SKOLEBESKRIVELSE DAGNÆSSKOLEN /2012

Transkript

1 SKOLEBESKRIVELSE DAGNÆSSKOLEN / UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse Skolebeskrivelse 2011/ 1 DAGNÆSSKOLEN 3 2 SAMLET VURDERING AF SKOLEN Vurdering af status på Den faseopdelte skole Vurdering af status på Teknologi Vurdering af status på Inklusion Vurdering af status på Kreativitet og innovation Vurdering af status på Ledelse Samlet vurdering 7 3 RAMMEBETINGELSER 8 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den faseopdelte skole Teknologi Inklusion Kreativitet og innovation Ledelse Skolens egne igangværende indsatsområder Fleksibel holddannelse Overbygningen - Faste fagfredage hele året "UNGE LIV" - Valgfagslinjer i overbygningen Overbygningen - Projektopgaven Trivsel Coaching Opfølgning og nye indsatsområder " 7 Gode vaner. " Udfordringer Bæredygtig implementering af "Langsigtet strategi" Udvikling og implementering af dynamisk inklusionsmodel Internationalisering i undervisningen 46 5 TABELLER Rammebetingelser Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær Dagnæsskolen

3 1 DAGNÆSSKOLEN Telefonnummer Hjemmeside Skoleleder Viceskoleleder Ledende pædagog Afdelingsleder Kontorleder Teknisk serviceleder Lars M. Hansen Jeannette Been Nipper Dorthe Hertel Kvist Bente Skovgaard Hanne Stobberup Niels Christian J. Nielsen Dagnæsskolen

4 Dagnæsskolen er en dynamisk udviklingsorienteret folkeskole beliggende i den sydlige del af.vi arbejder med fokus på: * Alt kan lade sig gøre, til det modsatte er bevist. * Innovation og omstillingsparathed. * Den anerkendende tilgang for både børn og voksne. * Trivsel i fokus for alle. * Høje faglige udfordringer for børn og voksne. Skolen varetager normalundervisning efter folkeskoleloven, og den omfatter to spor på 0. til 9. årgang med tilhørende SFO1 og SFO2. Dagnæsskolen drives ud fra s værdigrundlag hvor " Helhed ", " Resultatet ", " Respekt " og " Kvalitet " er gældende. Kommunens værdigrundlag er yderligere udfoldet til " Dagnæs sprog ", og alle beslutninger og aktiviteter styres af dette. At Lykkes: Lad os i nuet mødes, så stjernestunder fødes - På Dagnæsskolen sætter vi autenticitet i højsædet. Vi lægger vægt på den enkeltes værd og skaber et trygt miljø, så basis for opnåelse af indre styrke og personlig og faglig udvikling er til stede. Vi ser det som en kunst at lære at passe på sig selv og andre. På Dagnæsskolen vil vi have glæde, varme, anerkendelse og respekt for den enkelte, så alle får mulighed for at indgå i og yde deres indsats til fællesskabet UDVIKLING Vi udvikler for at gøre vores skole endnu bedre for elever, forældre og ansatte. Vi tør gå nye veje, miste fodfæste for en tid, altid med tanke på det ansvar, vi har. Vi er åbne overfor gejst, engagement og initiativ, der sikrer den positive udvikling. Anerkendelse. Vi anerkender hinanden. Ved anerkendelse fremmer vi positiv udvikling og trivsel.vi respekterer hinandens forskelligheder og kompetencer. Omsorg. Vi har alle pligt til at give og ret til at få. I tillid og tryghed udfordrer og støtter vi den enkelte og hinanden. Mestring. Vi udfordrer og vil udfordres. Vi udnytter og udvikler evner positivt. Vi vil opleve, at vi lykkes. Ansvarlighed. Vi tager ansvar for det, vi gør. Vi handler ud fra det, vi erfarer i respekt for egen og andres faglige, personlige og sociale udvikling. Vi gør vores bedste i enhver situation og reflekterer over vore handlinger. Skolen har fælles skoleledelse med Endelaveskolen og Endelave Legestue Dagnæsskolen

