LOMA en integreret tilgang til sund skolemad Kapitel 8. Workshop på KOSMOS konference d. 1. november 2017.
|
|
- Vibeke Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOMA en integreret tilgang til sund skolemad Kapitel 8. Workshop på KOSMOS konference d. 1. november LOMA-lokal mad en innovativ model for læring og næring til skoleelever. Dorte Ruge og Rikke Vingaard Trane University College Lillebælt. Center for anvendt forskning i Pædagogik og Samfund.
2 Indhold 1. Baggrund 2. Første LOMA projekt, Nymarkskolen i Svendborg 3. Nuværende LOMA projekt 4. Status i projektet pr. 1. november Integreret tilgang til skolemad på mange skoler hvad skal der til?
3 1. Baggrund - Hvad er LOMA-lokal mad? En forkortelse af LOkal MAd. En skolemadsordning der integrerer: Tilberedning af skolemad med anvendelse af lokale råvarer (ca % af menu). Elevernes deltagelse i tilberedning, som element i deres undervisning. Udvikling af elevernes mad- og sundheds relaterede handlekompetence. Udvikling af bæredygtige, kommunale madstrategier, der omfatter etablering af undervisningsmæssige links mellem skole og leverandører til LOMA madordningen. Se mere på (video)
4 LOMA og skolereformen Skolereformen i 2014 har blandt andet medført: Længere og mere varierede skoledage, der giver mere behov for næring som del af læring Behov for bedre kobling mellem teori og praksis i forhold til Fælles Mål EMU.dk Behov for understøttende undervisning i forhold til integration og inklusion. Behov for åben skole aktivitet, der medfører social innovation LOMA-tilgang forventes at kunne medvirke til at opfylde disse behov.
5 Baggrund Fedme og overvægt blandt børn og unge er øget i løbet af de sidste 10 år. Overvægtige børn har tendens til at være mere isolerede og have lavere selvværd end deres jævnaldrende. Undersøgelser har vist at usunde spisevaner ofte føres videre til voksenalderen: tidlig forebyggelse nødvendig. Derfor er skoler og skolemadsordninger velegnede settings for interventioner, der skal fremme mad- og sundhedsrelateret handlekompetence. Flere undersøgelser peger på at en effektiv intervention forudsætter en holistisk tilgang, der integrerer mad- og sundhed i pædagogik og didaktik. Elever laver skolemad på Nymarkskolen.
6 2. Første LOMA projekt. Nymarkskolen (7.-9. klasse) er et eksempel på en skole, der anvender en integreret og holistisk tilgang. Der er 620 elever, ca 100 medarbejdere. Beliggende i kvarteret Hømarken Svendborg Øst. Ca. 20% elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det kombinerede udviklings- og forskningsprojekt startede i 2011 og blev afsluttet i 2014 (UCL og AAU forskningsprojekt) Ombygning finansieret af Svendborg Kommune. Børn og Unge i Svendborg Kommune har haft projektledelsen i udviklingsfasen. Efter implementering indgår LOMA aktiviteter nu i den almindelige drift (fra 2013) Indkøbsaftaler med flere leverandører 9.Klasse igang I LOMA køkkenet oktober 2013.
7 Hvad er principperne i en LOMA-Lokal Mad? 1. Maden skal være sund jf. Fødevarestyrelsens guide til sund skolemad. Vi anvender det brede positive sundhedsbegreb. 2. Der skal være et produktionskøkken med et lærings-rum, hvor elever kan deltage i planlægning og tilberedning af mad og måltider til alle på skolen sammen med de professionelle. Madlavning skal være integreret i curriculum undervisning i fx Natur og Teknologi, Madkundskab, It og Medie, Dansk, Engelsk, Idræt og andre fag. 3. Der skal så vidt muligt være plads til at elever og lærere kan spise et fælles måltid hver dag som et element i skolens dannelsesprojekt og hverdag.
8 Principper fortsat. 4. I køkkenet skal der være professionelt udstyr med henblik på at kunne tiltrække og fastholde professionelle ansatte. 5. Fødevarer fra lokalområdet skal, såvidt muligt, integreres i den ugentlige menu (gerne økologisk). 6. Aktiviteterne skal såvidt muligt være bæredygtige i forhold til energi, vandforbrug og arbejdsmiljø. 7. LOMA kan integreres i eksisterende eller nyt byggeri.
