Kvalitet af dagrenovation. Rapport udarbejdet for Revas

Transkript

1 Kvalitet af dagrenovation Rapport udarbejdet for Revas Udarbejdet af Econet AS Claus Petersen Maj

2 Indhold INDLEDNING 3 1 SAMMENLIGNING AF AFFALD I BEHOLDERE OG SÆKKE FRAKTIONERNE I DET UNDERSØGTE AFFALD Egentlig dagrenovation Papir Emballager EE-affald Batterier Haveaffald Aske Stort affald Andet SÆRLIGE FORHOLD OG IAGTTAGELSER Forskel på boligtyper OPSAMLING 6 2 SAMMENSÆTNING AF AFFALD OPSAMLET I SÆKKE KVALITATIV SCREENING AF SÆKKE OG POSER Screening af affaldssække Screening af poser fra etageboliger 10 3 SKRALDEMANDENS VURDERING DET MESTE ER DAGRENOVATION MANGE BORGERE ER IKKE GODE TIL AT SORTERE SÆKKE BEDRE SORTERET END BEHOLDERE Volumen udnyttes Tunge fraktioner i beholderen Affaldet skifter med beholderen AFFALD BLIVER GEMT KOMMENTARER TIL FRAKTIONERNE Papir Glas Metalemballage Haveaffald Batterier Aske SKARPE OG SKÆRENDE GENSTANDE 12 4 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER SAMMENFATNING ANBEFALINGER SAMMENLIGNING TIL ANDRE UNDERSØGELSER (EFTERSKRIFT MAJ 2008)14 2

3 Indledning Denne rapport beskriver resultatet af en kvalitativ affaldsanalyse af dagrenovation tilført Revas i perioden februar Formålet med undersøgelsen var: 1. at vurdere hvilken betydning opsamlingsmateriellet (sæk eller beholder) har på affaldets sammensætning 2. at beskrive indholdet i dagrenovation opsamlet i affaldssække Seks renovationsvogne med dagrenovation blev på de to undersøgelsesdage omdirigeret og aflæssede affald direkte på befæstet areal. Revas personale spredte affaldet med en grab. Affaldet blev gennemgået af Econets personale. Den første dag blev tre læs med dagrenovation gennemgået og affaldets sammensætning blev vurderet på baggrund af det benyttede opsamlingsmateriel. Resultatet af vurderingen fremgår af kapitel 1. I kapitel 2 beskrives indholdet i sækkene mere detaljeret denne del er baseret på affald fra de sidste tre vognlæs. I forbindelse med aflæsning af dagrenovation blev skraldemændene interviewet. Skraldemændenes tilbagemelding er sammenholdt med observationer af affaldet og dets sammensætning. Resultat af interview med skraldmænd er præsenteret i kapitel 3. Seks læs med dagrenovation er blevet gennemgået. Der er gennemført 10 interviews med skraldemænd. Rapporten er opdelt i fem afsnit: 1. Sammenligning af affald i beholdere og sække 2. Sammensætning af affald opsamlet i sække 3. Skraldemandens vurdering af affaldets sammensætning 4. Sammenfatning og anbefalinger Affaldsanalyse, interviews og vurderinger er gennemført af Econet AS, v. seniorkonsulent Claus Petersen. 3

