Gentofte-Plan 20 Gentofte-Plan samler kommunens budget, kommuneplanlægning og kvalitetskontrakter i ét dokument. 10 Gentofte-Plan 2010

Transkript

1 Gentofte-Plan 21

2 Titel: Gentofte-Plan 21 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 29 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 4 Forsidefoto: Munkegårdsskolens parterreetage. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summerer til totalen.

3 Gentofte-Plan 21 INDLEDNING... 5 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER... 8 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER << Kommunens økonomi, 33 << Budgetforudsætninger, 4 << Befolkningsprognose , 42 << Planlægningsforudsætninger, 44 << Styring i Gentofte Kommune, 52 MÅL OG ØKONOMI << Forsyning, 55 << Park og vej, 59 << Natur og miljø, 62 << Idræt og fritid, 65 << Kultur og bibliotek, 69 << Skole og fritid, 73 << Dagtilbud for småbørn, 78 << Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge, 83 << Sociale institutioner for børn og unge, 87 << Arbejdsmarked og overførselsindkomster, 91 << Borgere med handicap, 95 << Pleje og omsorg for ældre, 98 << Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, 11 << Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme, 14 << Brand, 17 INVESTERINGSOVERSIGT...19 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT...119

4

5 Gentofte-Plan 21 Indledning 5 Indledning Målområder Kommuneplanlægning Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 15 målområder. Budget Gentofte-Plan 21 Kvalitetskontrakter Gentofte- Plan Gentofte-Planen samler kommunens budget, kvalitetskontrakt og kommuneplanlægning i et dokument. Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Kvalitetskontrakt og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget, Kommuneplanstrategi/ Kommuneplan og Kvalitetskontrakt i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Gentofte-Plan 21 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned. << << << << << << << << << << << << << << << Forsyning Park og vej Natur og miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand

6 6 Indledning Gentofte-Plan 21 Lovkrav Om Kvalitetskontrakter Med loven om kvalitetskontrakter pålægges kommunalbestyrelsen at udarbejde en kvalitetskontrakt for udvikling af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse. I kvalitetskontrakten skal kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen, og skal hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på de opstillede mål. Endvidere pålægger loven kommunalbestyrelserne og regionsrådene inden udgangen af funktionsperiodens første år at udarbejde en udbudsstrategi Kvalitetskontrakter skal offentliggøres første gang inden den 1. juli 21. Kvalitetskontrakten vil derfor ikke fremgå eksplicit af Gentofte-Plan 21, men vil fra 211 og frem indgå som et fast element i den samlede Gentofte-Plan. Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres. Dette er gjort i forbindelse med Gentofte-Plan 27. Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Forslaget til Kommuneplan 29 indgik i Gentofte-Plan 28 med høring i foråret 28. Den endelige kommuneplan 29 blev vedtaget sammen med Gentofte-Plan 29. Om Budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. Budgettet skal offentliggøres. Lovkrav Gentofte-Plan 21 lever op til de lovkrav, der er for henholdsvis budget og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi. Kommunen skal endvidere for hvert serviceområde opstille kvantificerbare mål for udviklingen af kvaliteten. Disse mål udgør kommunens kvalitetskontrakt.

7 Gentofte-Plan 21 Indledning 7 Gentofte-Plan samler kommuneplanlægning, budget og kvalitetskontrakt i ét dokument. Læsevejledning Gentofte-Plan 21 består af to hæfter: hoveddokumentet Gentofte-Plan 21 og Gentofte-Plan 21 Økonomioversigter. Gentofte-Plan 21 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 21. Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan 21. I hæftet Gentofte-Plan 21 Økonomioversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. Kommuneplan 29 gælder også i 21. Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden (21-211) tage stilling til om kommuneplanen skal fornys. Kommuneplan 29 blev vedtaget med Gentofte-Plan 29 og er optrykt i et særskilt hæfte. Her fremgår den vedtagne Kommuneplan 29 med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og redegørelse.

8 Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Vision og tværgående indsatsområder Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: << Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. << At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. << At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. << At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. << At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde.

9 Gentofte-Plan 21 Vision og tværgående indsatsområder 9 Perspektiv og baggrund for Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Gentofte Kommune er en effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau. Gentofte Kommune lægger vægt på en professionel opgaveløsning og på at kunne tilbyde valgfrihed for den enkelte. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, og det har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. Den regionale synsvinkel på opgaveløsningen er bydende nødvendig, og Gentofte Kommune samarbejder målrettet med de øvrige kommuner i regionen. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter såvel private som offentlige myndigheder. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, strand og vand samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Kommunens erhvervsstruktur er overordnet præget af mange mindre virksomheder og en række store arbejdspladser, og netop den centrale beliggenhed har stor betydning herfor særligt i det udbyggede Tuborg-område, hvor flere store virksomheder har opført deres domiciler. Gentofte Kommunalbestyrelse har fokus på, at der fortsat sker en effektivisering af den måde, hvorpå opgaverne løses i kommunen. Målet er at opnå den samme eller bedre service for færre penge. Det sker ved at ændre arbejdsgangenes organisering og ved at anvende ny teknologi til at understøtte omlægninger.

10 1 Vision og tværgående indsatsområder Gentofte-Plan 21 Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Kommunalbestyrelsen har i Gentofte-Plan 21 prioriteret 5 tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. << << << << << Service i udvikling Borger- og brugerinddragelse Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjening Klimaindsats Attraktiv arbejdsplads Indsatsområderne er dels nye indsatsområder og dels en fortsættelse af eksisterende tiltag, som til sammen understøtter kommunens vision. Service i Udvikling Gentofte Kommune skal være en kommune med et højt serviceniveau, en lav skat og medarbejdere, der trives. Dette mål står uændret. Men vilkårene for at kunne opfylde målet ændres. Der ligger derfor en stor opgave for kommunalbestyrelsen og hele den kommunale organisation i at sikre, at kommunen under de ændrede vilkår fortsat kan yde og udvikle sin service. Udfordringen Vilkårene for at Gentofte Kommune kan udvikle og yde service på et højt niveau udfordres på tre fronter som skal adresseres sammen. For det første oplever kommunen et stigende økonomisk pres særligt på det specialiserede socialområde. Finanskrisen og dens afledte effekter i form af stigende udgifter til overførselsudgifter trækker i samme retning. I takt med at kommunens midler fra salget af NESA som planlagt udmøntes frem mod 216 står kommunen derfor over for en økonomisk udfordring. For det andet bliver det stadig sværere at rekruttere arbejdskraft særligt på kerneområderne. Selv om finanskrisen her giver et kort pusterum i form af et stigende antal ansøgninger til ledige stillinger, vil den demografiske udvikling igen udfordre kommunen inden for en kortere årrække. For det tredje udfordres kommunens muligheder for at fastholde et ønsket serviceniveau af national lovgivning om skattestop og begrænsninger på væksten i serviceudgifterne. Til sammen gør de tre udfordringer det vanskeligere at levere høj service på den samme måde som før. Dertil kommer, at borgerne vil forvente, at kommunen fortsat udvikler og forbedrer den leverede service.

11 Gentofte-Plan 21 Vision og tværgående indsatsområder 11 Samlet set betyder det, at færre medarbejdere skal levere mere for færre midler. Da Gentofte Kommune allerede i dag er karakteriseret ved høj effektivitet, er det ikke nok at forsøge at gøre det samme lidt bedre. Der skal tænkes helt nyt. Målet Kommunalbestyrelsen og hele den kommunale organisation skal derfor skabe nye måder at levere servicen på, der sikrer, at kommunen også i fremtiden kan udvikle og levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. Service i udvikling er navnet for arbejdet med at nå dette mål. Vejen Kommunalbestyrelsen skal sammen med organisationen i de kommende år skabe mange veje mod det fælles mål. Der tegner sig ikke én let løsning på kommunens udfordringer, men med mange koordinerede initiativer med et innovativt udgangspunkt kan målet realiseres. Det betyder at Service i udvikling trækker på mange af Kommunalbestyrelsens øvrige tværgående indsatsområder borger- og brugerinddragelse med fokus på brugerdreven innovation, øget digitalisering samt udnyttelse af potentialerne i strategien for den attraktive arbejdsplads. Eksternt samarbejde såvel med private innovationspartnere som andre offentlige organisationer kan også være dele af den samlede løsning. Gentofte Kommune skal skabe nye måder at levere servicen på, der sikrer, at kommunen også i fremtiden kan udvikle og levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. Borger- og brugerinddragelse Kommunalbestyrelsen og den kommunale organisation har gennem flere år arbejdet systematisk med borger- og brugerinddragelse. Disponeringen af NESA-midlerne og udbygningen af skolerne er tidlige eksempler på den borger- og brugerinddragelse som er blevet en fast del arbejdsformen i Gentofte Kommune. Borgere og brugere inddrages på mange måder. Én form for inddragelse er gennem faste fora som handicapråd og møder med kommunens grundejerforeninger. Her er skabt et forum for en fast løbende inddragelse. Planområdet er et andet eksempel, hvor borgermøder tidligt i planlægningen giver vigtige input til kommunens fysiske planlægning. En helt anden men lige så værdifuld form for inddragelse finder sted, hvor særligt unge i samarbejde med kommunen realiserer en god idé. Denne form for inddragelse er langt mere spontan og kræver frie rammer og fleksibilitet. Kommunalbestyrelsen vil søge og afprøve nye former for borger- og brugerinddragelse. Kommunalbestyrelsen vil søge og afprøve nye former for borger- og brugerinddragelse for fortsat at kunne levere og udvikle service på et højt niveau. Et oplagt fokusområde er i denne forbindelse brugerdreven innovation.

12 12 Vision og tværgående indsatsområder Gentofte-Plan 21 Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjeningen Gentofte Kommune har en central rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Den politiske og administrative organisering og styring af borgerbetjeningen i kommunerne er derfor en central opgave. Gentofte Kommune skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, og det skal bl.a. foregå ved fortsat fokus på digitalisering af borgerbetjeningen. Kommunen fortsætter udviklingen af Genvej, som samler relevant kommunikation til og fra Gentofte Kommune, og det offentlige generelt, i et personligt, sikkert digitalt rum. Digitalt understøttet borgerservice I det kommende år er der i sær 3 indsatsområder indenfor den del af den digitale strategi 26-21, som omhandler den digitalt understøttede borgerservice: 1. Offensiv prioritering og udvikling af digitale kanaler og løsninger, der sikrer borgerne reel nytteværdi Borgernes berettigede forventninger til selvbetjeningsløsninger er at kunne blive serviceret digitalt fra start til slut af en given proces. Gentofte Kommune vil give borgerne reelle selvbetjenings- og sagsbehandlingsløsninger, som skaber nytteværdi for borgerne i mødet med Gentofte Kommune. 2. Udbygning og videreudvikling af Genvej ( Borgernes digitale rum ) I 27 lancerede kommunen Genvej, som er et personaliseret digital rum, som alle borgere i Gentofte Kommune kan benytte sig af. Muligheden for at personalisere det digitale rum betyder, at borgeren selv afgør, hvad og hvilke services der skal ses. Henover et livsforløb henter man de it-services ind i sit rum, som man bruger mest. Ideen med det digitale rum er, at borgerne på en sikker måde kan samle alle sine mellemværende med kommunen og den øvrige offentlige sektor ét sted på Genvej. Ved hjælp af digitale services, og der hvor det er muligt, skal borgerne kunne betjene og sagsbehandle sig selv i en og samme service. Der arbejdes med en række tiltag: << Børnegenvej: Et digitalt rum, hvor forældre og pædagoer kan kommunikere omkring børnenes dagligdag i institutioen. << Digital pladsanvisning: Er klar i 21 og giver forældrene mulighed for at booke og få tildelt en institutionsplads i en og samme digitale sagsgang. << Digital byggesagsbehandling: Som giver borgerne mulighed for at finde dokumenter om deres ejendom og sagsbehandle ukomplicerede byggesager. Første fase forventes klar i 21. << Ny hjemmeside, hvor borgerne kan finde informationer om kommunen og komme i kontakt med relevante nøglemedarbejdere.

13 Gentofte-Plan 21 Vision og tværgående indsatsområder Inddragelse af borgere, brugere og samarbejdsparter både som individer og som netværk understøttet af digitale værktøjer Bedre borgerservice forudsætter, at kommunen inddrager borgere, brugere og samarbejdsparter i designet og løsningen af opgavevaretagelsen, jf. Kommunalbestyrelsens indsatsområde om borger og brugerinddragelse. Digital understøttelse af brugerinddragelse udvider, forenkler og forbedrer kommunens kommunikationskanaler, og den digitale understøttelse kan være både elektronisk dialog med den enkelte borger, oprettelse af fælles elektroniske arbejdsrum og andre nye elektroniske kommunikationsformer. Klimaindsats Internationale klimarapporter viser med stadig større sikkerhed, at menneskeskabte klimaforandringer er en af de største udfordringer menneskeheden står over for. I december 29 afholdes FNs internationale klimatopmøde COP15 i København, hvor målet er at nå frem til en aftale, hvor parterne forpligter hinanden til at reducere udledningen af CO ² på verdensplan samt sætte mål for en stigende anvendelse af vedvarende energiformer. Gentofte Kommune vil tage sin del af ansvaret for, at Danmark overholder gældende og fremtidige internationale klimaaftaler. Kommunen indgik i 28 en såkaldt kurveknækker aftale med Elsparefonden, som forpligter kommunen til at reducere sit elforbrug med 2 % om året, og i 29 indgik kommunen en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligter kommunen til at reducere udledningen af CO ² fra kommunens egen drift med 2 % om året frem til 225. I 29 gennemførte kommunen en kortlægning af udledningen af CO ² fra kommunens egen drift, og med udgangspunkt heri blev det besluttet at iværksætte udarbejdelse af en egentlig klimaplan, som skal sikre en målrettet og effektiv klimaindsats, der kan føre til overholdelse af de indgåede aftaler. Klimaplanen, som skal ligge klar til politisk behandling ved årsskiftet 29/21, bliver udarbejdet med udgangspunkt i en 3-strenget strategi: << Indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser fra kommunens egne aktiviteter << Indsats for at påvirke borgere, virksomheder og andre interessenter til at tage et større ansvar << Tilpasning til de klimaændringer der vil komme

14 14 Vision og tværgående indsatsområder Gentofte-Plan 21 Klimaplanen vil udgøre grundlaget for den målrettede fremadrettede indsats, som vil kunne omfatte initiativer indenfor følgende områder. Bygninger Ved gennemførelsen af energiplan har kommunen opnået energibesparelser på 9 mio. kr. om året, men energiforbruget i kommunens bygninger står fortsat for 71 % af kommunens samlede udledning af CO ². Der er derfor fortsat et stort potentiale for at reducere udledningen af CO ² fra bygningsmassen, f.eks. gennem energimærkningsordningen, udskiftning af tekniske installationer, positivliste for belysning samt øget anvendelse af vedvarende energikilder. Vejbelysning Mulighederne for en mere energieffektiv vejbelysning skal undersøges nærmere. Transport Udledningen fra CO ² fra transport vil kunne reduceres ved øget anvendelse af cykel til korte ture, anvendelse af el-biler, som der er igangsat en forsøgsordning med, bedre ruteplanlægning f.eks. via GPS, bedre kørselsordninger og offentlig transport. Adfærdsregulering internt i kommunen Vores daglige adfærd har stor betydning for vores udledning af CO ², der ligger et stort reduktionspotentiale i ændret adfærd. Kommunen vil derfor gennemføre oplysnings- og adfærdskampagner over for skoler, institutioner mv. Også vores indkøbsvaner har en væsentlig betydning, så der skal øget fokus på energirigtige/grønne indkøb. Borgerrettet indsats Tekniske løsninger gør det ikke alene, og mange borgere vil faktisk gerne gøre en indsats i dagligdagen for at reducere klimabelastningen, men mangler viden om, hvad de kan/skal gøre. Der er faktisk rigtigt mange små ting i hverdagen, som den enkelte kan gøre, og som samlet set har en stor betydning. Kommunen har god erfaring med borgerrettede kampagner, og indsatsen for at hjælpe borgerne på vej vil blive øget gennem f.eks. afholdelse af klimafestival, energidage, termografering af kommunen, grønne netværk for virksomheder mv. Klimatilpasning Forebyggelse gør det ikke alene for klimaforandringerne er allerede i gang og forventes at accelerere de kommende mange år. Gentofte må derfor tilpasse sig til de lokale forandringer, der vil ske. Håndtering af regnvand, spildvandssystemer, kystbeskyttelsesanlæg mv. må gennemgås nøje, så de nødvendige udbygninger kan gennemføres i tide.

15 Gentofte-Plan 21 Vision og tværgående indsatsområder 15 HR- Strategi Attraktiv arbejdsplads Gentofte Kommune skal både nu og i fremtiden kunne fastholde, udvikle og rekruttere de rette medarbejdere og skal derfor både ind ad til og ud ad til være kendt for at være en attraktiv arbejdsplads. Gentofte Kommunes strategi for udviklingen af arbejdspladsen (HR-strategien) angiver mål og aktiviteter, der skal sikre, at dette fortsat er muligt. HR-strategien rummer de aktiviteter, der er fælles for hele kommunen. De fælles aktiviteter suppleres på de enkelte arbejdspladser af mange lokale initiativer, der er tilpasset forholdene på stedet. Kommunens nuværende HR-strategi rækker frem til udgangen af 21 og har som helt overordnet mål, at Gentofte Kommune ønsker at være den mest attraktive kommunale arbejdsplads. Grundtanken i HR-strategien er baseret på, at der er en tæt sammenhæng mellem tilfredse borgere på den ene side og på den anden side medarbejdere, der trives på deres arbejdsplads og med deres opgaver og som understøttes af god ledelse, udøvet af kompetente ledere. HR-strategien omfatter en række delmål med tilhørende indsatser herunder bl.a.: << Gentofte Kommune har udviklet en ny personalepolitik Politikken for den attraktive arbejdsplads, der sammen med en række delpolitikker beskriver, hvordan arbejdspladsen Gentofte Kommune ønsker at fremstå. << Der arbejdes på at videreudvikle rekrutteringsindsatsen. << Der er gennemført dialoger på alle arbejdspladser med fokus på, hvad der skaber trivsel og arbejdsglæde og med handlingsplaner for, hvordan trivsel og arbejdsglæde i endnu højere grad kan præge arbejdet og dermed opgaveløsningen. << Der arbejdes med spydspidsprojekter, hvor en række arbejdspladser i særlig grad arbejder med at undersøge, hvad der skaber arbejdsglæde og hvordan den kan udvikles. << Der etableres 3. generation af intern lederuddannelse (Ledelse i Udvikling) for alle ledere i kommunen.

16 Idræts- og bevægelsespolitikken indgår også i Gentofte-Plan 21. Fokus er blandt andet på at give borgerne, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. Tværgående politikker og strategier Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående politikker og strategier, som tidligere er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Afsnittet skal give overblik gennem et kort resume af politikkerne. De tværgående politikker og strategier er rammesættende for målformuleringen i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er ikke medtaget.

17 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 17 Idræts og Bevægelsespolitik Overordnet vision Visionen beskriver vores fremtidsplaner, hvor vi gerne vil hen og i hvilken retning vi arbejder. Visionen følger kommuneplanens 12 årlige rytme og løber derfor indtil år 216, hvor den vil blive taget op til revision. << Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. << Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. << Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Idræts- og Bevægelsespolitikken blev vedtaget i 25, samtidig blev der vedtaget mål og indsatsområder for perioden I 29 udarbejdes nye mål og indsatsområder for perioden Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 3 aktive, hvor ca. 1 er under 18 år. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 7 foreninger og 2. aktive, heraf ca. 1. under 18 år. Omkring 4 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 4 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration.

18 18 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 21 Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal: << skabe en vedvarende dialog om værdier og idéer til det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune << medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag << være en fælles indsats hvor alle involverede får mulighed for at bidrage med idéer, værdier og holdninger Børne- og Ungepolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni 24. Børneog Ungepolitikkens fundament består af 5 værdier, som er fælles pejlemærker for arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Politikken er evalueret i 26, og med udgangspunkt i evalueringen igangsættes der under de enkelte værdier forskellige aktiviteter og projekter. Mit ansvar Børn og unge er hovedpersoner i deres egen dagligdag. Børn og unge skal inddrages, og de har ret til medindflydelse og medansvar. De unge deltager som redaktion og skribenter i arbejdet med GUNG det elektroniske magasin for unge og i Kulturcaféen på Ungdomsskolen. Der er desuden oprettet en Ungepulje, hvor unge kan søge om støtte til at lave arrangementer til glæde for andre unge. Min udvikling Børn og unge skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig såvel intellektuelt, kulturelt som kropsligt. De mangeartede tilbud støtter børns møde med kunst og kultur og skal medvirke til at stimulere og udvikle børn og unges mange intelligenser og potentialer. Det sker ved, at Kulturskolerne tilbyder kulturpakker til daginstitutioner og skoler, hvor de forskellige kunstneriske udtryksformer og lokalhistorien gøres levende og vedkommende i børnenes dagligdag. Mine voksne Børns og unges opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Tydelige voksne betyder en anerkendelse af, at også konflikter og modsætninger giver udvikling. Der udarbejdes materiale til forældre vedr. sprogstimulering af de 1-3 årige børn. Der er udarbejdet en inspirationsmappe til ansatte og bestyrelser i dagsinstitutioner og skoler. Mappen skal gøre politikkens værdier mere håndgribelige i det daglige arbejde med børn og unge. Mappens indhold opdateres løbende. Børne- og Ungepolitik afholder en årlig konference målrettet ansatte og bestyrelser. Mine muligheder Børn og unge udfordres i deres dagligdag, både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke. Børn og unge skal opnå forståelse for menneskers forskellige levevilkår, både herhjemme og i andre dele af verden. Mangfoldigheden kommer til udtryk i de mange aktiviteter der igangsættes gennem Børnekulturpuljen, der gør det muligt både at gennemføre lokale projekter og den årlige børnekulturuge, hvor alle børn involveres. Min sundhed Børn og unge skal tilbydes sund daglig kost, mulighed for fysisk udfoldelse samt inspirerende og udfordrende fysiske rammer. For at gøre den fysiske udfoldelse for børn og unge lettere tilgængelig, opstilles forskellige mobile legeredskaber rundt omkring i kommunen. Med projekt Legebanden sætter større børn sætter mindre børn i gang med leg og bevægelse f.eks. i skolernes frikvarter. 2 skoler gennemfører projektet i 29, og målet er, at alle skoler i løbet af de kommende år har deltaget i projektet med Legebanden. Overalt i kommunen kan børn, unge, institutioner, skoler og foreninger fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag og dermed være med til at forme Børneog Ungepolitikken. Børne- og Ungepolitikken udmøntes på skoler, i institutioner og i foreninger, hvilket bl.a. sker ved indarbejdelse af de 5 værdier i institutionernes virksomhedsplaner. Yderligere oplysninger Kulturfaglig Leder Stine Wilms Høyer swi@gentofte.dk /

19 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 19 Arkitekturpolitik Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for de kommende generationer. Dette sker både gennem bevaring af kulturarv og ved at fremme visionær og moderne arkitektur. Kommunen som planmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Atlas over bygninger og bymiljøer med en oversigt over bevaringsværdierne i kommunen kan læses på kommunens hjemmeside

20 2 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 21 Strategi for lokal agenda 21 Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen i første halvdel af hver valgperiode offentliggøre sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Gentofte Kommunes seneste Agenda 21 strategi er fra den 17. december 27. Målet med strategien er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, dvs. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Strategien følges op af årlige politisk vedtagne handleplaner. Agenda21 strategien er tæt forbundet med kommunens klimaindsats. Den borgerrettede klimaindsats udføres naturligt i regi af Agenda 21, og Agenda 21 indsatsen i forhold til miljøbelastning og ressourceforbrug lapper ligeledes over i forhold til klimaindsatsen. Strategien sætter fokus på fire indsatsområder, hvis mål skal udmøntes i de konkrete handlinger. De fire indsatsområder er: Miljøbelastning og ressourceforbrug Gennem en mindsket miljø-belastning og en begrænsning af ressourceforbruget skal vi skabe en bedre miljøtilstand for os selv og for fremtiden. En mindskelse af ressourceforbruget vil medføre en nedbringelse af forureningen. Udfordringen i fremtiden er fortsat, hvordan kommune og borgere i praksis kan mindske ressourceforbruget. Kvalitet i miljøtilsynsarbejdet skal fortsat højnes, og miljøbevidstheden blandt børn og unge skal øges. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse har betydning for nærmiljøet og har positiv indflydelse på hverdagen. Dette kan ske ved at mindske de ulemper, der er forbundet med at bo i en by, som f.eks. forurening fra trafik. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig byudvikling, og herunder tænke bæredygtighed ind i byplanlægningen. Helhedsorienteret byplanlægning skal fremmes og opmærksomheden på tilgængeligheden for alle typer trafikanter skal øges. Energi- og ressourcebesparende tiltag vil blive indpasset i byfornyelsesprojekter. Grønne områder og rekreative værdier Varierede grønne områder i form af parker, skove, søer og havet, bidrager til en attraktiv kommune. Ved at beskytte de grønne områder bevares også dyrenes levesteder. Den biologiske mangfoldighed forøges ved at skabe og bevare miljøer, hvor et rigt og varieret dyre og planteliv kan trives. Driften af de grønne anlæg skal derfor ske med størst mulig hensyntagen til naturen, og jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Inddragelse af borgere og erhvervsliv En bæredygtig udvikling fordrer, at både kommune og borgere tænker miljøet ind i dagligdagen og arbejder hen mod et bæredygtigt samfund. Agenda 21 arbejdet skal udvikles sammen med borger, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats for at forbedre det lokale miljø. Agenda 21 strategi og den seneste handleplan kan findes på kommunens hjemmeside ( hvor der også findes information om konkrete Agenda 21-projekter. Yderligere oplysninger Strategi for lokal Agenda 21 kan læses på kommunens hjemmeside Strategien og handleplanen kan desuden fås i Kommuneservice på Rådhuset.

