HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2018

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE

2 Indhold Indledning Side 3 Rapporten i handlingsplanen 2018 Side 3 Mål 1 i handlingsplan 2018 Side 5 Mål 2 i handlingsplan 2018 Side 5 Mål 3 i handlingsplan 2018 Side 9 Mål 4 i handlingsplan 2018 Side 13 Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Side 19 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Side 27 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og skal anvendes af ledelsen i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen skal understøtte skolernes arbejde med at: Forbedre egne mål og resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformens fire klare mål Sikre flere elever en praktikplads Omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis i undervisningen Handlingsplanen skal hvert år godkendes af bestyrelsen og offentligøres på skolens hjemmeside senest 1. februar. Processen for handlingsplanen følger således skolens øvrige budget- og planlægningsarbejde. Det skal understøtte, at arbejdet med handlingsplanen får større ledelsesmæssigt fokus, og at handlingsplanen indgår som en naturlig del af det øvrige kvalitetsarbejde. Handlingsplanerne indgår fortsat som en del af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) arbejde med at udvikle kvaliteten i erhvervsuddannelserne og skal bidrage til at øge STUK s viden om den enkelte skole og dens udfordringer og potentialer. Blandt andet inddrager STUK s læringskonsulenter og kvalitetstilsynet handlingsplanerne for at kvalificere dialogen med skolerne. STUK sætter de overordnede rammer for handlingsplanen, men skolen har i vid udstrækning metodefrihed og indflydelse på indholdet. STUK søger hermed at tage hensyn til den enkelte skoles profil og særlige forhold. Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. 3

4 Praktikpladsopsøgende arbejde Den enkelte skole skal give en status på mål og resultater inden for det praktikpladsopsøgende arbejde med fokus på resultater, indsatser og mål. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Klare mål: Klare mål 1: flere skal vælge en erhvervsuddannelse Klare mål 2: flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse Klare mål 3: Eleverne skal blive så dygtige de kan Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. 4

5 Klare ma l 1 Første prioritetsansøgere til en erhvervsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse Skovskolen udbyder ikke grundforløb 1 og har derfor ingen data om ansøgninger til uddannelsen. Dette punkt er derfor udeladt af skolens handlingsplan. Klare ma l 2 Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Skovskolen udbyder kun grundforløb 2 på skov- og naturteknikeruddannelsen i samarbejde med Roskilde tekniske skole. Da eleverne optages og registreres på Roskilde tekniske skole har Skovskolen ingen data på området. Vi henviser derfor til handlingsplanen fra Roskilde tekniske skole vedr. frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb. Socioøkonomisk reference Da den socioøkonomiske reference udregnes for grundforløbselever henviser Skovskolen til handlingsplanen for Roskilde tekniske skole vedr. grundforløb 2 på skov- og naturteknikeruddannelsen. Supplerende indikatorer: Skovskolen henviser jf. samarbejde om grundforløb 2 skov- og naturtekniker, til handlingsplanen fra Roskilde tekniske skole på følgende af de supplerende indikatorer: 5

6 Frafald på grundforløbet 1. og 2. del Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del Frafald i overgang mellem grund- og hovedforløb Frafald på hovedforløb Tabellen viser, hvor mange elever der tre måneder efter start på hovedforløbet er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset, hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, hvilket betyder, at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund- /hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har holdt pause fra uddannelsen på mere end 18 måneder for hovedforløbselever, indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Institution Københavns Universitet SKOVSKOLEN Frafalds indikatorer Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål elever landsplan elever landsplan elever landsplan elever landsplan 8 5,9% 5,9% 15 11,8% 11,8% 11 9,1% 9,1% 14 7,5% 7,5% Se tekst Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Alle Københavns Universitet Skov- og naturtekniker Alle Vurdering af udviklingen i resultater Skovskolen har i 2015 og 2016 haft stor tilgang af elever til uddannelsen. Der er desuden tilknyttet skolepraktik som mange af eleverne starter op med efter endt grundforløb. Skovskolen ansatte i 2016 en vejleder til skolepraktikafdelingen, med bl.a. det formål at sætte ind omkring fastholdelse af 6

7 skolepraktikelever og med særligt fokus på opfølgning og udmøntning af EMMA kriterierne. Dette tiltag formodes at have en indflydelse på frafaldet uden omvalg, da eleverne er blevet fulgt tæt også på vej ud af uddannelsen. På de følgende sider, har vi forsøgt, at nuancere ovenstående tabel med egne tal fra EASY A, for at få et bedre overblik over frafald og årsager til frafald. Dette anvendes for, at vi som skole bedre kan vurdere indsatser og fastsætte resultatmål. Optag, fuldførte og afbrud: Data fra Z876 uddata+ - baseret på registreringer i EASY A Optag på hovedforløb Fuldførte trin Fuldførte trin Afbrud *Tabellen viser antal fuldførte og afbrudte i det aktuelle år og ikke antal fuldførte/ afbrudte af optaget i det aktuelle år. Skovskolen har i 2016 haft et historisk højt antal af elever som startede op på uddannelsen. I 2017 er dette tal faldet til et mere naturligt leje, som ligner dem fra tidligere år. Vi kan på antallet af fuldførte elever på trin 2 i 2017 også se en markant stigning. Dette skyldes det store optag i 2015 samt ændringen i uddannelsesbekendtgørelsen, hvor flere elever får afkortet uddannelsen med op til 6 måneder og fuldfører tidligere. Afbrud fordelt på afgangsårsager: Data fra A611- baseret på registreringer i EASY A: Ej påbegyndt Lærerforhold ophørt 6 1 Fortrudt uddannelse 16 6 Personlige forhold Sygdom 5 2 Ikke uddannelsesparat 9 14 Øvrige 1 0 Skovskolen har haft et noget mindre frafald i 2017 end i Forskellen ses især på afbrudsårsagen fortrudt uddannelse men også læreforhold ophørt personlige forhold og sygdom er faldet. Igennem vores særlige indsats i 2017 med grundige informationsmøder på GF2, mener vi at have nedbragt antallet af elever som fortryder deres uddannelsesvalg. De øvrige afgangsårsager formodes at være en positiv konsekvens, af vores øgede vejledningsindsats. 7

