STRESS TEMA. Behandling af stress med osteopati. Stress i et borgerperspektiv. Stress og forebyggelse

Transkript

1 Nummer 30 februar årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab TEMA STRESS Stress og forebyggelse Brugen af musik som en terapeutisk og pædagogisk indfaldsvinkel til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. S. 4-7 Behandling af stress med osteopati Hvilke muligheder findes der for unge mennesker med funktionsnedsættelser, når skoletiden ender? S Stress i et borgerperspektiv Musikalsk talent hos mennesker med nedsat funktionsevne er en ofte overset ressource, mener Yossi Karutchi. S UDDANNELSE I 2018 Minikonference Tegn-Til-Tale Musik som meningsfulde fællesskaber Efteruddannelser Klangmassage Neuropædagogisk introduktion Kommunikation Grundlæggende medicinkursus Sanseintegration

2 Nummer 30 februar årgang INDHOLDSFORTEGNELSE Leder Stress og forebyggelse Behandling af stress med osteopati Stress i et borgerperspektiv UDDANNELSER VISS tilbyder Indhold Arbejdspladskurser Aktuelle uddannelser Kommunikation Neuropædagogik Pædagogiske tilgange og metoder Professionskompetencer Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Efteruddannelser Minikonference: Musik som pædagogisk invitation Konsulentydelser hos VISS Udbud forår-sommer 2018 Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne Dalsgaard Specialpædagogisk konsulent, Marlene Theager Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Christian Christensen Tryk CS Grafisk A/S Deadline næste nr.: Den / Nr Årgang 12 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon / viss@skanderborg.dk /

3 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 3 Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS FOKUS PÅ STRESS I dette blad har vi valgt at sætte fokus på stress, som ifølge WHO har karakter af en folkesygdom. Samtidig forudsiges det, at stress vil være den væsentligste årsag til sygdom i Årsagerne til stress kan være mange, og stress kan ramme os alle uanset socioøkonomisk status, fysisk eller psykisk tilstand. Ligeledes kommer stress til udtryk på forskellig måde. Forebyggelse er væsentlig, men er skaden sket, er behandlingen vigtig for, at man som menneske kommer godt igennem. Det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvad årsagen er til den stigende tendens til stress, da stress opstår i et komplekst samspil mellem krop psyke og individ samfund. Hermed er der lagt op til første artikel af Marianne Kirk Jepsen, som i artiklen Stress og forebyggelse dels anskuer stress ud fra forskellige synsvinkler, dels anlægger en forebyggelsessynsvinkel. Hun tager bl.a. udgangspunkt i American Psychological Association definition, som peger på fire væsentlige forhold til forebyggelse af resiliens (robusthed). Hvis vi skal problemet til livs, er det ikke kun det enkelte individs ansvar, men et organisatorisk og måske også et samfundsmæssigt ansvar er artiklens pointe. Dette peger i retning af den efterfølgende artikel af Anne Sophie N. Christensen, nemlig Behandling af stress med osteopati, som ud fra en sundhedsfaglig tilgang beskæftiger sig med, hvordan stress over en længere periode kommer til fysisk udtryk i form af muskelspændinger, hovedpine og fx søvnbesvær. Det er her Anne Sophie finder osteopati som en mulig behandlingsform, der ikke involverer brug af medicin. Det er dog ikke kun medarbejdere, der kan rammes at stress, også de borgere, som vi arbejder professionelt med, kan opleve symptomer på stress, der påvirker såvel fysisk som psykisk sygdom. I artiklen Stress i et borgerperspektiv har Trine Lilliendahl interviewet Frank Laursen, der arbejder som pædagog med bostøtte til voksne med ADHD i Aarhus Kommune. Mennesker med ADHD oplever kaos og stress trods lav belastning, hvorfor det ifølge Frank er vigtigt at kortlægge de forskellige belastningsfaktorer og finde frem til de pædagogiske redskaber, som bidrager til, at mennesker med ADHD i højere grad mestrer eget liv. Under alle omstændigheder er det for den professionelle vigtigt, at mennesker mødes med en tro på, at de gør det bedste, de kan. Artiklerne inspirerer forhåbentlig også til at undersøge, hvordan man i egen praksis kan forstå og håndtere stress. Jeg anbefaler at se nærmere på VISS kursusudbud s. 13 og mulighederne for et arbejdspladskursus s Læg særligt mærke til kurserne Opdag potentialet i Stress, som udbydes i april i Skanderborg og kurset Selvregulering og eksekutive funktioner, som udbydes i efteråret i Skanderborg eller som arbejdspladskursus. Se mere på hjemmesiden. God læselyst! Læs mere om VISS tilbud s. 13 Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab. Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab

4 STRESS OG FOREBYGGELSE Stress er blevet kaldt den nye folkesygdom, og særligt inden for det pædagogiske område er medarbejderne i risiko for at blive ramt af stress og udbrændthed. Heldigvis kan der gøres meget både på individ- og organisationsniveau for at fremme den mentale sundhed og undgå, at travlhed på arbejdspladsen udvikler sig til sundhedstruende stress. Denne artikel diskuterer, hvordan stress kan defineres ud fra forskellige videnskabelige discipliners forståelse, og hvordan der konkret kan arbejdes med at forebygge stress på arbejdspladsen.

