiller spørgsmålstegn ved, om det er udvalg og forvaltningen eller n, der sætter retning og mål. Sammenhænge i uddannelsesniveauer Fra Resumé Forvaltningens kommentarer Randers Lærerforening Sektor-MED Skole BUPL Assentoftskolen, og Randers Lærerforening finder det vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser med henblik på at reducere tab ved overgange. Sektor-MED skole ser positivt på ønsket om at arbejde for at skabe mere rød tråd gennem elevernes skolegang fra børnehave til ungdomsuddannelse. BUPL ser positivt på et fokus på overgange. BUPL peger på, at der i Randers Kommune er store forskelle på arbejdet med overgangene mellem dagtilbud og skole. BUPL lægger op til, at skolen kan lære af dagtilbuddene, såvel som at dagtilbuddene kan lære af skolen. BUPL vil gerne samarbejde om udviklingsarbejdet på dette område. Skolen ser et dilemma i, at forældre har en valgmulighed ift. om barnets førskoletilbud skal etableres på daginstitutionens eller skolens grund. Da det et er frit for forældrene at vælge, om barnet skal begynde d. 1/3 på skolen, eller det skal blive i børnehaven, vil der med de gældende regler blive oprettet førskolegrupper i begge regi, selvom en skole har kapacitet og bemanding nok til i samspil med børnehaven at oprette et fælles førskoletilbud for hele børnegruppen på skolens grund. Skolen stiller spørgsmålene: Hvordan ønsker man politisk førskoletilbud etableret? Det er vigtigt, at der skabes en rød tråd gennem elevernes skolegang fra dagtilbud til ungdomsuddannelse. Forvaltningen finder det i den forbindelse det glædeligt, at skoler, fagforeninger og MEDudvalg i deres høringssvar har fokus på de overgange og sammenhænge, der er forbundet hermed. Det gælder både overgangen mellem dagtilbud og skole, mellem klasseskoler og overbygningsskoler samt overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse. Der er behov for fokus på både nye og gamle samarbejdsflader. 9

10 Søndermarkskolen, Oust Mølleskolen, og styregruppe Østervangsskolen, Langå Skole, Rismølleskolen, og Tirsdalens Skole, Havndal Skole, og Hvilke pædagogiske værdier/kriterier skal ligge til grund for et førskoletilbud? Hvad er den gode overgang fra børnehave til skole? Skal det fortsat være forældrenes valg, der bestemmer placering/etablering af førskoletilbud? Bestyrelsen mener, at det er helt centralt, at en klasses skole, skaber sammenhæng med overbygningsskolen (mellem Søndermarken og Tirsdalen). Skolen ser positivt på, at der skal være mere videndeling ved overgange. Skolen er dog bekymrede for, om der er ressourcer til denne form for opfølgning (side 15). Bestyrelsen efterspørger, at der tilføjes et afsnit om overgangen fra grundskole til overbygningsskole, da der med de nye grundskoler er særligt behov for fokus på overgangen fra klasse. Bestyrelsen påtaler, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Randers ikke er nævnt i dette afsnit, da de spiller en central rolle i forhold til elevers overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Bestyrelsen gør opmærksom på, at da UU har fået en mere målrettet opgave, er det nødvendigt at lærere opkvalificeres til at varetage faget Uddannelse og Job. Bestyrelsen efterlyser, at der sættes konkrete mål for udveklingen af lærere, som peger ind i fælles mål for Uddannelse og Job. Bestyrelsen ser positivt på, at der etableres forløb for særligt dygtige elever. Det foreslås, at der også laves uddannelsesforløb for elever fra uddannelsesfremmende miljøer, så de får kendskab til ungemiljøet, krav og arbejdsmetoder på en ungdomsuddannelse. Skolen peger på, at det er paradoksalt, at Dygtige Sammen ikke omtaler begrebet skolecirkler, der blev indført med den nye skolestruktur, eller forventninger til samarbejdet mellem grundskoler og overbygningsskoler men i stedet kun fokuserer på overgangen fra børnehave/dagpleje til skole. Skolen opfordrer til at forventningerne til samarbejdet i skolecirklerne beskrives. Bestyrelsen peger på, at samarbejdet om at skabe sammenhænge mellem daginstitutioner, grundskole og ungdomsuddannelser bør udvides til også at gælde klassesskolerne og skoler med overbygning i form af