9 3. Nuværende LOMA projekt ( ) 7,4 mio i støtte fra Nordea-fonden LOMA undervisning i femte klasse. Tjørring skole, Herning Kommune. 5 skoler deltager Nymarkskolen er dynamoskole Lærernes efteruddannelse er i centrum lærernes handlekompetence. Fokus på sundhedsfremme og læring Eleverne skal have indflydelse og opnå handlekompetence indenfor mad og sundhed. Har potentiale for at medvirke til at fremme implementering af skolereformen Bliver evalueret af EVA, Dansk Evalueringsinstitut (Nordea finansieret) UCL finansierer følgeforskning
10 10 Pædagogik & didaktik Fysiske forhold Socio-kulturel Borde, æbler, brød, knive, glas Organisatorisk De samtidige rum i et integreret skole foodscape (Ruge 2017)
11 Matrix: Læring og sundhedsfremme via udvikling af handlekompetence den undersøgende tilgang (Ruge et al LOMA- matrix involvering af elever i LOMA undervisning. Deltagelse i LOMA Undersøgelse = problemstilling eller udfordring (spørgsmål) (I) Vision= Hvordan skal det blive? (forslag) (V) Handling = afprøvning af udvalgte handlinger ( gøre en positiv forskel ) (A+C) A. B. C. D E Elevens faglige udbytte jf. Udvalgte mål= rapport, tegning, præsentation m.v. (e) 4. Elevernes initiativ fælles beslutning 3. Elevernes initiativ elevers egen beslutning 2. Lærernes initiativ fælles beslutninger 1. Læreren foreslår eleverne accepterer
12 Interaktion mellem 4 dimensioner skaber synergi og social innovation Dimension Interaktion mellem deltagerne D1 Lokal madlavning Forarbejdning af råvarer og tilberedning af ca. 350 måltider sker i skolens produktionskøkken organiseret af køkkenlederen. Elever deltager dagligt i planlægning, tilberedning og servering sammen med køkkenleder og køkkenassistent. Modtageklasser og specialklasser har også LOMA-forløb. D2 Lokal undervisning og læring Lokal undervisning og læring i et integreret foodscape. Fokus på sundhed og bæredygtig udvikling. Madkundskabs undervisere deltager hver dag for at styrke fælles mål i aktiviteter. I læringsrummet indgår: Produktionskøkken, fælles mål i flere fag, herunder madkundskab. Tværfaglig og projektorienteret LOMA-pædagogik og didaktik. Samarbejde med kammerater. Undervisning i klasselokalet og på ekskursioner til de lokale leverandører eller besøg af dem som gæstelærere. Forældre indgår i udvidet læringsnetværk. D3 Lokale måltider Hver dag spiser de 600 elever et fælles måltid samtidig i forskellige spisesale sammen med deres lærere. Elever og lærere, der har madpakke med, spiser sammen med de, der har købt LOMA mad. Køkkenholdet rydder op efter måltidet og gør rent i køkkenet sammen med personalet. Fra januar 17 er der åbnet en LOMA-bod med sunde retter, som eleverne har ansvar for. D4 Lokalt og regionalt samarbejde omkring indkøb af fødevarer LOMA skaber efterspørgsel på lokale råvarer fra ni leverandører i henhold til EU-baseret indkøbsaftale (Team Indkøb i Svendborg Kommune). Leverandørerne deltager i undervisningsaktiviteter efter nærmere aftale i et Åben Skole-perspektiv, fx som gæstelærere og ved LOMA festival. Pr. januar 2017 har Nymarkskolen 60 % økologi og 50 % lokale råvarer i indkøb.
13 LOMA-EDU: Efteruddannelse af lærere, pædagoger og køkkenledere ( ). Foto: Ruge Filstedvejens Skole, Aalborg forår 2016
14 Filstedvejens Skole, forår 2016
15 Elever fra 1. årgang fremlægger LOMA i Billedkunst og It. Filstedvejens Skole, forår 2016
16 Elever fra modtageklassen på LOMA ekskursion til lokale svineproducent. Ørkildskolen, maj Senere deltog tre af eleverne på LOMA-standen på Folkemødet på Bornholm.
