INDLEDNING. Gentofte-Plan Gentofte-Planen samler kommunens budget, kvalitetskontrakt og kommuneplanlægning i et dokument

Transkript

1 INDLEDNING Gentofte-Plan 2010 Gentofte-Planen samler kommunens budget, kvalitetskontrakt og kommuneplanlægning i et dokument Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, og er en samling af Budget, Kvalitetskontrakt og Kommuneplanstrategi/Kommuneplan. Formålet med Gentofte-Plan er at angive retningen for kommunens samlede udvikling og at fastlægge de økonomiske rammer. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængende grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi der findes 15 målområder. Forsyning Park og vej Miljø Idræt og fritid Kultur og bibliotek Skole og fritid Dagtilbud for småbørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn Sociale institutioner for børn og unge Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Brand Det giver sammenhæng, helhed og synlighed af strategien for Kommunalbestyrelse, borgere og administration, når Kommunalbestyrelsens strategi og indsatser er tilgængelige ét sted. Derudover understøtter den fælles proces med Gentofte-Plan Kommunalbestyrelsens ønske om effektiv opgaveløsning i høj kvalitet, idet processen om Gentofte-Plan integrerer og samordner arbejdet med Budget, Kommuneplanstrategi/Kommuneplan og Kvalitetskontrakt i en enstrenget proces. Herved opnås synergi, effektivitet og kvalitet til glæde og gavn for borgere, brugere og samarbejdspartnere. Gentofte-Plan 2010 indeholder Kommunalbestyrelsens overordnede indsatser og prioriteringer. Indsatsområder kan gælde på tværs af hele organisationen eller være målrettet i forhold til et målområde. Gentofte-Plan vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen. Det sker i oktober måned.

2 INDLEDNING Lovkrav Gentofte-Plan 2010 lever op til de lovkrav, der er for henholdsvis budget og kommuneplanlægning. Ifølge Planloven skal Kommunalbestyrelsen i den første del af valgperioden udarbejde en strategi og pege på indsatsområder for kommunen. Hvert år skal Kommunalbestyrelsen også vedtage et budget, der prioriterer kommunens økonomi. Kommunen skal endvidere for hvert serviceområde opstille kvantificerbare mål for udviklingen af kvaliteten. Disse mål udgør kommunens kvalitetskontrakt. Lovkrav Om Kvalitetskontrakter Med loven om kvalitetskontrakter pålægges kommunalbestyrelsen at udarbejde en kvalitetskontrakt for udvikling af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse. I kvalitetskontrakten skal kommunalbestyrelsen opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i kommunen, og skal hvert år senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på de opstillede mål. Endvidere pålægger loven kommunalbestyrelserne og regionsrådene inden udgangen af funktionsperiodens første år at udarbejde en udbudsstrategi Kvalitetskontrakter skal offentliggøres første gang inden den 1. juli Kvalitetskontrakten vil derfor ikke fremgå eksplicit af Gentofte-Plan 2010, men vil fra 2011 og frem indgå som et fast element i den samlede Gentofte-Plan. Om kommuneplan Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af deres valgperiode offentliggøre en kommuneplanstrategi. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen i kommunen samt en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres. Dette er gjort i forbindelse med Gentofte-Plan Efter den offentlige høring kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et forslag til kommuneplan, som er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforholdene i kommunen. Forslaget til Kommuneplan 2009 indgik i Gentofte-Plan 2008 med høring i foråret Den endelige kommuneplan 2009 blev vedtaget sammen med Gentofte-Plan Om Budget Kommunalbestyrelsen skal hvert år senest 15. oktober vedtage en samlet prioritering af kommunens økonomi for det kommende år samt en økonomisk ramme for den efterfølgende tre-års-periode. Budgettet skal offentliggøres.

3 INDLEDNING Læsevejledning Gentofte-Plan 2010 består af to hæfter: hoveddokumentet Gentofte-Plan 2010 og Budget oversigter. Gentofte-Plan 2010 indeholder Kommunalbestyrelsens vision og tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. I afsnittet Tværgående politikker og strategier er der en kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens politikker og strategier på en række tværgående områder. Kommunalbestyrelsens mål for de forskellige målområder er beskrevet i afsnittene under Mål og økonomi. De indeholder visioner, mål og beskrivelse af service og aktiviteter for målområdet, sammen med den økonomiske ramme og budgetgrundlaget for det pågældende område. Formuleringen af fremadrettede strategier og mål tager udgangspunkt i et fælles grundlag om forudsætninger og rammer, som gælder for hele kommunen. Fælles forudsætninger og rammer er bl.a. befolkningsprognose, udvikling i priser, økonomiaftalen og andre overordnede økonomiske, styrings- og planlægningsmæssige forudsætninger. Afsnittet Generelle forudsætninger og rammer indeholder derfor et samlet overblik over kommunens økonomi og de overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte-Plan Endelig kan kommunens samlede investeringsprogram ses sidst i Gentofte-Plan I hæftet Budget oversigter er samlet en række økonomiske oversigter med specifikation af kommunens budget samt oversigter over takster. Kommuneplan 2009 gælder også i Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden ( ) tage stilling til om kommuneplanen skal fornys. Kommuneplan 2009 blev vedtaget med Gentofte-Plan 2009 og er optrykt i et særskilt hæfte. Her fremgår den vedtagne Kommuneplan 2009 med hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og redegørelse.

4 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Vision for Gentofte Kommune Gentofte et godt sted at bo, leve og arbejde. Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: o Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses. o At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser. o At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer. o At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service. o At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. Perspektiv og baggrund for Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Gentofte Kommune er en effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau. Gentofte Kommune lægger vægt på en professionel opgaveløsning og på at kunne tilbyde valgfrihed for den enkelte. Gentofte Kommune er en del af Hovedstadsområdet, og det har betydning for den kommunale opgaveløsning og for borgere og virksomheder i kommunen. Den regionale synsvinkel på opgaveløsningen er bydende nødvendig, og Gentofte Kommune samarbejder målrettet med de øvrige kommuner i regionen. For at udvikle den kommunale opgaveløsning samarbejder kommunen med eksterne parter såvel private som offentlige myndigheder. For borgere og virksomheder giver Gentofte Kommunes centrale beliggenhed mange muligheder, f.eks. infrastrukturmæssigt og kulturelt. Kommunens attraktion er nærheden til by, skov, strand og vand samt fritidsmulighederne, det rige kulturliv, de gode indkøbsstrøg og de sociale forhold. Det er en ramme, som Kommunalbestyrelsen fortsat vil sikre er til stede. Kommunens erhvervsstruktur er overordnet præget af mange mindre virksomheder og en række store arbejdspladser, og netop den centrale beliggenhed har stor betydning herfor særligt i det udbyggede Tuborgområde, hvor flere store virksomheder har opført deres domiciler. Gentofte Kommunalbestyrelse har fokus på, at der fortsat sker en effektivisering af den måde, hvorpå opgaverne løses i kommunen. Målet er at opnå den samme eller bedre service for færre penge. Det sker ved at ændre arbejdsgangenes organisering og ved at anvende ny teknologi til at understøtte omlægninger. Kommunalbestyrelsens tværgående indsatsområder Kommunalbestyrelsen har i Gentofte-Plan 2010 prioriteret 5 tværgående indsatsområder for Gentofte Kommune. - Service i udvikling - Borger- og brugerinddragelse - Indgangen til det offentlige - digitalisering af borgerbetjening - Klimaindsats - Attraktiv arbejdsplads

