Beskrivelse af Gladsaxe Cykler, Cykelby 2014
|
|
- Jonathan Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af Gladsaxe Cykler, Cykelby 2014 Bilag 1 Baggrund for Gladsaxe Cykler Gladsaxe Kommunes Trafik- og Teknikudvalg har på deres møde 24. februar 2014 besluttet, med afsæt i Byrådets visioner for cykelområdet og afsatte investeringsbeløb, at søge Cykelpuljen for at kunne realisere et ambitiøst cykelby-projekt over en flerårig periode. Gladsaxe er godt med på cykelområdet og har en lang tradition for, at etablere sikre og gode cykelstier. Kommunen har etableret cykelstier på alle trafikveje og indført 40 og 30 km-zoner på 130 km ud af 175 km af kommunens vejnet. Både indenfor det tekniske område, skoleområdet og på sundhedsområdet har kommunen fokus på at få flere op på cyklen. Hvad der kan opnås mere Cyklismen har gode forudsætninger for at trives i kommunen, men det kan gøres endnu bedre. Visionen er, at nærme sig niveauet i København og komme i top tre over byer, hvor der cykles mest. Cykelandelen for Gladsaxes borgere er 22 % mens København er oppe over 30 %. Det er med den ambition Gladsaxe Kommune ønsker at blive cykelby. Størst effekt af cykelprojekter opnås, når de udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med brugerne, de nuværende og kommende cyklister. Geare cykelprojekter og projektøkonomi ved at udvikle dem i tæt samarbejde med eksterne partnere baseret på gensidige businesscases med fokus på win-win. Styrke den kommune-interne koordinering og samtænkning de mange konkrete kommunale projekter og initiativer, der støtter op om cykling Gladsaxe mærker det trafikale pres på København, også som gennemkørselskommune. Og har derfor også behov for at flytte myldretidsbilister til cykel og kombinationer af kollektiv trafik og cykel. Gladsaxe Cykler spiller godt op til Gladsaxe Kommunes visioner og politikker. En høj cykelandel er vigtig for at visionerne om vækst kan realiseres jf. kommunens plan for Trafik- og Mobilitet, uden at kommunens sander til i biltrafik. Hvis flere af de der kan, vælger at cykle, bliver der også bedre plads til de bilister og erhvervstransporter, der er afhængige af at kunne komme frem i bil. Særlige kommunale indsatsområder der er relevante i forhold til Gladsaxe Cykler er: Gladsaxe i vækst, en satsning på erhvervsudvikling og vækst, der har gode betingelser i forstadskommunerne omkring København. I Gladsaxe Ringby s erhvervsområder er der prognosticeret op imod nye arbejdspladser. Denne udvikling støttes aktivt af kommunens erhvervssamarbejde. Det andet ben i vækststrategien er at tiltrække nye borgere, der kan medvirke til at opretholde den sociale balance. Livet i Gladsaxe Gladsaxeliv - en kommunal satsning om bedre rammer for bylivet så byen bliver endnu mere attraktiv. Gladsaxe Trafiksikkerhedsby, med udpegningen til trafiksikkerhedsby, sættes der ekstra fokus på at undgå uheld, hvor cyklister er involveret 1
2 På skole og ungeområdet og i forbindelse med kommunens sundhedspolitik er bevægelse og motion en vigtig del af indsatsområderne, ligesom en række igangværende projekter og initiativer sætter fokus på cykling Styrke de store almennyttige boligområder i kommunen, blandt i forbindelse med Værebro Park projektet med fokus på det sociale, erhvervsmæssige og de fysiske rammer Gladsaxes stærke sider Forstaden til København, med gode muligheder for at bygge videre på erfaringerne fra Københavns Kommune og andre cykelbyer. Kommune i vækst: både på indbyggere og