samarbejdsaftale. Skolen finder det uhensigtsmæssigt at binde alle skoler op på et forpligtende samarbejde mellem skole og børnehave, når Havndal er en Børneby. I stedet vil skolen gerne udarbejde forpligtende samarbejdsmodeller med Grønhøjskolen og denne skoles interessenter for at sikre overgangen fra Havndal Skole og Børneby til overbygningsskolen. Førskoletilbuddet er frivilligt for forældrene. Kvalitet og indretning i det enkelte førskoletilbud drøftes aktuelt i samspil mellem dagtilbud og skolerne. UUR får tovholderfunktion i forhold til at sikre sammenhæng i unges uddannelsesvalg og overgang til folkeskole til ungdomsuddannelse. Det forpligtende samarbejde vedrører ikke børnebyerne. I børnebyerne er 10

11 Kristrup Skole, Vestervangsskolen, Hobrovejens Skole, Hobrovejens Skole, Bestyrelsen er enige i at sammenhænge med børnehaverne er vigtige, såvel som sammenhængen fra overbygning til erhvervsskoler. Der mangler dog et forpligtende samarbejde mellem klasse skolerne og skolerne med overbygninger. Bestyrelsen finder det positivt, at der vil være mere fokus på at tænke i sammenhænge. Bestyrelsen understreger dog, at alle elever skal huskes i processen helt fra vuggestue/dagpleje til førskole, og videre til indskoling, mellemtrin, udskoling og videre på ungdomsuddannelser. Det er vigtigt at det enkelte barn overleveres korrekt både internt såvel som eksternt, hvilket n ønsker beskrevet yderligere i oplægget. et påpeger, at der mangler fokus på den nye skolestruktur i forhold til emnet sammenhænge i uddannelsesniveauer. et mener, det er naturligt, at skolen som en klasseskole skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med børnehaver samt at overbygningsskolerne skal indgå i et forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. Der mangler dog overvejelser om overgangen fra klasse til overbygningen. Bestyrelsen undrer sig over, at der ikke er fokus på overgangen mellem mellemtrinnet og overbygningen i folkeskolen. Der er behov for fokus på dette. Efterskoler, privatskoler og lignende er ofte oplagte valg, når man alligevel skal skifte skole. forventningerne til samspil mellem skole og dagtilbud naturligt endnu større. Bestyrelsen undrer sig over, at de særligt dygtige og talentfulde elever først tilgodeses på overbygningen. Det efterspørges at der afsættes ressourcer til de fagligt stærke elever i indskolingen og på mellemtrinnet for at fastholde eleverne i folkeskolen, hvor de kan medvirke til at styrke den samlede faglighed. Fårup Skole, og Skolen stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor det fælles uddannelsesforløb forbeholdt er de særligt dygtige eller talentfulde. Skolen skal åbne sig Fra Resumé Forvaltningens kommentarer Rismølleskolen, og Skolen er enig i, at skolerne skal samarbejde med interessenter uden for skolen, der hvor det giver mening. Samtidigt peger skolen på, at det kunne være spændende at tage hul på tanken om, at skolen skal åbne sig indadtil ligeså. Så skolen blev det sted, man deltog med frivillige hænder i undervisning eller fritidsdel, at foreninger brugte skolens lokaler til møder og aktiviteter etc. Tanken om at tænke ind for at tænke ud. På den måde blev det også lettere at få lavet aftaler om samarbejde med folk, der allerede havde en tilknytning til folkeskolen i nærmiljøet. Forvaltningen ønsker, at der skal være brede rammer for, hvordan skolerne vælger at indrette samarbejdet med omverdenen. Det er den enkelte skoles opgave at drøfte og udarbejde principper for den åbne skole og for hvilke 11

12 Kulturledergruppen Kulturledergruppen fremhæver, at folkeskolereformen har tegnet spændende perspektiver for børns møde med kunst og kultur som en del af deres læringsprocesser. Kulturledergruppen peger dog på, at milepælene for dette har været svære at nå i praksis, og at der er plads til en langt bedre udnyttelse af de kulturmuligheder, der er i Randers gennem kulturinstitutionerne. Kulturledergruppen inviterer til, at skolerne indgår i et mere formaliseret samarbejde med de professionelle kulturinstitutioner. Det foreslås, at der udarbejdes en fælles portal, der imødekommer PLC/skolelærernes behov for hurtig viden og inspiration til samarbejde. Portalen kunne rumme kataloger med beskrevne læringsmål til hvert forløb. Forløbene kunne både være tilbud fra kulturinstitutioner, forenings-, idræts- og erhvervssektoren. Kulturledergruppen respekterer synspunktet om, at ikke alle skoler skal alt lige meget, da det er nødvendigt med en periode med arbejdsro for skolerne. Dog anbefales det, at der efter en periode sættes gensidigt forpligtende mål for, hvor meget børn skal møde kunsten og kulturen. Kulturledergruppen stiller sig gerne til rådighed for drøftelser herom. Kulturledergruppen ser friheden til skolerne i forhold til at vælge forskellige variationer og profiler i relation til åben skole, som en sympatisk og oplagt tilgang. Dog peges der på, at kulturgarantien i en-til-alle-ordningen har vist, at centralt formulerede mål kan få skoler, der ikke er kulturvante, til at blive klar over, hvad de går glip af. samarbejdsmodeller, skolen vil indgå i. Børn og Skole vil sammen med kulturinstitutionerne understøtte udvikling af konkrete undervisningsforløb, som lærerne og skolerne kan anvende. Dette sker for at lette samspillet og sikre elevernes læring. Fårup Skole, og Kulturledergruppen anbefaler, at der på kort sigt reserveres midler centralt til skolernes samarbejde med de professionelle kulturinstitutioner. Det påpeges, at de positive erfaringer med centralisering af midler til kultur og transport til kultur til stadighed bekræftes i nationale faglige netværksfora, og at de kommuner, der har centraliserede midler når længst. Skolen efterspørger, at drøftelse og udarbejdelse af principper for skolens samarbejde med det omgivende samfund udsættes til Inklusion Fra Resumé Forvaltningens kommentarer Randers Lærerforening Sektor-MED Skole Randers Lærerforening bifalder, at der arbejdes for at skabe rød tråd gennem kommunens samlede indsats på inklusionsområdet. Randers Lærerforening anbefaler ikke, at der fokuseres ensidigt på aktionslæring. Sektor-MED Skole opfordrer til, at man afventer rapporten fra KORA, før der træffes beslutning vedrørende PPR og Flere høringssvar peger på, at der er behov for præcisering og uddybelse af afsnittet omkring inklusion i Dygtige Sammen. Forvaltningen medgiver, at afsnittet om inklusion er 12

13 Korshøjskolen Assentoftskolen, og Søndermarkskolen, Asferg Skole, Oust Mølleskolen, og styregruppe visitationen samt til at arbejdsgruppen på inklusionsområdet inddrages i arbejdet hermed. Sektor-MED Skole anbefaler desuden, at den endelige struktur, herunder de økonomiske konsekvenser, sendes i fornyet høring, når den er kendt. Skolen er positive over for vægtningen af inklusionsområdet. Skolen gør dog opmærksom på, at målsætningen om at inkludere flere elever i almenundervisningen kan være en udfordring i forhold til ønsket om, at Randers Kommune skal ligge på et fagligt niveau over regionsgennemsnittet. Skolen mener, at afsnittet fremstår utydeligt og svært at gennemskue: Er der ikke allerede en rød tråd i det kommunale arbejde? Og hvori består den efterspurgte større ensartethed i visitationsprocesserne? Hvordan er det mere konkret, at PPR`s rolle og kompetencer ændres? Skolen oplever, at de kun videresender elever til specialtilbud, hvor det er absolut påkrævet - og efter at alle lokale foranstaltninger har været afprøvet. Det er ns opfattelse, at Randers Kommune fastholder et snævert syn på inklusion. Det er et prædikat der tildeles de få, og dermed opstår der en form for stigmatisering af dem. Der er ingen fælles kommunal definition af inklusionsbegrebet, derfor kan man heller ikke se en rød tråd. Inklusionsopgaven må og skal handle om, at alle elever bliver mødt, hvor de er og bliver udfordret og hjulpet tilsvarende. Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan. Alle børn skal inkluderes, og inklusion er en opgave på lige fod med differentiering. Bestyrelsen mener, at forvaltningens støtte- og udviklingsarbejde skal revurderes, hvis skolen skal løfte opgaven omkring inklusion, og hvis skolereformen skal understøttes bedst muligt. I den forbindelse mener skolen, at der også burde kigges på ændringer i skoleafdelingen, så den bedst støtter skolerne i den nye virkelighed. Bestyrelsen tilslutter sig planerne omkring PPR, og ser det som en stor gevinst for kommunens samlede indsats i forhold til inklusion at PPR knyttes tæt til arbejdet. Bestyrelsen peger på, at det ikke bør være den enkelte skole, der udarbejder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med inklusion i Randers Kommune. Skolen stiller spørgsmålstegn ved, om der er afsat ressourcer til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i og spørger til, hvori kompetenceudviklingen vil bestå (side 22). bredt formuleret. Årsagen er, at der netop nu er en proces i gang, hvor en arbejdsgruppegruppe med en bred repræsentation skal pege på mere konkrete indsatser og en organisering, som kan sikre en rød tråd i det samlede inklusionsarbejde på tværs i kommunen. Der skal sikres en god sammenhæng mellem visitation, kompetenceudvikling, tilsyn og økonomi. Samtidig skal arbejdsgruppen komme med konkrete anbefalinger til udmøntning af en pulje på 5. mio. kr. årligt til inklusionsarbejdet samt de eksisterende midler på skolerne til inklusion og specialundervisning. Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes ude på de enkelte skoler. Randers Kommune er udvalgt som en blandt fire kommuner, hvor inklusionsarbejdet kortlægges. Resultaterne af kortlægningen forventes at bidrage med relevant viden og indgår i arbejdsgruppens arbejde. 13

14 Skolen påpeger, at der er behov for et tæt samarbejde mellem skoleafdeling, familieafdeling og skolerne i forhold til inklusion. Skolen kunne blandt andet ønske, at den havde en fremskudt socialrådgiver til rådighed, på samme vis som andre skoler. Kristrup Skole, Langå Skole, Skolelederforeningen Firkløverskolen, og Søndermarksskolen, MEDudvalg Kristrup Skole, Skolen fremhæver fordelen ved, at man bruger de kompetencer og den faglige viden, der ligger i specialskolerne i forhold til inklusion. Dette kan medvirke til at skabe en nær faglig relation på tværs af skoler og specialskoler. Skolelederforeningen ser inklusionsområdet som vigtigt, men efterspørger at afsnittet skrives mere klart og gennemskueligt. Der ønskes præciseringer og uddybende forklaringer: Er der ikke allerede en rød tråd, gennemsigtighed og ensartethed i de kommunale visitationer? Hvad betyder PPRs mere centrale rolle? Skolelederforeningen ser det som vigtigt, at området tilføres de nødvendige ressourcer, hvis de nationale målsætninger om inklusion skal indfries. et er usikker på, hvilke konsekvenser især de beskrevne indsatser på inklusionsområdet får for elever og personale på skolerne. Hvordan defineres inklusion i Randers? Bestyrelsen er i tvivl om, hvilke ændringer, der sker i forhold til inklusionsindsatsen. Det efterspørges, at der nævnes konkrete initiativer, der tydeliggør, hvordan der skal skabes sammenhæng i inklusionsindsatsen. Bestyrelsen peger på, at det er uklart i handleplanen, hvor mange frihedsgrader, der gives til den enkelte skole i relation til puljen på de 5 mio. kr. Skolen ser som specialskole inklusion som et vigtigt område. Der efterlyses svar på, hvilken rolle PPR skal have i forhold til inklusionsindsatsen. et peger på, at inklusionsbegrebet bør defineres bredere i forhold til kerneopgaven om, at alle skal blive så dygtige, som de kan. Bestyrelsen mangler flere konkrete og tydelige udmeldinger i inklusionsafsnittet. Blandt andet ønskes svar på spørgsmålene: Hvordan er samarbejdet med PPR tænkt? Hvordan er det tænkt, at viden skal deles? Kompetenceudvikling hvad betyder det for tid og økonomi? Bekymring omkring den tid PPR-psykologen er tildelt skolen til råd, vejledning, udredning, supervision m.m. nu også skal bruges til tovholderfunktion bl.a. mellem almen og specialområdet, videndeling, mm. Hvordan sikrer man sammenhæng for de elever, der flytter fra indskolingsskole til overbygningsskole fx i forhold til faglighed, inklusion, grå-zone børn Samarbejdet med Familieafdelingen? 14

