Disposition. Pædagogik eksamen september Problemformulering...2. Indledning...2. Emnebegrundelse...2. problemstilling...2

Transkript

1 Disposition Problemformulering...2 Indledning...2 Emnebegrundelse...2 problemstilling...2 Teoretiske metodeovervejelser...3 Samfundets syn på selv og medbestemmelse...3 Begrebsdefinitioner...5 Selvbestemmelse...5 Medbestemmelse...6 Den dialogiske samtale...7 Identitetsdannelsen som udgangspunkt for med og selvbestemmelse....7 Social deltagelse...9 Pædagogens rolle i forhold til selv og medbestemmelse...9 Konklusion...10 Perspektivering...11 Litteraturliste

2 Problemformulering Indledning Alle ønsker vi mest muligt indflydelse på eget liv. Vi ønsker at have indflydelse, være deltagere og bestemme ikke bare, hvad vi gerne vil her og nu men også i femtiden. Retten til selvbestemmelse over sin tilværelse er noget fundamentalt i den vestlige kulturkreds, hvor selvbestemmelse kan gå så vidt, at folk har ret til at gå i hundene hvis det er det de vil. Emnebegrundelse Servicelovens tilblivelse i 1998 skulle give større selvbestemmelse og ansvarlighed til den enkelte borger. Loven ændrede på den juridiske ret til med og selvbestemmelse for alle brugergrupper i det pædagogiske arbejdsfelt, og dermed blev der sat ord på et ændret magtforhold. Reformen har rokket ved den traditionelle professionsforståelse indenfor det pædagogiske arbejde, idet definitionsmagten nu ikke udelukkende er den professionelles, men skal deles med brugeren, uanset om det er et barn eller en voksen udviklingshæmmet. Opmærksomheden på begreberne med - og selvbestemmelse, kom i min 2.lønnede praktik, hvor jeg var på et aktivitetscenter for voksne psykisk og fysisk udviklingshæmmede. Her bemærkede jeg betydningen af samfundsudviklingen i den pædagogiske opgave, og hæftede mig særligt ved de forskellige tiders opfattelse og udmøntning af centrale pædagogiske problematikker. såsom hvornår er der tale om, at pædagogen misbruger sin magt position i forhold til brugerens med og selvbestemmelse? Og hvornår er der tale om omsorgssvigt? Jeg synes derfor, det er væsentlig, at vi som profession i det moderne samfund, forholder os til hvad vi forstår ved begreber som, selvbestemmelse og medbestemmelse, både set fra et brugerperspektiv og fra den professionelle side og derefter afgøre hvordan vi kan handle i overensstemmelse med denne forståelse. problemstilling Hvordan kan man som pædagog arbejde med selv og medbestemmelse i den pædagogiske praksis? 2

3 Teoretiske metodeovervejelser Jeg vil i denne synopse indlede med et samfundsmæssigt syn på selv og medbestemmelse ved, at bruge Fridbergs velfærdsdiamant og Habermas teori om system og livsverden. Til at definere begreberne selv og medbestemmelse vil jeg bruge Ida Schwartz, som beskriver hvilke pædagogiske forudsætninger der skal til for, at brugeren kan udvikle disse kompetencer. Her vil jeg komme ind på den dialogiske samtale og den sociale deltagelse. Bent Madsens identitetsteorier inddrages til diskussionen om at skabe sig selv, som betingelse for socialdeltagelse. Samfundets syn på selv og medbestemmelse At bestemme over sit eget liv og kræve ret til medindflydelse på ting, som foregår i og omkring vores liv, er for de fleste af os en selvfølge. Vi har ret til det, fordi vi lever i et demokratisk samfund. Samfundet ændrer sig med tiden, og disse forandringer kan betragtes som brud, hvor forskellige sfærer eller sociale dynamikker i samfundet får deres eget liv, og hermed brydes med hinanden langs samfundsmæssige brudlinjer. Som pædagoger forsøger vi i vores integrationsbestræbelser på, at håndtere det dilemma, den samfundsmæssige brudlinje mellem individ og fællesskab skaber. 1 I et integrerende samfund forventes det af individet, at gøre sig bekendt med fællesskabets værdier, samtidig med at den enkelte kan finde mening i værdierne. Fridbergs velfærdsdiamant (figur næste side) illustrerer hvordan vores samfund er bygget op. I Haberms teori om system og livsverden, går stat og marked ind under systemverden og frivillig sektor og familie går ind under livsverden. 1 C. Schou & C. Pedersen Samfundet i pædagogisk arbejde kap.1. s.31 3

4 Offentlig/private non profit Uafhængige frivillige organisationer Stat Systemverden offentlig service selvhjælpsgrupper Frivillige sektor Omsorgsmodtager Marked Venner, naboer Udvidede familie Livsverden Familie private virksomheder Kilde: Fridberg 1996 Figur.s.6 2 Den pædagogiske praksis hører under systemverden og præger pædagogers opfattelse og måde at tænke på. Livsverden kan deles op i tre verdener den objektive verden: kultur = mening, den sociale verden: samfund = solidaritet og den subjektive verden: personlighed = identitet. Habermas livsverden kan sammenlignes med Bourdieus begreb habitus, hvor Bourdieu siger, at vi møder verden med de erfaringer og dispositioner, vi har erfaret gennem vores liv. Det danske samfund er præget at Systemverdenen. Vi vægter fællesskabet frem for individet. Hvis man afviger socialt, ekskluderes man fra fællesskabet. De samfundsmæssige opgaver i det pædagogiske arbejde, tager afsæt i de mål, værdier og intentioner samfundet er bygget op på. Dannelsesopgaven og opdragelse har afgørende betydning for hvordan brugerens samfundsmæssige socialisering sker. Den samfundsmæssige side af det pædagogiske arbejde, relaterer til den personligt - professionelle relation mellem pædagogen og brugeren. 2 Fridberg, 1996 artikel hvem skal løse opgaverne i fremtidens velfærdssamfund? 4

5 Med servicelovens vedtagelser er der dermed sat spørgsmålstegn ved selve opfattelsen af den pædagogiske opgave. Det pædagogiske arbejde har i mange tilfælde været præget af en behandlerkultur, hvor det centrale fokus har været at skabe udvikling hos brugeren. Det er pædagogens opgave at skabe mulighed for at brugeren kan erobre myndighed over sit eget liv. Dette indebærer, at samarbejdet mellem pædagog og bruger finder sted på en sådan måde, at brugeren bevarer sin selvbestemmelse og handlekraft i eget liv. 3 Begrebsdefinitioner Selvbestemmelse: Uafhængigt, selvstændigt valg af handlemuligheder uden at være formelt afhængig af andres beslutninger. 4 Selvbestemmelse kan på denne måde defineres ved, at man som person har tilegnet sig sociale kompetencer, og at man er i stand til med sin egen fornuft og på baggrund af ressourcer, at træffe valg om ens eget liv og udføre disse valg. Selvbestemmelse er ofte nævnt i forbindelse med livskvalitet, men måske har det været for at få fokus på de muligheder selvbestemmelse indebærer. Valg handler om at modnes og udvikle sig og omvendt handler udvikling bl.a. om, at blive mere kvalificeret til at tage ansvar og vælge at være bestemmende for, hvad man vil med sit liv. Jeg opfatter ikke begrebet selvbestemmelse, som at skulle bestemme for enhver pris, men det at kunne bestemme og have indflydelse på det, der er vigtigt for den enkelte på en måde, så det opleves som succesfyldt. Den form for selvbestemmelse ser jeg som en drivkraft for udvikling. I lov om social service står der 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. 5 3 Schwartz 2001 s.49 4 Psykologisk pædagogisk ordbog 2003 s Citat fra Bekendtgørelse af lov om social service (2007) 5

6 Selvbestemmelse og myndighed betyder ikke, at man som individ skal have alle sine ønsker opfyldt. Selvbestemmelse finder altid sted i forhold til et socialt fællesskab og det er netop respekten for bidraget til sociale fællesskaber, der gør det muligt for individet at skabe egne livsmuligheder ud fra egen bestemmelse. Selvbestemmelse er med andre ord, noget man kvalificere sig til ved at lære at respektere andre mennesker og deres mening, samtidig med at man ikke undertrykker sig selv og ens egne ønsker. Selvbestemmelse er en mulighed, man skaber ved at deltage i et socialt fællesskab. 6 Medbestemmelse: Deltagelse i beslutninger og dermed direkte indflydelse på, hvad der skal ske og hvordan der skal gøres. 7 Hvis brugeren skal have med bestemmelse og medansvar, må samtalen og samværet med brugeren være det centrale i den pædagogiske praksis, da det er her brugeren kan komme til orde og pædagogen kan finde ud af hvad brugeren synes er godt eller skidt. Det er åbenlyst at en bruger med et fysisk/psykisk handicap ikke er i stand til at være helt selvbestemmende og selvansvarlige, men at de til en hvis grad kan være medbestemmende og medansvarlige for deres eget liv. 8 Ifølge lov og service om social service kap.7 21 Stk. 4. skal Dagtilbuddene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. 9 Derfor er det en forudsætning, at pædagogen mestre at føre dialogiske samtaler med brugeren og at pædagogen er bevidst om, at det er i samtalen og samværet, at der rent faktisk sker noget med brugeren. 6 Schwartz 2001 s.43 7 Psykologisk pædagogisk ordbog 2003 s Pedersen 2007 s.17 9 Citat fra Bekendtgørelse af lov om social service (2007) 6