17 Elever fra Tved skole, 4. årgang laver mad til det fælles måltid i LOMA ugen. Forår 2016.
18 Elevarbejde i billedkunst af 4. årgang i LOMA uge, Tved Skole 2016.
19 Elever fra 6. årgang har LOMA uge på Food College, hvor Filstedvejens Skole har lånt produktionskøkken og spisesal. Marts 2016
20 4. Status i projektet pr. 1. november 2017 Konference afsluttende 27. november: - EVA fremlægger afsluttende evaluerings rapport, der er finansieret af Nordea-fonden - Skoler og elever fremlægger eksempler - Projektgruppen fremlægger overblik hvad der er sket og opnået - Paneldebat med fokus på hvad LOMA kan bidrage med i forhold til en større indsats for flere skoler evt. på nationalt niveau. - Fokus på fremtiden for LOMA skolerne efter projektets udløb. Endvidere: 6 skoler er nu udnævnt til LOMA skoler ved lokal begivenhed og har modtaget bevis skoler mere vil gå med i projektet og til slutte sig LOMA-netværk inden afslutning. - Der er interesse fra flere skoler og nu også kommuner for deltage i LOMA Forbereder indsats for ny funding. - Internationalt perspektiv: Vi har opnået bevilling til Erasmus+ EPESS projekt: European Healthy kids and skilled educators
21 Forskning i LOMA projektet
22 Forskning i første LOMA-projekt. Forskningsspørgsmål: 1. Hvordan påvirkede LOMA elevernes mad- og sundhedsrelaterede handlekompetence? 2. Hvordan påvirkede LOMA elevernes trivsel og QOL? 3. Hvordan påvirkede LOMA udviklingen af bæredygtig, offentlig praksis for indkøb af fødevarer til skolerne?
23 Tværvidenskabelig teoretisk ramme Forskning i børn og unges ernæring (Sabinsky et al. 2010, EVIUS 2010) Sociologisk tilgang (Tilley and Parson, 2009; Tones and Green,2011; Morgan and Sonnino, 1986) Ecological Public Health multicomponent interventions (Lang and Rayner 2009) Teorier om helhedsskole og Sundhedsfremmende skoler (WHO 1986; SHE network 2009) Teorier om barndom og børns identitets arbejde (Brembeck 2009; Illeris 2003 og 2013) Teorier om børns læring (Illeris 2003; Benn and Carlsson, 2014) Teorier om børns madlandskaber (Foodscape studies: Dolphijn 2004; Ruge and Mikkelsen 2013; Ruge 2015)
24 Tid Data indsamling 2011 Ny skolestrukt ur Ny politik. Nymarkskolen som ungeskole. Beslutning om at anvende LOMA-Lokal Mad. Projekt organisation etableret: LOMA-CoP der omfattede ledelse, lærere og forskere. Igangsættelse af data indsamling via kvalitative metoder Økonomisk investering Ombygning af skolen. Pilot projekter for og 8. årgang med henblik på at elever og lærere kunne teste og træne konceptet. Observationer, interviews med elever, video. Indsamling af dokumenter, spørgeskemaer til elever via intranet. Observations Økonomisk investering Ombygning af skolen færdiggjort i oktober Indvidelse 21. oktober v. hele skolen og samarbejdspartnerne. Minister, Antorini. Embedded quasi-experimentelt pilot interventionsstudie 9. klasse. Interviews med elever, lærere og ledelse. 24
25 25 Resultater 1. Elevernes mad og sundhedsrelaterede handlekompetence. Deltagelse I LOMA havde følgende resultater: Øget viden om grøntsager Øget indsigt i fødevareproduktion som integreret I fx Naturfag og I tværfaglige emner. Praktiske madlavnings kompetencer, fx tilsmagning. Sociale kompetencer såsom samarbejdsevne og real-life erfaringer. Andre: motivation,ejerskab, empowerment og kritisk tænkning. 2. Elevernes sundere madvaner Implementering af LOMA havde følgende resultater: Flere studerende spiser frokost efter implementering af LOMA Lærere og elever rapporterer I interviews om forbedret koncentrationsevne og læringsparathed I eftermiddagstimerne. OBS: Det er blevet tydeligt hvilke elever, der ikke er selvregulerende og har brug for særlig støtte. 3. Forbedret skolemiljø Forbedret skole miljø: Elever og lærere rapporterer: implementering af LOMA har forbedret skolemiljøet og medvirket til øget sammenhængskraft, inklusion, meningsfuldhed I læringsprocesser og livskvalitet. Der rapporteres om forbedrede relationer mellem lærere og elever, samt mellem eleverne indbyrdes. Alle elever synes at kunne blive dygtigere I kraft af LOMA kombination af teori og praksis.