4 1 Sammenligning af affald i beholdere og sække Undersøgelsen dækker dagrenovation indsamlet i Viborg Kommune. Dagrenovation dækker her affald indsamlet fra enfamiliehuse (villaer, rækkehuse, landejendomme), etageboliger, sommerhuse ol. I det indsamlede affald indgår desuden dagrenovationslignende affald fra erhverv f.eks. fra plejehjem, daginstitutioner ol., men ikke affald fra håndværk og industri. Husstande kan vælge en sæk eller en beholder (400 liter) til opsamling af dagrenovation. Husstande i enfamiliehuse kan ligeledes vælge om tømning skal ske hver uge eller hver 2. uge. Etageboliger og erhverv opsamler normalt dagrenovation i beholdere. Det er vurderet, hvad valg af beholder/sæk betyder for sammensætning af dagrenovation. På undersøgelsesdagen den 18. februar blev tre læs med dagrenovation undersøgt. Ét læs stammede fra villaområde i det vestlige Viborg det skønnes at 80 % af affaldet var indsamlet i sæk, mens 20 % var løst opsamlet. Det andet læs var indsamlet i Karup her var næsten alt affald indsamlet i sække og maksimalt 15 beholdere. Det tredje læs var indsamlet i Viborg midtby og det meste affald var her opsamlet i beholdere (bebyggelsen er blandet etage boliger og enfamilieboliger). Affaldet blev indledningsvis sorteret i affald opsamlet i sække og affald opsamlet i beholdere. Efterfølgende blev sække sprættet op, hvorefter sammensætningen af affaldet blev sammenlignet. 1.1 Fraktionerne i det undersøgte affald I dette afsnit beskrives ni fraktioner, der blev vurderet i undersøgelsen. Vurderingen inkluderer Econets skøn over, hvor stor en del de enkelte fraktioner udgjorde af den samlede affaldsmængde Egentlig dagrenovation Langt hovedparten af affaldet må betegnes som egentlig dagrenovation. Hermed menes, at det meste affald rettelig hører hjemme i det affald, der indsamles som dagrenovation. Det skønnes, at mængden af egentlig dagrenovation udgør % af det indsamlede affald. Andelen af egentlig dagrenovation er størst for affald opsamlet i sække Papir Der forekom en del papir i det indsamlede affald. Papir forekommer ofte i stakke det vil sige, at husstanden har lagt en hel stak papir (aviser, ugeblade, reklamer, skrivepapir) ud i beholderen/sækken ad gangen. Der sker tilsyneladende en vis form for sortering af papir i mange husstande, men mange vælger alligevel at lægge det sorterede papir i sæk/beholder til dagrenovation. Ofte var papir placeret i bunden af sækken eller i det mindste dækket af poser med køkkenaffald. 4

5 Fra en erhvervsvirksomhed var der smidt en stor mængde papir ud (brochurer, edbpapir, dokumenter). De mere 100 kg papir fra denne virksomhed indgår ikke i vurderingen af papir i dagrenovation. Mængden af papir i dagrenovation skønnes at udgøre 8-12 % af det indsamlede affald. Det var svært at vurdere, om andelen af papir var størst i affald opsamlet i sække eller i beholdere Emballager Affaldet indeholdt en del tømte emballager. Det gælder både glas, pap, metal og plast. Emballagen kunne godt optræde i store mængder i affaldet fra den enkelte husstand. Glasemballage bestod både af flasker og konservesglas. Flasker var der mange fra i bestemte områder muligvis steder, hvor der er langt til opsamlingssteder (landejendomme og sommerhuse). Det skønnes, at mængden af glasemballage udgjorde et par procent af den samlede affaldsmængde måske lidt mere i affald opsamlet i beholdere. Glasemballage skønnes (afhængig af området) at udgøre 2-4 % af den samlede affaldsmængde. Papemballage forekommer både som karton og bølgepap. Karton-emballage forekommer i affald fra både sække og beholdere. Bølgepapemballage forekommer næsten udelukkende i affald opsamlet i beholdere. Papemballage skønnes at udgøre 2-4 % af den samlede affaldsmængde. Metalemballage forekommer som hhv. konserves- og drikkevareemballage. Emballage fra konserves forekommer i affald fra såvel sække som fra beholdere fra husstande med husdyr optræder ofte en koncentreret mængde. Drikkevareemballager kan ligeledes optræde i betydeligt antal både fra sæk og beholder. Overraskende mange drikkevareemballager var med pant. Selvom emballagerne kan optræde i betydelig mængde i affaldet, så udgør de sjældent en stor mængde målt på vægt. 1-2 % af den samlede affaldsmængde skønnes at bestå af metalemballage. Det er svært på det foreliggende grundlag at sige om andelen eller mængden af metalemballage er størst i affald opsamlet i sække eller beholdere. Plastemballage i form af dunke, bøtter og flasker optræder ligeledes i affaldet. I enkelte tilfælde ret koncentreret. Skønnet mængde 1-2 % af den samlede affaldsmængde. Det er ikke muligt at sige noget om forskel mellem sæk og beholder på det foreliggende grundlag EE-affald EE-affald optræder spredt i det indsamlede affald. Screeningen af de tre læs viste ingen større EE-produkter. Der blev bl.a. fundet kaffemaskiner, mobiltelefoner, telefoner, tastaturer, opladere, mus, digitale kameraer, elektrisk legetøj mv. De største produkter forekom hyppigere i affald opsamlet i beholdere end i affald opsamlet i sække. Mængden af EE-affald udgør formentlig omkring 1 % af affaldet Batterier Batterier blev fundet i mange sække og løst opsamlet affald det var alle typer som brunsten, alkaline, knapceller og genopladelige. Desuden blev der fundet flere produkter (ure, cykellygter, legetøj mv.), som indeholdt batterier. I én sæk lå i toppen en klar pose med batterier. Det kan være skraldemanden, der har lagt denne pose ned i sækken. Det er ikke muligt at sige, om der var flest batterier i affald opsamlet i beholdere eller opsamlet i sække. Med den anvendte screeningsmetode 5

6 er det ikke alle batterier der bliver registreret. Batterier udgør totalt set en lille mængde af den samlede affaldsmængde formentlig mindre end 0,1 % Haveaffald Der er fundet haveaffald i enkelte sække og derudover i det løst opsamlede affald (beholdere). Der var klart mest haveaffald i beholdere. Det vurderes, at mængden af haveaffald udgjorde 2-3 % af den samlede affaldsmængde. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at undersøgelsen er gennemført midt i februar, og det må derfor forventes, at mængden af haveaffald vil stige i perioder, hvor der normalt frembringes mere haveaffald Aske Aske forekom i affald opsamlet i beholdere i mindre omfang fra affald opsamlet i sække. Det skønnes, mængden af aske udgjorde op til 2 % af affaldsmængden. Årstiden taget i betragtning, så må det formodes, at mængden af aske vil være mindre på andre tidspunkter af året Stort affald Stort affald var relativt almindeligt i affald opsamlet i beholdere i modsætning til sække. Stort affald kunne f.eks. være klapvogn, kontorstol, fiskenet juletræ, palle, trækasser, mindre indbo mv. Stort affald skønnes at udgøre 2-5 % af det affald, der opsamles i beholdere Andet De ovennævnte fraktioner blev vurderet eksplicit ved undersøgelsen af de tre læs med affald. Herudover er der sket en visuel sammenligning af affald fra sæk hhv. fra beholder. I affald opsamlet i beholdere var der tilsyneladende en større andel af andet dagrenovation end i affald opsamlet i sække. Det drejer sig om tøj, sko, opfej og ting fra oprydning det skal dog pointeres at undersøgelsen ikke har haft fokus på at vurdere disse fraktioner. 1.2 Særlige forhold og iagttagelser I dette afsnit kommenteres nogle særlige iagttagelser fra undersøgelsen af de tre læs med dagrenovation Forskel på boligtyper Affaldet fra de tre læs stammede fra forskellige boligtyper: villaer/rækkehuse, etageboliger, landejendomme og sommerhuse. Derudover stammede affald fra erhverv. Affald indsamlet fra sommerhuse indeholdt ikke ret meget egentlig dagrenovation. Det meste af affaldet bestod her af effekter fra oprydning eller renovering. Der blev konstateret en del byggeaffald, plastfolier, dåser, flasker. Dette kan skyldes, at undersøgelsen er gennemført på et tidspunkt, hvor det formodes, at kun få benytter sommerhuset til ophold. Affald fra landejendomme indeholdt også meget andet end køkkenaffald. Der blev således fundet mange tomme dunke til kemikalier, høstbindgarn, aske, papir og reklamer i store mængder, dåser og flasker. 1.3 Opsamling Affald opsamlet i sække er sammenlignet med affald opsamlet i beholdere. Sammensætningen af affald adskiller sig på følgende områder: 6

