Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium 48517

Transkript

1 2017 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Udviklet af: Willy Olsen A/S Jydsk Aluminium Industri

2 1 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Indholdsfortegnelse Forord... 2 Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB... 2 Arbejdsfunktioner... 3 Sammenhæng til FKB... 3 Lærerens tretrins proces... 3 Eventuelt sproglige udfordringer... 4 Visuelt fokus... 4 Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen i Smelteprocesser, Aluminium... 5 Idebank til undervisningsmaterialer Progressiv mindmapping... 5 IT i undervisningen... 5 Kahoot... 5 Foto og/eller film Spørgsmålskort, Dialogkort... 6 Dialogkort... 6 Spørgsmålskort... 6 Film... 6 Quiz Praktiske øvelser... 6 Ordlister for udlændinge... 7 Undervisningsplan... 7 Dag Dag Dag Kommentarer til undervisningsplanen... 9 Links og litteraturliste... 9 Bilag

3 2 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Forord Støberibranchen som helhed har i mange år benyttet sig af ufaglært arbejdskraft i Smelterierne. Smeltere har typisk været sidemandsoplært i den pågældende virksomhed de er ansat i. Kravene til støberibranchen i forhold til faglig viden og kunnen er opadgående og i forhold til at sikre fremtiden for støberier i Danmark er det gavnligt at kvalitetssikre træning og uddannelse. Overordnet set handler læringsmålene i Smelteprocesser, aluminium om, at kunne foretage smeltning og smeltebehandling samt betjene og vedligeholde smelteovne og digler. At kunne håndtere restprodukter fra støberiprocessen. At kunne udføre korrekt forædling af metallet samt gennemføre renseprocedure. At kunne, på bagrund af smelteanalyser, foretage korrektion af legeringer. At kunne medvirke til både sikkerheds og miljømæssigt at udføre smeltning af aluminiumslegeringer i smelteovn. Der er især et element som underviseren skal være opmærksom på i forhold til undervisningen. Sikkerheden på den pågældende arbejdsplads, da undervisningen foregår i en produktionsvirksomhed, hvor almindelig produktion foregår sideløbende med undervisningen. Det gælder påklædning, sikkerhedssko, sikkerhedsbriller, høreværn, hjelm, visir, handsker, færdsel og øvrige sikkerhedsforanstaltninger som er gældende for virksomheden. Det er en forudsætning for deltagelse at deltageren har Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage da en del af undervisningen er aftapning og kørsel med smelte. Alternativt må deltageren observere de andre deltagere i transport af smelte. Uddannelsen kan kun afholdes i virksomheder, som stiller udstyr til rådighed. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB Handlingsorienterede mål: Deltageren kan: * på baggrund af smelteanalysen foretage korrektion af legeringer * sikkerheds- og miljømæssigt korrekt medvirke ved smeltning af aluminiumslegeringer i smelteovn * betjene og vedligeholde digle og smelteovne * foretage smeltning og smeltebehandling * håndtere restprodukter fra støberiprocessen * udføre korrekt forædling af metallet ved brug af tilsatsmaterialer * gennemføre renseprocedurer, såsom flussbehandling og afgasning 2

4 3 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Uddannelsens kompetencer opnås i følgende områder: Teoretisk læren om aluminium og metalstandarder EN ISO 1706 Teoretisk og praktisk analyser og koder Praktisk støbning af prøve og test emner Praktisk metalhåndtering. Teoretisk ovne opbygning + afstik/bloke Praktisk renholdelse af smelteovn Teoretisk og praktisk sikkerhed og miljø Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod faglært/ikke-faglært personale, der er beskæftiget/vil beskæftige sig i støberibranchen. Sammenhæng til FKB Arbejdsmarkedsuddannelsen er udviklet til FKB nr Støberi og metalgenindvindingsindustri Krav til undervisningsinstitutionen, der underviser deltagere i undervisningsinstitutionen, kan være at de har de mest repræsentative redskaber og maskiner, som bruges i den branche, deltagerne arbejder eller påtænker at skulle arbejde i. Alternativt kan underviseren bruge film eller billeder med arbejdspladsens redskaber/maskiner i præsentationer eller kompendier. Lærerens tretrins proces Før: Forforståelse Her starter underviseren med at give deltagerne mulighed for at give udtryk for hvad de ved om et givent emne. Det giver underviseren viden om hvad deltagerne har af viden og hvad der bygges videre på. I denne fase giver underviseren også en oversigt over dagens plan. Undervejs: Undervisningens kernestof Her gennemgår underviseren nye læringselementer, demonstrationer og forklaringer. Deltagerne arbejder/øver det underviseren har gennemgået/demonstreret. Det er vigtigt at deltagerne får tid og mulighed for at lagre tingene lidt af gangen. Dvs. underviseren planlægger mundlige og praktiske deltageraktiviteter undervejs i den teoretiske gennemgang, så deltagerne løbende kan træne de vigtige læringselementer. Det giver variation i undervisningen og giver underviseren overblik over om alle er med. Efter: Konsolidering af stoffet 3

5 4 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Efterfasen er der hvor underviseren kan sætte deltagerne under pres med spørgsmål, quiz, test o.l. for at konsolidere læringselementerne. Tretrinsprocessen kan evt. bruges inden for hvert temaområde i støberiet Eventuelt sproglige udfordringer F/I har til trods for at de ofte har været gennem danskundervisning store sproglige vanskeligheder med at forstå undervisningsindholdet og fagsproget på AMU. Dette skyldes bl.a. at det danske sprog indeholder store barrierer mellem det talte sprog og det skrevne sprog fx forskel mellem udtale af samme vokaler i forskellige konsonantsammenhænge og tradition for brugen af vokaler, stumme bogstaver, mange uregelmæssigheder osv. Desuden har vi mange sammensatte ord modsat engelsk. Når sproget møder F/I bliver forståelsen ekstra utilgængelig når det drejer sig om fagligt sprog, fordi det ligger uden for det almene talesprog. Derudover ligger der i den kulturelle forskel at det ofte er svært at forstå fx ironi, ordsprog o.l. Derfor er det vigtigt at underviseren er opmærksom på fagets ord og sprog, fordi det er afgørende for om deltagerene opnår den faglige forståelse. Konkret handler det om at underviseren inden undervisningen identificerer alle fagord og gråzoneord i en ordliste som han/hun mener, er nye for deltagerne,. Underviseren skal se kritisk på ordene og hvis der er sammensatte ord lave en opdeling af ordene med bindestreg. Underviseren kan med fordel vise ordlisten til en ikke-fagperson. Underviseren kan sortere ordene efter vigtigheden af hvad deltagerne skal lære og desuden luge ud i unødvendige ord. I de praktiske oplæg er det vigtigt at underviseren udtaler ord tydeligt og at sammensatte ord opdeles i de forskellige betydningsbærende dele fx trappe-vask, sikkerhed-s-sko, støv-suger o.l. Visuelt fokus Læringsmålene i Smelteprocesser, aluminium har en række praktiske mål der kan omsættes til praktiske øvelser i smelteriet. Det kan med fordel benyttes i aktivt i undervisningen, samtidig med at underviseren bruger læringselementer såsom film, billeder og illustrationer så deltagerne via disse visuelle elementer omgår en del af de teknisk sværere områder og giver deltagerne konkrete direkte elementer, de kan se. Disse forhold må underviseren have med i sin refleksion og planlægning af undervisningen. 4

6 5 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen i Smelteprocesser, Aluminium Kurset har en varighed på 3 dage, hvor det anbefales at der veksles mellem teoretiske oplæg, gruppeøvelser, søgning på Internettet efter relevante informationer samt en række praktiske øvelser, der på den ene side kan bygge bro til den praksis der bruges i virksomhederne og på den anden side øger deltagernes kendskab til området. Idebank til undervisningsmaterialer. Progressiv mindmapping Mindmapping er et visuelt redskab der kan udvides i takt med at viden etableres og kan anskueliggøre forbindelser på kryds og tværs mellem forskelle temaer fx mellem belysning og øjne, korrekt indstillet maskinhøjde og skuldre. Mindmap bruges i den indledende fase til at aktivere forhåndsviden/forståelse om godt og dårligt arbejdsmiljø/god og dårlig ergonomi. Mindmapperne hænges op på væggen i teorilokalet og udbygges langsomt ved gennemgangen af teorien. Dette giver den fordel for deltagerne at de løbende kan se sammenhænge og repetere fagord og begreber forbundet med ergonomien. IT i undervisningen Deltagerene har ofte smartphones og er vant til at navigere i operativsystemerne både til internetsøgning og andre funktioner så som oversættelsesmaskiner, sms osv. Derfor kan smartphones med fordel anvendes til optagelse af film eller billeder som efterfølgende kan diskuteres i grupper eller klassen. F.eks does and dont Kahoot Ved hjælp af smartphone eller fx ipad/pc på undervisningsinstitutionen kan underviseren introducere Kahoot som et lære/evalueringsprogram. Kahoot er et online test/quiz program, hvor underviseren kan lave forskellige spørgsmål der vises på tavlen ved en projektor og deltagerne downloader en applikation til deres smartphone, der skaber forbindelse til Kahoot. Underviseren har et kodenummer til den pågældende quiz, som deltageren skriver i Kahoot programmet og deltagerne kan efterfølgende svare i fælleskab med deres smartphone eller en pc koblet til internettet. Underviser og deltagerne kan i fællesskab se de individuelle svar og resultaterne samles statistisk med en vinder til sidst. Kahoot har den fordel at den kan bruge visuelle elementer som fx vælg det rigtige billede mellem 4 billeder. 5

7 6 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Foto og/eller film. En anden måde at bruge IT kundskaber på, er at lade deltagerne bruge deres smartphone/ipad til at fotografere eller filme hinanden i forskellige arbejdssituationer ift. værktøj, maskiner eller metalbehandling og derefter vurdere enten i fællesskab eller i grupper hvilke metoder der er de korrekte metoder eller om de korrekte metoder er helt korrekte. Spørgsmålskort, Dialogkort Disse enkle undervisningsmidler bruges til at skabe overblik over korrekte sammenhænge af forskellige fagord og begreber. Underviseren laver en række kort, klippet ud af tabel fra et A4 papir evt. lamineret. Dialogkort Dialogkort har den fordel at de giver et visuelt overblik og kan bruges i gruppesammenhæng, hvor de skaber dialog omkring de korrekte arbejdsmetoder Praktiske situationer kan med fordel trænes med en række billeder af fx operatører som viser does and dont på ovne, sikkerhed og praktisk metalbehandling. Spørgsmålskort Korte spørgsmål skal kobles sammen med rigtige svar på kort som er lavet i forvejen og lamineret. Film Fremvisning af korte film som eksempelvis kan vise praktisk korrekt anvendelse at metoder, værktøjer og does and dont. Quiz Ved brug af små quiz spørgsmål f.eks. tip en 13 er, kan deltageren få en skærpet opmærksomhed på læringen. Powerpoint kan vises som supplement til det udleverede kompendium og klasseundervisningen. Powerpoint kan bringes i anvendelse ved undervisning i tekniske områder som underviseren af praktiske hensyn ikke kan vise i praksis. Praktiske øvelser Praktisk metalbehandling, kørsel, forædling samt analyser og test i smelteriet kan være med til at styrke indlæring. 6

8 7 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Ordlister for udlændinge Underviseren kan med fordel udarbejde ordlister på forhånd og opfordre deltagerne til at skrive på eget oprindelsessprog hvad ordene betyder. Undervisningsplan Dag 1 Velkomst og præsentation. Primær og Sekundær aluminiumslære Præsentation af underviser og deltagere Kemisk sammensætning, ønsket og uønsket grundstoffer samt egenskaber. Metalstandard EN ISO 1706 ( kort ) Chargestyring Spektral analyse Praktisk undervisning i smelteriet Praktisk undervisning i spektralanalyse Metalkoder Støbning af paddehatte Støbning af prøvestang Praktisk støbning af paddehatte og prøvestænger i støberiet. Foregår i grupper Frokost Kantinen Oxiddannelse på godt og ondt Reduktion af oxider ( Film ) Film Tilsætningsstoffer og forædling Flussbehandling Teoretisk undervisning i tilsætningsstoffer og flussbehandling Dag 2 Metalhåndtering i smelteri ift metalkoder Teori 7

9 8 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Smelteovns opbygning + afstik /blokke Teori i Smelteri Aftapning og kørsel med smelte Praktiske øvelser i kørsel og aftapning af smelte. Frokost Kantinen Dannelse af gas og FDU spuling Teoretisk undervisning FDU spuling og gastest (Støberi ) Praktisk øvelse af gastest og FDU spuling i støberiet I grupper med to stationer et i hvert tema. Dag 3 Hvad har indflydelse på styrken Metalstandard EN ISO Teoretisk dybdegående undervisning i metalstandard Kahoot Varmebehandling Prøvestænger Mekaniske værdier Rundvisning i Hærderi Praktiske øvelser i hærderiet trækprøver Renholdelse af smelteovn Praktiske øvelser i rengøring og daglig vedligeholdelse af smelteovne Frokost Kantinen Energi rigtig kørsel med smelteovn Teoretisk undervisning og does and dont øvelser Opsamling og evaluering Evalueringsskemaer Afrunding og farvel og tak 8

10 9 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smelteprocesser, aluminium Kommentarer til undervisningsplanen Beklædning/ arbejdstøj: Det kræves at kursister har arbejdstøj på når de udfører praktiske øvelser i smelteriet og støberiet. Den 1. dag skal der udleveres arbejdstøj i bomuld, sikkerhedssko, sikkerhedsbriller, handsker og høreværn. Vær opmærksom på at det tager noget tid af undervisningen. Undervisning i smelteri og støberi: Undervisning og færdsel i smelteri og støberiet skal være under opsyn af en erfaren medarbejder eller underviser. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at der sættes et max. antal deltagere på kurset. Links og litteraturliste JAI operatør JAI proces JAI metal Sikkerhedsfolder Bilag Uddannelsesmål med detaljer kokillestøbning 2, Støberibranchen FKB