De to pagter. Ugens vers. Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder (Gal 4,26).

Transkript

1 10 De to pagter TIL SABBATTEN 2. SEPTEMBER 2017 Ugens vers Introduktion Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder (Gal 4,26). Kristne, som afviser Det Gamle Testamentes autoritet, betragter ofte lovgivningen på Sinaj som værende i modstrid med evangeliet. De konkluderer, at pagten, der blev indstiftet ved Sinaj, repræsenterer en tidsperiode, en guddommelig orden fra en periode i menneskehedens historie, hvor frelse var baseret på lydighed mod loven. Men da folket ikke var i stand til at leve op til lovens krav, oprettede Gud (siger de) en ny pagt, en nådens pagt ved Jesu Kristi fortjeneste. Deres forståelse af de to pagter er altså, at den gamle pagt er baseret på loven, og den nye pagt på nåde. Men hvor udbredt dette synspunkt end er, er det forkert. Frelse var aldrig et resultat af lydighed mod loven; bibelsk jødedom var lige fra starten en religion baseret på nåde. Den lovtrældom, som Paulus gjorde op med i Galatien, var en forvrængning ikke alene af kristendommen, men af selve Det Gamle Testamente. De to pagter har ikke noget med tid at gøre; de genspejler i stedet menneskenes holdning. De repræsenterer to forskellige måder at forholde sig til Gud på, holdninger, der går helt tilbage til Kain og Abel. Den gamle pagt repræsenterer dem, der ligesom Kain fejlagtigt stoler på deres egen lydighed som et middel til at tilfredsstille Gud; den nye pagt derimod repræsenterer dem, der ligesom Abel stoler helt og fuldt på Guds nåde, og på, at han vil gøre alt det, han har lovet. Ugens tekster Gal 4, Mos 1,28; 2,2-3; 3,15; 15,1-6 2 Mos 6,2-8; 19,3-6 98

2 SØNDAG 27. AUGUST 2017 Pagternes grundlag Mange opfatter Paulus fortolkning af Israels historie i Gal 4,21-31 som den vanskeligste del af hans brev. Han benytter et meget kompliceret argument, der kræver et grundigt kendskab til gammeltestamentlige personer og begivenheder. Det første skridt til at forstå dette afsnit er, at man har en grundlæggende forståelse af det gammeltestamentlige pagtsbegreb, der står centralt i Paulus argument. Det hebraiske ord, der oversættes med pagt, er berit. Det findes næsten tre hundrede gange i Det Gamle Testamente og henviser til en bindende kontrakt, overenskomst eller traktat. I tusindvis af år spillede pagter en væsentlig rolle i at beskrive forhold mellem mennesker og nationer i hele Mellemøsten. Slagtningen af dyr var ofte en del af processen, når en pagt blev oprettet. Det symboliserede, hvad der ville ske med den af parterne, der ikke opfyldte deres del af pagten. Fra Adam til Jesus kommunikerede Gud med menneskene ved hjælp af en række pagtsløfter, der drejede sig om en kommende genløser, og som kulminerede i pagten med David (1 Mos 12,2-3; 2 Sam 7,12-17; Es 11). For Israel i fangenskab i Babylon lovede Gud en mere effektiv ny pagt (Jer 31,31-34) i forbindelse med den kommende Messias af Davids slægt (Ez 36,26-28; 37,22-28). (Hans K. LaRondelle, Our Creator Redeemer (Berrien Springs, Mich.: Andrews University Press, 2005), s. 4). 1 Mos 1,28; 2, Hvad var grundlaget for Guds oprindelige plan med Adam i Edens have før syndefaldet? Selv om ægteskab, fysisk arbejde og sabbatten var dele af de generelle bestemmelser i pagten ved skabelsen, fokuserede den først og fremmest på Guds befaling om ikke at spise af den forbudte frugt. Pagtens grundlæggende indhold var adlyd og lev! Med en natur, der var skabt i harmoni med Gud, krævede Herren ikke noget, der var umuligt. Lydighed var menneskehedens naturlige tilbøjelighed; alligevel valgte Adam og Eva at gøre det, der ikke var naturligt, og med den handling brød de ikke alene skabelsespagten, de gjorde dens betingelser umulige for menneskene, der nu var ødelagt af synd. Gud selv ville genoprette det forhold, som Adam og Eva havde mistet. Det gjorde han ved at indføre en nådespagt baseret på det evige løfte om en frelser (1 Mos 3,15). Til at tænke over Læs 1 Mos 3,15, det første evangeliske løfte i Bibelen. Hvor i dette vers ser du en antydning af det håb, vi har i Kristus? 99

