TEMA Naturen som pædagogisk rum

Transkript

1 Nummer 31 maj årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab TEMA Naturen som pædagogisk rum Naturen -fra nytteværdi til egenværdi Princippet om nytteværdi har historisk set været gennemgående i menneskets brug af naturen. S. 4-7 Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap De seneste års forskning har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem vores helbred og det at have adgang til grønne områder. S Et naturligt pædagogisk rum At være i pagt med naturen, at komme tæt på naturen, at leve bæredygtigt fremhæves i dag som positive afsæt for et godt liv. S UDDANNELSE I 2018 Minikonference Tegn-Til-Tale Musik som meningsfulde fællesskaber Efteruddannelser Klangmassage Neuropædagogisk introduktion Kommunikation og musik Grundlæggende medicinkursus Sanseintegration

2 Nummer 31 maj årgang INDHOLDSFORTEGNELSE Leder Naturen - fra nytteværdi til egenværdi Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap - Naturens betydning i sundhedsfremme Et naturligt pædagogisk rum UDDANNELSER VISS tilbyder Indhold Arbejdspladskurser Aktuelle uddannelser Kommunikation og musik Pædagogiske tilgange og metoder Neuropædagogik Professionskompetencer Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Efteruddannelser Minikonference: Musik som pædagogisk invitation Konsulentydelser hos VISS Udbud sommer-efterår 2018 Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne Dalsgaard Specialpædagogisk konsulent, Marlene Theager Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Deadline næste nr.: Den / Nr Årgang 12 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon / viss@skanderborg.dk / srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

3 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3 Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS FOKUS PÅ NATUREN Naturen kalder os ud under åben himmel. Men hvad bruger vi naturen til, og hvad kan den bruges til i vores arbejde med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? Når vinteren gør sine sidste krumspring, suger vi sultne solens første forårsstråler til os, og vi glemmer hurtigt den lange periode med frost, sne og sjap, grå og mørke dage. Foråret er kommet, og sommer står for døren. Naturen kalder os ud under åben himmel. Men hvad bruger vi naturen til, og hvad kan den bruges til i vores arbejde med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? I dette VISS blad sætter vi fokus på naturen som pædagogisk rum. Vi indleder med en artikel af Søren Lytzau, som sætter spørgsmålstegn ved, om naturen kan være mere end noget, vi taler om eller benytter som kulisse for gåture og snobrødsbagning. Nye studier viser således, at sker der en målbar fysiologisk og psykologisk påvirkning i positiv retning ved ophold i naturen. Det er netop det, den sidste artikel skrevet af Jette Lorenzen, illustrerer. Her inviteres du til et kig ind i, hvordan man i den daglige pædagogiske praksis i Landsbyen Sølund anvender naturen som et naturligt rum. Her er hverken psykisk eller fysisk udviklingshæmning en hindring for at være i eller bruge naturen som et rum for aktivitet eller til fordybelse og ro. Artiklerne inspirerer forhåbentlig til at mærke efter og undersøge, om vi kan bruge naturen på nye måder i vores daglige praksis. Til slut vil jeg opfordre til at se nærmere på VISS Minikonference den 20. september, hvor vi har inviteret en række fagligt kompetente oplægsholdere, som vil tale ud fra temaet Musik som invitation. Læs mere om VISS tilbud s. 13 Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab. Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook Dette underbygges af den efterfølgende artikel Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap af Dorthe Varning Poulsen, som har forsket i sammenhængen mellem naturen og menneskers sundhed. Det viser sig, at der er en tæt sammenhæng mellem menneskers helbred og adgang til grønne områder. I artiklen præsenteres nogle af de muligheder og barriere, der er for mennesker med bevægelseshandicap ift. at bruge naturen. Som pædagoger har vi en særlig rolle i at gøre borgerne aktivt deltagende i tilrettelæggelsen af aktiviteterne. Vi har fx følgende hovedoplægsholdere: Peter Vuust, som kombinerer hjerneforskning med musik, Aase Marie Ottesen, som forsker i musik som kommunikativ interventionsform og endelig Sigurd Barret, som både er orkesterleder og foredragsholder, og som har lavet diverse tv-programmer. Derudover kan man vælge mellem fire fængende oplæg, hvoraf et par stykker har karakter af workshop. Se mere på God læselyst! Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab

4 Af Søren Lytzau, fysioterapeut og kandidat i pædagogisk sociologi NATUREN -fra nytteværdi til egenværdi Sneen dækker jorden som et blødt hvidt tæppe, og foran os falder bakken stejlt ned mod søen. Pludseligt brydes stilheden af vild jubel, da den første med god fart og sneen flyvende om ørerne drøner ned ad bakken på en blå bobslæde. Snart følger flere efter, og tiden forsvinder hurtigt, mens sneen efterhånden slides af den stejle bakke.