8 Antallet af elever som har afbrud uddannelsen som ikke uddannelsesparat dækker over elever som er blevet vejledt ud af uddannelsen, da de ikke har levet op til EMMA kriterierne i skolepraktikken. Dette tal er steget i 2017 som en fortsat konsekvens af skolens skærpede indsats om opfyldelse af EMMA kriterierne. Andel elever i skolepraktik: Data fra LIS opgjort som igangværende praktikforhold ultimo december i året Elever i skolepraktik 46,65 % 41,48 % Skolen har igen i 2017 arbejdet målrettet med det praktikpladsopsøgende arbejde for bl.a. at nedbringe antallet af skolepraktikelever. Pr. 31.december 2017 har vi den laveste procentvise andel af skolepraktikelever i uddannelsen siden 2012 (alle opgjort pr. ultimo december i året). Det praktikpladsopsøgende arbejde er beskrevet nærmere under afsnittet på side 19. Beskrivelse og vurdering af indsatser Skovskolen har ikke iværksat nogen nye indsatser for nedbringelse af afbrud i Dette skyldes at uddannelsen pr. 1. januar 2018 er blevet adgangsbegrænset med en 0 kvote. Den nye situation medfører store udfordringer som skolen er nødt til at have massiv fokus på i Vi vil derfor fortsætte følgende af vores initiativer fra 2016/2017 da de har vist sig at have en positiv effekt: Den systematiske fraværsopfølgning på både elever i skolepraktik og på skoleophold. Den intensiverede vejledningsindsats for at imødekomme afbrud grundet f.eks. personlige og sociale udfordringer. Skolen evaluerer og føler op på indsatserne ved at lave målinger to gange årligt på optag, frafald og fordeling af elever i hhv. skolepraktik og uddannelsesaftaler, i halvårlige statusrapporter. Ledelsen analyserer og evaluerer ud fra de halvårlige statusrapporter og sætter eventuelle justeringer i gang. Rapporterne samt eventuelle justeringer præsenteres for medarbejdergrupperne og gøres tilgængelige på hjemmesiden. Desuden indgår rapporterne i skolens øvrige kvalitetsarbejde herunder, at danne grundlag for opfølgningsplanen. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer et fald i antal afbrudte elever i 2018 på linje med dem vi har set de sidste 2 år. 8

9 Klare ma l 3 Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, landsplan Københavns Fuldførte med fag på Universitet ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel 4,3% Se tekst Tilgang eux 1,6% Se tekst Tilgang talentspor Note: Tabellen viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Fuldførte med fag på ekspertniveau viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertnivau i forhold til alle der har fuldført i et kalenderår. Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår. Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Vurdering af udviklingen i resultater Skov- og naturtekniker uddannelsen har i forbindelse med reformen i 2015 fået indført mulighed for EUX og Talentspor. Dog har der i 2016 og 2017 ikke været elever tilmeldt på EUX hovedforløbet. I det følgende vil vi afdække årsagen hertil ved at beskrive udfordringerne: 9

10 EUX Der har ikke været stor interesse for EUX på skov- og naturtekniker uddannelsen fra hverken elever eller praktikværter. En af udfordringerne med EUX er, at praktikværterne har svært ved, at undvære deres elever i løbet af de lange skoleophold som EUX indebærer. Det er derfor svært for eleverne at finde en praktikplads som EUX elev. De elever der har vist interesse i EUX har typisk haft videreuddannelse til Skov- og landskabsingeniør som mål og her er skov- og naturtekniker uddannelsen allerede adgangsgivende med supplering af enkelte HF fag. Skolens perspektiv: Uddannelsen til skov- og naturtekniker er en lille uddannelse fordelt på 3 specialer. Dette gør det svært at tilrettelægge et godt EUX forløb, med både studiemiljø og helhedsorienteret EUX undervisning, da andelen af elever der kunne vælge EUX, må forventes at være meget begrænset. Dette gør sig, i endnu højere grad, gældende set i lyset af den nye adgangsbegrænsning på uddannelsen. På baggrund af ovenstående udfordringer, har det faglige udvalg indstillet, at EUX på uddannelsen nedlægges. Dog afventer vi fortsat ministeriets godkendelse heraf, da der først skulle gennemføres en undersøgelse af EUX på erhvervsuddannelserne generelt. Talentspor Skov- og naturtekniker uddannelsen var indtil sommeren 2017 en trindelt uddannelse. En stor andel af eleverne på trin 1 er i skolepraktik. Skolepraktikelever er kun optaget på uddannelsens første trin, ind til de har bestået en afsluttende prøve og deres praktik. Desuden beskæftiger vi os med en branche, hvor mange praktikværter kun ansætter elever i kortaftaler og en kortaftale i begyndelsen af uddannelsen dækker typisk trin 1. Dette har betydning for vores registreringer af talentsporselever, da man ikke kan være på Talentspor på trin 1 af uddannelsen. Det er derfor først muligt for skolen at registrere elever på Talentspor når de overgår til trin 2. Eleverne starter dog op med talentsporsundervisning allerede på trin 1 og skolen anvender derfor et internt registreringssystem for at have overblik over talentsporseleverne. Fordelingen af elever på talentspor ser pr. 31. december 2017 således ud: Vi ser altså at i alt 39 % af den samlede elevbestand på hovedforløbet Skov og naturtekniker er tilmeldt talentspor. 61% 15% 24% Talentspor trin 2 Talentspor trin 1 (fag på højere niveau) 10