5 Af cand.pæd. i pædagogisk psykologi og konsulent på VISS, Marianne Kirk Jepsen [ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 5 Stress er et stigende folkesundhedsproblem og forudsiges af WHO til at blive den væsentligste kilde til sygdom i år Nogle få tal fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø 2014 underbygger omfanget af problemet: danskere er sygemeldt pga. stress danskere - svarende til %, har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag. Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job, 1400 danskere dør hvert år af stress, 14 mia. kr. koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet. Forskning har ydermere påvist, at pædagoger har den højeste erhvervsrisiko for at blive indlagt med stress og depression (Wieclav 2006), hvilket indikerer, at stress og udbrændthed i høj grad er et problem, der bør tages (og heldigvis også bliver taget) seriøst på alle niveauer inden for det pædagogiske felt. Disse tre definitioner kan siges at afspejle forskellige videnskabelige discipliners forståelse: Den fysiologiske, der beskæftiger sig med legemet, hjernen og de hormonale neurotransmittere. Sociologien og kulturantropologien, der beskæftiger sig med samfundet eller det sociokulturelle system. Og psykologien, der interesserer sig for den individuelle adfærd. I Danmark har der tidligere været tradition for at anvende den første definition på stress, altså en individtilstand, karakteriseret ved kombinationen af anspændthed og ulyst (ibid). Kritikere har dog peget på, at det er for ensidigt kun at beskæftige sig med ét af disse niveauer, idet disse spiller sammen og påvirker hinanden i et komplekst system. Hvordan kan der arbejdes med forebyggelse af stress I forebyggelsessammenhæng tales der ofte om resiliens eller robusthed som en modpol til stress. Robusthed beskrives i Den Danske Ordbog som psykisk modstandsdygtighed over for stress, forandringer og mentale udfordringer. APA (American Psychological Association) peger på følgende områder som væsentlige i forhold til opbygning af resiliens (robusthed): Tiltro til egen evne til at håndtere en given udfordring (self-efficacy). Relationer, herunder støttende relationer og god kommunikation. Selvregulering, herunder evnen til realistisk planlægning samt regulering af stærke følelser og impulser. Bevidsthed og fokus på værdier og det meningsfulde arbejdsliv. Forskning har påvist, at pædagoger har den højeste erhvervsrisiko for at blive indlagt med stress og depression (Wieclav 2006), hvilket indikerer, at stress og udbrændthed i høj grad er et problem, der bør tages (og heldigvis også bliver taget) seriøst på alle niveauer inden for det pædagogiske felt. Hvad er stress? Der er ikke enighed om definitionen af stress! Traditionelt har man inden for stresslitteraturen opereret med 3 hovedtyper af stressdefinitioner (Videnscenter for arbejdsmiljø 2007): Stress defineret som en tilstand i individet fx anspændthed, ængstelse, irritabilitet eller ophidselse Stress defineret som forhold i omgivelserne fx høje krav, tidspres, trusler eller tab Stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet fx at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer. Et eksempel på dette er, hvordan fysiologisk stress kan medføre udskillelse af binyrebarkhormoner i hypofysen bestående af adrenalin og kortikossteroider, og hvorledes dette i højere grad aktiveres af opmærksomheden på en psykologisk trussel end af en reel fysisk overbelastning (Lazarus 2006). Et eksempel på en sådan psykologisk trussel i en pædagogisk sammenhæng kunne fx være kommende besparelser. Stress kan derfor siges at opstå på baggrund af et komplekst samspil mellem krop og psyke, mellem den enkelte og samfundet, og der er derfor heller ikke nogen enkel og hurtig løsning på stressproblematikken. Det vil i denne sammenhæng føre for vidt at gå i dybden med, hvordan det er muligt at arbejde med forebyggelse på alle 4 områder. Derfor vil jeg i det følgende nøjes med at uddybe et af områderne til opbygning af resiliens, nemlig: Self-efficacy altså tiltro til egen evne til at håndtere en given udfordring. Er du interesseret i at lære mere om, hvordan du kan arbejde med at forebygge og håndtere stress, henvises til kurserne Robusthed og sensitivitet og Opdag potentialet i stress, som udbydes her i foråret. fortsættes...

6 Stress og forebyggelse fortsat Self-efficacy Albert Bandura er ophavsmand til begrebet self-efficacy, der vedrører menneskers tiltro til deres evner til at udøve kontrol over egne muligheder for at mestre opgaver samt over begivenheder, der påvirker deres liv (Bandura, A. 1994). Self-efficacy begrebet forklarer, hvorfor det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv. Ifølge den amerikanske stressforsker Richard Lazarus kan lav tiltro til egne evner og handlekompetence være én af de afgørende faktorer for, hvorvidt en person udvikler stressrelaterede symptomer eller ej (Lazarus, 2006). Et kritisk perspektiv på Lazarus teori kunne dog være, at den er meget individorienteret og i høj grad placerer ansvaret for stress hos den enkelte. At blive mødt med passende krav, der er afstemt ens forudsætninger, må dog i høj grad også have betydning for, hvorvidt der udvikles stress eller ej. Self-efficacy afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke en generel egenskab som fx selvtillid. Den samme person kan sagtens have høj self-efficacy på nogle områder og lav på andre, og man kan ikke tale om generel self-efficacy. Troen på sig selv i den specifikke situation har indflydelse på handlingen, fordi den er bestemmende for, om ens tankemønstre er nedbrydende eller opbyggende, fx om man er usikker på, om man kan løse opgaven, eller om man har troen på, at man kan. Det har bl.a. betydning for motivationen, hvor store anstrengelser man gør sig, hvor lang tid man holder ud, og hvor megen modgang man kan kapere, samt hvordan man oplever resultatet af ens handling. Self-efficacy er ikke et arveligt, stabilt personlighedstræk, men noget, der udvikles over tid gennem vores erfaringer. Af samme grund vil det aldrig være for sent at arbejde på at øge ens self-efficacy, og der er ikke bare én måde at gøre det på. Den vigtigste kilde til self-efficacy er det, man kalder mastery-oplevelser, dvs. tidligere succesoplevelser. Hvis jeg har fx har oplevet at håndtere en udfordring med succes, øges min tiltro til, at jeg også vil kunne det i fremtiden. En anden vigtig kilde er modelindlæring, dvs. at vi kan lære af andre, der fortæller, hvordan de håndterede en given situation. I en pædagogisk kontekst kan dette overføres til mesterlærebegrebet eller til det at blive sidemandsoplært af en mere kompetent kollega. En tredje kilde kan være at blive superviseret af nogen, der på professionel vis kan hjælpe ved at påpege tidligere succeserfaringer, og som gennem gode spørgsmål kan hjælpe personen til at udforske, hvordan det ville være en god måde at gribe en udfordring an på. Afrunding Som det fremgår af ovenstående, er stress et stigende folkesundhedsproblem, som inden for få år forventes at blive den væsentligste kilde til sygdom i vores samfund. Det er derfor tvingende nødvendigt at forholde sig til forebyggelse i denne sammenhæng, da stress har store konsekvenser ikke blot på individniveau, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv. Stress kan dog ikke defineres ud fra en simpel årsag-virkning-tilgang, men opstår på baggrund af et komplekst samspil mellem krop og psyke samt individ og samfund. Der findes derfor heller ikke et quick fix i form af en enkel og hurtig løsning af stressproblematikken. Der kan gøres meget både på individog organisationsniveau for at forebygge stress, og i denne artikel er der peget på nogle muligheder for intervention. Det er dog helt centralt at slå fast, at forebyggelse ikke kun er individets eget ansvar, heller ikke kun ledelsens ansvar, men at det er et fælles anlæggende i form af et samarbejde i organisationen om at skabe robuste arbejdskulturer, der virker sundhedsfremmende. n