5 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Indsatsområderne er dels nye indsatsområder og dels en fortsættelse af eksisterende tiltag, som til sammen understøtter kommunens vision. Service i Udvikling Gentofte Kommune skal være en kommune med et højt serviceniveau, en lav skat og medarbejdere, der trives. Dette mål står uændret. Men vilkårene for at kunne opfylde målet ændres. Der ligger derfor en stor opgave for kommunalbestyrelsen og hele den kommunale organisation i at sikre, at kommunen under de ændrede vilkår fortsat kan yde og udvikle sin service. Udfordringen Vilkårene for at Gentofte Kommune kan udvikle og yde service på et højt niveau udfordres på tre fronter som skal adresseres sammen. For det første oplever kommunen et stigende økonomisk pres særligt på det specialiserede socialområde. Finanskrisen og dens afledte effekter i form af stigende udgifter til overførselsudgifter trækker i samme retning. I takt med at kommunens midler fra salget af NESA som planlagt udmøntedes frem mod 2013 står kommunen derfor over for en økonomisk udfordring. For det andet bliver det stadig sværere at rekruttere arbejdskraft særligt på kerneområderne. Selv om finanskrisen her giver et kort pusterum i form af et stigende antal ansøgninger til ledige stillinger, vil den demografiske udvikling igen udfordre kommunen inden for en kortere årrække. For det tredje udfordres kommunens muligheder for at fastholde et ønsket serviceniveau af national lovgivning om skattestop og begrænsninger på væksten i serviceudgifterne. Til sammen gør de tre udfordringer det vanskeligere at levere høj service på den samme måde som før. Dertil kommer, at borgerne vil forvente, at kommunen fortsat udvikler og forbedrer den leverede service. Samlet set betyder det, at færre medarbejdere skal levere mere for færre midler. Da Gentofte Kommune allerede i dag er karakteriseret ved høj effektivitet, er det ikke nok at forsøge at gøre det samme lidt bedre. Der skal tænkes helt nyt. Målet Kommunalbestyrelsen og hele den kommunale organisation skal derfor skabe nye måder at levere servicen på, der sikrer, at kommunen også i fremtiden kan udvikle og levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. Service i udvikling er navnet for arbejdet med at nå dette mål. Vejen Kommunalbestyrelsen skal sammen med organisationen i de kommende år skabe mange veje mod det fælles mål. Der tegner sig ikke én let løsning på kommunens udfordringer, men med mange koordinerede initiativer med et innovativt udgangspunkt kan målet realiseres. Det betyder at Service i udvikling trækker på mange af Kommunalbestyrelsens øvrige tværgående indsatsområder borger- og brugerinddragelse med fokus på brugerdreven innovation, øget digitalisering samt udnyttelse af potentialerne i strategien for den attraktive arbejdsplads. Eksternt samarbejde såvel med private innovationspartnere som andre offentlige organisationer kan også være dele af den samlede løsning.

6 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Borger- og brugerinddragelse Kommunalbestyrelsen og den kommunale organisation har gennem flere år arbejdet systematisk med borger- og brugerinddragelse. Disponeringen af NESA-midlerne og udbygningen af skolerne er tidlige eksempler på den borger- og brugerinddragelse som er blevet en fast del arbejdsformen i Gentofte Kommune. Borgere og brugere inddrages på mange måder. Én form for inddragelse er gennem faste fora som handicapråd og møder med kommunens grundejerforeninger. Her er skabt et forum for en fast løbende inddragelse. Planområdet er et andet eksempel, hvor borgermøder tidligt i planlægningen giver vigtige input til kommunens fysiske planlægning. En helt anden men lige så værdifuld form for inddragelse finder sted, hvor særligt unge i samarbejde med kommunen realiserer en god idé. Denne form for inddragelse er langt mere spontan og kræver frie rammer og fleksibilitet. Kommunalbestyrelsen vil søge og afprøve nye former for borger- og brugerinddragelse for fortsat at kunne levere og udvikle service på et højt niveau. Et oplagt fokusområde er i denne forbindelse brugerdreven innovation. Indgangen til det offentlige digitalisering af borgerbetjeningen Gentofte Kommune har en central rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Den politiske og administrative organisering og styring af borgerbetjeningen i kommunerne er derfor en central opgave. Gentofte Kommune skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, og det skal bl.a. foregå ved fortsat fokus på digitalisering af borgerbetjeningen. Digitalt understøttet borgerservice I det kommende år er der i sær 3 indsatsområder indenfor den del af den digitale strategi , som omhandler den digitalt understøttede borgerservice: 1. Offensiv prioritering og udvikling af digitale kanaler og løsninger, der sikrer borgerne reel nytteværdi Borgernes berettigede forventninger til selvbetjeningsløsninger er at kunne blive serviceret digitalt fra start til slut af en given proces. Gentofte Kommune vil give borgerne reelle selvbetjenings- og sagsbehandlingsløsninger, som skaber nytteværdi for borgerne i mødet med Gentofte Kommune. 2. Udbygning og videreudvikling af Genvej ( Borgernes digitale rum ) I 2007 lancerede kommunen Genvej, som er et personaliseret digital rum, som alle borgere i Gentofte Kommune kan benytte sig af. Muligheden for at personalisere det digitale rum betyder, at borgeren selv afgør, hvad og hvilke services der skal ses. Henover et livsforløb henter man de it-services ind i sit rum, som man bruger mest. Ideen med det digitale rum er, at borgerne på en sikker måde kan samle alle sine mellemværende med kommunen og den øvrige offentlige sektor ét sted på Genvej. Ved hjælp af digitale services, og der hvor det er muligt, skal borgerne kunne betjene og sagsbehandle sig selv i en og samme service. Der arbejdes med en række tiltag: - Børnegenvej: Et digitalt rum, hvor forældre og pædagoer kan kommunikere omkring børnenes dagligdag i institutioen. - Digital pladsanvisning: Er klar i 2010 og giver forældrene mulighed for at booke og få tildelt en institutionsplads i en og samme digitale sagsgang.

7 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER - Digital byggesagsbehandling: Som giver borgerne mulighed for at finde dokumenter om deres ejendom og sagsbehandle ukomplicerede byggesager. Første fase forventes klar i Ny hjemmeside, hvor borgerne kan finde informationer om kommunen og komme i kontakt med relevante nøglemedarbejdere. 3. Inddragelse af borgere, brugere og samarbejdsparter både som individer og som netværk understøttet af digitale værktøjer Bedre borgerservice forudsætter, at kommunen inddrager borgere, brugere og samarbejdsparter i designet og løsningen af opgavevaretagelsen, jf. Kommunalbestyrelsens indsatsområde om borger og brugerinddragelse. Digital understøttelse af brugerinddragelse udvider, forenkler og forbedrer kommunens kommunikationskanaler, og den digitale understøttelse kan være både elektronisk dialog med den enkelte borger, oprettelse af fælles elektroniske arbejdsrum og andre nye elektroniske kommunikationsformer. Klimaindsats Internationale klimarapporter viser med stadig større sikkerhed, at menneskeskabte klimaforandringer er en af de største udfordringer menneskeheden står over for. I december 2009 afholdes FNs internationale klimatopmøde COP15 i København, hvor målet er at nå frem til en aftale, hvor parterne forpligter hinanden til at reducere udledningen af CO2 på verdensplan samt sætte mål for en stigende anvendelse af vedvarende energiformer. Gentofte Kommune vil tage sin del af ansvaret for, at Danmark overholder gældende og fremtidige internationale klimaaftaler. Kommunen indgik i 2008 en såkaldt kurveknækker aftale med Elsparefonden, som forpligter kommunen til at reducere sit elforbrug med 2 % om året, og i 2009 indgik kommunen en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligter kommunen til at reducere udledningen af CO2 fra kommunens egen drift med 2 % om året frem til I 2009 gennemførte kommunen en kortlægning af udledningen af CO2 fra kommunens egen drift, og med udgangspunkt heri blev det besluttet at iværksætte udarbejdelse af en egentlig klimaplan, som skal sikre en målrettet og effektiv klimaindsats, der kan føre til overholdelse af de indgåede aftaler. Klimaplanen, som skal ligge klar til politisk behandling ved årsskiftet 2009/2010, bliver udarbejdet med udgangspunkt i en 3-strenget strategi: Indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser fra kommunens egne aktiviteter Indsats for at påvirke borgere, virksomheder og andre interessenter til at tage et større ansvar Tilpasning til de klimaændringer der vil komme Klimaplanen vil udgøre grundlaget for den målrettede fremadrettede indsats, som vil kunne omfatte initiativer indenfor følgende områder. Bygninger Ved gennemførelsen af energiplan har kommunen opnået energibesparelser på 9 mio. kr. om året, men energiforbruget i kommunens bygninger står fortsat for 71 % af kommunens samlede udledning af CO2. Der er derfor fortsat et stort potentiale for at reducere udledningen af CO2 fra bygningsmassen, f.eks. gennem energimærkningsordningen, udskiftning af tekniske installationer, positivliste for belysning samt øget anvendelse af vedvarende energikilder.