arbejdspladser. Et mangeårigt sejt træk med at trafiksikre byen, blandt andet gennem meget omfattende lav-hastighedszoner og etablering af cykelstier på alle trafikveje. Tradition og erfaring med, at arbejde tværfagligt i forvaltningen på projekter der omfatter, bl.a. trafik, byplan, sundhed, unge- og ældreområdet samt friluftsliv. Tradition for godt samarbejde med nabokommuner og et regionalt udsyn, bl.a. i Supercykelsti regi. Noget der kan sikre yderligere forankring og effekt af tiltag fra Gladsaxe Cykler i hele regionen. Tradition for stærkt samarbejde med lokale erhvervsliv, foreninger, boligselskaber, borgere, mv. Dansk Cyklist Forbunds Gladsaxe afdeling bakker op om ansøgningen og cykelbyprojektet og har givet tilsagn om at deltage i koordinationsgruppen og arbejdsgrupper. Movia har givet tilsagn om deltagelse og vil blandt andet bidrage med data og medarbejderressourcer på de konkrete cykelprojekter. DSB S-Tog vil deltage med fokus på kombirejser og er åbne overfor medfinansiering af konkrete tiltag. Det fælleskommunale Sekretariat for Supercykelstier deltager i et del- og pilotprojekt omkring skiltning til og fra supercykelstier i Gladsaxe. Et veletableret og mangeårigt samarbejde med de lokale cykelhandlere, bl.a. gennem kommunalt drevne kampagner og tilskud til at købe cykelhjelme og cykellygter. Målet med Gladsaxe Cykler De overordnede mål for Gladsaxe som cykelby er Lokalt forankret cykelfremme og cykelløsninger gennem målrettede projekter realiseret gennem stærk tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde med lokale virksomheder og erhvervsliv, boligforeninger, skoler & uddannelsesinstitutioner og nabokommuner for at styrke en cyklende forstad med fokus på sundhed for alle, sikkerhed, byliv og plads til økonomisk vækst uden trængsel Gladsaxe cykler har følgende delmål 15 % flere cyklister, som anvender cyklen som transportmiddel over 5 år og politisk stillingtagen til et nyt ambitiøst mål fra ,3 mio. flere cykelkm pr år indenfor kommunen efter 5 år 20 cykelprojekter med fysiske foranstaltninger, cykelstier og baner (7 km), trafiksaneringer, småtingspulje og skiltning mv. 10 virksomheder involveret i konkrete cykelfremme projekter i Gladsaxe Ringby, der hver sætter 5 cykelprojekter i gang 10 skoler, der hver sætter 5 cykelprojekter i gang 2
3 Boligområdet (4.000 beboere) i Værebro Park, der sætter 10 cykelprojekter i gang, som fremmer brugen af cyklen i dagligdagen og samarbejde med 60 almene boligafdelinger i det eksisterende Klima-Klar Netværk med over boliger om 10 konkrete cykelprojekter 20 cykelprojekter sammen med dagligvarebutikker og handlende, biograf og biblioteker, cafeer mv. der har et samlet besøgstal på mere end 10 mio. årligt 10 cykelprojekter sammen Movia og DSB S-tog for at fremme kombinationsrejser nye cykelparkeringer butikker, virksomheder, boligområder, skoler, stationer og stoppesteder mv. Udvikling af nye driftskoncepter til at sikre jævnhed på cykelstier med særlig fokus på retablering efter gravearbejder Stærke samarbejder og netværk mellem de lokale partnere og med inddragelse af en række øvrige relevante parter, der på sigt øger gennemslagskraften af Gladsaxe Cykler Udvikling af businesscases for cykeltiltag på tværs af kommunale og private parter, der bygger på win-win for partnerne og som kan inspirere til flere og nye kommunaltprivate samarbejder på cykelområdet Udvikling af enkle effektmålingsmetodikker, der kan kvantificere miljø- og klimaeffekten af cykling Formidling af erfaringer og effekter til de lokale cykelprojekter både internt i kommunen, og til danske og udenlandske interessenter Langsigtede målsætninger Blivende samarbejder med lokale partnere der styrker Gladsaxe kommunes cykelambitioner fremadrettet i fortsættelse af Gladsaxe Cykler. Dokumenterede resultater af mulighederne for at påvirke transportadfærd i en forstad gennem målrettede cykeltiltag. Herunder overslag over cost-benefit og effektivitet. Aktiviteter i Gladsaxe Cykler Gladsaxe Cykler bygges op omkring en række indsatsområder, der komplementerer hinanden og støtter op om det overordnede mål, at få 15% flere bruger cyklen som transportmiddel i Gladsaxe kommune over en 5 årlig periode. Aktiviteterne i Gladsaxe Cykler bygger videre på indsatsområder, politikker og strategier kommunen er i gang med at udvikle eller rulle ud. Gladsaxe Cykler vil koble sig til disse og tilføre endnu en dimension: At markant øge cykelandelen til glæde for den generelle sundhedstilstand i kommunen, trængslen på vejnettet, bylivet og oplevelsen af kommunens mange pladser og grønne områder samt kommunens butiks- og fritidsliv. Og sikre forsat vækst i kommunen, uden at gå på kompromis med det gode liv i kommunen. På denne baggrund er der identificeret fem indsatsområder og målgrupper: erhvervscyklisten, skolebørn, boligcyklisten, indkøbscyklisten og mobilisten. Fælles for dem er, at indsatsene for netop denne målgruppe matches af en række andre tiltag kommune har i gang eller er i støbeskeen. På denne måde sikres synergi mellem den ambitiøse satsning i Gladsaxe Cykler og de mange visioner for kommunens udvikling. Fælles for alle indsatsområderne er den forankrende lokale tilgang. De lokale cykelfremmeprojekter, der er grundstenen i Gladsaxe Cykler, gennemføres i samarbejde mellem de relevante kommunale forvaltninger, og i et forpligtende samarbejde med lokale partnere. Denne tilgang skaber forudsætningen for forankring af projekterne, der sikrer initiativet lang levetid, at cykelfremmeprojekterne er relevante og vedkommende for brugerne og fører til varige ændringer af transportvaner. 3
4 De konkrete aktiviteter er: 1. Forundersøgelse. Herunder de nødvendige forundersøgelser, trafiktællinger, registreringer og behovsanalyser. Endvidere måling af cykelstiernes jævnhed. Budgettet til denne aktivitet skønnes til 0,7 mio kr. 2. Koordinering af igangværende projekter og agendaer i Gladsaxe kommune som Gladsaxe i vækst, Gladsaxeliv, sundheds- og skolepolitik. Samt etablering af de lokale samarbejder. Budgetrammen forventes at være 0,2 mio kr. 3. Anlæg af cykelinfrastruktur. Den samlede pulje til overordnet cykelinfrastruktur, projektering, trafiksikkerhedsrevisioner, samt en pulje til små-cykel-projekter skønnes til 18,55 mio. kr. over 3½ år (dette omfatter også projektering, samt trafiksikkerhedsrevision). Dertil kommer anlæg af cykelinfrastruktur i forbindelse med de konkrete lokale indsatsområder svarende til 7,25 mio kr. jf. punkt 5. I alt til cykelinfrastruktur: 25,8 mio kr. 4. Kampagner, nudging og information samt tværgående indsatser. Der afsættes samlet 2,25 mio kr til kampagner og informationsindsatser, der vil støtte op omkring de konkrete lokale indsatser samt til at promovere de store infrastrukturprojekter. 