5 - 5 - Dagnæsskolen

6 2 SAMLET VURDERING AF SKOLEN 2.1 Vurdering af status på Den faseopdelte skole Elevernes trivsel på skolen er generelt god, og der følges fra skolen op på, at eleverne trives og udfordres. Skolen arbejder systematisk med at arbejde innovativ, indgå i sociale relationer og skabe kreatrive løsninger på komplekse problemstillinger. Samarbejdet med dagtilbudsområdet er lagt i faste rammer, og også i forhold til det indholdsmæssige bl.a. den sporgpolitiske handleplan er der et samarbejde. I fase 1 arbejdes der med bredt med undervisningsdifferentiering, og eleverne synes, det er spændende at gå i skole. I forhold til multimodal læring og i forhold tiil samarbejdet med lokalområdet er der behov for en tydeliggørelse og formulering af et arbejdsgrundlag. I fase 2 arbejdes der med holddeling, valghold og samarbejde på tværs af klasser og årgange, hvor bl.a. projektarbejdsformen indgår. Den internationale dimansion indgår i fagområderne, men der er ikke derudover særlige initiativer. I fase 3 er der fokus på innovation, nytænkning af valgfagsstruktur og fagdage med mulighed for fordybelse. Netværkssamarbejde med ungdomsuddannelse er etableret men der foreligger ikke egentlig handleplaner. 2.2 Vurdering af status på Teknologi Planen for udmøntning af den kommunale IT-strategi er under udarbejdelse, og der er igangsat forsøg med IT i undervisningen i indskolingen. Adgangen til teknologi er i stor udstrækning til stede bl.a. med SmartsBoards i alle klasser, men det er uklart om den mutimodale tilgang til læring er en del af en samlet strategi. Skoleintra er den fælles platform for alle på skolen og forældreintra anvendes også i forhold til vejledning af forældre 2.3 Vurdering af status på Inklusion Skolen arbejder med at udvikle fælles sprog i forhold til området og har gennem flere år tilrettelagt en målrettet efteruddannelse. Emnet bliver sat på dagsordenen ved afdelingsmøder og pædagogiske møder, og skolen har opbygget et stærkt netværk til støtte for den enkelte medarbejder i den daglige praksis. I forhold til forældre er der formuleret forventninger, og skolen tilrettelægger kursusforløb for forældrene som hjælp til opgaven. Arbejdet med forældredimensionen opfatter skolen som en kontinuerlig opgave, men det er samtidig vurderingen, at der er almindelig tilfredshed hos forældre. Skolen er langt i inklusionsprocessen, og den nye model for økonomistyring understøtter opgaven. 2.4 Vurdering af status på Kreativitet og innovation Skolen indgår en række netværk bl.a. med andre skoler i og udenfor n, med ungdomsuddannelser, erhvervsfolk m.m. Netværkene udmønter sig i konkrete projekter med forskellige nye tilgange til kerneopgaven, og netværkene er med til at sikre, at ledelsen løbende bliver udfordret til at tænke ud af boksen og se de forskellige problemstillinger fra nye og spændende vinkler Dagnæsskolen

7 2.5 Vurdering af status på Ledelse Dagnæsskolen har i ledelsesnetværket sammen med to andre skoler formuleret en flerårig styret udviklingsproces, hvor det er målet at styrke skolernes samarbejdsfora, hvor det er befordrende for en eller flere skolers udvikling. Ledelsen hjar sikret sig respons på mål og ledelsessamarbejdet både internt i organisationen og fra eksterne parter i forhold til konkrete opgaver. Ledelsesteamet er nyetableret, og der foreligger ikke p.t. beskrivelser af kompetencer i ledelsesteamet og udviklingsplaner for den enkelte. 2.6 Samlet vurdering Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Forudsætningerne er dog svage for en gruppe af eleverne, hvad angår sammenhængen mellem lyd og bogstav. Skolen har således en udfordring i forhold til tilrettelæggelse af foregribende tiltag på dette område. Skolens læseresultater på de øvrige årgange er gennemgående gode. De bedste resultater opnås af de yngste elever. Afgangsprøveresultaterne ligger omkring gennemsnittet for Kommune og fysik/kemi udgør en særlig udfordring også på Dagnæsskolen. Overgangen til ungdomsuddannelse viser et meget atypisk billede forskoleåret 2011/12, hvor kun 39 % af skolen elever er gået videre til en ungdomsuddannelse. Udviklingen bør følges i de kommende år. I forhold til elevfravær er den samlet set tale om en lille stigning, og det drejer sig hovedsageligt om en stigning i det ulovlige fravær. Stigningen omfatter både det antal elever, som har ulovligt fravær og omfanget af det ulovlige fravær Dagnæsskolen

8 3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr Lønbudget - SFO kr. Driftsbudget - skole kr Driftsbudget - SFO "kr. "&FORMAT{,0} Skolens kommentar til budgettallene: Lønbudget indeholder alle personalegrupper - eksklusiv Endelaveskolen/legestuen Driftsbudget indeholder Dagnæsskolen samt SFO - eksklusiv Endelaveskolen/legestuen Personaletal Lærere 35 Børnehaveklasseledere 2 Pædagoger 7 Teknisk/administrative medarbejdere 5 Ledere 4 Skolens kommentar til personaletallene: Personaletal er eksklusiv Endelaveskolen/legestuen Dagnæsskolen

9 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Dagnæsskolens placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Sammenligning - Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Dette samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen Dagnæsskolen

10 Den faseopdelte skole - fase 1 2,8 2,9-0,1 Den faseopdelte skole - fase 2 4,4 3,1 1,3 Teknologi 3,1 3,1 0,0 Inklusion 4,2 3,6 0,6 Kreativitet og innovation 5,0 3,4 1,6 Ledelse 3,8 2,8 1, Dagnæsskolen