8 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER Vejbelysning Mulighederne for en mere energieffektiv vejbelysning skal undersøges nærmere. Transport Udledningen fra CO 2 fra transport vil kunne reduceres ved øget anvendelse af cykel til korte ture, anvendelse af el-biler, som der er igangsat en forsøgsordning med, bedre ruteplanlægning f.eks. via GPS, bedre kørselsordninger og offentlig transport. Adfærdsregulering internt i kommunen Vores daglige adfærd har stor betydning for vores udledning af CO2, der ligger et stort reduktionspotentiale i ændret adfærd. Kommunen vil derfor gennemføre oplysnings- og adfærdskampagner over for skoler, institutioner mv. Også vores indkøbsvaner har en væsentlig betydning, så der skal øget fokus på energirigtige/grønne indkøb. Borgerrettet indsats Tekniske løsninger gør det ikke alene, og mange borgere vil faktisk gerne gøre en indsats i dagligdagen for at reducere klimabelastningen, men mangler viden om, hvad de kan/skal gøre. Der er faktisk rigtigt mange små ting i hverdagen, som den enkelte kan gøre, og som samlet set har en stor betydning. Kommunen har god erfaring med borgerrettede kampagner, og indsatsen for at hjælpe borgerne på vej vil blive øget gennem f.eks. afholdelse af klimafestival, energidage, termografering af kommunen, grønne netværk for virksomheder mv. Klimatilpasning Forebyggelse gør det ikke alene for klimaforandringerne er allerede i gang og forventes at accelerere de kommende mange år. Gentofte må derfor tilpasse sig til de lokale forandringer, der vil ske. Håndtering af regnvand, spildvandssystemer, kystbeskyttelsesanlæg mv. må gennemgås nøje, så de nødvendige udbygninger kan gennemføres i tide. HR- Strategi - Attraktiv arbejdsplads Gentofte Kommune skal både nu og i fremtiden kunne fastholde, udvikle og rekruttere de rette medarbejdere og skal derfor både ind ad til og ud ad til være kendt for at være en attraktiv arbejdsplads. Gentofte Kommunes strategi for udviklingen af arbejdspladsen (HR-strategien) angiver mål og aktiviteter, der skal sikre, at dette fortsat er muligt. HR-strategien rummer de aktiviteter, der er fælles for hele kommunen. De fælles aktiviteter suppleres på de enkelte arbejdspladser af mange lokale initiativer, der er tilpasset forholdene på stedet. Kommunens nuværende HR-strategi rækker frem til udgangen af 2010 og har som helt overordnet mål, at Gentofte Kommune ønsker at være den mest attraktive kommunale arbejdsplads. Grundtanken i HR-strategien er baseret på, at der er en tæt sammenhæng mellem tilfredse borgere på den ene side og på den anden side medarbejdere, der trives på deres arbejdsplads og med deres opgaver og som understøttes af god ledelse, udøvet af kompetente ledere. HR-strategien omfatter en række delmål med tilhørende indsatser herunder bl.a.: - Gentofte Kommune har udviklet en ny personalepolitik Politikken for den attraktive arbejdsplads, der sammen med en række delpolitikker beskriver, hvordan arbejdspladsen Gentofte Kommune ønsker at fremstå. - Der arbejdes på at videreudvikle rekrutteringsindsatsen.

9 VISION OG TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER - Der er gennemført dialoger på alle arbejdspladser med fokus på, hvad der skaber trivsel og arbejdsglæde og med handlingsplaner for, hvordan trivsel og arbejdsglæde i endnu højere grad kan præge arbejdet og dermed opgaveløsningen. - Der arbejdes med spydspidsprojekter, hvor en række arbejdspladser i særlig grad arbejder med at undersøge, hvad der skaber arbejdsglæde og hvordan den kan udvikles. - Der etableres 3. generation af intern lederuddannelse (Ledelse i Udvikling) for alle ledere i kommunen.

10 GENTOFTE-PLAN 2010 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Tværgående politikker og strategier Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af tværgående politikker og strategier, som tidligere er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Afsnittet skal give overblik gennem et kort resume af politikkerne. De tværgående politikker og strategier er rammesættende for målformuleringen i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er ikke medtaget. Idræts og Bevægelsespolitik Overordnet vision Visionen beskriver vores fremtidsplaner, hvor vi gerne vil hen og i hvilken retning vi arbejder. Visionen følger kommuneplanens 12 årlige rytme og løber derfor indtil år 2016, hvor den vil blive taget op til revision. Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. Idræts- og Bevægelsespolitikken blev vedtaget i 2005, samtidig blev der vedtaget mål og indsatsområder for perioden I 2009 udarbejdes nye mål og indsatsområder for perioden Disse skal politisk behandles i september Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikkekommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 15 foreninger og anslået 300 aktive, hvor ca. 100 er under 18 år. Idræts- og bevægelsespolitikken indgår også i Gentofte-Plan Fokus er blandt andet på at give borgerne, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse.

11 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2010 Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 70 foreninger og aktive, heraf ca under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idræts- og motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration.

12 GENTOFTE-PLAN 2010 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken skal: skabe en vedvarende dialog om værdier og idéer til det gode børne- og ungeliv i Gentofte Kommune medvirke til at sikre og højne kvaliteten i børn og unges dagligdag være en fælles indsats hvor alle involverede får mulighed for at bidrage med idéer, værdier og holdninger Børne- og Ungepolitikken blev, efter en proces med bl.a. dialog og høringsfase, vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. juni Børne- og Ungepolitikkens fundament består af 5 værdier, som er fælles pejlemærker for arbejdet med børn og unge i Gentofte Kommune. Politikken er evalueret i 2006, og med udgangspunkt i evalueringen igangsættes der under de enkelte værdier forskellige aktiviteter og projekter. MIT ANSVAR Børn og unge er hovedpersoner i deres egen dagligdag. Børn og unge skal inddrages, og de har ret til medindflydelse og medansvar. De unge deltager som redaktion og skribenter i arbejdet med GUNG det elektroniske magasin for unge og i Kulturcaféen på Ungdomsskolen. Der er desuden oprettet en Ungepulje, hvor unge kan søge om støtte til at lave arrangementer til glæde for andre unge. MIN UDVIKLING Børn og unge skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig såvel intellektuelt, kulturelt som kropsligt. De mangeartede tilbud støtter børns møde med kunst og kultur og skal medvirke til at stimulere og udvikle børn og unges mange intelligenser og potentialer. Det sker ved, at Kulturskolerne tilbyder kulturpakker til daginstitutioner og skoler, hvor de forskellige kunstneriske udtryksformer og lokalhistorien gøres levende og vedkommende i børnenes dagligdag. MINE VOKSNE Børns og unges opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. Tydelige voksne betyder en anerkendelse af, at også konflikter og modsætninger giver udvikling. Der udarbejdes materiale til forældre vedr. sprogstimulering af de 1-3 årige børn. Der er udarbejdet en inspirationsmappe til ansatte og bestyrelser i dagsinstitutioner og skoler. Mappen skal gøre politikkens værdier mere håndgribelige i det daglige arbejde med børn og unge. Mappens indhold opdateres løbende. Børne- og Ungepolitik afholder en årlig konference målrettet ansatte og bestyrelser. MINE MULIGHEDER Børn og unge udfordres i deres dagligdag, både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke. Børn og unge skal opnå forståelse for menneskers forskellige levevilkår, både herhjemme og i andre dele af verden. Mangfoldigheden kommer til udtryk i de mange aktiviteter der igangsættes gennem Børnekulturpuljen, der gør det muligt både at gennemføre lokale projekter og den årlige børnekulturuge, hvor alle børn involveres. MIN SUNDHED Børn og unge skal tilbydes sund daglig kost, mulighed for fysisk udfoldelse samt inspirerende og udfordrende fysiske rammer. For at gøre den fysiske udfoldelse for børn og unge lettere tilgængelig, opstilles forskellige mobile legeredskaber rundt omkring i kommunen. Med projekt Legebanden sætter større børn sætter mindre børn i gang med leg og bevægelse f.eks. i skolernes frikvarter. 2 skoler gennemfører projektet i 2009, og målet er, at alle skoler i løbet af de kommende år har deltaget i projektet med Legebanden. Overalt i kommunen kan børn, unge, institutioner, skoler og foreninger fortsat benytte sig af muligheden for at komme med idéer og forslag og dermed være med til at forme Børne- og Ungepolitikken. Børne- og Ungepolitikken udmøntes på skoler, i institutioner og i foreninger, hvilket bl.a. sker ved indarbejdelse af de 5 værdier i institutionernes virksomhedsplaner. Yderligere oplysninger Kulturfaglig Leder Stine Wilms Høyer swi@gentofte.dk /

13 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2010 Arkitekturpolitik Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. Kommunen som planmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommuneog lokalplanlægning. Kommunen som bygningsmyndighed Det er et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Kommunen som forvalter Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Kommunen som støttegiver I forbindelse med bl.a. byfornyelse er det et mål at vurdere bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside Atlas over bygninger og bymiljøer med en oversigt over bevaringsværdierne i kommunen kan læses på kommunens hjemmeside Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Søgårdsskolen, formgivning: Cebra arkitekter og Gentofte Ejendomme arkitekturrådgivning Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal udvikles som en smuk kommune til glæde for borgernes livskvalitet her og nu og til glæde for de kommende generationer. Dette sker både gennem bevaring af kulturarv og ved at fremme visionær og moderne arkitektur.

14 GENTOFTE-PLAN 2010 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Strategi for lokal agenda 21 Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen i første halvdel af hver valgperiode offentliggøre sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Gentofte Kommunes seneste Agenda 21 strategi er fra den 17. december Målet med strategien er at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, dvs. en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Strategien følges op af årlige politisk vedtagne handleplaner. Agenda21 strategien er tæt forbundet med kommunens klimaindsats. Den borgerrettede klimaindsats udføres naturligt i regi af Agenda 21, og Agenda 21 indsatsen i forhold til miljøbelastning og ressourceforbrug lapper ligeledes over i forhold til klimaindsatsen. Strategien sætter fokus på fire indsatsområder, hvis mål skal udmøntes i de konkrete handlinger. De fire indsatsområder er: Miljøbelastning og ressourceforbrug Gennem en mindsket miljøbelastning og en begrænsning af ressourceforbruget skal vi skabe en bedre miljøtilstand for os selv og for fremtiden. En mindskelse af ressourceforbruget vil medføre en nedbringelse af forureningen. Udfordringen i fremtiden er fortsat, hvordan kommune og borgere i praksis kan mindske ressourceforbruget. Kvalitet i miljøtilsynsarbejdet skal fortsat højnes, og miljøbevidstheden blandt børn og unge skal øges. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse har betydning for nærmiljøet og har positiv indflydelse på hverdagen. Dette kan ske ved at mindske de ulemper, der er forbundet med at bo i en by, som f.eks. forurening fra trafik. Gentofte Kommune vil fortsat arbejde for en bæredygtig byudvikling, og herunder tænke bæredygtighed ind i byplanlægningen. Helhedsorienteret byplanlægning skal fremmes og opmærksomheden på tilgængeligheden for alle typer trafikanter skal øges. Energiog ressourcebesparende tiltag vil blive indpasset i byfornyelsesprojekter. Grønne områder og rekreative værdier Varierede grønne områder i form af parker, skove, søer og havet, bidrager til en attraktiv kommune. Ved at beskytte de grønne områder bevares også dyrenes levesteder. Den biologiske mangfoldighed forøges ved at skabe og bevare miljøer, hvor et rigt og varieret dyre og planteliv kan trives. Driften af de grønne anlæg skal derfor ske med størst mulig hensyntagen til naturen, og jord og grundvand skal beskyttes mod forurening. Inddragelse af borgere og erhvervsliv En bæredygtig udvikling fordrer, at både kommune og borgere tænker miljøet ind i dagligdagen og arbejder hen mod et bæredygtigt samfund. Agenda 21 arbejdet skal udvikles sammen med borger, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats for at forbedre det lokale miljø. Agenda 21 strategi og den seneste handleplan kan findes på kommunens hjemmeside ( hvor der også findes information om konkrete Agenda 21-projekter. Yderligere oplysninger Strategi for lokal Agenda 21 kan læses på kommunens hjemmeside Strategien og handleplanen kan desuden fås i Kommuneservice på Rådhuset.

15 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2010 Digital strategi Det digitale samfund Digital Strategi angiver udviklingsretning, rammer og principper for digitalt understøttede indsatsområder i Gentofte Kommune i årene og sætter rammerne for: organisationens og de politiske beslutningstageres anvendelse og udvikling af digitale værktøjer i opgaveløsningen, og kommunens digitale samspil med kommunens borgere og samarbejdsparter. Gentofte Kommune vil med sin digitale strategi udnytte de digitale muligheder til at sikre en optimal og effektiv service og en aktiv inddragelse af borgere og brugere. Gentofte Kommunes digitale strategi har derfor følgende mål: 1. at bruge IT til at skabe integrerede og effektive ydelser og processer med udgangspunkt i borgernes og brugernes behov. 2. at bruge de digitale muligheder til at gøre kommunen til borgerens foretrukne indgang til den offentlige service. 3. at anvende de digitale interaktive muligheder til at styrke samarbejdet og dialogen med borgere, brugere og samarbejdspartnere. 4. at anvende IT til at udvikle, effektivisere og smidiggøre vores opgaveløsning og beslutningsprocesser. 5. at anvende IT til videndeling, kvalitetssikring og Best Practice. For at opfylde disse mål vil forvaltningen: a. Fokusere på systematisk og løbende at nyttiggøre og forbedre de digitale muligheder. b. Arbejde systematisk med at smidiggøre IT- og informationsarkitektur med fokus på integration og genanvendelse af data. c. Indgå i og påvirke fællesoffentlige digitale samarbejder. d. Anvende digitale dialog- og evalueringsprocesser. e. Fokusere på bred forankring og ejerskab til de digitale initiativer i kommunen. Gentofte Kommunes digitale indsatsområder skifter over tid i takt med politiske udviklingsønsker og udviklingstendenser i samfundet generelt. Derfor er det nødvendigt på én gang at have et langsigtet fokus, som vision, mål og midler angiver, og samtidig kunne være fleksibel i forhold til de konkrete initiativer, der igangsættes. Den digitale strategi konkretiseres derfor af en række projekter, der iværksættes inden for de kommende år med udgangspunkt i ovenstående rammer. Administrationen udarbejder konkrete projektbeskrivelser for alle projekter, der igangsættes under den digitale strategi. I løbet at 2010 bliver der lavet en ny digital strategi. I perioden frem til da, sættes der primært fokus på følgende grupper af projekter: IT-infrastrukturprojekter Borgerrettede projekter Projekter forbundet med ledelsesinformation Nyttiggørelsesprojekter Grupperne imellem er prioriteret således, at udefrakommende forhold, som kommunen skal understøtte digitalt, prioriteres først. Til denne kategori hører nogle af de borgerrettede projekter og nogle af IT-infrastrukturprojekter. Herefter prioriteres borgerrettede projekter og endeligt prioriteres de mere indadrettede projekter, nemlig projekter forbundet med ledelsesinformation og nyttiggørelsesprojekter.

16 GENTOFTE-PLAN 2010 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Udbudspolitik Hensigten med Gentofte Kommunes udbudspolitik er at give borgere, potentielle leverandører og medarbejdere et overblik over Kommunalbestyrelsens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud gribes an i kommunen. Udbudspolitikken er en generelt gældende politik, der ikke kun knytter sig til kravet i lov om servicestrategi og udfordringsret. Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen mhb. på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven eller at den fortsat løses bedst internt. Kriterier for udbud Politikken indebærer, at der gennemføres udbud, når: En opgave vil kunne udføres af eksterne leverandører, og der er et marked som sikrer reel konkurrence om kontrakten. Der skal findes egnede leverandører til opgaver, kommunen ikke selv kan udføre eller ikke længere ønsker at udføre selv. Opgaven allerede udføres af eksterne leverandører, men at opgaven atter ønskes konkurrenceudsat. Kommunen udfordres af en privat leverandør med en saglig påstand om, at leverandøren kan udføre opgaven bedre og billigere end kommunen kan. Opgaven efter sin natur er udbudsegnet lige som nogle opgaver ikke er det, f.eks. myndighedsudøvelse. Tilrettelæggelse af kommunens udbudsforretninger Med henblik på at tilsikre kvaliteten i kommunens udbudsforretninger og aftaleportefølje vedtager udbudspolitikken desuden procedurer for gennemførelsen af udbuddets forskellige faser - lige fra afdækning af behovet på et konkret område til løbende kontraktopfølgning. Personalets inddragelse Udbudspolitikken fastslår desuden, at det forud for enhver udlicitering skal afklares, hvilken betydning udliciteringen får for de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver udliciteres. I disse situationer skal Kommunen i samarbejde med de berørte medarbejdere vurdere, hvorvidt der er grundlag for en overdragelse af medarbejderne til den private leverandør, eller om de i givet fald skal omplaceres i kommunen. Yderligere oplysninger Udbudspolitikken kan læses på kommunens hjemmeside

17 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2010 Integrationspolitik Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Integrationen skal tilrettelægges, så nye flygtninge/indvandrere kan føle sig velkomne i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages, således at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal bo i passende boliger fordelt over hele kommunen. Lovgivning: Nyankomne flygtninge kan midlertidigt boligplaceres, men skal have tilbudt en permanent bolig snarest muligt efter ankomsten til kommunen. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6 årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer hertil, skal have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Yderligere oplysninger Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside ed/integration/integrationspolitik

