Decentral indsamling af husholdningsaffald i sommerhusområder SLUTEVALUERING DECEMBER 2016

Transkript

1 Decentral indsamling af husholdningsaffald i sommerhusområder SLUTEVALUERING DECEMBER 2016

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2016 KALUNDBORG KOMMUNE Decentral indsamling af husholdningsaffald i sommerhusområder SLUTEVALUERING PROJEKTET ER UDFØRT AF: NIELS ERIK DANDANELL KALUNDBORG KOMMUNE RUNE FRIMANN LARSEN KALUNDBORG KOMMUNE ANNE-MARIE CHROSTOFFERSEN KALUNDBORG KOMMUNE JANUS KIRKEBY COWI SIMON GRAASBØLL COWI PROJEKTET VEDRØRENDE DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER HAR OPNÅET STØTTE FRA MILJØSTYRELSENS PULJE TIL IMPLEMENTERING AF RESSOURCESTRATEGIEN (KOMMUNEPULJEN).

4

5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund Formål 8 2 Udpegning af område til forsøg 9 3 Etablering af nedgravede affaldsbeholdere Planlægning og placering Affaldsmængder og volumenbehov Udfordringer 14 4 Forsøgsperiode Transport materiel Tømningsfrekvens i og uden for ferieperioder Tilsyn 17 5 Affaldsmængder og sammensætning Analyseresultater før forsøg efterår Analyseresultater under forsøget efterår Affaldsmængder Effekt af forsøgsordning 24 6 Økonomi 26 7 Brugertilfredshedsundersøgelse Metode Resultater 27 5

6 8 Samlet vurdering Overvejelser ved implementering af nedgravede beholdere i sommerhusområder 29

7 1 Indledning 1.1 Baggrund I Kalundborg Kommune indsamles bioaffald og restaffald direkte hos sommerhuse med tømning hver 14. dag, mens papir- og glasaffald afleveres i en bringeordning. Henover sommermånederne juni, juli og august foretages ugetømning for bioaffald og restaffald. I dag opnås ikke de samme genanvendelsesgrader i sommerhusområderne som i de øvrige dele af kommunen. Hvorvidt denne ringere sortering sker fordi, man ikke ved hvor man kan aflevere de genanvendelige materialer, eller fordi man ønsker lidt mere bekvem hverdag i sommerhuset eller om der er andre grunde er uvist. Der er i 2012 udført en affaldsanalyse af restaffaldet fra et sommerhusområde, og her var det tydeligt, at restaffaldet indeholdte store mængder papir og glas affald. Mængden af papir var op til næsten 800 g/sommerhus/uge i højsæsonen og der er således et væsentligt potentiale for øget sortering og større genanvendelse fra sommerhuse. Vi ønsker at øge udsorteringsgraden af disse materialer, men har samtidig udfordringer med at komme frem og tømme alle adresser i sommerhusområder. Vejene er ofte små i sommerhusområderne og træer og buske ikke altid skåret til, så der er fri adgang for renovationsbilerne. Desuden er snerydningen også mangelfuld i vintermånederne. Derfor synes det interessant at se på helt alternative løsninger, hvor flere typer affald og herunder restaffald indsamles på decentrale affaldsstationer så de små veje bliver helt fri for uønsket trafik. Ligeledes mindskes generne ved affaldsbeholderne, som især i varme sommermåneder kan have generende lugt. 7

8 1.2 Formål Formålet med nærværende projekt har været at belyse om der kan opnås en øget grad af kildesortering af bioaffald, papir og glas ved sommerhuse ved en mere decentral opsamling af husholdningsaffaldet. Dette er undersøgt ved et pilotforsøg i et begrænset sommerhusområde, hvor indsamling af bioaffald, papir, glas og restaffald er sket i decentrale affaldsstationer placeret ved ind- og udkørsler til sommerhusområdet. Herved kom indsamlingen af papir og glas tættere på boligen mens indsamling af bioaffald og restaffald blev flyttet fra den enkelte fritidsbolig til en decentral affaldsstation. Det var forventningen, at der ville blive opnået høj sortering, bedre økonomi og færre gener ved trafik på de små sommerhusveje. En brugerevaluering har efterfølgende belyst, om den afprøvede ordning med decentral affaldsopsamling blev oplevet som besværlig og uhensigtsmæssig. Projektet giver en vurdering af decentral indsamling af restaffald, bioaffald, papir og glas og de fordele og ulemper dette kan have. Vurderingen er sket på baggrund af et pilotforsøg i et begrænset sommerhusområde med ca. 100 sommerhuse. Deres normale ordning bestod af en 2-delt affaldsbeholder til bio- og restaffald. Denne beholder blev fjernet og beboerne skulle i stedet for anvende en af de decentrale delvist nedgravede beholdere. Indsamlede mængder, renhedsgrad, økonomi og borgeres oplevelser er blevet inddraget i den samlede evaluering. Desuden indgår en vurdering af de hygiejniske forhold og om affaldet er blevet bortkastet eller placeret på andre uhensigtsmæssige steder. Denne vurdering skal derfor være med til at afgøre om en decentral indsamling af affald fra sommerhusboliger er hensigtsmæssig, brugervenlig og hygiejnisk samt om der kan indsamles større affaldsmængder til genanvendelse Mål Målet med projektet har været, at der indsamles større mængder papir og glas og mindst de samme mængder bioaffald fra sommerhusområder som i dag Succeskriterier At den samlede mængde af restaffaldet falder ved at indholdet af papir og glas i restaffaldet reduceres i forhold til i dag. Et andet kriterie for succes har været tilfredse sommerhusejere/brugere, som sætter pris på mindre trafik af renovationsbiler og færre lugtgener fra deres affaldsbeholder.

9 2 Udpegning af område til forsøg Indledningsvist blev kort og luftfotos samt Kalundborg Kommunes kendskab til sommerhusområderne taget i brug for at identificere et egnet område til affaldsforsøget. Der blev især fokuseret på områder som var relativ afgrænset, og med én eller to ind- og udkørsler, og med ca. 80 til 100 sommerhuse. Desuden skulle der også være frit areal til etablering af en eller to affaldsøer ved ind- og udkørslerne. Et andet ønske fra kommunen var, at deltagelse i forsøget skulle være frivilligt. Der blev taget skriftlig kontakt til en række formænd for grundejerforeninger, som helt eller delvis opfyldte kravene til forsøget se 8.1B.1 og 8.1B.2. De interesserede foreninger skulle vende tilbage såfremt de var interesserede. Det område, som endeligt blev udpeget, og hvor både grundejerformænd og beboere frivilligt har givet accept til deltagelse i affaldsforsøget består af to grundejerforeninger: GF Svaleklint og GF Knoldebjerg på Sejerø. De to grundejerforeninger deler indkørslen til området, og består af i alt ca. 80 sommerhuse. Heraf er ca. 6 sommerhuse beboet året rundt. I alt har 71 af de 78 sommerhuse accepteret at være med i forsøget. De boliger, som ikke deltog i forsøget fik således lov til at beholde deres eksisterende affaldsbeholdere, mens de deltagende husstande blev fritaget for renovationsgebyret for så vidt angår tømning af dagrenovationen. Sommerhusområdet er kendetegnet derved, at der kun er en ind og udkørsel til området. 9

10 Figur 1 Luftfoto af GF Knoldebjerg og GF Svaleklint på Sejerø Der blev udsendt informationsmateriale til de sommerhuse, der skulle deltage i forsøget. Informationsmaterialet forklarede om forsøget, hvilke fraktioner der ville blive etableret nedgravede beholdere til, hvad der måtte komme i hver enkelt beholder, tidsplan, og om bestilling af gave se afsnit 4.

11 3 Etablering af nedgravede affaldsbeholdere Efter der var fundet et passende sommerhusområde, der havde meldt positivt tilbage med ønske om at deltage, gik arbejdet i gang med at få fundet et passende areal til opførelse af de delvist nedgravede beholdere. Der blev blandt andet lagt vægt på, at de delvist nedgravede beholdere blev etableret ved ind og udkørsel til området, samt at der maksimalt var en gennemsnitsafstand på 300 meter. Der skulle være plads til 1 stk. 5 m 3 dobbeltbeholder til glas og papir 1 stk. 3 m 3 beholder til bioaffald 2 stk. 5 m 3 til restaffald 1 stk. batteribeholder 3.1 Planlægning og placering Der blev gennemført en inspektion af området sammen med grundejerformændene. Der blev udpeget to mulige lokaliteter til etablering af de delvist nedgravede beholdere. Den lokalitet der bedst opfyldte kravene til placering blev valgt. Blandt andet begrundet med, at lokaliteten lå umiddelbart ved ind- og udkørsel til området. 11

12 Der blev foretaget en landmåling, der afsatte skel til nærmeste nabo for at sikre, at beholderne blev placeret på grundejerforeningens areal. Derudover blev diverse ledninger og kabler kortlagt, så gravearbejdet ikke utilsigtet fik ødelagt noget. Joca leverede og etablerede beholderne. Selve etableringen blev foretaget af en lokal entreprenør, under vejledning af Joca. 3.2 Affaldsmængder og volumenbehov Det forventede volumenbehov og derved antallet af tømninger blev baseret på teoretiske beregninger og antallet af tømninger per år er beregnet som absolut minimum.

13 Tabel 1 Estimerede affaldsmængder fra sommerhuse (Ca. 70), baseret på erfaringer fra Odsherred Kommune Mængde per sommerhus kg./år/sommerh us Mængde i alt kg/år Affaldsproduktion Volumenbehov m³/år Minimum antal tømninger pr. år Restaffald Bioaffald Papir Glas I alt Realiteten var, at affaldet ikke kunne stå så længe i sommerperioden grundet lugtgener. Derfor er der i alt foretaget 16 afhentninger af henholdsvis restaffald og bioaffald. 12,0 Skønnet volumenbehov m 3 /måned 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Jan. Feb. Mar. April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Restaffald Bioaffald Papiraffald Glasaffald Figur 2 Skønnet volumenbehov per måned for affaldsforsøget, jan-nov Volumenbehovet har i realiteten vist sig at være mindre end antaget indledningsvist, hvilket er blevet forstærket af at tømningsfrekvensen er blevet sat op i sommerperioden, grundet lugtgener. 13

14 3.3 Udfordringer På det område hvor de nedgravede beholdere blev etableret var der konstateret høj grundvandsstand, hvilket medførte, at der blev nedsat en dykpumpe for at holde vandstanden nede. Vandet blev pumpet over i nærliggende drænrør.

15 4 Forsøgsperiode Der blev gennemført en sorteringsundersøgelse af rest- og bioaffaldet fra sommerhusene i uge 43 i 2015, inden de ny delvist nedgravede beholdere blev åbnet for brug. Denne sorteringsundersøgelse udgjorde en reference for den gamle ordning, hvori den nye ordning kunne spejles. Den sidste ordinære tømning blev foretaget den 20. januar Samme dag blev der åbnet for de nedgravede beholdere. Affaldsbeholderne blev hentet og opmagasineret lokalt på Sejerø. De delvist nedgravede beholdere er blevet tømt som følger: 1. tømning: uge 9 Bio og rest 2. tømning: uge 13 Bio og rest 3. tømning: uge 18 Bio og rest 4. tømning: uge 22 Bio og rest 5. tømning: uge 25 Bio og rest 6. tømning: uge 27 Bio og rest + glas og papir 7. tømning: uge 29 Bio og rest 8. tømning: uge 30 Bio og rest 9. tømning: uge 31 Bio og rest + glas og papir 10. tømning: uge 32 Bio og rest 11. tømning: uge 33 Bio og rest 12. tømning: uge 35 Bio og rest + glas og papir 13. tømning: uge 38 Bio og rest 14. tømning: uge 41 Bio og rest 15. tømning uge 43 Bio og rest 16. tømning uge 46 Bio og rest + glas og papir 4.1 Transport materiel For at letter brugernes vej fra sommerhuset til beholderne blev der indkøbt og udleveret forskellige mulige transportredskaber. Disse transportredskaber blev udleveret til sommerhusejerne efter eget valg. 15

16 Udlevering af gaver: a. En trækvogn b. En cykelkurv til bagagebærer c. En klikbar cykelkurv til foran d. En have eller værktøjsvogn a. b. d. c. Indkøb af gaver: Trækvogn Cykelkurv bag Cykelkurv foran Havevogn Antal bestillinger Ekstra Købe i alt Tømningsfrekvens i og uden for ferieperioder Med de estimerede affaldsmængder (se kapitel 3) og de etablererede beholdere, blev det vurderet, at bio- og restaffald skulle tømmes ca. hver 14. dag i højsæsonen og ca. en gang månedligt i lavsæsonen. Højsæsonen blev her vurderet til at være juli og august. Antallet af tømninger har dog vist sig ikke at kunne hold grundet lugtgener ved de nærmeste sommerhuse, udfor hvilket affaldsøen er placeret. Derfor har frekvensen været ugentligt hen over juli og august. Vurderet alene på mængden i beholderne kunne der godt være gennemført væsentligt færre tømninger. Glas og papir beholderen blev tømt 4 gange i forsøgsperioden. Affaldet blev tømt alene fra de nedgravede beholdere, således at affaldet ikke blev sammenblandet med andet affald fra Sejerø. Dette er gjort, for at få mulighed for at veje dette affald separat og efterfølgende kunne vurdere, hvilke mængder der blev indsamlet fra området. Bio- og restaffald blev kørt direkte til omlastepladsen i Kalundborg, hvor begge affaldstyper blev vejet separat, og hvor bioaffaldet efterføl-

17 gende blev kørt til Biovækst i Audebo. Restaffald blev omlastet og kørt til Kara- Noverens forbrændingsanlæg i Roskilde. Papir og glas blev oplagret i hele forsøgsperioden, hvor det blev aflæsset i containere alene til affald fra nærværende undersøgelse. Papir og glas er efterfølgende vejet ved afslutning af projektet i forbindelse med det blev afleveret til genanvendelse. 4.3 Tilsyn Der blev lavet aftale med en lokale entreprenør om, at han løbende skulle føre tilsyn med både beholderne og deres fyldningsgrader. Derudover skulle den lokale entreprenør løbende udføre: rengøring af beholderne vurdering af fejlsortering, vurdering af lugtgener vurdere om der lå henkastet affald ved beholderne samt på vejene i sommerhusområdet og fjerne evt. henkastet affald. vurdere fyldningsgrader på beholderne I tilfælde af, at beholderne var ved at være fulde skulle kommunen kontaktes med henblik på at få bestilt tømning. Tilsynet har konstateret, at der blev afleveret en del pap i containerne til restaffald, at der i perioder har været lugtgener specielt fra biobeholderen. Der har også været klaget over støj ved specielt aflevering af flasker og ved smæk af låg på alle tider af døgnet. Der har været minimalt med henkastet affald, hvilket også bekræftes af brugerundersøgelsen. Derudover har der ikke været noget at bemærke. En beboer klagede over, at der var indkig fra pladsen med beholderne og ind til vedkommendes sommerhus. Entreprenøren fik derfor til opgave at etablere et hegn, der skærmede for sommerhuset. 17

18 Derudover leverede Joca et special pulver, der skulle reducere lugtgenerne. Entreprenøren gav derfor beholderne dette pulver i forbindelse med tømning.

19 5 Affaldsmængder og sammensætning 5.1 Analyseresultater før forsøg efterår 2015 I efteråret 2015 foretog ECONET en analyse af både rest- og bioaffaldet fra 78 sommerhuse i Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområde. Der blev indsamlet affald for perioden onsdag i uge 41 til onsdag i uge 43. Alle sommerhuse har dobbeltbeholdere til rest- og bioaffald, med tilhørende 14-dages tømning. Nedenstående tabeller opsummerer resultaterne af sorteringsundersøgelserne. Tabel 2 Mængde og sammensætning af restaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområde på Sejerø. Efterår Angivet i gram pr. sommerhus pr. uge og i procent. Sortering af restaffald efterår 2015 g./h./u % Madaffald (bioaffald) ,6 Haveaffald 44 2,7 Dyremøg 0 0 Rent papir 52 3,2 Rent pap og karton 95 5,9 Plastfolie 134 8,2 Plastemballage 71 4,4 Andet plast 5 0,3 Glasemballage 42 2,6 Metal 12 0,7 Metalemballage 40 2,5 Blandingsemballage 70 4,3 Andet brændbart ,9 Ej brændbart 24 1,5 Farligt affald 14 0,9 Batterier og WEEE 4 0,2 I alt

20 Det fremgår af ovenstående tabel, at der var en forholdsvis stor andel af bioaffald/haveaffald i restaffaldet fra sommerhusene. Alle får en gang årligt uddelt bioaffaldsposer, hvori sommerhusbeboerne kommer bioaffaldet og efterfølgende placeres bioposen i det dertil hørende rum til bioaffald i den todelte affaldsbeholder. Tabel 3 Mængde og sammensætning af indsamlet bioaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområde på Sejerø. Efterår Angivet i gram pr. sommerhus pr. uge. Sortering bioaffald efterår 2015 g./h./u. Procent Madspild mv. (Bioaffald) ,6 Dyremøg 18 3,8 Pizzabakker 0 0 Haveaffald 4 0,8 Nedfaldsfrugter 0 0 Hundelorte 4 0,8 Bleer 0 0 Papir 7 1,5 Pap 8 1,8 Plast andet 11 2,3 Glas 5 1 Metal 2 0,5 Farligt affald mv. 0 0,1 Andet affald 21 4,6 I alt Analyseresultater under forsøget efterår 2016 Affaldet til sortering blev afhentet i uge 43, 2016 dækkende en 14 dagsperiode. Affaldet blev analyseret efter samme metode som sorteringen i efteråret Der er foretaget sortering af både restaffald og bioaffaldet. Nedenstående tabeller opsummerer resultaterne af sorteringsundersøgelserne hele rapporten er vedlagt som bilag B.6.

21 Tabel 4 Mængde og sammensætning af indsamlet bioaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområde på Sejerø. Efterår Angivet i gram pr. sommerhus pr. uge. Sortering restaffald efterår 2016 g./h./u % Madaffald (bioaffald) Haveaffald 6 <1 Dyremøg 0 0 Rent papir Rent pap og karton Plastfolie Plastemballage 93 5 Andet plast 20 1 Glasemballage 23 1 Metal 60 3 Metalemballage 37 2 Blandingsemballage 65 3 Andet brændbart Ej brændbart Farligt affald 13 1 Batterier og WEEE 29 1 I alt Selvom andelen af madaffald er gået ned er der forsat en forholdsvis stor andel af madaffald/haveaffald i restaffaldet fra sommerhusene. Derudover er andelen af papir gået op, hvilket umiddelbart er overraskende specielt taget i betragtning af, at der er placeret en nedgravet beholder til papir ved siden af beholderen til restaffald. En nærmere analyse af papiret i restaffaldet viste, at det hovedsageligt skyldtes en større mængde bøger. Bøger der formodentligt er bortskaffet i forbindelse med en større oprydning. 21

22 Tabel 5 Mængde og sammensætning af indsamlet bioaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområde på Sejerø. Efterår Angivet i gram pr. sommerhus pr. uge. Sortering bioaffald efterår 2016 g./h./u. Procent Madspild mv. (bioaffald) Dyremøg 0 0 Pizzabakker 0 0 Haveaffald 0 0 Nedfaldsfrugter 0 0 Hundelorte 0 0 Bleer 0 0 Papir 0 0 Pap 1 0,3 Plast andet 3 0,9 Glas 2 0,5 Metal 1 0,4 Farligt affald mv. 0 0 Andet affald 7 1,8 I alt Sammenlignes tallene mellem de to sorteringer, kan det konstateres at andelen af madaffald i bioaffaldet er steget samtidig med at andelene af diverse materialestrømme som ikke hører til i bioaffaldet generelt er faldet. Det kan konstateres, at kvaliteten af bioaffaldet er steget under forsøgsperioden. Hertil kommer, at affald afleveret uden at være i de udleverede poser til bioaffald, enten afleveret uden pose eller i ikke foreskrevne poser, er nær nul se bilag B Affaldsmængder Der er løbende i forsøgsperioden indsamlet affald fra de delvist nedgravede beholdere. Den indsamlede mængder fremgår af nedenstående tabel.

23 Tømning af affald Sejerø, mængder i kilo Dagrenovation Bioaffald Total De indsamlede mængder af glas og papir blev først opgjort efter afslutningen af selve forsøgsperioden. Mængderne er blevet opgjort til: Papir = 490 kilo Glas = kilo De indsamlede mængder af både papir og glas har haft en høj kvalitet. Begge fraktioner fremstod meget "rene" dog er der kommet enkelte plastflasker i glasset. 23

24 Der er indsamlet mere restaffald end forventet, mens der omvendt er indsamlet mindre bioaffald. Samlet set har der været en større mængde 400 kilo af de to fraktioner end den beregnede. Med hensyn til de genanvendelige fraktioner er der indsamlet meget mindre papir end beregnet omkring kilo, mens glas mængden stort set svarer til den forvendende mængde 140 kilo under den forventede mængde. 5.4 Effekt af forsøgsordning Effekten af forsøget er alene opgjort på baggrund af sorteringsundersøgelserne, mens de indsamlede glas og papir mængder ikke indgår. Det skyldes, at disse mængder tidligere kunne afleveres på den kommunale genbrugsplads, eller i de decentrale kuber rundt på øen. Det er derfor ikke til at vide om disse mængde var blevet indsamlet alligevel. Sammenligner vi derimod resultaterne af sorteringsundersøgelserne kan vi direkte aflæse, hvorvidt der er sket en ændring/forbedring af den sortering, der foregik i vores forsøgsområde før og efter vores forsøg. Der er ikke sket en forbedring af sorteringen af restaffaldet, hvor specielt andelen af papir er steget. En af de fejlkilder, der kan være er at udefra kommende let har adgang til de delvist nedgravede beholdere. Dette må dog forventes at være i mindre grad. Der er indsamlet væsentligt mindre papir end forventet, hvilket kan skyldes, at der forsat er meget papir tilbage i restaffaldet samt det forhold, at der typisk er flere brændeovne i sommerhusområder.

25 Det ser ud til, at beboerne har udnyttet den ekstra plads, der var i de delvist nedgravede beholdere i stedet for at køre på genbrugsstationen. Det ses blandt andet i, at der er fundet mere pap i de delvist nedgravede beholdere til restaffaldet. Derimod er der sket en forbedring af sorteringen af bioaffald, hvor andelen af diverse urenheder er faldet. 25

26 6 Økonomi Det har haft stor indflydelse på projektets økonomi, at det valgte sommerhusområde er beliggende på Sejerø. Det skyldes en meget dårlig udnyttelse af renovationsbilen, da affaldet fra forsøget ikke kunne blandes med andet affald, da det skulle vejes selvstændigt. Hertil kommer omkostning til færge med tilhørende ventetid for chaufføren. Denne påvirkning af projektets økonomi skyldes dog alene, at der er var tale om dårlig udnyttelse af renovationsbilen, lang transportvej og megen ventetid. Hvis dette forhold tages ud af den økonomiske betragtning og der regnes med en tømningspris på 150 kr. per tømning kan følgende regnestykke opstilles. Det skal understreges, at der er tale om tømningspriser, der er opfundet til lejligheden, men som ligger tæt på det som må forventes. Den første linje viser, et regneeksempel på en dobbeltbeholder ordning, hvor der tømmes 71 beholdere 32 gange om året til en pris på 15,5 kr./tømning. Den anden og tredje linje viser udgiften for de samme boliger, der nu deler 2 delvist nedgravede beholdere til restaffald og en delvist nedgravet beholder til bioaffald. Beholderne tømmes 23 gange om året til en pris på 150 kr. pr. tømning. Beregningseksempel på de to ordningers økonomi under forudsætning af en tømningspris på 150 kr. Antal beholdere Antal tømninger Kr./tømning Omkostninger i alt Eksisterende ordning Tømning af dobbeltbeholder rest/bio , Tømning af nedgravede restaffaldsbeholder Ny ordning Tømning af nedgravede bioaffaldsbeholder Pris difference mellem de to ordninger Under "normale omstændigheder" burde det have været en reduktion i tømningsomkostningerne på omkring 70 procent. Bemærk at investeringsomkostninger ikke er medregnet her.

27 7 Brugertilfredshedsundersøgelse 7.1 Metode I forbindelse med forsøgsordningen blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med sommerhusejerne i det berørte området. Undersøgelsen blev udført dels som telefoninterview og dels som webbesvarelse alt afhængigt af om sommerhusejerne var tilgængelige på telefon. Sommerhusejere blev spurgt til, hvorvidt de har været tilfreds med forsøget både i forhold til æstetik, adfærd, støj og lugt mv. Gennem en spørgeskemaundersøgelse er det muligt, at få indblik i en stor procentdel af sommerhusejernes opfattelse af den afprøvede affaldsordning. Udgangspunktet for undersøgelsen var at få kontakt med alle 71 sommerhusejere, der har deltaget i forsøgsprojektet. 61 ud af 71 sommerhusejere har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen løb fra oktober Besvarelserne består af 37 webbesvarelser og 24 besvarelser fra telefoninterviews. 27 af de adspurgte var kvinder og 34 var mænd. 7 af sommerhusejerne var under 50 år, 20 var mellem år, og 33 var 60 år eller derover. 1 Svarprocenten var 86 %. Der var derfor 14 % af sommerhusejerne, der ikke besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Grundet den høje svarprocent blev det vurderet, at denne undersøgelse udgjorde et solidt grundlag for sommerhusejernes holdning til og tilfredshed med affaldsordningen. 7.2 Resultater De delvist nedgravede beholdere blev ofte benyttet af sommerhusejerne. Desuden syntes 42 %, at det var blevet nemmere at komme af med deres affald. 32 % syn- 1 Én har ikke angivet sin alder. 27

28 tes dog, at det var blevet sværere. Her var det især de sommerhusejere, der boede længst væk fra de nye delvist nedgravede affaldsbeholdere, der oplevede, at det var blevet sværere. Ca. to tredjedele af sommerhusejerne syntes, at de delvist nedgravede beholdere var pæne i meget høj, høj og nogen grad, og størstedelen syntes ligeledes at piktogrammerne på beholderne var lette at forstå (se piktogrammerne i bilag B.4.). Med den nye affaldsordning var der flere muligheder for sortering. Dette har betydet, at ca. en tredjedel af sommerhusejerne i meget høj eller høj grad blev mere opmærksomme på sortering. Mange af de resterende sommerhusejere var i forvejen opmærksomme på sortering af affald. 55 % var mindre generet af luftgener end tidligere som følge af den nye affaldsordning, og 46 % var mindre generet af støjgener fra affaldshåndtering. For 17 % gjorde det sig gældende, at de var mere generet af luftgener, det samme var tilfældet i forbindelse med støjgener. Generelt var sommerhusejerne dog tilfredse med affaldsordningen, dog påpeges det, at den ikke burde være til gene for nogle af sommerhusejerne. 75 % af respondenterne gav udtryk for, at de foretrækker, at affaldet bliver hentet ved de nye containere ved indgangen til området. Der var desuden en tendens til, at de, der ønskede, at deres affald blev afhentet ved sommerhusene, også var dem, der borede længst væk fra affaldsøen.

29 8 Samlet vurdering 8.1 Overvejelser ved implementering af nedgravede beholdere i sommerhusområder Som det fremgår af afsnit 6 har de øgede omkostninger til tømning gjort, at tømningsøkonomien ikke har hængt sammen i forhold til det beregnede budget. Tømningen er blevet så meget dyre, at den samlede økonomi vedrørende de berørte fraktioner fordelt på de enkelte sommerhuse klart overstiger den eksisterende ordning. Dette skyldes dog lav udnyttelse af renovationsbilen, lang transportafstand og megen ventetid. På den baggrund er det anbefalingen, at renovationsbilens kapacitet skal kunne udnyttes fuldt ud. Når det er sagt har der været en overvejende positiv tilbagemelding fra brugerne. Generelt har der været en reduktion i støj og lugt. Det skal dog med i betragtning at specielt det sommerhus, der var placeret tættest på beholderne har oplevet lugtog støjgener. Placeringen i forhold til nærmeste bebyggelse bør derfor overvejes og tømningsfrekvens af specielt bioaffald, men også restaffald bør foregå med forholdsvis kort mellemrum. Det er derfor anbefalingen, at placeringen af delvist nedgravede beholderne sker med en vis afstand til nærmeste ejendom og vindretningen bør indgå i placeringsovervejelserne. Brugerundersøgelsen viste en tendens til, at de sommerhusejere der bor længst væk fra de delvist nedgravede affaldsbeholdere, er dem der syntes det var blevet mere besværligt. Det har ikke via sorteringsundersøgelserne været muligt at konstatere en forbedring af brugernes sortering af restaffald, snarer det modsatte. Derimod ses en forbedring af sortering af bioaffaldet. Kvaliteten af de frasorterede genanvendelige materialer i form af papir og glas var af en høj kvalitet, men mængden af indsamlet papir er langt fra det forventede. 29

30 Bilag A A.1 Møder Planlægning (Kalundborg Kommune) Opstartsmøde og køretur rundt i sommerhusområder (Kalundborg Kommune) Statusmøde (Kalundborg Kommune) Besigtigelse GF Svaleklint og GF Knoldebjerg (Sejerø) Statusmøde (Kalundborg Kommune) Besigtigelse af nedgravede beholdere (Sejerø) Statusmøde (Kalundborg Kommune) Besigtigelse af delvist nedgravede affaldsløsninger (Sejerø) Møde om slutevaluering (Kalundborg Kommune)

31 Bilag B Informationsmateriel B.1 Brev til grundejerforeningsformænd Vedrørende forsøg om affaldsindsamling fra sommerhuse Kalundborg Kommune planlægger et forsøg med en ny indsamling af affald i et sommerhusområde. Formålet med forsøget er at øge indsamlingen af genanvendeligt affald fra sommerhusene og samtidig begrænse trafikken med skraldebiler på sommerhusvejene. Forsøget er støttet af Miljøstyrelsen med ca kr. og er et led i at opnå en genanvendelsesprocent på 50 % for affald fra private boliger og sommerhuse. Forsøget indeholder etablering af 1-2 affaldsøer, som er placeret centralt i forsøgsområdet evt. ved indkørselsveje. Affaldsøerne etableres med nye moderne nedgravede affaldsbeholdere til restaffald, bioaffald, glas og papir. Det forventes, at der opnås en øget sortering af glas og papir, bedre økonomi med lavere omkostninger til sommerhusejerne samt færre gener ved trafik på de små sommerhusveje. Forsøget afsluttes med en undersøgelse som består af interview. Spørgsmål til sommerhusejerne skal belyse, hvordan en sådan ny ordning opleves, og om det er en ordning, Kalundborg Kommune skal udbrede til andre sommerhusområder i kommunen. Kalundborg Kommune søger efter et område med ca. 100 sommerhuse til forsøget, som vil ske i Vi ønsker derfor at høre, om jeres grundejerforening vil deltage i dette forsøg, da vi finder jeres område meget velegnet. De sommerhusejere, der ønsker at være en del af forsøget, skal anvende de nyetablerede affaldsøer til deres husholdningsaffald i forsøgsperioden, og deres nuværende affaldsbeholder til restaffald og bioaffald vil blive fjernet. Inden udgangen af 2016, når forsøget er slut, får alle deres affaldsbeholder tilbage. Er der sommerhusejere i området, som ikke ønsker at deltage, vil de blive fritaget. Hver enkelt sommerhusejer i forsøgsområdet vil i efteråret blive spurgt, om de vil deltage. De sommerhusejere, der ønsker at være en del af forsøget, vil i 2016 blive fritaget for den del af affaldsgebyret, der dækker gebyret for dagrenovation, som i 2015 er på kr. til kr. per år (afhængig af beholderstørrelse og uden tilvalg). Vi ser frem til at høre fra jer, om I er interesserede i at deltage i forsøget. 31

32 Vi vil tillade os at kontakte dig i løbet af næste uge. Har I spørgsmål til dette brev, er I meget velkomne til at kontakte Anna-Marie Christoffersen tlf Med venlig hilsen Anna-Marie Christoffersen Miljøsagsbehandler B.2 Brev til beboere Vedrørende forsøg om affaldsindsamling fra sommerhuse Kalundborg Kommune er ved at planlægge et forsøg med en ny indsamling af affald i jeres sommerhusområde. Formålet med forsøget er at øge indsamlingen af genanvendeligt affald fra sommerhusene og samtidig begrænse trafikken med skraldebiler på jeres sommerhusveje. Forsøget er støttet af Miljøstyrelsen og er et led i at opnå en genanvendelsesprocent på 50 % for affald fra private boliger og sommerhuse. Forsøget går ud på at vi etablerer en affaldsø, som er placeret centralt i forsøgsområdet ved indkørselsvejen. Affaldsøen etableres med nye moderne nedgravede affaldsbeholdere til restaffald, bioaffald, glas og papir. Det forventes, at der opnås en øget sortering af glas og papir, bedre økonomi med lavere omkostninger til sommerhusejerne samt færre gener ved trafik på de små sommerhusveje. Grundejerforeningen Svaleklint og Grundejerforeningen Knoldebjerg har efter forelæggelse af forsøget på deres generalforsamlinger i år givet tilsagn om, at ville deltage. Kalundborg Kommune har herefter valgt de to grundejerforeninger til at deltage i forsøget, da dette sommerhusområde har den rette størrelse og udformning til forsøget. Du vil derfor som deltager i forsøget skulle bruge den nyetablerede affaldsø til dit husholdningsaffald i forsøgsperioden. Din nuværende affaldsbeholder til restaffald og bioaffald vil blive fjernet i forsøgsperioden, som efter planen vil starte op i begyndelsen af Inden udgangen af 2016, når forsøget er slut, får du din affaldsbeholder tilbage. Som deltager i forsøget er der også mulighed for, at du beholder din affaldsbeholder blot den bliver stillet væk.

33 Ved forsøgets afslutning vil der blive foretaget en interviewundersøgelse blandt områdets sommerhusejere. Undersøgelsen skal afdække fordele og ulemper ved forsøgsindsamlingen. Spørgsmål til sommerhusejerne skal belyse, hvordan ordningen med det nedgravede affaldssystem opleves. På grund af din deltagelse i affaldsforsøget, vil dit sommerhus i hele 2016 blive fritaget for den del af affaldsgebyret, der dækker gebyret for dagrenovation, som i 2015 er på kr. til kr. per år (afhængig af beholderstørrelse og uden tilvalg). Beløbet vil automatisk blive fratrukket det samlede Renovationsgebyr for Det er afgørende for at forsøget kan gennemføres, at næsten alle deltager, men ønsker du af særlige omstændigheder ikke at deltage i forsøget, kan du blive fritaget fra forsøget og din affaldsordning vil fortsætte som hidtil. Du bedes meddele Kalundborg Kommune, at du deltager i forsøget eller at du ønsker at blive fritaget inden 30. september 2015 på Anna- Marie.Christoffersen@kalundborg.dk. Du vil senere få nærmere information om forsøgets igangsætning og om affaldssorteringen. Har du spørgsmål til dette brev, er du meget velkomne til at kontakte Janus Søgaard Kirkeby tlf eller mobil Med venlig hilsen Anna-Marie Christoffersen Miljøsagsbehandler 33

34 B.3 Slip om tømninger til beboere

35 B.4 Informationsfolder 35

36 B.5 Projektafslutning brev til beboerne

37 B.6 Econet sorteringsrapport efterår 2016 Sommerhuse på Sejerø Affaldsanalyse restaffald og bioaffald Econet AS 37

38 Udarbejdet af: Claus Petersen, Julie Priess Hansen Dato: Januar 2017 Projekt: 579 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Mål Succeskriterier 8 2 Udpegning af område til forsøg 9 3 Etablering af nedgravede affaldsbeholdere Planlægning og placering Affaldsmængder og volumenbehov Udfordringer 14 4 Forsøgsperiode Transport materiel Tømningsfrekvens i og uden for ferieperioder Tilsyn 17 5 Affaldsmængder og sammensætning Analyseresultater før forsøg efterår Analyseresultater under forsøget efterår Affaldsmængder Effekt af forsøgsordning 24 6 Økonomi 26 7 Brugertilfredshedsundersøgelse Metode Resultater 27 8 Samlet vurdering Overvejelser ved implementering af nedgravede beholdere i sommerhusområder Papir Pap Plastfolier og poser 50

39 1.1.4 Plastemballage (hård) Andet plast Glasemballage Metalemballage Andet af metal Farligt affald Batterier og WEEE Blandingsemballage Andet brændbart 56 39

40

41 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Om undersøgelsen 1.1 Formål Formålet med undersøgelsen er af to omgange - at bestemme mængde og sammensætning af indsamlet restaffald og bioaffald fra sommerhusområderne Svaleklint og Knoldebjerg på Sejerø. Undersøgelsen indgår som en del af kommunepuljeprojektet Decentral indsamling af husholdningsaffald i sommerhusområder. 1.2 Fremgangsmåde Der er indsamlet stikprøver af restaffald fra de to sommerhusområder i efteråret 2015 og igen i efteråret Affaldet er kørt direkte til Econets sorteringsplads. Sorteringen er udført af personale, der er oplært af Econet. Sorteringslederen udfører den daglige kontrol og sikrer, at sorteringen foregår efter fastlagte kriterier, superviserer sorteringsmedarbejderne, vejer og registrerer affaldet. Sorteringslederen udvælger desuden affald til yderligere sortering og andre særlige analyser herunder registrering af kvalitative observationer foretaget under sorteringen. Restaffaldet er grovsorteret i 16 fraktioner, som fremgår af tabel 1. Tabel 1. Sorteringsliste Fraktioner 1 Bioaffald 2 Haveaffald 3 Dyremøg 4 Rent papir* 5 Rent pap og karton* 6 Plastfolie* 7 Plastemballage* 8 Andet plast* 9 Glasemballage* 10 Metal* 11 Metalemballage* 12 Blandingsemballage* 13 Andet brændbart 14 Ej brændbart 15 Farligt affald* 16 Batterier og WEEE De med * markerede fraktioner er efterfølgende sorteret i et antal delfraktioner. Dette kalder vi finsortering C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

42 42 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Bioaffald er sorteret i de fraktioner, som fremgår af tabel 2: Tabel 2. Sorteringsliste, bioaffald 1 Madspild mv. * 2 Dyremøg ** 3 Pizzabakker 4 Haveaffald 5 Nedfaldsfrugter 6 Hundelorte 7 Bleer 8 Papir 9 Pap 10 Plast - andet 11 Glas 12 Metal 13 Farligt affald mv. 14 Andet affald *madaffald, kaffefilter/tebreve, køkkenrullepapir **grene, hækafklip, blade, græs, potteplanter med jord og døde dyr Vægten af hver fraktion er vejet og registreret, og andelen af fejlsorteret affald er bestemt. C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

43 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Resultater 2.1 Efterår 2015 I efteråret 2015 er der analyseret restaffald fra 78 sommerhuse i Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområder. Alle sommerhuse har dobbeltbeholdere til restog bioaffald, og der er 14-dages tømning. Resultaterne af analysen af restaffald ses i tabel 3. Tabel 3. Mængde og sammensætning af restaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområder på Sejerø. Efterår Angivet i gram pr. sommerhus pr. uge og i procent. Gram/husst./uge % Bioaffald ,6 Haveaffald 44 2,7 Dyremøg 0 0,0 Rent papir 52 3,2 Rent pap og karton 95 5,9 Plastfolie 134 8,2 Plastemballage 71 4,4 Andet plast 5 0,3 Glasemballage 42 2,6 Metal 12 0,7 Metalemballage 40 2,5 Blandingsemballage 70 4,3 Andet brændbart ,9 Ej brændbart 24 1,5 Farligt affald 14 0,9 Batterier og WEEE 4 0,2 I alt ,0 Analysen viser, at hvert sommerhus i de to områder i gennemsnit producerer ca. 1,6 kg restaffald om ugen. Ca. 40 % heraf er bioaffald. Reelt brændbart affald (blandingsemballage og andet brændbart udgør ca. 27 %). Der er fundet en del tekstiler i andet brændbart (ca. 46 gram pr. sommerhus pr. uge). Pap og plast er de genanvendelige materialer, som udgør den største andel af restaffaldet (6 % hhv. 13 %). C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

44 44 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Alt indsamlet bioaffald er desuden sorteret ud på delfraktioner. Mængde og sammensætning af indsamlet bioaffald er vist i tabel 4. Tabel 4. Mængde og sammensætning af indsamlet bioaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområder på Sejerø. Efterår Angivet i gram pr. sommerhus pr. uge. Uddelte poser Andre poser Løst opsamlet I alt Madspild mv Dyremøg Pizzabakker Haveaffald Nedfaldsfrugter Hundelorte Bleer Papir Pap Plast - andet Glas Metal Farligt affald mv Andet affald I alt Andel, % Der er indsamlet 383 gram kildesorteret madspild mv. pr. sommerhus pr. uge, mens der i restaffaldet er fundet 641 gram. Dette svarer til, at 37 % af bioaffaldet fra sommerhusområderne er indsamlet som bioaffald. Ca. 70 % af indsamlet bioaffald er opsamlet i de poser, som er uddelt af kommunen. Knap 10 % består af usorteret dagrenovation opsamlet i affaldsposer, som sommerhusets brugere selv har købt. Resten (ca. 20 %) er løst opsamlet affald. C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

45 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER 45 I tabel 5 ses fordelingen af det indsamlede bioaffald angivet i procent. Tabel 5. Fordeling af indsamlet bioaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområder på Sejerø. Efterår Angivet i procent. Uddelte poser Andre poser Løst opsamlet I alt Madspild mv. 98,5 39,6 49,0 82,6 Dyremøg 0,0 0,0 18,5 3,8 Pizzabakker 0,0 0,0 0,0 0,0 Haveaffald 0,3 0,2 3,2 0,8 Nedfaldsfrugter 0,0 0,0 0,0 0,0 Hundelorte 0,0 8,8 0,0 0,8 Bleer 0,0 0,0 0,0 0,0 Papir 0,0 1,5 6,7 1,5 Pap 0,0 7,4 5,4 1,8 Plast - andet 0,1 14,7 4,2 2,3 Glas 0,4 7,2 0,3 1,0 Metal 0,1 1,5 1,5 0,5 Farligt affald mv. 0,0 0,5 0,1 0,1 Andet affald 0,7 18,7 11,3 4,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Det ses i tabel 5, at renheden af indsamlet bioaffald er ca. 83 %. Bioaffald indsamlet i de poser, som kommunen har uddelt, er renheden ca. 99 %. I det usorterede affald, opsamlet i poser, som sommerhusbrugeren selv har købt, er andelen af madspild mv. 40 %, hvilket er samme andel, som ses i restaffaldet. I løst opsamlet affald ses en stor andel af dyremøg (19 %) og papir (7 %). 2.2 Efterår 2016 I 2016 er der etableret et forsøg med nedgravede beholdere i de to sommerhusområder. 71 ud af de 78 sommerhuse i områderne har tilmeldt sig forsøget. Det er således affald fra de 71 sommerhuse, som indgår i stikprøven de resterende husstande har fortsat med den gamle ordning med beholdere ved hvert sommerhus. Stikprøven er på grund af nedbrud på indsamlingsvognen indsamlet to dage senere end planlagt, hvilket betyder, at den aktuelle stikprøve omfatter 16 dages affald og ikke 14. De efterfølgende beregninger er dog alle baseret på 71 sommerhuse med 14 dages affald, hvorved mængde og sammensætning pr. sommerhus kan sammenlignes fra 2015 til C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

46 46 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Tabel 6 viser mængde og sammensætning af indsamlet restaffald fra hhv og Data for 2015 fremgår desuden af tabel 3. Tabel 6. Mængde og sammensætning af restaffald fra Svaleklint og Knoldebjerg sommerhusområder på Sejerø. Hhv. efterår 2015 og efterår Angivet i gram pr. sommerhus pr. uge og i procent Gram/husstand/uge % Bioaffald Haveaffald <1 Dyremøg Rent papir Rent pap og karton Plastfolie Plastemballage Andet plast 5 22 <1 1 Glasemballage Metal Metalemballage Blandingsemballage Andet brændbart Ej brændbart Farligt affald Batterier og WEEE 4 32 <1 1 I alt Mængden af restaffald pr. sommerhus er tilsyneladende steget fra 2015 til Stigningen er på ca. 35 %. En del af denne stigning kan forklares med, at indsamlingsperioden er 16 dage og ikke 14 dage, som i Det må dog antages, at den længere indsamlingsperiode ikke har den store indflydelse på resultatet, da de ekstra to dages henstand er sket på hverdage uden for ferieperioden, hvor belægningen i sommerhuse generelt er mindre end ellers. Mængden af bioaffald i indsamlet restaffald er steget med ca. 3 %, mens andelen af bioaffald i restaffald er faldet fra 40 til 30 %. Der er også sket et fald i såvel mængde som andel af både haveaffald og glasemballage i restaffald. Til gengæld er mængden af papir i restaffald steget en faktor 5. Andelen er steget fra 3 til 13 %. Denne tilsyneladende stigning i mængden af papir i restaffald kan næsten fuldt ud forklares med en ekstraordinær stor mængde bøger i restaffaldet (27 kg, eller svarende til 70 % af alt papir i restaffald, 2016). I 2015 blev der ikke fundet bøger i indsamlet restaffald. Mængden og andelen af fraktionerne andet plast, metal, ej brændbart samt batterier og WEEE er ligeledes steget fra 2015 til For andet plast og metal skyl- C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

47 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER 47 des stigningen effekter, som ikke er egentlige forbrugsprodukter. Stigningen for batterier og WEEE kan henføres til to stk. forbrugerprodukter (kategori 4, se afsnit ). Det er ikke så overraskende, at mængden af haveaffald falder, når affaldet skal afleveres i de decentralt opstillede beholdere, hvor sommerhusgæsterne skal flytte sig fra matriklen for at skille sig af med affaldet. Til gengæld er det noget overraskende, at andelen af bioaffald falder så meget. Her er det blevet mere besværligt at aflevere bioaffald. Det indsamlede bioaffald er sorteret efter om affaldet er opsamlet i de uddelte bioposer, andre typer poser eller om affaldet er løst opsamlet. Resultatet af den opdeling fremgår af tabel 7. Tabel 7. Indsamlet bioaffald fordelt på fraktioner og poser til opsamling af affald. Sommerhuse på Sejerø, hhv. efterår 2015 og efterår Gram pr. sommerhus pr. uge. Gram/h/uge Uddelte Andre Løst opsamlet Uddelte poser poser I alt poser Madspild mv Dyremøg Pizzabakker Haveaffald Nedfaldsfrugter Hundelorte Bleer Papir Pap Plast - andet Glas Metal Farligt affald mv Andet affald I alt Andel, % Det skal bemærkes, at i 2016 var alt indsamlet bioaffald opsamlet i de udleverede bioposer. Det vil være forbundet med en del besværlighed at skulle transportere løst opsamlet bioaffald frem til opsamlingsstedet det vil alt andet lige være lettere at transportere det i lukkede poser. Mere overraskende er det, at der ikke er fundet andre poser med bioaffald. I 2015 var næsten en tiendedel af indsamlet bioaffald opsamlet i andre typer poser. Den indsamlede mængde bioaffald er noget mindre i 2016 end i Den samlede mængde affald opsamlet som bioaffald er ca. 20 % større i 2015 (464 gram) end i 2016 (390 gram). C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

48 48 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Den procentvise sammensætning af indsamlet bioaffald i hhv og 2016 fremgår af tabel 8. Tabel 8. Indsamlet bioaffald fordelt på fraktioner og poser til opsamling af affald. Sommerhuse på Sejerø, hhv. efterår 2015 og efterår Procent. % Uddelte poser Andre poser Løst opsamlet I alt Uddelte poser Madspild mv Dyremøg Pizzabakker Haveaffald <1 < Nedfaldsfrugter Hundelorte Bleer Papir Pap <1 Plast - andet < Glas <1 7 <1 1 1 Metal < <1 Farligt affald mv. 0 <1 <1 <1 0 Andet affald I alt Kvaliteten (eller renheden) af indsamlet bioaffald er meget fin for affald opsamlet i uddelte bioposer hhv. 98 % (2015) og 96 % (2016). Til gengæld er sammensætningen af det affald, der i 2015 blev opsamlet i andre poser eller løst opsamlet af meget mere blandet sammensætning. Dyremøg udgjorde en relativt stor andel af løst opsamlet. Hundeposer er ligeledes en ret stor andel af affald opsamlet i andre poser. Ellers er det papir, pap, glas, metal og andet affald, der er udgør store dele af affald opsamlet i hhv. andre poser og løst opsamlet. Sammensætningen minder meget om den, vi finder for restaffald. 2.3 Finsortering af restaffald For en række fraktioner er der gennemført en såkaldt finsortering, hvor sammensætningen af den enkelte fraktion er kortlagt. Finsorteringen giver et godt fingerpeg om, hvilke dele af den enkelte fraktion, der er frasorteret til genanvendelse ligesom finsorteringen kan afsløre om en given mængde eller fordeling skyldes affald fra enkeltkilder. Det sidste gælder ofte særlige fraktioner som farligt affald og WEEE, hvor en malerspand eller en kaffemaskine kan rykke hele fordelingen fra en undersøgelse til en anden. C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

49 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Papir Tabel 9 viser mængde og sammensætning af fraktionen papir i restaffald fra hhv og Tabel 9. Mængde og sammensætning af papir i restaffald fra sommerhuse, efterår i hhv og Gram pr. sommerhus pr. uge og procent. Rent papir Gram/husstand /uge % Gram/husstan d/uge Aviser Ugeblade og tidsskrifter Reklamer og tryksager Bøger Skrivepapir Kuverter < Gavepapir <1 1 <1 <1 Andet af papir I alt % Vi finder her en relativt stor andel af bøger (og ugeblade) i restaffald fra Pap Tabel 10. Mængde og sammensætning af pap i restaffald fra sommerhuse, efterår i hhv og Gram pr. sommerhus pr. uge og procent. Rent pap og karton Gram/husstand /uge % Gram/husstan d/uge Bølgepap transportemballage Bølgepap salgsemballage Karton transportemballage Karton salgsemballage Paprør Støbepap Pap andet Karton andet 0 0 <1 <1 I alt % C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

50 50 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER Plastfolier og poser Tabel 11. Mængde og sammensætning af plastfolier og poser i restaffald fra sommerhuse, efterår i hhv og Gram pr. sommerhus pr. uge og procent. Plastfolier og poser Kraftig folie til indpakning/emballering Gram/husstand /uge % Gram/husstan d/uge Indkøbsposer Affaldsposer og sorte sække Andre poser Anden folie I alt % Plastemballage (hård) Tabel 12. Mængde og sammensætning af plastemballage i restaffald fra sommerhuse, efterår i hhv og Gram pr. sommerhus pr. uge og procent. Plastemballage - hård Gram/husstand /uge % Gram/husstan d/uge Plastflasker til drikkevarer Plastflasker til madvarer Plast-konservesglas (fx karrysild) % Anden pålægsemballage, inkl. blød pakning til fx spegepølse Dunke og bøtter til andre fødevarer Plastbakker til kød, fisk mv Plastbakker til frugt, grønt, tørvarer Mad og drikke to-go (kop, bakke, mv) <1 <1 1 1 Plastlåg Dunke og bøtter til kemisk-teknisk Tomme plastbeholdere mærket (x), (!), 0-1, inkl. malingbøtter EPS (fx frugtkasser, hjørner) <1 <1 <1 <1 Urtepotter af plast Pilleglas C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx

51 DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER 51 Plastemballage - hård Gram/husstand /uge % Gram/husstan d/uge Anden hård emballage I alt % Andet plast Tabel 13. Mængde og sammensætning af andet plast i restaffald fra sommerhuse, efterår i hhv og Gram pr. sommerhus pr. uge og procent. Andet plast Gram/husstand /uge % Gram/husstan d/uge Legetøj 0 0 <1 1 Køkkenting af plast Engangsservice Baljer, spande og kasser 1 11 <1 1 Havemøbler PVC EPS/Flamingo Presenninger, PVC (blød) Presenninger, andre PVC (blød) Andet af plast I alt % Glasemballage Tabel 14. Mængde og sammensætning af glasemballage i restaffald fra sommerhuse, efterår i hhv og Gram pr. sommerhus pr. uge og procent. Glasemballage Gram/husstand /uge % Gram/husstan d/uge Vinflasker Spiritusflasker Flasker til øl, vand, soft drinks Flasker til andre drikkevarer % C:\Users\Amch\AppData\Local\Temp\27\tmpBF12.docx