11 4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Dagnæsskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase Den faseopdelte skole - fase 1 Nedenfor vises Dagnæsskolens placering på de tre målsætninger under fase 1. Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Sammenligning - Skolens vurdering Dagnæsskolen

12 Grafen herunder viser Dagnæsskolens vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises scoren for Kommune som helhed. Den faseopdelte skole - fase 1 2,8 2,9-0,1 Fase 1 - M1 4,8 4,2 0,6 Fase 1 - M2 2,5 3,4-0,9 Fase 1 - M3 1,0 1,2-0,2 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone Resultatmål 2: At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur Resultatmål 3: At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålene under målsætningen. Fase 1 - M1 - indikatorer 4,8 4,2 0,6 Fase 1 - M1 - R1 4,5 4,4 0,1 Fase 1 - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Fase 1 - M1 - R3 5,0 3,7 1, Dagnæsskolen

13 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet vurdere "Grad af undervisningsdifferentiering" (se bilag). Dagnæsskolens vurdering i denne forbindelse er foretaget ud fra følgende kriterier: Vurderingen er foretaget ud fra et fagligt skøn med afsæt i daglig praksis samt lærernes årsplaner. Beskriv på hvilken måde undervisningen differentieres: Der arbejdes med holddeling, hvor undervisningen tilrettelægges således, at indhold, metode, organisation, materialer og tid målrettes den enkelte elev. Undervisningen tilrettelægges ud fra de faglige evalueringer, der laves i undervisningen. Fokus på variation af arbejdsformer. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Vurderingen er foretaget ud fra følgende kriterier: Der er sammen med dagtilbuddet udarbejdet en årsplan for samarbejdet, hvori overleveringen er beskrevet. Dagtilbud og skole har i fællesskab udarbejdet et overleveringsskema, som dagtilbuddet benytter ved sidste forældresamtale, hvorefter det afleveres til skolen. Der holdes umiddelbart derefter et overleveringsmøde mellem dagtilbud og skole, hvor pædagoger fra dagtilbud, SFO og børnehaveklassen mødes og samtlige børn gennemgås. Op mod sommerferien dannes klasserne på baggrund af endnu en overlevering mellem førskolegruppe og børnehaveklasselederne. Denne overlevering medtænkes også i organiseringen i indskolingen. Overleveringsskemaet justeres og evalueres løbende, og den sprogpolitiske handleplan er medtænkt i skemaet. Der er i fællesskab udarbejdet en SMTTE for selve førskoleforløbet, som løbende justeres og evalueres. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Fase 1 - M2 - R1 2,5 3,4-0,9 Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen Dagnæsskolen

14 Fase 1 - M3 - R1 1,0 1,2-0, Dagnæsskolen

15 Den faseopdelte skole - fase 2 Nedenfor vises Dagnæsskolens placering på de tre målsætninger under fase 2. Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Sammenligning - Skolens vurdering Dagnæsskolen

16 Den faseopdelte skole - fase 2 4,4 3,1 1,3 Fase 2 - M1 5,0 2,8 2,2 Fase 2 - M2 5,0 3,8 1,2 Fase 2 - M3 3,3 2,7 0,6 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Fase 2 - M1 - R1 5,0 2,8 2,2 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Fase 2 - M2 - R1 5,0 3,8 1,2 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætningen består af følgende resultatmål: Dagnæsskolen

17 Resultatmål 1: At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Fase 2 - M3 3,3 2,7 0,6 Fase 2 - M3 - R1 5,0 4,8 0,2 Fase 2 - M3 - R2 3,0 1,9 1,1 Fase 2 - M3 - R3 2,0 1,3 0,7 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet vurdere "Skolens arbejde med projektarbejdsformer" (se bilag). Beskriv på hvilken måde skolen arbejder med projektarbejdsformer: I alle fag arbejdes der i perioder med forskellige projekter og emner, hvor eleverne anvender dele af projektarbejdsformen. I skoleåret 2011/ blev der arbejdet med f.eks. følgende projekter: Skriv til avisen, Smagens-dag, Salmesang og klokkeklang og Bogtrailer. I forbindelse med resultatmål 2 har er skolen blevet bedt om at beskrive de initiativer som er blevet foretaget for at fremme internationalisering: I engelskundervisningen arbejdes der med emner om de engelsksprogede lande. Eleverne får kendskab til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider. I danskundervisningen på mellemtrinnet arbejdes der med den nordiske dimension. Norsk og svensk tale og tekster inddrages i tematiske forløb. I historieundervisningen arbejdes der med forskellighed og kulturmøde. Ligeledes arbejdes der med elevernes udviklings- og sammenhængsforståelse, der sætter dem i stand til at kende til hverdagen i andre kulturer. I natur og teknik arbejdes der bl.a. med Den hvide verden. Emnet beskriver og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer i forhold til egne levevilkår Dagnæsskolen

