Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen 48514

Transkript

1 2017 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Udviklet af: Willy Olsen A/S Jydsk Aluminium Industri

2 1 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Indholdsfortegnelse Forord... 2 Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB... 2 Arbejdsfunktioner... 3 Sammenhæng til FKB... 3 Lærerens tretrins proces... 3 Eventuelt sproglige udfordringer... 4 Visuelt fokus... 4 Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen i Kokillestøbning 1, støberibranchen... 5 Idebank til undervisningsmaterialer Progressiv mindmapping... 5 IT i undervisningen... 5 Kahoot... 5 Foto og/eller film Spørgsmålskort, Dialogkort... 6 Dialogkort... 6 Spørgsmålskort... 6 Film... 6 Quiz... 6 Cases... 7 PowerPoint... 7 Praktiske øvelser... 7 Ordlister for udlændinge... 7 Undervisningsplan... 7 Dag Dag Dag Dag Kommentarer til undervisningsplanen Vis kvalitet Links og litteraturliste

3 2 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Bilag Forord Støberibranchen som helhed har i mange år benyttet sig af ufaglært arbejdskraft i støberierne. Støbere har typisk været sidemandsoplært i den pågældende virksomhed de er ansat i. Kravene til støberibranchen i forhold til faglig viden og kunnen er opadgående og i forhold til at sikre fremtiden for støberier i Danmark er det gavnligt at kvalitetssikre træning og uddannelse. Overordnet set handler læringsmålene i Kokillestøbning 1, støberibranchen om, på et grundlæggende niveau, om at forstå procesparametre og deres betydning. At kunne anvende maskiner, værktøjer og udstyr. Foretage daglig vedligeholdelse af udstyr samt korrekt brug af samme. Foretage korrekte handlinger i behandling af metallet samt foretage forskellige test af metallet og kunne udføre korrigerende handlinger ud fra dette. At kunne foretage korrekt sværtning af kokiller samt behandle og vedligeholde sværteudstyr. Der er især et element som underviseren skal være opmærksom på i forhold til undervisningen. Sikkerheden på den pågældende arbejdsplads, da undervisningen foregår i en produktionsvirksomhed, hvor almindelig produktion foregår sideløbende med undervisningen. Det gælder påklædning, sikkerhedssko, sikkerhedsbriller, høreværn, handsker, færdsel og øvrige sikkerhedsforanstaltninger som er gældende for virksomheden. Uddannelsen kan kun afholdes i virksomheder, som stiller udstyr til rådighed. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB Handlingsorienterede mål: Deltageren har et grundlæggende kendskab til: * Udvalgte metallers forskellige legereringer, legeringsstandarder, egenskaber og hvilken betydning det har for støbeprocessen * Konstruktion, fremstilling og klargøring af kokillen Deltageren kan på et grundlæggende niveau: * forstå procesparametre og deres betydning under støbningen herunder takttid og temperatur 2

4 3 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen * anvende de maskiner, værktøjer og udstyr, der almindeligvis anvendes i et kokillestøberi * foretage vedligeholdelse af kokillen under støbeprocessen, såsom smøring og justering * foretage korrekt brug af værktøj og behandling af kokillen * foretage handlinger, så som håndtering, ihældning og behandling af metallet * undgå unødig dannelse af oxider, brint og urenheder i smelten * foretage flussbehandling * foretage gastest, termoanalyse og spektraltest * foretage opsværtning og vedligeholdelsessværtning * sikre korrekte forhold under sværtningen: Temperatur, viscositeter og sværtetyper * måle og påføre rigtig sværte mht både ruhed og lagtykkelsen * anvende og vedligeholde sværtepistoler * rengøre kokillen med isblæser Uddannelsens kompetencer opnås i følgende områder: Praktisk og teoretisk støbeteknik Praktisk og teoretisk sværteteknik Praktisk og teoretisk håndtering af metallet Praktisk korrekt brug af værktøjet Teoretisk fremstilling og klargøring af kokille Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod faglært/ikke-faglært personale, der er beskæftiget/vil beskæftige sig i støberibranchen. Sammenhæng til FKB Arbejdsmarkedsuddannelsen er udviklet til FKB nr Støberi og metalgenindvindingsindustri Krav til undervisningsinstitutionen, der underviser deltagere i undervisningsinstitutionen, kan være at de har de mest repræsentative redskaber og maskiner, som bruges i den branche, deltagerne arbejder eller påtænker at skulle arbejde i. Alternativt kan underviseren bruge film eller billeder med arbejdspladsens redskaber/maskiner i PowerPoint præsentationer eller kompendier. Lærerens tretrins proces Før: Forforståelse Her starter underviseren med at give deltagerne mulighed for at give udtryk for hvad de ved om et givent emne. Det giver underviseren viden om hvad deltagerne har af viden og hvad der bygges videre på. I denne fase giver underviseren også en oversigt over dagens plan. 3

