Fysisk aktivitet på arbejde og myokardie infarkt: foreløbige resultater af et DOC*X case studie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet på arbejde og myokardie infarkt: foreløbige resultater af et DOC*X case studie"

Transkript

1 Occupational and Environmental Medicine Bispebjerg Hospital Fysisk aktivitet på arbejde og myokardie infarkt: foreløbige resultater af et DOC*X case studie DOC*X koordinationsgruppen Jens Peter Bonde og Esben Flachs Department of Occupational and Environmental Medicine Bispebjerg Frederiksberg Hospital, Copenhagen Arbejdsmiljøforskningsfondens årsmøde København, Slide 1

2 Blodprop i hjertet Sted og dato Slide 2

3 Køns- og alders-justeret mortalitet hjertesygdom USA The American Journal of Medicine Volume 129, Issue 3, Pages (March 2016) Slide 3

4 Udvikling i dødelighed af hjertesygdom blandt mænd Sted og dato Slide 4

5 Hjertesygdom i Danmark Dødeligheden halveret de seneste 50 år Sygeligheden også faldet men mindre 1/3 dør fortsat af hjertesygdom Høj fysisk fitness forebygger hjertesygdom Sted og dato Slide 5

6 Risiko for hjertesygdom ved fysisk krævende arbejde Copenhagen Male Study Holtermann et al. JOEM, 2011 Cox s model adjusted for age, BMI, smoking, systolic blood pressure, diastolic blood pressure, diabetes (treatment), hypertension (treatment), alcohol consumption and leisure time physical activity Omfatter kun mænd med kortvarig uddannelse

7 Studie Fysiske arbejdskrav - men litteraturen er inkonsistent! Kilde Definition Holterman 2010 sp skema gang, trapper, tungt fysisk arbejde Kristal-Boneh 2000 Petersen nat surveys Krause 2015 (Kupio) Øget risiko IHD? + IHS mortalitet? fysisk aktivitet + IHS mortalitet Bemærkning kun unfit blandt lavt uddannede sp skema stå, gå, løft + IHS + mænd - Kvinder sp skema energi forbrug + IHS Relativ, ikke absolut Allesø 2015 sp skema sygeplejersker + IHS kun kvinder Clays 2016 (Belstress) sp skema fysisk krævende/ isometrisk byrde (+) IHS Hayashi 2016 sp skema stå og gå - IHS Hannerz 2016 ekspert vurdering tungt løftearbejde - IHS

8 Mekanisme: fritids- arbejdslivs paradoks (Holtermann A et al 2018: ) Fysisk krævende arbejde Fritids fysisk aktivitet For lav intensitet til at fitness forbedres Træning tæt på maximal fysisk aktivitet er nødvendig for at øge fitness (interval træning) 24 timers hjertefrekvens og blodtryk øges (øget sygelighed) Ingen vedvarende forhøjelse Utilstrækkelig restitution Low grade inflammation Fuld restitution (elite atleter?)? Sted og dato Slide 8

9 Formål At undersøge den køns-specifikke risiko for myokardieinfarkt (MI) som følge af fysisk krævende arbejde (tungt løftearbejde) Korttids effekt Langtids (kumuleret) effekt Model-studie med henblik på senere undersøgelser af Stående og gående arbejde Jobkrav og indflydelse (job strain) Støj Organisk og uorganisk støv Siddende arbejde Slide 9

10 Population og design Langtidseksponering til indgang Langtids eksponering til året før 1 år Ikke IHS IHS: MI Indgang Slut opfølgning mill person-år Før indgang Erhvervsaktive år mænd kvinder mill person-år i opfølgningsperioden Kor-tids effekt Slide 10

11 Eksponeringsvurdering: Job eksponerngsmatrice på basis af DOC*X editerede DISCO-88 job koder Lower body JEM (Rubak TS et al. BMC Musculoskeletal disorders 2014): Gennemsnit af 5 blindede ekspert vurderinger af 372 DISCO-88 job koder Totale løftede byrde kg/dag (264 koder>0 kg, range kg)

12 Sygdomsudfald Nye førstegangstilfælde af myokardie infarkt (ICD-10 DI21) i opfølgningsperioden fra , (landspatient registeret og dødsårsagsregisteret) tilfælde for mænd tilfælde for kvinder Slide 12

13 Justering for andre faktorer af betydning for hjertesygdom Register data: Køn (ved stratifikation) Alder (fortløbende) Social position (kun erhvervsaktive samt opdeling på DISKO-88 hovedgrupper (1-2 / 3 / 4-5 /6-7 / 8-9) Samlivsstatus Uddannelsesvarighed Livsstilsmatricer (alder, køn og kalendertidsspecifikke) Body mass index Tobaksrygning Fysisk aktivitet i fritiden Petersen SB et al. OEM 2018 Slide 13

14 Risiko for myokardieinfarkt ved rygning baseret på en JEM. Mænd Rygning Antal år i øvre populations kvartil N IHD Risiko-år IRR age IRR all 95% CI Gruppering i 25, 50, 75 and 90 percentiler Justering for BMI, LFA, uddannelse (6 grupper), samlivsstatus og alder år i 1995 Slide 14

15 Korttidseffekt på blodprop ved hjertet af tungt løftearbejde Total kgs/day N IHD Years IRR age IRR all 95% CI kg kg kg kg Gruppering i 50, 75 og 90 percentiler Justering for kumulative løft, BMI, LFA, uddannelse (6 grupper), samlivsstatus og alder Slide 15