26 Forskning i nuværende LOMA projekt. UCL Følgeforskning, design: Case studie Hver skole udgør en case og cases sammenlignes på udvalgte parametre Mixed methods: Kvalitativ metode (observationer, interviews, video, dokumenter) Foodscape metode til analyse og visioner Analyse via tematisk kodning i forhold til forskningsspørgsmål Nvivo for systematisk analyse og fremstilling Kvantitativ metode (survey for elever, lærere og forældre m.fl) Analyse via SPSS Statistiske metoder
27 Komponenter i LOMA-intervention: LOMA-EDU efteruddannelse for lærere, pædagoger og køkkenmedarbejdere Modul 1: Teori og metode i LOMA Modul II: Vi planlægger vores LOMA undervisningsforløb Modul III: Vi gennemfører vores LOM A undervisningsforløb - pilotprojekter Modul IV: Implementering af LOMA på alle skoler Modul VII: Midtvejsseminar, topmøde og slutseminar / Afsluttende topmøde Modul A: LOMA på tværs af forvaltninger Studieture i DK- Studietur til Food for Life Bristol i oktober 2016 Udbredelse til flere skoler og kommuner. Netværksdannelse og kvalitets sikring.
28 Forskningsspørgsmål Hvordan påvirkede LOMA elevernes mad- og sundhedsrelaterede handlekompetence? Hvordan påvirkede LOMA elevernes trivsel? Hvordan påvirkede LOMA skolens udvikling herunder forældre samarbejde Hvordan påvirkede LOMA udviklingen af en bæredygtig kommunale indkøbspraksis?
29 Fokus punkt: Handlekompetence i følgeforskning: Elevernes udvikling af mad- og sundhedsrelateret handlekompetence Indikation på udvikling af følgende komponenter: - Viden (i forhold til Fælles mål i flere fag) - Færdigheder - Medejerskab - Motivation - Erfaringer med virkelige handlinger og opgave løsninger - Begreber - Samarbejdsevne - Forbedrede relationer og trivsel - Kritisk tænkning
30 Foreløbige resultater kvantitativ metode Positiv udvikling på flere områder. Overordnet tendens: Elever opnår - øget viden vedrørende grøntsager - øget viden vedrørende råvarer - øget viden om hvor maden kommer fra - bedre færdigheder i madlavning - bedre relationer - motivation Alle er komponenter i en mad- og sundhedsrelateret handlekompetence.
31 Pupil knowledge about vegetables (Ruge, Puck & Hansen, 2017)
32 What do pupils say themselves about what they learned from participating in cooking schoolfood for peers? (LOMA). (Ruge, Puck & Hansen, 2017)
33 Tak for opmærksomheden! LOMA skolerne Filstedvejens Skole og Tornhøjskolen i Aalborg Kommune, Tjørring Skole i Herning Kommune, Nymarkskolen, Tved Skole og Ørkildskolen og Thurø skole i Svendborg og Strandgårdsskolen i Ishøj Kommune. KOSMOS, UC Syd Lone Nordin, phd. Steno Center for Sundhedsfremme for kapitel 7 og sparring Publikationer: Se på Følg med på vores facebook side: Tilmelding til nyhedsbrev: Instagram: #lomaskole Har I spørgsmål så ring eller skriv: Dorte Ruge, tlf , doru@ucl.dk eller Rikke Vingaard Thrane: rvth@ucl.dk Med venlig hilsen
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen? Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2
Læs mereLOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING ÅBEN SKOLE BÆREDYGTIGT FISKERI
CASE LE BÆREDYGTIGT FISKERI BÆREDYGTIGT FISKERI. 8. ÅRGANG Et tværfagligt samarbejde mellem skole og lokale fødevareproducenter i et Åben skole perspektiv. Nymarkskolen i Svendborg har siden 2013 og frem
Læs mereLOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -
+ University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.