7 Den dialogiske samtale Samtalen og samværet med en bruger er det middel, pædagogen kan bruge for at give brugeren medbestemmelse og medansvar i eget liv. Når pædagogen og en bruger indgår i en relation til hinanden, sker der automatisk en kommunikation. Der bliver ikke kun kommunikeret med ord og stemmeføring, men ligeledes deres kropssprog, bevægelser og mimik. Der bliver videregivet et budskab, selv når der ingenting siges og bevægelser laves. Kommunikationen sker ved deres blotte tilstedeværelse. I bogen Hvor svært kan det være af Jette Flindt Pedersen, omtales denne form for kommunikation der udfoldes i sanselige og kropslige udtryksformer for det før sproglige. Det før sproglige og verbalsproget er to forskellige ting, men de kan ikke skilles ad, eftersom vi er hele mennesker, og der er sammenhæng mellem vores krop, vores sind og vores tanker. Vi får ikke først et forhold til verden gennem vores erkendelse, da vi allerede har et forhold til verden gennem kroppen. Vi er til stede, sanser og bevæger os i og med vores krop, før vi får et erkendende og bevidst forhold til den og til vores verden. Som Jette flint Pedersen skriver Vi er væren i verden og det vil sige væren i kroppen. 10 Identitetsdannelsen som udgangspunkt for med og selvbestemmelse. Ovennævnt afsluttende citat leder hen mod begrebet identitetsdannelse, som jeg synes er relevant at have med, da identiteten er med til at skabe os selv og dermed en forudsætning for, at kunne tilegne sig med og selvbestemmelse. Bent Madsen snakker om tre former for dannelser af identiteter. Selvidentitet, personlig identitet og den sociale identitet. Hver identitet skal forstås som processer der tager form i hinanden. Selvidentiteten er en indefra iagttagelse hvor individet ser sig selv som et objekt. Individet kan iagttage sig selv, som det er i stand til at iagttage andre. Denne selviagttagelse forklarer Mead ved at jeg iagttager et mig. Jeg er det iagttagende 10 Citat fra Pedersen 2007 s.30 7

8 subjekt, og mig er det objekt, der dannes ved at blive iagttaget 11. Den proces, der udspiller sig mellem jeg og mig, danner menneskets selv. Mig er det lager af sociale erfaringer, der repræsenterer samfundets normer, hvilket forklarer hvordan vi er i stand til at handle ud fra nogle fælles forestillinger i konkrete sociale situationer. Personlig identitet: Individets identitet dannes ligeledes ved udefra iagttagelser, når vi iagttages af andre. I dette perspektiv er identitet en proces, hvor mennesker identificeres af hinanden. den personlige identitet har stor betydning for selvidentiteten, da der her er tale om, at personen indgår i nære relationer til disse betydningsfulde andre, hvis forventninger til personen kommer til udtryk ved forventninger til bestemte roller. Den personlige identitet er netop bundet til sådanne rolleforventninger, som kan være særdeles stærke, da forventninger dannes i det personlige netværk, som individet er tæt knyttet til. 12 Den Social identitet karakteriserer personens sociale position eller status, da den sociale position erhverves gennem tilhørsforhold til bestemte grupper, som personen vurderes i. Den sociale identitet har stor indflydelse på dannelsen af den personlige identitet, da den giver udtryk for de positioner, personer placeres i af deres omgivelser Citat fra Madsen 2005 s Madsen 2005 s.271m 13 Madsen 2005 s.272 8

9 Social deltagelse Ovennævnte om identitetsdannelsen, leder hen til begrebet social deltagelse som et ledende målperspektiv i den pædagogiske støtte. Pædagogen må formulere et målperspektiv, der har det centrale fokus, at brugeren er aktør i eget liv og dermed kan og bør inddrages i at sætte dagsorden for den pædagogiske støtte. Med begrebet social deltagelse rettes fokus mod det alment menneskelige aspekt, at vi alle skaber, udfolder og forandre vores livsmuligheder i forhold til de sociale praksisformer vi indgår i. 14 Når vi som pædagoger fastholder blikket på brugeren som social deltager kan det ses at brugeren hele tiden udvikler sig i kraft af, og på trods af, de sociale fællesskaber han indgår i. Det er netop i de sociale fællessammenhænge at udviklingen af kvalifikationer sker, og disse er tæt forbundet med selvbestemmelse. Det er ofte sådan, at brugeren må tilegne sig viden og færdigheder for at kunne opnå den integritet, han ønsker. Jo mere man kvalificerer sig, jo mere selvbestemmelse har man mulighed for at opnå. Og omvendt kan man sige, at jo mere selvbestemmelse man har, des større er chancen for, at man kan virkeliggøre sine ønsker om at kvalificere sig. 15 Pædagogens rolle i forhold til selv og medbestemmelse At tænke selv og medbestemmelse ind i den pædagogiske praksis betyder, at vi som pædagoger må have en særlig opmærksomhed på dialogen i relationen med brugeren. Når vi er opmærksomme på samtalen og samværets betydning for brugeren, får det betydning for hvilke aktiviteter der er væsentlige at iværksætte, hvor brugeren har haft sin medindflydelse. Når vi som pædagoger møder brugeren åbent og uden forbehold, og tager udgangspunkt i hvor han/hun er i sit liv, kan vi bidrage til at brugeren kan udfolde sig og blive nærværende og lyttende. Når målperspektivet selv og medbestemmelse skal omsættes til praksis, kan vi som pædagoger ikke komme med generelle handlinger til, hvordan det skal udøves, da der skal tages udgangspunkt i den enkelte bruger og hans/hendes kompetencer. 14 Citat fra Schwartz 2001 s Schwartz 2001 s.44 9

10 Konklusion Pædagogisk arbejde er altid en samfundsmæssig aktivitet, da pædagoger skal leve op til den underlagte lovgivning, der både giver muligheder og begrænsninger i forhold til den pædagogiske praksis. Det pædagogiske arbejde er en samfundsmæssig udviklings-, dannelses-, omsorgs- og læringsopgave, som tager udgangspunkt i de mål, værdier og intentioner samfundet bygger på. Det forventes af samfundet, at individet gør sig bekendt med fællesskabets værdier, samtidig med, at man skal kunne finde mening i værdierne. Det er pædagogens opgave, at skabe mulighed for at brugeren kan blive selvbestemmende over eget liv. Ud fra ovenstående synopse kan jeg konkludere, at selv - og medbestemmelse begreberne i den pædagogiske praksis, må bygge på samtalen og samværet med brugeren, da det er i dialogen og relationen, at der sker en udvikling. Som pædagoger må vi have et fokus på, at brugeren er aktør i sit eget liv, og dermed kan og bør inddrages i at sætte dagsorden for den pædagogiske støtte han/hun har brug for. Vi kan som pædagoger ikke give brugeren selvbestemmelse for enhver pris, men skabe muligheder for, at han/hun får indflydelse på de ting der er vigtige, så det bliver en oplevelse som er succesfuld. Når vi som pædagoger ser brugeren som en social deltager, vil der hele tiden ske en udvikling i kraft af de sociale fællesskaber han/hun indgår i. Det er i de sociale relationer, der sker en udvikling af kvalifikationer, som viden og færdigheder, altså ens dannelse, som er tæt forbundet med at tilegne sig selv og medbestemmelse. 10

11 Perspektivering Gennem denne opgave har jeg forsøgt at beskrive hvordan vi, som pædagoger kan arbejde med begreberne selv og medbestemmelse i den pædagogiske praksis. Der er ikke et endeligt handlingsgrundlag at arbejde ud fra, da vi må tage udgangspunkt i den enkelte brugers kompetencer. Begreberne selv- og medbestemmelse vil blive ved med at præge den pædagogiske praksis i fremtiden, sammen med begreberne anerkendelse og sociale relationer. Jeg finder det relevant at videreføre diskussionerne omkring fremtidige, og dermed nye, pædagogiske fokuspunkter inden for selv og medbestemmelse. Hvilken relevans har det for det pædagogiske arbejde? Hvilke etiske overvejelser må vi gøre os, når vi arbejde med selv og medbestemmelse? 11

12 Litteraturliste Gyldendal (2003): Psykologisk pædagogisk ordbog, 14.udgave. København, Nordisk forlag Madsen, Bent (2005): Socialpolitik integration og inklusion i det moderne samfund, 1. udgave. København, Hans Reitzels forlag Pedersen, Jette Flint (2007): hvor svært kan det være?, 1.udgave. Hillerød, Forlaget Lindshøjgård kurser Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2006): Samfundet i pædagogisk arbejde. 1.udgave. København, Bonnier forlagene A/S Schwartz, Ida (2201): Livsværdier og ny faglighed. 1.udgave. København, semi forlaget. Artikler Fridberg, Torben (1996): Hvem skal løse opgaverne i fremtidens velfærdssamfund? I: Social forskning, tema: Det sociale ansvar s.6 Internetsider Bekendtgørelse af lov om social service (2007): Kap 7 21 stk.4, kap 24 24,fundetpå retsinformation.dk. 12