5. Cykelprojekter med lokale aktører. Projekterne vil primært være fysiske cykelprojekter forbindelsestier fra erhvervsområderne, sikre skoleveje, cykelparkering, skiltning, servicetiltag for cyklister i byrum, m.m.. De lokale cykelinitiativer har forskellige målgrupper og bliver gennemført i samarbejde med lokale partnere. Projekterne gennemføres med følgende målgrupper i fokus: 5a Erhvervscyklister i samarbejde med 10 lokale virksomheder i erhvervsområdet Ringbyen. 5b Boligcyklister i samarbejde med Værebro Park, et stort almennyttigt boligselskab og i forbindelse med Klima-Klar Netværket 5c Skolecyklister i samarbejde med en række skoler. 5d Indkøbscyklister i samarbejde med lokale butikker og biografer, cafeer, m.v. 5e Mobilister (kombinationen mellem cykel og kollektiv trafik) i tilknytning til kommunens store kollektive terminaler og i samarbejde med DSB S-tog, Movia og de lokale butikker og boligområder. 6. Evaluering og formidling af resultater er en meget vigtig del af Gladsaxe Cykler. Her vil projektet bl.a. bygge videre på den eksisterende hjemmeside Gladsaxe cykler med cykelinformation målrettet borgere og virksomheder i Gladsaxe. Der afsættes 1 mio kr. til udvikle og gennemføre evaluering af alle aktiviteterne (0,75 mio kr) samt til formidling af erfaringer og resultater (0,25 mio kr). 4
5 Organiseringen af Gladsaxe Cykler Gladsaxe Cykler bygger på en stærk koordinering mellem kommunens forvaltninger og med sigte på, at underbygge og koordinere strategier og politikker på de enkelte forvaltningsområder. Der etableres en stæk intern organisationsstruktur, der trækker på forvaltningsområderens styrker og specialviden. Og bygger videre på den lange række af cykelprojekter og initiativer som allerede er i gang i Gladsaxe. Styregruppe Direktørgruppen i Gladsaxe Kommune. Styregruppen er projektets bestyrelse og øverste ledelse og er overordnet ansvarlig for Gladsaxe Cykler s gennemførelse og økonomi. Koordinationsgruppe Sammensat af Vej- og parkafdeling, Byplanafdeling, Gladsaxe afdelingen af Dansk Cyklistforbund samt rådgiver (Tetraplan). Ad hoc deltagelse af projektledere fra arbejdsgrupperne og eksterne partnere. Opgaverne i koordineringsgruppen er: Projektøkonomi, før- og efteranalyse, evaluering, formidling og koordination indbyrdes af projekter samt projektudvikling. Sammensætning af arbejdsgrupperne for de fem indsatsområder: Erhvervscyklisten: Administrativt forankret i CO 2 og Klimateamet og Byplanafdelingen (By- og Miljøforvaltningen) med deltagelse fra Erhvervssekretariatet. Omdrejningspunktet for den konkrete indsats er erhvervspartnerne i erhvervsområdet Gladsaxe Ringby. Boligcyklisten: Den administrative indsats forankres blandt andet i det kommunale projekt Værebro Park, der er et samarbejde med boligafdelingen Værebro Park. Endvidere sker forankring og formidling i det eksisterende Klima-Klar Netværk (By- og Miljøforvaltningen) som omfatter samarbejde med 60 almene boligafdelinger Skolecyklisten: Forankres administrativt i Skole og Familie med støtte fra rådgiver (VIA Trafik) og Vej- og Parkafdelingen. De lokale skolebestyrelser, skoleledelser og færdselskontaktlærere er aktive i design og gennemførelse af de lokale cykelfremmeprojekter. Indkøbscyklisten: Administrativt forankret i Vej- og Parkafdelingen og Byplanafdelingen (By- og Miljøforvaltningen) med deltagelse fra Erhvervssekretariatet. Praktisk forankret i Handelsstandsforeninger og private partnere som butikker, cafeer, biografer mv. Mobilisten: Administrativt forankret i Vej- og Parkafdelingen (By- og Miljøforvaltningen). Movia og DSB S-tog har tilkendegivet, at de ønsker at deltage aktivt. Tværgående aktiviteter Overordnet ansvarlig for projektets anlægstekniske elementer er Vej- og Parkafdelingen og rådgivere. Udvikling af nye driftskoncepter varetages af Driftsafdelingen. Overordnet ansvarlig for koordination af kampagner, information og aktiviteter på tværs af indsatsområderne er Vej- og Parkafdelingen (By- og Miljøforvaltningen) og Kommunikationsafdelingen. 5
6 Tidsplanen for Gladsaxe Cykler Gladsaxe cykler vil starte op i 2. halvår af 2014 og løbe i 3½ år til udgangen af Året 2014 anvendes primært til at identificere og aktivere de offentlige og private partner, der ønsker at være med til at udvikle af Gladsaxe Cykler indenfor deres interesseområde. Det er også her før-analysen sættes i gang, hvor der indsamles data og viden om cykelforholdene, der dels vil udgøre startpunktet for de konkrete lokale indsatser og dels vil være baggrund for efterfølgende at måle den samlede cykeleffekt. 2015, 2016 og 2017 vil have fokus på at udvikle og gennemføre de konkrete delprojekter. Delprojekterne vil have forskellige tidsperspektiver, hvor nogen vil have en koncentreret indsatsperiode (som fx indkøbscyklisten), mens andre (Som erhvervscyklisten og boligcyklisten) kræver længere kalendertid til at modnes og gennemføres. Det er også her de mange cykelinfrastrukturprojekter vil blive planlagt, projekteret, gennemført og trafiksikkerheds-revideret. Formidlingsindsatsen af projektets erfaringer og resultater vil foregå kontinuerligt gennem hele Gladsaxe Cykler, men være koncentreret i opstartsperioden (fokus på formidling af den kommende indsats), efter midtvejsevalueringen (formidling af foreløbige resultater til borgere, projektdeltagere m.v.) samt mod afslutningen af Gladsaxe Cykler (formidling af erfaringer, resultater også til eksterne). 6
Gladsaxe Cykler Cykelby under Cykelpuljen 2014
Bilag 4 Indhold, målsætning og aktiviteter i de lokalt forankrede indsatsområder Gladsaxe Cykler er bygger på fem primære indsatsområder, der skal udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med de lokalt
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereKONCEPT OG POINTGIVNING FOR SUPERCYKELSTIER VEJFORUM 2018 SIGNE HELLEDI
KONCEPT OG POINTGIVNING FOR SUPERCYKELSTIER VEJFORUM 2018 SIGNE HELLEDI 23 KOMMUNER 8 RUTER 2018 167 KM 2018 VISION 45 RUTER 750 KM VEJLE KOMMUNE HOVEDSTADSOMRÅDETS SCS KOMMUNER AARHUS KOMMUNE EN SUPERCYKELSTI
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereAmbitionerne er fortsat høje og der igangsættes nu nye projekter for yderligere at fremme cyklismen.
GLADSAXE KOMMUNE Vej- og Parkafdelingen 4. januar 2015 Gladsaxe Cykler Fremme af cyklisme, tryghed og sikkerhed for cyklister er, har været og vil fortsat være et højt prioriteret indsatsområde for Gladsaxe
Læs mereBilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00
Bilag: 27.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 128980/14 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereGladsaxe Cykler Cykelindsatser frem til 2018 Mærk pulsen
gladsaxe.dk 1 Gladsaxe Cykler Cykelindsatser frem til 2018 Mærk pulsen Kolofon Udgivet af: Gladsaxe Kommune, Vej- og Parkafdelingen, Juni 2015 Redaktion og layout: Ivan Christensen og Faranak Sangargir
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereGribskov Ruller. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Gribskov Ruller Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 55 Indhold 1. Introduktion...... 56 2. Projektets aktiviteter......... 56 3. Projektets resultater.... 57 4. Projektets virkning......... 58 5.