18 GENTOFTE-PLAN 2010 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Grøn Strukturplan Kommuneplan 2009 I forslag til kommuneplan 2009 indgår den grønne struktur som et væsentligt element i kommunens overordnede planstrategi fordi adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur, som den betragtes i kommuneplan 2009, består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Kommunens grønne struktur skal forstås bredt, som alt det vi kan benytte eller opleve rekreativt. Lokaliteter hvor vi kan opholde os, gå, løbe eller cykle, men også det lange vue ud over Sundet, det grønne vejbillede eller et enkelt markant træ har værdi. I kommuneplanen indgår de store træk som, udpegning af kulturmiljøer, særligt værdifulde landskaber som søer, moser og skove, der kan fredes eller sikres som friarealer, og der fastlægges normer for udlæg af bydelsparker og lokalparker, når der planlægges byfornyelse og bygges nye boliger. Når der udarbejdes lokalplaner, kan der stilles krav om etablering af parker eller om etablering af beplantning et bestemt sted i området. Lokalplanen kan også indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende værdifuld beplantning. Derudover kan kommunen udarbejde projekter til genopretning og pleje af bynære naturområder eller offentlige byrum, plante træer langs veje eller etablere legepladser. Det er ikke alt, der kan planlægges. Private haver, træer på en privat grund eller en smuk forhave bidrager i den brede opfattelse også til det samlede billede af den grønne struktur i kommunen - også uden at være planlagt i et større perspektiv. Den grønne strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. Den grønne strukturplan for Gentofte behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Den grønne strukturplan er kommunens fælles ramme for planlægning, udvikling og overordnet styring af den grønne ressource. Strukturplanen angiver retning, herunder målretter drift og plejeindsats af de grønne områder i forbindelse med konkrete tiltag i byens topografi. Sikring og udvikling af den samlede grønne struktur kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Den grønne strukturplan er tænkt som værktøj og platform i forhold til den udfordring at arbejde på tværs af kommune og administrative grænser for fortsat at kunne udvikle og tilbyde gentoftes borgere varierede rekreative områder af høj kvalitet og tilgængelighed. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: - En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. - Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. - En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandøb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Det er ikke fastlagt, hvornår hvilke planer vil blive udarbejdet og udført. Den grønne strukturplan skal i offentlig høring og forventes endeligt politisk behandlet ultimo 2009.

19 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2010 Sundhedspolitik Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune. Sundhedspolitikken, der gælder for , er blevet til gennem en spændende dialogproces, hvor medarbejdere, brugere, borgere, fagfolk og politikere har medvirket med forslag til, hvordan vi fremover kan sætte endnu mere fokus på sundheden i kommunen. Derudover har sundhedsprofilen for Gentofte Kommune skabt overblik over, hvilke områder der kræver særligt fokus i kommunens sundhedspolitik. Værdierne bag politikken En række værdier har udgjort det holdningsmæssige fundament for arbejdet med sundhedspolitikken og vil også være styrende for den fremtidige sundhedsindsats i kommunen. Værdierne forventes at være gældende i en længere årrække, men kan naturligvis justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet. De fem værdier er: Opmærksomhed på det hele menneske En bred og helhedsorienteret forståelse af sundhed og sygdom er en forudsætning for god kvalitet, og dette inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Denne helhedsorienterede forståelse er afgørende for, at sundhedspolitikken bliver effektiv. Fokus på tidlig indsats Der er både menneskelige og samfundsøkonomiske grunde til at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme. Det vil bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår, eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. Særlig forpligtelse for udsatte og kritisk syge borgere Gentofte Kommunes sundhedsprofil viser, at socialt udsatte grupper har hyppigere forekomst af sygdom og hyppigere kontakt med praktiserende læge og sygehus. Her er en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, som medfører tab af livskvalitet og leveår. Kritisk syge mennesker og deres pårørende har brug for særlig rehabiliterende indsats, såvel under som efter sygdomsbehandlingen. Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. Den faglige indsats er kompetent og innovativ Der er brug for helt nye måder at tænke og handle på, når sundhedsopgaven skal løses i en stadig mere kompleks og sammensat verden. Deltagelse i regionale og nationale projekter skal være med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. Overordnede sundhedstemaer Sundhedspolitikkens fem overordnede temaer udgør den faglige ramme for sundhedsarbejdet. Temaerne er valgt på baggrund af såvel faglige anbefalinger som dialog med borgere og brugere. Temaerne vil være styrende for sundhedsindsatsen frem til De fem temaer er: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) er alle vigtige temaer som grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse. Der er allerede iværksat en lang række aktiviteter nationalt, regionalt og i Gentofte Kommune. Kronisk og kritisk syge borgere er også blevet en vigtig målgruppe for kommunes indsats med sundhedsfremme og forebyggelse. Opgaverne i forhold til målgruppen skal løses i samarbejde med Region Hovedstaden. Familieliv og livsfaser er et tema som sammenfatter alle de indsatsområder, som har relation til samfundslivet og til samarbejdet mellem institutioner og borgere. Den sunde arbejdsplads er et vigtigt tema for til stadighed at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere, og for at være en troværdig aktør i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Sammenhæng for borgeren er et afgørende tema i komplicerede og specialiserede behandlingsforløb. Dette forudsætter at kommune, region og praktiserende læge spiller sammen.

20 GENTOFTE-PLAN 2010 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Fra politik til handling Under hvert tema er der fastlagt en række indsatsområder, som i perioden udmøntes i konkrete 1-årige handleplaner og implementeres i og på tværs af de enkelte opgaveområder i kommunen. Handleplanerne evalueres én gang om året samtidig med, at kommunen udarbejder en ny plan for det kommende år. Således omsættes de vedtagne temaer og indsatsområder til konkrete handlinger til gavn for borgerne. Yderligere oplysninger Sundhedspolitikken kan læses på Derudover er der lavet en folder med politikken, som du bl.a. kan finde på kommunens biblioteker og apoteker. Sundhedspolitikken skal bidrage til at borgere i Gentofte Kommune sikres gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil.

21 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2010 Handicappolitik Handicappolitikken i Gentofte Kommune er blevet til gennem en inspirerende og udbytterig dialogproces blandt brugere, pårørende, borgere, fagfolk og politikere. Vision Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap. FN konvention og nationale mål Handicappolitikken hviler på FN s konvention om rettigheder for handicappede. Konventionen slår fast, at alle mennesker, uanset handicap, har lige rettigheder på alle områder, og at ingen kan diskrimineres eller udelukkes på grund af et handicap, hverken fra skole, uddannelse, arbejdsmarked eller andre af samfundets institutioner. Fundamentet for kommunens handicappolitik er FN s rettighedserklæring og principperne i den danske regerings handicappolitik, hvor især tre målsætninger er centrale: Ligebehandling - alle uanset handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet. Kompensation - der skal være ydelser og hjælpeforanstaltninger til at minimere konsekvenserne af en funktionsnedsættelse. Sektoransvar - hver enkelt sektor eller ministerium har selv ansvaret for, at der tages hensyn til handicappede på deres område. Handleplaner Den konkrete udmøntning af handicappolitikken sker gennem årlige handleplaner, som understøtter de bærende værdier og overordnede mål, der er formuleret i handicappolitikken. Handleplanerne er en beskrivelse af de forskellige aktiviteter og tiltag, som sættes i værk, og de bygger på 7 tværgående mål- og indsatsområder. Mål- og indsatsområder Inkluderende daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser: Gentofte Kommune ønsker, at børn og unge med handicap så vidt muligt inkluderes i daginstitutioner, skoler og andre uddannelsessteder sammen med deres kammerater. Et rummeligt arbejdsmarked: Der er brug for alle på arbejdsmarkedet, herunder unge og voksne med handicap, der ønsker fast beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Gentofte Kommune ønsker, at alle får mulighed for at udnytte deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Gode boliger og botilbud: Borgere med handicap skal sikres gode boforhold. Der er brug for en bred vifte af forskellige boligformer til borgere med handicap. Det kan være botilbud og bofællesskaber med forskellig grad af støtte som almindelige boliger, der er indrettet handicapvenligt. Kultur- og fritidstilbud til alle Gentofte kommune ønsker at skabe rammer og muligheder for, at borgere med et handicap i højere grad deltager i foreningslivet og i kultur- og fritidslivet og ikke føler, at de er begrænset i at deltage på grund af deres handicap. Bedre tilgængelighed: Der er mange barrierer i det offentlige rum, der kan hindre borgere med handicap i at færdes og deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Det kan bl.a. være i trafikken, i bygninger, parker og veje. Og det kan være i adgangen til information og kommunikationsmuligheder. Gentofte Kommune ønsker at sætte fokus på kommunens tilgængelighed i alle kommunens opgaveområder for at forbedre forholdene for borgere med handicap. Aktiv samfundsdeltagelse: Det er vigtigt, at borgere i Gentofte Kommune har mulighed for at deltage i og påvirke det lokalsamfund, de er en del af. Derfor ønsker Gentofte Kommune at understøtte og udvikle mulighederne for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet og aktivt bidrage til udviklingen i kommunen. Kvalitet i indsatsen for borgere med handicap: Gentofte Kommune ønsker den bedste kvalitet for brugere af alle kommunale tilbud. Arbejdet skal på alle områder kendetegnes ved en tidlig indsats, kompetente medarbejdere og et godt samarbejde mellem brugere, pårørende og medarbejdere samt ved dialog med relevante interesseorganisationer i opgaveløsningen. Yderligere oplysninger Handicappolitikken har en hjemmeside, der opdateres med de sidste nye tiltag. Se mere på: Handicappolitikken bygger på følgende værdier: Mennesket før handicappet Mangfoldighed og gensidig respekt Helhed og tidlig indsats Samarbejde og deltagelse Selvbestemmelse og medansvar

22 GENTOFTE-PLAN 2010 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER Trafikpolitik Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Dette indebærer, at det også skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed. For at nå dette mål har Kommunalbestyrelsen vedtaget Gentofte Kommunens Trafikpolitik. Udarbejdelsen af Trafikpolitikken er sket i dialog med kommunens borgere og øvrige interessenter. Et debatoplæg vedrørende forslag til Gentofte Kommunes nye trafikpolitik blev i 2007 sendt i høring. Kommunalbestyrelsen drøftede efterfølgende de indkomne idéer og forslag og vedtog på baggrund heraf Forslag til Trafikpolitik. Forslaget blev i midten af 2008 sendt i høring. I høringsperioden modtog kommunen 161 bemærkninger, som alle sidenhen blev forelagt og drøftet i Kommunalbestyrelsen. Trafikpolitikken blev herefter enstemmigt vedtaget den 30. marts 2009 idet 7 (A+F+B+T) dog stemte imod pkt. 1.3., og idet 2 (F+T) stemte imod pkt Trafikpolitikken er vedtaget som en overordnet politik, mens de konkrete tiltag beskrives i Trafikhandleplan Der vil hvert år blive udarbejdet en ny handleplan. Trafikpolitikken skal både ses i sammenhæng med den planlægning, der foregår i andre myndigheders regi, ikke mindst inden for det regionale trafiksamarbejde, og i forhold til den øvrige kommunale planlægning. De vigtigste planer på området er den statslige og regionale vej- og trafikplanlægning, Trafikaftale 2003, Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, Busplan , Gentofte Kommunes Agenda 21- strategi og Gentofte Kommunes Miljøplan. Trafikpolitikken afsætter de rammer, som der i fremtiden skal arbejdes indenfor. Det er hensigten, at trafikpolitikken skal følges op af årlige planer og prioriteringer af konkrete projekter, der sikrer en øget trafiksikkerhed og samtidig sikrer en god fremkommelighed. Trafikpolitikken erstatter den i 1990 udarbejdede Trafik og Miljøhandleplan for Gentofte Kommune. Den miljømæssige del af den gamle Trafik- og Miljøhandleplan omfattes nu af Gentofte Kommunes Agenda 21-strategi og Miljøplanen, men bliver indarbejdet i de efterfølgende trafikhandleplaner og prioriteringer. Kommunalbestyrelsens mål for trafikken er i overskriftsform følgende: Hastighed Andelen af trafikanter, som kører for stærkt, skal være faldende. Antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres. Det skal være muligt at komme frem, og trafikken skal kunne afvikles på en fornuftig måde. Hastigheden omkring skolerne skal være lav og trafikafviklingen optimal således, at det er trygt at sende sine børn i skole både til fods og på cykel. Parkering Parkeringsforholdene i kommunen skal forbedres. Bløde trafikanter Når de offentlige arealer indrettes, skal det gøres på en måde, som især tilgodeser de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister) og handicappede. Bredt samarbejde med andre om at sikre en god trafikadfærd Der ydes aktiv støtte til projekter, der fremmer en god adfærd i trafikken.

23 TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER GENTOFTE-PLAN 2010 Nesa-strategi Strategien for anvendelsen af midlerne fra salget af aktierne i NESA består af 12 fokusområder. Fokusområderne indeholder en lang række tiltag til forbedringer af den kommunale service og investeringer i fremtiden, som vil give kommunen tidssvarende faciliteter, bygninger og infrastruktur og som er grundlaget for en fremtidig effektiv drift af høj kvalitet og lav skat. Fokusområderne er vist i faktaboksen. Fokusområderne blev valgt efter indgående drøftelser i 2004 i Kommunalbestyrelsen om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESA-pengene skal anvendes. Drøftelserne i Kommunalbestyrelsen blev i 2005 fulgt op af en række borgerdialogmøder om oplægget til strategi for anvendelse af NESA-midlerne. For at sikre en forsat god og fornuftig anvendelse af Nesa-midlerne bliver fokusområderne løbende tilpasset på baggrund af nye behov og udviklinger samt den fortsatte dialog med brugere og borgere. Strategien for anvendelsen bygger på følgende principper: Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere. Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter. Gentofte Kommune optager ikke lån til finansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESApengene er anvendt på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages nye lån. Der skal være en restkapital på 300 mio. kr. i Fokusområder Idræts- og fritidsfaciliteter Gader, veje og fortove m.m. Kommunens bygninger Byens rum Kloakker og vand Skoler m.v. Ældre Bedre tilværelse for svage grupper i samfundet Børn og Unge Kultur Digitale Samfund Nedsættelse af skatten

24 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Indledning og overblik Dette afsnit beskriver en række fælles forudsætninger og rammer. Forudsætningerne og rammerne er udgangspunktet for budget og for formuleringen af fremadrettede strategier og mål. Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansieringsmæssige forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget og planlægningsforudsætninger for Gentofte - Plan Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede prisog lønforudsætninger i budgettet samt planlægningsforudsætninger for kommuneplanen, beskrivelse af arealanvendelse, boligstruktur mv. Indhold i Generelle forudsætninger og rammer Kommunens økonomi Aftale om den kommunale økonomi 2010 Pris- og lønudvikling Befolkningsprognosen for Planlægningsforudsætninger Styring i Gentofte Kommune Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet.

25 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Kommunens økonomi Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgetforslaget for , samt for de to år forud for budgetåret. Regnskab 2008 og Budget 2009 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for budget 2009 er det vedtagne budget, bortset fra kassebeholdningen ultimo året, der efterfølgende er justeret på baggrund af en konkret vurdering/opfølgning i For budgetforslag 2010 og overslagsårene er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2010-prisniveau. Det er således muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede lønog prisudvikling i overslagsperioden er opgjort særskilt. Resultatbudget Budgetområder Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto-mio. kr Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Renter (netto) Finansiering i alt Drift (serviceudgifter) 1) Drift (øvrige udgifter) Anlægsrammer Pris og lønstigninger Drift og anlæg i alt Resultat skattefinansieret område Øvrige finansposter Forsyningsvirksomheder Afdrag på lån Låneoptagelse NESA-midler Finansposter i alt Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Likvid beholdning ultimo året NESA-beholdning ultimo året ) For 2008 opgjort ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter + = udgifter og - = indtægter