5 4 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Undervejs: Undervisningens kernestof Her gennemgår underviseren nye læringselementer, demonstrationer og forklaringer. Deltagerne arbejder/øver det underviseren har gennemgået/demonstreret. Det er vigtigt at deltagerne får tid og mulighed for at lagre tingene lidt af gangen. Dvs. underviseren planlægger mundlige og praktiske deltageraktiviteter undervejs i den teoretiske gennemgang, så deltagerne løbende kan træne de vigtige læringselementer. Det giver variation i undervisningen og giver underviseren overblik over om alle er med. Efter: Konsolidering af stoffet Efterfasen er der hvor underviseren kan sætte deltagerne under pres med spørgsmål, quiz, test o.l. for at konsolidere læringselementerne. Tretrinsprocessen kan evt. bruges inden for hvert temaområde i støberiet Eventuelt sproglige udfordringer F/I har til trods for at de ofte har været gennem danskundervisning store sproglige vanskeligheder med at forstå undervisningsindholdet og fagsproget på AMU. Dette skyldes bl.a. at det danske sprog indeholder store barrierer mellem det talte sprog og det skrevne sprog fx forskel mellem udtale af samme vokaler i forskellige konsonantsammenhænge og tradition for brugen af vokaler, stumme bogstaver, mange uregelmæssigheder osv. Desuden har vi mange sammensatte ord modsat engelsk. Når sproget møder F/I bliver forståelsen ekstra utilgængelig når det drejer sig om fagligt sprog, fordi det ligger uden for det almene talesprog. Derudover ligger der i den kulturelle forskel at det ofte er svært at forstå fx ironi, ordsprog o.l. Derfor er det vigtigt at underviseren er opmærksom på fagets ord og sprog, fordi det er afgørende for om deltagerene opnår den faglige forståelse. Konkret handler det om at underviseren inden undervisningen identificerer alle fagord og gråzoneord i en ordliste som han/hun menerer nye for deltagerne,. Underviseren skal se kritisk på ordene og hvis der er sammensatte ord lave en opdeling af ordene med bindestreg. Underviseren kan med fordel vise ordlisten til en ikke-fagperson. Underviseren kan sortere ordene efter vigtigheden af hvad deltagerne skal lære og desuden luge ud i unødvendige ord. I de praktiske oplæg er det vigtigt at underviseren udtaler ord tydeligt og at sammensatte ord opdeles i de forskellige betydningsbærende dele fx trappe-vask, sikkerhed-s-sko, støv-suger o.l. Visuelt fokus 4