11 Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolen har fokus på at informere nye elever om muligheden for Talentspor. Det sker ved at indarbejde information og beskrivelser af Talentsporet på de i forvejen etablerede informationsmøder på grundforløbsskolerne, samt udlevering af skriftligt informationsmateriale når eleverne starter på hovedforløbet. Eleverne vil blive opfordret til at vælge Talentsporet for at dygtiggøre sig så meget som muligt. Informationerne, både skriftlige og mundtlige, vil præsentere Talentspor som en særlig mulighed for at få ekstra faglig viden med sig og derved øge chancerne for både praktikpladser og arbejde efter endt uddannelse. Vi forventer, at elever der har ressourcerne til det, vil vælge Talentspor på baggrund af den information og de beskrivelser der er udviklet. Skolen evaluerer og føler op på indsatsen ved at lave målinger to gange årligt på antallet af elever på Talentspor og med fag på højere niveau, i halvårlige statusrapporter. Ledelsen analyserer og evaluerer ud fra de halvårlige statusrapporter og sætter eventuelle justeringer i gang. Rapporterne samt eventuelle justeringer præsenteres for medarbejdergrupperne og gøres tilgængelige på hjemmesiden. Fastsættelse af resultatmål Skolen forventer at kunne fastholde den høje andel af elever på talentspor i Resultatmålet er at se en procentdel af igangværende elever opgjort pr. 31.december 2018 på ca. 40 %. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Instit ution Køben havns Univer sitet Beskæfti gelsesfrekvens Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Beskæftigelse sfrekvens, landplan Antal færdi g- uddan nede Antal færdig - uddan nede, landsp lan Beskæfti gelsesfrekvens Beskæftigelse sfrekvens, landplan Antal færdi g- uddan nede Antal færdig - uddan nede, landsp lan Beskæfti gelsesfrekvens Beskæftigelse sfrekvens, landplan Antal færdi g- uddan nede Antal færdig - uddan nede, landsp lan 0,51 0, ,51 0, ,51 0, Alle Københavns Universitet Skov- og naturtekniker Elevtype Alle 11

12 Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2014, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Vurdering af udviklingen i resultater Skovskolen er landsdækkende udbyder af hovedforløbet på Skov- og naturtekniker uddannelsen og kan derfor ikke sammenligne beskæftigelsesfrekvensen, med andre udbydende skoler. Den oplyste frekvens er dermed udtryk for den landsdækkende tendens. Skolen har de seneste år oplevet en stigning i optag af elever på uddannelsen, derfor opfattes det fra skolens side, som en positiv tendens at frekvensen er stort set uændret i den målte periode. Det er skolens opfattelse at færdiguddannede elever, i højere grad end tidligere opnår ansættelse i andre beslægtede dele af den grønne sektor og at vi dermed vil se en lille positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen i de kommende år. Der er en meget udbredt og voksende selvstændighedskultur i skov- og natur branchen, dette forsøger skolen at understøtte i uddannelsens indhold. Derfor skal selvstændighedsfrekvensen følges nøje og tages med i betragtning, når man følger færdiguddannede elevers videre forløb på arbejdsmarkedet. Der er en tradition for at færdiguddannede elever videreuddanner sig, som eksempelvis Skov og landskabsingeniør, denne tradition findes fortsat og skolen informerer om denne og andre muligheder for videreuddannelse. De studerende, der har en baggrund, som Skov og naturteknikere bliver godt modtaget i den grønne sektor og har gode jobmuligheder. Derfor vil skolen fremover i endnu højere grad understøtte, de elever der har lyst og evner til at videreuddanne sig. Videreuddannelsesfrekvens er derfor også et vigtigt parameter, når uddannelsens effekt måles. Beskrivelse af indsatser Der pågår løbende udvikling, i samarbejde med det faglige udvalg og branchen, for at sikre bredden og kvaliteten i uddannelsens indhold og dermed understøtte en stigning i beskæftigelsesfrekvensen. I 2018 udarbejdes der nye specialer på uddannelsen, hvor erhvervet inddrages i processen omkring udvikling af praktikmål og fag, via workshops rundt om i landet. 12

13 Klare ma l 4 Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, landsplan Københavns Universitet Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, landsplan 4,1 4,2 4,1 4,1 Se tekst 4,3 4,3 4,2 4,2 Egne evner 4,2 4,2 4,1 4,1 Fysiske rammer 3,9 4,0 3,8 3,9 Læringsmiljø 4,0 4,1 3,9 4,0 Praktik 4,2 4,2 4,0 4,0 Velbefindende 4,4 4,4 4,3 4,4 Resultatmål Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Alle Københavns Universitet Skov- og naturtekniker Alle Note: Tabellen viser indikatorerne for elevernes trivsel. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. 13

14 Egen indsats og motivation bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres egen forberedelse, motivation, koncentrationsevne og deltagelse i undervisningen. Egne evner er dannet ud fra fire spørgsmål, som omhandler elevens opfattelse af om de klarer sig i godt i skolen, hvordan de klarer sig fagligt på holdet, samt om de når det, de sætter sig for. Fysiske rammer bygger på fem spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af de fysiske undervisningsforhold, vedligeholdelse og rengøring på skolen samt adgang til lokaler og udstyr, som skal anvendes i undervisningen. Læringsmiljø bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af lærernes forberedelse, faglig støtte, evne til at formidle og give feedback samt respekt for den enkelte elev. Velbefindende bygger på fire spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af social trivsel på skolen, deres samarbejdsevner og om de kommer godt ud af det med deres kammerater. Praktik er dannet udfra seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Vurdering af udviklingen i resultater Skovskoles resultater i 2015 og 2016 ligger meget tæt på hinanden og vi ser ikke den store forandring på de to undersøgelser, da vi endnu ikke var i mål med vores indsatser op til ETU Dog kan vi i 2017 se en forbedring på flere parametre. I den følgende har vi inddraget en oversigt fra vores ETU rapport 2017 som viser Skovskolens resultat og landsgennemsnittet for EUD ekskl. SOSU. Tallet i parentes under Skovskolens resultat viser antal point over/under skolens resultat i Vi kan se at skolens resultat er forbedret på alle de overordnede punkter og at skolen ligger over gennemsnittet i seks kategorier. 14

15 Skovskolen Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 70 [+4] 70 [+1] 79 [+2] 74 [0] 79 [+6] 78 [+1] 78 [+2] 74 [+1] 73 [+6] 64 [0] 79 [+1] 76 [0] 80 [+1] 76 [-1] Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats Beskrivelse og vurdering af indsatser Skovskolen har i 2016/2017 arbejdet på fornyelse og implementering af det fælles pædagogiske grundlag. Vi har etableret faggrupper og igangsat arbejdet omkring fagbeskrivelser. Dette arbejde har haft en betydelig effekt på vores ETU 2017 som man kan se på resultaterne der omhandler underviserene. Arbejdet i faggrupperne er tænkt som en vedvarende indsats som skal sikre sparring, dialog og udvikling inden for de forskellige fagområder. Vi fortsætter derfor denne indsats i 2018 dog med en særlig opgave omkring fornyelse af skolens lokale undervisningsplan, samt inddragelse i arbejdet med etableringen af nye fag på uddannelsens nye specialer, som træder i kraft i sommeren Vi følger op på indsatsernes virkning ved hjælp af elevevalueringer på alle skoleophold. Evalueringerne vil blive analyseret af den pædagogiske ledelse og fremlagt for undervisergruppen løbende. 15

16 Fastsættelse af resultatmål Skovskolen står over for et år med to store forandringer: Adgangsbegrænsning på uddannelsen som medfører en markant nedgang i antallet af elever. Nye specialer på uddannelsen. Skolens ressourcer er derfor primært allokeret arbejdet med de to ovenstående ændringer. Dette bør ikke mindske den gode udvikling vi ser på arbejdet omkring ETU mv. men forandringstider kan godt påvirke indsatsen og måske også resultatet i ETU Forventningen er derfor at skolens resultat i ETU 2018 bliver samme niveau som 2017 eller lidt under. Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Københavns Universitet Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne 6,53 6,51 Se tekst 5,85 5,83 7,86 7,88 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Alle Københavns Universitet Skov- og naturtekniker Alle Note: Virksomhedstilfredshed (Generel indikator), er en samlede indikator for praktikvirksomhedernes oplevelse af erhvervsskolerne. Indikatoren er dannet af de 13 spørgsmål, som indgår i de to separate indikatorer: Virksomhedernes oplevelse af eleverne og Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. Virksomhedernes oplevelse af eleverne. Indikatoren bygger på fire spørgsmål, som omhandler virksomhedernes vurdering af elevernes motivation, 16