18 Den faseopdelte skole - fase 3 Nedenfor vises Dagnæsskolens placering på de tre målsætninger under fase 3. Målsætning 1: Målsætning 2: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Sammenligning - Skolens vurdering Dagnæsskolen

19 Den faseopdelte skole - fase 3 3,8 2,3 1,5 Fase 3 - M1 3,0 2,4 0,6 Fase 3 - M2 3,5 2,7 0,8 Fase 3 - M3 5,0 1,9 3,1 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Fase 3 - M1 - R1 3,0 2,4 0,6 Beskriv på hvilken måde skolen arbejder med systematisk evaluering: Evaluering af sociale relationer: Klassetrivsel.dk Coach samtaler med elever. Innovation: Nytænkning af valgfagsstruktur. Fagfredage med 6 lektioner i et fag pr. gang med mulighed for fordybelse. Syv gode vaner - koncept ved Steven Covey med fokus på, at eleverne bliver trænet i "Det indre lederskab". First Lego League (FLL). Kreative løsninger: Besøg på Jyllandsposten. First Lego League (FLL). Beskriv de initiativer skolen har foretaget for at fremme elevernes arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning: Dagnæsskolen

20 Fagdage. Valgfagsdage / indhold. Projektopgaven (vi har tilført ekstra ressourcer, øget forældreinddragelsen, lagt op til kreative fremlæggelsesformer). Syv gode vaner ved Steven Covey. Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier Resultatmål 2: At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Fase 3 - M2 3,5 2,7 0,8 Fase 3 - M2 - R1 4,0 2,8 1,2 Fase 3 - M2 - R2 3,0 2,6 0,4 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund Resultatmål 2: At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Nedenstående viser Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Fase 3 - M3 - R1 5,0 1,9 3,1 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet beskrive samarbejdet med ungdomsuddannelserne: Dagnæsskolen

21 Under resultatmål 2 har skolerne beskrevet på hvilken måde elev- og uddannelsesplanerne anvendes i arbejdet med elev-inddragelse. Dagnæsskolen har beskrevet anvendelsen således: Op til skole/hjem samtalerne er eleverne til en individuel elevsamtale. Hvad der her bliver drøftet og aftalt, bliver indarbejdet i elevplanerne. Uddannelsesplanerne bliver ligeledes drøftet individuelt Dagnæsskolen

22 4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Dagnæsskolens resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i Kommune i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser Dagnæsskolen

23 Målsætning 1 Målsætning 8 Målsætning 2 Målsætning 6 Målsætning 3 Målsætning 5 Målsætning 4 Skolens vurdering Sammenligning - Skolens vurdering Dagnæsskolen

24 Teknologi 3,1 3,1 0,0 Tekno - M1 3,0 4,0-1,0 Tekno - M2 1,0 2,3-1,3 Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M4 4,0 3,7 0,3 Tekno - M5 3,5 2,4 1,1 Tekno - M6 5,0 4,1 0,9 Tekno - M8 3,0 3,2-0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Tekno - M1 - R1 3,0 4,0-1,0 Beskrivelse af planen for udmøntningen af den kommunale IT-strategi: Planen er under udarbejdelse af skolens læringscenter. Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen Dagnæsskolen

25 Tekno - M2 - R1 1,0 2,3-1,3 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Resultatmål 2: Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M3 - R1 1,0 1,0 0,0 Tekno - M3 - R2 3,0 2,5 0,5 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Tekno - M4 - R1 4,0 3,7 0,3 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Målsætningen består af følgende resultatmål: Dagnæsskolen

26 Resultatmål 1: Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug Resultatmål 2: Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Tekno - M5 3,5 2,4 1,1 Tekno - M5 - R1 3,0 1,2 1,8 Tekno - M5 - R2 4,0 3,6 0,4 Målsætning 6: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i Kommune i øvrigt Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i Kommune i øvrigt Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Tekno - M6 - R1 5,0 4,1 0,9 Beskrivelse af forsøg med teknologi i undervisningen: Der er SmartBoard i alle klasselokaler. I indskoling 0., 1. og 2. har eleverne faste ugentlig IT-timer for at give IT et løft. Målsætning 8: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen Dagnæsskolen

27 Fase 2 - M2 - R1 5,0 3,8 1,2 Målsætning 9: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi Dagnæsskolen

28 4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Dagnæsskolens resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Målsætning 4: At sikre en strategi for skolerne ressourcecentre Målsætning 5: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 6: At fastsætte tydelige mål og allokerede ressourcer, der konkretiserer opgaven for det pædagogiske personale (Inklusionsfremmende budgetmodel) Dagnæsskolen

29 Målsætning 1 Målsætning 6 Målsætning 2 Målsætning 3 Skolens vurdering Sammenligning - Skolens vurdering Inklusion 4,2 3,6 0,6 Inklusion - M1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M2 3,0 3,8-0,8 Inklusion - M3 5,0 3,1 1,9 Inklusion - M6 3,8 3,3 0,5 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Målsætningen består af følgende resultatmål: Dagnæsskolen

30 Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Inklusion - M1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M1 - R1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Inklusion - M1 - R3 5,0 3,7 1,3 Beskriv de initiativer som skolen har gennemført med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Med henblik på at skabe et fælles sprog omkring inklusion, har vi på Dagnæs / Endelaveskole de sidste år arbejdet målrettet på at tilbyde medarbejderne efteruddannelsesforløb i: * Coaching. * 7 Gode Vaner af Steven Covey. * Girafsprog. * Klasserumsledelse. Beskriv skolens målsætning for inklusion: Dagnæsskolen

31 Vores mål er, at flest mulige børn inkluderes med optimale undervisningsbetingelser. Alle skal opleve, at de er værdifulde og en naturlig del af det daglige fællesskab i deres klasse. Det enkelte barn skal opleve og af andre opleves som en værdi i fællesskabet. Alle har et behov for at høre til. Børn, unge har krav på at være med i fællesskabet og ikke blive flyttet væk fra det. Man skal ikke bare have lov til at være med, man har ret til at være aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med de øvrige børn. Børn og unge skal lære om forskellighed, og de skal møde mangfoldighed og forskellighed og lære at begå sig i mangfoldige fællesskaber. Det skal betragtes som en gave ikke en byrde at møde mennesker, der er anderledes end os selv. Man skal ikke tænke, at man storsindet tilpasser sig og lever med de anderledes forskelle bør tværtimod betragtes som berigende. Vi vil : * sikre, at undervisningsdifferentiering bliver omsat fra ord til handling. * videreudvikle et godt psykisk børnemiljø. * at skolens struktur underbygger inklusion optimalt. * at forældrene inddrages mest muligt og tager ansvar. * sikre fortsat implementering af skolens værdier. * etablere en struktur, så skolen kan inkludere flest mulige elever. * at medarbejderne tilføres kortsigtede/langsigtede konkrete og overordnede faglige værktøjer og viden om inklusion. Beskriv skolens handleplan for inklusion: For at sikre maksimal inklusion, vil vi styrke fællesskabet i almenområdet ved både faglige initiativer og nye muligheder. Inklusion betyder at invitere dem, der tidligere har været lukket ude, til at komme indenfor. Med afsæt i, at det er en bunden, men også ønskværdig opgave, at sikre inklusion af alle elever er det de enkelte klasseteams opgave at udarbejde relevante og nødvendige handleplaner. Til styrkelse af dette handleplansarbejde er der jævnligt fokus på området på afdelingsmøder og pædagogiske møder, hvor alle medarbejdere deltager. Derudover har skolen udviklet et stærkt netværk af støtte / sparringsfuntioner til den enkelte lærer / lærerteam, hvoraf bl.a. kan nævnes: * Sparringsrum med deltagelse af PPR, ledelsen, faglærer, evt. socialrådgiver. * Faglige/ didaktiske vejledere i matematik, læsning. * AKT vejleder. * Coaching. Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen Dagnæsskolen

32 Inklusion - M2 - R1 3,0 3,8-0,8 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At forældre til ns Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Inklusion - M3 - R1 5,0 3,1 1,9 Uddybning af kriterier for vurdering: Vurderingen beror på konkrete tilbagemelding til lærerne og pædagogerne fra forældremøder mm, samt en meget lav frekvens af utilfredse tilbagemeldinger, der stiles til ledelsen. Målsætning 5: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Beskriv hvilke forventninger skolen har formuleret til forældrene i forbindelse med inklusion: * Der er plads til alle men ikke til alt. * Vi vil, at alle børn inkluderes og oplever sig værdifulde og en naturlig del af det daglige fællesskab i klassen. I arbejdet for at sikre dette, er der brug for at alle - medarbejdere, elever og forældre er rummelige og inkluderende. Målsætning 6: At fastsætte tydelige mål og allokerede ressourcer, der konkretiserer opgaven for det pædagogiske personale (Inklusionsfremmende budgetmodel) Målsætningen består af følgende resultatmål: Dagnæsskolen

33 Resultatmål 1: 1. genstandsfelt: Specialundervisningens omfang: a. Økonomi b. Inklusion (kvantitativt og hvalitativt) Resultatmål 2: Skolernes kompetencer og netværk Resultatmål 3: Skoleledernes erfaring med den inklusionsfremmende budgetmodel Resultatmål 4: Uklarheder i modellen Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Inklusion - M6 3,8 3,3 0,5 Inklusion - M6 - R1 2,3 2,5-0,2 Inklusion - M6 - R2 4,3 4,3 0,0 Inklusion - M6 - R3 4,6 3,1 1,5 Beskriv hvilke inkluderende tiltag har skolen iværksat: På Dagnæsskolen har vi med succes gennem en del år arbejdet målrettet på at inkludere flest mulige elever. Vi har stort fokus på Den anerkendende tilgang. Vi arbejder målrettet med innovative processer/værktøjer med hensyn til at styrke inklusionsarbejdet på skolen. Alle medarbejdere arbejder i pædagogiske processer/møder med inklusion. Ressourcecentrets struktur og opbygning har været bragt i spil og er blevet ændret. Vi afvikler interne kurser for medarbejderne for at styrke inklusionskompetencerne. Gennem de sidste år har der været fokus på læsestrategier / stavning / afdækning samt girafsprog og coaching samt "De 7 gode vaner". Forældrene er tilbudt et 4 dages intenst forældrekursus i Den coachende forældrerolle. Dette er blevet afviklet på 4 lørdage. Vi har udviklet en ny struktur i ressourcecentret således, at der primært er fokus på holddannelse. Skolen har valgt, at alle årgange får tildelt 4-5 lektioner til hold i faget dansk samt 3 lektioner til hold i faget matematik Der er sikret parallellægning i alle timer, hvor der er holdlærere på årgang samt mest mulig parallellægning i samme fag på en årgang. Beskriv hvilken effekt I vurderer de nævnte inkluderende tiltag har haft: Dagnæsskolen

34 På en skala fra 1 til 10 vurderes effekten af skolens inkluderende tiltag at være på 8. Skolebeskrivelse 2011/ Beskriv hvilke uklarheder i den inklusionsfremmende budgetmodel I har observeret: Dagnæsskolen

35 4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Dagnæsskolens resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musike fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Resultaterne under Kreativitet og innovation præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Kreativitet - M2 - R1 5,0 3,4 1,6 Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere Beskrivelse af netværkene samt eventuelle projekter som resultat af netværkssamarbejdet: Dagnæsskolen

36 Projekt "Lego Serius Play": Et udviklingsprojekt i tæt samarbejde med Lego koncernen. Projektets hovedfase er afsluttet - LSP produktet er udviklet, og Lego har markedsført det. Pt. er Dagnæsskolen og Lego i en "low fase" hvor begge parter holder "samarbejdsgryden" i kog på et lavere blus. Projekt "7 Gode Vaner": Dagnæsskolen har indgået et formaliseret samarbejde med konsulentfirmaet Franklin Covey nordic approach. Samarbejdet går på udvikling af undervisningsmateriale med fokus på "at skabe den indre leder" i det enkelte barn. Et udviklingsarbejde der skal styrke den indre styring frem for den ydre styring. Dagnæsskolen får tilført ny viden, mulighed for afprøvning af nye værktøjer, sparring fra erhvervslivet, samt gratis efteruddannelse af en større gruppe medarbejdere. Projekt "VIA": Samarbejdet med VIA er målrettet med henblik på gensidig inspiration, samt at Dagnæsskolens overbygningselever introducerer udenlandske VIA studerende til det danske skole system. Dette sker på engelsk. Projekt "Brobygnings bibliotek": Netværksarbejde med Biblioteksstyrelsen, Folkebibliotek samt de lokale børnehaver. Dette udviklingsprojekts formål har været at skabe et tæt samarbejde mellem de 4 samarbejdspartnere for at styrke og sikre maksimal udbytte af "Den røde Tråd". Skolens læringscenter stiller sig til rådighed for udlån af bøger til børnehavebørnene og deres forældre i året før børnene skal starte på skolen. Formålet har været: * at styrke læselysten ved førskolebørn. * at gøre overgangen fra børnehave til skole naturlig og positiv. * at førskolebørnene på en naturlig måde kommer på skolen / skolens læringscenter længe før de reelt skal starte i børnehaveklassen. * at førskolebørnenes forældre får en naturlig gang på skolen. * at skolens og børnehavens personalet får udbygget kendskabet til hinanden, og dermed større indsigt i at "tale samme sprog". Netværksgrupper på ledelsesniveau: Det er ledelsens erfaring og ønske at prioritere deltagelse i en række udvalgte skolenetværksgrupper, samt netværk med erhvervsfolk. Gennem disse netværk er det vores oplevelse, at vi løbende bliver udfordret til at "tænke ud af boksen", og derigennem ser kommunale problemstillinger / udfordringer fra nye og spændende vinkler Dagnæsskolen

37 4.1.5 Ledelse I dette afsnit præsenteres Dagnæsskolens resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultaterne under Ledelse præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Ledelse 3,8 2,8 1,0 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Beskriv hvilke konkrete projekter/opgaver skolen løser i samarbejde med de andre skoler i netværket: Dagnæsskolen har i samarbejde med de øvrige to skoler i netværket iværksat: * En flerårig styret udviklingsproces. Målet er at styrke skolernes snitflader / samarbejdsforaer, hvor det er befordrende for en eller flere skolers udvikling. * Ledelsessparring og ideudveksling. * Medarbejdersparring og ideudveksling. * Arbejdsgruppe, der arbejder med analyse og afdækning og mulige udviklings punkter med henblik på driftfællesskab inden for konkrete opgaveløsninger. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Målsætningen består af følgende resultatmål: Resultatmål 1: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Resultatmål 2: Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Dagnæsskolen

38 Resultatmål 3: Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriteierne Dagnæsskolens placering på resultatmålet under målsætningen. Inklusion - M6 - R2 4,3 4,3 0,0 Ledelse - M2 - R1 5,0 3,1 1,9 Ledelse - M2 - R2 5,0 3,1 1,9 Ledelse - M2 - R3 1,3 2,3-1,0 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons fra i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Ledelsen modtager respons fra: * Ledelsesteamet. * Medarbejdere. * Elever. * Skolebestyrelsen. * Forældregruppen generelt. * Eksterne netværk giver respons på konkrete programsatte temaer. * Skolelederkollegaer. * Ledere fra fri- & efterskoleverdenen. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: Skolens ledelse er meget bevidst om i udstrakt grad at lade den daglige praksis blive udfordret af eksterne aktører / samarbejdspartnere. Dette lige fra konkrete driftopgaver til strategiske overvejelser og beslutninger Dagnæsskolen

39 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder Fleksibel holddannelse Mål: Vi arbejder på andet år målrettet med holddannelse. Målet er at give det enkelte barn den bedst mulige støtte og udfordring, øge muligheden for inklusion, undervisningsdifferentiering og dermed det faglige niveau. Ved at arbejde med en ny struktur, åbnes der op for større fleksibilitet og nye måder at tænke undervisningen på, og lærerne kan i højere grad gøre brug af hinandens faglige kompetencer. Ressourcecenterets opbygning er ændret, sådan at størstedelen af specialundervisningstimerne indgår i timerne til holddannelse, og dermed varetages specialundervisningen på selve årgangen. Der er tilført en ekstra dansklærer og matematiklærer i en stor del af timerne på hver årgang, sådan at der er tre lærere omkring to klasser, som varetager undervisningen på alle niveauer. Det giver mulighed for at inddele klasserne i forskellige hold alt efter behov. Vurdering af status på resultatmål: Holddannelse vurderet på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste: 8 Planlagt opfølgning på resultatmål: Evalueringen af holddannelse sker: * Kontinuerligt og løbende af medarbejderne i de enkelte årgangsteam, hvor der er tildelt holdtimer. * På afdelingsmøder mellem ledelse og medarbejdere. * I resourcecentret mellem holdlærerne inden for henholdsvis dansk og matematik. * I ledelsesteamet * Elever / forældre Dagnæsskolen

40 4.2.2 Overbygningen - Faste fagfredage hele året. Mål: Målet med implementeringen af faste fagfredage er: * At give de enkelte faglærere i overbygningen bedre muligheder for at optimere og udvikle undervisningstilbudet for de unge. * At styrke mulighederne for at arbejde innovativt og kreativt. * Optimering af elevernes faglige udbytte. * Øge mulighederne for at henlægge undervisningen til eksterne lokaliteter. Vurdering af status på resultatmål: Projektet er et udviklingsprojekt, der er påbegyndt i skoleåret /13, hvorfor status først vil være relevant at vurdere på i december måned. Planlagt opfølgning på resultatmål: Opfølgning finder sted to gange i løbet af efteråret med en slutevaluering inden udgangen af februar Dagnæsskolen

41 4.2.3 "UNGE LIV" - Valgfagslinjer i overbygningen Mål: Målet er: * At give eleverne et bedre valgfagstilbud, der målrettet styrker dem til overgangen fra hjemmeboende ung til udeboende ung. * Projektet er udsprunget af elevrådsarbejdet i udskolingen, hvorfor det er et mål, at elevrådet løbende er inddraget i evalueringen af udviklingsprojektet. Vurdering af status på resultatmål: Projektet er et udviklingsprojekt, der er påbegyndt i skoleåret /13, hvorfor status først vil være relevant at vurdere på i december måned. Planlagt opfølgning på resultatmål: Planlagt opfølgning finder løbende sted på overbygningens afdelingsmøder, samt i elevrådet. I februar 2013 vil der finde en samlet vurdering sted, der skal afgøre, hvordan projektet evt. skal justeres og trimmes for det efterfølgende skoleår Dagnæsskolen

42 4.2.4 Overbygningen - Projektopgaven Mål: Målet er: * At give projektopgaven et fagligt løft. * Øge fokus på innovation og kreativitet. * Øge fokus på elevernes formidling af projektfremlæggelsen. * At skabe øget forældreinddragelse. * Projektfremlæggelsen skal fungere som inspiration for 8. årgang, der skal deltage i 9. årgangs projektfremlæggelse. Vurdering af status på resultatmål: Projektet er et udviklingsprojekt, der er påbegyndt i skoleåret /13, hvorfor status først vil være relevant at vurdere på i december måned. Planlagt opfølgning på resultatmål: Evalueringen vil finde sted mellem projektlærerne + projekteleverne + skolens ledelse + forældre umiddelbart efter projektopgavens fremlæggelse Dagnæsskolen

43 4.2.5 Trivsel Mål: Målet er: * At sikre maksimal faglig og social trivsel for såvel medarbejdere som elever. * At legepatruljen medvirker til at øge trivsel på tværs af alder og årgange, samt give de større elever ansvarsområder i skolens hverdag. * At venskabsklasserne skaber bro mellem forskellige årgange, samt sikre en god overgang for eleverne fra indskolingen til mellemtrin. Vurdering af status på resultatmål: På en skala fra 1 til 10 hvor 10 er det bedste, er det vores vurdering at status for medarbejderne er : 9 For elevernes vedkommende er det vores vurdering af det generelt ligger på : 8-9 Planlagt opfølgning på resultatmål: Med henblik på medarbejdernes trivsel iværksættes der en stor og gennemgribende tilfredshedsundersøgelse i efteråret. Med henblik på elevernes trivsel er det hensigten, at skolen fremadrettet vil skifte "værktøj" fra klassetrivsel til DCUM`s "Termometret - Ta temperaturen på undervisningsmiljøet" Dagnæsskolen

44 4.2.6 Coaching. Mål: Coaching. Målet er: * At åbne op for elevens fulde potentiale, for derigennem at maksimere elevens præstationer. * At hjælpe den enkelte elev såvel som den enkelte medarbejder til at bringe sine faglige og sociale kompetencer mest muligt i spil. * At skabe større trivsel. * At give eleven sparring i forbindelse med studievalg. * At hjælpe og støtte eleven til at tage ansvar for "sit eget liv". Stress Coaching. Målet er: * At hjælpe medarbejderne til proaktivt at modvirke mental nedslidning og stress. * At tilbyde formaliserede professionelt stress coach forløb. Vurdering af status på resultatmål: På en skala fra 1-10 hvor 10 er det bedste er det vores vurdering, at status for de elever og medarbejdere der gør brug af skolens interne coaches er: 9 Planlagt opfølgning på resultatmål: Opfølgning på dette "interne tilbud" til elever og medarbejdere vurderes en gang årligt Dagnæsskolen

45 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder " 7 Gode vaner. " Mål: Målet med "De 7 gode vaner" er i samarbejde med et konsulentfirmaet Steven Covey nordic approach at udvikle og afprøve undervisningsmaterialer, der styrker det enkelte barns selvværd. Målet er ligeledes at flytte fokus fra ekstern styring af eleverne til indre styring - at den enkelte elev oplever at blive "leder i sit eget liv". Handleplan: 1. Der er indgået et formaliseret samarbejde med eksternt konsulentfirma. 2. Alle medarbejdere er tillbudt 4 dags kursus i konceptet "7 gode vaner", og hovedparten har gennemført kurset. 3. Der er etableret to projektgrupper / studiekredse blandt medarbejderne. 4. Flere årgange arbejder med konceptet "De 7 gode vaner". 5. Ledelsen og de involverede medarbejdere evaluerer løbende Dagnæsskolen

46 4.4 Udfordringer Bæredygtig implementering af "Langsigtet strategi" På Dagnæsskolen ser vi det som en spændende, men også udfordrende opgave at skabe rum og rammer for virkeliggørelsen af "Langsigtet Strategi". For at sikre høj grad af målindfrielse, ser vi det som afgørende at bringe ledelsen, alle medarbejdere, forældre og elever ind i en kreativ og innovativ proces. For at medarbejderne fagligt kan leve op til de stadigt stigende krav, der er inden for det teknologiske område, arbejder vi lokalt på at sikre tilstrækkeligt med ressourcer til individuelt tilrettelagte efteruddannelsesførløb Udvikling og implementering af dynamisk inklusionsmodel. Med vedtagelsen af ændring i den økonomiske tildelingsmodel på området, bliver der en overgangsfase på nogle år, hvor skolen skal afregne for elever i diverse kommunale tilbud. På samme tid skal skolen frigøre ressourcer til at udvikle og implementere den lokale inklusionsmodel Internationalisering i undervisningen Dagnæsskolens udfordring er at innovere og implementere en bæredygtig strategi for internationaliseringen i undervisningen, herunder en styrkelse af sprogfagene Dagnæsskolen

47 5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver HK gns / klasse Overbygn. skole for Endelave 2010/ klasse Overbygn. skole for Endelave 2009/ klasse Overbygn. skole for Endelave 2008/ klasse Overbygn. skole for Endelave Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2009, 2010, 2011 samt indberetninger fra skolerne i Kommune, september. Tabel Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 27, , ,5 2011/ 23,4 13,2 9,7 2010/ ,8 12,9 9,6 2009/ ,9 12,2 9,8 2008/ ,7 11,8 9,0 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Tabel Læreroplysninger Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 41,1 % ,6 2011/ 34,3 % ,0 2010/ ,7 % ,6 2009/ ,8 % ,3 2008/ ,5 % ,1 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie Dagnæsskolen