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereLetbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018
Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3 By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018 Letbane på Ring 3 28 km. 29 stationer 27 togsæt 14 omformerstationer og 2 i reserve 1 kontrol/vedligeholdelsescenter
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereBekæmpelse af trafikuheld i Gladsaxe baggrund og aktuelle projekter
Gladsaxe Kommune Blå orientering nr. 11 By- og Miljøforvaltningen Trafik- og Teknikudvalget Den 15. september 2014 Ansøgning om Trafiksikkerhedspris 2014 By- og Miljøforvaltningen har ansøgt Rådet for
Læs mereAnlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Læs mereKom langt for pengene uden for de større byer
Kom langt for pengene uden for de større byer Moderator: Mia Stampe Lagergaard Lavbudget-sikring af skoleruter Martin Steenstrup, Guldborgsund Kommune Street tattoo skal nudge og flytte kampagner til asfalten
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereTag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereProjektgruppemøde 28. maj
Projektgruppemøde 28. maj Velkommen - milepæle Midtvejsevaluering - projektet er godt på vej og Den fortsatte politiske forankring Supercykelstipuljen - hvad nu? Eventuelt Lancering af Farumruten 2 Mediegennemslag
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereGladsaxe Trafiksikkerhedsby Projektplan
Trafik- og Teknikudvalget 19.09.2011 Pkt. 55, bilag 1 Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Projektplan 13. september 2011 Gladsaxe Kommune er udnævnt til Årets Trafiksikkerhedsby 2011. Projektet omfatter investeringer
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereAarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø
Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning
Læs mereCykling i Rudersdal. Fokusområder og indsatser
Cykling i Rudersdal Fokusområder og indsatser 2018-2021 Det aktive liv på to hjul i Rudersdal Baggrund Rudersdal har mange grønne udearealer og gode stisystemer til cykelaktiviteter og Cykling i Rudersdal
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereKommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:
SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato 2012-08-02 Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereTrafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
Læs mereEtablering af Business Region North Denmark.
Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereBilag 3. Beskrivelse af program og projekter
Bilag 3 Beskrivelse af program og projekter 2018-2020 Cykelby Hvidovre Cykelby Hvidovre skal fremme cyklismen i Hvidovre blandt borgere og ansatte i kommunen (til og fra arbejde, og i arbejdstiden). Overordnet
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereSundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web
Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereVejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik
4. juni 2009 Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik Indhold: 1. Formålet med Transportministeriets pulje til mere cykeltrafik 2. Hvad kan der søges tilskud til? 3. Hvem kan søge
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereFællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010
Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereINFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK
INFRASTRUKTURPOLITIK LA G RS FO VISIONSPOLITIK 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med infrastrukturen i Varde Kommunes organisation og for kommunes samarbejde med
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereGodkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti
Læs mereWorkshop om transport 26. oktober 2018
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2973479 Ref. NPN Dir. tlf. 4631 3619 nielspetern@roskilde.dk Workshop om transport 26. oktober 2018 Arbejdet med Strategisk Klima- og Energiplan
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereCykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014
Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereOrientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)
Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs merePrækvalifikation til boligsocial helhedsplan
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereProjektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi
Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi Godkendt 5. marts 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi... 1 Godkendt 5. marts 2015... 1 Indholdsfortegnelse...
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs mereRingbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereIndstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for
Læs mereHovedbyer på forkant Ansøgningsskema
2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereOdense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221
Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47
Læs mereStatus over trafiksikkerhedsprojekter
Status på trafiksikkerhedsprojekter i 2013 Projekt Budget Forbrug Status I 1000 kr. I 1000 kr. Projekter 1. Ansøgning til cykelpulje 2013 400 236 Overføres 2. Cykelsti mellem Vejstrup og Øster Åby -1.380
Læs mereRegion Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport
Region Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport En værktøjskasse af tiltag for at motivere flere til at bruge kollektiv trafik Region Hovedstaden arbejder i en række sammenhænge for at fremme den
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereKolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0
Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereFinansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.
Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne,
Læs mereSTRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OG VISION 3 MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIER 4 FOKUSOMRÅDE 1: SUPERCYKELSTI 5 FOKUSOMRÅDE 2: KOBLINGSPUNKTER 6 FOKUSOMRÅDE 3:
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereRanders Cykelby COWI A/S
Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mere