7 Andelen af papir, bølgepapemballage, større EE-affald, haveaffald, aske og stort affald er større i dagrenovation opsamlet i beholdere end i affald opsamlet i sække Andelen af karton, glas-, plast- og metalemballage, batterier og småt EEaffald er tilsyneladende uafhængig af om affaldet opsamles i sæk eller beholder Andelen af køkkenaffald må som følge af ovenstående være størst i affald opsamlet i sække Mængden af affald i en gennemsnitlig beholder må være større end mængden i en gennemsnitlig sæk. 7

8 2 Sammensætning af affald opsamlet i sække Den 19. februar blev tre læs med dagrenovation udvalgt til vurdering. Ét læs stammede fra det tidligere Fjends kommune læsset indeholdt bl.a. affald fra et plejehjem, ellers mest sække. Det næste læs var indsamlet fra Viborg her indgik en del etageejendomme. Blandt enfamilieboliger var 80 % opsamlet i sække. Det sidste læs var dels indsamlet i landdistrikt i den gamle Viborg kommune og dels fra Karup by. 2.1 Kvalitativ screening af sække og poser Fra hvert af de tre læs, der blev undersøgt den 19. februar, blev der udtaget ca.100 sække til kontrol. Sækkene blev sprættet op. Affaldsposer fra sækkene blev ligeledes sprættet op og indholdet screenet. Affaldet blev ikke sorteret og for små fraktioner som batterier og EE-affald er det ikke sikkert, at alle blev registreret. For hver sæk blev det registreret om den indeholdt: Køkkenaffald Papir Pap Glasemballage Plastemballage Metalemballage Haveaffald Aske (og kattegrus) Farligt affald Batterier Fra det 2. læs blev der udtaget 50 sække og indholdet blev vurderet. Desuden blev udtaget 82 poser med affald poserne stammede fra et område med etageboliger. Der er tale om en rent kvalitativ registrering mængden er ikke registreret. I Tabel 2.1 er vist, hvor stor en del af sækkene, der indeholdt de specifikke fraktioner. Sækkene er udvalgt fra tre forskellige læs med dagrenovation. Ét af læssene indeholdt sække indsamlet fra et sommerhusområde og dels fra landsbyer i tabellen fremgår optællingen fra begge områder. Mængden af hver fraktion er ikke registreret. I Tabel 2.1 indeholder fem kolonner. Den første kolonne viser i hvor stor en andel af 100 sække, der findes en given fraktion i affaldet indsamlet i Fjends. Kolonnerne 2, 3 og 4 viser den tilsvarende andel i 50 sække indsamlet i Viborg by, Karup by hhv. Viborg land. Femte og sidste kolonne viser tilsvarende andelen i 82 poser med affald opsamlet i etageboliger i Viborg by. 8

9 Tabel 2.1 Optælling af hvilke fraktioner, der forekommer i affaldssække. Procent. Boligtype Enfamilieboliger Etageboliger Område Fjends villaer Viborg By Karup Landsby Viborg Land Viborg by Antal enheder 100 sække 50 sække 50 sække 50 sække 82 poser Fraktioner Køkkenaffald Papir Pap Glasemballage Metalemballage Plastemballage EE-affald Batterier Haveaffald Aske Kattegrus Screening af affaldssække Den gennemførte screening var kvalitativ. Opgørelsen i Tabel 2.1 viser således alene om en given fraktion forekommer i en sæk (pose). Tabellen er ikke udtryk for hvor meget af den enkelte fraktion, der findes. Køkkenaffald findes i de fleste sække. Op mod halvdelen af sækkene indeholder mere eller mindre genanvendeligt papir. Tilsyneladende er der oftere papir i sækkene fra byområder (Fjends og Viborg by) end fra landsbyer/land. Det var Econets oplevelse, at mængden af papir var større i de læs, der blev undersøgt dagen inden. Emballagematerialerne (pap, glas, metal og plast) forekommer også i en stor del af sækkene. Glas-, metal- og plastemballage forekommer tilsyneladende oftere fra landsbyer/land end fra by. EE-affald forekommer i ca. 5 % af sækkene. Batterier er kun fundet i en enkelt af 250 undersøgte sække. Den anvendte screeningsmetode er imidlertid ikke særlig effektiv til at finde batterier i affald. Batterier ligger ofte gemt nede i affaldet, og det kræver derfor en egentlig sortering at finde batterier. Ca. hver 10. sæk indeholdt haveaffald. Undersøgelsen er gennemført i februar måned på andre tidspunkter af året må der forventes at være haveaffald i en større del af sækkene. I ca. 5 % af sækkene er der fundet aske Stort affald og EE-affald Mellem sækkene med affald fra enfamlieboliger i Viborg/land (kolonne 4) lå der relativt meget stort affald og EE-affald. Affald, der ikke var opsamlet i sække, indgår ikke i registreringen i Tabel Metalemballage Den største del af metalemballagerne består af øldåser. De forekommer både som pantbelagte og ikke pantbelagte. Ofte findes også papemballagen til rammen i samme sæk. Konservesdåser til kattemad optræder i nogle sække i betydelig mængde. 9