7 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 7 Self-efficacy begrebet forklarer, hvorfor det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv.

8

9 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 9 Af Anne Sophie N. Christensen, osteopat DO ved Klinik for Manuel Behandling, Aarhus BEHANDLING AF STRESS MED OSTEOPATI Du starter i et nyt job, oplever perioder med omstrukturering på arbejdspladsen eller skal håndtere særligt vanskelige problemstillinger i privatlivet! Vi oplever alle kortere eller længere perioder, hvor vi behøver at præstere mere og måske på en ny måde. Dette forårsager ikke de store fysiske symptomer, hvis forløbet er af kortere varighed, og du herefter vender tilbage til en mere forudsigelig hverdag. Det er, når vi bliver såvel fysisk som mentalt udfordret over en længere periode, og der ikke er udsigt til forandring, at mange mennesker oplever fysiske signaler, som muskelspændinger, hovedpine, fordøjelse og søvnbesvær. Disse signaler er som regel tegn på, at en forandring af omstændighederne nu er påkrævet! Og her har osteopati sin berettigelse! Hvad kroppen fortæller Folk, der kommer til klinik for Manuel Behandling for at få behandlet forskellige stressrelaterede lidelser, beretter ofte, at de samtidig oplever skyldfølelse eller irritabilitet og er uforstående over for den måde, kroppen reagerer på. Dette især, hvis de oplever, at stresssymptomerne fortsætter, selv om de har gjort en stor indsats for at ændre på flere af de forhold, som de var opmærksomme på kunne føre til stress. Det kroppen fortæller er, at den har brug for støtte til at kunne ændre sin tilstand. Kroppens evne til at genvinde balance Det er ikke nødvendigvis den stress, du er udsat for, men din krops evne til at regulere og dæmpe nervesystemet, efter at det har været på intenst arbejde, som er årsagen til, at du kan opleve en reaktion på stress, selvom din situation er ændret. Når kroppens selvregulerende systemer tænder og slukker korrekt og ikke alt for ofte, kan kroppen genvinde sin balance efter udfordrende og livstruende situationer. Det er først, hvis kroppen over en længere periode bliver udsat for gentagne stressorer, at selvreguleringen kan blive overstimuleret, hvilket på længere sigt kan lede til sygdomme. Mekanismerne udtrættes og har svært ved igen at normalisere sig. Samtidig kan nervesystemet blive så sensitivt, at vi reagerer på situationer, som egentligt ikke er faretruende. Ved et lavere stressniveau evner kroppen bedre at opretholde homeostasis i alle systemer. Kort- og langvarig stress Kortvarig stress kan være gavnligt for kroppen, idet dette aktiverer både energimobilisering, vores immunforsvar og hormonsystemet. Kortvarig stress skærper vores opmærksomhed og hjælper os igennem udfordrende situationer. Alvorlig langvarig stress kan bl.a. påvirke vores hjerte og kar og dermed blodtryk, det kan påvirke vores hormonelle balance, hjernen og nervesystemet, samt vores immunforsvar og fordøjelse. I svære tilfælde kan langvarig stress føre til angst og depression. I 2015 led mellem danskere af alvorlig stress. Hvad er osteopati? Den amerikanske læge Andrew Taylor Still udviklede osteopati i 1874 som et alternativ til den daværende konven- tionelle medicin. Ved at diagnosticere og behandle det muskuloskeletale system blev det muligt at behandle et bredt udvalg af sygdomme uden brug af medicin. Osteopati er en videnskab baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, embryologi, biomekanik og sygdomslære. Osteopati omtales ofte som manuel medicin, da osteopaten udelukkende med manuelle teknikker benytter sig af kroppens egne remedier ved enten at støtte op om, aktivere eller dæmpe det arbejde, kroppen allerede udfører. Det første amerikanske universitet for osteopati, A.T. Still University, blev grundlagt i En osteopatisk tilgang En osteopatisk tilgang er erkendelsen af, at selv små forandringer i struktur og funktion, kan påvirke hele kroppen. Kroppen er en enhed, den er intelligent og besidder selvregulerende kræfter. Det handler ikke kun om teknik eller en bestemt protokol. Det handler om patienterne og deres krops tilstand, den dag de træder ind på klinikken.

10 Behandling af stress med osteopati fortsat Tidligere osteopat og rektor ved Sutherland Cranial College, Rollin Becker ( ), mente, at der er tre vigtige forhold ved et hvert møde imellem patient og osteopat, nemlig: Hvad patienten tænker, der er galt, hvad osteopaten tænker, der er galt, og hvad der egentligt er på spil. Derfor øver osteopaten sig på at lytte til patienten, men især at lytte til kroppen og vævet. Osteopati er manuel medicin, hvilket betyder, at behandleren arbejder med og motiverer din krops egne mekanismer igennem blide mobiliseringer af led og organer samt bindevævs- og kraniel behandling. Et symptom fra en bestemt del af kroppen skyldes ikke nødvendigvis et problem i det pågældende område. Hvordan kan osteopati være til nytte? Typisk vil osteopaten i forbindelse med behandlingen af stressrelaterede problematikker arbejde med områder som vejrtrækning og mellemgulvets mobilitet. Osteopaten kan forsøge at dæmpe den del af nervesystemet, der står for kamp og flugt, så kroppen kan opnå en større afspænding og dermed en bedre fordøjelse. I mange tilfælde kan kranienerve nr. 10, vagusnerven, være afklemt. Denne længste kranienerve fra den parasympatiske del af nervesystemet er forbundet med skjoldbruskkirtlen, hjertet, lungerne og mave-/tarmsystemet. Vagusnerven er derfor med til at regulerer bl.a. fordøjelsen, hjertet og lungerne. En afklemt vagusnerve kan forårsage nakkespændinger, ændret fordøjelse, spiserørskatar (reflux) og hæshed. Osteopaten kan desuden arbejde med lymfesystemet, så det lymfatiske flow forbedres og restprodukter lettere transporteres væk. Behandlingen kan dermed støtte op om immunforsvaret samt om nyrernes og binyrernes arbejde. Hvad osteopaten vælger at arbejde med, kommer an på din krops tilstand, den dag du træder ind på klinikken. Hvad kan du selv gøre? Du kan give din vejrtrækning mere opmærksomhed. Hvis du kun bruger de øverste ribben, når du trækker vejret, spænder du automatisk op i nakken, hvilket kan forårsage spændingshovedpine. Involverer du derimod både for- og bagside af bugen, vil du automatisk fordybe vejrtrækningen og dermed masserer dine organer og øge den generelle ilt udveksling. Når du trækker vejret overfladisk, bruger du kun den øverste del af dine lunger. Dermed minimerer du den ilt, som er til rådighed for dine muskler. Dine muskler bliver hurtigt trætte og dermed også dig. Derudover kan du forsøge at skabe omstændighederne for en god søvn. Du kan minimere dit indtag af hurtige kulhydrater og sukker, samt moderere indtag af stimulanser som mørk chokolade, kaffe, alkohol og røg. Endelig kan du sørge for at få små pauser i løbet af dagen, masser af frisk luft, dagslys og bevægelse i din hverdag. n Anne Sophie N. Christensen er osteopat DO ved Klinik for Manuel Behandling i Aarhus, hvor hun arbejder til dagligt sammen med 4 andre osteopater. Hun har 7 års praktisk erfaring med behandling til bl.a. personer med symptomer på stress. Hendes vinkel tager udgangspunkt i den fysiologiske årsag til stresssymptomer. FAKTA OM OSTEOPATI Osteopati er en videnskab baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, embryologi, biomekanik og sygdomslære. Osteopati er en behandlingsform, der også er kendt som manuel medicin, da osteopaten udelukkende med manuelle teknikker benytter sig af kroppens egne remedier ved enten at støtte op om, aktivere eller dæmpe kroppens egne processer. Osteopatisk behandling kan med fordel benyttes under en periode med stress, men også som en stabiliserende faktor efter et længere stressforløb, for at give bedre forhold til kroppens ressourcer, såsom led og bindevæv, nervesystem, fordøjelse og immunsystem.

11 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 11 På finder du frem til den osteopat, som er tættest på dig.

12

13 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2018 i form af kurser, efteruddannelser og en minikonference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder efteruddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Når du deltager på VISS kurser, temadage og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage. Arbejdspladskurser VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s Supervision, faglig sparring eller rådgivning Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 25. Har du ønsker eller idéer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS viden i fællesskab INDHOLDSFORTEGNELSE VISS tilbyder Arbejdspladskurser AKTUELLE UDDANNELSER Kommunikation Neuropædagogik Pædagogiske tilgange og metoder Professionskompetencer Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Efteruddannelser Minikonference Konsulentydelser

14 ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til jer Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet. Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,- kr. pr. dag, plus transport og køretid. Har I spørgsmål, eller ønsker I at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside

15 Se hvilke temaer vi tilbyder [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 15

16 ARBEJDSPLADSKURSER: HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Neuropædagogisk introduktion eller Sanseintegration Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF) Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Kommunikation I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som meningsfulde fællesskaber Problemskabende adfærd Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning Professionskompetencer Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være mere praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicin, Forflytningskursus

17 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 17 Vi anbefaler VISS Jeg bød ind på kurset, da vores leder lagde det op, og fik lov at komme afsted. Konsulenterne havde helt styr på det der med hjernen. Det første modul var meget teoretisk og faktaorienteret, men efterfølgende fik vi via spørgeskemaer koblet det til vores egne borgere og vores hverdag, og det var super godt. Vi fik noget, vi kunne tage med hjem og bruge direkte i dagligdagen. Alt i alt et rigtig godt kursus. (Mariager) Der er begyndt at dukke borgere op hist og pist med demens, og vi manglede simpelthen viden om området. Vi kontaktede derfor VISS og bestilte et arbejdspladskursus. Kurset var super godt bygget op, med en tydelig kobling til praksis. Ved selv at være med til at designe kurset får man et langt større udbytte og slipper for alt det irrelevante. Alt i alt var det et hammer godt kursus! (Aktivitetscentret Bøgeskovgård) Vi ringede til VISS for at få en opfølgning på et tidligere kursus i Neuropædagogik. Vi snakkede med VISS konsulenter og fik skræddersyet kurset, så det fik det helt rigtige fokus for os. Vi fik et meget inspirerende kursus, som blev formidlet på en god måde. (Skærvebo) Eksempler på arbejdspladskurser Nedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser. Søger du noget andet, kan du finde flere på Demens og udviklingshæmning Når mennesker, der i udgangspunkt har nedsatte kognitive funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles krav til en løbende justering af den pædagogiske indsats. På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og trivsel på trods af demensens regredierende karakter. Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Introduktion til Gentle Teaching Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gentle Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan benytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi, hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder. Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale. Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS

18 Aktuelle uddannelser 2018 KOMMUNIKATION Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale. Hvidovre 17. april 2018 Frist 13. marts 2018 Skanderborg 28. august 2018 Frist 24. juli H S Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Hvidovre Kr ,- Skanderborg Klangmassage 1 På dette kursus får du indblik i, hvad klangmassage er, og lærer reglerne for, hvordan man placerer de tre basisskåle på kroppens forskellige områder. Efter bare to intensive grundkursusdage har du lært, hvordan de forskellige terapiskåle anvendes, hvordan vibrationerne fra skålene forplanter sig i kroppen, hvordan forskellige anslag påvirker klang og vibrationer og vil således være i stand til at give en fuld grundlæggende klangmassagebehandling. Skanderborg maj S Frist 3. april 2018 Ved Anne Neess, leder af Nordlys Centret og instruktør i klangmassage og massage på Nordlys. Kr ,-

19 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19 KOMMUNIKATION Tegn-Til-Tale, øvede På dette kursus bygger du videre på de færdigheder, du allerede har i brugen af Tegn-Til-Tale. Denne viderebygning foregår i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Hvidovre 25. september H Frist 21. august 2018 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver en udvidet og mere præcis brug af Tegn- Til-Tale klarere kommunikation og mere nuanceret samvær og dermed øget livskvalitet for borgeren. Skanderborg 10. april 2018 Frist 6. marts 2018 Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Kr , S Musik som meningsfulde fællesskaber På dette kursus får du en indføring i musik som et redskab til at skabe meningsfulde fællesskaber i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Gennem forskellige praktiske øvelser får deltagerne afprøvet, hvordan man kan opbygge forløb, der er tilpasset brugernes udviklingstrin og ressourcer. Med musikken som redskab får vi meget forærende. Musik giver mening for alle. Musik udvisker forskelle og fremhæver det, som gælder for os alle: lysten til at være sammen og gøre noget sammen. Musikken giver os begge muligheder. Vi kan bruge lyttemusik som en behagelig og kravløs sanseoplevelse, og vi kan udfolde os aktivt i musikken med sang og instrumenter, bevægelse og leg.

20 Aktuelle uddannelser 2018 NEUROPÆDAGOGIK Introduktion til neuropædagogik På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Skanderborg november 2018 Frist 2. oktober 2018 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Hvidovre september 2018 Frist 31. juli 2018 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Skanderborg Kr ,- Hvidovre S H Skanderborg 12. april 2018 Frist 8. marts 2018 Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Demens og udviklingshæmning På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens. Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.

21 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21 NEUROPÆDAGOGIK Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til sensoriske profiler og snoezelen. Hvidovre april 2018 Frist 6. marts 2018 Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Skanderborg august 2018 Frist 24. juli 2018 Ved Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Hvidovre Kr ,- Skanderborg H S PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Sommerskole- musikterapi, leg og massage På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mellem beboeren og medarbejderen, der får mulighed for at fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dybere kropslig påvirkning. Skanderborg juni S Frist 23. april 2018 Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor Kr ,- pr. deltagende beboer inkl. ledsager. Prisen er ekskl. overnatning, morgen- og aftensmad. Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og de øvrige pædagoger. Bemærk! Første kursusdag er uden beboere.

22 Aktuelle uddannelser 2018 PROFESSIONSKOMPETENCER Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger. Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset. Skanderborg april S Frist 12. marts 2018 Skanderborg november S Frist 8. oktober 2018 Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri, Landsbyen Sølund Kr ,- Skanderborg 11. april S Frist 7. marts 2018 Ved Anne Sophie N. Christensen, osteopat DO ved Klinik for Manuel Behandling i Aarhus, og Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent i VISS Kr ,- Opdag potentialet i stress På dette kursus får du indsigt i, hvad stress er, og i årsagerne til symptomerne på stress. Du lærer du at forstå og håndtere stress ud fra to forskellige tilgange, nemlig den fysiologiske tilgang og den neuro- og kognitivpsykologiske tilgang. Der vil være fokus, på hvordan stress påvirker vores krop og sind, tanker og følelser, samt hvordan stress kan influere på vores relationer. Derudover får du indsigt i det potentiale for forandring, der ligger i stress, når vi begynder at forstå kroppens signaler og reagerer hensigtsmæssigt på dem. Robusthed og sensitivitet På dette kursus får du redskaber til at arbejde med robusthed og sensitivitet. Robusthed skal ikke betragtes som det modsatte af sensitivitet eller kontakt til egen skrøbelighed. Sensitiv kontakt og nærvær i relationen er derimod en forudsætning for psykisk robusthed og godt pædagogisk relationsarbejde. På kurset lærer du om, hvordan sensitivitet og robusthed bevidst kan opøves og trænes. Skanderborg 18. april S Frist 14. marts 2018 Hvidovre 10. oktober H Frist 6. september 2018 Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS og Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Kr ,- Skanderborg Hvidovre