Læs mereLOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol
+ University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen
Læs mereLoma - integration og inklusion. Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg
Loma - integration og inklusion Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg Ørkildskolen, Svendborg Start 1/8 2011 med to afdelinger Byen og Øst Skoledistriktet er Svendborg bymidte og østlige del af
Læs mereLOMA-Lokal Mad. Projektrapport 1. en innovativ og bæredygtig model for læring og næring til skoleelever
AFDELING FOR ANVENDT FORSKNING I PÆDAGOGIK OG SAMFUND LOMA-Lokal Mad en innovativ og bæredygtig model for læring og næring til skoleelever Projektrapport 1 Udarbejdet i forbindelse med oplæg på afsluttende
Læs mereIND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING SUND MAD PÅ SKEMAET SUND MAD PÅ SKEMAET
CASE I dette forløb arbejder vi med maddannelse som et bidrag til dannelse i bred forstand jævnfør Folkeskolelovens formål. Vi tænker her mad ind som pædagogisk og sundhedsmæssigt værktøj Det er hos børnene,
Læs mereIND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING JORD TIL BORD
CASE I EN Et tværfagligt forløb på 3.årgang om råvarernes vej fra jorden til middagsbordet. I indskolingen på Tved skole har vi arbejdet med at få de timeløse emner integreret i vores -lokal mad, forløb.
Læs mereIND SKO LOMA LING IND SKO LING LOMA UNDERVISNING UNDER VISNING RUNDT OM ÆBLET CASE MED IPAD SOM LÆREMIDDEL
LA CASE LA MED IPAD S LÆREMIDDEL - MED IPAD S LÆREMIDDEL Tværfagligt forløb for 1. årgang på Filstedvejens Skole. Eleverne udviklede handlekompetence indenfor mad og sundhed i kombination med digital dannelse.
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING OSTE PRO DUK TION UNDERVISNING CASE OSTEPRODUKTION
CASE Et tværfagligt forløb mellem dansk, fysik/kemi, biologi og samfundsfag. Endvidere indgik fælles mål fra de obligatoriske emner it&medier og Sundhed. Der blev anvendt en projektorienteret tilgang.
Læs mereSundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen
Sundhed og Lokalsamfund Møde Nordea Fonden NordKraft, Aalborg 7. september 2011 Bent Egberg Mikkelsen 7. september 2011 Sammendrag: SUNDHED OG LOKALSAMFUND på Bornholm har fokus på sund mad og bevægelse
Læs mereLEARNING TECH LÆREPLANER OG IT TIDSSKRIFT FOR LÆREMIDLER, DIDAKTIK OG TEKNOLOGI
02 LEARNING TECH TIDSSKRIFT FOR LÆREMIDLER, DIDAKTIK OG TEKNOLOGI LÆREPLANER OG IT ELEVERS ANVENDELSE AF IT SOM STØTTE FOR UDVIKLING AF MAD- OG SUNDHEDSRELATERET HANDLEKOMPETENCE Af Dorte Ruge, University
Læs mereÅRSTIDENS GRØNTSAGER
CASE MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIG UDVIKLING ÅRSTIDENS GRØNTSAGER ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIG UDVIKLING I denne case arbejdede 4. årgang med temaer som sundhed, bæredygtig udvikling og økologisk
Læs mereUCL følgeforskning i projekt LOMA lokal mad
AFDELING FOR ANVENDT FORSKNING I PÆDAGOGIK OG SAMFUND UCL følgeforskning i projekt LOMA lokal mad en innovativ og bæredygtig model for læring og næring til skoleelever Delrapport 1 Kvantitativ del/teknisk
Læs mereEvaluering af LOMA v/ Thea Nørgaard Dupont, specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut, EVA
www.eva.dk Evaluering af LOMA v/ Thea Nørgaard Dupont, specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut, EVA Slutkonference 27.11.2017 EVA s rapport Rapporten Evaluering af projektet LOMA offentliggøres
Læs mereHvordan kan sundhed fylde i hverdagen?
Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereØkologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet
Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereDen danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet
Læs mereHaver til Maver. Proces og implementering i Aalborg. Inspirations- og netværksmøde 8. oktober 2015 på Krogerup Fredensborg
Inspirations- og netværksmøde 8. oktober 2015 på Krogerup Fredensborg Haver til Maver Nøvling Skole i Aalborg Kontaktlærer HTM på Nøvling Skole: Kasper Bagnkop Proces og implementering i Aalborg Jens Bak
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereEvaluering af projektet LOMA. Et projekt, der integrerer tilberedning af sund skolemad i undervisningen i folkeskolen
Et projekt, der integrerer tilberedning af sund skolemad i undervisningen i folkeskolen INDHOLD Evaluering af projektet LOMA 1 Resumé 5 2 Indledning 7 2.1 Formål 8 2.2 Evalueringens design og metode 8
Læs mereSustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl
Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl Deltagere: Professionshøjskolen Metropol (Svend Skafte Overgaard, Michael Heasman
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereDeltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed
Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed Bjarne Bruun Jensen Professor og Chef for Steno bjarne.bruun.jensen@regionh.dk Bjarne.Bruun.Jensen@regionh.dk 1 Deltagelse som forudsætning for
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereHæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..
Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereDen udfordrende skolemad
Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereProjekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mereProjekt undervisningsassistenter
Projekt undervisningsassistenter Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Tlf. 6223 4610 Projektbeskrivelse for pilotprojektet Udgangspunkt Denne projektbeskrivelse omfatter både pilotprojektet,
Læs mereSamarbejdsaftale for Madfællesskabet
Samarbejdsaftale for Madfællesskabet Indhold 1. Vision... 3 2. Fælles mål... 3 3. Forpligtigelse... 4 4. Partnerskabets organisering... 4 5. Økonomi... 5 6. Tiltrædelse... 5 Apendix I Madfællesskabets
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereDen lige vej til uddannelse
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse 1/8 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereMad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole
Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med
Læs mereFremtidens skole i Gug
Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereOrientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"
Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den
Læs mereTværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune
Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereIND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD
S FORLØB og matematik Formålet med forløbet er at øge elevernes kendskab til de danske og lokale råvarer, da råvarekendskab er en vigtig del af maddannelse. Eleverne skal gennem aktiv deltagelse blive
Læs mereOPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011.
OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/9 2011. Indhold Kost som intervention RCT Real life Eksempel:
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereSamlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole
Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.
Læs mereNational Links Source Short description Link
National Links 14.11.18 Name of Country Denmark Name of tool or initiative Source Short description Link Børns og unges sundhed, kost og motion Det nationale videncenter KOSMOS På hjemmesiden findes en
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereInformation om Madskoler og det at være frivillig instruktør
Information om Madskoler og det at være frivillig instruktør Madskoler arrangeres af 4H 1) i et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. Madskolerne så første gang dagens lys i 2004. I sommeren
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereDET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV
DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6
WORKSHOP 6: SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL KL'S DAGTILBUDSKONFERENCE DEN 17. MAJ 2017 SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6 WORKSHOP 6: SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL KL'S DAGTILBUDSKONFERENCE
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Anne Dissing Rasmussen E-mail:
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mereSMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereFolkeskolen mangler maddannelse
Folkeskolen mangler maddannelse Børnene i folkeskolen fylder frokostmaverne med fastfood og flytter hjemmefra uden at kunne koge et æg. Forældrene lærer dem ikke at spise sundt, så nu må skolerne træde
Læs mereDFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen
DFM uddannelsesdag 22.september 2010 v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen Ernæring og sundhed Ernæring og sundhed Ingeborg Suhr startede SUHR S i starten af 1900 tallet som husholdningsskole og i 1905 blev det
Læs mereVelkommen. 10. maj 2016
Velkommen 10. maj 2016 Dagsorden 10. maj 2016 Velkommen Præsentation af MeeBook Anbefalinger Kommunikationsplan Indskolingen - Stian Rasmussen Praktik og spørgsmål Tema eftermiddag den 23. maj Afslutning
Læs mereEU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni Henriette Hansen, SDEO
EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni 2012 Henriette Hansen, SDEO Disposition Hvem er SDEO og hvordan arbejder vi med kommunerne i Region Syddanmark Hvordan
Læs mereHaver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G
Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober
Læs mereEN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD
EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE GODE FACILITETER FAGLIGHED OG TRIVSEL SKOLENS VISION Skolen hvor hvert barn, gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet
Læs mere