6 5 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Læringsmålene i Kokillestøbning 1 har en række praktiske mål der kan omsættes til praktiske øvelser i støberiet. Det kan med fordel benyttes i aktivt i undervisningen, samtidig med at underviseren bruger læringselementer såsom film, billeder, illustrationer og simuleringer så deltagerne via disse visuelle elementer omgår en del af de teknisk sværere områder og giver deltagerne konkrete direkte elementer, de kan se. Disse forhold må underviseren have med i sin refleksion og planlægning af undervisningen. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen i Kokillestøbning 1, støberibranchen Kurset har en varighed på 4 dage, hvor det anbefales at der veksles mellem teoretiske oplæg, gruppeøvelser, søgning på Internettet efter relevante informationer samt en række praktiske øvelser, der på den ene side kan bygge bro til den praksis der bruges i virksomhederne og på den anden side øger deltagernes kendskab til området Idebank til undervisningsmaterialer. Progressiv mindmapping Mindmapping er et visuelt redskab der kan udvides i takt med at viden etableres og kan anskueliggøre forbindelser på kryds og tværs mellem forskelle temaer fx mellem belysning og øjne, korrekt indstillet maskinhøjde og skuldre. Mindmap bruges i den indledende fase til at aktivere forhåndsviden/forståelse om godt og dårligt arbejdsmiljø/god og dårlig ergonomi. Mindmapperne hænges op på væggen i teorilokalet og udbygges langsomt ved gennemgangen af teorien. Dette giver den fordel for deltagerne at de løbende kan se sammenhænge og repetere fagord og begreber forbundet med ergonomien. IT i undervisningen Deltagerene har ofte smartphones og er vant til at navigere i operativsystemerne både til internetsøgning og andre funktioner så som oversættelsesmaskiner, sms osv. Derfor kan smartphones med fordel anvendes til optagelse af film eller billeder som efterfølgende kan diskuteres i grupper eller klassen. F.eks does and dont Kahoot 5

7 6 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Ved hjælp af smartphone eller fx ipad/pc på undervisningsinstitutionen kan underviseren introducere Kahoot som et lære/evalueringsprogram. Kahoot er et online test/quiz program, hvor underviseren kan lave forskellige spørgsmål der vises på tavlen ved en projektor og deltagerne downloader en applikation til deres smartphone, der skaber forbindelse til Kahoot. Underviseren har et kodenummer til den pågældende quiz, som deltageren skriver i Kahoot programmet og deltagerne kan efterfølgende svare i fælleskab med deres smartphone eller en pc koblet til internettet. Underviser og deltagerne kan i fællesskab se de individuelle svar og resultaterne samles statistisk med en vinder til sidst. Kahoot har den fordel at den kan bruge visuelle elementer som fx vælg det rigtige billede mellem 4 billeder. Foto og/eller film. En anden måde at bruge IT kundskaber på, er at lade deltagerne bruge deres smartphone/ipad til at fotografere eller filme hinanden i forskellige arbejdssituationer ift. værktøj, maskiner eller metalbehandling og derefter vurdere enten i fællesskab eller i grupper hvilke metoder der er de korrekte metoder eller om de korrekte metoder er helt korrekte. Spørgsmålskort, Dialogkort Disse enkle undervisningsmidler bruges til at skabe overblik over korrekte sammenhænge af forskellige fagord og begreber. Underviseren laver en række kort, klippet ud af tabel fra et A4 papir evt. lamineret. Dialogkort Dialogkort har den fordel at de giver et visuelt overblik og kan bruges i gruppesammenhæng, hvor de skaber dialog omkring de korrekte arbejdsmetoder Praktiske situationer kan med fordel trænes med en række billeder af fx operatører som viser does and dont på maskiner, værktøjer, sværtning eller metalbehandling. Spørgsmålskort Korte spørgsmål skal kobles sammen med rigtige svar på kort som er lavet i forvejen og lamineret. Film Fremvisning af korte film som eksempelvis kan vise praktisk korrekt anvendelse at metoder og værktøjer og støbeteknik. Quiz Ved brug af små quiz spørgsmål f.eks. tip en 13 er, kan deltageren få en skærpet opmærksomhed 6