5 [ Nr. 28 september [ Nr. 31 maj ] ] Videnscenter Skanderborg Sølund Skanderborg Sølund 5 5 Indledende beskrivelse er blot ét af utallige eksempler på, hvordan naturen dagligt benyttes som ramme og rum for mangfoldige pædagogiske aktiviteter. Ofte er det aktiviteten, som driver os ud i de grønne, hvide eller blå omgivelser, og naturen beskrives også ofte som et rekreativt miljø med fokus på fritid og fornøjelse, og således har de fleste pædagoger nok mødt fordommen om, at en tur i skoven eller ved stranden reelt set ikke kan betragtes som et stykke pædagogiske arbejde. Medmindre der er koblet en aktivitet på, og gerne en aktivitet som indgår i pædagogiske læreplaner eller handleplaner, og brugen af naturen skal dermed forsvares ud fra princippet om nytteværdi. positiv effekt af aktiviteter i naturskabte omgivelser. Således konkluderer flere empiriske studier, at mennesker, der færdes gennem længere tid i naturen, vil føle afslappethed og ro, men også at den generelle effekt af fysisk træning er større, når den foregår i naturen end for eksempel i et træningscenter. Disse studier beskæftiger sig med terapi og træning, men spørgsmålet er, om man også kan opnå en større effekt af pædagogiske interventioner, når disse henlægges til naturen. Det er endnu begrænset, hvor meget der er forsket i betydningen af naturen som ramme for pædagogisk arbejde, og af samme grund henvises ofte til de sundhedsfremmende effekter af ophold og træning i naturen. Dette kan synes bemærkelsesværdigt med tanke på, at den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau allerede i 1762 i opdragelsesromanen Émile, fremsatte synspunkter om blandt andet naturen som grundlæggende element i det pædagogiske arbejde, hvilket gjorde, at han måtte flygte fra Frankrig, hvor han boede, for at undgå at blive arresteret og fængslet. Rousseau advokerede ikke for, at mennesket skulle vende tilbage til tidligere tiders barske liv i naturen, men for den værdi et liv tæt på naturen repræsenterede som modsætning til det civiliserede liv i byerne. Dermed kan Rousseau betragtes som den første, der beskrev naturen som pædagogisk rum. Naturen som pædagogisk rum Siden har mange af hans ideer og synspunkter fundet anvendelse i både pædagogisk filosofi, men også helt ud i den pædagogiske praksis, og ideen om naturen som grundlæggende element i det pædagogiske arbejde udgør fundamentet for de natur- og skovbørnehaver, som siden 1990 erne er blevet etableret i Danmark efter inspiration fra blandt andet Norge, Sverige og Tyskland. Empiriske undersøgelser af børn fra henholdsvis normale børnehaver og skovbørnehaver viser, at børnene i sidstnævnte ofte er mere selvstændige og selvhjulpne, hvilket til dels forklares med de rammer og udfordringer, som naturen kan tilbyde, men også med den form for pædagogik som udøves i denne form for institutioner. Der er tale om en pædagogik, der ofte er inspireret af Rousseau, men også af blandt andet Friedrich Fröbel og Sofie Rifbjerg, der begge kan betegnes som reformpædagoger med fokus på plads til naturlig udvikling og ikke den tidligere omtalte nytteværdi. I Japan anvendes Shinrin-yoku, der er oversat til forest bathing på engelsk, og som på mange måder minder om det oldnordiske begreb udesidning, hvor længerevarende ophold i naturen benyttes til fordybelse og genfindelse af fysisk og mental ro. Princippet om nytteværdi har historisk set været gennemgående i menneskets brug af naturen, og er fortsat udpræget i den angelsaksiske tradition for det, man kan kalde moderne friluftsliv. Traditionelt har naturen været et sted, hvor mennesker arbejdede for at skaffe mad og byggematerialer, og helt frem til 1800-tallet var naturen noget, som skulle betvinges og skabe nytte. I løbet af 1800-tallet begyndte en mere romantisk forståelse for naturen at tage form, og naturen begyndte at blive brugt til nogle af de rekreative formål, som vi også ser i dag. Naturen begyndte med andre ord at få en egenværdi, som dog fortsat i mange sammenhænge blev knyttet til nytteværdi også, hvilket etableringen af forskellige kursteder og anstalter i naturskønne omgivelser afspejler. Naturen blev et rum for terapi og behandling, og de seneste årtiers forskning i brugen af natur i relation til både generel sundhedsfremme og specifikke diagnoser som ADHD og PTSD, påviser da også en På det pædagogiske specialområde benyttes naturen ofte som ramme for aktiviteter, og med udgangspunkt i teorien om det fælles tredje kan naturen naturligvis anvendes på linje med andre objekter ved at fungere som middel til at opnå et mål, for eksempel relationsdannelse, gennem samtale om et fælles emne. Dette er udtryk for en klassisk tænkning i det pædagogiske felt, men spørgsmålet er, om naturen kan være mere end noget, vi taler om eller benytter som kulisse for gåture og snobrødsbagning. Som nye studier viser, sker der en målbar fysiologisk og psykologisk påvirkning i positiv retning ved ophold i naturen. I Japan anvendes Shinrin-yoku, der er oversat til forest bathing på engelsk, og som på mange måder minder om det oldnordiske begreb udesidning, hvor længerevarende ophold i naturen benyttes til fordybelse og genfindelse af fysisk og mental ro.

6 Naturen - fra nytteværdi til egenværdi fortsat Noget tyder altså på, at effekten af natur ligger i den egenværdi, den repræsenterer, og dermed ikke nødvendigvis i, hvilke forskellige pædagogiske og didaktiske overvejelser vi tager med ud i den, selvom disse naturligvis kan fungere understøttende og skabe forudsætningen for, at vi kommer derud. Selvom vi har opholdt os i og benyttet naturen, siden vi rejste os på to ben, så er vores viden om effekten af natur fysiologisk og psykologisk fortsat sparsom. Når det kommer til den pædagogiske anvendelse af natur, er vores viden endnu mindre, men med en stigende interesse for brugen af natur som andet end et rum for udøvelse af fritidsinteresser, vil kommende empiriske studier forhåbentligt gøre os klogere og føre til udviklingen af nye pædagogiske teorier med udgangspunkt i naturens egenværdi. n Litteratur: Hug, S. M., Hartig, T., Hansmann, R., Seeland, K. & Hornung, R. (2009). Restorative qualities of indoor and outdoor exercise enviroments as predictors of exercise frequency. Health & Place, 15, Nilsson, K., Sangster, M., Gallis, C., Hartig, T., de Vries, S., Seeland, K. & Schipperijin, J. (2011). Forests, trees and human health. Springer, Dordrecht. Park, B., Tsunetsugu, Y., Kasetani, T., Kagawa, T. & Miyazaki, Y. (2010). The physiological effects of Shinrin-yoku (taking in the forest atmosphere or forest bathing): evidence from field experiments in 24 forests across Japan. Enviromental Health and Preventive Medicine. 2010; 15(1): Stigsdotter, U. K., Ekholm, O., Schipperijin, J., Toftager, M., Kamper-Jørgensen, F. & Randrup T. B. (2010). Health promoting outdoor enviroments Associations between green space, and health, health-related quality of life stress based on a Danish national representative survey. Scandinavian Journal of Public Health, årgang 38, nummer 4, s

7 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7 Naturen blev et rum for terapi og behandling, og de seneste årtiers forskning i brugen af natur i relation til både generel sundhedsfremme og specifikke diagnoser som ADHD og PTSD påviser da også en positiv effekt af aktiviteter i naturskabte omgivelser.

