ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE. Beretning og regnskab 2016/2017

Transkript

1 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE Beretning og regnskab 2016/2017

2 Indhold Forord til beretningen... 3 Beboerundersøgelse / effektivisering... 4 Boligpolitik... 6 Samarbejde med Gladsaxe Kommune... 8 Mission, visioner og værdier Renoveringssager og fremtidssikring Administrativ udvikling af serviceydelser Personaleforhold Bestyrelsen og udvalgene Selskabets regnskab 2016/ Resultatopgørelse for tiden 1. oktober 2016 til 30. september Balance pr. 30. september Noter Revisionspåtegning Nøgletal Redaktion: Jesper Loose Smith. Foto: Michael Ellehammer Fotografi. Layout: Grafia Design ApS. Tryk: KLS A/S.

3 FORORD For perioden 1. oktober september 2017 Det er vores håb, at illustrationerne bliver en del af læseoplevelsen af denne beretning. Forrige år valgte vi lidt skæve vinkler af vores bygninger for at give en utraditionel vinkel på et ellers traditionsrigt selskab. Sidste år valgte vi en lidt mere ret vinkel af vores bygninger. I år har vi valgt illustrationer, som både er rette og skæve, bl.a. for at illustrere, at vi er mangfoldige. Dette er også blevet bekræftet i vores beboerundersøgelse, da hele 84 procent har svaret, at de er tilfredse med den nuværende bolig generelt. Dette mener vi indikerer, at vi må være meget mangfoldige. Selvom vi er et traditionsrigt 73-årigt selskab, kan man se på os fra flere vinkler, både den rette og den skæve vinkel. At man både kan se ret og skævt på os, passer godt med, at vi løbende foretager fornyelse med respekt for det bestående. Vi håber, at dette ved læsning af beretningen vil skinne igennem. Beboerdemokratiet er et meget vigtigt omdrejningspunkt, for at vores beboere har et rigtig godt sted at bo. Beboerdemokratiets øverste politiske ledelse er Repræsentantskabet, og det er her, de aktive beboerdemokrater udstikker rammerne for boligselskabet. Så betydningen af, at der på Repræsentantskabsmødet deltager så mange aktive beboerdemokrater som muligt, kan næsten ikke beskrives. Repræsentantskabsmødets dagsorden dikteres af vedtægterne, der foreskriver, at bestyrelsen skal orientere om selskabets drift i det forløbne år. Det gør vi i vores beretning. Vi har i bestyrelsen altid anset det for vigtigt at følge udviklingen og begivenhederne tæt, hvilket vi gør ved at følge op på de enkelte sager, som vi behandler og drøfter på vores månedlige bestyrelsesmøder. Vi vil her i beretningen forsøge at fremdrage de væsentligste elementer, ligesom vi vil orientere om hovedlinjen i den boligpolitiske udvikling for vores sektor. I beretningen forsøger vi således både at se det ud fra et helikopterperspektiv med orientering om blandt andet boligpolitik og samarbejdet med Gladsaxe Kommune, men vi er også nede i maskinrummet i selskabet, med orientering om de interne opgaver. Den skriftlige beretning vil naturligvis blive fulgt op af en supplerende mundtlig beretning på Repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmødets dagsorden indeholder også valg til bestyrelsen og forskellige udvalg, så hvis du, som aktiv beboerdemokrat, vil have mere indflydelse på boligselskabet, så er det her, du bliver valgt til at deltage aktivt i dialogen og beslutningerne. Bestyrelsen håber, at denne beretning vil være et aktiv i den beboerdemokratiske proces i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Vi ønsker dig rigtig god læselyst, hvor du bl.a. kan få svar på: Hvor mange procent var tilfredse med deres bolig i beboerundersøgelsen? Hvor langt er vi i effektiviseringsprocessen? Hvordan gik det med lovforslagene fra ministeren? Hvad blev resultatet af boligskatteaftalen? Hvad var udbyttet af kommunalvalget? Hvordan har den almene boligsektor det i Gladsaxe Kommune? Hvad var udbyttet af Styringsdialogen med kommunen? Hvad er status på handlingsplanen for vores målsætninger? Hvor mange istandsættelsesarbejder har vi i gang? Hvor meget er henlæggelserne steget fra 2010 til 2017? Hvad er der af nyt omkring digitalisering? Hvad er det der med servicepakker? Hvad blev udbyttet helt konkret af afdelingsbestyrelseskonferencen? Hvordan gik det med alle Fritidsudvalgets arrangementer? Hvad blev resultatet i selskabet overskud eller underskud? Hvem fik tilskud fra dispositionsfonden? Hvordan er udviklingen i de forskellige nøgletal? Vi kunne blive ved, men alt dette og meget mere står på de efterfølgende sider. Rigtig god læselyst! Januar

4 Beboerundersøgelse / Effektivisering 4

5 Beboerundersøgelse Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har i 2017 fået foretaget den første beboerundersøgelse i mange år. Vi har længe ønsket at spørge vores beboere, hvad de synes om boligselskabet, og nu var anledningen der. I forbindelse med at vi har fået udarbejdet en effektiviseringspotentialerapport, skulle denne understøttes af en beboerundersøgelse. Alt dette har sin baggrund i, at alle almene boligselskaber i Danmark er i gang med at finde besparelser med det klare mål at få omkostningerne bragt ned. Det er en aftale, som er indgået mellem BL-Danmarks Almene Boliger og Folketinget. Inden vi gik i gang med at udmønte nogle af effektiviseringspotentialerne, ville vi meget gerne spørge beboerne om deres holdning. Derfor blev der uddelt et spørgeskema til alle beboerne i selskabet med 25 spørgsmål, hvor man kunne sætte kryds ud for fem muligheder lige fra meget tilfreds over til meget utilfreds. Undersøgelsen var delt op i tre hovedgrupper, som var Generelt videre til Service og til Medindflydelse og beboerdemokrati. Vi må sige, at beboerne tog undersøgelsen til sig, for der var en høj svarprocent på omkring 35. Dette giver et rigtig godt grundlag for de fremtidige beslutninger. Den samlede rapport gav klart udtryk for, at beboerne var tilfredse med deres bolig i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. 84 procent har svaret, at de enten var meget tilfredse (30 procent) eller tilfredse (54 procent) på spørgsmålet Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig generelt? Til et andet punkt i undersøgelsen sagde 80 procent af dem, som deltog i undersøgelsen, at det var meget vigtigt eller vigtigt for dem, at det er den samme ejendomsfunktionær / varmemester, der fysisk er til stede i afdelingen. Det fremgår også af undersøgelsen, at 86 procent enten var meget tilfredse (50 procent) eller tilfredse (36 procent) med servicen fra ejendomsfunktionærer / varmemesteren i afdelingen. Fire procent var utilfredse, og to procent var meget utilfredse. I boligselskabet er vi er utrolig glade for den høje svarprocent. En høj svarprocent giver et rigtig godt billede af, hvordan beboerne ser på boligselskabet og den service, der bliver ydet. Vi har endvidere fået værdifulde oplysninger om, hvad beboerne peger på som muligheder for ændringer og mulige besparelser. Man har kunnet læse meget mere om beboerundersøgelsen på vores hjemmeside, og i de Boligblade, som er udsendt i Effektivisering Med beboerundersøgelsen har boligselskabet fået et redskab, som kan være med til at udarbejde forslag, som kan være med til at opfylde den aftale, som BL-Danmarks Almene Boliger har indgået med regeringen om at finde besparelser for 1,5 milliarder kroner frem til For Arbejdernes Boligselskab drejer det sig om omkring 12,5 millioner kroner, en besparelse som også vil slå igennem i huslejen. Det skal sættes over for boligselskabets værdier, som er fornyende, ansvarlige og troværdige. Kort fortalt gennemføres projektet gennem en tæt involverende proces med interviews med beboerdemokrater, ledende medarbejdere og ansatte. Projektet har fokus på det mest værdiskabende og på de løsninger, som umiddelbart er lettest at gennemføre. Vi er i gang med at fremtidssikre vores boligselskab. Samtidig er det vigtigt at huske, at vi er et selskab, som værner både om vores beboere og medarbejdere. Eventuelle ændringer vil ske ud fra holdningen fornyelse med respekt for det bestående, og der arbejdes ud fra to udsagn: Pas på huslejen og Bevar min arbejdsplads. Arbejdet med at finde besparelser er igangsat, der er nedsat arbejdsgrupper, som skal se på optimering af arbejdsplanerne i afdelingerne og mulighed for mere effektive indkøb. Vi mener dog, at der allerede er taget hul på opgaven med at finde besparelser. Det afspejles blandt andet i, at to tredjedele af afdelingerne i boligselskabet ikke har sat huslejen op i oktober 2017, hvilket vi ser som et tegn på rettidig omhu. 5

6 Boligpolitik Ministerium og lovforslag Som vi skrev i sidste årsberetning, kom der i november 2016 ny regering igen, og Boligministeriet flyttede endnu engang ministerium med ny minister Ole Birk Olesen. I den almene boligsektor har vi snart vænnet os til det, og vi tilpasser os for at få det bedste ud af det. Her har vi heldigvis BL Danmarks Almene Boliger til at passe på os. De ved lige præcis, hvad der skal gøres for at varetage de landspolitiske interesser. Nu er der så gået et år med nyt ministerium og ny minister, og hvordan er det så gået? Forventningen var, at efteråret 2017 skulle gå med et politisk eftersyn af boligforliget fra Sådan blev det ikke. I stedet har det fyldt en masse i BL's politiske virke at arbejde imod statslån til erstatning for realkreditlån, og imod at kommunerne skulle have anvisningsret til alle almene boliger samt imod at forhøje kommunernes andel af grundkapital til nybyggeri. Heldigvis lykkedes det hele. Alle tre forslag fra ministeren kom meget overraskende for os alle. Der har også været flere andre udmeldinger fra ministeren. For os indikerer det, at ministeren ikke har de helt store tanker om den almene boligsektor, men som nævnt så har vi heldigvis BL til at passe på os. Statslån til finansiering af nybyggeri og renoveringer blev heldigvis ikke til noget, men blev til statsgaranterede realkreditlån, som BL og Finans- Danmark anbefalede. Modellen går kort fortalt ud på, at staten garanterer den almene sektors lån til nybyggeri og renoveringer, og dermed kommer renten på disse lån til at falde. Det betyder, at statens udgifter til ydelsesstøtte reduceres, og det samme gælder for Landsbyggefondens udgifter til ydelsesstøtte på renoveringer. Kommunerne skulle have anvisningsret til alle almene boliger, og det blev heldigvis heller ikke til noget. Som bekendt har kommunerne i dag anvisning til hver fjerde almene bolig, der bliver ledig, med mindre de selv har aftalt andet med boligorganisationerne. Det nye forslag var, at alle ledige boliger skulle ind på kommunens bord. Da lovforslaget så blev behandlet i Folketinget, blev det modtaget meget kritisk. Boligordførerne ville høre, hvad meningen var med et forslag, som ingen af de berørte parter tilsyneladende syntes var en god ide. Herefter trak ministeren lovforslaget. Forhøjelse af kommunernes andel af grundkapital til nybyggeri blev som det sidste heller ikke til noget. Finansministeriet lagde op til, at grundkapitalen for såkaldte billige almene boliger skulle stige til 20 procent, og for almindelige almene boliger skulle den stige til 24 procent, hvor den i dag for alle er 10 procent. Var det blevet gennemført, ville det reelt have sat alment nybyggeri i stå. Boligskatteaftalen med en tryghedsgaranti Noget, der heldigvis blev til noget og blev vedtaget, var boligskatteaftalen med en tryghedsgaranti for lejerne i den almene sektor. Regeringen fremlagde i efteråret 2016 et forslag til en markant omlægning af boligbeskatningen. Oplægget bar titlen Tryghed for boligejerne, og det havde primært fokus på at sikre boligejerne mod stigende boligskatter som følge af de to markante justeringer af boligbeskatningen, som aftalen lægger op til. Dels et nyt ejendomsvurderingssystem, dels en udfasning af (bolig)skattestoppet, som har været gældende siden Til gengæld havde oplægget ikke meget fokus på at skabe samme tryghed for lejeboligsektoren, til trods for at lejerne også betaler ejendomsskatter, og at lejeboligsektorens beboere i modsætning til ejerboligmarkedet primært tilhører lavindkomstgrupperne. 6

7 BL påpegede igennem det langstrakte forhandlingsforløb om skævheden i boligskatterne og fremlagde flere alternative løsningsmodeller. I begyndelsen af maj blev der efter flere måneders intense og dramatiske forhandlinger indgået et forlig. Forliget var meget tilfredsstillende set med den almene sektors øjne, fordi det skaber den tryghed for almene lejere, som BL har efterlyst. For det første er der som sagt skabt tryghed om udviklingen i den almene sektors ejendomsskatter, således at disse tilsvarende den private ejerboligsektor samlet set holdes nogenlunde i ro frem imod For det andet vil lejerne i den almene sektor samlet set tilsvarende de private boligejere opleve et markant fald i grundskylden i 2021 sammenlignet med de gældende regler. For det tredje skal forligspartierne mødes igen, når det system for erhvervsskatter hvorunder hører også den almene sektor er endelig udviklet i 2019 for at sikre, at huslejeudviklingen for alle almene lejere er rimelig. I skatteaftalen er der således indarbejdet de afgørende tryghedsgarantier, som vi netop efterlyste, da skatteforhandlingerne tog de første skridt allerede tilbage i oktober Kommunalvalg og lokalinteressevaretagelse Kommunalvalget er lokalt, men i valgkampen blev den almene boligsektor på landsplan omtalt fortrinsvis positivt. BL havde før kommunalvalget planlagt at arbejde med lokalinteressevaretagelse, for kommunalvalget er en fantastisk mulighed for at få sat på dagsordenen, hvad de almene boliger bidrager med. BL havde lavet en folder for hver af de 98 kommuner med fakta om, hvad de almene boligorganisationer bidrager med netop der. Indkøb, boligsocialt arbejde, beskæftigelse, nybyggeri og meget andet. Dette arbejde har bådet frugt, det er længe siden, at boligpolitik og de almene boliger har fyldt så meget i kommunalvalget, og med som nævnt en fortrinsvis positivt omtale. Meget af det var lokale forhold, hvor de kommende byrådspolitikkere fik øjnene op for den almene boligsektors potentiale. Det der fik mest presseomtale, var de almene boliger i de store byer, og deres mulighed for at udvikle de blandede byer, som alle jo er enige om, er det bedste for fremtiden. Dette kan ske blandt andet at anvende den nye planlovs bestemmelser om 25 procent almene boliger i nye lokalplansområder. Statsministerens nytårstale Ikke nok med at den almene boligsektor har været nævnt meget i samfundsdebatten omkring ovennævnte lovforslag og kommunalvalget, var vi også en meget stor del af statsministerens nytårstale. Han talte om parallelsamfund og de udsatte boligområder, som fortrinsvis er almene boligområder. Retorikken var sine steder ganske kontant, men det ændrer dog ikke ved det faktum, at statsministeren satte fokus på et meget vigtigt emne, som BL har beskæftiget sig med i årevis og med ganske gode resultater. Det er værd at hæfte sig ved, at regeringen går efter målrettede redskaber, som kun rammer parallelsamfundet og ikke alle de, som bor i almene boliger. Denne udmelding fra statsministeren vil blive fulgt op af forskellige tiltag, og vi er sikre på, at Landsbyggefondens renoveringsramme også vil bliver inddraget som mulig finansiering. Og her kommer vi så tilbage til det vi forventede, at efteråret 2017 skulle gå med et politisk eftersyn af boligforliget fra 2014, nu kommer det nok i foråret 2018, hvor Landsbyggefonden nok skal være med til at finansiere nogle af de forskellige tiltag. Som BL s formand spåede allerede på BL s ekstraordinære repræsentantskabsmøde i december 2017, bliver der fortsat politisk travlhed. 7

8 Samarbejde med Gladsaxe Kommune Vi kan ikke sige det for tit samarbejdet med Gladsaxe Kommune er rigtig godt, og som formanden ynder at sige, Vi er rigtig glade for, at vi er beliggende i Gladsaxe Kommune. At borgmestrene i kommunen samtidig er almene beboere gør, at der er forståelse for den almene sektor på øverste lag i det kommunalpolitiske system, og dette kan vi også mærke. I sidste års beretning skrev vi en del om kommunens arbejde med kortlægning af de almene boliger i kommunen, samarbejde om nybyggeri og renovering af almene boliger og modtagelse og boliganvisning af flygtninge. Dette har kommunen enten fået implementeret eller arbejdet videre med, så på disse områder er der ikke så meget nyt. I forbindelse med kommunalvalget har der blandt boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune været en dialog, om der skulle arbejdes med lokalinteressevaretagelse omkring den almene sektor. Men der var enighed blandt boligorganisationerne om, at den almene sektor har gode forhold i Gladsaxe Kommune. I mange andre kommuner har de ikke en boligpolitik, det har vi i Gladsaxe hvis de har, så står der sjældent noget om almene boliger, det gør der i Gladsaxe hvis der gør, så er der sjældent afsat kommunaløkonomi til nybyggeri og renoveringer, det er der i Gladsaxe. Så jo den almene sektor har gode forhold i Gladsaxe Kommune, hvilket vi også mener bidrager til en blandet by, som gør Gladsaxe Kommune til et attraktivt sted at bo. Styringsdialog Et af de gode samarbejdsfora er Styringsdialogen med det årlige Styringsdialogmøde. Vi har nogle faste rammer for emner, som vi kan tage op med kommunen, samt at de aftaler, som er indgået på Styringsdialogmødet, bliver ført ud i livet. Styringsdialogmødet med Gladsaxe Kommune blev afholdt i juni måned Her var der en dialog med baggrund i dokumentationspakken, som boligselskabet havde fremsendt. Her kan bl.a. nævnes følgende punkter: Sammenhæng med kommunens strategi om bydele i social balance Gennemgang af forhold vedrørende boligorganisationen og afdelingerne Kortlægning og fremtidssikring af almene boliger Socialt velfungerende afdelinger Boliger til flygtninge Muligt nybyggeri Renovationsordning Indskudslån renten (det kan oplyses at kommunen i december 2017 har vedtaget, at kommunen selv er udlåner med en meget lavere rente) Vi har også det årlige fællesmøde med repræsentanter fra alle boligorganisationer i kommunen, byrådsmedlemmer og embedsmænd, hvor der er ved at blive udviklet en mere dialogbaseret mødeform. 8

9 Efter denne dialog blev der udarbejdet et aftaledokument med følgende punkter: Fortsættelse af samarbejdet om fremtidssikring af boligorganisationens afdelinger Dialog om mulighederne for nybyggeri og for- tætning i eksisterende afdelinger med fokus på bæredygtighed for byggeriet Forskønnelse og optimering af fællesarealerne omkring Høje Gladsaxe Samarbejde om boligsocial balance i Mørkhøj Fortsættelse af samarbejdet om boligsocial an- visning, med fokus på at sikre boliger til flygtninge, og herunder muligheden for at etablere bofællesskaber Dialogen er anført i et referat fra mødet og aftalerne i et aftaledokument. Begge disse dokumenter kan findes på Gladsaxe Kommunes hjemmeside, men også på vores hjemmeside ( under punktet Om os - Udgivelser. 9

10 Mission, Visioner og Værdier Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG) har siden efteråret 2013 arbejdet med Mission, Visioner og Værdier. Dette blev udmøntet i strategi- og handlingsplan, som der løbende er arbejdet med. Status på handlingsplanens punkter hvor de fleste punkter er afsluttet, og de resterende der helt naturligt arbejdes løbende med er følgende: Fremtidssikrede og attraktive boliger Målsætning Boligerne i ABG s afdelinger skal til stadighed, for såvel nuværende som kommende beboere, fremstå som attraktive boliger med en indretning og udstyr, der lever op til tidens krav og til en attraktiv pris. Screening af boligafdelingerne og beskrivelse af forslag til renoveringer og moderniseringer Er gennemført og prioriteringsliste er revideret i forbindelse med vedtagelsen af Skoleparken 1. Handlingsplan for gennemførelse af renoveringer og moderniseringer af boligafdelingerne Status på helhedsplaner og støttede arbejder samt oversigt over prioritering af midler fra dispositionsfonden er taget til efterretning i Organisationsbestyrelsen. Handlingsplanen betragtes hermed som færdigbehandlet, og sagerne videreføres som enkeltsager. Beboersammensætning og det sociale liv i boligafdelingerne Målsætning Der skal i alle ABG s boligafdelinger fastholdes/opnås en balanceret beboersammensætning, der kan bidrage til at sikre boligafdelinger, der er socialt velfungerende, bidrager til at styrke de sociale fællesskaber og er velfungerende økonomisk og driftsmæssigt. Handlingsplan for beboersammensætning og det sociale liv i boligafdelingerne Beboerundersøgelsen er gennemført, og der blev medtaget en række spørgsmål vedrørende beboerdemokratiet og deltagelse i beboeraktiviteter mv. Beboersammensætningen indgår i den sammenhæng, og handlingsplanen betragtes nu som forankret i de handlingsplaner, der indgår i "Fremtidssikring af beboerdemokratiet" samt i beboeraktiviteter. På den baggrund betragtes punktet som afsluttet/videreført i andre projekter. Fremtidssikring af beboerdemokratiet Målsætning Der skal i såvel ABG s organisation som i boligafdelingerne være et velfungerende og repræsentativt beboerdemokrati. Beboerdemokrati sikrer, at det er attraktivt at bo i ABG og bidrager til at sikre attraktive boliger og boligmiljøer. Handlingsplan for fremtidssikring af beboerdemokratiet Gennemførelse af handlingsplan "Fra 80 til 20 Fremtidssikring af beboerdemokratiet". Der er i 2017 udsendt to brochurer om beboerdemokrati og fællesskabet. Handlingsplanen er også blevet godkendt, og som led i det videre arbejde har Kredsudvalget og beboerdemokratiet arbejdet videre hermed herunder på bl.a. afdelingsbestyrelseskonferencen. Opsamlingen herfra indeholder forslag til en række tiltag, som Kredsudvalget har tilsluttet sig, og vil arbejde videre med i Den fremtidige drift Målsætning Driften i AB Gladsaxes boligafdelinger skal til enhver tid ske på en sådan måde, at afdelingerne fremstår attraktive, velvedligeholdte og med et serviceniveau, der svarer til beboernes behov. Der skal samtidig sikres en stabil og konkurrencedygtig huslejeudvikling. Driften i boligorganisationen skal understøtte såvel målsætningen for afdelingernes drift som ABG s øvrige målsætninger. Rammerne for samarbejde i boligafdelingen mellem beboerdemokratiet og administrationen Der er udarbejdet pjece og årshjul, der beskriver dette. 10

11 Tilfredshed i boligafdelingerne med driften / Gennemførelse af analyser af den nuværende drift og administration Der er gennemført en større beboerundersøgelse om bl.a. driften samt en analyse haraf. Der er efterfølgende iværksat arbejde med udarbejdelse af handlingsplan for udarbejdelse af service-/plejeplaner. Handlingsplan for den fremtidige drift og administration Som led i opfølgningen på beboerundersøgelsen og driftsanalysen er der ud over arbejdet med handlingsplan for service-/plejeplaner iværksat udarbejdelse af handlingsplan for indkøb. I forbindelse med de nye dokumentationspakker til styringsdialogen med kommunerne sker der yderligere afdækning og benchmarking af driftsmæssige forhold. Med udgangspunkt heri vil administrationen i 2018 udarbejde forslag til en målsætning og handlingsplan. Kommunikation med nuværende og kommende beboere og omverdenen i øvrigt Målsætning ABG s kommunikation skal være kompetent, præcis og med respekt for modtagerne. Kommunikationen målrettes de forskellige modtagergrupper og skal bidrage til at styrke ABG s omdømme og kendskabet til boligorganisationen. Strategi og handlingsplan for kommunikation med nuværende og kommende beboere og omverdenen i øvrigt Der er i administrationen udarbejdet forslag til en strategi og handlingsplan herunder om emner som kommunikationsstrategi, hjemmeside, sociale medier, intranet og BoligBladet. Herudover indgår kommunikationen bl.a. i tiltagene i forbindelse med "Fra 80 til 20 Fremtidssikring af beboerdemokratiet. Digitalisering af service og arbejdsprocesser Målsætning ABG vil anvende digitale løsninger til at sikre bedre kvalitet og effektiv drift. De digitale løsninger skal bidrage til at skabe øget værdi for nuværende og kommende beboere. Handlingsplan for digitalisering af service og arbejdsprocesser Der er i administrationen udarbejdet forslag til strategi og handlingsplan herunder om intranet, digitalt varmemesterkontor, digital administration og beboerservice. Denne forventes viderebearbejdet, når tiltag i forlængelse af beboerundersøgelsen og driftsanalysen er fastlagt. Personaleudvikling Målsætning ABG s medarbejdere skal være kompetente, helhedstænkende, serviceorienterede, fleksible og udviklingsorienterede for aktivt at kunne bidrage til at forfølge boligorganisationens vision, mål og strategier. Rekrutteringsstrategi for rekruttering af fremtidige medarbejdere / Strategi for kompetenceudvikling af medarbejderne Der er i administrationen udarbejdet forslag til en strategi og handlingsplan som forventes viderebearbejdet, når tiltag i forlængelse af beboerundersøgelsen og driftsanalysen er fastlagt. Som det fremgår af ovenstående status, er de fleste punkter afsluttet, og de resterende bliver der helt naturligt arbejdet med som en del af den løbende boligadministration. Organisationsbestyrelsen har besluttet, at arbejdet med handlingsplanen fra efteråret 2013 afsluttes, og at der udarbejdes en ny handlingsplan i forbindelse med afklaringen omkring effektivisering. Husk Vores Værdier Vi er Fornyende - Vi har altid fokus på at udvikle os selv og vores virksomhed. Vi er Ansvarlige - Vi handler i tide og vedstår os vore handlinger. Vi er Troværdige - Vi gør, hvad vi siger og siger hvad vi gør. 11

12 Renoveringssager og fremtidssikring Vi i Organisationsbestyrelsen synes, at det går rigtig godt med vedligeholdelsen af boligafdelingerne i selskabet. En blanding af at vi har godt styr på planlægningen, og at vi ikke slår et større brød op, end der er nødvendigt. Vi mener, at vi bare gør som almenboligloven foreskriver, med god planlægning, så hovedparten af vedligeholdelsen dækkes af opsparede henlæggelser. Dette understøttes også af alle de mange vedligeholdelses- og renoveringsarbejder, der i årets løb er indledt og/eller fuldført: 12

13 * Mølleparken 1 udskiftning af døre til boligerne i kældrene * Mølleparken 1 etablering af nyt affaldssystem med nedgravede beholdere * Højgårdsparken udskiftning af nye døre til trappeopgang * Stengårdsparken LAR-projekt i Kornmarken * Stengårdsparken efterisolering af lofter, facader & rør * Stengårdsparken udskiftning af skotrender * Hyrdeparken ny asfaltbelægning i hele afdelingen * Pileparken 1 udskiftning af radiatoranlæg til 2-strengs system * Pileparken 2 projektering af elevator/trappetårn til tagetagerne * Tinghøjparken nye sikkerhedsdøre til lejemål * Pileparken 3 terrænarbejder i skel til Pileparken 2 og P-plads * Pileparken 4 etablering af ekstra P-pladser * Stationsparken 1 nyt betalingsvaskeri * Stationsparken 1 ny legeplads * Lykkeparken nye sikkerhedsdøre til lejemål * Kongshvileparken nedtagning af skorstene * Kongshvileparken udskiftning af tagvinduer * Kildeparken 1 udskiftning af døre * Kildeparken 3 helhedsplan * Pileparken 6 etablering af garage * Pileparken 6 projektering og fundraising vedr. fordampning af regnvand * Torveparken projektering sidste etape af rør under gulv i 1-plans huse * Mølleparken 2 udskiftning af belysning til LED i opgange, kældre og udendørs * Mølleparken 2 udvendig isolering af gavle på alle bygninger med iso-klink * Pileparken 7 renovering af de grønne områder * Pileparken 7 ny asfalt på P-pladser og veje * Pileparken 7 maling af opgange og affaldsskure * Pileparken 7 registreringer til brug til helhedsplan * Egeparken 1 helhedsplan * Egeparken 2 helhedsplan * Lyngparken 1 renovering af kloakker * Vadgårdsparken renovering af 84 stk. dobbelte skure * Kiplingeparken udskiftning af varmecentral og ombygning til fjernvarme * Kagsåvej ombygning af nr.105 nyt badeværelse og køkken * Kiplingsgården projektering af fjernvarme * Moseparken projektering af nye badeværelser igangsat * Skoleparken 2 helhedsplan * Buddinge Mølle helhedsplan * Stengården udbedring af byggeskader 13

14 Ud over ovennævnte skal der også medtages alle de kollektive råderetsarbejder, der løbende bliver udført i næsten alle vores afdelinger, som er over 20 år gamle. Køkkenrenoveringer er der i næsten alle afdelingerne, og i mange af dem sker det også ved fraflytning. Der er også en del afdelinger med badeværelsesrenoveringer og nogle få afdelinger med udestuer, overdækket terrasse, pergola og carport. Vedligeholdelse / finansiering At vi løbende udfører så mange vedligeholdelsesog renoveringsarbejder bliver også hjulpet på vej af, at vi for det meste har opsparet henlæggelser til finansiering heraf. En af grundende er, at i 2011 fik langtidsbudgetterne i selskabets boligafdelinger en ordentlig redigering ved, at alle forventelige aktiviteter inden for en 20-årig horisont blev opdateret og kapitaliseret. Det gav et realistisk billede af den fremtidige og planlagte drift, og det blev så pejlemærket til at justere henlæggelserne for de fleste boligafdelingers vedkommende opad. Dette understøttes af, at henlæggelserne i 2010 var på 40 mio. kr. og i 2017 er på 70 mio. kr., altså en stigning på 75 procent. Resultatet er, at vi i de senere år har kunnet præsentere driftsbudgetter, der er godt forberedt til fremtidens udfordringer. Dette gør, at selv større vedligeholdelsesarbejder og fremtidssikring af boliger er almindelig rutine, og det afspejler sig også i den store aktivitet og travlhed, der er vedrørende drift i boligafdelingerne. I 2014 udførte Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe en screening af boligafdelingerne for at få et overblik over, hvordan boligselskabets økonomiske ressourcer skulle lægges i fremtidssikringen af vores boliger. I screeningen blev det synliggjort, hvilke boligafdelinger der vil få behov for ekstraordinær hjælp fra f.eks. Landsbyggefonden, og hvilke boligafdelinger, der selv kunne finansiere vedligehold, bistået af støtte fra selskabet i form af trækningsret. Skellet går tydeligt ved, om en boligafdeling betaler A- og G-indskud til trækningsret og derved har en medfødt fordel til budgetlægning med lavere nettokapitaludgifter. Senere byggede boligafdelinger er udfordrede ved høje nettokapitaludgifter og derved et mindre råderum til vedligehold, når huslejen så samtidig skal holdes på et konkurrencedygtigt niveau. Det er for disse senere byggede boligafdelinger, at boligselskabet har valgt, at prioritere midler fra bl.a. dispositionsfonden; og er det ikke tilstrækkeligt, undersøges muligheden om tildeling af driftsstøtte eller renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden. For tiden har vi ansøgninger i Landsbyggefonden for følgende boligafdelinger: Skoleparken 1 Moseparken Skoleparken 2 Pileparken 7 Egeparken 1 Egeparken 2 Kiplingsgården Buddinge Mølle Kildeparken 3 skema A tilsagn skema A tilsagn besigtigelse fra Landsbyggefonden besigtigelse fra Landsbyggefonden besigtigelse fra Landsbyggefonden besigtigelse fra Landsbyggefonden ansøgning under udarbejdelse ansøgning under udarbejdelse ansøgning under udarbejdelse Landsbyggefonden yder renoveringsstøtte i forbindelse med byggeskader (uhensigtsmæssig byggeskik), tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger samt beboermiljø i boligområdet. Derudover kan Landsbyggefonden yde driftsstøtte til boligafdelinger, hvor en nødvendig indsats vil medføre en for høj husleje i forhold til markedsvilkårene. De to ordninger kan kombineres. 14

15 Vores store renoveringssag i Skoleparken 1 vil de næste godt 30 år forbruge den største del af selskabets dispositionsfond, og fremtidige boligafdelinger i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe med behov for støtte fra de almene fonde vil blive prøvet i Landsbyggefonden. Skoleparken 1 For Skoleparken 1 blev driftsåret 2016/17 et år, hvor vi nåede flere milepæle. Beboerne godkendte i oktober 2016 omfanget af renoveringssagen for de eksisterende boliger med de tilhørende rammer for Skema A for renoveringssagen. Skema A tilsagnet for renoveringen af de eksisterende boliger kom i december I samme periode har man i kommunen behandlet lokalplan for renoveringssagen samt for de 36 nye boliger. Disse lokalplaner faldt endelig på plads ultimo 2017, og i december 2017 godkendte såvel Gladsaxe Kommune som Landsbyggefonden Skema A for den samlede sag i Skoleparken 1. Antenneanlæg I sommeren 2016 indtrådte ny lovgivning for andelsboliger og den almene sektor, så beboerne i fremtiden ville kunne fravælge tv-pakker fra de fælles antenneanlæg. Det krævede ombygninger eller tilpasninger af vores antenneanlæg, og valget faldt på et fortsat samarbejde med YouSee, idet de tilbød omkostningsfri ombygning af alle anlæggene mod en bindingsperiode samt foreningsfordele for beboerne på tv-pakker, boks, internet samt mobiltelefoni. Den enkelte beboer kunne dog vælge det hele fra, så det var alt i alt en rigtig god aftale. Frister for at beboerne skulle have mulighed for at fravælge var jf. lovgivningen 1. oktober 2017 for stikledningsanlæg, og for sløjfeanlæg var fristen 1. januar Dette er blevet overholdt i alle vores afdelinger på nær to afdelinger. I efteråret 2017 blev fem entreprenørselskaber prækvalificeret til at give tilbud i den samlede sag i hovedentreprise, og i december 2017 indløb tilbuddene som udgangspunkt for de endelige forhandlinger i januar og februar

16 Administrativ udvikling af serviceydelser Udvikling og optimering af vores serviceydelser er noget, vi til stadighed arbejder med. Det fremgår også af vores målsætninger, hvor der især er fokus på digitalisering, som hovedsageligt er møntet på servicen over for den enkelte beboer. Når vi taler om administrativ udvikling af serviceydelser, så arbejdes der også løbende på disse omkring beboerdemokratiet / fællesskabet. Her er afdelingsmødet noget af det vigtigste. Indførelsen af det beboervenlige budget har været meget vigtig, og vi har en helt klar opfattelse af, at det har forbedret beboernes mulighed for indflydelse på deres bo-situation. Digitalisering / Hjemmeside Der arbejdes løbende med udviklingen af vores hjemmeside til brug for digital kommunikation mellem os og beboerne/beboerdemokraterne. Dette foregår via Min Side hvor der alt efter hvad man er, kan ske en digital udveksling. Min Side for beboerne har nu fungeret et par år, og det virker som om, beboerne har taget den til sig, da vi kan se, at der er et øget brug af siden. Men vi har også den oplevelse, at beboerne meget gerne vil have personlig betjening dette gælder både på varmemesterkontorerne og i administrationen, hvilket vi fortsat prioriterer meget højt, men vi stiller også muligheden for digital kommunikation, for dem som hellere vil bruge det. Her er vi også ved at udvikle, således at det også vil være muligt at se egne lejerdokumenter. Min Side for afdelingsbestyrelserne er efter nogle tilrettelser ved at være godt kørende. Dette gælder især digital kommunikation omkring afdelingsbestyrelsesmøderne, som nu er mulige at gennemføre digitalt, og som en sidegevinst bliver det endelige referat fra afdelingsbestyrelsesmødet lagt på den enkelte afdelings hjemmeside, så alle beboerne og andre interesserede kan se, hvad afdelingsbestyrelserne arbejder med. Her er vi også ved at 16

17 udvikle, således at det bliver muligt at lægge særskilt beboerinformation direkte på den enkelte afdelings hjemmeside, og for afdelingsbestyrelserne i selskabet vil der være et forum for udveksling af informationer. Omkring digitalisering ved vi, at BL Danmarks Almene Boliger arbejder på, at boligorganisationerne kan benytte sig af Digital Post den samme ordning som gælder for det offentlige. Dette er dog ikke muligt nu, men det vil det blive i fremtiden, således at alt digital kommunikation kommer til at foregå via Digital Post. De gældende regler giver dog mulighed for en vis digital kommunikation i lejeforholdet uden at anvende Digital Post. I selskabet er der en del digital kommunikation især på boligsøgningsområdet, men indførsel af fuld digital kommunikation afventer dog løsningen via Digital Post. Udvikling af servicepakker Aftalen, som BL-Danmarks Almene Boliger har indgået med regeringen om at finde besparelser, kan betegnes som effektiviseringer. Aftalen indeholder også nogle ændringer i styringsværktøjerne, som bliver mere benchmarkings baseret. Man kan overordnet sige, at vi kommer til at gå fra en mere foreningsbaseret ledelse til en mere forretningsbaseret ledelse. I den forbindelse skal vi have indført et nyt aftalegrundlag med de enkelte afdelinger. Vi skal have udviklet servicepakker, der indeholder de ydelser, som det er aftalt, at den enkelte afdeling skal have udført, og som den betaler for. Disse servicepakker gælder hovedsageligt for driften, men de skal også være gældende for administration. Arbejdet med servicepakkerne for driften er igangsat i forbindelse med arbejdet med effektivisering, hvor arbejdet i arbejdsgruppen omkring arbejdsplaner vil munde ud i oversigter over arbejdsopgaver i de enkelte afdelinger, som vil kunne danne grundlag for udarbejdelse af servicepakkerne for driften. 17

18 Personaleforhold Selskabets vigtigste ressource er medarbejdere, og da vi løbende ønsker at udvikle selskabet, gælder denne udvikling også for medarbejderstaben. Dette er der overordnet blevet arbejdet med i målsætningerne, hvor målsætningen for personaleudvikling er, at ABG s medarbejdere skal være kompetente, helhedstænkende, serviceorienterede, fleksible og udviklingsorienterede for aktivt at kunne bidrage til at forfølge boligorganisationens vision, mål og strategier. Målsætningen er der blevet arbejdet med i rekrutteringsstrategi for rekruttering af fremtidige medarbejdere samt for strategi for kompetenceudvikling af medarbejderne. Status på dette arbejde er, at der i administrationen er udarbejdet forslag til en strategi og handlingsplan som forventes viderebearbejdet, når tiltag i forlængelse af beboerundersøgelsen og driftsanalysen er fastlagt. Medarbejderne har også været inddraget i hele processen omkring effektivisering. På medarbejderseminaret i marts 2017 drøftede medarbejderne på tværs af faggrupper i afdelingerne og i administrationen, hvordan de kunne medvirke ved effektiviseringen på baggrund af beboerundersøgelsen. Også hvad en effektivisering ville betyde for medarbejderne, afdelingsbestyrelserne, Organisationsbestyrelsen og beboerne indgik i debatten. Hvordan ser vi (som medarbejdere) selv på boligselskabet, lød et debatoplæg på medarbejderseminaret, hvor der også var øvelser for at fokusere på de stærke og svage sider. Og svarene på spørgsmålet fra grupperne var samstemmende: Godt sammenhold, Fællesskab/team, Tro på fremtiden, Samme mål. Øvelsen om at fokusere pegede klart på, at vi springer ud i det sammen og holder fast i hinanden Effektivisering og besparelser arbejder medarbejderne løbende med. Det afspejles blandt andet i, at to tredjedele af afdelingerne i boligselskabet ikke har sat huslejen op i oktober 2017, og det ser vi som et tegn på, at medarbejderne har arbejdet hermed. Vi bakker op om medarbejdernes deltagelse i effektiviseringsprocessen, og vi tilslutter os også udfaldet af medarbejderseminaret, som var Tro på fremtiden. Hertil vi vil også nævne, at eventuelle ændringer vil ske ud fra holdningen fornyelse med respekt for det bestående, og der arbejdes ud fra to udsagn: Pas på huslejen og Bevar min arbejdsplads. Der er et rigtig godt samarbejdsklima i selskabet, hvilket blev bekræftet af dette års meget positive arbejdspladsvurdering (APV) under delen med psykosociale medarbejderforhold. Dette understøttes også af tidligere års deciderede medarbejdertilfredshedsundersøgelser, som også var meget positive. Det rigtig gode samarbejdsklima i selskabet kommer ikke kun ved en god ledelse, men også ved, at vi har det godt socialt. Vi har flere fælles sociale arrangementer om året, sommerskovtur, julekomsammen, bowlingtur, DHL løbestafet samt cykling med Sjælsø Rundt. Vi er også rigtig stolte af vores samfundsopgave med de elever, vi har ansat. For selskabet er det en helt naturlig del at have tre ejendomsserviceteknikerelever, merituddannelse og to elever i administrationen. Organisationsbestyrelsen vil endnu engang gerne takke medarbejderne for den altid Troværdige Ansvarlige Fornyende beboerservice, der bliver givet. 18

19 19

20 Bestyrelsen og udvalgene Bestyrelsen I år har vi i Organisationsbestyrelsen både taget temperaturen og samtidig igangsat strategiske overvejelser for selskabet. Temperaturen har vi taget ved at få foretaget beboerundersøgelsen og de strategiske overvejelser ved at få udarbejdet effektiviseringspotentialeundersøgelsen. Begge ting harmonerer godt med vores værdier om at være: Fornyende Ansvarlig Troværdig. Selvom disse to ting er blevet foretaget, så har det løbende arbejde i Organisationsbestyrelsen igen i år været godt og tillidsfuldt, hvilket vi mener er til stor gavn for hele vort boligselskab både beboere og ansatte. Vi tager løbende stilling til de enkelte sager ud fra de konkrete forhold og under iagttagelse af reglerne ifølge gældende boliglovgivning og under respekt for de beboerdemokratiske rammer. På de månedlige møder følger og tager vi stilling til alle sager vedrørende afdelingerne i selskabet. Herudover følger vi nøje den boligpolitiske udvikling og situation både økonomisk og styringsmæssigt, hvilket vi også mener fremgår af beretninger, hvor emner og indhold løbende har været behandlet på Organisationsbestyrelsesmøderne. Vi håber, at I gør, som vi tidligere har sagt Kig os bare over skulderen. Altså at afdelingsbestyrelserne følger med i vores bestyrelsesarbejde, som vi er meget åbne om, da både dagsordner og referater er offentlig tilgængelige på vores hjemmeside. Som tidligere nævnt, kan man også følge med i de andre afdelingsbestyrelsers arbejde via referat fra de enkelte afdelingsbestyrelsesmøder. Vi vil gerne sige tak til alle parter for endnu et år med et godt og solidt samarbejde, hvor vi samarbejder i beboerdemokratiets ånd. Kredsudvalget Kredsudvalget fungerer både som boligselskabets boligpolitiske organ i forhold til BL Danmarks Almene Boliger 9. kreds og selskabet, men også som repræsentanter for afdelingsbestyrelserne. I BL's 9. kreds er selskabet repræsenteret med fire medlemmer. Vi mener, at arbejdet er rigtig gavnligt for selskabet, da der her er mulighed for både at få boligpolitiske informationer, men også mulighed for at diskutere boligpolitik samt have indflydelse herpå. Kredsarbejdet er blevet optimeret i det forgangene år, bl.a. ved at samarbejdet med landsbestyrelsen i BL er blevet mere hørings- og dialogbaseret. Herunder har initiativet fra BL om lokal interessevaretagelse i forbindelse med kommunalvalget også været rigtig godt. Herudover fortsætter BL med at udsende BL Politik, som er en hurtig og koncentreret information om aktuel boligpolitik, hvilket vi også fortsætter med at videreudsende til Organisationsbestyrelsen, Kredsudvalget samt afdelingsbestyrelserne (formanden). Vi mener, at dette giver en god information om aktuel boligpolitik. Kredsudvalget har arbejdet meget med målsætningen Fremtidssikring af beboerdemokratiet. I 2016 blev der i forlængelse af afdelingsbestyrelseskonferencen i oktober 2016 udarbejdet et rammepapir med titlen Fra 80 til 20 Fremtidssikring af beboerdemokratiet, der beskriver den almindelige beboeres syn på beboerdemokratiet, som at 20 procent af beboerne er interesserede i beboerdemokratiet og benytter sig af det, medens 80 procent alene bor og betaler huslejen. Denne ubalance vil selskabet gerne rette op på, og målet er, at de 80 procent bliver en del af de 20 procent, uden at det dermed forventes, at alle bliver aktive i beboerdemokratiet. Det handler derimod om, at 20

21 en stadig større del forstår, hvad beboerdemokratiet betyder for dem, og hvilke muligheder det giver for indflydelse. I 2017 er der blevet arbejdet med dette, og det har udmøntet sig i to brochurer. Brochuren Velkommen beskriver rammerne for det fællesskab, man flytter ind i. Brochuren Nøglen beskriver rammerne for den indflydelse man har via beboerdemokratiet. Begge brochurer er meget kortfattede. De er i oktober 2017 uddelt til alle beboerne i selskabet, og vil fremover blive udleveret til alle nye indflyttere sammen med lejekontrakten. Arbejdet med fremtidssikringen af beboerdemokratiet fortsætter i Kredsudvalget. Dette arbejde er ligeledes blevet behandlet på afdelingsbestyrelseskonferencen i oktober 2017, som igen blev en rigtig god og velbesøgt konference. Tak til udvalget for et godt og konstruktivt samarbejde. Fritidsudvalget Fritidsudvalget store frivillige arbejde har heldigvis bådet frugt i år. Sidste år var der lidt udfordringer omkring flere af arrangementerne. Det frivillige arbejde i Fritidsudvalget omfatter Folkefest (AB-fest), Sensommerfestival og Julemarked. Ud over dette har de som hidtil bistået os med vurdering af ansøgninger fra afdelinger vedrørende tilskud til aktiviteter mv. Den traditionsbundne AB-fest, blev i år ændret til Folkefest. Der er altid begyndervanskeligheder omkring noget nyt, men der er tegn til, at det nok med tiden skal blive til en god Folkefest. Sensommerfestivalen blev, som traditionen sig byder, afholdt den første lørdag i september igen i år i Stationsparken. Det blev en meget velbesøgt Sensommerfestival, selv Gladsaxes nye borgmester var på besøg, og der er heldigvis allerede planer for 2018, så fremtiden er sikret. Vi kan kun støtte ideen, der er med til at fremme samarbejdet mellem afdelingerne. Ikke nok med disse to arrangementer, så afholdte Fritidsudvalget for tredje år endnu et arrangement, nemlig Julemarked. Med erfaringerne fra de to første år, blev det et rigtig godt arrangement, hvor både tidspunktet og stedet passede. Så det ser ud til, at Julemarkedet er blevet en ny tradition, som er kommet for at blive. Alle arrangementerne har været bragt i BoligBladet, hvor både indbydelse og omtale er en vigtig del af BoligBladet. Man bliver næsten helt forpustet af al det frivillige arbejde, som Fritidsudvalget udfører, så tak til Fritidsudvalget for endnu en stor indsats i årets løb. 21

22 22

23 Selskabets regnskab 2016/17 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE Årets resultat Selskabets resultatopgørelse udviser for perioden 1. oktober september 2017 et overskud på 451 t.kr., der overføres til selskabets arbejdskapital. Årsagen til overskuddet på 451 t.kr. skyldes følgende mindre afvigelser: merindtægter på byggesagshonorar (210 t.kr.) og lovmæssige gebyrer (108 t.kr.) samt besparelser på kontorholdudgifter (157 t.kr.). Den samlede egenkapital udgør t.kr., hvilket er en tilgang på 4.788t.kr., som hovedsageligt skyldes tilgang på dispositionsfonden. Dispositionsfonden udgør t.kr., hvilket er en stigning på t.kr. Dispositionsfondens tilgang og afgang fremgår af beretningens regnskabsafsnit note 12, hvoraf det fremgår, at tilgangen (udamortiserede lån) udgør t.kr., og afgangen / afdelinger der har fået tilskud fra dispositionsfonden på i alt t.kr. Det fremgår også, at den bundne del af dispositionsfonden udgør t. kr., og den disponible del udgør t.kr. Derved er den disponible del faldet med t.kr. Arbejdskapitalen udgør t.kr., hvilket er en tilgang på 343 t. kr., som skyldes årets overskud og særlige bidrag fra afdelingerne, modregnet af honorar til effektiviseringsanalyserapport / beboerundersøgelse. Arbejdskapitalen er nu over det beløb der gør det muligt at bidrage til den, hvorfor det ophøre i 2017/2018 år. Tilgang og afgang på arbejdskapitalen fremgår af beretningens regnskabsafsnit note 13. Rentetilskrivningen til afdelingerne tilskrives renter svarende til deres andel af den samlede formue. Rentesatsen for året har kunnet opgøres til 0,43 %. Vi følger som bestyrelse i forbindelse med budgetlægningen løbende omkostningsudviklingen i sammenlignelige boligorganisationer. Det er vor opfattelse, at vi ligger lidt under normalniveauet, hvilket også er blevet bekræftet i benchmarkingen i Styringsdialogen, hvor administrationsbidraget ligger 262 kr. pr. lejemål (7 %) under benchmarkingen for sammenlignelige boligorganisationer. Herudover skal nævnes, at vores administrationshonorar indeholder al administration, hvor vi er vidende om, at andre boligorganisationer opkræver administrationslignende omkostninger uden om administrationshonoraret. Driftsmidler (biler og inventar) er optaget til anskaffelsespris (tilgang / afgang) med fradrag af afskrivninger. Afskrivningsperioden er gennemsnitlig på fire år dog med tilpasning til markedsmæssige vilkår for bilernes vedkommende. EDB-anlæg er optaget til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger over den økonomiske brugstid således: Software afskrives over 4 år Hardware afskrives over 3 år Vedligeholdelse udgiftsføres i året Aktier og andele indgår i en selvstændig sideaktivitetsafdeling, som indgår i selskabets regnskab under posten Indskud, andre virksomheder. Værdiansættelsen indgår fortsat som nominelle værdier. Fra bestyrelsens side anses selskabets økonomiske, likviditets- og egenkapitalmæssige forhold for tilfredsstillende. 23

24 Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Regnskab 2016/17 Resultatopgørelse for tiden 1. oktober 2016 til 30. september 2017 Note Regnskab 2016/ kr. Budget 2016/ kr. Regnskab 2015/ kr. Budget 2017/ kr. Indtægter 1. Administrationsbidrag Lovmæssige gebyrer Byggesagsvederlag Andre indtægter Indtægter i alt Udgifter Bestyrelsesvederlag Mødeudgifter, kontingenter m.v Personaleudgifter Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivning, driftsmidler Særlige aktiviteter Revision Bruttoadministrationsudgift Tilskud til afdelinger - nedslag Resultat før finansielle poster, dispositionsfond og ekstraordinære poster Dispositionsfond Afdelingernes bidrag til dispositionsfond Henlæggelser til dispositions-fond Dispositionsfond i alt Finansielle poster 6. Indtægter Udgifter Finansielle poster i alt Ekstraordinære poster Indtægter - tilskud dispositionsfond Udgifter - tilskud dispositionsfond Ekstraordinære poster i alt Årets resultat