17 viden og praktiske faglighed. Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. Indikatoren bygger på ni spørgsmål, som omhandler virksomhedernes vurdering af informationen og vejledningen fra skolen, samt hvorvidt samarbejdet lever op til virksomhedens forventninger. Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed og 10 udtrykker den bedst mulige tilfredshed. Vurdering af skolens resultater Skolens resultater på VTU er ikke optimale. Derfor er det et særligt indsatsområde for os. Vores analyse af resultatet beror på vores antagelser igennem bl.a. samtaler med praktikværter og de kommentarer der blev afgivet i undersøgelsen. Desuden indgår der skolens og uddannelsens særlige forhold. Skovskolen er landsdækkende udbyder at Skov- og naturtekniker uddannelsen. Dette stiller store krav til os som skole da vi ikke er tæt på praktikvirksomhederne. Meget af kontakten til praktikværterne foregår derfor via telefon, mail og brev. Hverdagen for mange af vores praktikværter er ikke præget af rutiner på et kontor, omkring en computer eller ved telefonen. Det kan opleves som besværligt når der skal tages kontakt til skolen eller omvendt. Vi skal derfor finde en balancegang imellem behovet for information fra skolen og så vores, nogle gange, forstyrrende måde at give informationerne på. Skov- og naturtekniker uddannelsen har igennem de seneste år haft en meget stor tilgang af elever. Med dette er også fulgt en meget stor skolepraktik. Uddannelsen er derfor havnet i en situation hvor mange praktikværter, ser skolen som værende ansvarlig for både skole og praktik forløb. Denne ansvarsfralæggelse har også betydning for praktikværternes utilfredshed med samarbejdet med skolen, da vi grundlæggende mangler en forventningsafstemning omkring ansvarsfordelingen. Skolen valgte i 2015 at overgå til elevplan i forbindelse med oplysninger om elevernes karakterer og fravær. Det har dog vist sig at implementeringen ikke er lykkedes ude hos praktikværterne. Der er i den forbindelse en oplevelse af manglende informationer omkring skoleophold fra skolens side, som vi på skolen ikke har været bevidste om. Beskrivelse og vurdering af indsatser Skovskolen skal forbedre samarbejdet med praktikværterne igennem bedre information og kontakt. Dette gør vi bl.a. ved at genindføre udsendelse af karaktermeddelelser og fraværsopgørelser efter elevens skoleophold. 17

18 Vi iværksætter en kampagne for at få praktikværterne på elevplan igennem vejledning og praktisk hjælp. Vi udarbejder en praktikværtsbog med oplysninger om uddannelsen, forventninger til praktikophold, information om skoleperioder, nyttig information omkring løn, overenskomst mv. og informationer om kontaktpersoner på skolen. Skovskolen bistår allerede med praktisk hjælp og vejledning ved indgåelse af uddannelsesaftaler, men denne indsats skal synliggøres på de rette platforme i højere grad end i dag. Flere indsatser vil være beskrevet under afsnittet om det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolens ledelse følger løbende op på indsatserne ved dialog og sparring med skolens virksomhedskonsulenter. Fastsættelse af resultatmål Da skolen har dette emne som et særligt indsatsområde i 2018 forventer vi også at se en positiv forskel i VTU Dog kan vi grundet de store forandringer på uddannelsen godt risikere, at det ikke når at slå helt igennem allerede her. Først når forandringerne omkring adgangsbegrænsning og nye specialer er blevet forankret, kan vi være sikre på at arbejdet vil afspejle sig i vores målinger. 18

19 Praktikpladsopsøgende arbejde Det følgende omhandler Skovskolens praktikpladsopsøgende arbejde på Skov- og naturtekniker uddannelsen. Vi vil udelukkende beskrive og analysere data vedrørende grundforløbet Fødevarer, jordbrug og oplevelser som er indgangen til hovedforløbet til Skov- og naturtekniker. Vi gør opmærksom på at vi har udeladt tabellen Data for elever 3 måneder efter grundforløb da den baseres på grundforløbselever på Københavns universitet, som både Skolen for klinikassistenter og tandplejere og Skovskolen er en del af. Da Skovskolen kun har udbudt grundforløb på Skov- og naturtekniker uddannelsen i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, indgår der ikke grundforløbselever fra Skovskolen i tabellen. Vi henviser derfor til handlingsplanen for øget gennemførelse udarbejdet af Skolen for klinikassistenter og tandplejere, vedrørende den udeladte tabel, samt øvrige data omkring grundforløbet sundhed, omsorg og pædagogik Desuden henviser vi til handlingsplanen for øget gennemførelse på Roskilde tekniske skole vedr. grundforløb 2 til Skov- og naturteknikeruddannelsen. Kapitlet er opdelt i to dele: Data stillet til rådighed fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, med skolens kommentarer. Skolens beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. 19

20 Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2015/ / Københavns Universitet UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Alle uddannelser 34% 10% 34% 11% Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser 55% 10% 52% 8% Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice. 13%. 15% Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik 21% 2% 21% 2% Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport 0% 15% 0% 16% Note: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik beregnes ud fra alle igangværende uddannelsesaftaler og elever i gang med skolepraktik i et skoleår. Opgørelsen dannes på baggrund af opgørelsen af praktikårselever. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i praktik (enten virksomhedseller skolepraktik) i løbet af et skoleår. Der indgår således kun data for praktik afviklet fra 1. juli til 30. juni. Ved beregning af skolepraktikandelen på de enkelte uddannelser tages der udelukkende hensyn til antallet af dage, som i alt er tilbragt i skolepraktik blandt alle praktikaftaler på uddannelsens hovedforløb i skoleår. Alle aftaler, både fuldførte, afbrudte og igangværende, indgår med den del, som ligger inden for skoleår. Aftaler, som løber over flere skoleår, tæller med i hvert af årene med det antal dage, som varigheden i året dækker. Datagrundlag til opgørelsen af gennemsnitlig andel tid i skolepraktik: Datagrundlaget er den månedlige praktikpladsstatistik, som bygger på institutionernes administrative system EASY-P og EASY-A. Oplysninger fra de to systemer samles i et register kaldet EASY-S. Registeret bliver løbende opdateret, hvilket kan påvirke opgørelserne senere. En uddannelsesaftales varighed opgøres ud fra hhv. aftalens start- og slutdato. 20

21 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Instituti on OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) Københa vns Universit et INDIKATORER Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Alle uddannelser Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL

22 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal dage, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal dage i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal dage i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal dage i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Vurdering af udviklingen i resultater Skov- og naturtekniker uddannelsen har igennem en årrække haft en stor andel skolepraktikelever. Dette skyldes, at der har været en stor tilgang til uddannelsen samt, at der i erhvervet har været tradition for at ansætte eleverne sent i uddannelsen, gerne efter trin 1. Mange virksomheder har ønsket at få en mere erfaren elev og er samtidig påpasselige med, at lave aftaler af meget længere varighed end et år. Skovskolens arbejde med at nedbringe andelen af skolepraktikelever er sket ved en intensiveret vejledningsindsats for skolepraktikeleverne, en opstramning på EMMA kriteriernes opfyldelse, samt en regulering i omfang og derved antallet af delaftaler. Sidstnævnte skete i samarbejde med det faglige udvalg for skovbrug. I det følgende ses en oversigt over skolens praktikpladsstatistik for de seneste 2 år. Denne viser en positiv udvikling i forhold til nedbringelse af antallet af delaftaler, opjustering af PIU aftaler, samt en generel nedgang i andelen af skolepraktikelever Fulde aftaler % 51% Ordinære aftaler PIU Skolepraktik 41% 55% Ordinære aftaler PIU Skolepraktik Restaftaler Kortaftaler PIU Delaftaler % 4% VFU Data fra LIS udtræk pr. hhv. 25. december 2016 og 31. december 2017 Data fra EASY P registrerede aftaler opgjort ultimo i året. 22

23 Fastsættelse af resultatmål Grundet de store ændringer på uddannelsen i 2018 har vi svært ved at forudsige et resultat. Ovenstående tabeller viser hvor lang tid en skolepraktikant er i skolepraktik før de opnår aftale og hvor lang tid eleverne i gennemsnit er i skolepraktik. Da vi efter adgangsbegrænsningen ikke længere kan optage elever i skolepraktik efter endt grundforløb, vil stå i en ny situation. Eleverne i skolepraktikcenteret skal fremover konkurrere med helt nye elever som endnu ikke har været på grundforløb, om praktikpladserne. Samtidig vil der i 2018 komme langt færre elever ind i uddannelsen, da erhvervet ikke har for vane at ansætte elever, som ikke allerede har været på grundforløb - og gerne en del mere af uddannelsen. Skovskolen har iværksat flere initiativer for at orientere erhvervet om de nye regler. Se mere beskrevet i afsnittet beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Derfor kan der ske en af to ting som har betydning for vores resultatmål: 1. virksomhederne ansætter primært elever helt fra start altså før grundforløb 2 og skolepraktikeleverne får svært ved at opnå aftale. 2. virksomhederne ansætter primært de elever som er i skolepraktikcenteret, fordi de er længere i uddannelsen og derved kan bruges til mere i virksomheden. I dette scenarie vil vi se en afkortning af antal dage i skolepraktik, men vil opleve en minimal tilgang til uddannelsen. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skovskolens udbud af uddannelsen til Skov- og naturtekniker er landsdækkende og Skovskolen er eneudbyder. Skolens elever søger praktikpladser i hele landet, fordi arbejdsopgaverne indenfor skov- og naturområder er fordelt over hele landet. Derfor har skolen valgt at placere lokale praktikcentre satellitter fordelt i det meste af landet. Hvilke særlige udfordringer retter forskellige indsatser sig mod? Skovskolen har indenfor de sidste 4-5 år oplevet en meget stor interesse for uddannelsen til Skov- og naturtekniker, og dermed også et stort antal skolepraktikelever. Det store antal skolepraktikanter er ikke kun konjunkturbestemt, men også et resultat af en strukturændring indenfor branchernes virksomheder. Ud over en effektiv mekanisering er der en tendens til at de store private og statslige skovejere får løst mange af deres arbejdsopgaver ved hjælp af skoventreprenører, i stedet for egne medarbejdere. Skoventreprenørerne er efterhånden blevet mere specialiserede, hvorfor det kan være vanskeligt at finde praktikpladser med en så bred tilgang af arbejdsopgaver, at alle praktikmål kan opfyldes på en enkelt virksomhed. Dette 23

24 gælder ikke mindst inden for det voksende antal enkeltmandsvirksomheder. Skolen oplever at disse virksomheder er forsigtige med at lave restaftaler grundet manglende overblik over mængden af kommende arbejdsopgaver. Fra 2018 skal praktikvirksomhederne vænne sig til at indgå uddannelsesaftaler med elever i overgangen fra grundforløb 1 til 2. Dette forhold vil være en markant ændring fra tidligere praksis og kræver god information fra skolen og det faglige udvalg. Hvem retter indsatserne sig særligt mod? I fremtiden ser Skovskolen hele den grønne sektor, som et område med bedre jobmuligheder for Skov- og naturteknikere. Det er skolens opfattelse at nye typer af virksomheder søger godkendelse som praktikværter og efterfølgende ansætter færdiguddannede Skov- og naturteknikere. Disse virksomheder omfatter blandt andre træplejevirksomheder, entreprenørvirksomheder (der er helt eller delvist er beskæftiget med naturpleje), kommuner og anlægsgartnervirksomheder (der har træ og naturpleje som en del af deres opgaveportefølje). Sideløbende forventes det at der vil der ske udskiftning af medarbejderstaben (skovarbejdere og skovløbere) i Naturstyrelsen, hvor gennemsnitsalderen i dag er på 59 år. Der forventes derfor i den nærmere fremtid en efterspørgsel efter faglært personale med brede faglige kompetencer. Hvordan er vores opsøgende arbejde forankret, og hvilken rolle har praktikcenteret i det opsøgende arbejde? Organisationen er opbygget så den leverer en så praksisnær oplæring, som det er skolen muligt. Skovskolen har valgt at have en daglig praktikcenterleder der samtidigt fungere som virksomhedskonsulent, der har det overordnede ansvar for driften af skolens udbud af skolepraktik og det praktikpladsopsøgende arbejde, i samarbejde med Skovskolens uddannelseschef samt en virksomhedskonsulent/uddannelsesvejleder. De to virksomhedskonsulenter bistås af administrative medarbejdere, der servicerer praktikvirksomhederne med uddannelsesaftaler, placering af skoleperioder, m.m. Hertil serviceres elever og instruktører på alle lokaliteter mht. optag, ydelse, indkaldelser, afsluttende prøver, befordring, kostafdeling mv. Til at varetage den daglige kontakt, instruktion og oplæring af skolepraktikeleverne har skolen ansat skolepraktikinstruktører. Afhængig af satellittens størrelse er der mellem 1 og 4 instruktører pr. satellit. Hvordan tilrettelægges vores praktikpladsopsøgende arbejde? Det praktikpladsopsøgende arbejde i skolepraktikcentret foregår på flere niveauer. Uddannelseslederen for Skov- og naturteknikeruddannelsen og praktikcenterlederen har det overordnede ansvar for planlægningen af det praktikpladsopsøgende arbejde, i tæt samarbejde med skolepraktikcentrets uddannelsesvejleder/virksomhedskonsulent. Det er primært skolepraktikcenterlederen og virksomhedskonsulenten der aktivt opsøger potentielle virksomheder, evt. med møder på virksomhederne eller ved telefonisk kontakt. Dette sker for at sikre en hurtig, effektiv og ensartet vejledning. 24

25 På de enkelte satellitter foregår en tæt dialog mellem instruktørerne og de lokale virksomheder om mulige arbejdsopgaver. Det giver instruktørerne det overblik, der skal til for at sammensætte arbejdsopgaverne, så det dækker praktikmålene i uddannelsen for den enkelte elev. Samarbejdet giver desuden instruktørerne en ide om, hvad der rør sig i lokalområdet, altså fingeren på pulsen. Derfor bliver instruktørerne en spydspids for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen har udarbejdet en folder til praktikvirksomhederne med information om godkendelses procedure, uddannelsesaftaler, lønforhold, tilskudsmuligheder samt skoleperioders placering. Denne folder opdateres i 2018, så informationer om de løbende ændringer, der er opstået som resultat af erhvervsskolereformen og adgangsbegrænsningerne, medtages. Skolen vil fortsat bruge praktikpladsen.dk og praktik+ som administrativt redskab. Hvordan koordinerer vi vores indsats og får overblik over ledige praktikpladser? Skovskolen arbejder tæt sammen med fire grundforløbsskoler: to i Jylland, en på Fyn og indgår selv et samarbejde om grundforløb 2 med Roskilde Tekniske Skole på Sjælland. Alle disse skoler har en udbudsgodkendelse til at afvikle GF2 målrettet Skov og naturtekniker uddannelsen. Grundforløbsskolerne har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder bl.a. fordi eleverne på både GF1 og 2 sendes i ugepraktik. Her sker den første vigtige kontakt mellem elev og virksomhed. Den enkelte grundforløbsskole har udpeget deres eget praktikpladsopsøgende område, og Skovskolens skolepraktikcenterleder koordinerer den samlede indsats. Skovskolen afholder løbende møder med grundforløbsskolerne. Skolen deltager i fire årlige møder med det Faglige Udvalg for Skovbrug, der samtidig fungerer som lokalt uddannelsesudvalg. Her diskuteres bl.a. fælles indsats for det praktikpladsopsøgende arbejde. Hvilke konkrete resultater forventer vi at opnå med indsatserne på området, og hvorfor forventer vi, at den enkelte indsats vil virke? I 2017 afviklede skolen fire temadage, hvor hovedindholdet var 1. de ændrede vilkår for optagelse af elever, 2. et ønske om fire nye specialer og 3. en ny opdeling af skoleperioder, altså en ny skolekalender. Dette blev tage godt imod. Derfor har skolen sammen med Det Faglige Udvalg søgt Ministeriet om en revidering af specialerne på Skov- og naturteknikeruddannelsen, og fra sommeren 2018 vil skolen kunne tilbyde de fire nye specialer på uddannelsen. Skolen har inviteret hele sektoren til fire temadage, et for hvert speciale, for at få input til det faglige og praktiske indhold i de nye specialer. Skolen har derfor en forventning om, at virksomheder efterfølgende vil bakke op om vores uddannelse. Skolen har desuden en forventning om at de mere specialiserede virksomheder, fremover vil kunne opnå godkendelse som lærested, da de nye specialer retter sig mere imod netop dem. Vi forventer at se en klar forståelse for udmøntningen af 3-partsforhandlingerne hos praktikvirksomhederne og derved en kulturændring hos praktikværterne, så de i højere grad end nu tegner hele uddannelsesaftaler med eleverne, tidligt i uddannelsen. 25