8 7 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen på læringen. Cases Ved hjælp af en foruddefineret gruppe forskellige vragtyper kan deltagerne evt. i grupper komme med forslag til støbefejl og hvordan de er opstået og hvordan de kunne være forhindret. PowerPoint kan vises som supplement til det udleverede kompendium og klasseundervisningen. kan bringes i anvendelse ved undervisning i tekniske områder som underviseren af praktiske hensyn ikke kan vise i praksis. Praktiske øvelser Praktisk støbning, sværtning, metalbehandling og test i støberiet med lette emner kan være med til at styrke indlæring Ordlister for udlændinge Underviseren kan med fordel udarbejde ordlister på forhånd og opfordre deltagerne til at skrive på eget oprindelsessprog hvad ordene betyder. Undervisningsplan Dag 1 Introduktion Præsentation af underviser og deltagere Velkomst og intro til kursets mål. Primær og Sekundær aluminium Kemisk sammensætning ønsket og uønsket Grundstoffer samt egenskaber Metalstandard EN ISO 1706 Chargestyring Spectralanalyse Metalkoder Kort intro til sikker færdsel i Smelteri og Støberi Sikkerhedsfolder for Støberiet Undervisning for deltagere nede i smelteriet ved fremvisning 7

9 8 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Støbning af paddehatte Støbning af prøvestang Støbning af paddehatte Praktiske øvelser i støberiet Frokost Kantinen Oxiddannelse på godt og ondt Reduktion af oxider Gennemgang af kokille Teori undervisning Visning af korte film does and dont Undervisning i værkstedet Klargøring af kokille Kokille løsdele og sideudstyr Metal proces operatør Afrunding af dagen i teorilokalet Dag 2 Sværteteori Årsager og betydning af sværtning. Sværtetyper Teori Spørgsmålskort i grupper Sværtestation Praktiske øvelser i sværtning Sværtestation Vedligeholdelse af sværtepistol Praktiske øvelser i sværtning samt undervisning i vedligeholdelse af sværtepistol Frokostpause Kantinen 2 faset størkning Svind og retningsbestemt størkning Princip i støbesimulering God og dårlig fyldning og størkning Kokillekonstruktion og fremstilling Teori Teori Kahoot (hvilken støbesimulering er bedst) Dag 3 Takttider og temperaturforhold Teori 8

10 9 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Metalhåndtering i støberi ift metalkode Dannelse af gas og FDU spuling FDU spuling og gastest (Støberi ) Der foretages gastest i støberiet og vises FDU spuling Støbning ( Let emne ) Praktiske øvelser i støberiet med støbning af lette emner. Gruppearbejde ved en station. Frokost Kantinen Vragtyper Årsager til vrag Teori Vragfolder Kahoot (hvilken type vrag er det) Intro i metallab og røntgen Gennemgang af nogle vragemner Praktiske øvelser i sortering af vrag Fremvisning af Metallab og Røngten i funktion Dag 4 Hvad har indflydelse på styrken Metalstandard EN ISO 1706 ( lang ) Teori Varmebehandling Prøvestænger ( Hærderi ) Mekaniske værdier Hærderiet Støbning ( Let emne ) Praktiske øvelser i støberiet med støbning af lette emner. Gruppearbejde ved en station. Frokost Kantinen Vedligeholdelse af kokiller Vedligeholdelse af maskiner Teori Opsamling og evaluering Evalueringsskemaer Afrunding og farvel og tak 9

11 10 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kokillestøbning 1, støberibranchen Kommentarer til undervisningsplanen Beklædning/ arbejdstøj: Det kræves at kursister har arbejdstøj på når de udfører praktiske øvelser i støberiet. Den 1. dag skal der udleveres arbejdstøj i bomuld, sikkerhedssko, sikkerhedsbriller, handsker og høreværn. Vær opmærksom på at det tager noget tid af undervisningen. Undervisning i støberiet: Undervisning og færdsel i støberiet skal være under opsyn af en erfaren støber eller underviser. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at der sættes et max. antal deltagere på kurset. Undervisning i vrag: Underviseren bør benytte en foruddefineret beskrevet kasse med vragtyper at undervise efter. Vis kvalitet Det er en god ide i god tid afprøve brugernavn og adgangskoder til en Kahoot Links og litteraturliste Vragfolder JAI operatør JAI proces JAI metal Dannelse af Oxider Sikkerhedsfolder Kahoot Bilag Uddannelsesmål med detaljer kokillestøbning 1, Støberibranchen FKB