23 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD Skanderborg 15. maj 2018 Frist 10. april 2018 Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Epilepsi og udviklingshæmning På dette kursus får du en indføring i, hvordan epilepsi kommer til udtryk og behandles i forhold til mennesker med udviklingshæmning. Når du som pædagog arbejder med mennesker med udviklingshæmning, vil du ofte møde borgere, som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du skal takle borgeren, når denne har anfald, hvad du skal gøre, når anfaldet er overstået - og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at borgere med epilepsi bliver fejlvurderet, fordi man ikke er opmærksom på, at det kan være epilepsi. EFTERUDDANNELSER Efteruddannelse i neuropædagogik Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. EFTERÅR 2018, HOLD 3 SKANDERBORG Opstart: 21. august 2018 kl S Moduler i uge: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 i 2018 Frist 22. juni 2018 FORÅR 2019, HOLD 2 HVIDOVRE Opstart: 15. januar 2019 kl H Moduler i uge: 3 - se øvrige moduler på viss.dk Frist 1. december 2018 Ved Neuroteamet, VISS Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. Kr ,- Skanderborg Kr ,- Inkl. grundbog Hvidovre

24 MINIKONFERENCE MUSIK SOM PÆDAGOGISK INVITATION Minikonferencen sætter musikken ind i et videnskabeligt perspektiv med fokus på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Konferencen tager afsæt i følgende områder: Musik som overlevelsesmekanisme Musik som etnografisk tilgang Musik som læringsfacilitator Vi har altid haft musik. Musikken er en del af vores identitet og en vej til at påvirke og harmonere vores følelser. Men hvad er det egentlig, musik giver os, siden det er så vigtigt for os? Hvordan påvirker musikken vores hjerner? Hvorfor har vi opfundet musik? Meget tyder på, at vi simpelthen ikke ville kunne overleve uden musik! Opmærksomheden på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang og effektivt redskab er kommet i fokus de senere år. Men hvordan kan musik anvendes som redskab og metode i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? For mennesker med demens, (sen)hjerneskade eller vidtgående funktionsnedsættelser spiller musik både en pædagogisk og terapeutisk rolle og kan i samspil med andre metoder medvirke til at forbedre vilkårene samt øge livskvalitet og trivsel hos disse mennesker. Musik handler bl.a. om minder, sammenhold og sociale relationer. Som terapiform skaber musik et trygt rum, hvor aktiviteterne opleves som meningsfulde. Dette gælder også klangmassage, en terapiform med rødder i musikken, som er en særdeles virksom, sansestimulerende behandlingsform med stor afspændende effekt. Musik som drivkraft Musik som sansestimulerende vibrationer Musik som terapeutisk redskab Endelig er musik en metode til facilitering af læring ved at blande indlæringsstoffet med musik og humor i en balance, hvor tonen er let, men uden at emnet bliver behandlet overfladisk. Glæd dig til oplæg ved Peter Vuust, musiker og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, Aase Marie Ottesen, Postdoc ved Aalborg Universitet og Sigurd Barret, pianist, entertainer, komponist og forfatter. Du vil også få mulighed for at vælge workshops ved bl.a. Birgitte Christensen Gammeltoft, ergoterapeut, Anne Steen, musikpædagog, Tove Stenderup, lektor, ph.d.-studerende ved VIA, Lone Engsig Hvam og Mick Mandal, lærere ved STU. Skanderborg 20. september 2018 Frist 16. august 2018 Til og med den 18. juni 2018: kr ,- derefter: kr , S

25 [ Nr. [ Nr september februar ] ] Videnscenter Sølund Skanderborg KONSULENTYDELSER HOS VISS VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf , så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS. Præsentation af VISS konsulent Mit navn er Marianne Dalsgaard. Jeg er uddannet pædagog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi fra DPU og er certificeret coach. Jeg har arbejdet som specialpædagogisk konsulent i VISS siden 1. marts Hvad er din faglige baggrund? Som pædagog arbejdede jeg først på et botilbud for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, herunder mennesker med autismespektrum forstyrrelser. Dernæst fik jeg arbejde på et psykiatrisk botilbud for mennesker med psykiatriske lidelser, hvor jeg efter en tid som pædagog på stedet blev afdelingsleder. Jeg har også i en treårig periode været misbrugsbehandler. Efter at have afsluttet min cand. pæd. i pædagogisk sociologi var jeg i to år ansat i et metodeudviklingsprojekt i Blå Kors, som blev finansieret af midler fra Socialstyrelsen. Herefter var jeg konsulent i en stabsfunktion for psykiatriog handicapchefen i to kommuner. Det var stillinger med mange funktioner, såsom projektansvarlig for opstart af STU for unge med ADHD, administrator af utilsigtede hændelser og ledsageordning samt konsulent i forhold til indkomne sager om magtanvendelser, afholdelse af temadage, rådgivning, supervision, redegørelser til socialudvalget m.m. De sidste to år, inden jeg kom til VISS, var jeg konstitueret leder af et botilbud i Hedensted Kommune. Alle disse forskellige funktioner har givet mig et rigtig godt afsæt til de opgaver, jeg nu løser i VISS. Hvilke opgaver løser du i VISS? I VISS løser jeg mange forskellige typer af opgaver. Det at være specialpædagogisk konsulent i VISS er et alsidigt og meget spændende job. Der er imidlertid 2 store områder, som fylder en del, nemlig undervisning og VISO-sager, idet Landbyen Sølund er leverandør til VISO. Som VISO-specialist yder jeg neuropædagogisk udredning og rådgivning i VISO-sager. VISS udbyder kurser, efteruddannelser, temadage og arbejdspladskurser, og her er jeg en af underviserne. Derudover varetager jeg opgaver som supervision, coach- og konfliktløsningsopgaver, er med i redaktionen af vores blad, skriver artikler m.m. Hvad er din specialer og kernekompetencer? Gennem min uddannelse og erfaring som konsulent har jeg opnået en række kompetencer, der gør mig i stand at bringe de medarbejdere, jeg underviser, rådgiver eller superviserer, lidt op i helikopteren og give dem nye perspektiver på borgeren og på dem selv i forhold til deres egen kommunikation og metoder. Hvad er det mest interessante ved dit job som konsulent i VISS? Det er et svært spørgsmål at skulle udpege det mest interessante, da netop alsidigheden og mødet med mange spændende mennesker er det, der gør mit arbejde som konsulent i VISS interessant. Oplevelsen af gennem undervisning, udredning og rådgivning at kunne facilitere viden til medarbejderne og dermed være medskaber af positiv forandring for borgeren og medarbejderne giver stor meningsfuldhed og arbejdsglæde for mig. n