10 Papir Som det fremgår af registreringen i Tabel 2.1, at der afhængig af området kan der være stor forskel på hvor ofte, der er papir i sækken eller ej. Det var Econets oplevelse, at mængden af papir var endnu større i det affald, der blev undersøgt den 18. februar se afsnit Screening af poser fra etageboliger Affald opsamlet i affaldsposer fra etageboliger havde en noget anden sammensætning end dagrenovation opsamlet i sække. Det skyldes dels, at hver registrering (pose) fra etageboliger indeholdt mindre affald, dels at poserne kun indeholdt relativt småt affald. Dette gjaldt især for fraktionen papir. Undersøgelsen blev gennemført med affald liggende på jorden. Af praktiske og tidsmæssige grunde blev screeningen af sækkenes indhold ikke lige så grundig som poser fra etageboliger. Dette kan være én af årsagerne til, at der blev fundet flere batterier i poser fra etageboliger end i sække fra enfamilieboliger. En anden årsag kan selvfølgelig være, at batterier fra enfamilieboliger er blevet indsamlet i de klare poser Papir Ud over, at der registreret genanvendeligt papir i 21 % af alle poser med affald fra etageboliger, så lå der desuden en del papir løst mellem poserne med affald. Papir bliver således ikke altid emballeret før det ender i containeren. 10

11 3 Skraldemandens vurdering I forbindelse med aflæsning af affald til analyse blev skraldemanden interviewet om sin vurdering af dagrenovation generelt og dagens affald specifikt. Udover de seks skraldemænd, som læssede affald af til undersøgelsen se kapitel 1og 2, så blev yderligere fire skraldmænd interviewet. I alt 10 skraldemænd blev interviewet. I dette kapitel redegøres nærmere for skraldmandens vurdering af dagrenovationen og dens sammensætning. Skraldemændene gav klart udtryk for, at de ikke rodede i affaldet, men selvfølgelig kan de ikke undgå at se, hvad der bortskaffes. 3.1 Det meste er dagrenovation Selv om skraldemændene generelt fortalte, at sorteringen ikke var særlig god, så var meldingen, at det meste af det indsamlede affald gik under betegnelsen dagrenovation. 3.2 Mange borgere er ikke gode til at sortere Skraldemændene fortalte videre, at mange borgere ikke var særlig gode til at sortere. Alle kan de fortælle eksempler på, hvorledes borgere har forsøgt at omgå regler og forskrifter for at komme af med affald. Den mangelfulde sortering gik på stort set alle fraktioner. Oftest nævnte skraldmændene fraktioner som: papir, haveaffald, flasker/glas, dåser, aske. Men også fraktioner som jord, murbrokker, EE-affald, stort affald, pap samt skarpe og spidse genstande blev nævnt som fraktioner, der fandt vej i dagrenovationen. Flere af disse fraktioner til ulempe for skraldemanden. Det blev også nævnt, at de mange batterier, der nu blev indsamlet i klare poser jo tidligere måtte have ligget i affaldet. 3.3 Sække bedre sorteret end beholdere Alle skraldemænd svarede, at affald opsamlet i sække var bedre sorteret end affald opsamlet i beholdere. Skraldemændene gav flere forklaringer herpå Volumen udnyttes Skraldemændene oplevede ofte, at borgerne søgte at udnytte det tilgængelige volumen fuldt ud. Det gjaldt uanset om husstanden havde en sæk eller en beholder til opsamling af dagrenovation. Med en beholder havde borgeren et større volumen til rådighed og dermed mulighed for at lægge mere affald i beholderen Tunge fraktioner i beholderen Beholderen anvendtes oftere til at bortskaffe tunge fraktioner herunder jord, sand, opfej, brokker. Sådanne fraktioner kan kun i begrænset omfang bortskaffes i en affaldssæk. 11