15 Vestervangsskolen, Hobrovejens Skole, Bestyrelsens medlemmer savner at have haft muligheden for at have deltaget i forarbejdet til denne handleplan, og der savnes argumenter for valg af inklusionsmodel. Bestyrelsen stiller spørgsmål til, hvorfor Herning modellen og den svenske model, som blev diskuteret i Randers Arena d. 15. marts er blevet fravalgt. Bestyrelsen er enige i, at medarbejdernes kompetencer skal være på det rette niveau men dette bør nuanceres yderligere, da dette selvsagt ikke kan være ens for alle skoler i kommunen. Bestyrelsen stiller spørgsmål ved, hvem der skal afholde disse omkostninger. et opfordrer til, at der kigges på teksten vedrørende inklusion med det formål at tydeliggøre, hvad meningen egentlig er. et mener, at afsnittet åbner op for mange spørgsmål vedrørende kompetencefordelingen mellem PPR og de enkelte skoler og den økonomiske styring af området. Bjerregrav Skole, og Hobrovejens Skole, et udtrykker desuden overraskelse over, at der for et så omfattende område ikke har været mulighed for drøftelser i forskellige professionelle fora. et anfægter, at der under kompetenceudvikling nævnes, at medarbejdernes kompetenceudvikling på inklusionsområdet skal ske via aktionslæring. et mener i stedet, at der er behov for et kvalitativt kompetenceløft af det pædagogiske personale på skolerne til at varetage en stigende specialpædagogisk opgave i almenregi. Bestyrelsen påpeger, at hele afsnittet om PPR er nyt, og at dette ikke har været en del af processen, hvor interessenterne har været involveret. Der er behov for at afsnittet uddybes. Fårup Skole, og Der stilles spørgsmålstegn ved, hvad PPRs nye rolle består i og hvordan det skal forstås at PPR målretter midlerne. Bestyrelsen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at PPR skal bestemme over skolens indsatser og økonomi. Bestyrelsen ønsker en uddybelse af forløbene for dygtige/talentfulde elever. Er det PPR, der tilbyder forløbene og er forløbene på tværs af skolerne? Skolen finder det positivt, at PPR får det overordnede ansvar for inklusionsindsatsen. Medarbejdernes kompetencer samarbejde mellem faggrupper, professionelle læringsfællesskaber Fra Resumé Forvaltningens kommentarer BUPL BUPL fremhæver vigtigheden af, at lærere og pædagogers faglige kompetencer kommer i et ligeværdigt samspil. Dette Der vil løbende blive iværksat kompetence- 15

16 Korshøjskolen, og Assentoftskolen, og Søndermarkskolen, Asferg Skole, Oust Mølleskolen, og styregruppe Asferg Skole, MEDudvalg Skolelederforeningen kræver ledelsesmæssigt fokus på samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Ligeledes kræver det målrettet og faglig ledelse af begge faggrupper i fælles teamledelse. Skolen udtrykker bekymring ved ønskerne til efteruddannelse og kompetenceløft, hvis den høje undervisningsprocent i kommunen skal opretholdes. Hvor skal tiden komme fra? Skolen mener, at der kan være en tendens til i arbejdet med folkeskolereformen, at der overfokuseres på mål, og at formålet med at holde skole overses eller nedprioriteres. I Canada var der meget fokus på innovation og projektorienteret undervisning. Lærerne underviste snarere med end i deres fag, og deres didaktiske valg var velbegrundede. I DK har vi meget fokus på at være kompetente i undervisningsfagene/linjefagene, at være spidskompetent i sine fag. Det er vigtigt i forbindelse med implementering af mere og hurtigere it, at skolens medarbejdere også har fagdidaktiske kompetencer med i it-rygsækken. Bestyrelsen mener, at de faglige begreber bliver rodet lidt rundt, og hvis det er tænkt som noget, skolen skal styre efter, skal det være mere stringent. Efter- og videreuddannelse for det pædagogiske personale har stor og afgørende betydning for om målene i folkeskolereformen nås. et har en bekymring for, om der er de nødvendige ressourcer til, at den efteruddannelse, der bliver tilbudt, er standardiseret og kompetencegivende nationalt, og ikke blot kommunale kurser. Bestyrelsen undrer sig over, at PLF fylder så lidt i Dygtige Sammen, da der netop er investeret mange ressourcer i projektet. Skolen påpeger, at arbejdet med PLF er en tidskrævende proces, der tager lang tid at få implementeret. Skolen er bekymrede for, at der politisk plukkes i modellen, så alle elementer ikke får tid til at blive implementeres. Skolen efterlyser, at der gives politisk helle i en årrække, så modellen ikke pludselig udskiftes, men fastholdes i et længere tidsperspektiv. Skolen påtaler, at der kun er udvalgt de elementer af modellen, som er forholdsvist omkostningsfri for kommunen og afhænger af medarbejderne. Skolen ønsker svar på, hvorfor der er prioriteret på denne måde, og om det er muligt at måle graden af succes ud fra et halvt udført projekt. Skolelederforeningen fremhæver, at det er vigtigt at medarbejderne er kompetente i deres undervisningsfag men også at PLF-arbejdet fastholdes og videreudvikles, når den treårige projektperiode er afsluttet. Opkvalificering i undervisningsfagene skal gå hånd i hånd med dygtiggørelse i det professionelle læringsfællesskab. udviklingsinitiativer. Blandt andet vil der blive tilbudt opkvalificering i relevante fagområder med henblik på at opfylde de nationale mål for kompetencedækning i undervisningsfag. Samtidigt vil der i stadig højere grad arbejdes med kompetenceudvikling tæt på praksis. Fordelene ved praksisnær kompetenceudvikling er, at kompetenceudviklingsforløbene tilrettelægges sammen med praktikere og at det ofte skaber større værdi, da de tillærte kompetencer er nemme at sætte i spil i hverdagen. Samtidigt betyder praksisnær kompetenceudvikling et mindre behov for vikarer, hvilket er til stor gavn for eleverne. 16

17 Munkholmskolen, Havndal Skole, og Kristrup Skole, et oplever, at det virker modsigende, at der i et afsnit fokuseres på kontakt til VIA med hensyn til linjefagsuddannelse, mens kompetenceudviklingen i afsnittet om medarbejdernes kompetencer skal være en del af den daglige undervisning primært for at spare vikarer. et påpeger, at der er behov for kompetenceudvikling uden for den daglige praksis. Skolen tolker afsnittet om inklusion som, at der bliver et udvidet samarbejde mellem skolerne, PPR og fagfolk i kommunen. Skolen peger på, at de tidligere har benyttet sig af muligheden for at anvende inklusionskonsulenter fra kommunen, da skolen som en lille enhed har svært ved at have fagfolk til alle udfordringer. Skolen håber på, at der igen vil blive åbnet op for muligheden for at få sparring udefra, i stil med inklusionskonsulenterne. Bestyrelsen peger på, at det er en positiv proces der er i gang i forhold til PLF. Der er stort behov for at uddanne medarbejdere og det påpeges, at der er behov for at dette tænkes ind i skolernes økonomi og ikke modregnes i undervisningsprocenten. Bestyrelsen peger på, at skolen i mange år har haft forlærerprincippet. Det påpeges, at hvis alle lærere skal undervise i deres linjefag, vil det ikke være muligt at opretholde dette princip, da eleverne vil møde mange forskellige lærere. Dette er bekymrende og strider mod Ontario-modellen. Hornbæk Skole, og Skolen finder det positivt, at handleplanen anerkender betydningen af kompetenceudvikling. Dog pointeres det, at det er vigtigt, at der fra politisk side prioriteres de nødvendige ressourcer hertil. Øvrige fokuspunkter Fra Resumé Forvaltningens kommentarer Randers Lærerforening Blicherskolen, Bestyrelse og Søndermarkskolen, Randers Lærerforening finder det vigtigt, at der fokuseres på aktuelle problemstillinger som undervisning af flygtninge og asylbørn. Skolerne generelt er pressede på resurser. Derfor er mange af punkterne i handleplanen afhængige af, at den tildeling skolerne får, gør det muligt, at føre hensigterne ud i livet. Medarbejderne er ærgerlige over at være blevet taget med i processen så sent. Det har givet en fornemmelse af ikke rigtigt at være blevet inddraget. Bestyrelsen mener, at hvis der skal skabes en stærkere folkeskole, så er åbenhed og samarbejde vigtigt. Måske kan vi lære af andre kommuner. Fungerer det med netværk eller skal det være en, brain-trust, samarbejdsudvalg eller andet, der kan understøtte arbejdet mellem politikere, skole og forældre/elever. Handleplanen Dygtige sammen tegner retningen for skoleudviklingen i Randers Kommune de næste par år. En retning som er blevet til i tæt samarbejde mellem alle de vigtigste interessenter omkring folkeskolen i Randers. Dygtige Sammen er et udtryk for, hvad vi vil sammen omkring folkeskolen. Men først og fremmest er det en milepæl i en ny samarbejdsform 17