3 MANDAG 28. AUGUST 2017 Pagten med Abraham 1 Mos 12,1-5 Hvilke pagtsløfter gav Gud Abram i denne tekst? Hvad var Abrahams reaktion? Guds oprindelige løfte til Abram udgør et vigtigt afsnit af Det Gamle Testamente. Disse vers handler udelukkende om Guds nåde. Det er Gud, der giver løfterne. Abram havde intet gjort, der fortjente Guds gunst, og intet tyder på, at Gud og Abram havde samarbejdet om at komme frem til denne aftale. Gud giver alle løfterne. Abram derimod bliver kaldet til at have fuld tillid til Guds løfter, ikke en flygtig tro, men en tro, der bevirker, at han trods sine 75 år forlader sin udvidede familie og begiver sig på vej til det land, Gud havde lovet. Med den velsignelse, der blev givet Abraham og gennem ham alle mennesker, bekræftede Skaberen sit ønske om at frelse. Han havde velsignet Adam og Eva i Paradiset (1 Mos 1,28;5,2) og efter Syndfloden velsignede [Gud] Noa og hans sønner (1 Mos 9,1). På denne måde uddybede Gud sit tidligere løfte om en frelser, som skulle genløse menneskeheden, ødelægge det onde og genoprette Paradiset (1 Mos 3,15). Gud bekræftede sit løfte om at velsigne alle folkeslag i sin universelle handling. (Hans K. LaRondelle, Our Creator Redeemer, s ). 1 Mos 15,1-6 Hvilke spørgsmål havde Abram mht. Guds løfter, efter at have ventet i ti år på, at den lovede søn skulle fødes? Det er let at forherlige Abram som en troens mand, som aldrig havde tvivl eller spørgsmål. Men Skriften tegner et anderledes billede. Abram troede; men han havde også mange spørgsmål hen ad vejen. Hans tro voksede sig stærk. Ligesom faderen i Mark 9,24 sagde Abram i 1 Mos 15,8 i bund og grund til Gud: Jeg tror, hjælp min vantro. Ved at indgå en formel pagt forsikrede Gud i sin nåde Abram om, at hans løfte ville gå i opfyldelse (1 Mos 15,7-18). Det overraskende er ikke, at Gud indgår en pagt med Abram, men hvor langt Gud er villig til at fornedre sig for at gøre det. Andre herskere i det gamle Mellemøsten ville stejle ved tanken om at give bindende løfter til deres tjenere. Gud gav ikke alene sit ord, i sidste ende gav Jesus sit liv på Golgata for at gøre Guds løfte til virkelighed. 100 Til at tænke over På hvilke områder er du her og nu nødt til at række ud i tro og have tillid til noget, der synes umuligt? Hvordan kan du lære at holde fast, uanset hvad der sker?