12 3.3.3 Affaldet skifter med beholderen Skraldemændene beskrev, at de havde set, at husstandes affald skiftede karakter, når sækken blev skiftet ud med en beholder. Det samme gjaldt affaldsmængden, der straks steg, når sæk blev skiftet ud med beholder. Skraldemændene fortalte, at affaldet ud over køkkenaffald straks ændrede karakter, når husstanden skiftede til beholder. Der blev meget mere af alt andet som en af skraldemændene forklarede. 3.4 Affald bliver gemt Skraldemændene fortalte, at borgerne ofte gemte affald, der ikke måtte være i dagrenovationen væk i den nederste del af beholderen. På den måde kunne skraldemanden ikke umiddelbart se, at beholderen indeholdt noget, der ikke måtte være der. Men affaldet blev afsløret, når beholderen blev tømt ud i skuffen på renovationsvognen. 3.5 Kommentarer til fraktionerne Skraldemændene nævnte eksplicit en række fraktioner, hvor de især oplevede problemer Papir Papir optrådte i store bunker specielt reklamer syntes skraldemændene, at der blev smidt mange væk af. Papir var én af de fraktioner, som ofte blev gemt væk, så papiret først blev synligt, når affaldet blev tømt ind i renovationsvognen Glas Glas og flasker oplevede skraldemændene også rigtig mange af. Skraldemændene var særligt opmærksomme på flasker, da de udgjorde en potentiel risiko stikskader Metalemballage De fortalte, at der var mange dåser til øl og sodavand Haveaffald Haveaffald udgjorde en betydelig del af det indsamlede affald. Det gjaldt specielt, når man kom frem til marts/april måned og så frem til efteråret. I den periode var der mange borgere, der fyldte deres sæk/beholder op med haveaffald Batterier Skraldemændene rapporterede, at borgerne var blevet gode til at samle batterierne sammen og lægge dem i en klar pose på låget af skraldestativet. Flere af skraldemændene fortalte dog, at der oftere lå batterier på skraldestativer end på beholdere Aske Specielt i vinterhalvåret var der aske i mange sække/beholdere. 3.6 Skarpe og skærende genstande Skraldemændene fortalte, at de oplevede, at skarpe og skærende genstande i affaldet, udgjorde en betydelig risiko for at pådrage sig en arbejdsskade. 12

13 4 Sammenfatning og anbefalinger 4.1 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at den indsamlede dagrenovation indeholder affald, som rettelig hører hjemme i andre affaldsordninger. Det drejer sig især om papir, glasemballage, haveaffald, stort affald, farligt affald og batterier. Dagrenovation indeholder desuden emballager af pap, plast og metal ligesom EE-affald. Undersøgelsen viser ligeledes, at der er forskel på affald opsamlet i sække og i containere. Dette understøttes af skraldemændenes udsagn om, at borgerne udnytter containerens volumen fuldt ud. Fejlsorteringen er tilsyneladende størst, når husstanden benytter en beholder til opsamling af affald. Husstande med sækkestativ er åbenbart bedre til at sortere affaldet sandsynligvis fordi de har mindre plads (til at sortere forkert). I Tabel 4.1 er vist den skønnede sammensætning af dagrenovation, som den er set i februar Sammensætningen er baseret på Econets skøn. Tabellens markering viser ligeledes hvilke fraktioner, som efter Econets vurdering kan reduceres ved at ændre borgernes adfærd. Markeringen angiver hvor meget. Tabel 4.1 Skønnet sammensætning af dagrenovation samt mulighed for at reducere andelen af den givne fraktion Fraktion Skønnet sammensætning Mulighed for at reducere andelen procent Dagrenovation inklusiv andet Papir 8-12 * * * Pap 2-4 * * * Glasemballage 2-4 * * * Metalemballage 1-2 * Plastemballage 1-2 * EE-affald 1 * * Batterier - * * Haveaffald 2-3 * * * Aske 2 * Stort affald 2-5 * * * Andet (indgår i dagrenovation) - * * *** angiver at der er god mulighed for at reducere andelen ** angiver kræver særlig indsats * angiver at det vil være svært at reducere andelen 4.2 Anbefalinger Samlet set vurderes det, at der er mulighed for at ændre borgernes adfærd, så en større del af affaldet fremover sorteres fra til genanvendelse eller til specialbehandling. En ændring af adfærden kan bl.a. sikres ved at: 1. øge og målrette informationen 2. tilpasse opsamlingsudstyr til det reelle behov specielt med henblik på at få borgerne til at sortere mere papir, glasemballage, metalemballage og farligt affald fra til genanvendelse og særlige ordninger. 13

14 Undersøgelsen blev tilrettelagt som en screening, der i første omgang skulle give oplysninger om de ordningsspecifikke (sæk eller container) forhold resulterer i forskellig mængde og sammensætning af dagrenovation. Undersøgelsen giver derimod ikke grundlag for at vurdere hvor meget affald, der kan tages ud til genanvendelse eller særlige affaldsordninger. Hertil kræves mere detaljerede undersøgelser. Hvis Revas ønsker at gå videre i sine vurderinger af: sammensætningen af dagrenovation muligheden for at sortere en større del af affaldet til genanvendelse og specialbehandling muligheden for at påvirke borgernes adfærd (og dermed sammensætning af dagrenovationen) f.eks. ved at tilpasse det tilgængelige volumen af opsamlingsudstyret så anbefales det at igangsætte en større kvantitativ undersøgelse. En kvantitativ undersøgelse kan med fordel kobles med en handlingsplan for hvorledes dagrenovation fremover skal indsamles. 4.3 Sammenligning til andre undersøgelser (Efterskrift maj 2008) Revas har efter læsning af rapporten spurgt, hvorledes resultatet af undersøgelsen adskiller sig fra lignende affaldsanalyser, som Econet har udført andre steder i landet. I det følgende redegøres for dette. Undersøgelsen for Revas er kvalitativ og vurderende, mens Econets andre undersøgelser af affaldets sammensætning primært er kvantitative. Det betyder, at vi for Revas ikke har foretaget vejninger af den enkelte affaldsproducents (husstand) affald og heller ikke af de sorterede fraktioner. Undersøgelsen er baseret på skøn, der bygger på Econets mangeårige erfaringer med sortering, registrering og vurdering af affald. Det er Econets vurdering, at dagrenovationens sammensætning fra Viborg i store træk følger sammensætningen af dagrenovation i andre dele af landet. Kvantitative analyser viser dog altid forskelle, der som regel kan føres tilbage til: den lokale ordning for dagrenovation (beholder/sæk, størrelse, tømningsfrekvens, afregning vægt/volumen) tilgængelighed af andre ordninger til papir, glas, pap, batterier, genbrugspladser osv. omdelt information Econet vurderer, at der i Viborg er betydelig forskel på sammensætningen af dagrenovation opsamlet i sække hhv. opsamlet i beholdere. Husstande, der har valgt en beholder, har et væsentligt større volumen til rådighed end husstande med sækkeløsning. Det er et generelt træk, som vi også ser fra andre undersøgelser. Jo større volumen en husstand har til rådighed for sin dagrenovation jo dårligere er affaldet sorteret. Dette skyldes sandsynligvis, at når en husstand bliver presset på pladsen, så finder man andre måder at komme af med affaldet på f.eks. ved at aflevere aviser og flasker i de opstillede kuber. Det er Econets vurdering, at den etablerede ordning for indsamling af batterier opsamler en relativt stor del af batterierne. Med den valgte metode for undersøgelsen er det ellers ikke muligt at sige, hvor dagrenovation i Viborg adskiller sig fra gennemsnitlig dansk dagrenovation. 14