26 Vores opsøgende arbejde forventes at få en positiv modtagelse, grundet den direkte kontakt til praktikvirksomhederne og at dette kan ses i form af flere kort- og restaftaler. Skolen vil fortsætte det praktikpladsopsøgende arbejde i udlandet. I 2017 investerede skolen i rejser for at skaffe nye praktikpladser, hvilket har resulteret i en 3 dobling af antallet af elever der har haft en PiU aftale. Skolen forventer at mindst 50 elever vil få en PiU aftale i Hvordan vil vi evaluere og følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Ledelsen vil følge op igennem løbende møder med de praktikpladsopsøgende medarbejdere. Desuden opretholdes der en tæt kontakt til vores grundforløbsskoler. Vi vil to gange årligt indsamle data vedr. indgåede aftaler og godkendte virksomheder i skolens halvårlige statusrapport. 26

27 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Skolen har i 2017 lanceret et revurderet FPDG som underviserne har arbejdet med og fortsat arbejder med i faggrupper. I 2018 har vi fokus på beskrivelser til skolens lokale undervisningsplan og arbejdet med at udvikle fagbeskrivelser til uddannelsens nye specialer. I dette arbejde skal faggrupperne blandt andet forholde sig til- og beskrive den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen. På baggrund af adgangsbegrænsningen på uddannelsen har vi, for at imødekomme de meget små optag og for at efterleve praktikværternes ønsker, besluttet at strukturere skoleperioderne på en ny måde. Vi vil fremover udbyde tre skoleperioder på uddannelsen frem for fire. Dette betyder længere skoleperioder hvor vi tager udgangspunkt i projektorienteret undervisning med mulighed for samlæsning af flere fag i et projekt. Derfor skal faggrupperne også arbejde med nye undervisningsformer og pædagogiske tiltag, med udgangspunkt i FPDG. Faggrupperne arbejder med udgangspunkt i nogen faste skabeloner som sikrer, at der indgår elementer fra FPDG i deres diskussioner, tilrettelæggelse af nye forløb, samt i beskrivelserne. Den pædagogiske ledelse vil løbende følge op på arbejdet ved hjælp af de afleverede beskrivelser og evt. deltagelse i faggruppemøder. En gang årligt afholdes et medarbejderseminar hvor bl.a. FPDG er på dagsorden. Ledelsen vil i planlægningen af dette seminar gøre status på uddannelsen via halvårlige statusrapporter, elevtilfredshedsmålinger, virksomhedstilfredshedsmålinger, samt observationer fra faggruppearbejdet og aftagerbranchen. Denne samlede status vil også blive anvendt som basis for en eventuel ændring i FPDG. Styrket undervisningsdifferentiering Skolens tilgang til undervisningsdifferentiering har altid taget udgangspunkt i, at underviseren hurtigt sporer sig ind på den enkelte elev og får en fornemmelse af hvordan denne elev lærer bedst. Da undervisningen oftest er tilrettelagt med udgangspunkt i det praktiske, får eleverne således teori i gerningsøjeblikket og underviserne arbejder typisk efter en model der består af: oplæg, værksted, demonstration og træning. Den primære læring og undervisningsdifferentiering sker under demonstration og træning, hvor der differentieres i, hvordan den enkelte elev får demonstreret opgaven og hvor meget træning den enkelte skal have. 27

28 Skolens fokus på undervisningsdifferentiering i 2018 er delt på to fokusområder. Det ene er fortsat udvikling af Talentspor på uddannelsen. I de i forvejen etablerede faggrupper skal underviserne evaluere og opdatere de beskrivelser og principper for differentiering, der allerede er udarbejdet. Dette skal ske med baggrund i de erfaringer, der er opnået igennem det seneste års arbejde med talentspor. Det andet fokusområde er projektorienteret undervisning. I forbindelse med ændring af skolekalender og fagstruktur opstår der mulighed for at lave længere sammenhængende forløb, der opfylder læringsmål, når mulighederne og forudsætningerne er der, i stedet for efter stramt skema og tidsplan. Dette stiller dog store og anderledes krav til underviserne i forhold til den enkelte elevs evaluering om målopfyldelse. Den pædagogiske ledelse har igangsat arbejdet ved at etablere faggrupper. Faggrupperne skal sikre erfaringsudveksling og vidensdeling om undervisningspraksis imellem underviserne. Ledelsen vil løbende stille konkrete opgaver til faggrupperne som f.eks. ovenstående. På denne måde er undervisergruppen den primære drivkraft bag udvikling af nye metoder og styrkelse af igangværende metoder til undervisningsdifferentiering. Ved at strukturere arbejdet igennem faggrupper, forventer vi at se en fagligt styrket undervisergruppe, der har en fælles forståelse af de mål og krav der er i uddannelsen. Forventningen er, at eleverne oplever dette igennem tydelige informationer omkring de krav der stilles, hurtigt feedback samt støtte og opbakning med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Vi forventer i 2018, at se forandring igennem elevernes evalueringer af undervisningen. Både i de interne som vi løbende afvikler samt i vores elevtrivselsundersøgelse. Skolens pædagogiske ledelse vil løbende følge op på elevevalueringer, for derigennem at se om der er tegn på den ønskede forandring. Derudover vil ledelsen deltage i udvalgte, relevante møder i de etablerede faggrupper og derigennem følge arbejdet i disse. Ledelsen modtager og godkender de fagbeskrivelser, referater og andre undervisningsrelaterede produkter som faggrupperne afleverer og benytter. 28