4 TIRSDAG 29. AUGUST 2017 Abraham, Sara og Hagar Gal 4, Mos 16 Hvorfor ser Paulus så negativt på denne begivenhed? Hvilken vigtig pointe understreger Paulus ved at bruge denne gammeltestamentlige beretning? Hagar var en egyptisk slave i Abrams husholdning. Hendes plads i historien i Første Mosebog er direkte forbundet med Abrams manglende tillid til Guds løfte. Efter at have ventet i ti år på den lovede søn, var Abram og Saraj stadigvæk barnløse. Sara mente, at Gud havde brug for deres hjælp, og hun gav derfor Hagar til Abram som en medhustru. Det kan virke mærkeligt for os i dag; men Sarajs plan var faktisk ret genial. Ifølge oldtidens skikke kunne en kvindelig slave på lovlig vis tjene som en erstatningsmoder for sin ufrugtbare ejerinde. Saraj kunne derfor regne ethvert barn født af sin mand og Hagar, som sit eget. Planen resulterede i et barn; men det var ikke det barn, Gud havde lovet. I denne beretning møder vi et stærkt eksempel på, hvordan selv en stor Guds mands tro svigtede, da han blev overvældet af omstændighederne. I 1 Mos 17,18-19 bønfalder Abraham Gud om at godtage Ismael som sin arving; men Herren afviste selvfølgelig hans tilbud. Det eneste mirakuløse ved Ismaels fødsel var Saras villighed til at dele sin mand med en anden kvinde! Der var ikke noget usædvanligt ved, at denne kvinde fødte et barn, et barn født efter naturens orden. Hvis Abraham havde stolet på Guds løfte i stedet for at lade omstændighederne svække hans tillid, ville intet af dette være sket, og en stor del sorg og smerte kunne være undgået. 1 Mos 17,15-19; 18,10-13 Hebr 11,11-12 Til at tænke over Læs om forskellen mellem Ismaels fødsel og omstændighederne omkring Isaks fødsel. Hvorfor krævede disse omstændigheder så stor tro fra Abraham og Sara? På hvilke måder har din mangel på tillid til Guds løfter forårsaget smerte i dit liv? Hvordan kan du lære af dine fejl og tage Gud på ordet, uanset hvad der sker? Hvilke valg kan du foretage, der kan styrke din evne til at stole på Guds løfter? 101

5 ONSDAG 30. AUGUST 2017 Gal 4, Mos 6,2-8; 19,3-6 5 Mos 32,10-12 Hagar og bjerget Sinaj Hvilken slags pagtsforhold ønskede Gud at oprette med sit folk på Sinaj? Hvilke ligheder er der mellem den pagt og Guds løfte til Abraham? Gud ønskede det samme pagtsforhold med Israels børn ved Sinaj, som han havde haft med Abraham. Guds ord til Abraham i 1 Mos 12,1-3 og hans ord til Moses i 2 Mos 19 understreger i begge tilfælde, hvad han vil gøre for sit folk. Han beder ikke israelitterne om at fortjene hans velsignelser; som et svar på hans velsignelser skal de være lydige. Det hebraiske ord, der i 2 Mos 19,5 oversættes med adlyde, betyder bogstaveligt at høre. Det, Gud siger, indebærer ikke retfærdiggørelse ved gerninger. Gud ønskede, at Israel skulle have den samme tro, som kendetegnede Abrahams respons på Guds løfter Mos 19,7-25 Hebr 8,6-7 Hvis det pagtsforhold, som Gud tilbød Israel ved Sinaj, ligner det, han gav til Abraham, hvorfor sammenkæder Paulus så bjerget Sinaj med Hagars negative erfaring? Pagten ved Sinaj skulle vise menneskehedens syndighed og Guds overvældende nåde. Dette kom til udtryk i helligdomstjenesten. Problemet med pagten ved Sinaj var ikke Guds del af den, men snarere folkets falske løfter (Hebr 8,6). I stedet for at svare på Guds løfter i ydmyghed og tro svarede israelitterne med selvsikkerhed. Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre (2 Mos 19,8). Efter at have levet som slaver i Egypten i over fire hundrede år havde de ingen fornemmelse af Guds ophøjethed eller af, hvor omfattende deres egen syndighed var. På samme måde som Abraham og Sara forsøgte at hjælpe Gud med at opfylde sine løfter, forsøgte Israelitterne at ændre Guds nådespagt til en gerningspagt. Hagar er et symbol på Sinaj ved, at de begge viser menneskers egne forsøg på at opnå frelse ved gerninger. Paulus påstår ikke, at loven, der blev givet på Sinaj, var ond eller er afskaffet. Han er bekymret over galaternes legalistiske vrangforestilling med hensyn til loven. I stedet for at overbevise dem om, hvor fuldstændigt umuligt det var at behage Gud ved at holde den, skabte loven en dybt forankret beslutning om at stole på deres personlige indsats for at behage Gud. På den måde opfyldte loven ikke den hensigt at vise dem nåde ved at lede judaisterne til Kristus; i stedet afskar den dem fra Kristus. (O. Palmer Robertson, The Christ of the Covenants (Phillipsburg, N.J.: Presbyterian and Reformed Publsishing Co., 1980), s. 181).

6 TORSDAG 31. AUGUST 2017 Ismael og Isak i dag Paulus korte gennemgang af Israels historie skulle imødegå de argumenter, som hans modstandere kom med, når de hævdede, at de var Abrahams sande afkom, og at Jerusalem, centrum for både jødisk kristendom og loven, var deres moder. De påstod, at hedningerne var illegitime; hvis de ønskede at blive sande Kristi efterfølgere, måtte de først blive Abrahams sønner ved at blive omskåret. Men, siger Paulus, sandheden er lige det modsatte. Disse lovtrælle er ikke Abrahams sønner, men er illegitime sønner, ligesom Ismael var det. Ved at sætte deres lid til omskærelsen stolede de på naturens orden, ligesom Sara gjorde med Hagar, og som israelitterne gjorde med Guds lov på Sinaj. De hedningekristne derimod var Abrahams sønner, ikke ved naturlig herkomst, men ligesom Isak ved overnaturlig indgriben. Ligesom Isak var de opfyldelsen af løftet til Abraham ; ligesom Isak var deres fødsel til frihed følgen af guddommelig nåde; ligesom Isak hører de til i kolonnen om løftets pagt. James D. G. Dunn, The Epsitle to the Galatians (London: Hendrickson Publishers, 1993), s. 256). Gal 4, Mos 21,8-12 Hvad bliver Abrahams sande efterkommere udsat for i denne verden? At være løftets barn betød ikke kun velsignelser for Isak, men også modgang og forfølgelse. I sin henvisning til forfølgelse har Paulus ceremonien i 1 Mos 21,8-10 i tanke, hvor Isak blev fejret og æret, men hvor Ismael tilsyneladende gør nar af ham. Det hebraiske ord i 1 Mos 21,9 betyder bogstaveligt at le, men Saras reaktion antyder, at Ismael hånede og gjorde nar af Isak. Ismaels opførsel synes måske ikke særlig alvorlig for os i dag; men den viser det dybereliggende fjendskab, hvor familiens førstefødselsret stod på spil. Mange herskere i oldtiden forsøgte at sikre deres stilling ved at udslette eventuelle rivaler, deriblandt også søskende (Dom 9,1-6). Men selv om Isak mødte modgang, nød han også alle de privilegier, som fulgte med at være sin fars arving, som fx kærlighed, beskyttelse og velvilje. Som åndelige efterkommere af Isak bør vi ikke blive overraskede, hvis vi møder vanskeligheder og modstand, selv inden for menighedsfamilien. Til at tænke over Har du været udsat for forfølgelse på grund af din tro måske fra dem, der står dig nærmest? Eller spørg dig selv, om du er skyldig i at forfølge andre for deres tro? Tænk over det. 103

7 FREDAG 1. SEPTEMBER 2017 Til videre studium Ellen White, Patriarker og profeter, Loven og pagterne, s Men når pagten med Abraham indeholdt løftet om forløsning, hvorfor blev der så oprettet en anden pagt ved Sinaj? Folket havde i deres trældom for en stor del mistet kundskaben om Gud og principperne i pagten med Abraham Gud førte dem til Sinaj, åbenbarede sin herlighed og gav dem sin lov med løfte om store velsignelser på betingelse af lydighed: Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være et kongerige af præster og et helligt folk for mig (2 Mos 19,5-6). Folket indså ikke deres eget hjertes syndighed, og at det var dem umuligt at holde Guds lov uden Kristus, og de indgik villigt pagten med Gud Og dog brød de deres pagt med Gud nogle få uger efter og bøjede sig for et udskåret billede. De kunne ikke gøre sig håb om Guds nåde gennem en pagt, de havde brudt. Idet de nu indså deres syndighed og deres trang til tilgivelse, følte de, at de behøvede den frelser, der åbenbaredes i pagten med Abraham, og hvem ofringerne pegede hen til. Nu blev de ved tro og kærlighed knyttet til Gud som deres befrier fra syndens trældom. Nu var de beredt til at modtage den nye pagts velsignelser. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 186). Spørgsmål til drøftelse 1. Er din egen vandring med Gud mere den gamle pagt end den nye pagt? Hvordan kan man kende forskel? 2. Hvilke problemer skaber gnidninger i din lokale menighed? Hvordan bliver de løst? Hvordan kan du sikre dig, selv om du måske føler dig forfulgt, at det ikke er dig, der forfølger de andre? (Se også Matt 18,15-17). 3. Hvor mange gange har du lovet Gud, at der var bestemte ting, du ikke ville gøre, men hvor du alligevel kom til at gøre det? Hvordan hjælper denne triste kendsgerning dig til at forstå betydningen af nåde? 104 Resume Beretningerne om Hagar, Ismael og Israels børn ved Sinaj illustrerer, hvor tåbeligt det er at forsøge at stole på vores egen indsats for at opnå det, Gud har lovet. Dette er selvretfærdighedens metode og omtales som den gamle pagt. Den nye pagt er den evige nådespagt, som først blev oprettet med Adam og Eva efter syndefaldet, fornyet med Abraham og afgørende opfyldt i Kristus.

8 DIALOG TIL SABBATTEN 2. SEPTEMBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Guds første løfte til menneskene blev givet i Edens have med løftet om en Messias/forløser i 1 Mos 3,15. Læs sammen teksten. - Hvad lovede Gud at gøre? Hvornår og hvordan blev dette løfte opfyldt? - Er slangens hoved blevet knust? Tænk over løfter, som du aflægger, eller som andre giver dig. Tænk over løfter, der bandt, og løfter, der svigtede. - Hvilke træk gør et løfte tillidsvækkende? Hvad skal der til, for at du kan føle dig sikker på, at løftet vil blive holdt, og at det er virkeligt bindende? Hvad gør Guds løfter tillidsvækkende? Drøft betydningen af, at vi som kristne er borgere i det Jerusalem, som er oventil, altså i det himmelske Jerusalem. - Hvad er nogle af konsekvenserne af dette syn på vores tilhørsforhold til Jerusalem og Israel? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Prøv at samle eksempler fra ugen på løfter, vi afgiver, hvad enten de er hentet fra vores personlige liv, eller fra det offentlige rum. Bed Gud om hjælp til ikke at love mere, end du kan holde, og at holde det, du lover. Lav en liste over nogle af de løfter, Gud har givet, og som opmuntrer og støtter dig bedst i dit kristne liv. Forstå det bedre Paulus sammenligner de to kvinder, Sara (hvis navn han i øvrigt ikke nævner) og Hagar med henblik på en bestemt pointe: frihed eller slaveri! Han går ikke i detaljer med beretningen fra 1. Mosebog for at analysere de to kvinders handlinger og give en vurdering af deres personlighed. Paulus fremhæver den afgørende forskel mellem Ismael og Isak i lyset af en dyb forståelse af beretningerne om Abraham. Abraham havde forsøgt at få en søn med Hagar (1 Mos 16) og sikre sig Guds velsignelser, fordi Sara var blevet gammel, og Abraham var blevet usikker på, om Gud var i stand til at holde sit løfte fra 1 Mos 12,1-3 og 15,1-6. Men Gud åbenbarede sig atter for Abraham, denne gang 105

9 DIALOG TIL SABBATTEN 2. SEPTEMBER 2017 som Gud den Almægtige (1 Mos 17,1), og gentog løftet om en søn gennem Sara. Denne søn blev Isak. Han var altså ikke født af en trælkvinde, og han var ikke født, fordi Abraham søgte at hjælpe Gud, men i kraft af Guds løfte. Derfor siger Paulus, at han blev født med den frie kvinde ved et løfte (Gal 3,23). NOTER 106

10 NOTER TIL SABBATTEN 2. SEPTEMBER