26 Af Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS Stress i et borgerperspektiv Mennesker med ADHD oplever at have funktionsvanskeligheder, der giver anledning til en mængde svært håndterbare situationer i dagligdagen, hvilket er en stor belastning både for dem selv og for mennesker omkring dem. Mange har en grundfølelse af stress, der både påvirker fysisk og psykisk sygdom, og som øger risikoen for nedsat livskvalitet. Arbejdshukommelsen er hos de fleste forringet, og for mange betyder dette vanskeligheder med at skabe struktur og overblik samt dårlig tidsfornemmelse, hvilket samlet set gør det svært at planlægge gøremål og dagligdagsaktiviteter.

27 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27 ADHD opstår i barndomsårene og er kendetegnet ved tre kernesymptomer: Hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Frank Laursen, der er pædagog og yder bostøtte hos voksne med ADHD mellem år i Aarhus kommune, byder mig på kaffe. I de næste timer skal vi tale om, dels hvordan han oplever, at stress kommer til udtryk i borgerens hverdag, dels hvordan han arbejder med at skabe overblik og sammenhæng i borgerens liv, så det bliver nemmere for denne at modstå stress i hverdagen. Frank, der har været ansat som bostøttemedarbejder i fem et halvt år, indleder med at fortælle, hvordan en arbejdsdag kan se ud. Nogle dage starter arbejdsdagen på kontoret og andre gange hjemme hos borgeren. Antallet af besøg kan variere, alt efter hvor mange timers bostøtte den enkelte borger er bevilget. Frank fortæller videre, at det er et kriterie, at man som udgangspunkt skal have diagnosen ADHD for at kunne modtage bostøtte fra det team, hvor han arbejder. En diagnose, som mange har fået stillet i barndommen, mens andre først får diagnosen i voksenlivet i forbindelse med, at deres børn diagnosticeres, og hvor de pludselig kan genkende sig selv i billedet. Et liv i kaos For mennesker med ADHD betyder kernesymptomerne, at man i voksenlivet fortsat vil have koncentrationsvanskeligheder. Hyperaktiviteten er mindre udtalt, men i stedet forplantes det som en indre uro og rastløshed, hvor nogle ligefrem beskriver det, som om de har en tikkende bombe indeni. Impulsiviteten viser sig ved vanskeligheder med at vente på tur, tendens til opfarenhed, og det kan være svært at udsætte egne behov. Følelsesmæssigt kan der forekomme svingninger og ustabilitet, og stemningen kan svinge fra tristhed til en løftet og nærmest manisk tilstand (Damm og Thomsen, 2007). Om det fortæller Frank, at der i handleplanen fra Myndigheden står beskrevet, hvad bostøtten skal lave. Det kan fx være postsortering, ledsagelse, samtaler og hjælp til økonomi. Men oftest kommer jeg ind til kaos. Jeg oplever en kaostilstand hos borgerne, og de virker stressede. Det hele vælter, og de kan ikke prioritere. Det bliver min opgave at sortere i kaos. Rod, uåbnede breve, elendig økonomi, triste livsomstændigheder, kontroltab og manglende overblik er blot nogle af de mange faktorer, der gør, at borgerne oplever at befinde sig i en stresstilstand, og denne stress har store konsekvenser for den pågældende borger. Det kan være oplevelse af kaos i situationer, andre uden videre ville have klaret. Som Frank udtrykker det, så kunne man jo lige hurtigt rydde op i stuen eller fjerne bunken med det beskidte tøj. Det sker bare ikke. Det virker som om, at alt hober sig op, at der vokser lag på lag af belastninger og pludselig rammes kaospunktet, hvor det hele kan være lige meget. Bægeret flyder over, og borgeren lukker mentalt ned. Smider breve ud, aflyser bostøtten eller råber op. Hvordan kommer stress til udtryk? Ved stress udsendes to stresshormoner, adrenalin og kortisol, i kroppen. Når kortisol udsendes over tid, påvirkes hippocampus, der netop har en vigtig funktion i forhold til vores hukommelse. Der er en konstant følelse af at have travlt. De har travlt. Det er jeg slet ikke i tvivl om. De gør en masse, men når ingen vegne. Der er hele tiden en følelse af at være bagud. Det stresser, og pulsen ryger op. Angst og dårlig hukommelse er mere reglen end undtagelsen. Når man ligger højt med hensyn til stress, er det ikke ualmindeligt, at man kan blive styret af sine følelser og svingende i sin affektlabilitet. Hvis affektreguleringstilstanden er nedsat, hvilket ofte ses hos mennesker med ADHD, vil der være flere situationer, hvor man oplever tab af selvkontrol. Jeg prøver som det første at lave faste aftaler med borgeren, når de starter med at modtage bostøtte hos os. Jeg prøver at holde fast i de her aftaler for at skabe en fast struktur, forklarer Frank. Den første kontakt med borgeren er yderst vigtig: Jeg prøver som det første at lave faste aftaler med borgeren, når de starter med at modtage bostøtte hos os. Jeg prøver at holde fast i de her aftaler for at skabe en fast struktur, forklarer Frank. Frank forklarer, at han ofte oplever følelsesladede udbrud, og at udtrykket kan variere hos mænd og kvinder: Jeg oplever, at kvinderne græder meget. De glemmer og slår sig selv i hovedet over det, og de bærer rundt på en følelse af ikke at slå til. Skyld og skam. De skammer sig. Mændene kan blive mere aggressive. Men fælles for dem begge er isolation og ensomhed.

28 Stress i et borgerperspektiv fortsat Frank forklarer videre, at det dårlige selvværd også kan skyldes, at der kan være manglende forståelse fra systemets side. Hvis man fx kommer for sent til et møde i børnehaven, kan det påpeges negativt over for kvinderne. Det er svært for kvinderne at planlægge og at komme ud ad døren til tiden, og det stresser at blive mødt med rullende øjne af systemet, fordi man kommer for sent. På den måde tilføres en masse stress fra omgivelserne. ADHD og stress Samtalen med Frank understreger, at der er risiko for, at mennesker med ADHD oplever kaos trods lave belastninger. Det er vigtigt at kortlægge de forskellige belastningsfaktorer, men det interessante er ligeledes, hvilke pædagogiske redskaber Frank bruger til at arbejde med stressen, således at de mennesker, han yder bostøtte hos, får en oplevelse af i højere grad at mestre eget liv. Frank indleder her med at fastslå, at respekt og ordentlighed er vigtige egenskaber. Jeg kommer ind og vejrer situationen. Jeg sætter mig ned og signalerer ro. Det har en god effekt. Jeg kan sadle om, og vi kan starte et andet sted end planlagt, hvis det er nødvendigt. Grundstenene i pædagogisk arbejde er ofte beskrevet med, at det først og fremmest handler om at forholde sig til det menneske, man sidder overfor, og dernæst til de udfordringer og den funktionsnedsættelse, som borgeren har. Den pædagogiske viden og de praktiske metoder bliver således vigtige redskaber i den daglige praksis. Om det fortæller Frank: Min ro smitter. Jeg kan udstråle ro i kaos. Der kan opstå en tro på, at vi nok skal finde ud af det sammen. Frank fortæller videre, at relationen og motivationen er be- tydningsfuld for indsatsen: Den skal kunne flytte lidt, og jeg skal se en snert af motivation. Det er nødvendigt at basere indsatser på viden om borgerens samlede tilstand og dennes behov for og ønsker om forandring. Men lige så vigtigt er den grundlæggende tilgang, der får en værdifuld betydning i samarbejdet. Om dette siger Frank: Borgerne vil gerne gøre deres bedste, men til en start kan mange ikke, selvom de gerne vil. Her viser jeg min hjælpsomhed, og jeg går gerne forrest, hvis der er behov for det. Med disse ord, der knytter sig til grundfilosofien om, at mennesker mødes ud fra en tro på, at de gør det bedste de kan, takker jeg Frank for kaffen. n Vil du vide mere Skulle denne artikel have gjort dig interesseret i at lære mere om ADHD, anbefales kurset Selvregulering og eksekutive funktioner i efteråret i Skanderborg eller som arbejdspladskursus.

29 [ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29 Litteratur: Damm, Dorte & Thomsen, Per Hove (2007): Et liv i kaos Om voksne med ADHD. Hans Reitzels Forlag. ADHD OPSTÅR I BARNDOMSÅRENE OG ER KENDETEGNET VED TRE KERNESYMPTOMER: Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet Impulsivitet Kernesymptomerne betyder, at man har svært ved at fungere i sin dagligdag. Vanskelighederne stiger i takt med krav fra omgivelserne. Vanskelighederne kan forårsage lav selvværdsfølelse og lav selvtillid, og op til 80 % af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser. Stress og belastningstilstande forværrer ofte symptomerne og funktionsniveauet. Psykinfomidt.dk

30 UDBUD 2018 Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr. Musik som meningsfulde fællesskaber Anne Steen S Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen H Opdag potentialet i stress Anne Sofie N. Christensen S Marianne Kirk Jepsen Demens og udviklingshæmning Marlene Theager S Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen og Grethe Nim S Tegn-Til-Tale begynder Birte Norlyk H Robusthed og sensitivitet Efteruddannelse i neuropædagogik - Skanderborg Marianne Kirk Jepsen Marianne Dalsgaard Neuroteam S 1.gang S Klangmassage Anne Ness S Epilepsi og udviklingshæmning Lilli Hansen S Sommerskole Anne Steen Vivi Storm Paul Misfeldt til S Tegn-Til-Tale - begynder Birte Norlyk S Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen S Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen H Minikonference: Se invitation s S Musik som pædagogisk invitation Tegn-Til-Tale - øvede Birte Norlyk H Efteruddannelse i neuropædagogik - Hvidovre Neuroteam 1.gang H

31 Sansestimulerende hjælpemidler Skab ro og tryghed og få en bedre søvn Tilmeld dig vores nyhedsmail på protac.dk Stress belaster både krop, hjerne og tanker med symptomer som søvnbesvær, fysisk uro og angst. Sansestimulerende hjælpemidler kan dæmpe symptomerne gennem dybe tryk fra de kugler, som er i alle Protacs produkter. Kuglernes tyngde og tryk stimulerer kroppens følesans og muskel-led-sans og virker tryghedsskabende og beroligende. Protac SenSit Læs faglige indlæg og hør mere om vores gratis temadage Protac Kugledynen Calm n Få et gratis konsulentbesøg af vores terapeuter n Se mere på protac.dk eller ring på Bestil via mail: viss@skanderborg.dk eller på viss.dk > Viden > Nye fagbøger RESERVÉR VISS BOG Integrativ Neuropædagogik Udkommer i 2018

32 SPÆNDENDE FREMTID I maj 2018 udkommer næste blad; glæd dig til temaet Naturen som pædagogisk rum. Modtag VISS gratis med posten fire gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på Tjek og tilmeld dig VISS efteruddannelsestilbud på Annoncér i VISS bladet VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller produkter, der er målrettet VISS målgruppe. Interesserede kan rette henvendelse til VISS. VISS viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS nyhedsmail på VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook