Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2.

Transkript

1 Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. maj 2017 i sag nr. BS /2016: J u/konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen Vester Farimagsgade København V mod K Engvej Hirtshals Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet, om midler, der er kreditorbeskyttet efter retsplejelovens 513, stk. 1, kan bevare kreditorbeskyttelsen efter at have været udlånt til tredjemand, og om kravet på tilbagebetaling af lånet indgår i långivers konkursbo. Sagsøger har nedlagt påstand om, at K til J under konkurs skal betale kr. med tillæg af rente 9% p.a. fra den 20. marts 2015 til den 30. september 2015, procesrente fra den 1. oktober 2015 til betaling sker samt sagens omkostninger. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Ved dekret af 5. maj 2014 blev J s bo taget under konkursbehandling med fristdag den 25. april 2015, og advokat Boris Frederiksen blev udpeget som kurator. J oplyste i skifteretten, at han havde kreditorbeskyttede midler for 5,6 mio. kr. J udlånte kr. til K ved gældsbrev af 13. februar Af gældsbrevet fremgår blandt andet: "2.2 Långiver kan opsige lånet til fuld indfrielse med et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Opsiges lånet af långiver forhøjes renten til 9 % p.a. i opsigelsesperioden. Lånebeløbet og afkastet heraf er ydet af kreditorbeskyttede midler udbetalt til J i forbindelse med en personskade, hvorfor tilgodehavendet ifølge nærværende lånedokument tillige er kreditorbeskyttet. Kreditorbeskyttelsen gælder ethvert tilgodehavende, som J kan hævde i kraft af lånedokumentet. Alle ydelser ifølge lånedokumentet kan

2 Side 2/8 alene med frigørende virkning for låntager indsættes på konto , hvorfra lånet er udbetalt (kreditorbeskyttet konto)...." Af to enslydende meddelelser af 16. februar 2015 fra Spar Nord Bank til K fremgår blandt andet: " Der er følgende meddelelse fra afsender: lån fra J, lånet kommer fra kreditorbeskytte midler vedr personskade og fra konto som er kreditorbeskytte, der kommer to gang kr ialt kr." Kurator denuncierede ved brev af 13. marts 2015 overfor K, og opsagde ved brev af 20. marts 2015 lånet til indfrielse senest den 30. september Opsigelsen blev sendt til advokat P, der repræsenterede K. K har forklaret, at hun er ansat i Superbrugsen som butiksassistent i et flexjob. Hun har været ansat i 11 år. Hun bor sammen med G, og det har hun gjort i 3 år. J er kommet på G s' værksted, og hun har serveret kaffe for ham. G havde en virksomhed, som gik konkurs, og han kunne derfor ikke låne penge, så hendes navn er blevet brugt til det. Hun har egentlig ikke været med i det. Det er hende, der har skrevet under på gældsbrevet. Det foregik på den måde, at J kom hjem til dem med gældsbrevet, hvor hun, J og G var til stede. J sagde, at det var meget vigtigt, at hun satte pengene ind på den bestemte konto hver gang, fordi det var penge, han havde fået fra en erstatning. Hun har selv fået en erstatning for sit dårlige helbred og tænkte, at det nok var noget tilsvarende med J. Han sagde, han først skulle bruge pengene, når han blev gammel. Hun skulle bruge pengene i G s nye firma. Pengene blev overført fra J s bank til hendes bank, og hun skulle skynde sig at flytte pengene over til advokat P, som skulle bruge dem til at lave et nyt firma for G s søn. Hun har betalt renter af pengene 2 gange efter J s opkrævning, og hun har indbetalt til den præcise konto, der var opgivet. Hun mener, at der den ene gang var tale om kr., for det var ikke et helt år, og den anden gang kr. Hun kan siges at have lånt pengene videre til G s søn. Hun er ikke i forløbet blevet spurgt om, hvor pengene er, eller hvad hun har brugt dem til. De er ikke blevet tilbagebetalt. Pengene er således nu i X ApS. Hendes økonomi i dag er sådan, at hun ikke har nogen formue. Hun ejer huset Y alene og skylder ca. 1 mill. på huset. Hun har sin pensionsopsparing, men ellers har hun ikke penge i banken. Hun er

3 Side 3/8 blevet dømt i Vestre Landsret til at skulle betale kr. for en selvskyldnerkaution for G s gæld. Hun har ingen dokumentation for, at pengene er ført videre. Vidnet G har forklaret, at han er uddannet tømrer. Han kender J, som han er stødt på i Bygma, hvor G dagligt kommer. Butikschefen i Bygma henviste J til G, da J spurgte om håndværksmæssige råd. Han er derefter rendt på J flere gange. J er begyndt også at komme på G s værksted, hvor han får lavet småopgaver som at få høvlet en pind eller skåret et stykke træ, og han har så til gengæld givet kage til kaffen. For ca. 2 år siden kollapsede G s forretning, og han måtte lukke, men han havde stadig kunder, og J spurgte, hvad der skulle til, for at de kunne komme i gang igen. J begyndte så at regne på det og fandt ud af, at der skulle bruges ca kr., som han tilbød G, at han kunne låne. G var klar over, at der var tale om nogle forsikringspenge. G s søn, som er tømrerlærling, skulle sættes ind som direktør i den nye virksomhed, og det var der, at de kr. blev brugt. G var med, da K underskrev gældsbrevene, og der blev ikke nævnt noget om, hvornår pengene skulle betales tilbage. De skulle bruges til J s pension. Det var J, der kom med gældsbrevet. Pengene blev overført fra J s konto til K s konto, og de skulle videreføres til advokat P, som stiftede det nye firma. Advokat P sagde, at det så godt nok ud. Det er G s søn, der har firmaet, og G er ansat som daglig leder. Sønnen er i lære ved NCC. K har ikke anden rolle i selskabet, end at hun har leveret pengene. J ringer eller kommer sommetider forbi, uden at der er noget system i det. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokument af 31. marts 2017 til støtte for sin påstand gjort gældende: Det er konkursboets overordnede opfattelse, at kreditorbeskyttelsen af de udlånte midler på i alt kr , jf. retsplejelovens 513, bortfaldt fra det tidspunkt, midlerne blev overført fra J s kreditorbeskyttede konto den 16. februar 2015 til K. Som følge af udlånet kunne der herefter foretages udlæg i de udlånte midler, og midlerne var efter dette tidspunkt ikke længere omfattet af konkurslovens 36. Der var herefter tale om frie midler uden særlige begrænsninger, hvorfor de udlånte midler nu indgår i konkursmassen, jf. konkurslovens 32. Kurator har ved brev af 13. marts 2015 foretaget denuntiation og oplyst K om, at tilbagebetaling af det lånte beløb alene med frigørende virkning kan ske til konkursboet. Kurator har endvidere ved brev af 20 marts 2015 opsagt lånet til fuld indfrielse senest

4 Side 4/8 per 30. september Beløbet er derfor forfaldent til betaling, og K skal tilbagebetale lånet til konkursboet. Det fremgår af retsplejelovens 513, stk. 1, at: Udlæg kan ikke foretages i erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger. Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Tilsvarende gælder om renter og udbytte af kapitalen. Det fremgår af konkurslovens 32, at: Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham. Som en undtagelse hertil er det i konkurslovens 36 anført, at: Aktiver, hvori udlæg for skyldnerens gæld ikke kan foretages, indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt. På side 45 i betænkning nr. 634 af 1971 om udlæg og udpantning, er der anført følgende om retsplejelovens 513: Er udbetaling sket, kan beskyttelsen kun blive bestående, hvis beløbet er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Som eksempel herpå nævnes indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse. At kontoen skal være særskilt betyder, at der ikke må indsættes andre midler på kontoen. Er et beløb engang hævet, kan skyldneren ikke senere indsætte et tilsvarende beløb på kontoen. Dette må heller ikke ske på den indirekte måde, at skyldneren hos banken låner penge mod sikkerhed i kontoen og senere tilbagebetaler lånet. Det følger således heraf, at der ikke må indsættes andre midler på den kreditorbeskyttede konto. Det er ligeledes anført, at et beløb hævet fra en kreditorbeskyttet konto ikke senere kan indsættes på den selvsamme konto i hvert fald ikke uden, at kreditorbeskyttelsen samtidig hermed ophører. Det følger endvidere af bemærkningerne, at alene det at stille et kreditorsikret beløb til sikkerhed for et lån medfører, at udlægsbeskyttelsen ophører, hvorfor dette så meget desto mere gælder i en situation som denne, hvor det kreditorsikrede beløb udlånes til tredjemand.

5 Side 5/8 Spørgsmålet om, hvorvidt midler udlånt fra en kreditorbeskyttet konto fortsat er kreditorbeskyttede efter udlånet, er endvidere blevet behandlet i Vestre Landsrets kendelse af 29. juni 2009 i sag nr. B , 13. afdeling. Kendelsen er refereret i FM 2009, side 125 V. FM 2009, side 125 V. I sagen havde skyldneren fået udbetalt erstatning, som var blevet indsat på en særskilt konto tilhørende skyldner. Midlerne var derfor kreditorbeskyttede i medfør af retsplejelovens 513. Skyldneren havde efterfølgende købt andele i to både ejet af sin ægtefælles selskab. Det var mellem skyldneren og ægtefællen aftalt, at skyldneren kunne sælge andelene tilbage for samme pris, hvilket senere blev tilfældet. Landsretten fastslog, at dette arrangement skulle betragtes som et låneforhold. Skyldneren havde derudover fra den kreditorbeskyttede konto i henhold til gældsbreve udlånt beløb på henholdsvis kr og kr De udlånte beløb blev senere tilbagebetalt til den kreditorsikrede konto. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt de udbetalte midler havde mistet kreditorbeskyttelsen på tidspunktet for udlånet. Herom udtalte Vestre Landsret: Det følger af disse bemærkninger (red. i forarbejderne), at udlægsbeskyttelsen ville være ophørt, såfremt [skyldneren] havde stillet erstatningskontoen til sikkerhed for et banklån til [ægtefællen]. [Skyldnerens] udlån af beløb fra kontoen til [ægtefællen] må i relation til udlægsbeskyttelse sidestilles med en sådan disposition, og [skyldneren] har derfor ved at udlåne beløb fra erstatningskontoen disponeret således, at beskyttelsen af de udlånte beløb er ophørt. Dette gælder såvel beløbene, der er udlånt i forbindelse med køb af bådene, som beløbene, der er udlånt i henhold til gældsbrevene på kr. og kr. I overensstemmelse med det ovenfor citerede er det konkursboets opfattelse, at man ikke i medfør af retsplejelovens 513 kan bevare kreditorbeskyttelsen til et beløb, når der er disponeret herover ved overførsel fra den kreditorbeskyttede konto, således at beløbet udgår af skyldners formuesfære, hvorved skyldner mister rådigheden over midlerne. Af FM V følger det, at når et lån er blevet ydet fra en kreditorbeskyttet konto, er det pågældende beløb ikke længere beskyttet, samt at kreditorbeskyttelsen ophører i det øjeblik, hvor lånedispositionen foretages. I nærværende sag vil det således sige, at de to gange kr , der blev overført til K den 16. februar 2015, ophørte med at være beskyttet mod J s kreditorer fra det tidspunkt, hvor de blev overført fra J s konto til K s konto.

6 Side 6/8 Det bemærkes for god ordens skyld, at spørgsmålet om, hvorvidt ydelser, der tilfalder skyldner efter konkursdekretets afsigelse, skal være omfattet af konkursmassen, jf. konkurslovens 32, er behandlet i Højesterets dom af 13. maj 2002 i sag nr. II 242/2001. Dommen er refereret i UfR 2002, side 1742 H. UfR 2002, side 1742 H. I sagen havde skyldneren både før og efter konkursdekretet betalt afdrag på i alt kr for skatterestance. Konkursboet påstod, at betalingerne udgjorde en utilbørlig begunstigelse af skattevæsenet i forhold til de andre kreditorer, og krævede derfor betalingerne omstødt i medfør af konkurslovens 67, 72 og 74. Skyldner havde i hele betalingsperioden været udtrådt af arbejdsmarkedet og modtog almindelig førtidspension fra staten samt invaliderenter fra en forsikring. Invalidepensionen og invaliderenterne blev indtil konkursdekretets afsigelse udbetalt til henholdsvis skyldnerens hustrus og hans søns bankkonti, hvorefter skyldneren umiddelbart efter hævede pengene og opbevarede dem hjemme hos sig selv i det omfang, han ikke straks anvendte dem. Højesteret fandt, at invaliderenteydelser efter en analogi også er omfattet af retsplejelovens 513, hvorefter de som udgangspunkt er kreditorbeskyttede. Da ydelserne imidlertid var blevet hævet af skyldneren, uden at de var klart adskilt fra hans øvrige aktiver, indgik de i konkursmassen, jf. konkurslovens 32 og 36. Spørgsmålet var således, dels om invaliderenteydelserne, som betalingerne var foretaget med, var midler, der kunne gøres til genstand for udlæg, i hvilket tilfælde betalingerne til skattevæsenet kunne omstødes af konkursboet, og dels om konkursboet i det tilfælde også ville kunne omstøde betalinger foretaget med ydelser, som skyldner havde modtaget efter konkursdekretet. Fire ud af fem dommere i Højesteret udtalte: Ifølge konkurslovens 32 omfatter konkursen ikke blot skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, men også hvad der under konkursen tilfalder ham. Der er ikke holdepunkter i ordlyden for at antage, at dette ikke skulle gælde invaliderenteydelser, der forfalder til betaling under konkursen og ikke er undtaget fra udlæg, jf. konkurslovens 36. Ønsket om at undgå komplikationer og besvær som følge af fordeling af skyldnerens aktiver gennem flere konkursboer, jf. Folketingstidende , 2. samling, till. A., sp. 384, taler også for, at konkursmassen omfatter sådanne invaliderenteydelser. Vi finder herefter, at de omhandlede invaliderenteydelser hørte til konkursmassen, medmindre de var klart adskilt fra A s øvrige formue. Idet invaliderenteydelserne under konkursen var blevet indbetalt af forsikringsselskabet til skyldnerens søns bankkonto, fra hvilken skyldneren umiddelbart efter hævede dem, fandt Højesteret ikke, at beløbene havde været klart adskilt fra skyldnerens øvrige

7 Side 7/8 formue, hvorfor de ikke kunne holdes uden for konkursmassen i medfør af konkurslovens 36, jf. retsplejelovens 513, stk. 1, analogt. I medfør af den ovenfor nævnte dom, er det konkursboets opfattelse, at midler, som J modtager efter konkursdekretets afsigelse i form af tilbagebetalinger af gæld fra K, ikke kan holdes uden for konkursmassen. Konkursboets krav påvirkes således ikke af, at lånet er ydet den 16. februar 2015 efter konkursdekretets afsigelse. K skal derfor tilbagebetale beløbet til J under konkurs. Rentepåstanden har hjemmel i det mellem parterne indgåede gældsbrev, hvorefter renten forhøjes til 9 % p.a. i opsigelsesperioden, såfremt lånet opsiges af långiver. Efter udløbet af opsigelsesperioden er renten fastsat til sædvanlig procesrente. Sagsøgte har i påstandsdokument af 29. marts 2017 til støtte for sin påstand gjort gældende: Til støtte for påstanden anføres at udlån stort kr ,00 ikke indgår i sagsøgers konkursbo, jfr. konkurslovens 36. Det antages, at der er enighed om at J har været i besiddelse af midler, der er omfattet af retsplejelovens 513 og at midlerne derfor oprindeligt var kreditorbeskyttede. Det gøres gældende, at de udlånte midler kr ,00 udgør en del af den kreditorbeskyttede erstatning, som J havde modtaget. Det følger af bilag 2, side 2, 1. og 2. afsnit, at midlerne hidrører fra en kreditorbeskyttet personskadeerstatning. Udlånet er således over for sagsøgte korrekt beskrevet som kreditorbeskyttet. Da det udlånte beløb er kreditorbeskyttet, har sagsøger ingen rådighed over beløbet, jfr. konkurslovens 36 og er således ikke berettiget til at indkræve beløbet. Gældsbrevets indhold bekræftes af bilag 3 og bilag 4, der oplyser at beløbet kommer fra kreditorbeskyttede midler vedrørende personskade og fra konto som er kreditorbeskyttet. Rettens begrundelse og afgørelse Det kan som ubestridt lægges til grund, at det beløb, som K lånte af J, hidrørte fra en erstatning, som var fritaget for udlæg efter retsplejelovens 513, og som derfor ikke indgik i konkursmassen, jf. konkurslovens 36. Det fremgår af betænkning nr. 634 af 1971 om udlæg og udpantning på side 85 om retsplejelovens 513, at et kreditorbeskyttet beløb ikke kan stilles til sikkerhed for lån, uden at udlægsbeskyttelsen ophører.

8 Side 8/8 J kunne således ikke have stillet kontoen til sikkerhed for et lån til K og samtidig have bevaret udlægsfritagelsen. Udlån fra kontoen må sidestilles hermed, og J har således ved at udlåne beløb fra erstatningskontoen disponeret således, at udlægsbeskyttelsen af de udlånte beløb er ophørt. Kravet mod K i henhold til gældsbrevet indgår herefter i konkursmassen jf. konkurslovens 32. Kurator har overfor K opsagt gældsbrevet i overensstemelse med de i gældsbrevet fastsatte vilkår. Konkursboet får derfor medhold i sin påstand. Efter sagens udfald skal K betale sagens omkostninger. Efter kravets størrelse fastsættes sagsomkostningerne til kr., hvoraf kr. dækker retsafgiften og kr. incl. moms vedrører advokatomkostninger. Thi kendes for ret: Sagsøgte, K, skal til sagsøgeren, J under konkurs, betale kr. med rente 9 % p.a. fra den 20. marts 2015 til den 30. september 2015 og med procesrente fra den 1. oktober 2015, samt sagens omkostninger med kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Dorthe Petersen Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Hjørring, den 4. maj Helle Holmen, Kontorfuldmægtig