21 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 21 Digital strategi Det digitale samfund Digital Strategi angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gentofte Kommune i årene og sætter rammerne for: << organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, og << kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor følgende mål: 1. at bruge IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov. 2. at bruge de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service. 3. at anvende de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere. 4. at anvende IT til at udvikle, effektivisere og smidiggøre vores opgaveløsning og beslutningsprocesser. 5. at anvende IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice. For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder. b. Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data. c. Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder. d. Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser. e. Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen. Gentofte Kommunes digitale indsatsområder skifter over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fleksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Den digitale strategi konkretiseres derfor af en række projekter, der iværksættes inden for de kommende år med udgangspunkt i ovenstående rammer. Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi. I løbet at 21 bliver der lavet en ny digital strategi. I perioden frem til da, sættes der primært fokus på følgende grupper af projekter: << IT-infrastrukturprojekter << Borgerrettede projekter << Projekter forbundet med ledelsesinformation << Nyttiggørelsesprojekter Grupperne imellem er prioriteret således, at udefrakommende forhold, som kommunen skal understøtte digitalt, prioriteres først. Til denne kategori hører nogle af de borgerrettede projekter og nogle af IT-infrastrukturprojekter. Herefter prioriteres borgerrettede projekter og endeligt prioriteres de mere indadrettede projekter, nemlig projekter forbundet med ledelsesinformation og nyttiggørelsesprojekter.

22 22 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 21 Udbudspolitik Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Udbudspolitikken er en generelt gældende politik, der ikke kun knytter sig til kravet i lov om servicestrategi og udfordringsret. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven eller at den fortsat løses bedst internt. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når: Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser lige fra afdækning af behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Personalets inddragelse Udbudspolitikken fastslår desuden, at det forud for enhver udlicitering skal afklares, hvilken betydning udliciteringen får for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver udliciteres. I disse situationer skal Kommunen i samarbejde med de berørte medarbejdere vurdere, hvorvidt der er grundlag for en overdragelse af medarbejderne til den private leverandør, eller om de i givet fald skal omplaceres i kommunen. Yderligere oplysninger Udbudspolitikken kan læses på kommunens hjemmeside << En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten. << Der skal findes egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre eller ikke længere ønsker at udføre selv. << Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men at opgaven atter ønskes konkurrenceudsat. << Kommunen udfordres af en privat leverandør med en saglig påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. << Opgaven efter sin natur er udbudsegnet lige som nogle opgaver ikke er det, f.eks. myndighedsudøvelse.

23 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 23 Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Integrationen skal tilrettelægges, så nye flygtninge/ indvandrere kan føle sig velkomne i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside Lovgivning: Nyankomne flygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde.

24 24 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 21 Gentofte er en attraktiv og Grøn kommune, med grønne værdier skabt gennem årtier af fremsynede personer og ildsjæle, der har sikret den grønne profil, som kendetegner kommunen. Grøn Strukturplan skal være med til at bevare og beskytte den grønne profil og udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommune er også en fremsynet og miljøbevidst kommune, hvor det grønne og en stor opmærksomhed på integrering af klimatilpasning er værdier, der fortsat vil bidrage til at gøre kommunen attraktiv at bo, leve og arbejde i.

25 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 25 Grøn Strukturplan Kommuneplan 29 I Kommuneplan 29 indgår den grønne struktur som et væsentligt element i kommunens overordnede planstrategi fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur, som den betragtes i Kommuneplan 29, består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Kommunens grønne struktur skal forstås bredt, som alt det vi kan benytte eller opleve rekreativt. Lokaliteter hvor vi kan opholde os, gå, løbe eller cykle, men også det lange vue ud over Sundet, det grønne vejbillede eller et enkelt markant træ har værdi. I kommuneplanen indgår de store træk som, udpegning af kulturmiljøer, særligt værdifulde landskaber som søer, moser og skove, der kan fredes eller sikres som friarealer, og der fastlægges normer for udlæg af bydelsparker og lokalparker, når der planlægges byfornyelse og bygges nye boliger. Når der udarbejdes lokalplaner, kan der stilles krav om etablering af parker eller om etablering af beplantning et bestemt sted i området. Lokalplanen kan også indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende værdifuld beplantning. Derudover kan kommunen udarbejde projekter til genopretning og pleje af bynære naturområder eller offentlige byrum, plante træer langs veje eller etablere legepladser. Det er ikke alt, der kan planlægges. Private haver, træer på en privat grund eller en smuk forhave bidrager i den brede opfattelse også til det samlede billede af den grønne struktur i kommunen også uden at være planlagt i et større perspektiv. Den grønne strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. Den grønne strukturplan for Gentofte behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Den grønne strukturplan er kommunens fælles ramme for planlægning, udvikling og overordnet styring af den grønne ressource. Strukturplanen angiver retning, herunder målretter drift og plejeindsats af de grønne områder i forbindelse med konkrete tiltag i byens topografi. Sikring og udvikling af den samlede grønne struktur kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Den grønne strukturplan er tænkt som værktøj og platform i forhold til den udfordring at arbejde på tværs af kommune og administrative grænser for fortsat at kunne udvikle og tilbyde gentoftes borgere varierede rekreative områder af høj kvalitet og tilgængelighed. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: << En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. << Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. << En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandøb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Det er ikke fastlagt, hvornår hvilke planer vil blive udarbejdet og udført. Forslag til grøn strukturplan er i offentlig høring og forventes endeligt politisk behandlet primo 21.

26 26 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 21 Sundhedspolitik Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: << at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune. << Fokus på tidlig indsats Der er både menneskelige og samfundsøkonomiske grunde til at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Det vil bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår, eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. << Særlig forpligtelse for udsatte og kritisk syge borgere Gentofte Kommunes sundhedsprofil viser, at socialt udsatte grupper har hyppigere forekomst af sygdom og hyppigere kontakt med praktiserende læge og sygehus. Her er en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, Sundhedspolitikken, der gælder for , er blevet til gennem en spændende dialogproces, hvor medarbejdere, brugere, borgere, fagfolk og politikere har medvirket med forslag til, hvordan vi fremover kan sætte endnu mere fokus på sundheden i kommunen. Derudover har sundhedsprofilen for Gentofte Kommune skabt overblik over, hvilke områder der kræver særligt fokus i kommunens sundhedspolitik. Værdierne bag politikken En række værdier har udgjort det holdningsmæssige fundament for arbejdet med sundhedspolitikken og vil også være styrende for den fremtidige sundhedsindsats i kommunen. Værdierne forventes at være gældende i en længere årrække, men kan naturligvis justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet. De fem værdier er: << Opmærksomhed på det hele menneske En bred og helhedsorienteret forståelse af sundhed og sygdom er en forudsætning for god kvalitet, og dette inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Denne helhedsorienterede forståelse er afgørende for, at sundhedspolitikken bliver effektiv. Sundhedspolitikken skal bidrage til at borgere i Gentofte Kommune sikres gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil.

27 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 27 som medfører tab af livskvalitet og leveår. Kritisk syge mennesker og deres pårørende har brug for særlig rehabiliterende indsats, såvel under som efter sygdomsbehandlingen. << Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. << Den faglige indsats er kompetent og innovativ Der er brug for helt nye måder at tænke og handle på, når sundhedsopgaven skal løses i en stadig mere kompleks og sammensat verden. Deltagelse i regionale og nationale projekter skal være med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Overordnede sundhedstemaer Sundhedspolitikkens fem overordnede temaer udgør den faglige ramme for sundhedsarbejdet. Temaerne er valgt på baggrund af såvel faglige anbefalinger som dialog med borgere og brugere. Temaerne vil være styrende for sundhedsindsatsen frem til 212. De fem temaer er: << KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er alle vigtige temaer som grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse. Der er allerede iværksat en lang række aktiviteter nationalt, regionalt og i Gentofte Kommune. < < Kronisk og kritisk syge borgere er også blevet en vigtig målgruppe for kommunes indsats med sundhedsfremme og forebyggelse. Opgaverne i forhold til målgruppen skal løses i samarbejde med Region Hovedstaden. < < Familieliv og livsfaser er et tema som sammenfatter alle de indsatsområder, som har relation til samfundslivet og til samarbejdet mellem institutioner og borgere. < < Den sunde arbejdsplads er et vigtigt tema for til stadighed at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere, og for at være en troværdig aktør i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. < < Sammenhæng for borgeren er et afgørende tema i komplicerede og specialiserede behandlingsforløb. Dette forudsætter at kommune, region og praktiserende læge spiller sammen. Fra politik til handling Under hvert tema er der fastlagt en række indsatsområder, som i perioden udmøntes i konkrete 1-årige handleplaner og implementeres i og på tværs af de enkelte opgaveområder i kommunen. Handleplanerne evalueres én gang om året samtidig med, at kommunen udarbejder en ny plan for det kommende år. Således omsættes de vedtagne temaer og indsatsområder til konkrete handlinger til gavn for borgerne. Yderligere oplysninger Sundhedspolitikken kan læses på

28 28 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 21 Gentofte Kommune ønsker, at borgere med handicap lever en så selvstændig tilværelse som muligt baseret på egne ønsker og behov. Handicappolitik Handicappolitikken i Gentofte Kommune er blevet til gennem en inspirerende og udbytterig dialogproces blandt brugere, pårørende, borgere, fagfolk og politikere. Vision Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. FN konvention og nationale mål Handicappolitikken hviler på FN s konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder, og at ingen kan diskrimineres eller udelukkes på grund af et handicap, hverken fra skole, uddannelse, arbejdsmarked eller andre af samfundets institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er FN s rettighedserklæring og principperne i den danske regerings handicappolitik, hvor især tre målsætninger er centrale: < < Ligebehandling alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. < < Kompensation der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. < < Sektoransvar hver enkelt sektor eller ministerium har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Handleplaner Den konkrete udmøntning af handicappolitikken sker gennem årlige handleplaner, som understøtter de bærende værdier og overordnede mål, der er formuleret i handicappolitikken. Handleplanerne er en beskrivelse af de forskellige aktiviteter og tiltag, som sættes i værk, og

29 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 29 de bygger på 7 tværgående mål- og indsatsområder. Mål- og indsatsområder << Inkluderende daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser: Gentofte Kommune ønsker, at børn og unge med handicap så vidt muligt inkluderes i daginstitutioner, skoler og andre uddannelsessteder sammen med deres kammerater. << Et rummeligt arbejdsmarked: Der er brug for alle på arbejdsmarkedet, herunder unge og voksne med handicap, der ønsker fast beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Gentofte Kommune ønsker, at alle får mulighed for at udnytte deres kompetencer på arbejdsmarkedet. << Gode boliger og botilbud: Borgere med handicap skal sikres gode boforhold. Der er brug for en bred vifte af forskellige boligformer til borgere med handicap. Det kan være botilbud og bofællesskaber med forskellig grad af støtte som almindelige boliger, der er indrettet handicapvenligt. parker og veje. Og det kan være i adgangen til information og kommunikationsmuligheder. Gentofte Kommune ønsker at sætte fokus på kommunens tilgængelighed i alle kommunens opgaveområder for at forbedre forholdene for borgere med handicap. << Aktiv samfundsdeltagelse: Det er vigtigt, at borgere i Gentofte Kommune har mulighed for at deltage i og påvirke det lokalsamfund, de er en del af. Derfor ønsker Gentofte Kommune at understøtte og udvikle mulighederne for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udviklingen i kommunen. << Kvalitet i indsatsen for borgere med handicap: Gentofte Kommune ønsker den bedste kvalitet for brugere af alle kommunale tilbud. Arbejdet skal på alle områder kendetegnes ved en tidlig indsats, kompetente medarbejdere og et godt samarbejde mellem brugere, pårørende og medarbejdere samt ved dialog med relevante interesseorganisationer i opgaveløsningen. Yderligere oplysninger Handicappolitikken har en hjemmeside, der opdateres med de sidste nye tiltag. Se mere på: Handicappolitikken bygger på følgende værdier: << Mennesket før handicappet << Mangfoldighed og gensidig respekt << Helhed og tidlig indsats << Samarbejde og deltagelse << Selvbestemmelse og medansvar << Kultur- og fritidstilbud til alle Gentofte kommune ønsker at skabe rammer og muligheder for, at borgere med et handicap i højere grad deltager i foreningslivet og i kultur- og fritidslivet og ikke føler, at de er begrænset i at deltage på grund af deres handicap. << Bedre tilgængelighed: Der er mange barrierer i det offentlige rum, der kan hindre borgere med handicap i at færdes og deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Det kan bl.a. være i trafikken, i bygninger,

30 3 tværgående politikker og strategier Gentofte-Plan 21 Trafikpolitik Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Dette indebærer, at det også skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. For at nå dette mål har Kommunalbestyrelsen vedtaget Gentofte Kommunens Trafikpolitik. Udarbejdelsen af Trafikpolitikken er sket i dialog med kommunens borgere og øvrige interessenter. Et debatoplæg vedrørende forslag til Gentofte Kommunes nye trafikpolitik blev i 27 sendt i høring. Kommunalbestyrelsen drøftede efterfølgende de indkomne idéer og forslag og vedtog på baggrund heraf Forslag til Trafikpolitik. Forslaget blev i midten af 28 sendt i høring. I høringsperioden modtog kommunen 161 bemærkninger, som alle sidenhen blev forelagt og drøftet i Kommunalbestyrelsen. Trafikpolitikken blev herefter enstemmigt vedtaget den 3. marts 29 idet 7 (A+F+B+T) dog stemte imod pkt. 1.3., og idet 2 (F+T) stemte imod pkt Gentofte Kommunes Agenda 21-strategi og Gentofte Kommunes Miljøplan. Trafikpolitikken afsætter de rammer, som der i fremtiden skal arbejdes indenfor. Det er hensigten, at trafikpolitikken skal følges op af årlige planer og prioriteringer af konkrete projekter, der sikrer en øget trafiksikkerhed og samtidig sikrer en god fremkommelighed. Trafikpolitikken erstatter den i 199 udarbejdede Trafik og Miljøhandleplan for Gentofte Kommune. Den miljømæssige del af den gamle Trafik- og Miljøhandleplan omfattes nu af Gentofte Kommunes Agenda 21-strategi og Miljøplanen, men bliver indarbejdet i de efterfølgende trafikhandleplaner og prioriteringer. Kommunalbestyrelsens mål for trafikken er i overskriftsform følgende: Hastighed Andelen af trafikanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres. Det skal være muligt at komme frem, og trafikken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. Hastigheden omkring skolerne skal være lav og trafikafviklingen optimal således, at det er trygt at sende sine børn i skole både til fods og på cykel. Parkering Parkeringsforholdene i kommunen skal forbedres. Bløde trafikanter Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister) og handicappede. Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken. Trafikpolitikken er vedtaget som en overordnet politik, mens de konkrete tiltag beskrives i Trafikhandleplan 29. Der vil hvert år blive udarbejdet en ny handleplan. Trafikpolitikken skal både ses i sammenhæng med den planlægning, der foregår i andre myndigheders regi, ikke mindst inden for det regionale trafiksamarbejde, og i forhold til den øvrige kommunale planlægning. De vigtigste planer på området er den statslige og regionale vej- og trafikplanlægning, Trafikaftale 23, Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, Busplan , de offentlige arealer i Gentofte Kommune indrettes, så de tilgodeser de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister) og handicappede

31 Gentofte-Plan 21 tværgående politikker og strategier 31 Nesa-strategi Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA består af 12 fokusområder. Fokusområderne indeholder en lang række tiltag til forbedringer af den kommunale service og investeringer i fremtiden, som vil give kommunen tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur og som er grundlaget for en fremtidig effektiv drift af høj kvalitet og lav skat. Fokusområderne er vist i faktaboksen. Fokusområderne blev valgt efter indgående drøftelser i 24 i Kommunalbestyrelsen om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESA-pengene skal anvendes. Drøftelserne i Kommunalbestyrelsen blev i 25 fulgt op af en række borgerdialogmøder om oplægget til strategi for anvendelse af NESA-midlerne. For at sikre en forsat god og fornuftig anvendelse af Nesa-midlerne bliver fokusområderne løbende tilpasset på baggrund af nye behov og udviklinger samt den fortsatte dialog med brugere og borgere. Strategien for anvendelsen bygger på følgende principper: << Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere. << Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter. << Gentofte Kommune optager ikke lån til finansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESA-pengene er anvendt på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages nye lån. << Der skal være en restkapital på 3 mio. kr. i 216. Fokusområder << Idræts- og fritidsfaciliteter << Gader, veje og fortove m.m. << Kommunens bygninger << Byens rum << Kloakker og vand << Skoler m.v. << Ældre << Bedre tilværelse for svage grupper i samfundet << Børn og Unge << Kultur << Digitale Samfund << Nedsættelse af skatten

32 Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunkt for de fremadrettede strategier, mål og budget. Generelle forudsætninger og rammer Dette afsnit beskriver en række fælles forudsætninger og rammer. Forudsætningerne og rammerne er udgangspunktet for budget og for formuleringen af fremadrettede strategier og mål. Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansieringsmæssige forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan 21. Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede pris- og lønforudsætninger i budgettet samt planlægningsforudsætninger for kommuneplanen, beskrivelse af arealanvendelse, boligstruktur mv. Indhold i Generelle forudsætninger og rammer << Kommunens økonomi << Budgetforudsætninger << Befolkningsprognosen for << Planlægningsforudsætninger << Styring i Gentofte Kommune Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet.

33 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 33 Kommunens økonomi Overblik Gentofte Kommune fastholder i budget 21 sit høje serviceniveau og Danmarks laveste skatteprocent og grundskyldspromille. Gentofte Kommune mærker imidlertid også konsekvenserne af den økonomiske krise i form af bl.a. faldende skatteindtægter, strammere økonomiske rammer og stærkt stigende udgifter til eksempelvis de specialiserede socialområder. Indenfor rammerne har det alligevel været muligt at fastholde og udvikle kommunens høje serviceniveau på alle kerneområder for børn, skoler, ældre og idræts- og fritidslivet. Samtidig viderefører kommunen den strategi for anvendelsen af provenuet fra salget af aktierne i Nesa, som blev vedtaget i 25, jf. foregående afsnit om Nesa-strategien. Det betyder, at kommunen i 21 fortsat bygger om og moderniserer en lang række af kommunens bygninger og institutioner, plejeboliger, skoler, Skovshoved Havn, Gentofte Stadion og mange andre projekter. Gentofte Kommune har i mange år haft fokus på en stram økonomistyring med fokus på effektiviserings- og rationaliseringsmuligheder, hvilket bl.a. kan ses af, at Gentofte Kommune er en af de mest effektivt administrerede kommuner i hele landet. Behovet for at fortsætte denne linie er blevet aktualiseret af den økonomiske krise, som påvirker kommunens økonomi og råderum for service. Derfor vil kommunen blandt andet gennem projektet Service i udvikling ved innovative projekter og tværkommunale samarbejder forsøge at udvikle servicen på en måde, der er effektiv og samtidig gavner borgerne i Gentofte. Det er hensigten, at den nye Kommunalbestyrelse i 21 skal gennemgå og fastlægge prioriteringen Gennem digitaliseringsprojekter som Genvej arbejder kommunen på at udvikle servicen og samtidig effektivisere opgaveløsningen. af investeringsprogrammet for Dette gælder både med hensyn til niveau, indhold og perspektiv bl.a. for at sikre en fortsat robust balance i kommunens langsigtede økonomi. Dette og meget mere fremgår af hensigtserklæringerne for budget 21, som et flertal i Kommunalbestyrelsen bestående af Det Konservative Folkeparti og Venstre vedtog. Hensigtserklæringerne kan ses på næste side. Hovedpunkter i budget 21 << << << Fastholder det høje serviceniveau Fastholder landets laveste skatteprocent (22,8 procent) og grundskyld (16 promille) Fortsætter renoveringer, forbedringer og udbygninger af kommunens bygninger og infrastruktur I 21 vil kommunen bl.a. << Færdiggøre ud- og ombygningen og moderniseringen af alle vores skoler << Færdiggøre det store infrastrukturprojekt om kabellægning og opsætning af ny gadebelysning. << Fortsætte renoveringen af Gentofte Stadion << Restaurere Øregaard Museum << Fortsætte moderniseringen af kommunens bygninger og energibesparende foranstaltninger i bygninger << Fortsætte udbygningen og moderniseringen af kommunens plejeboliger. I 21 bl.a. Rygårdcentret og Nymosehave << Udvide traineeordning til samtlige skoler, hvor lærerstuderende bistår lærere << Fortsætte kompetenceudvikling af personalet på bl.a. ældreområdet << Udarbejde klimaplan som bl.a. skal nedbringe kommunens CO ² udslip

34 34 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Hensigtserklæringer Budgettet for 21 respekterer den serviceudgiftsramme og det skattestop, som er et grundlæggende element i aftalen mellem Regeringen og KL, om kommunernes økonomi for 21. Samtidig bidrager kommunens anlægsbudget for 21 til realisering af aftaleambitionerne om investeringer på kvalitetsfondsområderne (skoler, daginstitutioner, ældreområdet og idrætsfaciliteter til børn og unge) og investeringsniveauet 45 mio. kr. medvirker samtidig til den ønskede forbedring af beskæftigelsessituationen. Gentofte Kommune har fra 25 til 29 anlægsinvesteret mere end 3,2 mia. kr. Investeringerne er overvejende anvendt, til renovering, modernisering og forbedringer af kommunens bygninger og infrastruktur. Investeringerne er gennemført i overensstemmelse med den strategi, der blev fastlagt i forbindelse med salget af kommunens aktiebeholdning i NESA i 24, og som har til hensigt at sikre, at kommunen har tidssvarende faciliteter, som er grundlaget for en effektiv drift af høj kvalitet. For en nyvalgt kommunalbestyrelse er der et naturligt behov for at vurdere den fastlagte investeringsstrategi, og evaluere de hidtidige resultater. Derfor er det hensigten, at den nye kommunalbestyrelse i 21 skal gennemgå og fastlægge prioriteringen af investeringsprogrammet for , både med hensyn til niveau og indhold samt i et langsigtet perspektiv, således at der fortsat sikres balance i kommunens samlede økonomi. Med henblik på at sikre en fortsat effektivisering i opgaveløsningen på de enkelte områder er der behov for at følge en strategi, der kan frigøre ressourcer og dermed sikre en fortsat udvikling af serviceniveauet samt en fortsat lav skat. Nytænkning og udvikling af servicen skal være et omdrejningspunkt i de kommende år. Der skal derfor sættes yderligere fokus på udvikling af nye koncepter, ny teknologi, innovative tiltag, konkurrenceudsættelse, samarbejde over kommunegrænser og samarbejde med private virksomheder. Med dette udgangspunkt er projektet Service I Udvikling igangsat, og i budgetoverslagsperioden er der indarbejdet en samlet forventet effektiviseringsgevinst på 14 mio. kr., hvor dette projekt skal bidrage med et væsentligt beløb. Projekt Ren by, som har øget indsatsen på kommunens grønne arealer og ukrudtsbekæmpelsen på fortovene, blev initieret i forbindelse med vedtagelsen af budget 28. Projektet har haft en positiv indflydelse på det generelle vedligeholdelsesindtryk af kommunens offentlige arealer. Med det nuværende perspektiv, for den beskæftigelsesmæssige udvikling, kan mulighederne for at aktivere et forventet stigende antal kontanthjælpsmodtagere i Ren by -projektet overvejes med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort på andre kommunale opgaveområder, bl.a. som arbejdskraft i hjælpemiddeldepotet. Gentofte Kommune ønsker at give børn i dagtilbud gode muligheder for at få viden om naturen. I budget 28 blev det besluttet at renovere Ordrup Hus til brug for et naturværksted og Skovbørnehave. Efter istandsættelsen har Ordrup Hus været base for kommunens naturvejleder og samlingssted for Skovbørnehaven. Lokalerne danner således en naturlig ramme for daginstitutionerne, når de ønsker at arbejde med miljø og natur. Naturvejledningstilbuddet er siden 27 været benyttet af ca. 3. børn fra dagtilbuddene. Indsatsen på dette område skal intensiveres. En udvidelse af skovbørnehavekonceptet, kan isoleret set også være et økonomisk fornuftigt initiativ, såfremt en fortsat stigende tilflytning til kommunen nødvendiggør en udvidelse af pasningskapaciteten. Som led i udarbejdelsen og vedtagelsen af en støjhandleplan for Gentofte Kommune er det hensigten, at videreføre og fortsat prioritere kommunens tiltag for at reducere støj fra de kommunale veje (primært) gennem anvendelse af støjreducerende asfalt, ligesom kommunen fortsat vil føre dialog med staten om støjreducerende tiltag langs de statslige veje og banestrækninger i kommunen. Madordningen til hjemmeboende ældre har været udbudt og varetages af et privat cateringfirma til de ældres fulde tilfredshed. Med henblik på fortsat at sikre kvalitet og effektivitet i madservicen til beboere på plejehjem og i plejeboliger, er der igangsat en analyse, som skal afklare fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder. Efter endt analyse er det i givet fald hensigten at udbyde den fremtidige løsning af opgaven. Trainee-/hjælpelærerordningen er igangsat på tre skoler ved starten af skoleåret 29/1. Ordningen, som bl.a. har til hensigt at give mulighed for mere individualiseret tid til elevernes læringsprogram, vurderes allerede nu meget positivt. Ordningen evalueres løbende i skoleåret 29/1, med henblik på at blive indført på samtlige skoler i skoleåret 21/11. I forbindelse med evalueringen af ordningen skal det vurderes, om der skal tilføres yderligere ressourcer til området udover de 3 mio, der er afsat fra skoleåret 21/11. Med henblik på at gøre motion, sundhed og kost til en naturlig del af dagliglivet og derved øge livskvaliteten er det hensigten, at der skal iværksættes et pilotprojekt med inddragelse af elever, forældre og medarbejdere på et antal skoler. Projektet gennemføres over en treårig periode med deltagelse af en anerkendt træningscoach og med følgeforskning. Det Konservative Folkeparti og Venstre finder det vigtigt at ovenstående initiativer og aktiviteter allerede i starten af den nye Kommunalbestyrelses funktionsperiode drøftes med henblik på en gennemførelse heraf.

35 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 35 Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for , samt for de to år forud for budgetåret. Regnskab 28 og Budget 29 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for budget 29 er det vedtagne budget, bortset fra kassebeholdningen ultimo året, der efterfølgende er justeret på baggrund af en konkret vurdering/opfølgning i 29. For budget 21 og overslagsårene er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 21-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede løn- og prisudvikling i overslagsperioden er opgjort særskilt. Resultatbudget Budgetområder Netto-mio. kr. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Drift (serviceudgifter) 1) Drift (øvrige udgifter) Anlægsrammer Pris og lønstigninger Drift og anlæg i alt Resultat skattefinansieret område Øvrige finansposter Forsyningsvirksomheder Afdrag på lån Låneoptagelse NESA-midler Finansposter i alt Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Likvid beholdning ultimo året NESA-beholdning ultimo året ) For 28 opgjort ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter + = udgifter og - = indtægter

36 36 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Bemærkninger til budgetresultatet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedkomponenterne i kommunens økonomi. Kommunens økonomiske situation Resultatet af det skattefinansierede område viser, at der er større nettoudgifter end nettoindtægter på det skattefinansierede område. Det øgede aktivitetsniveau på anlægssiden, finansieres af de midler som kommunen fik i 24 i forbindelse med salg af kommunens aktier i NESA, som kommunen over en årrække kan disponere over. Som det fremgår af resultatbudgettet planlægges der i de kommende år med et markant faldende investeringsniveau. Serviceudgifterne er i niveau med en beregnet serviceramme for 21. Det høje niveau for anlægsudgifter, herunder inden for kvalitetsfondens områder (børn, skoler, ældre og idrætsfaciliteter for børn og unge) er samtidig i overensstemmelse med intentionerne i økonomiaftalen om at stimulere økonomien gennem offentlige investeringer. Kassebeholdningen Kommunens likvide beholdning, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens finansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. Kommunens mål er, at kassebeholdningen ikke kommer under 7 mio. kr. ved udgangen af de enkelte budgetår, og at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke kommer under et niveau på ca. 2 mio. kr. Som det fremgår af resultatbudgettet forventes kommunens kassebeholdning ultimo 29 at være 112 mio. kr. Vurderingen af kassebeholdningen er en opdatering af skønnet foretaget pr i forbindelse med den generelle budgetopfølgning for 29. Kassebeholdningen skal vurderes i lyset af, at det forventes at kommunen overfører ca. 32 mio. kr. fra 29 til 21, fordelt med ca. 1 mio. kr. på driften og ca. 22 mio. kr. på anlægsområdet. Med det forholdsvis store anlægsprogram og med de ret store overførsler af uforbrugte midler fra 29 til 21, bør niveauet for kassebeholdningen generelt være solidt. Kassebeholdningen skal dog også vurderes i lyset af størrelsen af den aktuelle NESAbeholdning. Disse midler er dog deponerede og frigives over de næste 7 år efter kommunens strategi for frigivelse af NESA-midlerne, jf. også senere. En del af de deponerede midler er således en frivillig opsparing til den ønskede slutbeholdning på 3 mio. kr. ultimo 216. Indtægter fra skatter Indkomstskatten er i 21 budgetlagt med et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Prognosen for udskrivningsgrundlaget i overslagsårene er beregnet på grundlag af indkomsterne i 28, hvor der er taget højde for KL s seneste skøn fra september over væksten i udskrivningsgrundlaget fra og indregnet de vurderede effekter for Gentofte Kommune af finanskrisen og skattereformen på baggrund af en analyse fra revisionsfirmaet Ernst & Young. Udskrivningsgrundlaget for grundskyld er fra 29 til 21 fremskrevet med reguleringsprocenten (loft over stigningen i den kommunale ejendomsskat), som er fastsat til 7 pct. Grundskyld er budgetlagt uændret i overslagsårene i forhold til 21. Nedenfor er opstillet nogle finansielle nøgletal, der viser nogle af de væsentligste forudsætninger for finansieringsposterne i budgettet Udskrivningsgrundlag for indkomstskat mio. kr Indkomstskat procent 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 Udskrivningsgrundlag for grundskyld mio. kr Grundskyld promille 16, 16, 16, 16, 16, 16, Dækningsafgift erhvervsejendomme promille 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kirkeskat procent,41,42,44,44,44,44

37 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 37 I lighed med tidligere år skal kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). I 28 og 29 er der taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, mens det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag er valgt for 21. Kommunens skøn over udviklingen i provenuet af selskabsskatter er generelt mere optimistisk end landsprognosen fra KL. Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til udligning er 744 mio. kr. i 21. Heri er indeholdt en indtægt fra efterreguleringen af 27 på 272 mio. kr., som modsvares af en udgift på 244 mio. kr. til efterregulering af indkomstskatterne fra 27, som også afregnes i 21. I udgiften til udligning og tilskud indgår det kommunale grundbidrag vedrørende sundhedsvæsen og det kommunale udviklingsbidrag på tilsammen 92 mio. kr., der betales til region Hovedstaden. Gentofte Kommunes beregnede andel af statstilskuddet udgør 226 mio. kr. i 21, som fordeles efter befolkningstal. Det skal bemærkes, at 12,6 mio. kr. af statstilskuddet er betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med den aftalte serviceudgiftsramme. Hvis kommunerne budgetterer med et højere udgiftsniveau end aftalt, kan Finansministeren beslutte, at den betingede andel af statstilskuddet ikke bliver udbetalt. (se afsnit om økonomiaftalen serviceudgifter) Tilskudsberegningen for 21 er foretaget under forudsætning om et uændret kommunalt skatteniveau i 21 med anvendelse af et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, jf. foregående afsnit om indtægter fra skatter. Det gælder også en skattesanktion for 21. Det betyder, at hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes i 21 i forhold til 29 udover det i økonomiaftalen aftalte niveau på,5 mia. kr., vil bloktilskuddet blive nedsat tilsvarende merprovenuet. Nedsættelsen af bloktilskuddet sker gennem en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser (se afsnit om økonomiaftalen). Renter (netto) Denne budgetpost indeholder renteindtægter af kommunens likvide aktiver og renteudgifter på tilbageværende lån. Afkast af NESA-midlerne indgår under posten NESA-midler. Driftsudgifter Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter til service. Gentofte Kommunes budgetlagte serviceudgifter på 3.63 mio. kr. er i overensstemmelse med aftalen. Kommunens samlede driftsudgifter (udgifter til service og overførsler) er bl.a. fremkommet ved, at der er korrigeret for Kommunalbestyrelsens beslutninger siden vedtagelsen af budget 29, lovændringer, mængdeændringer og tekniske reguleringer m.v. Anlæg Anlægsaktiviteterne er fortsat præget af NESA-strategien. Det høje anlægsniveau er en udmøntning af de mange projekter, der er muliggjort af midlerne fra salg af NESA-aktier. Med hensyn til disponering af NESAmidlerne henvises til særskilt afsnit nedenfor. Som det fremgår af resultatbudgettet forventes anlægsniveauet reduceret i budgetoverslagsperio- Udskrivningsgrundlag Hvert år skal Kommunalbestyrelsen beslutte om der skal anvendes det statsgaranterede eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning. Der foretages efterfølgende ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for 21. Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende (tre år efter) i forhold til den faktiske udvikling. Tilskuds- og udligningssystemet Hovedelementer: << Statstilskud fordelt efter befolkningstal << Udligning af forskellen mellem kommunens beregnet strukturelle overskud med 58 pct. i forhold til landsgennemsnit og med 27 pct. i forhold til hovedstadsregionen << Det strukturelle overskud er forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter ved anvendelse af en gennemsnitlig skatteprocent og de beregnede udgiftsbehov << Marginal udligning på 92 pct. << Selskabsskatter udlignes med 5 pct. af forskellen til landsgennemsnit << Tilskudsordning til kommuner med høje strukturelle underskud finansieret af øvrige kommuner << En række mindre særlige tilskudsog udligningsordninger

38 38 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 den. Det lave (netto-) anlægsniveau i 213 skyldes en del af indtægten fra salget af grunden ved Tuborg Syd. Finansposter Denne post indeholder den årlige forskydning i mellemværende med forsyningsvirksomheder, afdrag på lån, låneoptagelse og lån til betaling af ejendomsskatter. NESA-midler er omtalt neden for. NESA-midler Posten NESA-midler viser størrelsen af den årlige ordinære deponeringsfrigivelse fra Nesa-beholdningen samt frigivelse fra deponering som erstatning for låneoptagelse. I 21 forventes ordinært frigivet 212 mio. kr. og 49 mio. kr. frigivet til erstatning for lån. Frigivelse fra deponering til betaling af afgift til staten modsvares af en tilsvarende stor udgift til betaling af afgiften til staten. Afgiftsbetalingen udgør i mio. kr. Endvidere er afkast af NESA-kapitalen medtaget under denne post. Afkastet er budgetteret til 54 mio. kr. Salget af aktierne i NESA gav et provenu på 5,957 mia. kr. i 24, hvoraf skal betales en afgift til staten på ca. 2,5 mia. kr. Nedenfor er vist udviklingen i beholdningen af NESAmidler inkl. de deponerede midler. Udviklingen er baseret på følgende antagelser: << Afgiften til staten på 4 procent af salgsprovenuet betales ved at kommunens bloktilskud fra staten reduceres fra oktober 25 og ind til afgiften er betalt i formentlig 212. Tidligere var det forventet, at afgiften ville være betalt i 28, men ændringen af udlignings- og tilskudssystemet, som medfører lavere årlige bloktilskud, betyder at afgiften nu først forventes betalt færdig i 212. << NESA-beholdningen er forudsat/budgetteret forrentet med 3 procent i årene 24-27, 4 procent i 28 og 29, 3,5 procent i 21 og igen med 4 procent fra 211. Afkastet af NESA-beholdningen overføres løbende til den kommunale økonomi << De deponerede midler kan frigives med en 1/1-del årligt fra 25. Gentofte Kommune har valgt, at frigivelsen sker over en samlet tolvårs periode fra år 25 med en større deponeringsfrigivelse i starten af perioden resulterende i en samlet slutbeholdning på 3 mio. kr. ultimo 216 Der er indfriet gæld og undladt låneoptagelse for i alt ca. 1,1 mia. kr. i Indfrielsen og den undladte låneoptagelse finansieres af NESA-midlerne ved frigivelse fra deponeringen. Fremadrettede optages kun lån til ældreboliger og byfornyelse. Gentofte Kommunes uudnyttede låneramme bruges til at få frigivet tilsvarende beløb fra deponeringen. Udviklingen i Nesa-beholdningen (ultimo året) Mio. kr Beholdning Afgift Salg

39 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 39 Udviklingen i beholdningen (ultimo året) Mio. kr. Salg Frigivelser Afgiftsbetaling Beholdning heraf Gentofte Statsafgift En andel af beholdningen skal dækker Gentofte Kommunes øvrige deponeringsforpligtelser primært fra leje af servicearealer, som ultimo 216 er på ca. 56 mio. kr. Udgifter og indtægter Den overordnede fordeling af kommunens udgifter og finansieringen heraf er vist i lagkagediagrammerne Det bruges pengene til (mio. kr.) Ældre/Handicappede 25% Udligning til andre kommuner 2% Skoler 14% Børn og unge 11% 45 Anlæg excl. forsyning 9% Administration 7% Sociale ydelser 7% Veje, miljø m.v. 3% 691 Kultur og fritid 3% Her kommer pengene fra (mio. kr.) 41 Indkomstskat 22,8% 78% Ejendomsskat (grundskyld 16 ) 9% Forbrug af NESA-kapital til betaling af statsafgift 4% Øvrige skatter 2% Renter 1% Forbrug af likvide aktiver og NESA-kapital m.v. 6%

40 4 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Et væsentligt udgiftsområde i Gentofte Kommunes budget er betalingen af udligningen til andre kommuner, som udgør næsten 2 procent af kommunens nettoudgifter. Kommunens største serviceområde er pleje og omsorg til ældre og handicappede. Kommunens to andre store serviceområder er skoler samt daginstitutioner og børn- og ungeområdet. Kommunens fortsatte store fokus på at få tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur afspejler sig i det store anlægsbudget på ca. ½ mia. kr. Gentofte Kommunes indtægter kommer primært fra indkomstskatter fra borgerne, som udgør lidt over ¾-dele af kommunens indtægter. Indkomstskatterne opkræves med landets laveste skatteprocent på 22,8. Ejendomsskatterne (grundskylden) er fastsat til lovens minimum på 16 promille. Som led i kommunens langsigtede strategi for anvendelsen af provenuet fra salget af aktierne i Nesa bruges over 25 mio. kr. på kommunens satsning på fokusområderne. Endelig anvendes ca. 21 mio. kr. i 21 til betaling af statsafgiften på provenuet fra salget af aktierne i Nesa. Budgetforudsætninger Aftale om den kommunale økonomi 21 Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik den 16. juni 29 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for 21. Der er generelt tale om en stram aftale, især på serviceudgifterne, som forudsætter en fortsat stram økonomistyring. Der er derimod ikke aftalt et anlægsloft i 21. Hovedelementerne i aftalen er: Skat Aftalen indebærer, at der er afsat en særlig skattepulje på 5 mio. kr., som giver de mest trængte kommuner mulighed for at sætte skatten op i 21. Indenrigs- og Socialministeriet har efter ansøgning fordelt puljen til 17 kommuner. Halvdelen af puljen finansieres af bloktilskuddet. Da kommunerne under ét samlet set har forhøjet den kommunale skatteudskrivning med 269 mio. kr. udover rammen på 5 mio. kr., forventes det at merprovenuet ved skatteforhøjelsen modregnes i bloktilskuddet for 21 dels hos de kommuner der har forhøjet skatten og dels i statstilskuddet hos alle kommuner. Gentofte Kommune fastholder i 21 et uændret skatteniveau. Serviceudgifter Den samlede ramme for serviceudgifterne i alle landets kommuner er 228,5 mia. kr. Servicerammen er beregnet på grundlag af kommunernes vedtagne budgetter for 29, som er løftet med,5 mia. kr. for kommunerne under et samt niveaukorrigeret med,8 mia. kr. til det specialiserede sociale område. Gentofte Kommunes serviceudgifter i budget 21 er på niveau med en beregnet ramme for serviceudgifterne. Anlægsudgifter Økonomiaftalen er baseret på et anlægsniveau for 21 på 2 mia. kr. (ekskl. ældreboliger), hvilket er en forøgelse på 5 mia. kr. i forhold til 29. I aftalen indgår der en fremrykning af udmøntningen af de midler, der i kvalitetsreformen skal anvendes til forbedring af de offentlige bygninger mm. kvalitetsfonden. Der er ikke noget anlægsloft i 21. Bloktilskud Kommunernes samlede bloktilskud, som dels anvendes til udligning Aftale om den kommunale økonomi 21 << Fortsat servicerammer og eventuelle sanktioner i relation til kommunernes skatteudskrivning og serviceudgifter << Servicerammen er generelt løftet med 5 mio. kr. << Kommunerne niveaukorrigeres med 8 mio. kr. til det specialiserede sociale område forebyggelse og anbringelser af børn, handicappede voksne og borgere med særlige behov, specialundervisning m.v. << << << Anlægsniveau på 2 mia. kr. og fremrykkelse af kvalitetsfondsmidler. Bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr. samt lånepuljer til specifikke anlægstyper Fortsættelse af aftaler om afbu- reaukratisering og effektiviseringsinitiativer i kommunerne Indførelse af madordninger i alle daginstitutioner gøres fleksibel. Fristen for indførelse udskydes til senest 1. januar 211. Bloktilskuddet løftes med 4 mio. kr.

41 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 41 mellem kommunerne og dels som statstilskud til kommunerne, er i 21-økonomiaftalen på 66,7 mia. kr. Bloktilskuddet indeholder bl.a. et balancetilskud på 14,1 mia. kr. og 2,9 mia. kr. (netto) til lov- og opgaveændringer. Lån Aftalen indeholder bl.a. << en lånepulje på,8 mia. kr. til skoleinvesteringer. Lånepuljen er forbeholdt kommuner med lav likviditet. Gentofte Kommune har ikke fået andel af puljen << en lånepulje på,8 mia. kr. til kvalitetsfondsinvesteringer Lånepuljen er forbeholdt kommuner med lav likviditet. Gentofte Kommune har ikke ansøgt om midler fra puljen << en lånepulje på i alt,5 mia. kr. i til medfinansiering (op til 5 pct.) af større infrastrukturprojekter til den del af udgifterne, der ligger over 1. kr. pr. indbygger. Gentofte Kommune har ikke sådanne projekter << Der er desuden aftalt en bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr. Gentofte Kommunes andel udgør 12 mio. kr. Afbureaukratisering og effektivisering Aftalen mellem regeringen og KL om effektivisering og afbureaukratisering i kommunerne med 1 mia. kr. pr. år i perioden fortsætter. Kommunerne forventes i 21 at frigøre mindst,5 mia. kr. ekstra i forhold til 29. Regeringen har fremlagt en pakke med effektiviseringer, som frigør mindst,5 mia. kr. i 21, og har i efteråret 29 fremlagt en samlet plan for afbureaukratisering på det kommunale område. I økonomiaftalen er der ikke indarbejdet modregninger i kommunernes serviceudgiftsrammer eller i bloktilskuddet. En realisering af målsætningen om effektivisering og afbureaukratisering vil således skabe et økonomisk råderum for kommunerne i perioden. Gentofte Kommune har i budget 21 indarbejdet effektiviseringsgevinster bl.a. på indkøbsområdet. Sektorinitiativer Økonomiaftalen indeholder en række aftaler og intentioner på sektorområderne. Aftalen fra sidste år om indførelse af madordninger i daginstitutionerne justeres, så fristen for indførelse udskydes til 1. januar 211. Kommunerne kan indføre ordningen gradvis i løbet af 21 og vil blive kompenseret af bloktilskuddet fra indførelsestidspunktet. Fra 211 tilføres kommunerne samlet set et løft i bloktilskuddet på,4 mia. kr. til ordningen. Der er fortsat fokus på løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Der er stærkt fokus på det specialiserede socialområde (sårbare børn og unge samt voksne handicappede), som niveaukorrigeres i 29 med,8 mia. kr. Udgifterne til området må ikke stige yderligere i årene fremover. Der indføres fra 1. juli 29 et loft over ældres betaling for madservice på 3. kr. pr. måned. Kommunerne er under ét kompenseret for betalingsloftet via bloktilskuddet. De igangsatte analyser på specialundervisnings- og sundhedsområderne fortsætter. Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for foretages i faste priser for drifts- og anlægsposterne. Det betyder, at der for alle årene er foretaget et skøn over det forventede pris- og lønniveau i 21. For hvert af budgetoverslagsårene er der beregnet de yderligere forventede pris- og lønstigninger til det enkelte år. Beregningerne er opsamlet under posten Pris og lønstigninger i resultatbudgettet. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Løn Lønskønnet er fastsat med udgangspunkt i KL s skøn fra september 29. Overenskomsterne fra 28 betyder, at der er forskelle i de lønstigninger de enkelte personalegrupper får i 21 (og i 29). Der er derfor ligesom i budget 29 foretaget en skævdeling af lønfremskrivningen mellem de forskellige personalegrupper især i forhold til Social- og sundhedspersonale samt Sundhedskartellet. I 21 forventes en samlet lønstigning på 3,4 pct. Da lønskønnet for 28 og 29 er næsten uændret i forhold til budget 29, er der ikke foretaget korrektion for ændret lønskøn 2 år tilbage. Fremskrivningen af lønbudgettet er foretaget således, at de enkelte lønkonti er fremskrevet med 2,2 pct., mens ca.,4 procentpoint af lønfremskrivningen er anvendt til skævdelingen mellem personalegrupper. De resterende ca.,8 procentpoint af lønfremskrivningen er afsat i centrale lønpuljer, som skal anvendes til lokal løndannelse. Aftalen indeholder yderligere en række aftaler og temaer.

42 42 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 I budgettet er der afsat fire centrale puljer under Økonomiudvalget: << Den ovenfor nævnte pulje på ca.,8 procent af lønsummen til lokal løndannelse << Pulje til pensionsbidrag ved barsel. Puljen skal anvendes til dækning af udgiften til pensionsbidrag i den ulønnede del af dagpengeperioden under barselsorlov << Pulje til barselsfond. Fonden skal yde tilskud til de øgede nettolønudgifter i forbindelse med barsel << Central lønpulje til uforudsete personaleudgifter Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL s skøn over prisudviklingen. For skønnet fra 29 til 21 er der korrigeret med ændringer i priserne 2 år tilbage. Dvs. at KL s skøn over prisudviklingen fra 29 til 21 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 27 til 28 og fra 28 til 29. Lønskøn i procent Fra Til Lønudvikling 3,4 2,9 2,9 2,9 KL s skøn september 29 Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra Til Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) 2,2 1,9 1,9 1,9 El, gas, olie mm. -2,3 1,9 1,9 1,9 Tjenesteydelser 1,2 2,7 2,7 2,7 Entreprenør og håndværkerydelser 2,5 3, 3, 3, Indtægter 3,3 2,8 2,8 2,8 KL s skøn marts/september 29 for 21, KL s skøn september 29 for Befolkningsprognose for Gentofte Kommunes samlede befolkning var på personer pr. 1. januar 29. I den kommende periode forventer prognosen, at indbyggertallet vil stige til i 21, hvorefter det vil falde med 2.51 personer indtil 221 der er prognosens slutår. Forventet udvikling i indbyggertallet i Gentofte kommune Antal indbyggere

43 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 43 Prognose 29 viser følgende tendenser om udviklingen i befolkningen: << Antallet af -5 årige toppede i 21, og det forventes at falde frem til 221. << Antallet af 6-15 årige stiger fortsat og når et maksimum i 21. Herefter vil antallet af skolebørn gennemsnitligt falde med omkring 13 børn hvert år. << Antallet af unge fra 16 til 24 år vokser år for år frem til 217. Derefter begynder antallet af unge at falde. Det er sidste halvdel af denne aldersgruppe, der normalt flytter hjemmefra. << Antallet af erhvervsaktive (25-64 årige) er fortsat faldende. Antallet af tilflyttere i alderen er faldende, hvilket betyder at generationsudskiftningen bliver mindre de kommende år. Fra 216 ser det dog ud til at tilflyttergruppen stort set stabiliseres. << Antallet af 4-54 årige er steget en del de sidste par år. Denne stigning forventes at fortsætte tre år endnu, men efter 213 er antallet faldende. << Antallet af ældre erhvervsaktive i alderen år toppede i 27 og er fortsat faldende frem til 214, hvor store årgange pensioneres. Fra 214 forventes antallet dog at stige igen. << Antallet af pensionister (65 + år) nåede et minimum i 1. januar 26. Siden da er antallet vokset, og der forventes i 221 at være 23 % flere pensionister end i 29. Disse tal dækker dog over to modsatrettede tendenser: Antallet af årige forventes fortsat at stige, hvorimod antallet af ældre pensionister over 85 år forventes at falde fra 211. << Med knap 5 flere borgere på to år er Hellerup skoledistrikt den del af kommunen, hvor der er sket den største vækst de senere år. Væksten skyldes de mange nye boliger på Tuborg-området. Hvis udbygningen af Tuborgområdet fortsætter som planlagt, vil befolkningen her vokse med yderligere knap 9 borgere frem til 221 Befolkningsprognose Gentofte Kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose som grundlag for kommunes planlægning og budgetlægning. Befolkningsprognosen er en beregning af den forventede befolkningsudvikling for alle aldersgrupper indtil prognosens slutår 221. Beregningen er en fremskrivning af den faktiske befolkning i den eksisterende boligmasse i kommunen lagt sammen med den forventede til- og fraflytning til eksisterende samt nye og nedlagte boliger. Boligforudsætningen for prognosen for 29 er en forøgelse af boligmassen i kommunen med 54 boliger i de kommende 12 år. Afmatningen på boligmarkedet kan dog betyde færre nye boliger. Forventet udvikling i indbyggertallet i Gentofte Kommune opdelt på aldersgrupper Alder år år år år år år år år år år I alt

44 44 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Den forventede befolkningsudvikling i Gentofte Kommune frem til år år år år 6-15 år år år 3-5 år -2 år år Planlægningsforudsætninger Plansystemet Staten afstikker de overordnede retningslinjer for planlægningen, mens det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til faktisk fysisk planlægning. Samtidig har de fem regioner ansvaret for en ny plantype den regionale udviklingsplan som skal sikre en mere strategisk udviklingsplanlægning. Der udarbejdes ikke en samlet landsplan, men miljøministeren skal efter hvert nyvalg fremlægge en landsplanredegørelse til brug for kommuner og regioner. De landsplanmæssige interesser varetages herudover hovedsageligt gennem miljøministerens beføjelser til at yde vejledning og fastsætte retningslinjer for den kommunale planlægning (landsplandirektiver mv.). Desuden har miljøministeren pligt til at gøre indsigelse mod en kommuneplan, hvis den strider mod nationale og regionale interesser. Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal. Kommuneplanen indeholder endvidere rammer for lokalplanlægningen. Lokalplanerne udgør det nederste niveau i plansystemet og er typisk mere detaljerede/konkrete planer. Plandokumenter i forbindelse med kommuneplanlægningen Landsplanredegørelse 29 har bl.a. til formål at bidrage til en bæredygtig udvikling i hele landet, og der er opstillet en række forventninger til kommunernes planlægning, som er målrettet til de enkelte områder og deres specifikke udviklingsbetingelser. Landsplanredegørelsen beskriver emnerne udviklingstendenser, klima og energi, byer, natur og vand, landskabet, kyster og infrastruktur. Der sættes særlig fokus på Hovedstaden, Østjylland og landdistrikterne. For Hovedstadsområdet er statens forventninger til kommunernes planlægning, at der er fokus på mere miljøvenlig trafik, tættere byer og tæt byggeri omkring stationerne, de grønne kiler samt afbalanceret, regional vækst.

45 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 45 En oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen blev udsendt i 26 og har ligget til grund ved udarbejdelsen af Kommuneplan 29. Fingerplan 27 for hovedstadsområdet videreførte de overordnede strategier og retningslinjer for byudvikling fra HUR s regionplan 25. Formålet med Fingerplanen er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet trådte i kraft i november 28. Landsplandirektivet følger de overordnede principper i Fingerplan 27 med vægt på et bæredygtigt transportmønster. Landsplandirektivet fastlægger de overordnede rammer for kommunernes fremtidige detailhandelsplanlægning med hensyn til beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2. m². Den Regionale Udviklingsplans vision er, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og friluftsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. De syv pejlemærker for regionens udvikling sætter fokus på: << En effektiv og miljøvenlig trafikal infrastruktur, << Et uddannelsessystem med attraktive og relevante tilbud til alle borgere, << Udvikling af flere attraktive rekreative områder, << Ren luft, rent drikkevand og mindre støj til alle, << Konkurrencedygtige vækstbetingelser for erhvervslivet, << Mangfoldigt kultur- og fritidstilbud i international topklasse, << En storbyregion med internationalt udsyn. Kommuneplan 29 er den gældende kommuneplan for Gentofte Kommune. I første halvdel af valgperioden på 4 år skal Kommunalbestyrelsen vedtage en kommuneplanstrategi, der skal danne grundlag for den næste kommuneplan i 213. Kommuneplanstrategien skal indeholde Kommunalbestyrelsens politiske strategi for Gentoftes udvikling og en beslutning om i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen må ikke stride imod de statslige interesser, landsplandirektiver og intentionerne i Den Regionale Udviklingsplan. Kommuneplanstrategien og forslag til Kommuneplan 213 skal i offentlig høring inden Kommuneplan 213 vedtages som en del af Gentofte-Plan. Eksisterende og nye fokusområder samt status på gennemført planlægning I Kommuneplan 29 er der fokus på temaerne Grøn Struktur, Bydelsplanlægning og Kulturarv, og det er hensigten at følge op på disse emner i planperioden, men temaer som klimaforandringer og bæredygtig udvikling, som indgår i forslag til Landsplanredegørelse 29, vil også blive inddraget i kommuneplanlægningen. Grøn Strukturplan Den grønne planlægning skal fastholdes og styrkes ved fremover at indtænke udviklingen af den grønne struktur på strategisk niveau. I forlængelse heraf er der udarbejdet en Grøn Strukturplan, som senere skal udmøntes i handleplaner for den grønne planlægning. Den Grønne Strukturplan beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og peger samtidig på potentielle udviklingsmuligheder for kommunens rekreative værdier og de fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planer for kommunens syv bydele Bydelsplanlægningen vil blive udviklet i de kommende år og vil bl.a. omfatte en samtænkning og udvikling af kommunens mange faciliteter. Planlægning på bydelsniveauet kan lægge op til en bred debat om udviklingen af lokalområdet med flere muligheder for indflydelse, end når der ligger et konkret projekt på bordet. Bydelsplanlægningen vil blandt andet inddrage boliger, offentlige og private servicetilbud, indkøbsmuligheder, skoler, institutioner, kultur- og fritidstilbud, rekreative muligheder, erhverv og en god infrastruktur for hver enkelt bydel. Det er planlagt, at bydelscentrene skal forskønnes og udformes i en arkitektonisk helhed i harmoni med omgivelserne. Vangede Bydelscenter vil som det første af bydelscentrene blive forskønnet. Kulturarven Der er i kommuneplanen udpeget og afgrænset kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiden, og der er udpeget historiske vejforløb af såvel national og kulturhistorisk betydning. Der er udpeget bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i kommunen, som beskrevet i Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer I forbindelse med lokalplanlægning vil disse bevaringsinteresser blive varetaget.

46 46 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Københavns befæstning løber igennem ni kommuner i en ring omkring København, og det militære kulturlandskab er repræsenteret med betydningsfulde og markante anlæg i Gentofte Kommune, der skal sikres og aktiveres i det moderne byrum. Kulturarven er et værdifuldt aktiv for kommunen og visionen er at få udløst det fulde potentiale i kulturarven, så denne væsentlige samfundsressource kommer til at bidrage optimalt til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling på et bæredygtigt grundlag. Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Gentofte Kommune er klimakommune, hvilket indebærer, at kommunen har forpligtet sig til at reducere CO ² udledningen med 2 procent om året frem til 225. Kommunen vil samtidig sætte gang i endnu flere projekter til gavn for klimaet og arbejder målrettet på at reducere udslippet ved at mindske energiforbruget i kommunens bygninger og påvirke trafikbelastningen. Arbejdet med en klimaplan for hele kommunen er sat i gang, og planen vil blandt andet indeholde en total kommunal CO ² -kortlægning, som også inddrager borgernes og erhvervslivets CO ² -udledning. I kommunens Agenda 21-strategi er der ud over en overordnet vision beskrevet mål og handlinger i forhold til bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Visionen er, at der tænkes helhedsorienteret i planlægningen, at der sættes fokus på bæredygtige tiltag i planlægningen af byens udvikling og at der tænkes langsigtet ved nybyggeri og byfornyelse, så der kan arbejdes hen mod en bæredygtig by, med et lavere ressourceforbrug og en reduceret miljøbelastning til gavn for alle kommunens borgere. Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Kommuneplan 29 blev vedtaget den 25. august 28. Der er i den forløbne planperiode udarbejdet 11 lokalplaner og 3 tillæg til kommuneplanen. Boliger og institutioner Lokalplan 276 for et område mellem Søgårdsvej, Bregnevej, Begoniavej og Lyngbyvej. Formålet med lokalplanen er at fastholde området som et attraktivt område for helårsbeboelse, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Formålet er også at ophæve en utidssvarende byplanvedtægt. Lokalplan 298 for et område mellem Brannersvej og Grønnevænge. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af nye boliger i form af 5 fireetagers punkthuse. Lokalplan 36 for et boligområde ved Travbanen og Kommuneplantillæg 2. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre boliger i form af villabebyggelse til helårsboliger samt sikre bevaringsværdig beplantning. Lokalplan 39 for et område mellem Skolebakken, Mosebuen og Ellebækvej. Formålet med lokalplanen er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Lokalplan 311 for et område mellem Henningsens Allé og Hellerupvej Formålet med lokalplanen er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Lokalplan 312 for Søbredden + kommuneplantillæg 6 for et område ved Søbredden Formålet med lokalplanen er at sikre at området bevares som et attraktivt boligområde med villaer, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Formålet er også at ophæve en utidssvarende byplanvedtægt. Lokalplan 313 for et område omkring Søbakken Formålet med lokalplanen er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Formålet er også at ophæve utidssvarende lokalplaner. Lokalplan 314 for Gruts Allé 9-13 og Kommuneplantillæg 1. Formålet med lokalplanen er at fastlægge området til villabebyggelse eller til gymnasium samt at fastholde områdets grønne vejbillede. Formålet er også at ophæve den eksisterende lokalplan.

47 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 47 Skoleudbygning Lokalplan 299 for Copenhagen International School der har muliggjort en udbygning af skolen. Formålet med lokalplanen er, at fastlægge området til offentlige formål, uddannelsesinstitutioner, at der etableres parkeringspladser under terræn og sikre bevaringsværdig bebyggelse og bevaringsværdige træer. Lokalplan 316 for Vidar Skolen, der muliggør en udbygning af skolen Det er lokalplanens formål at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål, undervisningsinstitutioner, og sikre at udformning og placering af ny bebyggelse sker under hensyntagen til omgivelserne, herunder at sikre parkering, beplantningsbælter og stiforbindelse fra Brogårdsvej til Brobæk Mose. Lokalplan 318 for Rygårds Skole Lokalplanens overordnede formål er at fastlægge anvendelsen til offentlige formål, undervisningsinstitutioner og muliggøre opførelse af ny bebyggelse. Arealanvendelse Gentofte Kommunes samlede areal er ha (ca. 26 km²). Fordelingen mellem forskellige planlagte hovedanvendelser fremgår af følgende diagram. Arealanvendelse Boligområder 59,8% Blandet bolig og erhverv,1% Erhvervsområde 2,2% Område til butiksformål 2,1% Rekreation/fritidsformål 24,4% Offentlige formål 8,8% Tekniske anlæg 2,6%

48 48 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Boligstruktur Der er ca boliger pr. 1. januar 29. Etageboliger udgør ca. 62 % og enfamiliehuse, række- kæde- og dobbelthuse udgør ca. 37 % af boligmassen. Boliger efter boligart Etageboligbebyggelse 61,6% Parcelhuse 3,2% Række-, kæde- og dobbelthuse 6,8% Døgninstitutioner,7% Anden helårsbeboelse,6% Kollegier,1% Uoplyst,1% Trafik og Byudviklingsprojekter Gentofte Kommunes Trafikpolitik blev i 29 vedtaget som en overordnet politik. Trafikpolitikken afsætter de rammer, som der i fremtiden skal arbejdes indenfor. Det er hensigten, at trafikpolitikken skal følges op af årlige planer og prioriteringer af konkrete projekter, der sikrer en øget trafiksikkerhed og samtidig sikrer en god fremkommelighed. Udarbejdelsen af Trafikpolitikken er sket i dialog med kommunens borgere og øvrige interessenter. Trafikpolitikken skal både ses i sammenhæng med den planlægning, der foregår i andre myndigheders regi, ikke mindst inden for det regionale trafiksamarbejde og i forhold til den øvrige kommunale planlægning. De vigtigste planer på området er den statslige og regionale vej- og trafikplanlægning, Gentofte Kommune vil fortsat indgå i en dialog omkring udviklingen af den kollektive trafik, da væksten i biltrafikken og nabokommunernes retningslinjer for trafikafvikling, trængselszoner og parkering kan indebære en påvirkning og et parkeringspres på vejnettet i Gentofte. En eventuel kollektiv trafikløsning, eks. metro/letbane, langs Ring 3 forventes af få mindst to nye standsningssteder/stationer, som fra nabokommunerne vil afkaste stationsnære kerneområder med en gangafstand på 6 m ind i Gentofte. Det kan være medvirkende til at sikre et passagergrundlag for den kollektive trafik og samtidig betyde en mulig byudvikling i de områder i Gentofte, der ligger inden for de stationsnære kerneområder fra nabokommunerne. Pendling og beskæftigelse Figuren viser, at over 9 % af de beskæftigede i Gentofte har en daglig pendlingsafstand, der ligger indenfor 2 km, heraf har ca. 35 % kun op til 5 km til arbejdspladsen. Ca. 8 % har mere end 2 km, og heraf har ca. 2 % mere end 4 km til arbejde. I forhold til pendlerne i den samlede hovedstadsregion har borgerne i Gentofte Kommune generelt kortere afstand til arbejdspladsen. Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er ca. 38.9, og der er dermed sket en stigning på ca. 3.5 beskæftigede indenfor de seneste 6-7 år, hvilket

49 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 49 skyldes, at der primært er kommet flere arbejdspladser i forbindelse med udbygningen af Tuborg Nord og Syd. Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det er især indenfor finansieringsvirksomhed og forretningsservice der er kommet flere arbejdspladser, men også indenfor bygge- og anlæg og handel, hotel og restauration. Det samlede antal erhvervsaktive gentofteborgere udgør ca Af de erhvervsaktive borgere er ca. 1.3 beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca udpendlere er ca. 14. beskæftiget i Københavns og Frederiksbergs Kommuner og ca. 1.2 i Hovedstadsregionen. Omkring 28.8 har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen. Beskæftigede efter pendling Gentofte km,4% 3-4 km 1,6% Over 5 km 2,1% 2-3 km 4,1% Ingen pendling 9,2% 1-2 km 23,3% Indtil 5 km 25,4% 5-1 km 34,% Beskæftigede efter pendling Region Hovedstaden km 2,5% 3-4 km 4,7% Ingen pendling 5,9% Over 5 km 6,7% 2-3 km 8,9% 1-2 km 2,% 5-1 km 2,9% Indtil 5 km 3,5%

50 5 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Indpendling efter branche i Gentofte Kommune i 28 Offentlige og personlige tjenester 38,9% Finansiering og forretningsservice 26,2% Handel, hotel og restauration 12,2% Bygge og anlæg 8,4% Industri 7,5% Energi- og vandforsyning 4,2% Transport, post og tele 2,3% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding,5% Uoplyst aktivitet,1% Udpendling efter branche i Gentofte Kommune i 28 Offentlige og personlige tjenester 37,3% Finansiering og forretningsservice 28,6% Handel, hotel og restauration 15,6% Industri 9,1% Transport, post og tele 6,% Bygge og anlæg 2,7% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding,5% Energi- og vandforsyning,2% Uoplyst aktivitet,1%

51 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 51 Udvikling i Ind- og Udpendling til/fra Gentofte Kommune Indpendling: I alt 25. Udpendling: i alt Antal perrsoner (dagligt) År Indpendling: Offentlige og personlige tjenester Udpendling: Offentlige og personlige tjenester Indpendling: Finansiering og forretningsservice Udpendling: Finansiering og forretningsservice Erhvervsaktive borgere fra Gentofte Kommune fordelt efter branche 28 Offentlige og personlige tjenester 37,9% Finansiering og forretningsservice 28,1% Handel, hotel og restauration 16,4% Industri 7,7% Transport, post og tele 4,8% Bygge og anlæg 3,% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding,5% Energi- og vandforsyning,4% Uoplyst 1,1% Mulighed for fremtidig byudvikling Gentofte Kommune betragtes som en fuldt udbygget kommune. Der er i de senere år foregået en betydelig byudvikling på Tuborg Nord og Syd, men også på andre arealer er der sket skift i anvendelsen. I de kommende år forventes bl.a. ændret anvendelse ved Jægersborg Kaserne og Teglgårdsgrunden. Følgende arealer er i kommuneplanen reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri: Ibstrup, Sauntesvej, Ordrupdal og Solsiden.

52 52 Generelle forudsætninger og rammer Gentofte-Plan 21 Styring i Gentofte Kommune Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget, kommuneplanlægning og kvalitetskontrakter. Styringen af kommunens institutioner og områder er baseret på mål- og rammestyring. Den overordnede økonomiske ramme fastsætter Gentofte-Plan for hver af de 15 målområder, som kommunens aktiviteter og budget er opdelt i. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision og indsatsområder. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. Mål Et mål er et udtryk for hvilket resultat og virkning, der skal nås og hvornår. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængene grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. KB s vision og indsatsområder Tværgående politikker og strategier Strategisk niveau Gentofte-Plan Vision og mål for målområder Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål for enhed Delmål Delmål Delmål operationelle niveau Enheders og institutioners interne kontrakter og virksomhedsplaner

53 Gentofte-Plan 21 Generelle forudsætninger og rammer 53 Økonomiske rammer bevillinger I Gentofte Kommune er der fem politiske udvalg, som får en bevilling. Hvert af de fem udvalg har således en økonomisk ramme at råde inden for. Rammen er teknisk fastsat som udvalgets forventede udgifter fratrukket indtægterne, dvs. en nettobevilling. Teknisk Udvalg har dog to bevillinger, idet det skatte- og det takstfinansierede område er adskilt. Driftsbudgettet er endvidere opdelt i målområder. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet et budgetbeløb, som administrationen skal over holde over for fagudvalget. Fagudvalget kan inden for den givne bevilling selv flytte beløb fra et af udvalgets målområder til et andet af udvalgets målområder. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg og målområder af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på målområderne. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Intern styring af områder og institutioner På det operationelle niveau anvender Gentofte Kommune interne kontrakter til styring af målområder og institutioner. Gentofte-Plan er udgangspunktet for opstillingen af interne kontrakter. Der opstilles en intern kontrakt for hvert målområde. Kontrakten indgås mellem udvalget og den ansvarlige direktør for målområdet. I de interne kontrakter kobles mål og økonomi. Kontrakterne skal sikre, at de mål, politikkerne har fastsat, realiseres inden for de økonomiske rammer og de øvrige rammer, politikkerne har fastsat. Institutioners og områders ansvar for og kompetence i økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik, som er rammesættende for de interne kontrakter. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsbudgettering og lønstyring. Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til et fagudvalg til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Interne kontrakter Interne kontrakter indgås mellem et politisk fagudvalg og et opgaveområde eller som en administrativ kontrakt mellem en Direktør og en institution/ område. Institutioner og områder kan benytte virksomhedsplaner som planlægningsværktøj.

54 I Mål og økonomi er opstillet mål for alle målområder sammen med den økonomiske ramme for området. Mål og økonomi På de følgende sider er der for alle kommunes målområder beskrevet visioner og mål for området sammen med den økonomiske ramme for området. Endvidere indgår det overordnede budgetgrundlag i form af en række nøgletal. Yderligere nøgletal om Gentofte Kommune kan ses på kommunens hjemmeside. Oversigten neden under viser fordelingen af kommunens driftsbudget på de enkelte målområder. Målområder Målområder er en afgræsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Driftsudgifter på målområder Beløb i 1. kr., netto Oprindeligt årsbudget 21 Budgetoverslag 211 Budgetoverslag 212 Budgetoverslag 213 Forsyning Park og vej Natur og miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand

55 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 55 Forsyning Vision Med fokus på at fremtidssikre kommunens vand-, varmeog afløbssystem samt affaldshåndtering drives og vedligeholdes området på en teknisk og økonomisk optimal måde med borgerne og miljøet i centrum. Baggrund og perspektiver Forsyningsområdet løser en række opgaver indenfor vand-, varme- og afløbssystemer samt affaldshåndtering. Affaldsbortskaffelse herunder drift af kommunens genbrugsstation og skadedyrsbekæmpelse samt drift og vedligehold af kommunens fjernvarmesystem (GKK) håndteres af Park og Vej under Teknik & Miljø. Siden 1. januar 29 er opgaver omkring Gentofte Kommunes vandog spildevandsområde blevet løst i det med Gladsaxe Kommune fælles vandselskab Nordvand. Nordvand varetager produktion og distribution af drikkevand samt drift og vedligeholdelse af kommunens kloakledningsnet og pumpestationer. Selskabet fortsætter de hidtil kommunale vand- og spildevandsforsyningers planlagte renovering af anlæg og ledningssystemer. Der vil i 21 blive arbejdet videre på at få fornyet eksisterende indvindingstilladelser til dels Ermelundsværket og dels Fællesudvalget for Vandindvinding ved Sjælsø, som Nordvand også forestår driften af. Dette arbejde hænger uløseligt sammen med de centrale vandplaner, som forventes færdiggjort af de centrale myndigheder i løbet af 21. På spildevandsområdet renoveres kloakledninger og overløbsbygværker, og der arbejdes med separering af spilde- og regnvand m.m., hvor omgivelser gør dette muligt. Formålet er at minimere kælderoversvømmelser og andre gener for borgerne og miljøet og i øvrigt at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne, herunder ekstremregn, der er oplevet i de senere år. Som eksempel på forsøg på klimatilpasning af kloaksystemet kan nævnes, at der i området ved Nymosen forventes igangsat et projekt omkring etablering af et underjordisk spildevandsbassin på ca. 1. m³. Ledningsrenovering på vand- og spildevandsområdet i øvrigt koordineres løbende med renovering af vejområdet. Således tages der højde for både vand- og kloakledningernes tilstand og vejenes tilstand, hvilket er ressourcebesparende og minimerer generne for borgerne. På Renovationsområdet vil fokus i 21 fortsat være på at levere et højt serviceniveau overfor kommunens borgere. Der vil samtidig være fokus på informationskampagner til borgerne, bl.a. om hvilke ordninger der tilbydes i kommunen samt kampagner til nedbringelse af for tunge og overfyldte affaldssække. Der vil ligeledes være fokus på gennemførelse af initiativerne i affaldsplanen 29-2, der særligt har fokus på initiativer til fremme af genanvendelse. Beskrivelse af området Nordvand: << 2 vandværker << 325 km vandforsyningsledning og ca. 16. stikledninger << 22 pumpestationer til spildevand << 35 km hovedkloakledning og ca. 21 km stikledning Forsyning, Gentofte Kommune: << 1 genbrugsstation << 13 flaske- og 15 aviskuber << 6 Batterikuber << 72 km fjernvarmeledninger << 3 vekslerstationer << 3 spidslaststationer

56 56 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Løsning af vand- og spildevandsopgaver i Nordvand A/S sker på en for miljøet bæredygtig måde. Gentofte Kommune Kraftvarme vil i 21 fortsætte arbejdet på energispareområdet. Som eksempler kan nævnes temperaturoptimering i fjernvarmenettet, hvilket giver lavere energitab og forlænget levetid, og samarbejde med eksterne partnere for at opnå energibesparelser hos vores kunder. Samtidigt foretages der ombygninger af tekniske installationer i nettet og på centraler for at sikre den fortsatte høje forsyningssikkerhed. Endelig forventes der aktiviteter i forbindelse med udbygningen af fjernvarmeforsyningen i kommunen.

57 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 57 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gennemføre renovering af produktions- og distributionsanlæggene i et sådant omfang, at der ikke sker en forringelse af deres værdi 2. Sikre et højt kvalitets- og serviceniveau udtrykt ved en stabil forsyning bl.a. gennem dialog med borgerne 3. Minimerer påvirkningen af det ydre miljø ved bl.a. at indtænke CO ² -belastning og klimaforandringer i valget af løsninger for forsyningsområdet. 4. Sikre at der sker en løbende effektivisering i opgaveløsningen, bl.a. gennem dialog med medarbejderne 5. Løsning af vand- og spildevandsopgaver i Nordvand A/S sker på en for miljøet bæredygtig måde og med et opretholdt højt service- og kvalitetsniveau i relation til borgere og virksomheder De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for forsyningsområdet samt i driftsaftaler. Økonomisk driftsramme Eftersom vand- og spildevandsforsyning overgik til selskabsform fra 1. januar 29, vedrører nedenstående tabel udelukkende Renovation og Kraftvarme. Forsyning Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Renovation Kraftvarme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

58 58 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Investeringer Forsyning Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Alle Forsyningsområdets opgaver er brugerfinansierede. Taksterne er godkendt af Kommunalbestyrelsen. På affaldsområdet er det mængden af affald og fordelingen af affald, der er grundlaget for budgettet. Priser på området kan ses i takstbladet. Årlige samlede affaldsmængder (ton) Affaldsmængderne fordeler sig inden for affaldsordningerne dagrenovation, haveaffald, storskrald, genbrugsbeholdere og genbrugsstationen. Årlige solgte Gigajoule For Gentofte Kommune Kraftvarme er det mængden af solgt fjernvarme og prisen, der er budgetgrundlaget.

59 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 59 Park og Vej Vision Kommunens vejarealer og grønne ressource skal drives og udvikles, så der skabes de bedst mulige rammer for kommunens borgere, idet der tages udgangspunkt i planlægning, borgerdialog og en optimal drift. Baggrund og perspektiver En central opgave på vejområdet i 21 og de kommende år er den vidtrækkende renovering af kommunens vejarealer. Dette forventes at ske over en 2 til 3-årig periode. Arbejdet sker i tæt koordination med forsyningsområdets renovering af vand-, fjernvarme- og kloakledninger, samt med DONG Energys kabellægning af luftledninger og renovering af vejbelysningen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik for Gentofte Kommune. Trafikpolitikken vil i de kommende år blive udmøntet i konkrete projekter, som har til formål at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden. I denne prioritering indgår også projekter på de tidligere amtsveje, idet disse veje er kendetegnet ved større trafikmængder og en højere uheldsfrekvens end på det øvrige vejnet i kommunen. Ren By projektet planlægges videreført i 21, og der gennemføres ukrudtsbrænding på samtlige fortove samt opsætning af større affaldsspande, hvor det skønnes nødvendigt. Der er udarbejdet en Grøn Strukturplan, som sætter fokus på den grønne ressource i Gentofte Kommune. Indsatsen i de grønne områder og strande planlægges og prioriteres, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative oplevelsesmuligheder. Dette sker i samarbejde med kommunens grundejerforeninger samt med løbende inddragelse af borgere. Samtidig fortsættes indsatsen rettet mod optimal drift og udvikling af alle kommunens grønne områder. På kommunens kirkegårde vil fokusområderne være service, vejledning og information. Disse områder er essentielle for at sikre, at alle pårørende får en god oplevelse på et etisk højt niveau. Brugerundersøgelser viser, at en stor andel af de besøgende på kirkegårdene benytter kirkegårdene som grønne, rekreative områder. Park og Vej vil have øget fokus på dette i de kommende år. Driften og vedligeholdelsen af havnene er forankret i Park og Vej, men beslutningskompetencen er i udbredt grad overdraget til Havnebestyrelsen, hvor Gentofte Kommune sammen med brugere af havnene er repræsenteret. Der pågår istandsættelsesarbejder på kystsikring langs Kystvejen og i Hellerup Havn. Beskrivelse af området Park og Vej varetager følgende opgaver. Vejområdet varetager: << Renovering, nyanlæg og renholdelse af veje, fortove, cykelstier, vejinventar mv. << Ukrudtsbekæmpelse på veje, cykelstier, fortove, heller mv. << Vejbelysning, afmærkning på veje, opsætning af færdselstavler, vejskilte, signalanlæg, buslæskærme mv. << Renovering af havne og bygværker herunder kystsikringen. << Vintervedligeholdelse af vej, cykelstier samt kollektiv trafik. Parkområdet varetager: << Udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder. << Drift af Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping. << Parksektionen byder i fri konkurrence på gartneriske opgaver hos kommunens institutioner. Kirkegårdene varetager: << Driften af kommunens fire kirkegårde; Gentofte, Ordrup, Hellerup og Mariebjerg. << Drift af krematorium på Mariebjerg Kirkegård og kapeller på Gentofte og Mariebjerg kirkegårde. Havnene varetager: << Drift og vedligeholdelse af Skovshoved og Hellerup Havn.

60 6 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Løbende og struktureret inddragelse af borgere og brugere i tilrettelæggelsen af serviceydelser 2. Vejarealer, grønne områder, strande, havne og kirkegårde skal være i en sådan stand og indrettes således, at alle borgere og brugere kan færdes sikkert 3. Sikre en løbende og forebyggende renovering af kommunens overordnede infrastruktur (veje, fortove, stier og cykelstier) 4. Sikre det højst opnåelige serviceniveau med baggrund i input fra brugere og borgere, herunder en ren kommune med et højt æstetisk niveau for offentlige arealer 5. Gennemfører trafikpolitikken herunder sikre en optimal trafikudvikling i Gentofte Kommune. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed og tilgængelighed De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Park og Vej området. De grønne områder skal være i en sådan stand og indrettes således, at alle borgere og brugere kan færdes sikkert. Derudover skal Gentofte Kommune være en ren kommune med et højt æstetisk niveau for offentlige arealer.

61 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 61 Økonomisk driftsramme Park og vej Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Park Vej Kirkegårde Havne Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investering Park og vej Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Park og Vej er rammestyret. Nettorammen udgør i budget ,4 mio. kr., et stigning på 1,7 mio. kr. i forhold til budget 29. Heraf udgør 2,4 mio. kr. bortfald af refusion af el-afgifter vedr. vejbelysning i forbindelse med den nye skattereform. Vejområdet varetager: Parkområdet varetager: Kirkegårdene varetager: << Ca. 27 km veje << 3 haveanlæg << 4 kirkegårde; i alt 44,2 hektar << Ca. 12 km cykelstier << 22 parker (442. kvm) i kirkegårdsarealer << Ca. 53 km fortove << 1 naturområder << Heraf 1,6 hektar (16. kvm) << Ca. 1 bygværker << 16 legepladser udlagt til gravsteder << 66 signalanlæg << Ca. 3.5 vejtræer << 739 urnenedsættelser og << Ca vejbede, rabatter mv. 87 jordfæstelser i 28 Havnene varetager: << Mariebjerg Krematorium; 1.34 kremeringer i 28 << 2 havne

62 62 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Natur og miljø Vision Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst grøn kommune præget af høj natur- og miljøstandard og en bæredygtig udvikling skal sikres i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Beskrivelse af området << Naturbeskyttelse samt udarbejdelse af handleplaner for genopretning og vedligeholdelse af vand og naturområder. << Beskyttelse af grundvandsressourcen ved indsatsplanlægning og myndighedskontrol med indvinding af grundvand. << Forebyggelse af jordforurening samt effektiv behandling af sager, hvor forurening er sket. << Gennemførelse af Agenda 21 aktiviteter for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift samt borgerrettede projekter i samarbejde med den grønne guide. << Miljøtilsyn med borgeres og virksomheders overholdelse af miljøbeskyttelsesloven bl.a. i forbindelse med udledning af kemiske stoffer, spildevand, støj, lugt og støv. Baggrund og perspektiver Menneskeskabte klimaforandringer er en af de største udfordringer verden står over for, og klimaet er derfor også et centralt indsatsområde i Gentofte Kommune. Kommunen indgik i 28 en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden, som forpligter kommunen til at reducere sit elforbrug med 2 % om året. I 29 indgik kommunen en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligter kommunen til at reducere udledningen af CO ² fra kommunens egen drift med 2% om året frem til 225. I 29 gennemførte kommunen en kortlægning af udledningen af CO ² fra kommunens egen drift. Med udgangspunkt heri blev det besluttet politisk at iværksætte udarbejdelse af en egentlig klimaplan, som skal sikre en målrettet og effektiv klimaindsats, der skal føre til overholdelse af de indgåede aftaler. I forhold til det overordnede mål om at opnå en bæredygtig udvikling går kommunen som klimakommune foran med at reducere energiforbruget og udledningen af CO ². Derudover undgår kommunen brugen af miljøfremmede stoffer som pesticider, reducerer tabet fra vandforsyningsledningerne, udarbejder grønt regnskab og grøn indkøbspolitik. borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Agenda 21 handleplanen for 29 har netop fokus på inddragelse af og formidling til borgerne. Til at bistå med formidlingen finansierer kommunen en Grøn Guide, som er ansat af Foreningen Grøn Guide Gentofte. Agenda 21 handleplanen for 21 forventes at indeholde klimaaktiviteter. I forbindelse med Kommunalreformen fik Gentofte Kommune en række nye opgaver, som efterhånden er en integreret del af det daglige arbejde og en naturlig del af kommunens myndighedsudøvelse. Men det er også opgaver, som kræver særlig opmærksomhed i de kommende år. Beskyttelse af natur og vådområder er en af de nye opgaver og omfatter den almindelige beskyttelse af søer, moser, vandløb, enge mv. mod naturskadelige aktiviteter og projekter. Kommunen skal desuden udarbejde handleplaner for vandområderne og Natura 2-området Brobæk mose og Gentofte sø. Handleplanerne skal baseres på statslige vand og naturplaner, som er stærkt forsinket, men som forventes at foreligge i 21. En bæredygtig udvikling er imidlertid ikke kommunens opgave alene. Der er behov for et tæt samarbejde med

63 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 63 Grundvandsbeskyttelsen er en anden ny opgave, som kommunen fik ansvaret for. Her skal der på grundlag af en statslig grundvandskortlægning udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcen. Indsatsplanarbejdet forventes at kunne starte i løbet af 21 og skal ske i samarbejde med et koordinationsforum. Kommunen har også fået tilsyn med vandværker og kvaliteten af det oppumpede og udpumpede vand. Der er indgået en aftale med de øvrige kommuner i Sjælsø-samarbejdet, så Gentofte Kommune har tilsynet med vandværket og det udpumpede vand. I 2 indgik kommunen et forpligtende samarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner om myndighedsopgaverne på miljøområdet. Fra 28 har Ballerup, Herlev og Frederiksberg kommuner deltaget på medarbejderniveau i faggrupper o.l. en ordning der indtil videre arbejdes videre med. Alle kommuner skal inden 21 have etableret et certificeret kvalitetsstyringssystem for myndighedsopgaverne på natur og miljøområdet. Natur og Miljø har gennem en årrække arbejdet systematisk med kvalitet, effektivitet og service og disse erfaringer er nu anvendt til udformningen af det nye kvalitetsstyringssystem. En bæredygtig udvikling med særligt fokus på klimaet fremmes.

64 64 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Vand- og naturområder beskyttes aktivt og sikres en god økologisk tilstand. 2. Indvinding af grundvand sker på et bæredygtigt niveau under hensyn til natur, vådområder og kvalitet af grundvandvandsressourcen. 3. Forurening forebygges aktivt, og der sker en effektiv indsats, når forurening er sket. 4. En bæredygtig udvikling med særligt fokus på klimaet fremmes, både i forhold til kommunens egen drift og i samarbejde med borgere, virksomheder og interesseorganisationer. 5. En høj service af miljømyndighedsarbejdet sikres gennem effektivitet samt høj faglig og juridisk kvalitet. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Natur og Miljø området. Økonomisk driftsramme Natur og miljø Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Myndighedsopgaver Grøn guide Rottebekæmpelse Offentlige toiletter Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Natur og miljø er rammestyret. Budgettet er rammekorrigeret (forhøjet) med,4 mio. kr. til indsatsplanlægning grundvand. Miljøområdets væsentligste budgetgrundlag er myndighedsopgaverne. Intensiteten af tilsynet bestemmes af den fastsatte driftsramme. Natur og miljøområdet omfatter: << Forvaltning af naturbeskyttelsesloven, herunder << Sager vedr. jordforurening, herunder anvisning af naturbeskyttelse, vand- og naturplanlægning bortskaffelse af forurenet jord << Grundvandsmyndigheden, herunder indsatsplanlægning << Sager vedr. olietanke og tilsyn med vandindvinding << Virksomhedstilsyn, herunder tilsyn med industrispildevand << Agenda 21-indsats << Kontrol med kystbadevand og badevand i svømmebade << Klimaindsats

65 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 65 Idræt og fritid Vision At alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv. At aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere. Baggrund og perspektiver I Gentofte Kommune vægtes et sundt og et aktivt fritidsliv. Både for de aktive deltagere og for de grupper, der ikke bruger de eksisterende idræts- og fritidstilbud, skal der sikres lettere adgang og målrettede tilbud. Gentofte Kommune har en meget bred vifte af fritids- og idrætstilbud i foreninger og oplysningsforbund for børn og unge, voksne og pensionister. Tilbuddene støttes økonomisk af kommunen via folkeoplysningslovens bestemmelser og Kommunalbestyrelsens beslutninger. Med afsæt i visionen og de politiske mål er resultaterne af indsatser og erfaringerne fra fritids- og idrætsområdet blevet fremlagt i den første kvalitetsrapport på området. Flere voksne og ældre vælger motion og sport til, viser en landsdækkende undersøgelse (Idrættens Analyseinstitut, juni 28). Til gengæld viser undersøgelsen et større fald blandt de unge, der dyrker regelmæssig motion og sport. Regeringens breddeidrætsudvalg har i deres rapport peget på 42 konkrete indsatser, der kan medvirke til at skabe øget fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse hos landets borgere. Disse 42 konkrete indsatser vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af nye 4-årige mål og indsatser i idræts- og bevægelsespolitikken i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune ønsker, at børn og unge skal kunne tiltrækkes og fastholdes i motion og sport, fordi det er sjovt, og fordi det understøtter sociale fællesskaber. Derfor skal der være fokus på udvikling af tilbuddene, så de i endnu højere grad lever op til børn og unges forventninger. Nye organisationsformer, fleksible træningstider kan være eksempler på tilbud der efterspørges. Udvikling af de bevægelsesklareområder (BKO) fortsætter ind i 21, og er gode eksempler på faciliteter, der understøtter fx de selvorganiserede unge. Den løbende udvikling og forventningsafstemning skal ske via dialog med både børn og unge, skoler og fritidstilbud og med kommunens foreninger. Idræts- og Bevægelsespolitikken I Idræts- og Bevægelsespolitikken er der sat særligt fokus på at styrke Idræts- og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af idrætsfaciliteterne. Idræts- og Bevægelsespolitikken har fire målgrupper; eliteidræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper. I efteråret 29 blev der fremlagt nye målsætninger for de kommende fire år inden for de fire målgrupper. Disse målsætninger er skabt med udgangspunkt i de temaer, der kom frem på idrættens visionsdag i maj Beskrivelse af området I Gentofte Kommune er der en bred vifte af fritidstilbud som tæller: 53 haller, idrætslokaler og gymnastiksale, 2 svømmehaller, 1 ishal, 41 tennisbaner samt en lang række boldbaner på stadion, i tilknytning til skolerne samt klubanlæg. Kommunens svømmehal Kildeskovshallen og Gentofte Stadion, drives henholdsvis efter intern kontrakt med Kultur- og Fritidsudvalget og en selvforvaltningsaftale med Kommunalbestyrelsen. I Gentofte Kommune tilbyder 64 idrætsforeninger, 21 spejdergrupper, 11 øvrige foreninger og 15 oplysningsforbund kommunens borgere idrætsog fritidsaktiviteter samt folkeoplysende undervisning i egne og kommunale faciliteter/lokaler.

66 66 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 29, hvor repræsentanter fra alle interessenter på området deltog, samt breddeidrætsudvalgets 42 konkrete forslag. Faciliteter til fritidsområdet Hallen ved Dyssegårdsskolen er taget i brug, og udbygningen og udviklingen af kommunens idrætsfaciliteter fortsætter i 21 i tilknytning til skoledistrikter samt ved klubanlæg. Samtidig vil kommunen igangsætte en analyse af lokaleudnyttelsen særligt med henblik på optimering til fordel for brugere på aftensskoler og oplysningsforbund. I 21 fortsætter projektet vedr. Gentofte Sportspark med udgangspunkt i den store masterplan. I 21 vil der blive påbegyndt etablering af en træningsishal, som supplement til den eksisterende opvisningsishal, etablering af klubhuse til de mindre idrætsgrene, samt renoveringen af den røde hovedbygning og selve fodboldstadionet. Klubhusene på Skovshoved Havn vil i starten af 21 blive færdiggjorte. De mere end 2 forenings-medlemmer på Skovshoved Havn kan se frem til mere end 23 kvm. nye klubhuse. Fritidsområdet danner ramme om mange aktiviteter. Folketinget har vedtaget en ny hestelov, som skærper kravene til bl.a. plads til hestehold. Loven skal være fuld implementeret i 216 og er en udfordring for ridesporten også i Gentofte Kommune. I samarbejde med kommunens mange rideklubber påbegyndes i 21 en analyse med fokus på konsekvenserne af den nye lovgivning, således at der også efter 216 er et mangeartet ridetilbud for kommunens borgere. Foreningsudvikling I Gentofte Kommune ønsker vi at støtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv og folkeoplysning. Det forudsætter blandt andet at foreningerne, både idrætsklubber og spejdere samt oplysningsforbundene, hele tiden bliver udfordret på brugernes forventninger og til udvikling af deres tilbud. Foreningsudvikling skal naturligvis ske i dialog og samar-

67 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 67 bejde med foreningerne. Særlige klubudviklingsforløb vil i en række idrætsklubber og spejdergrupper blive igangsat i 21. Lokalebooking er allerede gjort tilgængelig for klubberne via internettet. Tilskudsordninger og medlemsindberetninger samt øvrige lettelser for de frivillige foreningsledere er i fortsat fokus. I 21 vil Gentofte Kommune i samarbejde med Børne og Unge Samrådet (BUS) iværksætte en række tiltag på spejderområdet. Processen med at etablere et hytteopgraderingsprojekt fortsætter i 21, samtidig med at arbejdet med spejdergruppernes udarbejdelse af en strategi for rekruttering og fastholdelse af ledere samt tiltag til fastholdelse af de årige spejdere fortsætter. Skole og Fritid vil desuden i samarbejde med BUS udarbejde en strategi for, hvordan spejderne kan få mere synlighed og få fortalt den gode historie. Resultaterne fra kvalitetsrapporten for Idræt og Fritid 29 bruges til at pege på yderligere udviklingspotentialer og optimeringsmuligheder inden for foreningsområdet. Elite kommune I 28 blev Gentofte Kommune udnævnt til Team Danmark Elitekommune. Denne udnævnelse indebærer en række indsatser: etablering af idrætsskole, fleksibel ungdomsuddannelse for idrætstalenter, klubudvikling af satsningsidrætsgrene, udvikling af talentmiljøer og kraftcentre samt etablering af en organisation med repræsentation af Gentofte Kommune, skole, ungdomsuddannelse, foreninger og Team Danmark. I 21 forsætter Gentofte Kommune udviklingen af sin første Idrætsskole med tilbud for idrætstalenter i udskolingen. Ligeledes fortsætter arbejdet med de øvrige indsatser for at skabe bedre vilkår for de særlige idrætstalenter eksempelvis arbejdet med videreudviklingen af kraftcenteret i sejlsport. Inklusion På baggrund af erfaringer med projekter for særlige målgrupper, vil indsatserne i 21 i endnu højere grad blive tilrettelagt med fokus på inklusion, og indsatserne vil blive realiseret i forbindelse med eksisterende tilbud som f.eks. GFO og Fritidscentre. Aktiv Sommer og Aktivt Efterår har igennem flere år været en stor succes med stor deltagelse af kommunens skolebørn. Tilbuddet blev i 29 udvidet med Aktiv Vinter. Hermed fik børnene mulighed for også i deres vinterferie at stifte bekendtskab med de mange tilbud, der er hos kommunens foreninger og kulturelle tilbud. Skole og foreningssamarbejde Sammenhæng i børn og unges hverdag i samspil med fysisk aktivitet, socialt samvær og læring er et indsatsområde i 21. Nye idrætsinitiativer og samarbejder, hvor skoledistrikter og foreningers forskellige kompetencer kommer i spil, skal sikre børn og unge lettere adgang og øget kendskab til allerede eksisterende muligheder, samt skabe nye initiativer ved at udnytte skoler og foreningers forskellige kompetencer. I 21 fortsætter udviklingen af den første idrætsskole samt de fire idræts-gfo er. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil fortsat udvikle de fysiske rammer for alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud 2. Gentofte Kommune vil fortsat støtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv og folkeoplysning, der bygger på foreninger og nyere organisationsformer 3. Foreninger og oplysningsforbund skal motiveres til at indgå i partnerskaber om idræts- og motionstilbud til særlige målgrupper 4. Eliteidræt i Gentofte Kommune skal ske via lokalforankrede foreningsbaserede klubber. Samt talent-udvikling med fokus på at der sikres den enkelte aktive muligheder således at både eliteidrætskarriere og uddannelse kan følges. 5. Alle børn og unge skal i deres skole og fritid havde tilbud om idræt, motion og bevægelse, og stifte bekendtskab med forskellige former for bevægelsesmuligheder

68 68 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Økonomisk driftsramme Idræt og Fritid Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Fritidsfaciliteter Stadions, Idrætsanlæg og svømmehaller Folkeoplysning Fælles formål Folkeoplysende undervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Idræt og Fritid Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Alle medlemmer ( borgere) fordelt på foreningstyper i kommunen pr 31/ Idrætsforeninger 86% Børne- og ungdomsforeninger 3% Andre foreninger 1% Kredse 1% Begrebsforklaring: Kredse er pasningsordninger og musikforeninger ved privatskoler, hvor alle medlemmer er under 19 år. Børne- og ungdomsforeninger er spejdere og DUI. Andre omfatter amatørteater, politisk ungdomsforening, interkulturel forening og religiøs ungdomsforening.

69 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 69 Kultur og bibliotek Vision Alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune er kendetegnet ved et mangfoldigt kulturtilbud, som henvender sig til borgere i alle aldre. Der er særligt fokus på kultur til børn og unge i både kulturinstitutionernes tilbud og i de årligt tilbagevendende kulturelle begivenheder. Samtidig gives der tilskud til foreninger og kulturelle aktørers egne initiativer, som henvender sig til de voksne brugergrupper. Det rige kulturliv i Gentofte Kommune skabes i et samarbejde med de kulturelle institutioner, de mange foreninger og aktive enkeltpersoner. De er med til at skabe et godt fundament for et bredt og alsidigt kulturtilbud til glæde for Gentoftes borgere. Kulturpuljen og børnekulturpuljen giver mulighed for at støtte kulturelle initiativer både for voksne og for børn, og puljerne er med til at styrke det lokale engagement i kulturlivet. Kultur- og festdagene, GentofteNatten og Børnekulturugen er faste traditioner i kulturlivet, hvor børn og voksne får kulturelle oplevelser af vidt forskellig art, der hvor de bor og færdes. Gentofte Bibliotekerne spiller en særlig rolle i det kulturelle billede og i formidlingen af viden og oplevelser til borgerne. Bibliotekerne vil i 21 arbejde med indretningen af bibliotekerne. Hovedbiblioteket står overfor en større renovering i forbindelse med udskiftning af gulv og inventar. Både børn og voksne skal i 21 have nye tilbud på biblioteket, som vil etablere klubber for børn med forskellige kulturelle og kreative temaer, og en særlig Biblioteksklub til voksne. I 21 skal der arbejdes videre med planer om etablering af et borgerservicetilbud på bibliotekerne samt med strukturanalysen for bibliotekerne. Gentofte Bibliotekerne fungerer fra 21 fuldt ud som centralbibliotek for hele Region Hovedstaden. Centralbiblioteksvirksomheden indebærer bl.a. indkøb, fremfinding og kørsel af materialer, samordning og koordinering, kompetenceudvikling af personalet på regionens biblioteker samt indkøb af licenser til databaser til hele landet. Gentofte Musikskoles kerneområde er musikundervisning til børn og unge på en række forskellige instrumenter. Desuden har eleverne mulighed for at lære at spille sammen med andre musikskoleelever, både i Gentofte og fra andre musikskoler i regionen. Musikskolen vil i det kommende år arbejde med at udvikle tilbud målrettet unge. Tilbuddene udvikles i et samarbejde med Ungdomsskolen, Ungekonsulenten og de unge selv. Tilbuddene skal både være rettet mod Musikskolens ældre elever med henblik på fastholdelse og mod de frie unge, som ikke er knyttet til en institution. Gentofte Musikskole vil i 21 desuden fokusere på at evaluere og revidere sine kvalitetsmålingsværktøjer. Beskrivelse af området Kultur og Bibliotek varetager drift, vedligehold og udvikling af: << Hovedbiblioteket og 5 bydelsbiblioteker << Lokalhistorisk Arkiv << Kulturskolerne << Musikskolen << DramaBilledskolen << Øregaard Museum << Børnekultur << Ungekultur << Kultur- og Festdage, GentofteNatten og Børnekulturugen << Børne- og Ungepolitikken Endvidere ydes tilskud til: << Bellevue Teatret << Gentofte Kino Centralbibliotek Gentofte varetager efter kontrakt med Styrelsen for Bibliotek og Medier centralbiblioteksvirksomheden i Region Hovedstaden.

70 7 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Drama og Billedskolen har hidtil primært haft yngre elever, og skolen vil derfor i 21 arbejde på at udvikle nye tilbud, som er specielt målrettet unge. Kulturskolerne vil videreudvikle og konsolidere tilbuddet om Kulturpakker igennem et samarbejde med både skoler og kunstnere. Desuden skal samarbejdet med Kulturpakkernes følgegrupper bidrage til at kompetenceudvikle lærere på børnekulturområdet. Øregaard Museum står overfor anden etape af den restaurering og modernisering, som blev påbegyndt i 28. I 21 vil museets hovedbygning blive totalt renoveret, og museet planlægger at åbne til oktober 21 med udstillingen Det skønne, sukker og slaver en fortælling fra kanten af kaos. Indenfor det lokalhistoriske område vil der i efteråret 21 være fokus på 17-tallets historie, som er en markant periode også i Gentoftes lokale historie. I 21 igangsættes renovering af Garderhøjfortet, som i 212 vil stå som et formidlingscenter for Københavns Befæstning. Ombygningen af Aktivitetshuset på Gentoftegade 71 forventes at blive sat i gang i begyndelsen af 21, så huset kan tages i brug inden udgangen af 21. I Aktivitetshuset skal borgere og foreninger kunne låne lokaler til egne kulturelle og folkeoplysende aktiviteter. Bellevue Teatret og Gentofte Kommune indgik i 28 en egnsteateraftale gældende for årene Aftalen indebærer blandt andet at teatret hvert år skal produceres to nye teaterproduktioner, hvoraf den ene er en danseforestilling om sommeren. Gentofte Kino er den eneste biograf i Gentofte Kommune. Biografens filmtilbud er et væsentligt element i kulturlivet, og det bidrager til en kulturel alsidighed ved at sikre filmmediet plads i det samlede kulturtilbud. Politiske mål Kultur- og Fritidsudvalgets mål for Kultur og Bibliotek er: 1. Bibliotekerne skal fortsat sikre oplevelser, læring og viden men samtidig udvikle nye og forskellige biblioteksformer 2. Børn og unge skal møde kunst og kultur i deres hverdag, og kulturinstitutionerne skal tilbyde særlige aktiviteter til børn og unge i dagtilbud, skoler og med deres familier. 3. Den lokale kulturhistorie og kulturarv skal formidles aktivt til både voksne og børn. 4. Borgerne og brugerne skal inddrages i en aktiv dialog om udviklingen af Kultur og Bibliotek. 5. Nye metoder til at dokumentere og kvalitetssikre Kultur og Bibliotek skal udvikles og afprøves. De fem politiske mål er retningsgivende for kontrakten mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kulturdirektøren, og de går igen som den røde tråd i de interne kontrakter med Gentofte Bibliotekerne og Gentofte Musikskole samt i samarbejdsaftalerne med Lokalhistorisk Arkiv, Kulturskolerne og Øregaard Museum.

71 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 71 I 21 vil der være fokus på kultur til unge blandt andet vil der igen være Gadefestival for unge i Gentofte med streetkultur herunder gadefodbold, parkour og DJ s. Elevrådet på Ordrup Gymnasium, som tog intitivet til Gadefestivalen, blev honoreret med Gentofte Kommunes Initiativpris 29. Økonomisk driftsramme Kultur og bibliotek Hele 1. Regnskab 28 Biblioteker Andre kulturelle opgaver Budget Budget Budgetoverslag Musikskolen Kulturskolerne D Museer Teatre Biografer Børne og Ungepolitikken Gentofte Ejendomme Udgifter Indtægter Netto

72 72 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Investeringer Kultur og bibliotek Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag For budgetåret 21 indgås en etårig tillægskontrakt mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur og Bibliotek. de tilskud, Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, der skal ydes til arrangementer, koncerter og kommunens kulturliv i øvrigt. for Bibliotek og Medier. Herudover ansøges hvert år om tillægsydelser i form af projekttilskud. Disse tilskud varierer fra år til år. Rammebudgettets største udgiftsposter er til løn og materialer på bibliotekerne samt tilskud til kommunens øvrige kulturinstitutioner, herunder: Gentofte Musikskole, Øregaard Museum, Bellevue Teatret og Gentofte Kino. Endvidere finansierer budgettet Biblioteket finansierer cirka en fjerdedel af sin virksomhed ved at være centralbibliotek og modtager et fast, årligt grundtilskud til at løfte opgaven. Hvert fjerde år genforhandles tilskuddets størrelse og de kontraktlige opgaver med Styrelsen Biblioteket har endvidere indtægter fra driften af bibliotekssystemet DDE Libre. Systemet driftes for ni andre kommuner fra en server på Gentofte Hovedbibliotek. Kultur og bibliotek Aktivitetsniveau Resultat i 28 Mål i 29 Mål i 21 Bibliotekerne Udlån af fysiske materialer 24,5 udlån/indbygger 22,9 udlån/indbygger 24,5 udlån/indbygger Antal online udlån* udlån 16. udlån 125. udlån Antal besøgende besøgende besøgende besøgende Antal åbningstimer om ugen 251,5 timer/ugen 251,5 timer/ugen 251,5 timer/ugen Antal deltagere i biblioteksarrangementer deltagere 13. deltagere 14. deltagere Kultur Gentofte Musikskole elever 2.21 elever 2.21 elever Kulturskolerne Duntzfeldts Allé 8 Kulturpakker til skoler mv deltagere 3.1 deltagere 3.1 deltagere Dramaskolen 62 elever 14 elever 14 elever Billedskolen 127 elever 138 elever 138 elever Øregaaard Museum** besøgende 8. besøgende * Resultatet for antal online udlån (downloads og søgninger) i 28 er i målene for 29 og 21 opjusteret med 2 % **Øregård museum er grundet ombygning lukket i perioden juli 28 til september 29

73 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 73 Skole og fritid Vision Alle børn skal lære mere. De skal lære at lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Baggrund og perspektiv Gentofte Kommunes mangeårige indsats med at udbygge, ombygge og indrette de fysiske rammer i skoler og på fritidsinstitutioner til moderne, fleksible og funktionelle læringsmiljøer er nu på vej ind i en ny og spændende fase. Med udsigten til et lavere børnetal giver dette en række unikke muligheder for at undersøge, hvordan de nye fysiske rammer udnyttes optimalt, og hvordan læring og fritid i det hele taget organiseres bedst muligt. Ambitionen er konstant at udvikle og højne kvaliteten i skolevæsenet og det kræver nytænkning! Med afsæt i skolernes erfaringer og forskningsbaseret viden fortsætter Skole og Fritid sit fokus på at generere meningsfuld og brugbar viden om, hvordan man skaber de bedst mulige betingelser for den enkeltes læring i fællesskabet. Med respekt for forskellighederne er det den enkelte skole, i tæt dialog med børn og forældre, som bedst kan definere, hvordan betingelserne opnås og udleves. Dette understøtter Gentofte Kommune med grundtanken om Den unikke skole i det fælles skolevæsen. Gentofte Kommune er præget af engagerede forældre, der involverer sig og tager ansvar for deres børns skole- og fritidsliv. Forskning viser, at samarbejdet mellem skolen og forældrene har meget stor betydning for barnets udvikling. Derfor vil Gentofte Kommune sammen med forældrene fortsætte med at udforske og udvikle potentialerne i dette samarbejde. Engagerede, ambitiøse og kvalificerede ledere og medarbejdere er en vigtig forudsætning, hvis skoler og fritidsinstitutioner skal være i stand til at udvikle sig og tænke innovativt. Dette understøtter Skole og Fritid fortsat gennem sin kompetenceudviklingsstrategi. Gentofte Kommune har fortsat fokus på, at gøre alle kommunens arbejdspladser til attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere trives og inspireres til nytænkning og kreative løsninger i arbejdet mod det fælles mål. Perspektiver I 21 øger Skole og Fritid sit fokus på effekten af læring og undervisning med henblik på en målbar udvikling af det enkelte barns faglige og alsidige kompetencer. Derudover intensiveres evalueringsarbejdet på skoler og institutioner i form af formative evalueringer af de enkelte skolers samlede aktiviteter i et trivsels-, udviklings- og læringsperspektiv. Kvalitet er et nøglebegreb for Skole og Fritid. En optimal udnyttelse af de fysiske, menneskelige og økonomiske ressourcer styrker muligheden for at øge kvaliteten. Det er Skole og Fritids hensigt, i den kontekst, at analysere bindinger og potentialer i den nuværende organisering af skoler og institutioner. Forståelse for det enkelte barn øges gennem professionelt og rammesat Beskrivelse af området Gentofte Skolevæsen består af: << Ca. 73 børn og unge på kommunens folkeskoler << Ca. 3 børn i GFO << Ca. 25 børn og unge i FC << Ca. 1 børn på kommunens specialskole << Ca. 6 børn i masterclass << Ca. 5 unge i 1. klasse << Ca. 12 unge på ungdomsskolen << Ca. 23 børn på privatskoler i kommunen Gentofte Fritidsordninger GFO: Alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter i skolens GFO. Ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. Fritidscentre FC: Alle børn tilbydes fra 4.klasse plads i fritidsklub for 4.-5.klasse. Børn og unge kan forsætte i junior- og ungdomsklub fra 6.klasse. Folkeskoleloven danner sammen med de kommunale budgetter og vedtagne kommunale politikker grundlag for Skole og Fritids virksomhed.

74 74 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 samarbejde med førskoleområdet. Gentofte Kommune ønsker derfor at udvikle dette samarbejde, ligesom samarbejdet med ungdomsuddannelserne ønskes intensiveret og systematiseret. Skole og Fritid vil i løbet af 21 i samarbejde med interessenter gentænke visionen for Skole og Fritid for at sikre, at Gentofte Kommune til stadighed er på forkant, når det gælder skoleudvikling og det enkelte barns læring og trivsel. Kvalitetsrapporten 28/9 viser, at børn og unge i Gentofte Kommune klarer sig godt i uddannelsessystemet, både i folkeskolen og efterfølgende i ungdomsuddannelserne. Målet er, at antallet af unge fra Gentofte Kommune, som gennemfører en ungdomsuddannelse, skal være højere end 95 %. Alle børn og unge skal kende deres potentialer, optimere udnyttelsen heraf og udvikle sig yderligere for at klare sig endnu bedre i uddannelsessystemet og i livet. Skole og Fritid vil følge de unges uddannelsesforløb efter folkeskolen og forsøge at tegne paralleller til læringsforløbet og uddannelsesvejledningen. Det skal gøre en forskel at være barn og ung i Gentofte Kommune. I kraft af den enkelte skoles læringsgrundlag og den unikke tilgang til læring og pædagogiske aktiviteter er det målet, at løfte eleverne til et fagligt niveau, som er højere end det, der er forventeligt som følge af deres sociale baggrund. Undervisning, pædagogiske aktiviteter og organisering heraf vil fortsat blive analyseret, og der vil være fokus på, hvordan skolerne sikrer, De enkelt børns udvikling understøttes af fællesskabet. at de enkeltes forudsætninger og potentialer, understøttet af fællesskabet, bliver anvendt optimalt. Forventningen er også, at det enkelte barn gør sit til at indgå i, have respekt for og bidrage til fællesskabet. Målet er, at Gentofte Kommune i enhver måling undervejs i skoleforløbet samt ved skoleforløbets afslutning er placeret blandt de tre bedste i landet, også når der tages forbehold for de socioøkonomiske aspekter. Hvert enkelt barn og hver enkelt ung skal trives og få lyst til læring og personlig udvikling. Derfor er det vedtaget, at alle børn og unge, der har behov for specialpædagogisk indsats, skal opleve at være i fællesskaber, hvor de trives og udvikles. Dette kræver kræfter, ressourcer og modet til at tænke nyt. Gentofte Kommune har netop færdiggjort en ny og spændende strategi for udviklingen af den specialpædagogiske indsats. En af målsætningerne er, at alle de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen, skal sættes optimalt i spil. Dette skal bl.a. ske ved etablering af et specialpædagogisk videns- og kompetencenetværk. Etableringen af Videnscenter for TOsprogede (VITO) har vist sig at være meningsfuld. Opdelingen i basis- og supplerende undervisning er blevet tydelig, og samtidig er organiseringen så tydelig for skolerne, at man præcist ved, hvor man skal henvende sig, hvis der er et barn med behov for undervisning i dansk som andetsprog. Kvalitetsrapporten og halvårsevalueringen viser, at VITO er medvirkende til, at opgaven nu kan betragtes i sin helhed og indsatsen målrettes derefter. Anvendelse af IT i en pædagogisk sammenhæng i både skoler og fritidsinstitutioner, samt styrkelsen af de pædagogiske udviklingscentre (PUC) er begge vigtige ressourcer til

75 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 75 understøttelse af ambitionerne i det pædagogiske arbejde med børnene og de unge. Gentofte Kommune fortsætter med at have stort fokus på disse områder, med henblik på at imødekomme nye strømninger i udviklingen eller ændrede behov. Der er evidens for, at forældrene har stor betydning for deres børns læring. Samtidig skaber involvering i egen læring ejerskab og sikrer at individuelle hensyn bliver imødekommet. For at styrke og udvikle den brugercentrerede innovation og inddragelse af børn, unge og forældre i udviklingen af skoler og institutioner har Gentofte Kommune iværksat et pilotprojekt på Gentofte Skole, der har til formål at styrke børnenes læring og trivsel gennem dialog og kommunikation mellem lærere, børn og forældre. Ligeledes har Gentofte Kommune sat et projekt i gang for at fremme dialogen med skolebestyrelserne, med henblik på, at styrke sammenhængskraften mellem skole og hjem. Tid til det enkelte barn er en vigtig forudsætning for, at barnets unikke evner, kompetencer, læringspotentialer og behov kan bringes i spil på den bedst mulige måde. Skole og Fritid har som følge deraf indgået et nyskabende samarbejde med Professionshøjskolen UCC om en Trainee-ordning, der indebærer, at lærerstuderende deltager i undervisningen som supplement til den uddannede lærer. Trainee-ordningen er et forsøg og et udtryk for Gentofte Kommunes fokus på innovation, da den i et fremtidsperspektiv bidrager til en anderledes måde at tænke skolen på. Målet er, at ordningen skal foldes ud til alle skolerne i 21. Politiske mål Følgende mål er opstillet af Gentofte Kommunalbestyrelse: 1. Potentialer Hvert enkelt barn og hver enkelt ung skal udfordres, lære og udvikle sig så det faglige og personlige potentiale hos den enkelte udnyttes fuldt ud. Alle børn og unge skal tilgodeses i relation til den enkeltes særlige potentialer og behov, så de er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. 2. Trivsel Hvert enkelt barn og hver enkelt ung trives ved og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af involvering, fokusering og koncentration individuelt og i relationer til andre børn samt professionelle voksne. 3. Samarbejde Der er optimal udnyttelse af den viden og effekt, der ligger i samarbejdet mellem forældre og skole. Forståelse for det enkelte barns muligheder øges og udvikles gennem et professionelt og rammesat samarbejde mellem førskolen og skolen og mellem ungdomsuddannelserne og skolen.

76 76 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Økonomisk driftsramme Skole & Fritid Hele 1. Regnskab 28 Folkeskoler Fællesudgifter for det samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Befordring af elever Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsskole herunder 1. klasse Fritidscentre Særlige klubber Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

77 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 77 Investeringer Skole & Fritid Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Børn i Gentofte Skoler Elevtallet topper i 21 og er herefter faldende de næste mange år. Ifølge elevtalsprognosen vil antallet af elever være faldet med 15 i 22/21. Derfor vil antallet af klasser og evt. også klassekvotienten falde. Denne udviklings indflydelse på ressourcetildelingen vil blive behandlet i udviklingsprojektet Service i udvikling. Skoleskift og privatskolefrekvens Tallene viser, at af kommunens grundskoleelever på opgørelsestidspunktet gik i folke skoler, i privatskoler (23 %) og 553 (5 %) i andet (specialskole, efterskoler m.m.). I alt 5 af de 553 børn hjemmeundervises. Privatskolefrekvensen i Gentofte Kommune stiger i takt med børnenes alder. Blandt børnene i indskolingsalderen er frekvensen ca 2 %. Blandt børnene i udskolingen er den tæt på 3%. Antallet af unge der vælger at tage på efterskole er faldet fra 13 til 1 Børn i Gentofte Fritidsordninger og Fritidscentre Over 99 % af kommunens folkeskoleelever i. til 3. klasse går i GFO. I 29 blev det besluttet, at børnehaveklassen skulle være obligatorisk. Da næsten alle børn i Gentofte Kommune går i børnehaveklasse og i GFO, vil beslutningen ikke ændre børnetallet i skolen og GFOen nævneværdigt og dermed ikke få nogen stor budgetmæssige betydning fremover. Selve ændringen har dog her det første år fået mange forældre til at udskyde skolestart for deres barn et år, hvilket betyder et år yderligere i børnehave og et yderligere pres på børnehaveklasserne til august 21. I fritidscentrene går der en mindre procentdel. Fra 4. klasserne ca. 8 %, 5. klasserne ca. 6 % og i 6. og 7. klasserne er det omkring 2 %. Blandt de unge, der går i ungdomsklub, er procentdelen endnu mindre.

78 78 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Dagtilbud for småbørn Vision Gentofte Kommune det bedste sted at være barn og ung. Beskrivelse af området På dagtilbudsområdet er der et varieret udvalg af tilbud: << Vuggestuer << Børnehaver << Kombinerede og integrerede daginstitutioner << Skovbørnehave << Naturbørnehave << Udflytterbørnehave << Dagpleje Der er etableret 8 inkluderende tilbud til børn med særlige behov. Herudover yder et støttepædagogkorps støtte til børn med særlige behov. Dagplejen sørger for tilbud til børn op til 3 år, der er meldt ind i den kommunale dagpleje, privat dagpleje, forældredagpleje, hjemmedagpleje og frit valg ordning. I Gentofte Kommune er der 74 daginstitutioner, hvoraf 28 er kommunale og 44 er selvejende, mens 2 er puljeinstitutioner. Gentofte Kommune har pasningsgaranti for børn i alderen over 26 uger. Lovgrundlaget for området er dagtilbudsloven, lov om social service og folkeskoleloven. Baggrund og perspektiver Med afsæt i dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. I samarbejde med forældrene skal dagtilbud give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver mål for børnenes læring, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, samt hvordan den pædagogiske læreplan evalueres. Med dagtilbudsloven skal alle 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og efter behov sprogunderstøttende aktiviteter. Der er i løbet af 29 uddannet sprogpædagoger i alle dagtilbud. Herudover skal der udarbejdes en fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljøvurdering. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. Vurderingerne tager afsæt i Børne- og Ungepolitikken. Sammen med Dansk Standard er der i kommunen udarbejdet et koncept for børnemiljøvurderingerne. Alle børn i dagtilbud skal senest 1. januar 211 dagligt have tilbudt et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Gentofte Kommune ønsker at prioritere en høj kvalitet i madordningerne. Der er udarbejdet en mad- og måltidspolitik, der sætter fokus på maden og måltidernes sociale og helbredsmæssige betydning for børns sundhed. På baggrund af den overordnede politik skal der udarbejdes lokale politikker i daginstitutionerne. Kvaliteten i den mad børnene får tilbudt skal være af høj standard, og derfor vægtes gode råvarer højt. Det forventes, at 2/3 af institutionerne laver mad til institutionens egne børn, og 1/3 får leveret mad fra eksterne leverandører. Legepladser på daginstitutioner, der ikke allerede er renoveret, bliver forbedret for 17,6 mio. kr. i perioden Herved sikres det, at børnenes behov for udfoldelse imødekommes, og de motoriske og sociale kompetencer udvikles. For at styrke daginstitutionernes ledelsesfunktion, kvaliteten af det pædagogiske arbejde og dialogen mellem institutionerne og henholdsvis Børne- og Skoleudvalget og Børn og Forebyggelse, er der etableret 1 styringsnetværk med 5-9 daginstitutionsledere i hver. Netværkene er et fælles forum, hvor daginstitutionslederne i et forpligtende fællesskab sikrer en effektiv kapacitetsudnyttelse, fremmer kvalitet ved bl.a. at holde på det bedst kvalificerede personale og sikre gode overgange i børnenes liv. Dette understøttes bl.a. af et særligt fokus i de kommende år for at gøre børnenes overgang mellem daginstitution og skole bedre. Der skal udarbejdes en universel model for overgangene i børns liv i samarbejde med Skole & Fritid. Dette tiltag understøttes organisatorisk ved udvikling af eksempelvis koordinerede læseplaner mellem dagtilbud og skole.

79 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 79 Der er i 29 og 21 fokus på efter- og videreuddannelse af daginstitutionsledere og souschefer, så den fagspecifikke del af arbejdet på dagtilbudsområdet kan optimeres til gavn for børnene og deres forældre. I 21 er der fokus på den pædagogiske ledelse. Efteruddannelsesprojektet for pædagoger og medhjælpere afsluttes i 29. Dette ambitiøse projekt har over en periode på fire år kompetenceudviklet ca. 55 pædagoger og pædagogmedhjælpere indenfor bl.a. dokumentation, kommunikation, projektarbejde og arbejdet med sårbare børn og deres forældre. I 29 og 21 vil der være særligt fokus på støtte til udvikling af forældre- og familiekompetencer. Det vil ske gennem de forebyggende, sundhedsfremmende og tværfaglige indsatser med henblik på, at forældre og familier bedst muligt kan løfte deres ansvar og rolle overfor børnene. I 21 er Tværfaglig anonym rådgivning, der tidligere har været et pilotprojekt, nu et varigt tilbud til dagtilbuddene. Der ydes rådgivning om bekymringsbørn fra teams, der repræsenterer et udsnit af de faggrupper, der er i Børn og Forebyggelse. Projektet skal styrke kompetencerne i de enkelte dagtilbud, og samtidig skabe et bredere samarbejde mellem Børn og Forebyggelse og dagtilbuddene. Projektet understøtter endvidere implementeringen af Gentoftemodellen. Dagtilbud for småbørn medvirker til at udmønte kommunens handicapog sundhedspolitik bl.a. via projektet social kapital på børneområdet, hvor det undersøges, hvordan børns forskellige former for social kapital relaterer sig til familie, daginstitutioner, personer og steder i lokalområdet. I Dagtilbud for småbørn har der været iværksat en række projekter omkring rummelighed og inklusion, bl.a. Inklusionsprojektet og Fri for Mobberi. Inklusionsprojektet er forankret i de inkluderende tilbud, som er almene dagtilbud med pladser til børn med forskellige udfordringer i livet. Pædagoger og ledere i disse institutioner har alle gennemgået et langvarigt uddannelsesforløb i forhold til inklusion af børn med særlige behov. Projektet udvikler viden om og metoder til at organisere en helhedsorienteret pædagogisk og social indsats overfor sårbare børn og deres familier. I 21 vil vi forsøge at etablere kompetencecentre, der arbejder med inklusion. Det vil betyde, at ledelsesteamet og pædagogerne i de udvalgte inkluderende dagtilbud bliver uddannet og certificeret til at arbejde med inklusion i daginstitutionerne. Kommunens resterende dagtilbud vil herefter kunne få viden og sparring om inklusion herfra. Projektet Fri for Mobberi har sat fokus på forebyggelse af mobberi og retter sig mod de 4-8-årige børn. I samarbejde med to andre kommuner og Red Barnet har Gentofte Kommune skabt viden og redskaber til positiv, social interaktion i børnegrupperne, så alle må være med. Erfaringerne fra projektet har været så positive, at de metoder, der er fundet frem til gennem projektet, skal udbredes til hele kommunen. En af intentionerne har været at opbygge en god børnekultur, og forskningsresultaterne underbygger, at det lykkes. I løbet af 29 er Ordrup Hus blevet renoveret og genåbnet i flotte, nyistandsatte rammer. Ordrup Hus er base for en skovbørnehave og rummer samtidigt et naturværksted med naturvejleder. Naturvejlederen tilbyder forskellige forløb til alle kommunens daginstitutioner med mulighed for at få kendskab til naturen og naturfænomener. BørneGenvej, der er et elektronisk kommunikationsforum mellem pædagoger og forældre, implementeres på samtlige daginstitutioner og i dagplejen i løbet 29 og 21. Der vil i 21 blive sat fokus på hjemmedagplejen, som fremadrettet skal overgå til Dagpleje med særlig funktion. Det betyder, at de udsatte og/eller sårbare børn, der i en overgangsperiode måtte have brug for et andet tilbud end daginstitution eller kommunal dagpleje, vil blive visiteret til denne. For at tilgodese og kvalitetssikre det enkelte barns særlige behov, vil dagplejerne gennemgå målrettede kompetenceudviklingsforløb fra efteråret 29. Gennem Kvalitetsreformen er det blevet besluttet at opstarte et pilotprojekt om brugertilfredshedsundersøgelser målrettet forældrene. Gentofte er en af de kommuner, der skal være med i pilotprojektet i 29 og 21. Pilotprojektet skal danne baggrund for nationale brugertilfredshedsundersøgelser i 211.

80 8 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Dagtilbud for småbørn sikrer de bedste lærings- og udviklingsmuligheder for alle børn. 2. Dagtilbud for småbørn sikrer, at der er rummelige og inkluderende børnemiljøer i dagtilbuddene. 3. Dagtilbud bidrager til sunde børn. 4. Dagtilbud for småbørn understøtter forældre- og familiekompetencer. 5. Dagtilbud for småbørn tilrettelægger tilbuddene i samarbejde med brugerne. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Dagtilbud for småbørn. Økonomisk driftsramme Dagtilbud for småbørn Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Fælles formål Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Dagplejen Særlige dagtilbud og klubber Puljeordinger og klubber Udgifter Indtægter Netto

81 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 81 Dagtilbud for småbørn sikrer de bedste lærings- og udviklingsmuligheder for alle børn. Investeringer Dagtilbud for småbørn Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Ressourcetildelingen for Dagtilbud for småbørn styres via en budgettildelingsmodel, hvor daginstitutionerne tildeles budget baseret på antallet af normerede børn gange med normtallet, der er henholdsvis 11 og 5,25 personaletimer pr. barn pr. uge for -2 og 3-6 årige. Tre gange årligt korrigeres budgetterne baseret på det faktiske antal passede børn for de forgangne 6 måneder samt forventningen om antal børn for de kommende 6 måneder. Den forventede efterspørgsel af pladser er baseret på den seneste befolkningsprognose samt den forventede pasningsprocent fordelt på alder og pasningstype. Dette angiver det budgetterede antal pladser for henholdsvis -2 årige og 3-6 årige for året. Befolkningsprognose Gentofte Kommune -6 årige Alder I alt Opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 29

82 82 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Forventede antal brugere af dagtilbud Alder I alt Tabellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen samt gennemsnitlig pasningsprocent fordelt på alder. Budgetterede antal pladser pr. dagtilbudstype Dagtilbud Kommunal dagpleje Hjemmedagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner I alt Tabellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen samt pasningsfordeling ift. dagtilbudstype baseret på antal indmeldte børn pr. 1. januar 29. For dagplejen anvendes dog det forventede antal indskrevne børn for 21 og frem. Grundet faktisk befolkningstilvækst i løbet af 29 og manglende kapacitet på vuggestueområdet forventes øget efterspørgsel i dagplejen. Bruttoudgift pr. plads 21 Dagtilbud Hele kr. Kommunal dagpleje Hjemmedagpleje Vuggestue Børnehave Integreret institution* * Bruttoudgiften i integrerede institutioner er beregnet pr. enhed (-2 årige tæller 2 enheder, mens 3-6 årige tæller 1 enhed). Bruttoudgiften for dagplejen er beregnet pba. det forventede antal indskrevne børn i 21.

83 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 83 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Vision Gentofte Kommune det bedste sted at være barn og ung Baggrund og perspektiver Forebyggelse og Sundhedsfremme tilbyder børn, unge og deres familier specialfaglige ydelser fra Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Børn og Unge-gruppen. Der arbejdes løbende på at udvikle tilbuddene i takt med den nyeste viden for at yde brugerne den tidligste og bedst mulige indsats. Den tværfaglige indsats tilrettelægges efter Gentoftemodellen. Modellen beskriver arbejdet i forhold til udsatte børn og unge og indeholder værktøjer til en tidlig og koordineret tværfaglig indsats. Børn og Forebyggelse tilbyder tværfaglig rådgivning og vejledning i dagplejen og dagtilbud fra -6 år, og har etableret et tværfagligt fødselssamarbejde med henblik på at yde en tidlig og koordineret indsats til gravide og forældre med -årige børn. Endvidere har Børn og Forebyggelse etableret tværfaglige udviklingsprojekter med henblik på at udvikle og kvalitetssikre indsatser og arbejdsmetoder. I arbejdes der med områderne: Præmature børn, Implementering af den overordnede Mad- og måltidspolitik i dagtilbuddene, Tilbud til forældre med børn med autisme, Tilbud til unge, Adoption og Åbne dagtilbud. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge indgår i udmøntning af Børne- og Ungepolitikken, Sundhedspolitikken og i samarbejdet om Sundhedsaftalerne. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge indgår i et forskningsprojekt med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet om udvikling og fremme af social kapital blandt børn i Gentofte Kommune. Social kapital dækker over elementer som tillid, tryghed, hjælpsomhed og deltagelse. Børn og Forebyggelse har fokus på indsatsområdet Børn i familier med alkoholproblemer. Der uddannes nøglepersoner og etableres et netværk for nøglepersoner med henblik på forankring af indsatsen, der skal sikre en tidlig målrettet indsats. Børn og unge med særlige behov er udvalgt som projekt under den fælles strategi Service i udvikling og indgår samtidig i Børn og Forebyggelses overordnede strategi om at være sundhedsfremmende og tidligt forebyggende. Projektets formål er at afdække mulige forbedringer ift. anbringelser og forebyggende foranstaltninger gennem innovative forslag til en tidligere indsats. Forebyggelse og Sundhedsfremme arbejder med Balanced Score Card og har i 21 særligt fokus på: << At bidrage til forældre og familiekompetencer, så forældre og familie støttes i at tage vare på deres barns udvikling og sundhed. Dette sker bl.a. ved etablering af lokalt tilpassede grupper, informationsmateriale og rådgivningstilbud til forældre. Beskrivelse af området Sundhedsplejens tilbud omfatter gravide, børn og unge samt deres forældre, med specielt fokus og indsats til brugere med særlige behov. Endvidere tilbydes konsultativ bistand på sundhedsområdet til dagtilbud og skoler. Sundhedsplejen består af sundhedsplejersker, børnefysioterapeut og Børneterapien. Sidstnævnte tilbyder almen genoptræning samt fysio- og ergoterapeutisk behandling til børn og unge. Tandplejens tilbud omfatter børn og unge samt omsorgstandpleje til borgere med særlige behov og unge over 18 år med vidtgående handicap. Tandplejen består af Den kommunale tandpleje og Specialtandplejen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings tilbud omfatter børn og unge. Områdets ydelser gives i form af individuelle vurderinger og konsultativ bistand til forældre, dagtilbud og skoler. PPR består af psykologer, tale/hørelærere og konsulenter. Børn og Unge-gruppens tilbud omfatter børn og unge med særlige behov samt deres forældre f.eks. familier med børn, der har nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser Børn og Unge-gruppen består af sagsbehandlere, udgående medarbejdere og Familiecentret. De vigtigste lovgrundlag er Lov om Social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven.

84 84 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 << At give lærings- og udviklingsmuligheder til børn og unge. Dette sker bl.a. via tværfaglig rådgivning og vejledning til dagtilbud, deltagelse i Sundhedsteams på skolerne samt individuel vurdering og rådgivning. << At have fokus på børn og unge med særlige behov og deres forældre. Dette sker bl.a. via indsatser rettet mod børn med handicap eller langvarige lidelse, for tidligt fødte børn, børn og unge, der lever i familier med misbrug og psykisk sygdom, og gennem udvikling af skolernes visitation til særlige foranstaltninger. Børn og Forebyggelse har i forbindelse med Service i Udvikling etableret et innovationsprojekt på området børn og unge med særlige behov, som i løbet af vil udvikle nye løsninger på de udfordringer området står overfor. << At tilrettelægge vores tilbud i samarbejde med brugerne. Dette sker gennem det daglige samarbejde med brugerne og via systematiske brugerundersøgelser af områdets serviceydelser. << At bidrage til børn og unges sundhed. Dette sker bl.a. gennem sundhedsplejens og tandplejens tilbud. Resultaterne følges via data fra sundhedsplejerskernes journaler, der indlæses i den kliniske database Børns Sundhed og gennem tandplejens statistikker. << At bidrage til et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø. Dette sker bl.a. gennem PPR s tilbud, de tværfaglige indsatsområder og gennem forsknings og udviklingsprojekter. Målopfyldelse sikres bl.a. gennem brugerundersøgelser. Tandplejen har således i 29 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse og har nu et samlet billede af, hvordan forældre og unge oplever kommunens tandpleje. Sundhedsplejen har ligeledes spurgt unge om deres oplevelse af sundhedsplejerskernes tilbud om seksualundervisning, mens der i Familiecentret, Børn og Unge samt i PPR skal gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser i 21. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Forældre og familier tilbydes støtte til at tage vare på deres barns udvikling og sundhed 2. Børn og unge sikres lærings- og udviklingsmuligheder 3. Der ydes en særlig indsats til sårbare børn, unge og deres forældre 4. Tilbud tilrettelægges i samarbejde med brugerne De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge.

85 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 85 Gentofte Kommune bidrager til et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø, hvor alle børn kan være en del af fællesskabet. Økonomisk driftsramme Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Hele 1. Regnskab 28 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Sundhedsplejen m.v. * Tandplejen Børn og unge ** Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Udgifter Indtægter Netto * Sundhedsplejen mv. indeholder Sundhedsplejen, udgifter til genoptræning efter sundhedsloven samt Børneterapien. ** Børn og Unge indeholder merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (5% statsrefusion på udgifterne).

86 86 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Investeringer Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer 34 Budgetgrundlag Ressourcetildelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme for Børn og Unge er som udgangspunkt rammestyret. Budgetrammen tilpasses dog løbende demografiudviklingen for hhv. PPR og Tandplejen. Børn og Unge tildeles derimod ressourcer i forhold til den forventede efterspørgsel. Tilbuddene under Forebyggelse og Sundhedsfremme gælder børn fra til 18 år med bopæl i Gentofte Kommune samt udenbys børn, der går i skole i Gentofte Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Tilbuddenes potentielle brugere Børn -18 år, bosiddende i Gentofte Kommune Udenbys børn i privatskoler i Gentofte Kommune I alt Budgetgrundlaget for Børn og Unge området kan yderligere inddeles i forebyggende foranstaltninger og anbringelser: Børn og Unge Forebyggende foranstaltninger Antal personer der modtager forebyggende foranstaltninger Anbringelser Antal dage Antal helårspladser Gennemsnitlig bruttoudgift pr. år Udgiften for anbringelser afhænger af tilbuddets karakter og sammensætning og svinger fra en årlig pris på ca. 1. kr. for en netværksplejefamilie til ca kr. for den dyreste døgninstitution.

87 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 87 Sociale institutioner for børn og unge Vision Gentofte Kommune det bedste sted at være barn og ung. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune har ansvaret for at drive 1 sociale institutioner for sårbare børn og unge. Institutionerne er primært for børn og unge med psykosociale problemer og handicap. Endvidere driver kommunen et krisecenter for voldsramte kvinder samt en familieinstitution. Institutionerne har meget forskellige målgrupper, og der er stor forskel på tilbuddenes størrelse. Der er f.eks. en stor institution med plads til 56 børn og en lille institution med plads til 9 børn. Nogle institutioner er meget specialiserede og retter sig mod handicappede børn med helt særlige behov, mens andre retter sig mod en bredere gruppe af børn og unge. Størstedelen af institutionerne er døgninstitutioner. Blandt tilbuddene er også en daginstitution og en aflastningsinstitution for handicappede børn. Institutionerne modtager børn og unge fra hele Region Hovedstaden, og i visse tilfælde også børn og unge fra andre regioner. 85 % af brugere kommer fra andre kommuner end Gentofte. Sociale institutioner for børn og unge har ansvaret for driften, udviklingen og det generelle tilsyn med institutionerne. Den enkelte kommune har tilsynet med det enkelte anbragte barn. Området finansieres af de kommuner, der benytter institutionerne. Dette sker gennem takstbetaling, som er fastsat ud fra principper i en fælles takstmodel, som er vedtaget af kommunerne i Region Hovedstaden. Institutionerne skal således hvile i sig selv og der er fokus på, at institutionernes takster er konkurrencedygtige. Da langt størstedelen af institutionernes pladser besættes af børn og unge fra andre kommuner, er området afhængigt af disse kommuners handle- og forbrugsmønster. Kommunerne i Region Hovedstaden havde i de første 2 år efter kommunalreformen en gensidig aftale om at fastholde et uændret handle- og forbrugsmønster. Siden 1. januar 29 har kommunerne været mere frit stillet med hensyn til valg af anbringelsessted og oprettelse og nedlæggelse af tilbud. Der er derfor et skærpet fokus på ressource- og kapacitetstilpasninger på de sociale institutioner. Gentofte Kommune forventer i årene fremover, at kommunens eget behov for døgn- og aflastningspladser til børn og unge vil være uforandret. Derimod forventes kommunens behov for specialbørnehavepladser at være svagt stigende. Efterspørgslen fra de øvrige kommuner i Region Hovedstaden efter specialiserede dag- og døgninstitutionspladser til handicappede børn og unge forventes tillige at være stabil i årene fremover, men udviklingen er meget svær at forudsige. Beskrivelse af området Sociale institutioner for børn og unge består af drift og udvikling af 1 sociale institutioner: << 4 psykosociale institutioner (døgn) << 3 handicapinstitutioner (døgn) << 1 handicapinstitution (dag) << 1 krisecenter << 1 familieinstitution Et af tilbuddene er placeret i Næstved Kommune. Sociale institutioner for børn og unge udfører følgende opgaver: << Visitation af egne og andre kommuners borgere til institutionerne. << Tilsyn med institutionerne. << Behandling af sager om magtanvendelser på institutionerne. << Godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder. << Familieplejen godkendelse og uddannelse af plejefamilier, udvælgelse af egnede opholdssteder og tilsyn med børnene. Lovgrundlag: Lov om social service samt Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I lighed med 29 vil der i 21 blive iværksat udviklingstiltag, der fortsat skal sikre kvaliteten og fagligheden i de sociale tilbud. Dette vil fortsat ske via 5 indsatsområder:

88 88 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Børnenes og de unges psykiske og fysiske sundhed skal så vidt muligt sikres bl.a. ved, at der i forhold til institutionerne arbejdes for at begrænse antallet af magtanvendelser og sætte fokus på kost og motion. Alle institutioner har med udgangen af 29 udarbejdet egne politikker på disse to områder, og i 21 vil implementeringen af politikkerne være i centrum. Et rummeligt og inkluderende børnemiljø skal sikres bl.a. ved at understøtte institutionernes arbejde med inklusion herunder styrkelse af børnefællesskaber inden og udenfor institutionen, styrke institutionens integration i lokalmiljøet og generelt styrke børnenes netværk. Der er også fokus på disse spørgsmål under tilsynene på institutionerne, og en række af tilsynsmanualens spørgsmål retter sig således mod institutionernes arbejde med inklusion. Endvidere blev der i 29 gennemført et pilotprojekt på to af institutionerne omkring relationer et projekt der skal udbygges i 21. De sociale institutioner skal være økonomisk balancerede og konkurrencedygtige. Derfor følges institutionernes belægning tæt for at sikre, at der foretages økonomiske tilpasninger i tide. Endvidere sikres det, at taksterne er konkurrencedygtige ved stor opmærksom på, at taksterne på Gentofte Kommunes sociale institutioner ikke afviger væsentligt fra taksterne på sammenlignelige institutioner. Hverdagen på institutionerne skal så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med brugerne, som gives selv- og medbestemmelse. Dette sker bl.a. ved, at der under tilsynene på institutionerne gennemføres interviews med såvel repræsentanter for brugere som pårørende. Endvidere har alle institutioner ved udgangen af 29 udarbejdet en brugerindflydelsespolitik, hvis implementering igangsættes i 21. Ydermere vil der i blive gennemført brugerundersøgelser på området. Aktuelt indgår specialbørnehaven Troldemosen i en national pilotbrugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet, som udvikles i efteråret 29 og gennemføres i foråret 21. De bedste lærings- og udviklingsmuligheder skal bl.a. sikres ved at hverdagen på den enkelte institution tilrettelægges således, at brugernes sikres selv- og medbestemmelse over egen hverdag og ved at understøtte institutionernes arbejde for, at børnene så vidt muligt deltager i eksterne fritidsaktiviteter, jobs m.v. Dette sker ved at have fokus på området i to årlige udviklingssamtaler mellem institutionskonsulent og institutionsleder og ved fokus på de to årlige tilsyn. Også implementeringen af de politikker for brugerinddragelse, som institutionerne har udarbejdet i 29, samt opfølgningen på de brugerundersøgelser, der gennemføres i 21 og 211, understøtter dette fokusområde. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Sårbare børn og unge på Gentofte Kommunes sociale institutioner skal sikres bedst mulig fysisk og psykisk sundhed. 2. Sårbare børn og unge skal sikres et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø. 3. De sociale institutioner er økonomisk balancerede og konkurrencedygtige. 4. Institutionernes ydelser og hverdag tilrettelægges i samarbejde med brugerne. 5. Sårbare børn og unge skal sikres lærings- og udviklingsmuligheder. De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Sociale institioner for børn og unge.

89 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 89 Sårbare børn og unge på Gentofte Kommunes sociale institutioner skal sikres bedst mulig fysisk og psykisk sundhed. Økonomisk driftsramme Sociale institutioner for børn og unge Hele 1. Regnskab 28 Psykosociale institutioner Handicapinstitutioner Budget Budget Budgetoverslag Familieplejeteamet Udgifter Indtægter Netto

90 9 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 De budgetterede indtægter overstiger de budgetterede udgifter, da taksterne også indeholder dækning af afskrivninger og forrentning m.v. Nettobudgettet for de Sociale institutioner er reduceret som følge af ny takstmodel vedtaget for 29 og frem. Grundet ny takstmodel stiger udgifterne som følge af indarbejdelse af 2 % til reparation og vedligeholdelse samt 7 % overhead i de direkte udgifter. Disse omkostninger har tidligere figureret under målområdet Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme. Samtidig falder indtægterne med ca. 1 % som følge af, at overheadprocenten i 28 var 1 %. Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på de Sociale institutioner for børn og unge er rammestyret. Sociale institutioner for børn og unge Under dette målområde har Gentofte Kommune følgende institutioner : Institutionstype Institutionens navn Antal pladser i 21 Budgetteret belægningsprocent Bruttoudgift pr. plads Psykosociale Dohns Minde 14 døgn Josephine Schneiders Ungdomsboliger Hjortholm kostskole 9 døgn 9 efterværn 5 døgn 52 undervisning Alpha 1 akut (døgn) Familieinstitutionen 14 døgn Boligfondens krisecenter 11 døgn Gennemsnitlig bruttoudgift pr. plads psykosociale institutioner Handicap Camillehusene 21 døgn Broen 17 døgn Lundø 24 døgn (aflastning) Troldemosen* 42 dag Gennemsnitlig bruttoudgift pr. plads handicap institutioner *Specialbørnehaven Troldemosen er, som den eneste af de Sociale institutioner, et dagtilbud.

91 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 91 Arbejdsmarked og overførselsindkomster Vision Alle, der har en arbejdsevne, skal have og bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder. Virksomheder i, og udenfor, kommunen skal sikres den nødvendige arbejdskraft. Dette skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder og jobcentre. Baggrund og perspektiver Efter i flere år at have oplevet en faldende ledighed og en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft er udviklingen vendt, således at vi også i Gentofte Kommune nu oplever en stigning i ledigheden og en mindre efterspørgsel efter arbejdskraft. Udviklingen har dog været mere moderat i Gentofte end på landsplan. Stigningen i ledigheden forventes at fortsætte i 21. Fra august 29 fik Gentofte Kommune, i lighed med landets øvrige kommuner, det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, både for de forsikrede og de ikke-forsikrede ledige. Med dette ansvar følger også finansieringen af a-dagpenge og aktiveringen for de forsikrede ledige. Overdragelsen af ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats har ikke nogen betydning for den service der ydes over for borgerne, og borgerne har fortsat de samme rettigheder og pligter, som tidligere. Samtidig med at ledigheden stiger, forventes Gentofte Kommune på lige fod med resten af landet, at komme til at stå over for en demografisk og uddannelsesmæssig udfordring. Arbejdsmarkedet vil fremover i stigende grad efterspørge faglærte og personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, særligt inden for sundhedssektoren og undervisning, mens antallet af ufaglærte job er faldende. I Gentofte er det dog den demografiske udfordring der vejer tungest. Kommunen er nemlig præget af et stigende antal ældre borgere og et faldende antal unge. Derfor har Jobcenter Gentofte en udfordring i at motivere ældre borgere til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, ligesom jobcentret har fokus på at få unge ledige uden uddannelse i gang med en uddannelse. Jobcenter Gentofte har derudover særligt fokus på at bringe sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet og øge beskæftigelsen blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande. Uagtet udviklingen på arbejdsmarkedet, vil fokus i beskæftigelsespolitikken stadig være det samme i Gentofte: Kommunens borgere skal støttes i at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at de lokale og regionale virksomheder skal sikres den arbejdskraft, de efterspørger. Virksomhederne skal sikres arbejdskraft gennem et tæt samarbejde med Jobcenter Gentofte, især på områder hvor virksomhederne generelt oplever vanskeligheder med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Beskrivelse af området Området omfatter: A-dagpenge, kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge og det rummelige arbejdsmarked det vil sige job på særlige vilkår, herunder løntilskudsordninger. Integrationsindsatsen, herunder økonomiske ydelser til flygtninge og indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar Familiesammenførte til herboende er også omfattet af integrationslovens bestemmelser. Bevilling af helbredstillæg, varmetillæg og øvrige personlige tillæg samt udbetaling af førtidspension og folkepension. Bevilling og udbetaling af boligstøtte, herunder indskudslån.

92 92 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Der lægges i det hele taget vægt på, at beskæftigelsespolitikken i Gentofte fastlægges som en del af et godt samarbejde med de lokale virksomheder, Det Lokale Beskæftigelsesråd og andre relevante aktører på arbejdsmarkedet. Målet er, at indsatsen skal være en del af en sammenhængende regional og national indsats, der understøtter et fleksibelt og smidigt arbejdsmarked. Sigtet med beskæftigelsesindsatsen er: << At de ledige skal have job hurtigst muligt << At virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for << At der er rummelighed på arbejdsmarkedet << At fremtidens velfærd sikres med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. 2. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter.

93 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 93 Økonomisk driftsramme Arbejdsmarked og overførselsindkomster Hele 1. Regnskab 28 Dagpenge (forsikrede ledige) Aktive tilbud (forsikrede ledige) Kontanthjælp Aktive tilbud (kontanthjælpsmodtagere) Sygedagpenge Revalidering Introduktionsprogram Førtidspension Personlige tillæg Boligstøtte Andet 3.16 Budget Budget Budgetoverslag Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

94 94 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er efterspørgselsstyret. Antal personer Dagpenge Dagpenge Aktiverede Kontanthjælp Kontanthjælp Aktiverede* Introduktionsydelse Revalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse * I opgørelsen medtages antallet af personer, der er i forrevalidering. Det forudsættes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i 29, 21 og 211 vil være stigende. Det vurderes, at stigningen i Gentofte Kommune følger udviklingen på landsplan, men at ledigheden fortsat vil ligge under landsgennemsnittet. Ved budgetlægning i foråret 29, var prognosen for ledighedsudviklingen stadig usikker, og det har vist sig, at ledigheden på landsplan er steget mere end forventet. Derfor forventes det også efter 1. halvår 29, at ledigheden på landsplan vil stige ud over det forventede niveau i både 21 og 211. forudsættes en uændret aktivitet i forhold til 28 og 29, dels som følge af en generel øget fokus på området og dels som følge af en forventning om, at sygefraværet ikke vil stige yderligere i en periode, hvor ledigheden er stigende. For så vidt angår budgetforudsætningerne for sygedagpengeområdet Jobcenter Gentofte har fokus på at støtte borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet.

95 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 95 Borgere med handicap Vision Gentofte Kommune ønsker, at borgere med handicap lever en så selvstændig tilværelse som mulig baseret på egne ønsker og behov. Baggrund og perspektiver I 28 vedtog kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune en Handicappolitik, der sætter rammerne og værdierne for arbejdet. Gennem en årlig handleplan igangsættes en række konkrete initiativer. Gentofte Kommune er borgernes indgang til handicapområdet og området for særligt udsatte borgere. Kommunen har myndigheds-, forsynings-, tilsyns-, og finansieringsansvaret på det sociale område. Kommunen har bl.a. ansvaret for at drive tilbud til borgere med handicap, psykiske lidelser og til socialt udsatte voksne. Gentofte Kommune lægger vægt på, at kommunens borgere kan få et relevant tilbud med en høj kvalitet, og at der så vidt muligt findes et tilbud i eget nærmiljø. Gentofte Kommune arbejder med en perspektivplan for den samlede udvikling på området de næste 5-1 år. Målet er at sikre den kapacitet og kvalitet i både botilbud og dagbeskæftigelse, der vil være behov for for at kunne give relevante tilbud også med de ændringer i beboer- og brugergrupper, der forventes i de kommende år. Gentofte Kommune indgår i et tæt mellemkommunalt samarbejde med en række nabokommuner om i fællesskab at sikre relevante tilbud i nærområdet. I 21 åbnes et botilbud til borgere med lettere til middelsvær autisme. Tilbuddet kommer til at ligge på Tuborgvej. Ligeledes har Gentofte Kommune i samarbejde med Gentofte Børnevenner etableret boliger til unge, der i vidt omfang kan klare sig selv, men som løbende har brug for støtte på grund af deres handicap eller sociale problemstillinger. Disse boliger ligger på Tranegårdsvej. Det er primært psykiatri- og integrationsområdet, der er i fokus i den kommende periode. I 21 fortsætter kommunen med at sætte fokus på temaet kommunikation med borgerne. Der er iværksat flere kommunikationsprojekter i botilbud for handicappede. I forhold til sagsbehandlingen på voksenområdet arbejdes der på at målrette dialogen med borgere med en autismespektrum forstyrrelse, så der tages højde for de særlige krav, det stiller til samarbejdet mellem borger og sagsbehandler. Arbejdet med at forsøge nye former for sagsbehandling fortsætter i 21. Der arbejdes på at tilbyde hjælp til borgere i andre sammenhænge end på Rådhuset, da det for nogle borgere er en bedre vej til dialog. Med støtte fra Socialministeriet gennemføres der et større projekt med fokus på bedre koordination af den kommunale indsats i forhold til udsatte borgere som eksempelvis hjemløse og psykisk syge. I arbejdet indgår bl.a. nye former for inddragelse af udsatte borgere med henblik på at finde bedre metoder i arbejdet for netop denne målgruppe. Beskrivelse af området Området omfatter: En fast støtte/kontakt-personordning, som har til formål at opsøge stof- og alkoholmisbrugere samt de mest isolerede sindslidende i kommunen. Bostøtter, som yder praktisk hjælp og støtte til sindslidende. Hjemmevejledere, som yder støtte til hjemmeboende med nedsat funktionsevne med henblik på udvikling og fastholdelse af almene færdigheder. Sagsbehandlerteams med fokus på handicap, misbrug og psykiatri samt på integration. 3 dagtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 1 klubtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 9 botilbud, enkelte er helhedstilbud, til borgere med nedsat funktionsevne. 5 botilbud til borgere med sindslidelser. 4 dagtilbud for sindslidende og andre udsatte. Idrætstilbud til sindslidende.

96 96 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune sikrer relevante bo-, aktivitets-, undervisnings-, og beskæftigelsestilbud. 2. Gentofte Kommune sikrer, at voksne borgere i kommunen med sociale problemstillinger kan få hjælp til at komme ud af misbrug, hjemløshed eller vælger andre veje. 3. Gentofte Kommune sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for borgerne med et handicap og deres pårørende herunder at brugere og pårørende inddrages i henhold til de principper for brugerinddragelse, der er fastlagt politisk i Gentofte Kommune. 4. Gentofte Kommunes ledere og medarbejdere sikrer gennem videndeling og anvendelse af ny viden og forskningsresultater kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter. Økonomisk driftsramme Borgere med handicap Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Individuelle hjælperordninger Boliger med socialpædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige sociale behov Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidigt ophold Misbrugsbehandling Kontaktperson- og ledsageordninger Dag- og aktivitetstilbud Specialpædagogisk bistand og særlig ungdomsuddannelse Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

97 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 97 Investeringer Borgere med handicap Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination af styringstilgange. Botilbud, boliger og aktivitetstilbud er rammestyret, medens individuelle hjælperordninger, misbrugsbehandling, specialpædagogisk bistand mv. er efterspørgelsesstyret. Kommunale og selvejende bo- og dagtilbud Budgetgrundlag for antal pladser i botilbud Antal pladser drives af Gentofte Kommune Antal pladser sælges til andre kommuner/ regioner Antal pladser købes hos andre kommuner/ regioner Antal pladser vedr. Gentofte-borgere Sindslidende Udviklingshæmmede Fysisk handicappede Autister *) Hjerneskadede 4 4 Personer med særligt behov I alt Budgetgrundlag for antal pladser i dagtilbud Antal pladser drives af Gentofte Kommune Antal pladser sælges til andre kommuner/ regioner Antal pladser købes hos andre kommuner/ regioner Antal pladser vedr. Gentofte-borgere Sindslidende Udviklingshæmmede Fysisk handicappede Autister Hjerneskadede 7 7 I alt *) Botilbud på Tuborgvej med 11 boliger forventes at åbne i løbet af 21 Individuelle hjælperordninger Budgetgrundlag for borgere med individuelle hjælperordninger Antal borgere Under 56 timer ugentlig 1 Fra 56 til 112 timer ugentlig 6 Over 112 timer ugentlig 15 I alt 22

98 98 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Pleje og omsorg for ældre Vision Gentofte Kommunes pleje- og omsorgstilbud understøtter brugerens muligheder for fortsat at kunne leve på egne præmisser, enten i eget hjem eller i en plejebolig. Det sker altid i dialog med den enkelte bruger og de pårørende. Beskrivelse af området Området omfatter: Hjemmehjælp i form af praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, linnedservice. Ældreboliger, Plejeboliger med hjemmehjælp og Plejeboliger med fast personale (plejehjem), daghjem, og aflastningspladser. Dagcentre og klubber for ældre. Området er generelt præget af mange valgmuligheder. På f.eks. hjemmehjælpsområdet kan borgeren vælge leverandør blandt private firmaer og Gentofte Hjemmepleje. Baggrund og perspektiver Borgerens ret til frit at vælge, hvem der skal levere hjemmehjælpen, er et centralt omdrejningspunkt i udførelsen af hjemmeplejen i Gentofte Kommune. Borgerne i kommunen kan vælge mellem 12 leverandører af hjemmehjælp, herunder også den kommunale leverandør Gentofte Hjemmepleje, som fortsat har størsteparten af markedet med godt 88 procent af de leverede hjemmehjælpstimer omfattet af frit valg. Gentofte Kommune arbejder løbende med udvikling af kvaliteten i både afgørelserne om hjælp og i selve udførelsen af hjælpen til borgerne. Det sker eksempelvis ved, at kommunen har fokus på inddragelse af pårørende og tidligere ansatte som frivillige til dagcentre og plejeboliger. Et andet tiltag er etablering af deciderede træningsmuligheder for beboerne i kommunens plejeboliger. I Gentofte Kommune satses der aktivt på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på pleje- og sundhedsområdet. Resultatlønsprojektet, hvor medarbejdere honoreres kontant for at skaffe en ny kollega, fortsættes. Hertil kommer målrettede tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling og der arbejdes med nye og forbedrede introduktionsforløb, herunder en mentorordning. Der gives også tilbud om motion og rygestop. Medarbejdertrivsel prioriteres højt og blandt andet er et projekt om anerkendende kultur for alle ledere og medarbejdere på pleje- og sundhedsområdet igangsat. I 28 indførte Gentofte Kommune en indkøbsordning. Ældre, som har brug for hjælp til indkøb og selv er i stand til at bestille, modtage og afregne sine varer, visiteres til ordningen. Ordningen udføres af en privat leverandør som står for kommunikation med brugeren om varebehov, pakning af varer, udbringning til brugeren og afregning med brugeren. Ordningen er en hovedleverandørmodel under godkendelsesmodellen, hvilket betyder, at andre leverandører, som kan leve op til de fastsatte pris- og kvalitetskrav, kan godkendes til ordningen, hvilket vil give en valgfrihed for brugerne. I Gentofte Kommune er der et særligt fokus på den palliative indsats (pleje og omsorg af uhelbredeligt syge og døende) i samarbejde med sygehusene, praktiserende læger og hospice. Indsatsen fortsætter og palliation har også været et af omdrejningspunkterne for medarbejdernes kompetenceudvikling. I 21 fortsætter kommunen arbejdet med udvidelse af plejekapaciteten og generel forbedring af de fysiske rammer med modernisering og udbygning af ældre- og plejeboligerne. I Gentofte Kommune arbejdes der målrettet på at sikre en smidigere overgang mellem hospital, praktiserende læge og kommunens tilbud,

99 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 99 når en borger udskrives efter endt hospitalsbehandling. Dette sker via nøje planlagte forløb, ligesom der iværksættes en egentlig overgangsmodel fra hospital til kommune med henblik på at tage hånd om borgeren hele vejen. Sideløbende hermed arbejdes der løbende internt med koordination af udskrivelser, således at kommunen kan være på forkant med det rigtige tilbud til borgerne på det rigtige tidspunkt både af hensyn til borgeren selv, og for at sikre en optimal og effektiv ressourceudnyttelse. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer 2. Gentofte Kommune sikrer, at der sker en kontinuerlig udvikling af kvaliteten i både myndighedsafgørelser og i de ydelser der leveres til brugerne 3. Gentofte Kommune ønsker fokus på kommunikation i forhold til de kommunale ydelser for at sikre forventningsafstemning og for at fremme dialog med borgere og pårørende 4. Gentofte Kommune vil medvirke til at forebygge eventuel over- og fejlmedicinering af ældre 5. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler, og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser til borgerne. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Økonomisk driftsramme Pleje og omsorg for ældre Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) Hjemmesygepleje Plejeboliger og plejehjem Dagcentre, klubber mv Ældreboliger Øvrige Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

100 1 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Investeringer Pleje og omsorg for ældre Hele 1. Netto Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination. Plejehjem, plejeboliger og ældreboliger er rammestyret. Hjemmehjælp, hjemmesygepleje mv. er styret via en budgettildelingsmodel, hvor både demografi og efterspørgsel har indvirkning på budgettildelingen. Pleje- og ældreboliger Budgetgrundlag for antal pleje- og ældreboliger Antal boliger drives af Gentofte Kommune Antal boliger sælges til andre kommuner Antal boliger købes hos andre kommuner Antal pladser i alt med Gentofteborgere Plejeboliger med fast personale (plejehjem) Plejeboliger med hjemmehjælp *) Ældreboliger *) *) For de to kategorier Plejeboliger med hjemmehjælp og Ældreboliger er der tale om refusionsforpligtelse i forhold til de ydede hjemmehjælpstimer. Hjemmehjælp Antal hjemmehjælps-brugere Hos Gentofte Hjemmepleje Hos private leverandører *) Omfattet af indkøbsordning *) Antal brugere i alt Praktisk hjælp Personlig pleje i dagtimer Personlig pleje på ubekvem tid *) Brugere omfattet af indkøbsordning indgår ikke i antal brugere i alt, idet de fleste brugere af indkøbsordningen også indgår under brugere, der modtager praktisk hjælp fra Gentofte Hjemmepleje eller en privat leverandør. Derudover er der 273 beboere i plejeboliger med hjemmehjælp. Gentofte Kommunes plejeog omsorgstilbud understøtter brugerens muligheder for fortsat at kunne leve på egne præmisser, enten i eget hjem eller i en plejebolig.

101 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 11 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Vision Gentofte Kommunes borgere skal have adgang til informationer og viden, der fremmer den generelle sundhedstilstand og et aktivt liv. Borgere i risikogrupper tilbydes forebyggelse rettet mod udvikling af og følger af sygdom. Borgere med færdighedstab eller risiko for forværring af sygdom tilbydes rehabilitering. Baggrund og perspektiver Siden Gentofte Kommune i januar 28 vedtog en sundhedspolitik, er en række indsatsområder blevet udmøntet i konkrete handleplaner og aktiviteter med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse. Allerede første år blev der iværksat en række handleplaner om kostpolitik, nærgymnastik for ældre, palliative indsatser, fysisk aktivitet hos børn m.v. I 29 er vedtaget i alt 2 handleplaner om f.eks. alkoholforebyggelse blandt unge, praksiskoordination i forhold til borgerne, rygestop, førstehjælp og kroniske sygdomme. I 21 fortsætter arbejdet, dels med nye handleplaner, dels med flere af de allerede igangsatte handleplaner, som løber over flere år. I 21 fortsætter tillige indsatsen med analyse af, hvorledes sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt både i forhold til målgrupper, organisatorisk forankring, økonomi og snitflader til eksisterende tiltag, tilbud og institutioner. Kommunerne har siden kommunalreformens ikrafttræden haft ansvaret for, at kommunens borgere får den nødvendige genoptræning efter endt sygehusindlæggelse. Gentofte Kommune har i den forbindelse indgået et samarbejde med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner om genoptræningen af de tre kommuners borgere. De primære formål med samarbejdet er at sikre en optimal udnyttelse af de tre kommuners samlede genoptræningskapacitet, så genoptræningen kan starte hurtigst muligt og at sikre genoptræning på et fortsat højt fagligt niveau. I 29 har kommunen i regi af Tranehaven udvidet kapaciteten med ibrugtagning af nyistandsatte lokaler på Skt. Lukas Stiftelsen for at kunne rumme det stigende antal genoptræningsforløb. Området ventes i fortsat vækst i 21. Siden 1. august 28 har kommunerne også haft myndighedsansvaret for tilbud om vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven. Tilbuddet gives til personer med varigt, svært fysisk handicap eller med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, og loven giver mulighed for at vælge mellem enten privatpraktiserende fysioterapeut, eller f.eks. det kommunale genoptræningscenter. Gentofte Kommune fortsætter i 21 med udvikling af egne tilbud og med samarbejdet med de privatpraktiserende fysioterapeuter på området. Den vederlagsfri fysioterapi er omfattet af samarbejdsaftalen med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Beskrivelse af området Tranehaven er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering. Genoptræning og efterfølgende vedligeholdelsestræning kan foregå ambulant eller under indlæggelse til aflastning på Tranehaven eller Skt. Lukasstiftelsen. Indsatsen skal være med til at sikre, at borgeren kan opnå at fastholde det bedst mulige funktionsniveau fysisk, socialt og psykisk. Hjælpemidler servicerer borgere med behov for hjælpemidler. Det drejer sig f.eks. om rollatorer, kørestole, handicapbiler og hjælp til f.eks. speciel boligindretning.

102 12 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstaden og kommunerne skal sikre sammenhæng og koordination af tværgående patientforløb mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forarbejdet er i gang til den anden generation af sundhedsaftaler, hvor en række af de obligatoriske indsatsområder fra den første generation af sundhedsaftaler videreføres, som for eksempel genoptræning, hjælpemidler og indsatsen for mennesker med sindslidelser. Et helt nyt indsatsområde, der er foreslået i anden generation af sundhedsaftalerne, er opfølgning på utilsigtede hændelser. Formålet med indsatsområdet er at styrke patientsikkerheden. Kommunernes udgifter til betaling for færdigbehandlede patienter har været og er stadig et landsdækkende problem. Det har således også været en udfordring at håndtere for Gentofte Kommune. Kommunen har gennem et par år arbejdet proaktivt med udfordringen gennem en forøgelse af kapaciteten på flere områder samt en optimering af samarbejdet med hospitalerne for at sikre efterlevelse af de aftalte varslingsfrister. Der er således allerede indenfor et par år dels åbnet flere plejehjemspladser, der er åbnet nye senge på Tranehaven og antallet af aflastningspladser er fordoblet indenfor et år. Som det anføres under foregående målområde Pleje og omsorg for ældre, fortsætter indsatsen i 21, dels med løbende overvejelser om kapacitetstilpasning, og som noget konkret allerede med planlagt åbning af nye, ekstra plejehjemspladser. Kommunen har endvidere det samlede ansvar for alle typer af hjælpemidler, bortset fra de der benyttes i forbindelse med behandling i hospitalsregi. Der visiteres til en bred vifte af hjælpemidler for eksempel kørestole, gangredskaber, plejesenge, tryksårsforebyggende hjælpemidler, handicapbiler, høreapparater og proteser. I forhold til sagsbehandlingen arbejdes der efter LEAN-principper med fokus på en kontinuerlig optimering af arbejdsgange til gavn for borgerne og de involverede medarbejdere. Bibliotekerne udlåner blodtryksmålere. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer 2. Gentofte Kommune sætter fokus på tværgående opgaveløsning i Social & Sundhed i forhold til udsatte borgere 3. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i indsatsen vedrørende forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering 4. Gentofte Kommune kvalitetsudvikler tilbud om genoptræning til beboere i plejeboliger 5. Gentofte Kommune styrker sin profil på sundhedsområdet De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner.

103 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 13 Økonomisk driftsramme Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Andre sundhedsudgifter Tranehaven inkl. aflastningspladser på Skt. Lukas Hjælpemidler Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination. Tranehaven inkl. aflastningspladser på Skt. Lukas Stiftelsen er rammestyret, medens aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, andre sundhedsudgifter og hjælpemidler er efterspørgselsstyret. Antal døgnpladser Tranehaven 83 Skt. Lukasstiftelsen 2

104 14 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Vision Gentofte Kommune er en professionel og innovativ organisation, der har fokus på kommunikation, effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Der tages udgangspunkt i borgernes og brugernes behov og den samfundsmæssige udvikling Beskrivelse af området Området dækker kommunens politiske ledelse, administrationen på rådhuset samt administrationen og driften af kommunens udlejningsejendomme. Politisk ledelse Kommunens politiske ledelse består af Gentofte Kommunalbestyrelse, der har 19 medlemmer, samt Økonomiudvalg og 5 stående udvalg: << Socialudvalget << Teknisk Udvalg << Børne- og Skoleudvalget << Kultur- og Fritidsudvalget << Byplanudvalget Derudover findes en række politiske råd og nævn, og endvidere er der valgt mere lokale demokratiske organer f.eks. brugerbestyrelser på skoler og på de kommunale institutioner. Administration Administrationen er opdelt i en række opgaveområder: << Kommuneservice m.m. << Teknik og Miljø << Kultur og Bibliotek << Skole og Fritid << Børn og Forebyggelse << Social og Sundhed << Tværgående funktioner (IT, Økonomi, Personale, Jura, Strategi og Udvikling) Administrationen har 3 typer af opgaver: << Myndighedsopgaver << Serviceopgaver << Tilvejebringelse af politiske beslutningsgrundlag Udlejningsejendomme Efter lov om social service har kommunen pligt til at anvise husly til boligløse borgere. Kommunen er ligeledes, i henhold til integrationsloven, forpligtet til at boligplacere flygtninge, der visiteres til kommunen af Udlændingeservice. Kommunen løser denne forpligtelse dels ved selv at eje en række udlejningsejendomme, og dels via anvisningsret til en række almene boliger i kommunen. Kommunen råder over udlejningsejendomme, der i alt har ca lejemål, som anvendes til: << Boliger til husly samt pensionist- og ældreboliger << Boliger til boligplacering af flygtninge << Ungdomsboliger << Erhvervsejendomme Ejendomsadministrationen af kommunens udlejningsejendomme varetages af Dansk Almennyttigt Boligselskab. Baggrund og perspektiver I Gentofte Kommune er effektivitet, kvalitet og kommunikation de overordnede pejlemærker for den politiske ledelse og administrationens arbejde. Prioriteringer og planlægning sker opgave- og helhedsorienteret, så konkrete resultater nås på en effektiv måde i det daglige virke, og Gentofte Kommune bestræber sig på at skabe fyldestgørende information i alle situationer, så borgerne og brugerne kan føle sig velinformerede og forstå baggrunden for kommunens beslutninger. Et vigtigt indsatsområde i de kommende år er at sikre, at kommunen i fremtiden kan levere og udvikle service i høj kvalitet for færre ressourcer. Dette kræver en innovativ tilgang til opgaveløsningen samt at kommunen udnytter potentialet hos borgerne, i de teknologiske muligheder og udnytter medarbejdernes ressourcer optimalt. Borgerinddragelse Involvering og inddragelse af borgere og brugere i den politiske beslutningsproces og i forbindelse med lokale og konkrete aktiviteter er ikke alene en forudsætning for at udvikle det lokale demokrati. Det er også med til at sikre, at servicen tager udgangspunkt i brugernes behov. Teknologi og digitalisering: Bedre og mere effektiv service I Gentofte Kommune arbejder vi strategisk og taktisk på at forbinde

105 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 15 forretningsudvikling med digitalisering, hvor service, hurtig sagsbehandling og effektive helhedsløsninger er i centrum. Vi er i gang med at udvikle digitale værktøjer, der gør det nemmere for borgere og brugere at komme i kontakt med kommunen og dermed klare eventuelle mellemværender. Genvej, som findes via Gentofte.dk, er et eksempel på en digital og sikker løsning, der giver adgang til personlige data og selvbetjening for Gentofte-borgere. Herudover satser vi på at udvikle teknologi, der gør administrative rutiner mere effektive og sikrer en opgaveløsning af høj kvalitet. Fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads En fortsat udvikling af kommunens service og ydelser til borgerne kræver, at medarbejdernes viden bliver brugt til at udvikle kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Der er fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer så nye idéer og nye måder at arbejde på kan føres ud i livet. Medarbejdernes kompetenceudvikling er et vigtigt element i at gøre administrationen til en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere og fastholde de rette medarbejdere. Lige så vigtigt er det aktivt at anvende personalepolitikken, der sætter rammerne for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. En indgang til det offentlige I Gentofte Kommune fungerer Kommuneservice som borgernes primære indgang til det offentlige, hvor borgere og brugere kan henvende sig og få hjælp til at få afklaret spørgsmål. Borgerbetjeningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov med fokus på at give en nærværende og professionel service, hvor kvaliteten er i højsædet og hvor der er respekt for borgerens situation og tid uanset om borgerne ønsker personlig, telefonisk eller elektronisk betjening Effektiv drift af kommunens udlejningsejendomme Kommunens udlejningsejendomme administreres professionelt efter de økonomiske målsætninger, der er for ejendomsdriften, og med rimelig hensyntagen til beboernes ønsker og behov. Udlejningsejendommene skal løbende vedligeholdes, så de lever op til krav om tidssvarende boliger under hensyntagen til en økonomisk ansvarlig drift. Prioriteringen heraf sker i forhold til udarbejdede vedligeholdelsesplaner og bygningssyn. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Kommunalbestyrelsen og administrationen arbejder med at skabe de mest optimale rammer for det politiske arbejde. - Rammerne for det politiske arbejde skal udvikles, så de fremmer innovation og tværgående samarbejde i Kommunalbestyrelsen. - Rammerne omfatter bl.a. udvalgsstruktur, mødestruktur, anvendelsen af temamøder og digitalisering af kommunalbestyrelsens arbejde. 2. Administrationen understøtter hele organisationens arbejde med at skabe nye måder at levere service på, der sikrer, at kommunen også i fremtiden kan udvikle og levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. 3. Borger- og brugerinddragelse fastholdes som et centralt fokusområde. - Administrationen fokuserer på at fastholde og udvikle kommunikationen med borgere og brugere samt på at anvende inddragelse af borgere og brugere til at udvikle opgaveløsningen. 4. Borgerne skal opleve kommunen som den naturlige indgang til det offentlige. - Administrationen udvikler og udbreder den digitale kanal, så den bliver borgernes foretrukne kanal til hele den offentlige sektor. 5. Kommunens administration har fokus på at fastholde, rekruttere og kompetenceudvikle medarbejdere således, at kommunen fortsat kan løse opgaverne kvalificeret og effektivt. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Direktionen og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner.

106 16 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Gentofte Kommune har fokus på kommunikation, effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Økonomisk driftsramme Politisk ledelse, administration og udlejdningsejendomme Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Politisk ledelse Administration Udlejningsejendomme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Politisk ledelse, administration og udlejdningsejendomme Hele 1. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer Budgetgrundlag Hovedgrundlaget for budgettet er rammebudgettering og en videreudvikling af kvaliteten og effektiviseringen af servicen overfor borgere og brugere.

107 Gentofte-Plan 21 Mål og økonomi 17 Brand Vision Brandvæsenet skal fortsat skabe tryghed og sikkerhed for kommunens borgere i forbindelse med forebyggelse af brande og ulykker samt sikre et højt fagligt og materielt beredskab til indsættelse, når brande og ulykker indtræffer. Baggrund og perspektiver Kommunalbestyrelsen besluttede i 28 at sende Gentofte Brandvæsens opgaver i udbud. Resultatet af udbudsprocessen blev, at Falck med virkning fra d.1. april 29 varetager den operative del af opgaven herunder brand, redning og miljøopgaver, samt døgnvagtcentralopgaverne for kommunen. Falck løser også en del serviceopgaver herunder håndtering af tyveri- og brandalarmer. De opgaver, der stadig løses kommunalt, er den kommunale indsatsledelse og myndighedsafdelingen med brandsyn og forebyggelse. Redningsberedskabet er tilrettelagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering. Denne risikovurdering danner baggrund for det serviceniveau, som Gentofte Brandvæsen skal levere. Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 28 at hæve serviceniveauet, således at Gentofte Brandvæsen stadig håndterer 71 % af forekommende opgaver selvstændigt, men at der er faste kontrakter med Københavns Brandvæsen og Lyngby-Taarbæk om assistanceudrykning. Gentofte Kommunes samlede beredskabsplan er blevet revideret og samtidig digitaliseret, hvilket gør, at opdateringerne bliver mere valide og operationelle. Opdateringerne fortsætter løbende. Risiko for uvejr betyder, at beredskabet øges i forbindelse med varsel om orkan og kraftig nedbør. Der er i beredskabsplanen for kommunen beskrevet, at Park og Vej i tilfælde af varsling skal møde på Brandstationen med ekstra udstyr og mandskab. Beskrivelse af området Den operative del af brandvæsnets opgaver er udliciteret til Falck herunder brand, redning og miljøopgaver samt døgnvagtcentralopgaver. Falck løser også en del serviceopgaver herunder håndtering af bl.a. tyveri- og brandalarmer. De opgaver, der stadig løses kommunalt, er den kommunale indsatsledelse og myndighedsafdelingen med brandsyn og forebyggelse. Gentofte Brandstation er døgnbemandet med fuldtidsansatte brandmænd fra Falck. Dertil kommer 4 brandinspektører, der indgår i den kommunale indsatsleder døgnvagt. Brandvæsenet er delvist skattefinansieret og brugerbetalt. Brandvæsenet herunder også Falck varetager: << udrykninger til brand og miljøuheld << bådberedskab: udrykning til ulykker på søer, vandløb og Øresund << buskørsel << brandalarmer << tyverialarmer på kommunale institutioner << gennemførelse af lovpligtige brandsyn << overvågning af trygheds- og tekniske alarmer << hjælpemiddeldepot << graffitibekæmpelse

108 18 Mål og økonomi Gentofte-Plan 21 Responstider på brand skal være blandt landets hurtigste. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Sikre fortsat høj faglig og korrekt brandteknisk byggesagsbehandling samt foretage brandsyn. 2. Gennem målrettede kampagner forebygge brande og personskader 3. Responstider på brand, redning og miljø skal være blandt landets hurtigste De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt gældende for brandvæsenet. Økonomisk driftsramme Brand Hele 1. Regnskab 28 Budget 29 Budget 21 Budgetoverslag Udgifter Indtægter Netto Budgetgrundlag De budgetterede indtægter for 21 fremgår af nedenstående: Brand Indtægter 21 (i hele 1. kr.) Kr. i alt Myndighed- beredskab incl. alarmer Kørsel til genoptræning incl. Tranehaven Kørsel med hjælpemidler, nøglebokse mv I alt

109 Investeringsoversigten viser de anlægsprojekter, som Gentofte Kommune forventer at gennemføre i Investeringsoversigt Investeringsoversigten viser de anlægsprojekter, som Gentofte Kommune forventer at gennemføre i Efter oversigten er projekter med beløb i 21 kort beskrevet i Bemærkninger til investeringsoversigt. Investeringsoversigten viser for hvert udvalg syv kolonner, hvis indhold er kort forklaret her: Forbrug Kolonnen viser, hvor meget der er brugt til projektet i perioden Er kun vist for projekter og puljer som er enkeltstående og tidsafgrænsede, mens forbrug for projekter af gentagen/varig karakter ikke er medtaget. Korr. budget pr Kolonnen viser det korrigerede budget for 29 opgjort den 31. august 29. Dvs. det oprindelige budget for 29 tillagt overførte/genbevilliget beløb fra 28 og tillagt øvrige tillægsbevillinger givet for 29 frem til den 31. august. Forventet overført 31.8 til 21 Kolonnen viser skønnet over genbevillinger fra 29 til 21, som er forventet i budgetopfølgningen den De eksakte overførsler vil blive vurderet i forbindelse med genbevillingssagen for Budget 21 Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som er afsat til at gennemføre anlægsprojekterne i 21. Projekter markeret med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der er givet anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen. For øvrige projekter skal der inden projektet igangsættes søges en anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Kolonnen viser de rådighedsbeløb, som i budgetoverslagsårene er afsat til at gennemføre projekterne i

110 11 Investeringsoversigt Gentofte-Plan 21 Alle udvalg investeringsoversigt Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 1 kr Skattefinansieret område Teknisk udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Skoleudvalget Socialudvalget Økonomiudvalget udgifter Økonomiudvalget indtægter Skattefinansieret område i alt udgifter Skattefinansieret område i alt indtægter Skattefinansieret område i alt netto Takstfinansieret område Takstfinansieret område i alt Alle udvalg i alt udgifter Alle udvalg i alt indtægter Alle udvalg i alt netto

111 Gentofte-Plan 21 Investeringsoversigt 111 Teknisk udvalg investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Forsyning Renovering af varmeforsyningsnettet Forsyningsvirksomheder i alt Park og vej Parker og grønne områder Bellevue Strandpark Renovering af legepladser Cykelstier, nye Ændring af bump Trafik- og Miljøhandleplan Forbedret gademiljø ved Vangede Bygade Signalanlæg, amtsveje Vejbelysning, amtsveje Kabellægning og fortove Renovering af veje Veje, udrykningshold Cykelstier, renovering Bydelscentre, udrykningshold Fortove, renovering Pulje til større akutte reparationer af veje, fortove og cykelstier Bev Renovering af havne Kystsikring langs Øresund Renovering af bygværker Skattefinansieret område i alt Teknisk udvalg i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 29 inkl. overførte beløb fra 28 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

112 112 Investeringsoversigt Gentofte-Plan 21 Kultur- og fritidsudvalget investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Idræt og fritid årspuljen Bev Kildeskovshallen, generelt Idræts- og bevægelsespolitik Kunstgræsbane/ lysanlæg HIK Bev Gentofte Stadion Klubfaciliteter på Skovshoved Havn Tennisbaner klubhus Christiansholm Tennishal Skovshoved Klubrum m.v., Bev idrætsanlæg Kunstgræsbane ved GVI bane og jordarbejder 8. Kultur og bibliotek Gentoftegade bibliotek tilgængelighedsprojekt Indførelse af selvbetjeningsløsninger på bibliotekerne Indkøb af IT biblioteket Bev Øregård Museum, publikums- og udstillingsfaciliteter Kultur- og fritidsudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 29 inkl. overførte beløb fra 28 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med Bev. følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

113 Gentofte-Plan 21 Investeringsoversigt 113 Børne- og skoleudvalget investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Skole og fritid IT Folkeskolen Bev Lejrskoler Bev og feriekolonier Udearealer på skoler og GFO'er Lederudvikling og kommunikation på skolerne Max. klassekvotient Bev i børnehaveklasser på Administration af forældrebetalte madordninger Indkøb af IT til Bev skoleområdet kronerspulje Bev til vedligeholdelse Renovering af legepladser på skoler Kompetenceudviklingsprojekter, Bev Skoleområdet Kompetenceudviklingsplan Bev skole, GFO og Fritidscentre Rengøringsprojekt Bev på skolerne Indretningspulje GFO Bev Indretningspulje Bev fritidscentre Skoleudbygningsprojekt SKUB Tvistpulje SKUB forventede indtægter fra tvistpulje Fortsættes på næste side

114 114 Investeringsoversigt Gentofte-Plan 21 Børne- og skoleudvalget investeringsoversigt (fortsat) 1 kr. Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Dagtilbud til småbørn Fortsat renovering af legepladser på institutioner Vedligeholdelse af daginstitutioner Renovering af institutioners legepladser Køkkenjustering ved madordninger Effektivitet og kvalitet kronerspulje til vedligeholdelse Legepladspulje daginstitutioner Indretningspulje til daginstitutioner Bev Bev Bev Bev Bev Bev Bev Børne- og skoleudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 29 inkl. overførte beløb fra 28 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

115 Gentofte-Plan 21 Investeringsoversigt 115 Socialudvalget investeringsoversigt kr. Borgere med handicap Autistboliger Tuborgsvej Servicearealer ved autistboliger Tuborgsvej 9 Pleje og omsorg for ældre Nymosehave udbygning og modernisering af plejeboliger Etablering af servicearealer ved byggeri af 2 plejeboliger på Nymosehave Rygårdcentret byggeri af 45 plejeboliger efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer Etablering af servicearealer ved byggeri af 45 plejeboliger på Rygårdcentret Pulje til ved ombygning og nybyggeri at etablere nye plejeboliger efter lov om almene boliger Pulje til at etablere servicearealer i tilknytning til nye plejeboliger, der ved ombygning og nybyggeri etableres efter lov om almene boliger Biler til Gentofte hjemmepleje Pulje til etablering af fællesarealer Moderniseringsplan for plejeboliger Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Bev Fortættes på næste side

116 116 Investeringsoversigt Gentofte-Plan 21 Socialudvalget investeringsoversigt (fortsat) 1 kr. Forbrug Korr. budget pr Korr. budget pr Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Palliativ indsats Bev Aktiverende fysioterapi og træning Nødkaldsanlæg i plejeboliger Rekruttering og fastholdelse af hjemmehjælpere Vedligeholdelse af ældreinstitutioner Ekstraordinær vedligeholdelse Sansehaver i plejeboliger Bev Bev Bev Bev Socialudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 29 inkl. overførte beløb fra 28 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

117 Gentofte-Plan 21 Investeringsoversigt 117 Økonomiudvalget investeringsoversigt kr. Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Oprensning af olieforurening på Helleruplund Alle Køb og salg af ejendomme og grund Handicaptilgængelighedspulje Boliger til boligsociale formål Jægersborg Allé 17 (Ibstrupsgaard) genopretning Charlottenlundvej 8 A-B Bygningsfornyelse (ejersag) Charlottenlundvej 8 A-B Bygningsfornyelse (myndighedssag) Indfasningsstøtte, Bygningsfornyelse Bydelscentre, Aktivitetshus Forskønnelse af Bydelscentre Bev Bygningsopretning Energispareprojekt Pavillon ved Rådhuset Rådssalen AV-faciliteter 948 mv. og udvidelse Energimærkning Digital byggesagsarkiv IT-anskaffelser Byggestyring af anlægsprojekter Bev Fortsættes på næste side

118 118 Investeringsoversigt Gentofte-Plan 21 Økonomiudvalget investeringsoversigt (fortsat) 1 kr Centrale pulje til ekstra vedligeholdelse Forbrug Korr. budget pr Forventet overført 31.8 til Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 25-28¹ 29² Central vedligeholdelse Bev Digitale borgerservices/ Genvej Bev Børneintra/Etablering af IT-infrastruktur til daginstitutioner Kompetenceudvikling Bev af ledere Digital udvikling Bev Økonomiudvalget i alt udgifter Økonomiudvalget i alt indtægter Økonomiudvalget i alt ) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 29 inkl. overførte beløb fra 28 og øvrige tillægsbevillinger opgjort pr Projekter market med "Bev." følger reglerne om små anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter, hvor der gives anlægsbevilling til projektet ved budgetvedtagelsen.

119 I bemærkninger til investeringsoversigten er de enkelte projekter på oversigten beskrevet. Bemærkninger til investeringsoversigt Dette afsnit indeholder bemærkninger til de anlægsprojekter på investeringsoversigten, hvor der er afsat rådighedsbeløb i 21. For hvert anlæg er oplyst kontonummeret, der står med grå skrift. Teknisk udvalg FORSYNING Renovering af varmeforsyningsnettet ( ) Til renovering af varmeforsyningsnettet er der på investeringsoversigten afsat 4,2 mio. kr. i 21. I er der tillige afsat 4,2 mio. kr. pr år. PARK OG VEJ Parker og grønne områder ( ) Til parker og grønne områder er der i 21 afsat 2,7 mio. kr. til renovering af parker, stier og beplantning. I 211 udgør rådighedsbeløbet 1,9 mio. kr. og i perioden er der i hvert af årene afsat 2,7 mio. kr. Renovering af legepladser ( ) Der er i 21 samt overslagsårene afsat,7 mio. kr. årligt til renovering af legepladser. Cykelstier, nye ( ) Der er i hvert af årene afsat 5,6 mio. kr. til etablering af nye cykelstier i Gentofte Kommune. Trafik- og miljøhandleplan ( ) I 21 er der afsat et rådighedsbeløb på 6, mio. kr. til gennemførelse af handleplaner under den nye trafikpolitik. Fra er beløbet nedsat til 3,1 mio. kr. årligt.