16 Kumuleret effekt af blodprop ved hjertet af tungt løftearbejde (mænd år i 1995) Antal år med løft over 1000 kg dagligt N IHD Years IRR age IRR all 95% CI 0 år år år år Gruppering på basis af 50,75 og 90 percentil Justering for BMI, LFA, uddannelse (6 grupper), samlivsstatus og alder Slide 16

17 Bemærkninger Styrker Komplette data Uafhængig registrering af eksponering og udfald Høj ekstern validitet Svagheder Misklassifikation af eksponering (overse sandt øget risiko) Ufuldstændig confounder kontrol Enorm statistisk styrke Høj sensitivitet og specificitet for udfald Stor eksponeringskontrast Sted og dato Slide 17

18 Konklusion. De foreløbige analyser tyder overordnet ikke på at tungt løftearbejde medfører øget risiko for myokardieinfarkt Metodologiske begrænsninger kan mindskes ved at forfine job eksponeringsmatricen og ved at anvende alternative udtryk for fysisk krævende arbejde. Den store database gør det muligt at undersøge risikoen i særlige subgrupper (køn, alder, sygdom) Slide 18

19 Acknowledgements the DOC*X consortium including Sigurd Mikkelsen (draft protocol) Sesilje Elise Bondo Petersen (lifestyle JEM) Ida Madsen and Andreas Holtermann (ergo-demands JEM) Tine Rubak (lower body JEM) Susanne W Svendsen (lower body JEM) Johan Hviid Andersen (lower body JEM) Johnni Hansen Esben Budtz Jørgensen Henrik Kolstad Vivi Schlünssen Slide 19

20 Slide 20

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD Flere med ugentlig smerte Smerter flere gange ugentligt eller daglig http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata

Læs mere

DOC*X Danish Occupational Cohort

DOC*X Danish Occupational Cohort DOC*X Danish Occupational Cohort En forskningsressource på arbejdsmiljøområdet Esben Meulengracht Flachs på vegne af DOC*X Koordinationsgruppen DOC*X, 16 januar 2019 1 DOC*X Overblik Arbejdsmiljøforskningsfonden:

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen Nøglen for nedslidningsproblemet og sundhedsfremme? Andreas Holtermann, Professor, PhD Twitter @profholtermann Hvor stort problem er muskelskeletbesvær (smerte)

Læs mere

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden

Læs mere

Bispebjerg Hospital Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling DOC*X Danish Occupational Cohort

Bispebjerg Hospital Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling DOC*X Danish Occupational Cohort DOC*X Danish Occupational Cohort En forskningsressource på arbejdsmiljøområdet DOC*X, 5 oktober 2017 Esben Meulengracht Flachs 1 DOC*X baggrund Rationale: At udvide mulighederne for registerbaseret epidemiologisk

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

StøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017

StøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017 StøjRisk Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017 Thomas Winther Frederiksen, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Zara Ann Stokholm,

Læs mere

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Støj fra vejtraffiken i EU

Støj fra vejtraffiken i EU Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Overlæge Ann Kryger Arbejds og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg

Læs mere

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Overordnet vision bag forskning

Læs mere

Morten Frydenberg 25. april 2006

Morten Frydenberg 25. april 2006 . gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 26 Afdeling for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk regression

Læs mere

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes 25. april 2. gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 22 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Et godt, langt arbejdsliv

Et godt, langt arbejdsliv Et godt, langt arbejdsliv Vi kan se, at medarbejdere i alle tre brancher og særligt dem over 50 år - har store udfordringer med deres helbred, lav fysisk formåen og samtidig høje fysiske arbejdskrav. Det

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Nordisk seminar om objektive feltmålinger af fysisk aktivitet, sedentarisme og arbejdseksponeringer

Nordisk seminar om objektive feltmålinger af fysisk aktivitet, sedentarisme og arbejdseksponeringer Nordisk seminar om objektive feltmålinger af fysisk aktivitet, sedentarisme og arbejdseksponeringer 1 7. J u n i 2013 A n d r e a s H o l t e r m a n n Agenda 2 Fysisk bevægelse kontinuummet Sedenterisme

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Mænd og kvinder med hårdt fysisk

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 18. maj 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger statistikkene for smerte, sykefravær og uføretrygd?

Hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger statistikkene for smerte, sykefravær og uføretrygd? Hvorfor topper arbeidere med høye fysiske belastninger statistikkene for smerte, sykefravær og uføretrygd? Hva kan arbeidsplassene og samfunnet gjøre for å snu disse statistikker? Andreas Holtermann, Professor,

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Fraktur efter brystkræft

Fraktur efter brystkræft DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse Andreas Holtermann aho@arbejdsmiljoforskning.dk Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og dets konsekvenser

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

Særlige metoder i epidemiologiske studier inden for arbejds- og miljømedicin

Særlige metoder i epidemiologiske studier inden for arbejds- og miljømedicin Særlige metoder i epidemiologiske studier inden for arbejds- og miljømedicin Vivi Schlünssen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København/ Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed, Dansk Ramazzini

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse

Læs mere

13/03/2016. Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser. Dependence ratio stiger. DASAM årsmøde Nyborg 10.03.

13/03/2016. Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser. Dependence ratio stiger. DASAM årsmøde Nyborg 10.03. Navn oplægsholder Navn KUenhed Arbejdsmiljø og tilbagetrækning: årsager og helbredskonsekvenser Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital, København DASAM årsmøde Nyborg

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome

Læs mere

Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler

Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler Marie Louise Kirkegaard Akademisk medarbejder 26-10-2018 Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler Oplæg: DEMC8 Program Hvordan sygeplejersker og læger har det generelt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mantel-Haenszel analyser Mantel-Haenszel analyser Sidst lærte vi om stratificerede analyser. I dag kigger vi på et specialtilfælde: både exposure

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere