Psykologernes fagmagasin. Nr årgang SYG SEKTOR. Det psykiske arbejdsmiljø sejler i det offentlige. Problemet er ledelse.

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang SYG SEKTOR Det psykiske arbejdsmiljø sejler i det offentlige. Problemet er ledelse. 6

2 Tilbageblik (1977) "At der er behov for seksualklinikker, kan ikke betvivles (...). Men det, der kan betvivles, er, om det er lægerne, der uden videre er de rette til at give disse råd og denne bistand. Kun i de færreste tilfælde er seksuallivets vanskeligheder af fysiske årsager. Kun i de færreste tilfælde er en egentlig lægelig behandling nødvendig. Kun i de færreste tilfælde drejer det sig om noget sygt." Leder i Dansk Psykolog Nyt, 1977 Psykologernes fagmagsin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Næste nummer: 12 december 2015 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: e-types Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: , epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines: Nr. 6: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 1 (2016): (produktannoncer) & 8.1 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.1 Nr. 2 (2016): 20.1 (produktannoncer) & 5.2 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse 20.2 Abonnement kr + moms + forsendelse p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

3 Indhold De forsømte følelser Danske børn lærer i børnehaven og skolen meget om grundlæggende ting, de skal bruge videre i livet. Men de lærer ikke ret meget om følelser, skriver kronikører. 24 Tilgivelse er godt Mød Zahava Solomon, verdens førende kapacitet inden for traumeforskning, som netop er blevet hædret i Danmark. 30 Det er ikke meget, man har hørt om organisationspsykologisk undervisning af politikerne på Christiansborg. 8 Med på råd Der satses lige nu på øget patientinddragelse i psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Men ikke alle har samme muligheder for at blive inddraget nr. 05 3

4

5 Foto: Corinna Kern Georges bad George Fawler er 72 år og lider af samlermani. Mennesker med samlermani fylder typisk deres hjem fra gulv til loft med ting, de finder og ikke vil smide ud. Der er en særlig statisk stabilitet i mængden af ting, der bliver stablet og aldrig fjernet. Men hos George er der også et særligt sted, hvor ting aldrig står stille og bliver udskiftet med en times mellemrum. Det er i hans badekar. De ting, han finder, bliver vasket i hans badekar, før de bliver arkiveret. Badekarret er liv. For det er også her, han vasker op, vasker tøj, reparerer sin cykel, drikker kaffe, læser en bog eller tager et bad. Den tyske fotograf, Corinna Kern, mødte George tilfældigt og fik lov til at følge hans liv i badekarret i to måneder nr. 05 5

6 6 nr

7 Ledelse Når ansvaret flyder nedad Af Thomas Møller Larsen, journalist, og Ulrikke Moustgaard, redaktør Illustration: Magnus Voll Mathiassen Det psykiske arbejdsmiljø sejler i den offentlige sektor, der i årevis har været udsat for reformer, omstruktureringer og effektivisering. Problemet handler om ledelse særligt den politiske ledelse på Christiansborg, siger førende eksperter på feltet nr. 05 7

8 Ledelse Når en borger i Danmark bliver nødt til at sygemelde sig med stress, depression eller andet, der kunne hænge sammen med arbejdsmiljøet på hans arbejdsplads, kan han henvende sig til en af landets ni arbejdsmedicinske klinikker på et sygehus for at få udredt, hvad problemerne skyldes og om det hænger sammen med arbejdsmiljøet. Hvis man vil vide noget om arbejdsmiljøet i Danmark for tiden, ligger det derfor lige for at spørge klinikkerne, hvad de ser. Det gjorde Yun Ladegaard, arbejdspsykolog ved Københavns Universitet, sidste år i forbindelse med et forskningsprojekt. Yun Ladegaard forsker i psykiske arbejdsskader på danske arbejdspladser og i, hvordan de håndteres både på selve arbejdspladserne og i arbejdsskadeog arbejdsmiljøsystemet. Derfor interviewede hun alle landets arbejdsmedicinske afdelinger i Det tegnede et interessant billede. Langt de fleste medarbejdere, som kommer til udredning med arbejdsrelaterede, mentale helbredsproblemer som fx stress-sammenbrud kommer fra offentlige arbejdspladser. Og når jeg spurgte på afdelingerne, hvad årsagen var, sagde de, at der er sket en forværring i det psykiske arbejdsmiljø i de offentlige institutioner, fortæller hun. Jesper Pihl-Thingvad møder borgerne som klinisk Vi ser i stigende omfang, at forskellige arbejdspladser har abonnementsordninger på psykologer: Falck Heath Care og så videre. Så kan man sige: Vi har gjort noget. Men man misser måske opmærksom-heden på de egentlige problemstillinger. Klaus Nielsen, sociolog og arbejdsmiljøforsker ved Roskilde Universitet psykolog på arbejdsmedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. Det er særligt inden for undervisnings-, serviceog sundhedsfagene, at vi ser problemer med dårligt arbejdsmiljø. De store overskrifter er: Arbejdspres, rollekonflikter, rolleuklarhed, omstruktureringer og de grundlæggende emotionelle krav, der er forbundet med menneskeligt relateret arbejde. Vi ser også mange, der er blevet syge på grund af vold og trusler, siger han. At arbejdet i den offentlige sektor er udfordrende, vidner de mange sager, der igen og igen stjæler overskrifter i medierne, om. Sygeplejersker, der i undersøgelser betegner sig selv som stressede hele tiden eller næsten hele tiden og derfor forlader arbejdsmarkedet tidligt, mens velfærdsstaten samtidig skriger på flere hænder. Jordemødre, der føler sig så pressede af besparelser, at fødende må ligge i depotrum, og jordemødrene ikke længere kan garantere sikre fødsler. Eller politifolk, der bukker under for stress i hobetal og må melde sig langtidssyge. Stadig flere medarbejdere bukker under på det offentlige arbejdsmarked, og ifølge nogle forskere er det voksende udbud af individuel psykologbehandling et fingerpeg om, hvordan både omkostninger og ansvar flyder nedad i hierarkiet. Som Klaus Nielsen, sociolog og arbejdsmiljøforsker ved Roskilde Universitet, siger om den generelle trend: Vi ser i stigende omfang, at forskellige arbejdspladser har abonnementsordninger på psykologer: Falck Heath Care og så videre. Så kan man sige: Vi har gjort noget. Men man misser måske opmærksomheden på de egentlige problemstillinger. Det handler måske ikke så meget om at have en psykolog, der skal gribe dem, der falder igennem, men mere noget om at komme med nogle initiativer på organisationsniveau. Udfordret ledelse Psykisk arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med ledelse. En række spektakulære skandaler har i de senere år for eksempel bragt Skats ledelse i et dårligt lys over for medarbejderne og offentligheden. Men det er typisk hos medarbejderne, at de største omkostninger viser sig. Når medarbejderne ikke kan klare belastningerne i arbejdet længere og fx bliver syge på grund af stress, så kan det give lederne en skyldfølelse af, 8 nr

9 Ledelse at de ikke har slået til som ledere. Og en stresssygemelding kan signalere, at lederen ikke har gjort et godt nok stykke arbejde i forhold til arbejdsmiljøet. For at undgå at tage den skyld på sig skubber lederne ansvaret tilbage på den syge medarbejder, fandt vi ud af i et dansk forskningsprojekt. Det gør de fx ved at pege på private problemstillinger hos medarbejderen, som de mener, har været årsag til stressen, siger Yun Ladegaard. At ledelse er en vigtig brik i et både godt og dårligt arbejdsmiljø, ved man godt ude i kommunerne, i staten, i regionerne og i offentlige institutioner. Derfor er der et voksende marked for organisatorisk rådgivning, hvor konsulenter hyres ind til at rådgive for eksempel i forbindelse med omstruktureringer. Og et lige så voksende marked findes for lederkurser, mens Syddansk Universitet ligefrem udbyder en masteruddannelse i offentlig ledelse, hvis eksistensberettigelse forklares med ordene: "Reformer som fx strukturreformen, politireformen og kvalitetsreformen medfører et øget forventningspres fra brugere, borgere, medarbejdere og politikere. Forventningerne om professionel ledelse, effektiv kommunikation, udvikling af medarbejdere, smidige organisationer og strategisk tænkning er høje." Alligevel har arbejdsmiljøet det skidt. For i virkelighedens offentlige sektor har lederne svært ved at gøre brug af de mange tilbud. Det voksende marked for organisatorisk rådgivning er totalt uigennemskueligt for mange ledere, mener Yun Ladegaard: Arbejdsmiljøkonsulent er ikke en beskyttet titel. Det kan være alle mulige, der kalder sig det, siger hun og uddyber: Af de ledere, jeg har interviewet, sagde mange af dem, at de ikke havde adgang til rådgivning. De følte sig helt overladt til sig selv, og det var svært for dem at vide: Hvem skal man ringe til? Typisk ved de ikke hvem, der laver hvad. Så får de et tilbud fra en eller anden stress-coach, og så vælger de det, siger hun. Og så er der et andet, men langt mere alvorligt problem: Rådgiverne når sjældent igennem til topledelsen, og da slet ikke den øverste politiske ledelse, som styrer de offentlige institutioner. Det kan godt være, at rådgiverne kan komme med nogle løsninger på fx afdelingsniveau. Men hvis problemet er de fra oven givne betingelser for arbejdets udførelse, fx at du ikke har nok tid til dit arbejde, så er det ikke sikkert, at det kan rykke ret meget, siger Yun Ladegaard. Dermed sætter forskeren fingeren på det helt ømme punkt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø i det offentlige, som mange peger på. Det massivt dårlige arbejdsmiljø handler langt fra kun om, hvor godt klædt på en ledelse på et sygehus, i en forvaltning eller en politikreds er, men i høj grad også om mangel på indsigt og ledelseskrise i den øverste ledelse: Den politiske. Pilen peger mod toppen I de regneark, der ligger til grund for alle de besparelser og omstruktureringer, vi har set i det offentlige, har der manglet fokus på de menneskelige faktorer: tab af produktivitet, sygefravær og så videre. Vi ved en masse om det, men virkeligheden afspejler meget tydeligt, at politikerne ikke tager højde for den viden, når de træffer beslutninger, siger Yun Ladegaard. Det er ikke meget, man har hørt om organisa nr. 05 9

10 tionspsykologisk undervisning af politikerne på Christiansborg, som hun siger. Klaus Nielsen mener, at der sker en ikke ubetydelig ansvarsforflygtigelse i toppen af beslutningsprocessen og opsummerer det, han ser som den problemskabende politik, således: Essensen i den politik, vi oplever, er, at den offentlige sektor hele tiden skal være mere fleksibel, innovativ, forandringsvillig og konkurrencedygtig. Altså hele tankegangen om konkurrencestaten, som blev endnu mere udtalt under Corydon, og som gør, at forandringspresset bliver højere. Det, der har været den traditionelle kvalitet i den offentlige sektor nemlig at der var en relativ beskyttelse mod den type af forandringer er væk nu. Samme problematik påpeger Einar Baldursson, lektor i arbejds- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet. Inden for det offentlige er de ansattes grundlæggende problem, at de ser en leder; men bag den leder er der nogle fantomer: Alle de ledelsesmæssige beslutninger, som træffes et andet sted, nemlig i de valgte organer, siger Einar Baldursson og fortsætter: Problemet er, at vi har en politisk ledelse, der aldrig tager et ansvar. Det bliver altid skubbet nedad. Tag Skat som eksempel. Vi så vilde nedskæringer, først fra Anders Fogh-regeringen, og dernæst fra Lars Løkke-regeringen. Begrundelsen var, at it-systemerne leverer en fantastisk effektivitetsgevinst. Det var der sådan set ikke nogen på den professionelle side, der troede på. Men politikerne vedtog, at sådan var det. Einar Baldursson mener, at de seneste årtiers voksende fokus på effektivitet har haft en ganske skadelig effekt på den ånd, der ifølge ham har defineret offentligt ansatte siden Enevælden. Politiet, sagsbehandlere, SOSU-assistenter: Hvorfor har de valgt det job? Fordi det har en værdi at gøre noget for andre. Og når du ikke kan hjælpe dem, du skal, eller det bliver farligt at gøre det, så bliver du syg. Eller også resignerer du og bliver en lønmodtager, som ikke er særligt glad. Yun Ladegaard supplerer: Fx har en Falck-redder fortalt, hvordan travlheden på jobbet resulterer i, at den tid, man tidligere havde til at falde ned og tale med kollegaerne efter en voldsom hændelse, i dag forsvinder. Det er sådan noget, som gør folk rigtig syge. Det syge hierarki Inge Holm er privatpraktiserende psykoterapeut, master i organisationspsykologi og har kunder både i det offentlige og i det private. Mennesker er flokdyr. Og alle flokke organiserer sig i klare og tydelige hierarkier: Hvem bestemmer over hvem? Når primater finder deres plads i hierarkiet, kommer der ro på, mener hun. Omvendt: Hvis ledelsen opfører sig uforståeligt, og hierarkiet bliver for rodet, siver problemerne nedad. Der kan opstå rivalisering, mobning, stress og alle mulige uheldige projektioner på gulvet, erfarer Inge Holm. Og når det sker, kan medarbejderne ikke længere koncentrere sig ordentligt om deres arbejdsopgaver. Inge Holm medgiver, at årsagen til de store problemer i det offentlige handler om ledelse. Hun placerer en del af ansvaret hos de lokale ledere, og en del på Christiansborg. Den helt store udfordring i Danmark er, at man ikke vil se på organisationer som hierarkier. Og min erfaring er, at man er for sjusket med rekrutteringen af ledere i det offentlige, og at man lader inkompetente ledere sidde alt, alt for længe, siger hun. Om politikerne siger hun: Der er ikke nødvendigvis noget galt med effektiviseringer og i at tænke meget kortsigtet, hvis man har en ledelseskapacitet og en grundstruktur, der kan håndtere det. Men man kan ikke både kaste reformer ind fra højre og venstre, og så samtidig undlade at sørge for, at organisationerne er robuste nok til at bære dem videre. Folkeskolereformen er et godt eksempel. Fra politisk side tænker man, at det tager et års tid at implementere sådan en skolereform. Men det kommer til at tage år! Politikerne glemmer, hvor svært den slags er, hvor konfliktfyldt det er, hvor stressfyldt det er, vurderer Inge Holm. Og psykologerne står ikke alene med kritikken af politikerne. Den offentlige sektor og Danmark står i den største ledelseskrise siden 1864, skriver professor i statskundskab Lars Bo Kaspersen og organisationsstrateg Lars Nørgaard i bogen Ledelseskrise i konkurrencestaten, som udkom i september. Gennemhullet redningsnet Et andet problem er, at Christiansborg systematisk 10 nr

11 Ledelse har nedbarberet fokus på psykisk arbejdsmiljø siden årtusindskiftet, mener Einar Baldursson. Det kæmpe system, der blev opbygget fra 1970 erne til 1990 erne, blev demonteret i en ideologisk kampagne bid for bid. I dag er det en zombie. Og det har været en samlet offensiv, der blev startet under Fogh-regeringen. Vi har set et voldsomt angreb mod arbejdsmiljøområdet, siger han og uddyber: For det første nedlagde man Bedriftssundhedstjenesten (BST) (et omfattende nationalt system, der rådgav virksomhederne om arbejdsmiljø, red.). Dernæst reducerede man i antallet af ansatte hos både Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Og til sidst ændrede man loven, så Arbejdstilsynets bemyndigelse til at gå ind i virksomheder og undersøge arbejdsmiljøet blev væsentligt begrænset. Og de arbejdsmedicinske klinikker blev reduceret kraftigt i forbindelse med kommunalreformen. Der er i dag halvt så mange klinikker, som der var før. I de seneste år har noget dog tydet på, at politikernes fokus på psykisk arbejdsmiljø var på vej retur. I 2013 blev psykisk og fysisk arbejdsmiljø fx lovgivningsmæssigt ligestillet, og Arbejdstilsynet fik mulighed for at komme med hurtigere påbud. Men i regeringens finanslovsforslag for 2016 er der lagt op til massive besparelser hos Arbejdstilsynet. Tilsynet vurderer selv, at der skal fyres 140 medarbejdere hvilket svarer til hv er femte medarbejder hvis forslaget vedtages. Dette har vakt hård kritik fra landets fagforbund. Og forskerne er enige om, at Arbejdstilsynet allerede i dag ikke har musklerne til at gøre nogen stor forskel op området. Som Yun Ladegaard siger om tilsynet: Hvis du som medarbejder bliver syg på grund af det psykiske arbejdsmiljø, så vil du gerne have, at Arbejdstilsynet kommer ud og giver et påbud. Men det er en illusion, når folk tror, at Arbejdstilsynet automatisk rykker ud, når de skriver til dem om alle de her forfærdelige ting, der er sket på deres arbejdspladser. Der er en hel masse begrænsninger for, hvad Arbejdstilsynet må og ikke må. Og det er politisk bestemt. Heller ikke arbejdsmiljøorganisationerne, som tager sig af arbejdspladsvurderinger ude på arbejdspladserne, de såkaldte APV er, kan løse problemerne, siger hun: Arbejdsmiljøorganisationerne har slet ikke forudsætningerne for at kunne forstå og løse problemer i forhold til psykisk arbejdsmiljø og for at implementere relevante løsninger, i stedet for lappeløsninger. Det hænger ikke sammen, hvis problemet er, at folk ikke har tid nok, når de fx skal tilse en syg patient, står alene med 25 børn på en stue i børnehaven eller oplever andre situationer, hvor de begrænsede ressourcer kan få fatale følger for de mennesker, som de er ansvarlige for i deres arbejde. Hun uddyber: Derudover har arbejdsmiljøorganisationen sjældent mandat til rent faktisk at kunne påvirke de rammebetingelser, som er årsag til problemerne i det psykiske arbejdsmiljø, især ikke på de offentlige arbejdspladser. Einar Baldursson mener i øvrigt, at det er problematisk, at der ikke findes nogen national instans, der samler op på de mange erfaringer, der ligger i APV erne. Det er en fatal fejl i den lovgivning, der blev vedtaget. Indsatsen på arbejdspladserne er blevet fuldstændig fragmentret. En stresssygemelding kan signalere, at lederen ikke har gjort et godt nok stykke arbejde i forhold til arbejdsmiljøet. For at undgå at tage den skyld på sig, skubber lederne ansvaret tilbage på den syge medarbejder. Yun Ladegaard, cand. psych. og arbejdsforsker, Københavns Universitet 2015 nr

12 Nyheder om psykologi Aktuelt Af redaktionen Første autist i Sesame Street Det verdenskendte og populære børnetv-program, Sesame Street, vil gerne hjælpe med at afstigmatisere autisme og har derfor introduceret den allerførste autistiske dukke i programmet nogensinde. Dukken Julia optræder i Sesame Streets digitale app-udgave, hvor hun bl.a. fortæller om, hvordan hun er anderledes end sine venner, men også hvordan de kan lege sammen trods forskelligheder. Sesame Street kører samtidig en kampagne, der via Twitter-hashtagget #SeeAmazing og YouTube-sange skal sætte fokus på autisme. Satspuljemillioner til behandling af sorg 2015 SESAME STREET Satspuljepartierne er blevet enige om at sætte otte millioner kroner af til at etablere et center om kompliceret sorg. "De fleste sorgramte kan klare sig uden psykologisk behandling. Det er dog vigtigt, at mennesker, der rammes af kompliceret sorg, mødes af fagpersoner med de rette kompetencer, så deres og familiens liv ikke hæmmes af sorgen. I dag har sorgområdets aktører ikke tilstrækkelig viden om behandling og håndtering af kompliceret sorg," står der i satspuljepartiernes aftaletekst. Formålet med det nye center er at styrke forskning i konkrete evidensbaserede, psykologiske behandlings- og rådgivningstilbud. Centret skal desuden "udbrede viden om behandling af mennesker med kompliceret sorg". Millionerne afsættes til perioden 2016 til Software spotter fejl i forskningsartikler Hollandske forskere fra Tilburg Universitet har skabt en softwarepakke, der kan udtrække og kontrollere statistik fra psykologiske forskningsartikler og det har bekræftet rygter om, at de indeholder mange fejl. Det skriver videnskabstidsskiftet Nature. Programmet undersøgte artikler fra otte anerkendte tidsskrifter, publiceret mellem 1985 og 2013, og af dem havde statistisk materiale, programmet kunne tjekke. Af disse havde 50 procent indberettet mindst én P-værdi altså den værdi, forskere bruger til at vise, hvor overbevisende et resultat er som var inkonsistent med relaterede, statistiske parametre i testen. Og 13 af artiklerne indeholdt fejl, der ændrede deres konklusion, så ikke-signifikante resultater blev udlagt som signifikant og vice versa. Ressourceforløb skyld i selvmord En britisk mand, der var arbejdsledig og led af svær depression og agorafobi, begik i 2013 selvmord som direkte konsekvens af et ressourceforløb, hvor han blev erklæret egnet til at arbejde. Det er den opsigtsvækkende konklusionen på en retsmedicinsk undersøgelse af mandens dødsfald, som de britiske myndigheder har iværksat. Tre læger havde forinden advaret om, at den 60-årige mand ikke var i stand til at arbejde, og han havde selv angivet, at han var selvmordstruet, men det så myndighederne bort fra. Det er første gang nogensinde, at en retsmedicinsk undersøgelse i Storbritannien har kædet et dødsfald direkte sammen med myndighedernes håndtering af lignende sager. I Danmark viste en undersøgelse blandt 79 kommuner, som blev lavet af avisen Nordjyske i oktober, at 35 danskere er døde de seneste to og et halvt år, mens de var i et ressourceforløb hos kommunen, der skulle afklare deres arbejdsevne, mens kun 31 er kommet i et ordinært job. 12 nr

13 DANSK PSYKOLOG FORENING OG DANSK PSYKIATRISK SELSKAB INVITERER TIL Virksomme løsninger på tværs - konference om misbrug og psykisk lidelse Mandag den 14. december kl på Syddansk Universitet i Odense Konferencen stiller skarpt på tiltag og erfaringer, der i praksis allerede har vist gode resultater i behandlingsindsatsen for mennesker med samtidigt misbrug og psykisk lidelse. Konferencen henvender sig til alle interesserede psykologer, psykiatere, kommunale ledere fra misbrugs- og beskæftigelsescentre samt kommunalpolitikere. PROGRAM Kaffe og croissant inden start Velkomst Merete Strømming, Næstformand, Dansk Psykolog Forening Projekt SODA samarbejde mellem ambulant behandling og specialiseret døgnbehandling Per Nielsen, Centerleder og Steffen Røjskjær Udviklingsleder, Ringgården, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Behandling af mennesker med dobbeltdiagnose i Region Sjælland Ledende overlæge Michael Lau Bech-Hansen, Psykiatrien Øst Erfaringer med systematisk personlighedsmæssig og kognitiv screening hvilken effekt kan vi se? Winnie Jørgensen, Behandlingsleder på Center for Alkohol- og Stofbehandling, Roskilde kommune Pause Hvad har Norge fået ud af at etablere national ROP-tjeneste og kliniske retningslinjer? Amund Aakerholt, Psykologspecialist og ansat i ROP-tjenesten Frokost Screening og udredning som dialogredskab og samarbejdspunkt mellem borger og systemer Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning Region Syddanmarks erfaringer med de regionale sundhedsaftaler Asger Krogager Kjellerup, Specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben Kaffepause Behandling af ikke-psykotiske lidelser og misbrug i psykiatrien Jacob Sander Hansen, Psykolog ved Psykiatrisk Center Glostrup Debat og konklusion Merete Strømming, Næstformand, Dansk Psykolog Forening og Torsten Bjørn Jacobsen, Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab Læs mere og tilmeld dig via nr

14 Patientinddragelse MENNESKET MED PÅ RÅD 14 nr

15 Patientinddragelse Foto: Lærke Posselt Der satses lige nu på øget patientinddragelse i psykiatrien og resten af sundhedsvæsnet, og når man bliver inddraget i beslutningerne om sin egen behandling, bliver man ofte en mere tilfreds patient. Men ikke alle patienter har samme muligheder for at blive inddraget. Af Signe Kierkegaard Cain, journalist Nogle patienter har rigtig svært ved at blive hørt i psykiatrien. For det er langt fra alle, der taler det sprog, som forventes. Problemet er, at hvis patienterne falder uden for kategorierne, vil de hele tiden overveje, hvordan de kan tilpasse sig for at undgå at blive opfattet som problematiske. Sådan siger Agnes Ringer, der er psykolog på Slotsvænget Socialpsykiatrisk Center og ekstern lektor ved Roskilde Universitet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om patienters oplevelse i psykiatrien og fandt blandt andet ud af, at det kræver en del at blive en patient, der inddrages. Hvis man bliver opfattet som irrationel eller en, der mangler sygdomsindsigt, så bliver ens perspektiv ofte negligeret. Derfor er patienter ofte nødt til at overveje, hvordan de fremstår over for personalet. Jeg oplevede for eksempel patienter, der sagde, at det ikke er nok at fortælle, at man har det svært eller er selvmordstruet. Personalet skal også helst kunne se det. Derfor sørgede de for ikke at smile og grine, så de nemmere blev opfattet som tilstrækkeligt syge, siger Agnes Ringer. John Damkær Pedersen er en af de patienter, der har oplevet ikke at blive inddraget særlig meget i sin egen behandling. I fem år var han ad flere gange indlagt på psykiatriske afdelinger med en psykiatridiagnose. Det var mest opbevaring, og der var højest en samtale om ugen med en læge. Ellers tullede jeg mest bare rundt og fik mere og mere medicin, siger han. I dag bliver han dog i langt højere grad ind- draget på Slotsvænget, hvor han bor. Her styrer han blandt andet selv sin medicin og sidder med, når der skal ansættes nyt personale. På Slotsvænget er en høj grad af patientinddragelse en del af filosofien. Og mange steder i sundhedsvæsnet ser man i disse år på, hvordan patienterne kan være med til at tage ansvar for beslutningerne om deres egen behandling. Den tidligere regering afsatte 300 millioner til en national strategi for patientinddragelse. Det blev begrundet med, at forskning peger på, at det bidrager til højere patienttilfredshed, patientsikkerhed og bedre behandlingsresultater, når man som patient eller pårørende bliver inddraget i egen behandling. Det er endnu uvist, hvor meget af strategien V-regeringen vil arbejde videre med, men Danske Regioner, KL og en række fagforbund og patientforeninger på sundhedsområdet har også sat patientinddragelse på dagsordenen med planen Borgernes sundhedsvæsen, der blev lanceret i april i år. I EU er der med blandt andet projektet The Joint Action on Patient Safety and Quality of Care fokus på at indsamle best practice-eksempler på patientinddragelse og dermed sikre, at patientens perspektiv kommer i centrum i behandlingen. Her er udgangspunktet, at patientinddragelse og empowerment af patienter er forudsætninger for at øge patientsikkerheden og øge kvaliteten ad behandlinger. Det er en generel tendens i samfundet, at den enkelte tager mere og mere ansvar for, hvad vej man vil gå. Vi ved, at patienter, der selv er med til 2015 nr

16 Patientinddragelse at træffe valg om deres behandling, er mere tilfredse. Og vi ser overalt i sundhedsvæsnet, at man arbejder aktivt med at øge patientinddragelsen, siger Beth Lilja, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun henviser blandt andet til undersøgelser af patienttilfredshed, der er foretaget som en del af projektet PaRis Patientens Rejse i Sundhedssektoren på Odense Universitetshospital. Hej Sundhedsvæsen For John Damkær Pedersen har det haft afgørende betydning, at han nu er meget mere involveret i beslutningerne om sin hverdag og sin behandling. Og generelt påvirker det kvaliteten af behandlingen og patienternes tilfredshed med den, når de bliver inddraget og dermed får valgmuligheder og tager ansvar, påpeger Beth Lilja. For eksempel viser undersøgelser, at man i højere grad tager sin medicin efter forskrifterne, når man selv har været med til at vælge behandlingen, siger hun. Sundhedsprofessionelle tænker ofte, at de skal have meget mere tid, hvis de skal arbejde med patientinddragelse, men det behøver ikke være tilfældet, påpeger hun: Nogle undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis tager længere tid, mens andre viser, at det tager cirka 10 procent længere tid ved første konsultation, men jeg tror, at det nok skal kunne betale sig. Samtidig understreger Beth Lilja, at patienter ikke skal tvinges til at blive inddraget. Hvis en patient siger, at han eller hun ikke vil være med til at tage ansvaret, så må man som sundhedsprofessionel acceptere det. Ofte afhænger det meget af, hvordan man formidler det patientinddragelsen skal i høj grad tilpasses den viden, som den enkelte har, siger hun. Hun nævner som konkret eksempel på dilemmaerne ved patientinddragelse Danske Regioners planer om at lade patienter få elektronisk adgang til prøvesvar allerede efter tre dage mod de tre uger, det i dag tager. Det betyder, at patienten kan vælge at se sit prøvesvar, inden lægen har haft mulighed for at formidle det. Der kan man diskutere, hvor belas-tende uvisheden er i forhold til at få et prøvesvar uden med det samme at kunne tale med en læge om, hvad det indebærer. Men vi mener, at folk skal have den mulighed. Så kan de selv vælge, om de vil gå ind og få svaret, siger Beth Lilja. I Dansk Selskab for Patientsikkerhed har man lavet kampagnen Hej Sundhedsvæsen, hvor både sundhedsprofessionelle og patienter kan få inspiration til, hvordan de i hverdagssprog kan tale sammen om patientens sygdom og behandling. For eksempel ved vi, at cirka hver fjerde patient har ubesvarede spørgsmål, når de bliver udskrevet. Med Hej Sundhedsvæsen ønsker vi at støtte patienterne i, at det er i orden at stille spørgsmål. Og samtidig være med til at nudge sundhedsprofessionelle til at inddrage patienter mere, siger Beth Lilja. Ikke alle kan eller vil Som Agnes Ringer og John Damkær Pedersen er inde på, kan det være svært at blive hørt som patient i psykiatrien. Men der kan også være den udfordring i forhold til patientinddragelse, at ikke alle patienter har ressourcerne til at blive inddraget. Sundhedsloven giver patienter ret til at blive inddraget, men i praksis kan det godt blive en pligt. Anna Thit Johnsen er adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i patientinddragelse. Hun undersøger blandt andet, hvordan kræftpatienter oplever deres opfølgningsforløb, og hvordan patienter kan inddrages i forskning. Hun peger på, at sundhedspersonalet hele tiden må indrette sig efter patienternes forskellige behov og ressourcer i forhold til at blive inddraget. Patientinddragelse har den bagside, at den kan skabe ulighed, for det er ikke alle, der har ressourcerne til at blive inddraget. Det stiller store krav til sundhedspersonalet, der ikke bare skal forsøge at inddrage, men også må spørge folk, hvordan de helst vil inddrages, siger Anna Thit Johnsen. I samtalen med patienten er det afgørende også at give plads til det, man ikke ved endnu. Man må tage metasnakke, hvor man også formidler til patienten, når man mangler viden eller endnu ikke har svar på, hvordan patientens sygdom udvikler sig, siger Anna Thit Johnsen. Mens undersøgelser peger på, at sundhedspersonalet meget gerne vil inddrage patienterne, så er der også barrierer. En undersøgelse fra Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet (ViBiS) fra 2014 viste, at 99 procent af sygeplejerskerne og 98 procent af lægerne mente, at det var vigtigt at inddrage patienterne i behandlingen. Undersøgelsen viste dog også, at især manglende personaleressourcer og forskellige forståelser af, hvad patientinddragelse er, i praksis står i vejen for at inddrage patienterne. Det er Anna Thit Johnsens og Agnes Ringers erfaring, at også sproget kan være en barriere i arbejdet med at inddrage patienter. Anna Thit Johnsen har blandt andet oplevet, at mens hun i arbejdet med kræftpatienter kaldte deres opfølgende forløb for kontrolforløb, som det hed tidligere, så var det meget vigtigt for patienterne, 16 nr

17 Patientinddragelse at det netop blev kaldt opfølgende og ikke noget med kontrol. Også i psykiatrien er sproget helt afgørende for patientens oplevelse af at blive inddraget. For John Damkær Pedersen er der med det øgede ansvar sket en udvikling i, hvordan han ser sin egen sygdom. Det viser sig i sproget, for han fortæller, at han aldrig længere omtaler sig selv som skizofren. Det kliniske sprog bliver let til en monolog om patienten. Det er vanskeligt at gøre det til en dialog. Hvis man virkelig skal inddrage patienter, så skal man give plads til andre forståelser end de psykiatriske, siger Agnes Ringer. Hun fortæller, at mens nogle patienter med psykoser for eksempel opfatter det, de oplever, spirituelt, så ser personalet det som en sygdom. Patienten risikerer så at blive opfattet af personalet som en, der mangler sygdomsindsigt. Og hvis patientens egen forståelse ikke er legitim, bliver det svært at tale om patientinddragelse, siger Agnes Ringer. Norsk selvindlæggelse Patientinddragelse kræver, at man ændrer på den generelle forståelse af behandlerrollen og patientrollen, mener Agnes Ringer. Hun peger på, at patientinddragelsen ofte er i fare, fordi man i sundhedsvæsnet arbejder ud fra bestemte modeller, som alle skal passe ind i. Man indretter sig naturligvis efter, hvordan sundhedsvæsnet er skruet sammen, og der findes bestemte modeller for, hvordan man skal inddrage patienter. Men det er afgørende, at man som sundhedsprofessionel også kan rumme, hvis patienten ikke kan eller vil inddrages på den måde, siger Agnes Ringer. At man arbejder ud fra bestemte modeller for patientinddragelse i sundhedsvæsnet er udtryk for en forbrugerorienteret tilgang. Det handler i høj grad om at optimere og effektivisere, og patienterne inddrages, for at man kan skabe den bedst mulige behandling. Patientinddragelse kan dog også ses fra et mere magtkritisk perspektiv, som især forskellige brugerbevægelser er eksponenter for. På det psykiatriske område er nogle af eksemplerne Galebevægelsen, der blev stiftet i 1979 af nuværende og tidligere patienter, pårørende og behandlere, og Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP). En konkret eksempel på, at man i psykiatrien prøver at inddrage patienter mere, er brugerstyrede senge på psykiatriske afdelinger. I Norge har man de sidste ti år lavet forsøg, hvor de psykiatriske patienter uden henvisning fra en læge kan indlægge sig selv, når de kan mærke, de får det dårligt. Patienterne kan så udskrive sig selv, når de igen føler sig ovenpå. Det har vist sig at give kortere og bedre behandlingsforløb og mindske brugen af tvang, og man laver i disse år forsøg med brugerstyrede senge flere steder i Danmark. Både Anna Thit Johnsen og Agnes Ringer mener, at psykologers kompetencer kan bidrage til, at patienter bliver inddraget både i psykiatrien og i resten af sundhedsvæsnet. Det ligger i vores faglighed at tage klientens perspektiv. Vi er oplært i kommunikation og supervision, og vant til at være åbne over for ikke at vide, hvad der er rigtigt for den anden, siger Anna Thit Johnsen. Agnes Ringer peger på, at også psykologer kan blive udfordret på deres evne til at sætte spørgsmålstegn ved deres egen konklusion. Vi er uddannet i krydsfeltet mellem naturvidenskab, humaniora og socialvidenskab, så vi burde være udstyret til at gå ud fra, at der er forskellige perspektiver. Men det kræver stor ydmyghed og kritisk selvrefleksion hele tiden at lade patienternes forskellige perspektiver få plads. Det kliniske sprog kan lukke ned for andre forståelser, og også for psykologer kan det være svært at fastholde kompleksiteten nr

18 Patientinddragelse Herre i eget bosted Han styrer selv sin medicin, har nøgle til de låste døre og sidder med ved ansættelsessamtaler. John Damkær Pedersen oplever på bostedet Slotsvænget i høj grad at blive inddraget i både hverdagen på stedet og sin egen behandling. Af Signe Kierkegaard Cain, journalist Velkommen til. Vi kan sidde oppe ovenpå, siger John Damkær Pedersen og viser vej op ad trappen. I det store nøglebundt, han har om halsen, finder han en nøglebrik og låser op ind til et mødelokale. John er 38 år og har de sidste seks år boet på botilbuddet Slotsvænget i Lyngby. Her har han sin egen etværelses lejlighed, og nøglebrikken er kun ét eksempel på, at han selv tager en stor del af ansvaret for sin hverdag og sin behandling. John Damkær Pedersen fik i 2004 diagnosen skizofreni, og så fulgte fem år med mange indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Jeg har altid haft et ustabilt sind, og jeg var stille og roligt begyndt at føle mig mere og mere forfulgt. Alligevel var det underligt at få diagnosen, for jeg havde altid set mig selv som velfungerende, fortæller han. Foto: Lærke Posselt 18 nr

19 Patientinddragelse 2015 nr

20 Patientinddragelse Han har tidligere også haft et misbrug af hash, kokain og amfetamin, men har nu været stoffri i otte år. I 2009 fik han så mulighed for at flytte ind på Slotsvænget. Som noget af det første blev han spurgt af en psykiater på stedet, om han ikke ville trappe ned på sin medicin. Han så på mig og sagde, at jeg virkede meget dopet. Han sagde også, at det var en virkelig høj dosis, jeg fik, siger John Damkær Pedersen, der siden er trappet ned fra 900 til 200 mg leponex, som er et af de præparater, han tager. Jeg er hele vejen gennem nedtrapningen blevet taget med på råd og har selv besluttet, om jeg ville fortsætte, siger han. Og han har i det hele taget fået mere og mere at skulle have sagt, når det handler om medicinen. Hvor personalet tidligere overvågede, at han tog den, og han kun fik en enkelt dosis ad gangen, styrer han i dag medicinen selv. Hver fjortende dag henter han den på apoteket nede i byen, og han har også valgt at have en psykiater uden for Slotsvænget for at være så selvstændig som muligt. Mere bolig end behandling På Slotsvænget prøver John Damkær Pedersen at gøre sin hverdag så almindelig som muligt. Han er uddannet bager og har skånejob i køkkenet. Han spiller musik, dyrker lidt motion og gør selv rent i sin lejlighed. Derudover har han for eksempel deltaget i kurser i, hvordan han håndterer sin angst. Da jeg var indlagt på psykiatriske afdelinger, følte jeg ofte, at jeg ikke fik det bedre. Det var mest opbevaring, og der var højest en samtale om ugen med en læge. Ellers tullede jeg mest bare rundt og fik mere og mere medicin, siger han. John Damkær Pedersen fortæller, at han nu ikke længere ser Slotsvænget som et behandlingssted men mere bare som et sted, han bor. Jeg snakker meget med personalet om, hvad der skal ske. De forsøger at motivere mig, men jeg føler også, at de respekterer, hvis der er noget, jeg ikke har lyst til, siger han og nævner ordet recovery. Jeg kendte ikke ordet, før jeg kom her, men det er det, der er målet: At komme mig så meget som muligt, så jeg kan komme ud at leve i samfundet. I starten syntes John Damkær Pedersen, at det var overvældende at skulle tage så meget ansvar. Jeg havde en tendens til at spørge personalet, hvad de syntes, for det var jeg vant til fra hospitalet. Det var hårdt at skulle forholde mig til, at jeg selv skulle finde ud af det og træffe beslutninger. 20 nr

21 Patientinddragelse Jeg havde en tendens til at spørge personalet, hvad de syntes, for det var jeg vant til fra hospitalet. Det var hårdt at skulle forholde mig til, at jeg selv skulle finde ud af det og træffe beslutninger. Men nu er det rigtig rart. Men nu er det rigtig rart, at jeg er blevet så god til selv at tage ansvar, siger han. Ikke længere skizofren På Slotsvænget har han det, han kalder en relationscirkel en gruppe medarbejdere, som han kan taler med, men som han også for eksempel spiller musik eller laver mad sammen med. Han har selv valgt hvem fra personalet, der skal være med i gruppen. Og han bliver også inddraget, når der skal ansættes nyt personale på Slotsvænget. Jeg er begyndt at komme med til samtalerne, når de skal ansætte nogen i bodelen. Det er fedt at blive spurgt, selv om jeg lige skulle vænne mig til det, for det er næsten en hel dag, man sidder til samtaler. Men det giver mig en følelse af, at det her er mit sted, og jeg oplever, at der bliver lyttet meget til, hvad jeg synes, siger John Damkær Pedersen, der også sidder med i bestyrelsen i Slotsvængets beboerråd. I dag kalder han ikke længere sig selv skizofren: Tidligere syntes jeg, det gav tryghed at sige, at jeg var skizofren. Jeg kom nok til at misbruge ordet lidt, fordi det var en identitet. Men jeg er jo meget mere end den diagnose, og herude bliver der ikke talt så meget om diagnoser. Jeg siger nogle gange, at jeg lider af angst, men jeg siger aldrig mere: "Hej, jeg hedder John, jeg er skizofren" nr

22 Dem der stemmer, bestemmer! Fra 19. november 2015 til 10. december 2015 kl , kan du stemme elektronisk til bestyrelsesvalget i MP Pension. Du har fået en personlig kode med posten. Gør din stemme gældende. Venlig hilsen MP Pension 22 nr

23 Udgivelser Kulturblik Af redaktionen Radio Why Music? BBC Radio 3 (2015) Britisk public service radio sætter forholdet mellem musik og psykologisk videnskab i højsædet i en stor temasatsning, hvor førende musikere, ledende forskere inden for neurovidenskab og musikpsykologi samt musikterapeuter i tre dage undersøger, hvad musik betyder for mennesker. Kortfilm Levende begravet Diana Tatarca & Nathalie Abbot/ Westminster Film School (2014) Filmen er prisvinder på Eigth European Psychoanalytic Film Festival i London i oktober og november 2015 og er en psykologisk thriller, der foregår i et tog i 1950 erne. Her forsøger en femme fatale at helbrede hårfetichisten Frank, der er blevet tvangsindlagt som psykiatrisk patient. Longread On Mercy Lacy M. Johnson/Guernica (2015) Lacy M. Johnson er skrive- og lyriklærer på en kræftafdeling for børn og har skrevet et tankevækkende essay om smerte, heling, liv og død. Teksten bevæger sig fra hendes arbejde med døende børn over hendes egen opvækst i et strengt kristent miljø præget af skyld og skam til indsatte på dødsgangene i Texas. Kernen er nåde og om at finde en mening, når man er tæt på døden. Podcast How Does a Business Keep a Promise? Gregg Fields & Elizabeth Doty/ Harvard University (2014) En virksomhed eller organisation, der ikke holder, hvad den lover, er slemt for omdømmet og tilliden til ledelsen. I denne organisationspsykologiske podcast fra Harvard Universitet ser en erhvervsjournalist og ledelsesrådgiver på, hvad kortsigtethed, kompleksitet og reaktivitet betyder for at holde en organisations troværdighed høj. Videnskabelig artikel The famous case of Alice Cooper psychiatry in pictures Mark Silvert/The British Journal of Psychiatry (2015) I 1979 udgav rocklegenden Alice Cooper sin plade From The Inside, der handlede om hans tid som patient på en psykiatrisk afdeling, hvor han var indlagt for svær depression og misbrug. Samtidig udgav han en tegneserie, der beskrev hans møde med patienter og personale samme sted. Tegneserien og dens billeder af psykiatrien bliver nu gransket i en videnskabelig artikel i British Journal of Psychiatry. Faglitteratur Bogreolen/Magasinet P (2015) Følg med i hvilke nye bøger, der bliver udgivet på det psykologiske fagområde på en lang række af de danske forlag. Redaktionen her på magasinet får hver måned tilsendt nye, aktuelle udgivelser fra forlagene og samler de nyeste udgivelser i en bogliste, som ligger på nettet og bliver opdateret løbende og hvor du også kan læse boganmeldelser nr

24

25 Fagkronik Naturen, tal, bogstaver og god adfærd. Både i børnehaven og indskolingen lærer danske børn om grundlæggende ting, de skal bruge videre i skolegangen og livet. Men de lærer ikke ret meget om følelser. Hænger det sammen med, hvordan vi voksne og professionelle forholder os til børns følelser? Af Maria Dressler, psykolog og forfatter og Camilla Obel, konsulent og forfatter Illustration: Kaiser Ulla Der har lige været frikvarter i 2.b. Thor og Valdemar har været oppe at slås på fodboldbanen. Thor er vred og kaster en bold gennem klassen. Valdemar sidder ude i garderoben og nægter at komme med ind. Sonja græder, fordi hun ikke måtte være med i Almas og Lines leg, og Tine hvisker til læreren, at hun har ondt i maven. Per sidder som altid stille på sin plads. Niels, Villum og Peter har gang i en viskelæderkamp. Ella er meldt syg i dag, fordi hun er bange for at komme i skole. Det er en helt almindelig dag. Der er dansk på skemaet. På sin arbejdsplads sidder Thors mor i frokostpausen og fortæller, at hendes mand i forbindelse med deres skilsmisse har vist sig fra sin værste side. Flere veninder har sagt til hende, at han godt kunne have psykopatiske træk. Ellas far træner til sin første Ironman ved siden af sit job. Han stresser af med sin træning. Pers far er gået på toilettet med en lille flaske vodka lige til at tage toppen af uroen. Pers mor har en depression. Det ved lærerne godt, men umiddelbart synes de ikke, det påvirker Per. Senere på dagen snakker lærerne fra 2.b med psykologen på skolen. De taler om Thor. Han mangler empati og impulskontrol, forklarer lærerne. Han ødelægger det for de andre børn. Der er mange, som er bange for ham i klassen. Det er synd særligt for de børn, som i forvejen er lidt ængstelige i klassen, fx Ella. Desuden har flere forældre henvendt sig og spurgt om, det kan passe, at deres børn skal være utrygge ved at gå i skole, fordi Thor fylder det hele. I frikvartererne ødelægger han tit fodboldspillet, fordi han ikke kan tilpasse sig reglerne, fortæller lærerne. I øvrigt lyver han tit og siger, at det ikke var ham. Ofte griner han, når lærerne spørger, om han kan se, han har gjort et andet barn ked af det. De har prøvet alt, siger de. I 2.b er der i alt 26 børn. Foruden Valdemar og Per har ni elever skilte forældre det er lidt under landsgennemsnittet. Valdemars forældre kører lige nu en retssag. Det er der to andre forældrepar, der også har været igennem. I alt har fire børns forældre fået stadfæstet deres samværsordning via statsforvaltningen. Alt dette ved børnene ikke om hinanden. Herudover er ét barn særligt følsom over for støj og ét er født for tidligt. En dreng med en adfærdsbaseret diagnose overgik ved sommerferien til et specialundervisningstilbud. Forud var der generelt utilfredshed med, at han gik i klassen, både blandt lærere og forældre. Det er en almindelig dag, og der er følelser på spil overalt. Vi bliver vrede, kede af det, frustrerede, bekymrede eller bange. Vi føler afmagt, afvisning og glæde. Vi skændes, skælder ud, skilles, slås, elsker, har venskaber, uvenskaber og andre relationer. Vi reagerer og udtrykker vores følelser på vidt forskellige måder og reagerer ofte vidt forskelligt. Men vi gør det alle. Hver dag. Følelserne strukturerer meget af vores liv og relationer til andre. Og de er afgørende for vores velbefindende, trivsel og læring. Der burde være massivt fokus på, hvordan vi forstår og håndterer følelser både hos os selv og andre. Det er der bare ikke. Men hvad er der så fokus på? Adfærd, tanker og kommunikation. Rigtig mange professionelle arbejder med adfærd med vurdering, modificering og regulering af adfærd og med adfærd som en indikator på neurologiske forstyrrelser. Rigtig mange arbejder med tanker; fx med at ændre tankemønstre for at modificere angst. Og rigtig mange professionelle arbejder med sproget, vi bruger, med fortællinger og med fx at tale rundt om barnet frem for ind i barnet. Vurdering er der også fokus på. Vi forholder os vurderende til både os selv og hinanden. Børn vurderes af voksne i en grad 2015 nr

26 Fagkronik som aldrig før. De vurderes via test og selvevalueringer på deres faglighed og sociale kompetencer. De vurderes på deres evne til impulskontrol, deres evne til empati, deres intelligens, deres sensitivitet. Børns interaktioner med hinanden vurderes og ofte ses en tendens til offer-krænker tænkning, selv hos de professionelle, der arbejder ud fra relationelle forståelser. Børn, hvis udtryk er vilde, voldsomme og vrede, bliver ofte vurderet særligt negativt og patologiserende. Forældre vurderer i høj grad andre(s) børn og kan spille en aktiv rolle i forhold til eksklusion. Børns måde at forholde sig til hinanden på afspejler den vurderende tendens blandt voksne. Også i faglige sammenhænge er der en stærk vurderende kultur: Langt de fleste offentligt ansatte psykologer arbejder med udredninger og vurderinger. Denne kronik kan også læses som en vurdering! Diagnosticering er der fokus på. Danske lærere vurderer, at op imod 25 procent af alle danske børn har individuelle vanskeligheder eller diagnoser. Særligt udadrettede reaktionsformer og vrede udtryk patologiseres. Antallet af børn, der modtager behandling i børne- og ungdomspsykiatrien var i ifølge Danske Regioner. I 2000 var tallet Mange børnediagnoser er adfærdsbaserede, men tiltagende diagnosticeres også emotionelle tilstande eller lidelser blandt børn, særligt angst og depression. Diagnoser har også infiltreret vores hverdagsliv. Vi bruger diagnostiske betegnelser både i professionelle og private sammenhænge om vores mænd og koner, vores kolleger, vores chefer eller de borgere, vi arbejder med. Der findes masser af litteratur til at understøtte denne brug både i forhold til børn og voksne. Fx Hverdagens psykopater og Sådan spotter du en psykopat. Og der er fokus på jura. Fx når vrede børn slår, smadrer ting, mobber eller truer. Vi laver mobbe- og voldspolitikker. Vi anmelder selv små børn ikke nødvendigvis fordi vi vil, men fordi det er blevet en forudsætning for at få tilkendt eventuel skadeserstatning. Det er ikke atypisk i dag, at forældre vælger at politianmelde deres barns klassekammerat, hvis barnet har slået. Vi har lovgivning for magtanvendelser i nødværgesituationer på børn/ unge-området og tvangsforanstaltninger i regi af psykiatrien. I forbindelse med brud i parforholdet inviterer vi ofte juraen ind, via statsforvaltningen eller i form af retssager. Men følelser? Der er behov for også at have fokus på følelser, fordi: 1) Alle mennesker er udstyret med i hvert fald fem grund følelser fra fødslen. Heraf er kun én entydigt positiv, nemlig glæden. Vi skal lære, at vi også oplever angst, vrede, afsky og tristhed, at det er normalt, og at netop de følelser hjælper os til at overleve både i fysisk og psykologisk forstand. Vi skal lære, at de er et vilkår. Vi skal lære, at når vi mærker angst, er det ikke forkert at have det sådan. Det er ikke tegn på, at der er noget galt. Det er ikke et problem, der skal fikses. 2) Vi skal lære at leve i og med variation. Vi skal lære at være nysgerrige på og forstå, at følelsesmæssige udtryk kan se meget forskellige ud: At jeg græder og trækker mig, når jeg bliver ked af det, mens du råber og kaster med sko. Når vi ikke lærer det, bliver vi utrygge ved hinanden og vores evne til empati reduceres: For at jeg kan have det godt, kan du ikke være her. Det forstærker følelser af at være forkert, uforståelig og ensom, og det reducerer den generelle tillid blandt os i det nære og det fjerne: Tilliden til vores mænd og koner og vores børn og deres relationer, til andre folkeslag mv. 3) Vi skal lære, at vi som udgangspunkt er sociale væsner. Fra vi bliver født, er vi afhængige af at være forbundet til andre mennesker. Forbundetheden er afgørende for vores overlevelse og udvikling. Vi er født med forudsætninger, der gør det muligt. Forskning i bl.a. spejlneuroner og tilknytning godtgør, at vores erfaringer med følelsesmæssige relationer til andre bliver afgørende for de måder, vi indgår i relationer, og at vi, livet igennem, ikke blot gentager, men også udvikler og reparerer vores tilknytningsmønstre i relation til andre. Vi skal lære, at hvis vi skal udvikle os, skal det ske i og med de fællesskaber, vi indgår i. Vi skal lære, at vores individuelle selvforståelser, strategier og handlemåder er et samspil med andre og at det samme gælder for disse andre. 4) Vi skal lære at skabe mening og sammenhæng. Vi skal lære at være nysgerrige på, hvordan det kan forstås meningsfuldt, når et barn kaster med stole; at det giver god mening, når et barn reagerer med vrede i forbindelse med sine forældres konfliktfyldte skilsmisse. Vi skal lære, hvordan de erfaringer, vi har gjort os hidtil, gør det forståeligt og meningsfuldt, at vi nu reagerer, som vi gør. Vi skal også lære, hvordan vi kan forstå og tilskrive mening til andre mennesker, og hvordan vi skelner vore egne reaktioner fra forståelsen af den andens intention og handling. Vi skal opdage, at det er det, der giver os mod, tillid, styrke og udholdenhed. Maria Dressler og Camilla Obel står bag Diamantforløbet. dk, der er et tilbud målrettet børn og unge, som er udfordrede af og udfordrer andre med deres vrede. Deres bog Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven. Forstå og håndtér følelserne i fællesskab udkommer i 2016 på forlaget Frydenlund. 26 nr