Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune 2019

Transkript

1 Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune 2019 Forelagt Skoleudvalget den 12. september 2019 Den 20. august 2019 Afdelingen for Børn, Skole og Kultur, Dragør Kommune 1

2 Sammenfatning Dette notat indeholder oplysninger om folkeskolernes økonomi i Dragør Kommune 2019, sammenfattet er hér de væsentlige nedslagspunkter: Udgifter pr årig til skolevæsnet samlet (inkl. SFO og klub) står til i 2019 (budget tal), at være væsentlig lavere (ca kr. billigere pr. person 6-16 årig), hvorfor Dragør vil nærme sig gennemsnittet for hele landet, og have et lavere udgiftsniveau end sammenlignelige kommuner. Udgiftsniveauet pr årige folkeskoleelev samlet, inkl. fællesudgifter til skolevæsnet såvel som SFO og klub, er i 2018 nogenlunde tilsvarende 15 sammenlignelige kommuner. Udgifter til det det samlede skolevæsen i Dragør Kommune 2018 (regnskab), inkl. fællesudgifter til skolerne og SFO (ikke klub), havde en samlet størrelse på 165,5 mio. kr. Dette beløb kan fordeles ud på Dragør Skole med 27,9 mio. kr. hvilket er 16,8% af det samlede beløb til skolevæsnet, Nordstrandsskolen med 42,4 mio.kr. eller 25,6% og St. Magleby Skole med 43,1 mio. kr. eller 26%. Det resterende udgifter til skolevæsnet kan fordeles på SFO er og fællesudgifter skolevæsen, der henholdsvis udgør 13,6 % og 18% af de samlede udgifter. En ny ressourcetildelingsmodel, vedtaget 22. november 2018 af Kommunalbestyrelsen, betyder at skolerne fra skoleåret 2018/2019 får tildelt økonomiske midler i forhold til hvor mange elever, som skolerne har indskrevet. Beslutningen tager udgangspunkt i, at det skal være tre selvstændige og ligeværdige skoler i Dragør. Forskellen mellem regnskab 2018-tal og budget 2019-tal for de tre skoler, afspejler en reduktion af økonomiske midler, der bliver tilført de tre lokale skoler. Indholdsfortegnelse Sammenfatning Folkeskolernes økonomi i Dragør Kommune regnskab Dragør sammenlignet med andre kommuner

3 1. Folkeskolernes økonomi i Dragør Kommune regnskab 2018 Dragør Kommune har tre kommunale folkeskoler; Nordstrandsskolen, St. Magleby Skole og Dragør Skole, der alle har klasse i henholdsvis 3, 3 og 2 spor. St. Magleby Skole har elever, der bor i St. Magleby såvel som et større oplandsområde i kommunen, hvorimod Dragør Skole samt Nordstrandsskolen deles om elever, der bor nær ved og i Dragør. Kommunen har desuden 10. klasses-tilbud, der er placeret på Nordstrandsskolen. Tabel 1: Regnskab 2018 Regnskab 2018 Antal elever 2017/2018 Nordstrandsskolen Dragør Skole St. Magleby Skole Kilde: KMD Opus, Dragør Kommune. Antal elever den 5. september 2018 er tal fra KMD Elev. Som det fremgår af tabel 1 viser regnskab for 2018, at de tre skoler er forskellige både i forhold til budgetter samt antal elever på skolerne. Udgifter til de tre skoler dækker samtlige udgifter til elever på skolerne, inkl. lønninger, bygningsvedligehold og drift. 1 For en mere præcis beskrivelse, af de samlede udgifter til skolevæsnet i kommunen skal fællesudgifter for skolevæsnet og SFO erne tilknyttet de tre skoler dog også medregnes. Hvilket er vigtigt, da andre kommuner fx Taarnby og København har centrale enheder til at varetage inklusionsopgaver og lignende. Opgaver der i Dragør ligger decentralt på skolerne. Samlede udgifter til skolevæsnet I regnskabsåret 2018 blev der samlet brugt kr. på skoleområdet i Dragør Kommune (sektor 3). Dette tal kan fordeles ud på de tre skoler, som det står angivet pr. skole ovenfor, der i alt brugte kr. (42,4 + 27,9 + 43,1 mio. kr.) hvilket svarer til 68,5 % af de samlede udgifter til skolevæsnet. Det kan i denne sammenhæng fremhæves, at 2018-regnskabstal fremstår væsentligt højere end 2019-budgettal, det skyldes, at de timer SFO-personalet bruger på skolen fra 2018 konteres på skolen jf. Indenrigsministeriets konteringsregler. SFO Hertil kommer SFO er tilknyttet hver af de tre skoler, der udgør henholdsvis Dragør Skoles SFO er 3 %, Nordstrandsskolens SFO er 5,3% og St. Magleby Skoles SFO er 5,3%. 1 For at følge Indenrigsministeriets konteringsregler indeholder udgifter til skolerne halvdelen af SFO-pædagogernes løn. 3

4 Fællesudgifter Fællesudgifter for skolevæsnet udgjorde kr., eller 18%, af det samlede forbrug til skolevæsnet i 2018, inkl. en indtægt på kr. vedrørende forældrebetaling på SFO. Fællesudgifter til skolerne dækker over kommunale specialskoler (47,2%), fællesudgifter skolevæsen (15,7%), ungdomsuddannelser (9,7%), bidrag til private og statslige skoler (8,3%), ungdommens Uddannelsesvejledning (6,7%), bidrag til efterskoler og ungdomsskostskoler udenfor kommunen (5,7%), befordring af elever i grundskolen/skolebus (2,7%), befordring af elever (1,9%), specialpædagogisk bistand til voksne (1,2 %), skolebiblioteker (0,5%) og objektiv finansiering regionale tilbud (0,2%). Den afgjort største udgift af fællesudgifter er altså udgifter til specialundervisning, der både dækker transport ud af kommunen, betaling til specialskole samt i visse tilfælde specialskole-sfo, der ligeledes ligger uden for Dragør kommune. Kommunale specialskoler kostede i regnskabsåret kr. og det er en udgiftspost kommuner i hele landet oplever, der er i stigning. Se figur 1 for overblik over udgifter til skolevæsnet i Dragør Kommune i 2018 regnskab. Figur 1: Fordeling af udgifter til skolevæsnet i Dragør Kommune regnskab 2018 Kilde: KMD Opus, Dragør Kommune Regnskab 2018 sektor 3 folkeskolerne. Udtræk 16. august Ikke desto mindre har Dragør Kommune en meget høj inklusionsgrad på 98,8%, det vil sige at langt de fleste børn fra Dragør Kommune modtager normalundervisning i folkeskoler, hvilket har en positiv indflydelse på kommunens samlede udgifter til folkeskolen. Dette er suverænt landets højeste, og når skolerne samtidig præstere i top 10 på landsplan, det er et tydeligt tegn på, at Dragørs skoler er særdeles velfungerende. Der er ikke nogen privatskoler i Dragør og 92,3% af de 6-16 årige gik i kommunal folkeskole for skoleåret 2017/2018. Se uddybet herom af tal fra Undervisningsministeriet i nedenstående tabel (tabel 2). Det fremgår desuden af samme tabel, at kun 3,7% af børn fra Dragør gik i privatskole, hvilket er markant lavere end gennemsnittet for landet, der var på 17,1%. 4

5 Tabel 2: Elever i Grundskolen, skoleåret 2017/18 Landstal Dragør kommune tal Elever Inklusionsgrad 95% 98,8% Andel i folkeskole 76,6% 92,3% Andel i frie grundskoler (privatskoler) 17,1% 3,7% Andel i øvrige grundskoler 6,3% 4,0% Kilde: Undervisningsministeriet Hentet online fra den 16. august Ny ressourcetildelingsmodel fra 2018 Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. oktober 2017, at der etableres tre ligeværdige skoler med hver deres selvstændige ledelse, og at effektueringen af tre ligeværdige skoler træder i kraft fra skoleåret 2018/2019. Skolernes budgetter er fordelt på de tre skoler i budget 2018, og ikke som det var tilfældet i 2017, hvor Nordstrandsskolen og Dragør skole var én samlet enhed, hvor Dragør skole i budgetterne stod til 0 kr. mens Nordstrandsskolen til 61,5 mio. kr. det på pågældende år. Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. november 2018 en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet, der betyder at økonomien på skoleområdet fremover bliver tildelt fortrinsvis på baggrund af elevtal, og ikke klassefordelingstal. I tildelingsmodellen er udgifterne opdelt i faste og variable udgifter. Hvor de faste udgifter tildeles skolerne uafhængigt af antallet af elever. De variable udgifter fordeles på grundlag af elevtallet pr. 5. september hvert år, med en pris pr. elev. Faste udgifter omfatter lønudgifter til ledelse, administration og teknisk personale såvel som bygningsudgifter (el, vand, varme, skatter og afgifter, vedligehold og forsikringer). Variable udgifter (elevafhængige) omfatter lærerløn, undervisningsmidler og øvrige driftsudgifter. Se hvordan faste og variable udgifter fordeler sig for skolernes budgetter i tabel 3. Den nedenstående model (model 3) blev vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde d. 22. november 2018, og tildelingsmodellen fordrer tre selvstændige, ligeværdige skoler i Dragør. Det betyder bl.a., at udgifter til ledelse og administration skal være den samme på de tre skoler uagtet skolernes størrelse. Den nye tildelingsmodel er trådt i kraft fra

6 Tabel 3: Model 3 vedtaget på KB-møde d. 22. november 2018 Dragør Skole Nordstrandskolen St. Magleby Skole Faste udgifter Skoleledere Souschef/pædagogisk leder TAP - basisbeløb Ledelse og administration i alt Bygningsudgifter Faste udgifter i alt Variable udgifter Tildeling pr. elev Antal elever Variable udgifter i alt Samlet budget Gennemsnitlig udgift pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Kilde: Det vedtagne budget I alt 6

7 2. Dragør sammenlignet med andre kommuner Når udgifter til skolevæsnet i Dragør sammenlignes med resten af landet, ses det, at en Dragørelev i 2018 (regnskabsåret) koster kr. mere pr. elev, ifølge tal fra det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd VIVE s opgørelse. De samlede udgifter pr. barn ml år er i Dragør nogenlunde tilsvarende med udgiftsniveauet for 15 sammenlignelige kommuner såvel som kommuner i Region Hovedstaden. I nedenstående tabel (tabel 4) er Smln.gruppen, den gruppe kommuner som Dragør Kommune sammenlignes med. Denne gruppe består af 15 kommuner, og er henholdsvis Fredensborg, Furesø, Billund, Frederikssund, Frederiksberg, Dragør, Køge, Greve, Helsingør, København, Gladsaxe, Vallensbæk, Halsnæs, Høje-Taastrup og Tårnby. VIVE sammenligner Dragør Kommune med 15 andre kommuner, der har et middel udgiftsbehov og lavt ressourcepres 2. Tabel 4: Sammenligning af udgiftsniveau Regnskab 2018 (i kr. 2019) Dragør Kommune Sml.- gruppen Region Hovedstaden Hele landet A. Udgift pr. folkeskoleelev i lokale skolevæsen B. Samlede udgift pr. elev til skolevæsnet (ekskl. pasning) inkl. bidrag til privatskoler, specialskoler, specialundervisning, efterskoler, uddannelsesvejledning, ungdomsskole, PPR mv C. Udgifter i alt inkl. SFO og klub Kilde: VIVE. ECO Vive tal graf 6.11 Regnskab 2018 Folkeskolen. Senest opdaterede tal 27/06/2019 [Vive har tal fra Danmarks Statistik]. Forklaring af sammenlignelige udgifter pr. elev 6-16 årig A. Udgift til Dragør skolevæsen pr. elev. ml år, der går på enten Dragør Skole, Nordstrandsskolen, St. Magleby Skole, privatskole uden for kommunen eller efterskole uden for byen. Antallet af børn VIVE har brugt for 2018, der er ml år, og går i folkeskole er 2124 elever pr. 1. januar Udgift til det samlede skolevæsen er ifølge VIVEs tal med udgangspunkt i 116,5 mio. kr. som forbrug i B. Udgift til folkeskolerne pr. elev (Som A) hertil lagt udgifter til fællesudgifter til skolevæsen, specialundervisning, PPR, efter- og videre uddannelse i folkeskolen for 6-16årige, uddannelsesvejledning, ungdomsskole såvel som bidrag til privatskoler og efterskoler. 2 Ressourcepresset afspejler forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov og kommunens velstand. 7

8 C. Udgifter i alt til skolevæsnet (som B) inkl. udgifter til pasning, det vil sige SFO og klub. Dette tal fremhæver VIVE selv, som det bedste sammenligningstal, da man omgår, at konteringspraksis på tværs af kommuner kan være forskellig og skulle tages højde for. 3 Beløbet kr. dækker over, hvad en gennemsnitlige udgift pr. Dragør barn ml årig koster i folkeskolen inkl. udgifter til pasning (SFO og klub). Af tabel 3 punkt A fremgår det, at Dragør Kommune ( kr. pr årig) har et højere udgiftsniveau end sammenlignelige kommuner ( kr. pr årig), kommuner i Region Hovedstaden ( kr. pr årig) og gennemsnittet for hele landet ( kr. pr årig). En forklaring til at samlede udgifter pr. elev eksklusiv pasning (punkt B) er væsentligt lavere, i forhold til sammenlignelige kommuner, region Hovedstaden samt gennemsnit for hele landet, er bl.a. at Dragør har mindre udgifter til privat skoler for 6-16 årige. (1.325 kr. i 2018 for Dragør Kommune pr. elev, samme tal er 6418 kr. pr. elev i hele landet). Som det tidligere fremgik i tabel 1 går kun 3,7% af 6-16 årige Dragør bosiddende i privatskole, et tal der på landsplan ligger på 17,1%. Det er også her man kan se effekten af den høje inklusionsprocent. Men den vigtigste forskel på Dragør og andre kommuner er den forholdsvis høje inklusionsprocent, der betyder at der bruges relativt begrænsede midler på specialundervisningstilbud (om end udgifter hertil er stigende, jf. budgetopfølgningen ). Hvis man sammenligner Dragør Kommunes udgifter til skolevæsnet samlet inkl. udgifter til SFO og klubber, der er udgiftsniveauet for Dragør tilsvarende de 15 sammenlignelige kommuner (punkt C). Dragør Kommunes udgiftsniveau samlet inkl. SFO og Klub var i kr. lavere pr. barn. i sammenligning med kommuner i Region Hovedstaden. Hvis man sammenligner Dragør Kommunes samlede udgiftsniveau i forhold til gennemsnit for hele landet så er det væsentligt dyrere pr. barn i Dragør, helt præcist kr. dyrere pr. barn i Se graf (figur 2) over udviklingen af udgifter pr årig for det samlede skolevæsen inkl. SFO og klubber, fra regnskabsåret 2013 til 2018 samt de budgetterede tal for I VIVE s opgørelse er udgifter til klubber medtaget, når Dragør Kommune sammenlignes. Udgifter til klubber er dog ikke ellers i kommunen medregnet skolernes økonomi (sektor 3) men under kultur (sektor 4). 8

9 Figur 2: Gennemsnitlige udgiftsniveau pr årige i skolevæsnet inkl. SFO og klub (kr., 2019 priser) Kilde: VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ECO Nøgletal 2019, senest opdateret Figuren er baseret på regnskabstal og for år hvor regnskabstal ikke er tilgængelige bruges budgettal, hvilket markeres med et B foran årstallet. Udviklingen er beregnet i faste priser (2019-priser). VIVE s ECO-nøgletal bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i udgiftsniveauet til folkeskolen opgjort pr årig, der både inkludere fællesudgifter til skolevæsnet, SFO og Klub. Udviklingen er beregnet i faste priser (2019-priser). Som det ses af figuren (figur 2), har nettoudgift pr. elev for Dragør Kommune svinget fra 2013 til 2019, udgiften har dog nogenlunde fulgt udgiftsniveauet for sammenlignelige kommuner og hele landet. En forklaring på, at udgifter pr. barn 6-16 årig stiger fra 2017 til 2018, på fællesudgifterne er en mindre indtægt vedrørende frit skolevalg samt en merudgift til specialskoler fra 2017 til En mindre del skyldes også opsparede og overførte midler på grund af gult flag i 2017, der medfører overførsel af midler til

10 Besparelser på skoleområdet (sektor 3) i 2018 En forklaring på at udgiftsniveauet pr. elev fra 2018 til 2019 falder kan bl.a. forklares ud fra budgetforlig vedtaget oktober 2018, hvor besparelser på skoleområdet dækker over følgende: at kommunen forhøjer SFO-taksten, som det fremgår af referat fra Kommunalbestyrelsesmøde d. 22. november at man nu har 3 samlede SFO er, og man går fra 9 til 6 fysiske SFO institutioner, og dermed har gennemført besparelser på ledere på SFO-området. at man vedtager generelle rammebesparelser. (Se evt. uddybende i publikationen Budget , side 41, af Dragør Kommune). Det kan hertil fremhæves, at udgift pr årig i 2019 er det budgetterede tal, og der skal derfor tages højde for et evt. korrigeret budget for 2019 senere på året i forhold til sammenligningsgrundlag. 10