Sociale kompetencer efterår Venner og venskaber

Transkript

1 Sociale kompetencer efterår Venner og venskaber Skrevet af Louise og Hanne Lise Status ved projektets start: Bjørnestuen: På bjørnestuen er 15 børn ved starten af projektperioden. Her er de 6 børn lige startet på stuen efter sommerferien. Der er stor forskel på, hvad de forskellige børn har brug for. Nogle har brug for ekstra støtte til at klare børnehavelivet, andre skal have hjælp til at lære at gå i børnehave, fordi det er en ny ting for dem. Til sidst er der børn, der er 4 år eller snart bliver det, og de skal lære at blive klar til at rykke ind på Rævestuen. Vi vil gerne at alle børnene har gode relationer til hinanden lige meget hvilke udfordringer, børnene har at alle børn har nogen at lege med. Rævestuen: Rævestuen har 21 børn, hvoraf de 8 blev flyttet over fra bjørnestuen d. 1. aug. Der er en stor udviklings og - aldersspredning i gruppen, fra børn der lige er fyldt 4 år til børn der er næsten 6 år.

2 Den store gruppe børn, der lige er blevet flyttet over, har stadig venner de leger godt med på bjørnestuen. Derfor arbejder vi tæt sammen med bjørnestuen om indhold og aktiviteter i dette projekt, så vi understøtter, bevarer og videreudvikler de relationer, der allerede er etableret. Spilloppen fælles for begge grupper: I Spilloppen er der pt. 23 børn i alderen 3-5,4 år. Der er inden for den sidste måned kommet 3 nye børn i Spilloppen, som er ved at danne venskaber til de andre børn. Børnene har mange legerelationer til hinanden både i og udenfor børnehaven. Vi vil gerne være med til at styrke de eksisterende venskaber og være med til evt. at kunne skabe nye venskaber blandt børnene. Projektets mål: 1. at børnene føler sig som et værdifuldt medlem af et eller flere børnefællesskaber 2. at sætte fokus på børnenes ressourcer og italesætte dets stærke sider - og støtte dem i at danne ligeværdige venskaber 3. at børnene lære de sociale spilleregler for at kunne respektere andre mennesker og deres forskelligheder 4. børnene skal lære at udvise empati 5. at børnene føler de har en ven eller flere venner, - at de er aktive deltagere i et eller flere børnefællesskaber 6. børnene skal opnå færdigheder til konfliktløsning 7. at børnene oplever glæde ved at lege sammen med andre børn Vi vil tilrettelægge aktiviteterne, så børnene skal være aktive i alle de ting vi laver, for børn lærer bedst i de situationer, hvor de selv er aktive. Vi vil forsøge at gøre aktiviteterne spændende, lærerige og sjove for alle børnene, derfor vil der være opgaver og aktiviteter af forskellig sværhedsgrad. Inklusion: På begge grupper er der nye børn, børn der er nyligt overflyttet og børn der kommer udefra. Det betyder, at mange børn er i gang med at danne relationer og derved få nye venner og legekammerater. For de fleste børn er det en proces de magter selv måske med lidt støtte fra de voksne. I denne periode har vi børn på alle stuer, for hvem dette er en større udfordring, end de selv kan klare. De børn vil vi have særlig fokus på at hjælpe. Nogle af aktiviteterne er valgt specielt med henblik på at hjælpe disse børn, f.eks. regellege, gamle lege og fællessange. De aktiviteter inkluderer alle deltagere, så det enkelte barn føler, at det er med i fællesskabet/aktiviteten.

3 Samtidig er der vigtig social læring: både at lære legen at kende men også i at lære legens regler og følge dem. I disse aktiviteter kan alle børn være aktive og byde ind og bidrage til fællesskabet og føle sig værdsat. Vi vil være opmærksomme på -og hjælpe de børn, der har brug for støtte og vejledning ift. at danne relationer. Vi har valgt at planlægge nogle aktiviteter, så det enkelte barn får mulighed for at deltage i selvvalgte grupper. Andre gange har personalet valgt, især for at støtte og givve barnet mulighed for at opbygge nye venskaber. Begge legetyper for at styrke barnet og dets kompetencer. Børn har forskellige positioner, alt efter hvem de er sammen med. Tiltag ( for at opnå de mål, vi vælger at have fokus på): Bygge en fælles venskabshule i troldeskoven: bjørne og ræve hjælper hinanden med at bygge hulen, så alle børn for råderet og ejerskabsfølelse for hulen. Rævene tændte bål og spiste frokost i hulen en dag. Fri for mobberi : Vi bruger materialet i kufferten som udgangspunkt for at tale med børnene om situationer, der kan være svære at håndtere. Vi taler om venner, hvad vil det sige at være en god ven? og hvordan ved man, at man har en god ven? Massage, venskabssange, læser historier om venner og venskaber, og tegner vennetegninger m.m. Vi arbejder også med venner og venskaber helt konkret i praksis, når vi er på ture og leger på legepladsen, så vi kan guide børnene, når de har brug for det. Ture ud af huset: inspiration til nye lege og aktiviteter og forhåbentlig nye legerelationer o Gå-ven Børnene fik at vide, hvem der var deres gå-ven og de to hilste på hinanden. De syntes det var sjovt og var glade. Da vi næste dag skulle på tur vidste alle, hvem de skulle holde i hånden og alle accepterede det med et smil. Det fungerede rigtig fint. o Tur til Spinderihallerne og øve samarbejde og leg i praksis i Asen og masen. o Tur til Troldebakkens børnelandbrug og se dyrene og lave æblemost: Vi havde talt med børnene om, at vi skulle hjælpe hinanden med, at alle fik gode oplevelser og alle skulle gøre sig umage med at være gode venner. Vi skulle øve os i praksis. De klarede fint at vente på tur og tog aktivt del i begejstringen, når æblerne blev skåret i småstykker og saften begyndte at komme. Samarbejdsøvelser: ( børnene inddeles i grupper nogle gange på tværs af grupperne)

4 o Fælles collage/ maleri ( arbejder i vennegrupper ) o Skille ting ad og bygge nyt o Den gode stol og venskabsblomsten o Venskabspizza ( arbejder i vennegrupper ) Børnene blev inddelt i grupper på 4. De skulle i fællesskab lave en pizza, som de skulle have til frokost. Samarbejdet gik ud på, at de skulle blive enige om, hvad der skulle på pizzaen, - og hvad der ikke skulle på, og det gjorde de i fint samarbejde. Børnene spiste pizzaerne med glæde og alle smagte på hele på pizzaen, også selv om de ikke var vilde med det hele. Regellege og lege der styrker samarbejdet herunder gamle lege, f.eks. Vi gik i hallen og legede f.eks. følgende lege: o Alle mine kyllinger kom hjem o Tossesangen o Banke Bøf o Kongens efterfølger o Tampen brænder Læse kapitelbøger som udgangspunkt for en snak om emnet blandt børnene selv. Se små film om at have venner. Skovkanten vil afslutte projektet med fælles forældrekaffe for begge grupper d. 11. okt. Her vil vi vise, hvad vi har lavet og arbejdet med i projektet og byde forældre og søskende på kaffe og snaks. Tegn: Når vi fortæller, hvem der er deres nye gå-ven, eller hvem de er i gruppe med, er der flere børn der griner og siger, at nu får de en ny ven. Man kan se de er glade. Vi kunne se, at børnene blev mere og mere fortrolige med de lege de lærte, og flere og flere var modige i legene, også selv om Rævene var med ( de store ) Børnene var meget optagede af både pizzalavning og maleriet, og vi oplevede også, at børnene hyggede sig meget i deres venskabsgrupper. Børnene glædede sig rigtig meget til forældrekaffe, hvor de skulle vise, hvad de havde lavet og synge venskabssangen for far og mor. Ift. hulebyggeriet var selve bygningen af hulen det mest interessante, efterfølgende er det ikke vores opfattelse, at de har leget meget i den. Nye legerelationer på tværs af alder er blevet dannet. Vi har fået en del tilbagemeldinger fra forældre, som også på hjemmefronten har hørt om- og oplevet de børnerelationer Vi har set de ældste børns omsorg for at få de yngste med Lege udvikles og interesser og udfordringer vækkes

5 Oplevet børnenes bedre indsigt og forståelse for hinandens forskelligheder Sproget overfor hinanden i uglegruppen er blevet mere positivt. De ældste børn er blevet bedre til at kommunikere med hinanden, når de skal samarbejde og gå på kompromis. Børnene jublede, da de fik at vide, at de skulle lave opgaver, det ville de gerne. På spørgsmålet: hvor kan man finde en ven? var et af svarene: I børnehaven. Evaluering: Bjørnestuen: Før projektets start talte vi med børnene om: Hvad vil det sige at være gode venner? - hvor finder man en god ven? hvad kan man bruge en ven til m.m. Børnene vidste allerede meget om det på forhånd. De vidste at det at være gode venner betyder, at man var søde ved hinanden, og at man kunne finde en god ven i børnehaven, - og venner kan man lege med alt dette vidste børnene godt i forvejen. I praksis kunne det godt nogle gange være lidt svært at efterleve. Når vi har holdt bamsemøder og brugt samtalekortene, har vi talt om barnet på billedet er sur ked af det eller andet? Vi har talt om, at det er vigtigt at se, hvordan de andre børn har det, hvis man gerne vil være en god bamseven. Det er vigtigt at se på og lytte til hinanden. Vi hører også børnene sige det til hinanden, når de leger: nu er du ikke en god bamseven. Bjørnene er glade for at holde rundkreds og være med til det, der foregår. Derimod kan det være en udfordring for dem at vente på tur. Derfor øver vi det fortsat. Det er vigtigt at lære ift. de sociale spilleregler, at alle har lov til at prøve, og af og til er det sidemandens tur først. Ift. de sociale spilleregler skal børnene lære og øve, at vi skiftes til at få tur, ellers er det ikke sjovt for alle at være med. Vi er ikke kommet helt i mål endnu, det er noget børnene skal arbejde med hele livet det at være sociale overfor andre. Men vi har arbejdet med det nu og her og har vist for børnene, hvordan man er en god ven og nogle måder på, hvordan man kan løse konflikter selv. Rævestuen: Vi har arbejdet meget med at lære børnene at se på de andre børns ansigtsudtryk ( og vise egne følelser i spejlet ) og prøve at aflæse, hvordan det andet barn har det. Vi har i den forbindelse talt om følelser. En del børn blevet opmærksomme på, at deres egne handlinger gør noget ved deres venner. For nogle har det været en øjenåbner, som de skal arbejde videre med fremover.

6 Vi har også set børnene blive bedre til at udtrykke, hvad det gør ved dem, hvis de ikke må være med i en leg eller de bliver drillet. Stadig er det noget, mange børn skal have hjælpe til at klare. På turen til Spinderihallerne så vi, hvordan børnene formåede at samarbejde om at skiftes til at hjælpe hinanden og hejse hinanden op uden konflikter. På Troldebakken, hvor vi pressede æblesaft, var der enkelte børn som ind imellem glemte at lade de andre komme frem og se, men så blev de lige mindet om det. Der er stadig plads til forbedring hos flere børn. Vi har oplevet stille og tilbageholdende børn være rigtig glade for at lege Alle mine kyllinger kom hjem oppe i hallen. De har følt det som en tryg ramme at deltage i, at der er faste regler, som alle følger, og det ser ud til, at det har været en hjælp for dem. Vi har talt meget om, hvad det vil sige at være en god ven, og de fleste børn ved det, når spørger dem. Alligevel er der stor forskel på teori og praksis. Det allervigtigste i dette forløb har været at øve sig i praksis igen og igen. Vi har været meget opmærksomme på at anerkende, når det er lykkedes for børnene, så de ved, at de er på rette vej. Alle børn glædede sig meget til at få besøg af deres forældre til forældrekaffe, og de sang alle højt og fint. Næsten alle forældre deltog heldigvis. Tak for det. Det virkede som en god måde at afslutte projektet på. Spilloppen: I Abegruppen har det af og til været svært for nogle at holde koncentrationen og vente på tur, derfor har de ældste aber ofte været i en gruppe, når det handlede om at være i ro og lytte. Det har været lærerigt, at vi har lavet meget på tværs af grupperne, så de ældste kunne lære fra sig og gå i dialog med de yngste. Nogle relationer er blevet skabt og gamle er blevet udfordret, så vi har set nye sider af nogle børn. Den gode stol var svær at gennemføre hos de mindste ( Aberne), det blev meget gentagelser. Hos de ældste (Uglerne) var den gode stol derimod et hit. Barnet i stolen nød den positive opmærksomhed, det fik. Det var også udfordrende for de andre børn at skulle sige noget positivt om det enkelte barn. Lege/gå makker har været en succes. Børnene har erfaret, at nye venner giver nye og andre lege og også udfordringer, som både børn og voksne har lært af. Vi ser, at de selv opsøger de nye relationer i spontan leg. Vi oplever, at specielt de ældste børn er blevet bedre til at kommunikere med hinanden om at løse opgaver og nogle gange gå på kompromis. I forhold til regellege har det været udfordrende for nogle børn at skulle følge reglerne og ikke selv finde på dem. Generelt har børnene syntes, det har været sjovt og været gode til at lade andre bestemme.

7 Afslutningsvis for alle grupper kan vi sige, at med børn i alderen fra 3 år til næsten 6 år, så er det selvsagt meget forskelligt, hvad det enkelte barn har lært og fået ud af projektet. MEN det at udvikle sociale kompetencer og deltage i børnefællesskaber være en god ven selv og have en god ven det er en fortløbende proces og udvikling resten af livet. Så for nogle af børnene er det en start på den proces, mens det for andre har været nye og flere øvelser, oplevelser og erfaringer med at deltage og samarbejde uden nødvendigvis altid at få egne ønsker opfyldt og også klare det uden at blive utilfreds eller ked af det. Man lærer ud fra det udviklingsniveau man er på, så derfor er alle godt på vej..