8 Af Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, master i idræt og velfærd, Ph.d. MERE NATUR FOR MENNESKER - Naturens betydning i sundhedsfremme

9 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 MED BEVÆGELSESHANDICAP De seneste års forskning har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem vores helbred og det at have adgang til grønne områder. Ophold i naturen kan virke stressreducerende; vores blodtryk og niveau af stresshormoner falder, når vi mærker roen i naturen og fascination over det, vi sanser. Lydene fra bladene i vinden, bølgerne mod stranden, en fugl der flyver over himlen eller duften af muld påvirker vores fysiske og mentale velvære. Undersøgelser af den generelle befolkning viser, at de, der bor tættere på grønne områder, er bedre til at komme ud, ligesom der også er en sammenhæng mellem afstanden til grønne områder, og hvor fysisk aktive vi er: Vi bruger de grønne områder til at dyrke motion i det fri. Men en ting er, hvordan det generelle billede af befolkningen ser ud. Hvad er status for de mennesker, der har fysiske begrænsninger, som gør, at de kan være afhængige af hjælpere for at komme ud, eller at adgangen til de grønne områder er tilpasset hjælpemidler? I undersøgelsens første del viser tallene en tydelig sammenhæng mellem hyppigheden af besøg i naturmiljøer og helbredsrelateret livskvalitet både for personer med bevægelseshandicap og for den generelle befolkning. De, der besøger naturmiljøer mest, har også bedre livskvalitet, end dem der besøger disse områder sjældnere. Desværre viser tallene også, at mennesker med bevægelseshandicap har væsentligt ringere livskvalitet i forhold til den generelle befolkning. DORTHE VARNING POULSEN... har i mange år har arbejdet som fysioterapeut og underviser på Fysioterapeutuddannelsen; har en master i Idræt og Velfærd og har arbejdet med træning og rehabilitering i naturen for en række målgrupper; blev efter sin Ph.d., som undersøgte betydningen af naturbaseret terapi til soldater med PTSD, ansat på Københavns Universitet som forsker i sammenhænge mellem naturen og menneskers sundhed og fungerer som studieleder på masteruddannelsen i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Hvordan bruges naturen? I den generelle befolkning udgør den Undersøgelsen består af to dele: Først andel, der bor længere end 1 km fra analyseres data fra SUSY-undersøgelserne, som er Statens Institut for bruger naturen, 6,9%, mens andelen naturområder og sjældent eller aldrig Folkesundheds undersøgelser af befolkningens sundhed. Den anden del cap udgør 30,6 %. Der kan være mange for mennesker med bevægelseshandi- af undersøgelsen består af interviews årsager til dette, og her kan den kvalitative del af undersøgelsen pege på nogle med 24 personer af begge køn i alderen 12 til 68 år. Der var både deltagere, som forklaringer. var født med handicap, deltagere med erhvervet handicap og deltagere, som langsomt blev svækket af aldersrelaterede sygdomme. Følelse af frihed i naturen Alle deltagerne i undersøgelsen bruger naturen i en eller anden grad. Det, der er fælles for alle deltagere i undersøgelsen, er nærheden til naturen. Man skal kunne komme så tæt på, at man kan sanse naturens elementer og få oplevelser. Derfor har den mere frie og uspolerede natur som skov og hav en særlig tiltrækning. For både unge og ældre er det at kunne interagere med naturen og være aktivt deltagende, som fx at plukke eller samle naturting, mærke en træstamme eller få fødderne i vand, noget helt særligt. Også det sociale samvær i naturen fremhæves både med familie og venner, men også for dem, der havde faste hjælpere. Den fælles oplevelse i naturen gav deltagerne en oplevelse af at være lige på tværs af fysisk formåen. Barrierer for at komme ud i naturen For en del af deltagerne var det ikke blot et spørgsmål om at have lyst til at komme ud i naturen. At være afhængig af andres hjælp kan kræve mere tilrettelæggelse og resultere i mindre spontanitet. Et gennemgående tema i relation til barrierer er de fysiske barrierer i miljøet. Det er forhold som manglende adgang til handicapparkering og toiletter (som ofte lykkes i vintersæsonen), trapper, stiernes belægning og hældning, som kan ødelægge en planlagt tur.

10 Mere natur for mennesker med bevægelseshandicap fortsat For de yngre deltagere i undersøgelsen var det at blive gloet på også en barriere, mens de ældre er optaget af risikosituationer: Er der bænke, så man kan hvile sig? Er området vedligeholdt, så man kan komme rundt og ikke sidder fast i mudder? Deltagerne søger både adgang til fri, uberørt natur med sikre fysiske forhold som sikkert underlag, og ikke mindst balance mellem lysten til den uspolerede natur og trygheden i at kunne overskue området og vide, at det er trygt at færdes i naturen. Præferencer for naturmiljøer afhænger af graden af bevægelseshandicap Vi fandt en forskel i, hvilke naturmiljøer man foretrækker blandt de af deltagerne, der fra fødslen har siddet i kørestol, og de, der senere i livet eller over tid har oplevet bevægelsesindskrænkninger. Den første gruppe deltagere beskrev en glæde ved at bruge de grønne områder, der var omkring deres bolig. Den anden gruppe beskrev et stort savn efter frit at kunne bevæge sig rundt i rigtig natur og efter de positive værdier, der var forbundet med naturoplevelserne. Fagpersonernes brug af naturen sammen med borgerne Borgere med bevægelseshandicap har ofte kontakt med en række fagprofessionelle i deres dagligdag: Pædagoger, handicaphjælpere, Social- og sundhedshjælpere, ergo- og fysioterapeuter og naturvejledere. I interviews med disse kommer især 3 temaer op: 1. Mangel på tid til at organisere og gennemføre ture i naturen 2. Mangel på egne færdigheder og erfaring med naturen 3. Mangel på motivation hos borgerne Mangel på tid kan måske imødekommes gennem struktur og planlægning. Det nødvendige udstyr skal være klart, så man ikke bruger tid på at finde det frem. Området, man skal ud i, skal helst være kendt af hjælperne og undersøgt på nettet, så man ved, at der er p-plads, toiletforhold mv. Samtalen om, hvad der gør det til en god naturoplevelse, kan være vigtig; og her spiller de professionelles egne erfaringer og brug af naturen en rolle. De interviewede fremhævede vigtigheden af selv at have interesse for at bruge naturen. Men det er ikke nok: Genoptræning, naturoplevelser eller pædagogiske aktiviteter i naturen kræver særlige kompetencer af de professionelle. Der findes generelt for få uddannelsestilbud inden for dette felt. Det sidste punkt, de professionelle trækker frem, er borgernes motivation. De fremhæver, at de bevægelseshandicappede (særligt den gruppe, der er født med et handicap) har været pakket ind i vat og kan være svære at motivere for lidt mere vilde naturoplevelser. Professionelle tilgange til brug af naturen Formålet med at tage ud i naturen er selvsagt afhængigt af det faglige perspektiv. For fysioterapeuten udgør naturen et særligt træningsmiljø, der konstant er foranderligt. Samtidig kan der være en stor overførselsværdi for borgeren; når der trænes i et udfordrende miljø med fysioterapeuten, er det lettere at gå ud på egen hånd i det nærliggende grønne område. Samme overførselsværdi kan erhverves gennem ergoterapeutiske aktiviteter, der knytter an til borgerens liv, og som kan udvides ved at bruge have- og naturaktiviteter. Pædagoger har en særlig rolle, fordi de ofte bruger meget tid med den del af borgerne, der har et større behov for hjælp. Her kan en særlig udfordring ligge i at gøre bevægelseshandicappede aktivt deltagende i de tilrettelagte aktiviteter, frem for at de blot er til stede og betragter andre være aktive. Her spiller balancen mellem tryghed og udfordring i brugen af naturen en stor rolle. Et godt kendskab til borgerens ressourcer og begrænsninger har stor betydning for at undgå negative oplevelser. De sanseoplevelser, naturen kan byde på, kan skabe glæde og sammenhængskraft. At lytte til og lære bestemte fuglestemmer at kende om foråret. At være med til at bygge fuglekasser og sætte dem op og se blåmejserne flytte ind og få unger. At lave fuglekugler om efteråret og hænge op på grene. Dette er eksempler på naturaktiviteter, der vækker ens omsorg og positive følelser. At samle kastanjer, grene med efterårsfarver og mos og arrangere det i fade eller vaser, at så grønsagsfrø og se det komme op, plukke tomater fra planten og lave salat kan vække kreativiteten og glæden ved at skabe. Det kan synes banalt, men det er velunderbygget videnskabeligt, at det at skabe relationer med naturen bidrager til vores fysiske og mentale sundhed. Vores hjerne påvirkes, så stresshormonerne falder, og immunforsvaret styrkes. Rapporten Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap er udarbejdet på baggrund af en interviewundersøgelse af fagprofessionelle og brugeres oplevelse af naturens betydning. Undersøgelsen viser, hvilke barrierer og motiver mennesker med bevægelseshandicap har i forhold til at bruge naturen, hvor mange og hvem med bevægelseshandicap der bruger naturmiljøer, ligesom der ses på sammenhæng mellem brug af naturen og fysisk, mentalt og social sundhed. Visioner for fremtiden Naturen kan få stor betydning for vores fysiske, sociale og mentale sundhed, hvis vi giver den plads. Derfor må tilgængeligheden til naturoplevelser sikres for alle. For bevægelseshandicappede, der i større og mindre grad er afhængig af andres hjælp for at komme ud i naturen, kommer fagpersoners viden, interesse og prioritering til at spille en stor rolle. n

11 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 11 Rapporten: Sundhedsfremmende natur for mennesker med bevægelseshandicap kan bidrage med viden og forhåbentligt også et politisk incitament til at igangsætte initiativer, som kan give borgere med bevægelseshandicap bedre muligheder for at bruge naturen.

12

13 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2018 i form af kurser, efteruddannelser og en minikonference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder efteruddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Når du deltager på VISS kurser, temadage og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage. Arbejdspladskurser VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s Supervision, faglig sparring eller rådgivning Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 25. Har du ønsker eller idéer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS viden i fællesskab INDHOLDSFORTEGNELSE VISS tilbyder Arbejdspladskurser AKTUELLE UDDANNELSER Kommunikation og musik Pædagogiske tilgange og metoder Neuropædagogik Professionskompetencer Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Efteruddannelser Minikonference Konsulentydelser

14 ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til jer Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet. Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,- kr. pr. dag, plus transport og køretid. Har I spørgsmål, eller ønsker I at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside

15 Se hvilke temaer vi tilbyder [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 15

16 ARBEJDSPLADSKURSER: HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Neuropædagogisk introduktion eller Sanseintegration Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professio- nelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF) Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Kommunikation og musik I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som meningsfulde fællesskaber Problemskabende adfærd Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning Professionskompetencer Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være mere praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicin, Forflytningskursus

17 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 17 Eksempler på arbejdspladskurser Nedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser. Søger du noget andet, kan du finde flere på Demens og udviklingshæmning Når mennesker, der i udgangspunkt har nedsatte kognitive funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles krav til en løbende justering af den pædagogiske indsats. På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og trivsel på trods af demensens regredierende karakter. Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Introduktion til Gentle Teaching Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gentle Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan benytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi, hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder. Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS VI ANBEFALER VISS Der er begyndt at dukke borgere op hist og pist med demens, og vi manglede simpelthen viden om området. Vi kontaktede derfor VISS og bestilte et arbejdspladskursus. Kurset var super godt bygget op, med en tydelig kobling til praksis. Ved selv at være med til at designe kurset får man et langt større udbytte og slipper for alt det irrelevante. Alt i alt var det et hammer godt kursus! (Aktivitetscentret Bøgeskovgård) Vi ringede til VISS for at få en opfølgning på et tidligere kursus i Neuropædagogik. Vi snakkede med VISS konsulenter og fik skræddersyet kurset, så det fik det helt rigtige fokus for os. Vi fik et meget inspirerende kursus, som blev formidlet på en god måde. (Skærvebo) Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale. Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Jeg bød ind på kurset, da vores leder lagde det op, og fik lov at komme afsted. Konsulenterne havde helt styr på det der med hjernen. Det første modul var meget teoretisk og faktaorienteret, men efterfølgende fik vi via spørgeskemaer koblet det til vores egne borgere og vores hverdag, og det var super godt. Vi fik noget, vi kunne tage med hjem og bruge direkte i dagligdagen. Alt i alt et rigtig godt kursus. (Mariager)

18 Aktuelle uddannelser 2018 KOMMUNIKATION OG MUSIK Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale. Skanderborg 28. august 2018 Frist 24. juli S Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Tegn-Til-Tale, øvede På dette kursus bygger du videre på de færdigheder, du allerede har i brugen af Tegn-Til-Tale. Denne viderebygning foregår i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Hvidovre 25. september H Frist 21. august 2018 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver en udvidet og mere præcis brug af Tegn- Til-Tale klarere kommunikation og mere nuanceret samvær og dermed øget livskvalitet for borgeren.

19 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19 KOMMUNIKATION OG MUSIK Jeg-støttende samtaler På dette kursus får du indsigt i brugen af jeg-støttende samtaler som en metode til understøttelse af borgeren i at finde egne ressourcer, komme i kontakt med og håndtere egne følelser og få øget selvforståelse. Mange borgere har nemlig behov for støtte til dette. I den jeg-støttende samtale er det også nødvendigt, at du arbejder med din egen kommunikation og personlighed, så du kan levere høj faglighed under en jeg-støttende samtale eller i nærvær med borgeren. Der vil således være lige så meget fokus på, hvordan du tackler dine egne som borgerens udfordringer. Skanderborg 9. oktober 2018 Frist 4. september 2018 Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Vil du udvikle dig selv og din faglighed og tør du så er dette kursus lige noget for dig! PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Skanderborg 25. oktober S Skanderborg 27. september S Frist 20. september 2018 Frist 23. august 2018 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Kr ,- Livshistorier og udviklingshæmning På dette kursus får du mulighed for at blive fortrolig med nogle af de metoder og værktøjer, du kan bruge for at arbejde aktivt med livshistorier som et pædagogisk redskab i forhold til fx borgere med kommunikations- og hukommelsesvanskeligheder. Vi har alle en livshistorie, det er vores essens, vores identitet og vores livsnerve. Livshistoriefortælling handler om at finde sin egen stemme og blive ejer af egen historie og dermed eget liv. Livshistorier kan bidrage til en øget selvforståelse, bevidsthed og sansning af, hvem er jeg. Derudover beriger borgernes livshistorier også organisationer, personaler, pårørende og frivillige, der netop via livsfortællingerne kan opnår samme øgede indsigt i og forståelse af borgeren, og dermed måske forandre forståelse for borgeren og af borgerens adfærd? Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse På dette kursus får du redskaber og metoder til at forebygge og afværge konfliktoptrapning i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Du får hjælp til at forstå konfliktudvikling og håndtere konflikter, der kan opstå i det pædagogiske arbejde på grund af begrænset viden om eller forståelse for de udfordringer, som mennesker med funktionsnedsættelser møder i hverdagen. Det er nemlig som oftest, når vi ikke forstår baggrunden for adfærden, at problemerne opstår, og konflikter udvikles, og her har du som pædagogisk medarbejder nøglen til forandring!

20 Aktuelle uddannelser 2018 NEUROPÆDAGOGIK Introduktion til neuropædagogik På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Skanderborg november 2018 Frist 2. oktober 2018 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Hvidovre september 2018 Frist 31. juli 2018 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Skanderborg Kr ,- Hvidovre S H Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til sensoriske profiler og snoezelen. Skanderborg august 2018 Frist 24. juli 2018 Ved Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Skanderborg S

21 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21 NEUROPÆDAGOGIK Hvidovre 14. november 2018 Frist 10. oktober 2018 Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , H Demens og udviklingshæmning På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens. Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen. Selvregulering og eksekutive funktioner På dette kursus får du indsigt i betydningen af velfungerende eksekutive funktioner for selvregulering hos borgere med nedsat funktionsevne. Vores samfund er i dag præget af stor kompleksitet, og dette øger nødvendigheden af at have velfungerende eksekutive funktioner. Eksekutive vanskeligheder kan være både generelle og mere specifikke. Uanset graden af vanskeligheder kan det påvirke en borgers hverdag markant. Skanderborg 23. oktober 2018 Frist 18. september 2018 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr , S Eksekutive vanskeligheder er svære at få øje på. Ofte misforstås symptomerne og kategoriseres som andre tilstande, som fx nedsat kognitivt funktionsniveau, angst, depression, tvangspræget adfærd og misbrug. På kurset får du redskaber til at identificere symptomer på eksekutive vanskeligheder.

22 Aktuelle uddannelser 2018 PROFESSIONSKOMPETENCER Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger. Skanderborg november S Frist 8. oktober 2018 Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri, Landsbyen Sølund Kr ,- Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset. Skanderborg 23. august S Frist 9. juli 2018 Ved Asgerbo Persson, professionsbachelor i sundhedskommunikation, certificeret sexolog. Hvidovre 11. oktober H Frist 6. september 2018 Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard, specialpædagogiske konsulenter, VISS Kr ,- Kr ,- Seksualitet og udviklingshæmning På dette kursus får du råd og vejledning om, hvordan du kan håndtere og kommunikere med mennesker med kognitive og psykiske udfordringer, der også har en seksualitet og seksuelle behov, som de måske ikke selv kan forløse, eller som kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Noget af det, der forventes af dig er, at du viser respekt, tolerance, empati og omsorg i samspilsrelationer. Robusthed og sensitivitet På dette kursus får du redskaber til at arbejde med robusthed og sensitivitet. Robusthed skal ikke betragtes som det modsatte af sensitivitet eller kontakt til egen skrøbelighed. Sensitiv kontakt og nærvær i relationen er derimod en forudsætning for psykisk robusthed og godt pædagogisk relationsarbejde. På kurset lærer du om, hvordan sensitivitet og robusthed bevidst kan opøves og trænes. Men hvordan gør man så lige det, når det drejer som om andre menneskers seksualitet? Hvilke udfordringer skaber det fagligt og personligt? Hvad har du pligt til, hvad er forbudt, hvad er dine rettigheder? Og sidst, men ikke mindst, hvordan griber du det an i praksis? Det er nogle af de spørgsmål vi vil søge svar på så du er bedre klædt på til at håndtere borgernes seksualitet på en måde, der tager vare på både dem og dig.

23 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23 UDVIKLINGSFORSTYRRELSER & PSYKIATRISKE LIDELSER Skanderborg november 2018 Frist 16. oktober 2018 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS S Skanderborg 1. november S Frist 27. september 2018 Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard, specialpædagogiske konsulenter, VISS Kr ,- Kr ,- Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF) På dette kursus får du en teoretisk og praksisnær viden om de sansemæssige udfordringer, mennesker med autisme oplever. Arbejder du med mennesker med autisme, der ofte oplever verden omkring sig som usammenhængende, forvirrende, frustrerende og uden mening, giver dette kursus en grundig kobling mellem teori og praksis. Endvidere introduceres du til anvendelige redskaber i hverdagen i din pædagogiske kontekst. Relationsforstyrrelser og udviklingshæmning På dette kursus får du en teoretisk indføring i området neuroaffektiv udvikling. Samtidig får du praktiske anvisninger til, hvordan det er muligt at støtte en borger med udviklingshæmning og relationsforstyrrelser, og hvordan du kan håndtere de konflikter og dilemmaer, der kan opstå i arbejdet. Mange mennesker med udviklingshæmning viser tegn på relationsforstyrrelser, der kan komme til udtryk gennem et ureguleret følelsessystem og problemskabende adfærd af forskellig art. Dette kan skyldes forskellige former for svigt tidligere i livet. De tidlige erfaringer præger udviklingen både på et psykologisk og neurofysiologisk niveau, hvilket er med til at skabe fundamentet for de senere mellemmenneskelige relationer. EFTERUDDANNELSER Efteruddannelse i neuropædagogik Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. EFTERÅR 2018, HOLD 3 SKANDERBORG Opstart: 21. august 2018 kl Moduler i uge: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 i 2018 Frist 22. juni 2018 FORÅR 2019, HOLD 2 HVIDOVRE Opstart: 15. januar 2019 kl Moduler i uge: 3, 6, 9, 12, 15, 21, 41 i 2019 Frist 1. december 2018 Ved Neuroteamet, VISS Kr ,- Skanderborg S H Kr ,- Hvidovre, inkl. grundbog

24 MINIKONFERENCE MUSIK SOM PÆDAGOGISK INVITATION Minikonferencen sætter musikken ind i et videnskabeligt perspektiv med fokus på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Konferencen tager afsæt i følgende områder: Musik som overlevelsesmekanisme Musik som etnografisk tilgang Musik som læringsfacilitator Vi har altid haft musik. Musikken er en del af vores identitet og en vej til at påvirke og harmonere vores følelser. Men hvad er det egentlig, musik giver os, siden det er så vigtigt for os? Hvordan påvirker musikken vores hjerner? Hvorfor har vi opfundet musik? Meget tyder på, at vi simpelthen ikke ville kunne overleve uden musik! Opmærksomheden på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang og effektivt redskab er kommet i fokus de senere år. Men hvordan kan musik anvendes som redskab og metode i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? For mennesker med demens, (sen)hjerneskade eller vidtgående funktionsnedsættelser spiller musik både en pædagogisk og terapeutisk rolle og kan i samspil med andre metoder medvirke til at forbedre vilkårene samt øge livskvalitet og trivsel hos disse mennesker. Musik handler bl.a. om minder, sammenhold og sociale relationer. Som terapiform skaber musik et trygt rum, hvor aktiviteterne opleves som meningsfulde. Dette gælder også klangmassage, en terapiform med rødder i musikken, som er en særdeles virksom, sansestimulerende behandlingsform med stor afspændende effekt. Musik som drivkraft Musik som sansestimulerende vibrationer Musik som terapeutisk redskab Endelig er musik en metode til facilitering af læring ved at blande indlæringsstoffet med musik og humor i en balance, hvor tonen er let, men uden at emnet bliver behandlet overfladisk. Glæd dig til oplæg ved Peter Vuust, musiker og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, Aase Marie Ottesen, Postdoc ved Aalborg Universitet og Sigurd Barret, pianist, entertainer, komponist og forfatter. Du vil også få mulighed for at vælge workshops ved bl.a. Birgitte Christensen Gammeltoft, ergoterapeut, Anne Steen, musikpædagog, Tove Stenderup, lektor, ph.d.-studerende ved VIA, Lone Engsig Hvam og Mick Mandal, lærere ved STU. Skanderborg 20. september 2018 Frist 16. august 2018 Til og med den 18. juni 2018: kr ,- derefter: kr , S

25 [ Nr. 28 [ Nr. september 31 maj ] ] Videnscenter Sølund Skanderborg KONSULENTYDELSER HOS VISS VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer, som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf , så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS: Præsentation af VISS konsulent Mit navn er Christina Gundgaard Pedersen. Jeg er autoriseret psykolog med en ph.d. i sundhedspsykologi. Jeg har endvidere en 3-årig terapeutisk efteruddannelse i somatisk psykologi (herunder kropsterapi) og afslutter den 3-årige kliniske specialistgrad som sundhedspsykolog i efteråret Jeg blev ansat som psykologisk konsulent i VISS og Landsbyen Sølund i marts Hvad er din faglige baggrund? Mit arbejdsområde dækker psykologiens hovedfagfelter klinisk psykologi, organisationspsykologi og pædagogisk psykologi med speciale i sundhedspsykologi. Sundhedspsykologien er en disciplin, der beskæftiger sig med fremmelse og bevarelse af fysisk og psykisk sundhed, og som praktiseres både i forhold til den enkelte og på organisationsniveau. Sundhedspsykologien beskæftiger sig endvidere med betydningen af psykosociale faktorer for sundhed og sygdom samt psykosociale følgevirkninger af sygdom. Inden for det kliniske område beskæftiger jeg mig med terapi og neuropsykologiske udredninger af unge og voksne, herunder ofte mennesker med forskellig grad af intellektuel funktionsnedsættelse, psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Organisationspsykologisk og pædagogisk psykologisk beskæftiger jeg mig med supervision, rådgivning, forandringsprocesser og undervisning. Herudover arbejder jeg med forskningsrelaterede opgaver samt formidling af forskningsbaseret viden. Jeg søger i mit arbejde at skabe stemninger, der bidrager til nærvær og trygge forandringsprocesser samt et grundigt og tillidsfuldt udrednings-, supervisions- og terapiarbejde. Hvilke opgaver løser du i VISS? Som VISO-specialist udfører jeg neuropsykologiske udredningsopgaver inden for kognition, personlighed, psykiatri og sundhed. Derudover udfører jeg supervision og samtaler både individuelt og i grupper, blandet andet med fokus på stressforebyggelse og håndtering. Jeg underviser aktuelt i, hvordan man som fagperson tager vare på sig selv i relationsarbejdet, samt på Gentle Teaching (GT) mentoruddannelsen i Landsbyen Sølund. Jeg arbejder desuden med praksisnær evaluering samt skriftlig og mundtlig formidling, herunder aktuelt bogskrivning. Hvad er dine specialer eller kernekompetencer? Mine kernekompetencer ligger inden for helhedsorienterede neuropsykologiske udredninger i forhold til komplekse problemstillinger samt rådgivning og supervision i den forbindelse. Klinisk arbejder jeg primært ud fra en eklektisk tilgang med inddragelse af relevante redskaber og teknikker fra mange psykoterapeutiske retninger, men jeg har speciale i en kropsterapeutisk tilgang. Herudover ligger mine kernekompetencer inden for praksisnær evaluering og forskning samt formidling på forskellige niveauer heraf. Det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS? Der er mange interessante, udfordrende og afvekslende aspekter ved arbejdet på VISS, fx de yderst specialiserede problemstillinger, der opstår på et bosted som Sølund, og som jeg endvidere møder rundt om i landet som VISO-konsulent samt udvikling og implementering af nye tiltag, der kan fremme trivsel blandt medarbejdere og beboere og bidrage til øget faglighed. Jeg har stor glæde af at arbejde sammen med så mange dygtige, varme og opfindsomme fagpersoner, som jeg møder i min dagligdag, både som kollega og som supervisor. n

26 Af Jette Lorenzen, leder af VISS ET NATURLIGT PÆDAGOGISK RUM

27 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27 At være i pagt med naturen, at komme tæt på naturen, at leve bæredygtigt fremhæves i dag som positive afsæt for et godt liv. I medierne præsenteres vi for et utal af eksempler på, hvordan man kan overleve i fri natur eller eksempelvis tilberede mad i naturen. Men hvilke muligheder har borgere med handicap for at bruge naturen som et naturligt rum i hverdagen? Jeg er taget på en tur rundt i Landsbyen Sølund for at snakke med borgere og medarbejdere om det at bruge naturen som et naturligt og pædagogisk rum. Landsbyen Sølund ligger placeret i et smukt naturområde med skove, stier, søer og et rigt dyreliv, hvorfor der er rig mulighed for at benytte den natur, der ligger lige uden for vinduerne. Samling om bålet Mit første stop er ved Beboernes hus, som er et aktivitetstilbud til borgerne. Huset summer af liv med mange spændende kreative aktiviteter som musik, leg, hygge, fællesspisning og meget mere. Men vi skal ikke være inde, for hver tirsdag bliver der kaldt til samling om bålet. Bålet repræsenterer historisk set et samlingspunkt, hvor husets beboere samledes efter en lang dag til spisning, hygge og fortællinger om dagens bedrifter fx på jagtmarken. Denne formiddag er det således også den gode historie, fællessang og lidt koldt eller varmt til ganen, der er omdrejningspunktet for os, der sidder rundt om bålet på havestole beklædt med fåreskind og tilbud om et varmt tæppe. Når vi sidder der, er vi ligeværdige, vi byder hver især ind med det, vi kan, og bidrager derfor til det fællesskab, vi er en del af. Bålet bliver det fælles tredje, vi kan mødes om, sangene og fortællingerne bliver det, der binder det hele sammen. Lene Bay, der er kulturmedarbejder, gør bålfadet klar, rundt om fadet opstilles stole, som beklædes med lammeskind og et tilhørende tæppe pr. stol. Sanne Dudoret, som også arbejder med udeaktiviteter, henter sin ukulele, og snart dukker beboerne op: Solveig, Daniel, Gitte, Amanda og Ole. Mens vi finder vores pladser, går snakken livligt. Solveig er tydeligt tilfreds med at komme ud og fortæller glad om sin papegøje, som er blå, og at hun har fået nye støvler. Hun kan lide at komme ud og lave bål og samle fjer, selvom de kan være giftige, fortæller hun. Flere har lyst til pandekager med is eller æbleskiver med syltemøg, det kan vi alle blive enige om, da vi har fået sat os til rette rundt om bålet, vi kan næsten fornemme, hvordan pandekagerne ville syde på panden over flammerne. Solveigs støvler får sin helt egen historie denne formiddag, men det finder vi først ud af lidt senere. Daniel fortæller, at han har været på weekend hos sin mor og far, og derfor kigger han eftertænksomt med et glimt i øjet, og så fornemmer vi alle, at han er fyldt op med gode oplevelser. Gitte sidder og klapper med en fin sommerfugl i håret, mens vi sanser røgen og varmen fra flammerne og hyggen omkring bålet. Amanda og Ole er mere stille i dag, men de lader til at hygge sig. Når man sidder der, kan man godt føle et fællesskab med vore forfædre, som også fortalte historier rundt om bålet. Vi hjælper med at varme den lille ukulele op, som er blevet lidt kold. Godt varmet op af små klap, kan den spille, og så kan vi synge, 1, 2, 3. En vej går i himlen, hvor jeg bor, der står en lille hest og spiser... la la la..., vi klapper i hænderne, tramper med fødderne og rækker armene ud i luften, som om vi flyver, og hvis vi lukker øjnene, så kan det næsten være sandt. Efter et par sange er det tid til historie, som efter opfordring fra Solveig kommer til at handle om Solveigs store støvler, der ville løbe bort helt over til Daniels mor og far, som bød på kaffe og kage... Historien, bliver til ved, at vi, der sidder rundt om bålet, bidrager godt hjulpet på vej af en god portion humor og fantasi. Samtidig tager vi stimuli fra omgivelserne med i historien, som kommer naturligt til os, der hvor vi er. Denne formiddag kommer der en ambulance, og så handler historien pludselig om det at få taget en blodprøve, for det har flere også prøvet og kan fortælle om. Fantasien løfter os op og ender med, at vi alle flyver gennem luften og lander lige ved siden af bålet ved slottet Sølund. Nu er vi vidst også ved at være lidt tørstige, og så er det godt at få en kop saft eller te, mens vi drømmer og taler om de pandekager, der ville dufte og smage så dejligt her ved bålet. Jeg takker for besøget omkring bålet, det var hyggeligt, men jeg må videre, for jeg skal jo også hen til Peter, som har fundet en helt ny glæde ved at være ude i naturen. På besøg i en shelter Peter, som er en frisk ung mand, har været på STU og derefter et smut i byen, da jeg møder ham i boenheden. Jeg får en kop kaffe og får også snakket lidt med de andre beboere, inden vi går udenfor. Vi skal lige rundt om bygningen og igennem en hæk, hvor Peter har bygget en shelter sammen med Johnny.

28 Et naturligt pædagogisk rum fortsat Shelteren er ret imponerende, den ligger i sin egen lille have med bålplads og udsigt, så beliggenheden er helt i top. Det er kvaliteten af shelteren også. Peter fortæller, at haven er fælles for alle i boenheden, og shelteren, som er bygget af gamle europa-paller suppleret med lidt restmaterialer, er derfor også til fælles brug, men det er helt ok for Peter. Byggeprocessen begyndte med at hente pallerne på trailer, derefter skulle de skilles af. Peter var fra starten af selv med til at lave en tegning over, hvordan shelteren skulle se ud, så den er blevet, som han ville have den! Shelteren skulle være så stor, at Peter og en mere skulle kunne sove i den, fortæller Peter. Da de var kommet rigtig godt i gang, kunne det godt blive nogle lange dage, inden de var færdige med dagens arbejde, men det var bare fedt at være i gang og se shelteren langsomt blev til. Nu er den bygget, og når vi sidder der, er det ikke svært at forestille sig, at det bliver godt at overnatte, når det bliver lidt mere forår. Der er ellers gjort klar til overnatning, for der er både en hylde og en krog til tøjet i hver ende, ligesom der er sat et beslag op til en lygte, som skal lyse shelteren op, når solen går ned. Peter glæder sig helt tydeligt til at sove ude, især når der er uro i huset, vil han gerne sove ude i ro og mag. Peter og jeg snakker om, hvordan han har det med naturen. Han fortæller, at han nyder at være ude, at gå ture og opholde sig uden for. Han kan lide den friske luft og at lave mad over bål. Han har før været på tur med Johnny, hvor de har sovet ude i soveposer og stegt en kylling over bål, det glæder han sig til, at de gøre igen til foråret. Interessen for naturen betyder også, at Peter har købt en god sovepose, som kan klare helt ned til -14 grader, for udstyret er vigtigt. Man skal have et liggeunderlag, og noget til at koge vand i, det kan enten være en primus eller et trangia-sæt, men Peter har købt en jetboiler, som er en gasbrænder, hvor man kan koge vand i. Peter har tjek på, hvad man skal have styr på, inden man overnatter uden for. Noget af sin viden har han fået via youtube film, men også Johnny er en stor vidensbank for Peter. Jeg takker Peter for fremvisningen og den hyggelige snak om udelivet. Jeg er blevet en del klogere på, hvad der skal til for at overnatte i det fri. Johnny Juhl, som arbejder i boenheden, er tydeligvis en stor inspiration for Peter. Johnny opdagede sidste år, at de to kunne dele interessen for at være ude og bygge noget sammen. Der er lidt mandehørm over det at skulle bygge et bål, anrette en lejrplads og selv tilberede maden over bålet. Det giver en ligeværdighed i at sidde omkring bålet, når lejren er etableret, eller når man går side om side gennem skoven. Johnny har selv opholdt sig meget i og sætter naturen højt både professionelt og i sin fritid. Naturen kan medvirke til at skabe ro, dannelse, balance og mening for alle mennesker, fortæller han. Inden Johnny begyndte i boenheden i 2009 har han brugt størstedelen af sit liv udendørs, i første omgang som soldat, senere som turleder i 3. verdens lande, og han har i en længere årrække fungeret som uddannet friluftsvejleder. Skovhandi På vej hjem går jeg forbi søerne og glæder mig til, når solen igen står lavt, og sensommerens lune breder sig, for netop på det tidspunkt danner Landsbyen Sølund igen rammen for Skovhandi. Skovhandi 2018 er et tilbud til mennesker med handicap i Skanderborg Kommune om at prøve kanosejlads, bueskydning, forhindringsbane, slackline, tovbane, skovgynger eller klatring i træerne. Det lyder vildt og ikke særlig handicapvenligt, men det er en helt fantastisk oplevelse, som er tilpasset den enkeltes funktionsniveau, så alle kan være med. Ingen går sultne omkring, for der laves mad over bål, og pandekager vendes. En dejlig dag under åben himmel med et væld af aktiviteter - det må om noget kunne betegnes som anvendelsen af naturen som pædagogiske rum. Måske har andre kommuner i Danmark et tilsvarende tilbud? Mindre kan gøre det, når blot vi ser på muligheder frem for begrænsninger. n

29 [ Nr. 31 maj 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29

30 UDBUD 2018 Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr. Efteruddannelse i neuropædagogik -Skanderborg Neuroteam 1.gang S Seksualitet og udviklingshæmning Asgerbo Persson S Tegn-Til-Tale - begynder Birte Norlyk S Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen Minikonference: Musik som pædagogisk invitation S H Se invitation s S Tegn-Til-Tale øvede Birte Norlyk H Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Marianne Kirk Jepsen S Jeg-støttende samtaler Marianne Dalsgaard S Robusthed og sensitivitet Marianne Kirk Jepsen H Selvregulering og eksekutive funktioner Trine Lilliendahl Hansen S Livshistorie Birte Norlyk S Relationsforstyrrelser og udviklingshæmning Marianne Dalsgaard Marianne Kirk Jepsen Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen Grethe Nim S S S Demens og udviklingshæmning Marlene Theager H Sansemæssige udfordringer og autisme (ASF) Efteruddannelse i neuropædagogik i Hvidovre Trine Lilliendahl Hansen Neuroteam 1.gang S H

31 LEDIG ANNONCEPLADS! Køb ledig annonceplads på denne side i næste blad! Som annoncør kan du forvente, at din annonce bliver set af beslutningstagere, ledere, fagfolk og videnspersoner i hele landet. VISS udgives fire gange årligt Oplag: Distribueres gratis til lidt over adresser i hele landet Kontakt VISS for mere information Bestil via mail: viss@skanderborg.dk eller på viss.dk > Viden > Nye fagbøger RESERVÉR VISS BOG Integrativ Neuropædagogik Udkommer i 2018

32 SPÆNDENDE FREMTID I september 2018 udkommer næste blad; glæd dig til temaet kompetenceudvikling. Modtag VISS bladet gratis med posten fire gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på Tjek og tilmeld dig VISS efteruddannelsestilbud på Annoncér i VISS bladet VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller produkter, der er målrettet VISS målgruppe. Interesserede kan rette henvendelse til VISS. VISS viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS nyhedsmail på VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook