Støjs virkning på helbredet
|
|
- Edith Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støjs virkning på helbredet Trafikdage 2017 Torben Holm Pedersen Slide 1
2 HME Miedema, Internoise 2001 Noise annoyance is a primary indication that noise is a problem,and by itself noise annoyance means that the quality of life is adversely affected. Støjgene er den primære indikator for at støj er et problem I sig selv betyder støjgene, at livskvaliteten er negativt påvirket Hvis ikke støjgenerne håndteres, vokser problemerne til noget værre! Kilde: HME Miedema: Noise & Health: How Does Noise Affect Us? Internoise keynote 2001 Slide 2
3 Støjens virkninger Støjgene Genlyd : Noise annoyance Søvn Sleep forstyrrelser disturbance Forstyrrelser Disturbance af of læsning reading Forstyrrelser Disturbance of conversation, af samtaler, radio, TV... radio, tv Frustration Vrede Anger Gene Annoyance Adfærdsmæssige Behavioural responses responser fx (e.g. aktivitetsforstyrrelser activity disturbance) Disappointment Skuffelse Dissatisfaction Utilfredshed Indlæringsproblemer Learning impairment Tilbagetrukkethed Withdrawal Helplessness Hjælpeløshed Reaction Reaktion to på noise støj Emotional Følelsesmæssig response respons Response Respons to på noise støj All consequences within Alle konsekvenser the individual i det enkelte individ Effects Effekter of af noise støj All consequences for Alle konsekvenser for det the enkelte individual individ Depression Angst Anxiety Distraktion Distraction Irritation Agitation... Physical Fysisk respons, helbredseffekter responses, health effects fx hjerte/karsygdomme disease Heart Fødselsvægt Birth weigth Hovedpine Headache Blodtryk pressure Cognitive Kognitiv responses respons, (e.g.attitude) fx holdninger fx E.g. værditab Home devaluation af bolig Torben Holm Pedersen: The Genlyd Noise Annoyance Model Slide 3
4 Procent af befolkningen der angiver at være meget generet af støj om natten Hvilke støjkilder er mest generende? 1 Kilde: Dose-effekt relationships for night time noise Slide 4
5 Procentdel generede af forskellige kilder Nordamerika, 2014 The prevalence of noise annoyance induced by road traffic, trains and airplanes in relation to distance to transportation noise sources, and to total environmental noise levels in Montreal, Canada; annoyance was assessed as noise-induced disturbance. 2 Kilde: Martina S. Ragettli, Sophie Goudreau, Céline Plante, Stéphane Perron, Michel Fournier and Audrey Smargiassi: Annoyance from Road Traffic, Trains, Airplanes and from Total Environmental Noise Levels. Internatinal journal of environmental research public health, 2015 Slide 5
6 Procentdel generede af forskellige kilder Nordamerika, 2014 For vejtrafikstøj i Danmark: boliger med støj over den vejledende grænse på L den = 58 db Heraf boliger med støj på 10 db eller mere over grænsen The prevalence of noise annoyance induced by road traffic, trains and airplanes in relation to distance to transportation noise sources, and to total environmental noise levels in Montreal, Canada; annoyance was assessed as noise-induced disturbance. 2 Kilde: Martina S. Ragettli, Sophie Goudreau, Céline Plante, Stéphane Perron, Michel Fournier and Audrey Smargiassi: Annoyance from Road Traffic, Trains, Airplanes and from Total Environmental Noise Levels. Internatinal journal of environmental research public health, 2015 Slide 6
7 Sværhedsgrad Støjs virkning på menneskers helbred Død Sygdom (Hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft, søvnløshed) Risikofaktorer (Blodtryk, kolesterol, blodpropper, overvægt) Stressindikatorer (Autonom respons, stresshormoner) Følelse af ubehag (Forstyrrelse, gene, søvnforstyrrelse) Antal påvirkede mennesker 3 Kilde: EU, Noise abatement approaches, April Oversættelse DELTA. Slide 7
8 Støjgene og helbred Relativ risiko for forhøjet blodtryk i forbindelse med flystøjseksponering L den 50 db(a) blandt ikke generet og generet mænd og kvinder. (Intervaller: 95% CI). Kilde: Charlotta Eriksson: Cardiovascular and metabolic effects of long-term traffic noise exposure, Thesis Karolinska Institutet Slide 8
9 Response (Gene, sygdom) % Undersøgelse af sammenhænge 100 Dosis-respons kurve Støjniveau, db. 4 Slide 9
10 Beregning af dosis/eksponering: Støjniveau fra veje Input Trafik: Antal biler dag/aften/nat Fordeling tung og let trafik Hastighed for trafiktyper (tung/let) Støjmodel Inflydelsen af: - Kildedata - Terræn, skærme og bygninger - Meteorologi Output Støjniveauer ved boliger (L den, L night, ) Vej: Type: motorvej, landevej etc. Antal spor og bredde, evt. rabatter Vejhældning Asfalttype (DAC11, SMA11) Asfaltens alder og evt. temperatur Geometri: Beliggenhed af veje Beliggenhed af boliger Terrænhøjder Områder med hårdt/porøst terræn Slide 10
11 Beregning af effekten af støj Støjgene: Interviews/spørgeskema ihh. til ISO Helbredseffekter: Typisk undersøgelser af store befolkningsgruppers sundhed og sygdom sammenholdt med den støj-eksponering der er/har været udsat for. Responsen/effekten kan udtrykkes som: en dosis-respons sammenhæng ved forhold mellem sygdom hos ikke/lavt eksponerede og højt eksponerede Risk Ratio (Relative risk / RR): Er forholdet mellem sandsynligheden for at blive syg af støj i forhold til sandsynligheden for sydom blandt personer der ikke er udsat for støj Hazzard Ratio: Beskriver forholdet i påvirkning fra en variabel, som funktion af to tilstande; F.eks. antal hjertefejl som funktion af støj. Hazard ratios adskiller sig fra RR, som er kumulativ over hele studiet, ved at repræsentere den øjeblikkelige risiko over den tidsperiode der studeres. Incidence Ratio (IR): Et mål for den relative forskel, der anvendes til at sammenligne forekomsten af hændelser, der forekommer på et givet tidspunkt. Incidence rate er antallet af nye tilfælde for den eksponerede gruppe i en given periode. Odds Ratio (OR / Rate ratio / RR ): Odds ratio er et alternativ til Risk ratio. Her indgår det totale antal observationer ikke. I stedet indgår kun observationer for de to tilstande hver for sig. Slide 11
12 Potentielle mekanismer for (kardiovaskulære og metaboliske) virkninger fremkaldt af ekstern støj Korttids eksponering Langtids eksponering Stress respons Sympatiske nervesystem Endokrine system Støjgene Søvnforstyrrelser Kronisk stress 7 Virkninger: Puls Blodtryk Kortisolproduktion Frigivelse af sukker og fedt Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Overvægt Type 2 Diabetes Brystkræft Lymfekræft Hjerteflimmer Nedsat indlæring (børn) Kilde: Foraster, Maria: Long-term exposure to road, railway, and aircraft noise levels and their association with incidence of obesity and obesity parameters. ICBEN 2017 presentation Slide 12
13 Forhøjet blodtryk Vejtrafikstøj og forhøjet blodtryk Vejtrafikstøj og blodprop i hjertet Vejtrafikstøj og slagtilfælde Flystøj og forhøjet blodtryk Flystøj og blodprop i hjertet 8 Exposure response curves of road and aircraft noise and cardiovascular endpoints RTN and hypertension (24 studies, noise indicator LAeq16h); RTN and myocardial infarction (five studies, noise indicator LAeq16h); RTN and stroke (one study, noise indicator LDEN); AN and hypertension (five studies, noise indicator LDN); and AN and MI (one study, noise indicator LDN ). RTN=road traffic noise. AN=aircraft noise. Kilde: Mathias Basner, Wolfgang Babisch, Adrian Davis, Mark Brink, Charlotte Clark, Sabine Janssen, Stephen Stansfeld: Auditory and non-auditory effects of noise on health. Lancet 2014; 383: Slide 13
14 Blodprop i hjertet (Myokardieinfarkt) DK, n = Association between exposure to road traffic noise (L den ) at the residence at the time of diagnosis and incident MI, adjusted for sex, smoking status, smoking duration, smoking intensity, intake of fruit, vegetables and alcohol, BMI, physical activity, calendar year, education, railway and airport noise, and air pollution. Solid line: incidence rate ratio, dashed lines: 95% confidence interval. The median (56.4 db) is the reference. The columns at the x-axis show the distribution of exposure to road traffic noise. Kilde: Sørensen M, Andersen ZJ, Nordsborg RB, Jensen SS, Lillelund KG, et al. (2012) Road Traffic Noise and Incident Myocardial Infarction: A Prospective Cohort Study. Slide 14
15 Risiko for død af hjertefejl og hjerteanfald (blodprop i hjertet) CH, n = Kilde: Harris Heritier, Danielle Venneau, Maria Foraster et. El.: Source-specific transportation noise mortality from heart failure and myocardial infarction in Switzerland. Internoise 2016 Slide 15
16 Slagtilfælde Apopleksi, blodprop i hjernen 9 Dose response relation between exposure to road traffic noise (Lden) and incidence rate ratio (IRR) for stroke based on a Cox proportional hazards model with age as the underlying timescale among participants below (A) and above (B) 64.5 years of age. The analyses were stratified by gender and calendar-year and adjusted for smoking status and intensity, intake of fruits, intake of vegetables, intake of coffee, body mass index, alcohol intake, physical activity, education, municipality income, exposure to noise from railways and airports, and exposure to air pollution (NOx). The vertical whiskers show the IRRs with 95% confidence. Kilde: M.Sørensen, M. Hvidberg, Z. J. Andersen, R. B. Nordsborg, K. G. Lillelund, J. Jakobsen, A. Tjønneland, K. Overvad, and O. Raaschou-Nielsen: Road traffic noise and stroke: a prospective cohort study. European Heart Journal (2011) 32, Slide 16
17 Overvægt og fedme Forøgelse af livvidde: a) 0,03 cm/år pr 10 db L den (95%CI 0.02 to 0.05) b) 0,02 cm/år pr 10 db L den ((95% CI: to 0.043) a) Long-term exposure to traffic noise and development of obesity Andrei Pyko, Charlotta Eriksson, Alva Wallas, Mikael Ogren, Goran Pershagen b) Long-term exposure to residential traffic noise and changes in body weight and waist circumference: A cohort study. Christensen J, Raaschou-Nielsen O, Tjønneland A, Nordsborg RB, Jensen SS, Sørensen TI, Sørensen M. Environ Res Nov;143(Pt A): doi: /j.envres Epub Kilde: Foraster, Maria, Eze, Ikenna C, Vienneau et al.: Long-term exposure to road, railway, and aircraft noise levels and their association with incidence of obesity and obesity parameters. ICBEN 2017 Slide 17
18 Sukkersyge (Insident diabetes, DK, n = ) Figure 1. Association between exposure to road traffic noise (Lden) at the residence at the time of diagnosis and all incident diabetes adjusted for age; sex; BMI; waist circumference; smoking status, duration, and intensity; environmental tobacco smoke; intake of fruits, vegetables, saturated fat, and alcohol; sport; bicycling and walking; school attendance; occupational status; municipality socioeconomic status; railway and airport noise; air pollution; and calendar year. The vertical whiskers show incidence rate ratios (IRR) with 95% CIs at the median of six exposure categories (52 55, 55 58, 58 61, 61 64, 64 67, > 67 db) when compared with the reference category of 52 db. Kilde: Mette Sørensen,1 Zorana J. Andersen,1,2 Rikke B. Nordsborg,1 Thomas Becker,3 Anne Tjønneland,1 Kim Overvad,4,5* and Ole Raaschou-Nielsen1* :Long-Term Exposure to Road Traffic Noise and Incident Diabetes: A Cohort Study. Environmental Health Perspectives vol. 212, 2013 Slide 18
19 Incidence rate ratio Incidence rate ratio Brystkræft DK, n= Østrogen receptor positiv brystkræft Østrogen receptor negativ brystkræft Road traffic noise, L den, db Road traffic noise, L den, db Kilde: Sørensen, M., Ketzel, M., Overvad, K., Tjønneland, A., Raaschou-Nielsen, O.: Exposure to road traffic and railway noise and postmenopausal breast cancer: A cohort study. International Journal of Cancer 2014 Slide 19
20 Hjerteflimmer DK, n = Kilde: Sørensen, M. Monrad, M., Sajadieh, A., Christensen, J.: Traffic noise and risk for incident atrial fibrillation. Internoise 2016 Slide 20
21 Mere Børns helbred og indlæring Trafikstøj ved skolen -> dårligere læseforståelse og hukommelse Trafikstøj hjem/skole -> hyperaktivitets symptomer Lymfekræft (Non-Hodgkin s lymfom) Personer udsat for over 65 decibel vejstøj har en 18 % forøget risiko? 13 Kilde: Sørensen M., Harbo Poulsen A., Ketzel M., Oksbjerg Dalton S., Friis S., Raaschou-Nielsen O.: Residential exposure to traffic noise and risk for non-hodgkin lymphoma among adults. Environ Res Oct;142:61-5. doi: /j.envres Epub 2015 Jun 23 Slide 21
22 Det er et stort problem!!! I Danmark er der boliger med vejtrafikstøj over den vejledende støjgrænse på 58 db L den - mere end 1,5 mio. mennesker I 2003 blev det skønnet, at vejstøj årligt er årsag til * for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdom ** 10 db højere støj ved hjemmet medfører at risikoen for 14 * I de senere år har antallet af trafikdræbte ligget under 200 pr år blodprop i hjertet stiger 6-8 % forhøjet blodtryk stiger 6 % diabetes stiger 11 % slagtilfælde stiger 11 % hjerteflimmer stiger 6 % overvægt Lymfekræft (18% L den >65 db) og brystkræft indflydelse på børns helbred og indlæring muligvis sammenhæng med fødselsvægt? Mijøstyrelsens støjkortlægning 2012 og Danmarks Statistik: Danmark I tal **Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside: Slide 22
23 Nye WHO WHO Guidelines guidelines 1999 for ekstern (1995) støj snart? Slide 23
24 Nye WHO guidelines for ekstern støj snart? Processen med at udvikle retningslinjerne er kompleks, og involverer topforskeres arbejde fra hele verden under koordinering af WHO. Gennemgang af væsentligste sundhedsforskning udført i de seneste år med meta-analyser af mange undersøgelser. Helbredseffekter søvnforstyrrelser, irritation, kognitiv svækkelse, mental sundhed og velvære, hjerte-karsygdomme, nedsat hørelse og tinnitus og negative fødselsresultater. Støjkilder Fly, jernbane, vej, vindmøller og personlige elektroniske enheder. Eksponering Boliger, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og offentlige steder. Sundhedsmæssige fordele ved støjreduktion og interventioner 15 Slide 24
25 gate21.dk 50 sider om: Fakta om trafikstøj Hvorfor er trafikstøj et problem? Støjens genevirkning Trafikstøjens sundhedseffekter Lovgivningen og det administrative ansvar De samfundsøkonomiske omkostninger og udfordr Veje til mindre trafikstøj virkemidler og løsninger Anbefalinger til politisk handling Referencer Slide 25
26 Resumé Støj fra veje er beviseligt skadelig. Støjgene Søvnforstyrrelser Helbredseffekter WHO rapport snart Det er et stort samfundsmæssigt problem! Støjgene er den primære indikator for at støj er et problem og hvis ikke støjgenerne håndteres, vokser problemerne! Tak for opmærksomheden - thp@delta.dk 16 Slide 26
Støj, støjgene og helbredseffekter. Natur & Miljø 2017 Torben Holm Pedersen
Støj, støjgene og helbredseffekter Natur & Miljø 2017 Torben Holm Pedersen 1 Overblik Lyd Støj Støjgene Støjens virkninger Måling af støjgene Støjgene for forskellige støjkilder Nye værktøjer 2 Hvad er
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereStøj fra vejtraffiken i EU
Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende
Læs mereHvad er støjgene? Trafikdage 2017 Per Finne og Torben Holm Pedersen
Hvad er støjgene? Hvordan hænger støjgene sammen med støjniveauet? Hvordan kan støjgene måles? Hvilke andre faktorer har indflydelse på støjgenen? Trafikdage 2017 Per Finne og Torben Holm Pedersen 1 Overblik
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereStøjgener fra byveje og motorveje
Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereVindmøller og helbred - det danske studie. Aslak Harbo Poulsen, Mette Sørensen, Ole Raaschou-Nielsen Kræftens Bekæmpelse
Vindmøller og helbred - det danske studie Aslak Harbo Poulsen, Mette Sørensen, Ole Raaschou-Nielsen Kræftens Bekæmpelse Søvn Støj udsættelse Irritation, stress Helbred Formodet sammenhæng mellem støj udsættelse
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereSkribent: Ole Juhl. TC- Side 1 af april 2018 Init
Nyt Nu kan vejstøjen måles og formidles i real-tid Billig sensorteknologi og ny software kan give mere aktuelle støjmålinger og åbne op for nye anvendelsesområder. I projektet SoundCity by Soundear er
Læs mereOplevede støjgener fra byveje og motorveje
Oplevede støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Trafikdage 29. august 2017 Baggrund og formål Dosis-respons - sammenhæng mellem støjniveau og oplevet støjgene er en anerkendt metode
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereDosis/respons-kurver for vej-, tog-, industri- og vindmøllestøj
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Dosis/respons-kurver for vej-, tog-, industri- og vindmøllestøj Hvor mange % af naboerne kan forventes at være stærkt generet
Læs mereStøjkortlægning og støjhandlingsplaner
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereNotat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj
Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet
Læs mereINTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS
INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS Miljøvurderingsdag 18, Aalborg 22. august 2018 HVEM ER JEG? Projektchef Rasmus Hejlskov Olsen Afdelingen for miljøplanlægning, Aalborg Tidligere
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereLydlandskaber og lydvandringer. Torben Holm Pedersen
Lydlandskaber og lydvandringer Torben Holm Pedersen GTS-virksomhed udvikler og anvender nye teknologier og ny viden til gavn for danske virksomheder og det danske samfund. Akustik (10 mand) Støj Veje,
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mere2 Metode, grundlag og omfang 2. 4 Sammenfatning og konklusion Baggrund og formål
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE EFFEKT AF FLYSTØJ PÅ BØRNS SUNDHED, TRIVSEL OG INDLÆRING ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LITTERATURSTUDIUM
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereVindmøller & Helbredsrisici
Vindmøller & Helbredsrisici Introduktion Internationale undersøgelser (vindmøllestøj & helbredsrisici) Danske erfaringer Søvn & Helbred Internationale anbefalinger af støjgrænser og afstandskrav Introduktion
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereFysisk aktivitet på arbejde og myokardie infarkt: foreløbige resultater af et DOC*X case studie
Occupational and Environmental Medicine Bispebjerg Hospital Fysisk aktivitet på arbejde og myokardie infarkt: foreløbige resultater af et DOC*X case studie DOC*X koordinationsgruppen Jens Peter Bonde og
Læs mereVælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter
Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereHjortekær Grundejerforening 27. april 2006 Trafikstøj og støjdreduktion Jürgen Nickel Rockwool International
Generalforsamling Hjortekær Grundejerforening 27. april 2006 Trafikstøj og støjdreduktion Jürgen Nickel Rockwool International Lyd og støj Decibel (db) niveauer EU-direktiv og støjkort Hvad betyder trafikstøj
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereTesteksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november 2007. Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning
CEEH Interessentforum 26. november 2007 Et testeksperiment med EVA-systemet Tobaksrygning Henrik Brønnum-Hansen November 2007 Henrik Brønnum-Hansen Side 1 Health effects - analytical frame Climatic conditions
Læs mereBoligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon
Læs mereAlkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Læs mere13/03/2016. Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser. Dependence ratio stiger. DASAM årsmøde Nyborg 10.03.
Navn oplægsholder Navn KUenhed Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital, København DASAM årsmøde Nyborg
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereStøjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereHelhedsvurdering af fisk
Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi Afdelingen
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs mereEksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred
Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen
Læs mereFysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?
Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil
Læs mereMSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus
MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger
Læs mereEr det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University
Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University Hvorfor tale om supermotionisme? Rapporter i medierne om risiko forbundet med supermotionisme
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereUdfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen
SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereResultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse
Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mere