26 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Bemærkninger til budgetresultatet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedkomponenterne i kommunens økonomi. Kommunens økonomiske situation Resultatet af det skattefinansierede område viser, at der er større nettoudgifter end nettoindtægter på det skattefinansierede område. Det øgede aktivitetsniveau, primært på anlægssiden, finansieres af de midler som kommunen fik i 2004 i forbindelse med salg af kommunens aktier i NESA og som kommunen over en årrække kan disponere over. Som det fremgår af resultatbudgettet planlægges der i de kommende år med et markant faldende investeringsniveau. Serviceudgifterne overstiger en beregnet serviceramme for Der kan derfor i budgetprocessen være behov for en tilpasning af driftsbudgettet i forbindelse med en tilpasning til den serviceudgiftsramme der for kommunerne under ét indgår i økonomiaftalen for Kassebeholdningen Kommunens likvide beholdning, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens finansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. Kommunens mål er, at ultimo kassebeholdningen i forbindelse med budgetvedtagelsen ikke kommer under 70 mio. kr. ved udgangen af de enkelte budgetår, samt at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke kommer under et niveau på ca. 200 mio. kr. Som det fremgår af resultatbudgettet forventes kommunens kassebeholdning ultimo 2009 at være 112 mio. kr. Vurderingen af kassebeholdningen er en opdatering af skønnet foretaget pr i forbindelse med den generelle budgetopfølgning for Likviditeten skal vurderes i lyset af, at det forventes at kommunen overfører ca. 307 mio. kr. fra 2009 til 2010, fordelt med ca. 107 mio. kr. på driften og ca. 200 mio. kr. på anlægsområdet. Med det forholdsvis store anlægsprogram og med de ret store overførsler af uforbrugte midler fra 2009 til 2010, bør likviditetsniveauet generelt være solidt. Likviditeten skal dog også vurderes i lyset af størrelsen af den aktuelle NESAbeholdning. Disse midler er dog indefrosne (deponerede) og frigives over de næste 7 år. Der foretages en budgetopfølgning pr. 31. august 2009, for at få et aktuelt bud på størrelsen af den kassebeholdning, der er udgangspunktet for budget Heri indgår bl.a. en vurdering af genbevillingsniveauet, midtvejsregulering af tilskud og udligning, samt justering af forudsætninger for driftsog anlægsposter i budget Indtægter fra skatter Indkomstskatten er i 2010 budgetlagt med det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Prognosen for udskrivningsgrundlaget er beregnet på grundlag af indkomsterne i 2007, hvor der er taget udgangspunkt i KL s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget fra samt de skønnede effekter for Gentofte Kommune af finanskrisen og skattereformen. Udskrivningsgrundlaget for grundskyld er baseret på reguleringsprocenten, som er fastsat til 7 pct. for Grundskyld er som tidligere budgetlagt uændret i overslagsårene. Nedenfor er opstillet nogle finansielle nøgletal, der viser nogle af de væsentligste forudsætninger for finansieringsposterne i budgetforslaget (Finansielle indtægter opgøres i løbende priser).

27 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Udskrivningsgrundlag for indkomstskat - mio. kr Indkomstskat - procent 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 Udskrivningsgrundlag for grundskyld - mio. kr Grundskyld - promille 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Dækningsafgift erhvervsejendomme - promille 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Kirkeskat - procent 0,41 0,42 0,42 0,42 0,42 0,42 I lighed med tidligere år skal kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). I 2008 og 2009 har kommunen valgt statsgaranti, men valgte det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i På nuværende tidspunkt er der taget udgangspunkt i det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2010, som vurderes at give et nettoprovenu der er ca. 6 mio. kr. højere end statsgarantien. Når der i august/september foreligger en skattestatistik for 2008, udarbejdes nye tal for skat, tilskud og udligning, der giver grundlag for valg af statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Kommunens skøn over udviklingen i provenuet af selskabsskatter er generelt mere optimistisk end landsprognosen fra KL. Udskrivningsgrundlag Hvert år besluttes om der skal anvendes statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning. Der foretages ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende i forhold til den faktiske udvikling. Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til udligning er 832 mio. kr. i Heri er indeholdt en indtægt fra efterreguleringen af 2007 på 272 mio. kr., som modsvares af en udgift på 244 mio. kr. til efterregulering af indkomstskatterne fra 2007, som også afregnes i I udgiften til udligning og tilskud indgår det kommunale grundbidrag vedrørende sundhedsvæsen og det kommunale udviklingsbidrag på tilsammen 92 mio. kr., der betales til region Hovedstaden. Gentofte Kommunes beregnede andel af statstilskuddet udgør 228 mio. kr. i 2010, som fordeles efter befolkningstal. Det skal bemærkes, at 12,6 mio. kr. af statstilskuddet er betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med den aftalte serviceudgiftsramme. Hvis kommunerne budgetterer med et højere udgiftsniveau end aftalt, kan finansministeren beslutte, at den betingede andel af statstilskuddet ikke bliver udbetalt. (se afsnit om økonomiaftalen - serviceudgifter) Tilskudsberegningen for 2010 er foretaget under forudsætning om et uændret kommunalt skatteniveau i 2010 med anvendelse af et selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, jf. foregående afsnit om indtægter fra skatter. Tilskuds- og udligningssystemet Hovedelementer: Statstilskud fordelt efter befolkningstal Udligning af forskellen mellem kommunens beregnet strukturelle overskud med 58 pct. i forhold til landsgennemsnit og med 27 pct. i forhold til hovedstadsregionen Det strukturelle overskud er forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter ved anvendelse af en gennemsnitlig skatteprocent og de beregnede udgiftsbehov Marginal udligning på 92 pct. Selskabsskatter udlignes med 50 pct. af forskellen til landsgennemsnit Tilskudsordning til kommuner med høje strukturelle underskud finansieret af øvrige kommuner En række mindre særlige tilskudsog udligningsordninger

28 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Det bemærkes, at der også for 2010 gælder en skattesanktion. Skattesanktionen indebærer, at hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes i 2010 i forhold til 2009 udover det i økonomiaftalen aftalte niveau på 0,5 mia. kr., vil bloktilskuddet blive nedsat tilsvarende merprovenuet. Nedsættelsen af bloktilskuddet sker gennem en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. Renter (netto) Denne budgetpost indeholder renteindtægter af kommunens likvide aktiver og renteudgifter på tilbageværende lån. Afkast af NESA-midlerne indgår under posten NESA-midler. Driftsudgifter Kommunens samlede driftsudgifter (service og overførsler) er udarbejdet ud fra år 2010 i det vedtagne budget for 2009 fremskrevet til 2010-pris- og lønniveau. Herudover er der korrigeret for Kommunalbestyrelsens beslutninger siden vedtagelsen af budget 2009, lov- og opgaveændringer, mængdeændringer og tekniske reguleringer m.v. Anlæg Anlæg er fortsat præget af NESA-strategien. Det høje anlægsniveau er en udmøntning af de mange projekter, der er muliggjort af midlerne fra salg af NESA-aktier. Med hensyn til disponering af NESA-midlerne henvises til særskilt afsnit nedenfor. Som det fremgår af resultatbudgettet forventes anlægsniveauet reduceret i budgetoverslagsperioden. Det lave (netto-) anlægsniveau i 2013 skyldes en del af indtægten fra salget af grunden ved Tuborg Syd. Øvrige finansposter Denne post indeholder den årlige forskydning i mellemværende med forsyningsvirksomheder, afdrag på lån, låneoptagelse og lån til betaling af ejendomsskatter. NESA-midler Posten NESA-midler viser størrelsen af den årlige ordinære deponeringsfrigivelse fra Nesa-beholdningen samt frigivelse fra deponering som erstatning for låneoptagelse. I 2010 forventes ordinært frigivet 212 mio. kr. og 49 mio. kr. frigivet til erstatning for lån. Frigivelse fra deponering til betaling af afgift til staten modsvares af en tilsvarende stor udgift til betaling af afgiften til staten. Afgiftsbetalingen udgør i budgetforslaget 211 mio. kr. Endvidere er afkast af NESA-kapitalen medtaget under denne post. Afkastet er budgetteret til 54 mio. kr. Salget af aktierne i NESA gav et provenu på 5,957 mia. kr. i 2004, hvoraf skal betales en afgift til staten på ca. 2,5 mia. kr. Nedenfor er vist udviklingen i beholdningen af NESA-midler inkl. de deponerede midler. Udviklingen er baseret på følgende antagelser: Afgiften til staten på 40 procent af salgsprovenuet betales ved at kommunens bloktilskud fra staten reduceres fra oktober 2005 og ind til afgiften er betalt i formentlig Tidligere forventes afgiften at være betalt i 2008, men ændringen af udlignings- og tilskudssystemet, som medfører lavere årlige bloktilskud, betyder at afgiften nu først forventes betalt færdig i NESA-beholdningen er forudsat/budgetteret forrentet med 3 procent i årene , med 4 procent i 2008 og 2009, 3,5 procent i 2010 og igen med 4 procent fra Afkastet af NESA-beholdningen overføres løbende til den kommunale økonomi De deponerede midler frigives med en 1/10-del årligt fra Gentofte Kommune har valgt, at frigivelsen sker over en samlet tolvårs periode fra år 2005 med en større deponeringsfrigivelse i starten af perioden resulterende i en samlet slutbeholdning på 300 mio. kr. ultimo 2016 Der er indfriet gæld og undladt låneoptagelse for i alt ca. 1,1 mia. kr. i Indfrielsen og den undladte låneoptagelse finansieres af NESA-midlerne ved frigivelse fra deponeringen. Fremadrettede optages kun lån til ældreboliger og byfornyelse, idet disse lån subsidieres. Gentofte Kommunes uudnyttede låneadgang (ledige låneramme/lånedispensationer) bruges til at få frigivet tilsvarende beløb fra deponeringen.

29 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Mio. kr. Udviklingen i Nesa-beholdningen (ultimo året) Beholdning Afgift Salg Udviklingen i beholdningen (ultimo året) Mio. kr. Salg Frigivelser Afgiftsbetaling Beholdning heraf Gentofte Statsafgift En andel af beholdningen skal dækker Gentofte Kommunes øvrige deponeringsforpligtelser primært fra leje af servicearealer, som ultimo 2016 er på ca. 56 mio. kr.

30 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Aftale om den kommunale økonomi 2010 Regeringen og Kommunernes Landforening indgik den 16. juni 2009 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for Der er generelt tale om en stram aftale, især på serviceudgifterne, som forudsætter en fortsat stram økonomistyring. Der er derimod ikke aftalt et anlægsloft i Hovedelementerne i aftalen er: Skat Aftalen indebær at der er afsat en særlig skattepulje på 0,5 mia. kr., som vil give de mest trængte kommuner mulighed for at sætte skatten op i Halvdelen af puljen finansieres af bloktilskuddet. Kommunerne udvælges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter ansøgning i henhold til fastsatte kriterier. De resterende kommuner skal samlet set fastholde skatten, ellers er der lovhjemmel til at modregne et merprovenu ved en skatteforhøjelse, dels hos de kommuner der har forhøjet skatten og dels i statstilskuddet for Gentofte Kommune budgetforslaget for 2010 er baseret på uændret skatteniveau. Serviceudgifter Den samlede ramme for serviceudgifterne i alle landets kommuner er 228,5 mia. kr. Servicerammen er beregnet på grundlag af kommunernes vedtagne budgetter for 2009, som er løftet med 0,5 mia. kr. for kommunerne under et samt niveaukorrigeret med 0,8 mia. kr. til det specialiserede sociale område. Finansministeren kan reducere tilskuddet til kommunerne med op til 1 mia. kr., såfremt kommunernes budgetterede serviceudgifter samlet set overskrider servicerammen. Anlægsudgifter Økonomiaftalen er baseret på et anlægsniveau for 2010 på 20 mia. kr. (ekskl. ældreboliger), hvilket er en forøgelse på 5 mia. kr. i forhold til Aftale om den kommunale økonomi 2010 Fortsat servicerammer og eventuelle sanktioner i relation til kommunernes skatteudskrivning og serviceudgifter Servicerammen er generelt løftet med 500 mio. kr. Kommunerne niveaukorrigeres med 800 mio. kr. til det specialiserede sociale område - forebyggelse og anbringelser af børn, handicappede voksne og borgere med særlige behov, specialundervisning m.v. Anlægsniveau på 20 mia. kr. og fremrykkelse af kvalitetsfondsmidler. Bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr. samt lånepuljer til specifikke anlægstyper Fortsættelse af aftaler om afbureaukratisering og effektiviseringsinitiativer i kommunerne Indførelse af madordninger i alle daginstitutioner gøres fleksibel. Fristen for indførelse udskydes til senest 1. januar Bloktilskuddet løftes med 400 mio. kr I aftalen indgår der en fremrykning af udmøntningen af de midler der i kvalitetsreformen skal anvendes til forbedring af de offentlige bygninger mm. - kvalitetsfonden. Der er ikke noget anlægsloft i Bloktilskud Kommunernes samlede bloktilskud, som dels anvendes til udligning mellem kommunerne og dels som statstilskud til kommunerne, er i 2010-økonomiaftalen på 66,7 mia. kr. Bloktilskuddet indeholder bl.a. et balancetilskud på 14,1 mia. kr. og 2,9 mia. kr. (netto) til lov- og opgaveændringer. Lån Aftalen indeholder bl.a. en lånepulje på 0,8 mia. kr. til skoleinvesteringer. Lånepuljen er forbeholdt kommuner med lav likviditet. Gentofte Kommune har søgt andel af puljen en lånepulje på 0,8 mia. kr. til kvalitetsfondsinvesteringer forudsætter lav likviditet. Gentofte Kommune har ikke ansøgt om midler fra puljen

31 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER en lånepulje på i alt 0,5 mia. kr. i til medfinansiering (op til 50 pct.) af større infrastrukturprojekter til den del af udgifterne der ligger over kr. pr. indbygger. Gentofte Kommune har ikke sådanne projekter Der er desuden aftalt en bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr. Gentofte Kommunes andel udgør 12 mio. kr. Afbureaukratisering og effektivisering Aftalen mellem regeringen og KL om effektivisering og afbureaukratisering i kommunerne med 1 mia. kr. pr. år i perioden fortsætter. Kommunerne forventes i 2010 at frigøre mindst 0,5 mia. kr. ekstra i forhold til Regeringen har fremlagt en pakke med effektiviseringer, som frigør mindst 0,5 mia. kr. i 2010, og vil i efteråret 2009 fremlægge en samlet plan for afbureaukratisering på det kommunale område. I økonomiaftalen er der ikke indarbejdet modregninger i kommunernes serviceudgiftsrammer eller i bloktilskuddet. En realisering af målsætningen om effektivisering og afbureaukratisering vil således skabe et økonomisk råderum for kommunerne i perioden. Sektorinitiativer Økonomiaftalen indeholder en række aftaler og intentioner på sektorområderne. Aftalen fra sidste år om indførelse af madordninger i daginstitutionerne justeres, så fristen for indførelse udskydes til 1. januar Kommunerne kan indføre ordningen gradvis i løbet af 2010, og vil blive kompenseret af bloktilskuddet fra indførelsestidspunktet. Fra 2011 tilføres kommunerne samlet set et løft i bloktilskuddet på 0,4 mia. kr. til ordningen. Der er fortsat fokus på løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Der er stærkt fokus på det specialiserede socialområde (sårbare børn og unge samt voksne handicappede), som niveaukorrigeres i 2009 med 0,8 mia. kr. Der forudsættes en opbremsning af udgifterne til området, så de ikke stiger yderligere i årene fremover. Der indføres fra 1. juli 2009 et loft over ældres betaling for madservice på kr. pr. måned. Kommunerne er kompenseret for betalingsloftet via bloktilskuddet. De igangsatte analyser på specialundervisnings- og sundhedsområderne fortsættes. Aftalen indeholder yderligere en række aftaler og temaer.

32 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for foretages i faste priser for drifts- og anlægsposterne. Det betyder, at der for alle årene er foretaget et skøn over det forventede pris- og lønniveau i For hvert af budgetoverslagsårene er der beregnet de yderligere forventede pris- og lønstigninger til det enkelte år. Beregningerne er opsamlet under posten Pris og lønstigninger i resultatbudgettet. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Løn Lønskønnet er fastsat med udgangspunkt i KL s skøn. Overenskomsterne fra 2008 betyder, at der er forskelle i de lønstigninger de enkelte personalegrupper får i 2010 (og i 2009). Der er derfor ligesom i budget 2009 foretaget en skævdeling af lønfremskrivningen mellem de forskellige personalegrupper især i forhold til Social- og sundhedspersonale samt Sundhedskartellet. I 2010 forventes en samlet lønstigning på 3,7 pct. Da lønskønnet for 2008 og 2009 er uændret i forhold til budget 2009, er det ikke nødvendigt at foretage korrektion for ændret lønskøn 2 år tilbage. Fremskrivningen af lønbudgettet er foretaget således, at de enkelte lønkonti er fremskrevet med 2,5 pct., mens ca. 0,4 procentpoint af lønfremskrivningen er anvendt til skævdelingen mellem personalegrupper. De resterende ca. 0,8 procentpoint af lønfremskrivningen er afsat i en central lønpulje, som skal anvendes til lokal løndannelse. Lønskøn i procent Fra Til Lønudvikling 3,7 3,0 3,0 3,0 KL's skøn marts 2009 for 2010, KL's skøn juli 2009 for I budgettet er der afsat fire centrale puljer under Økonomiudvalget: Den oven for nævnte pulje på ca. 0,8 procent af lønsummen til lokal løndannelse Pulje til pensionsbidrag ved barsel. Puljen skal anvendes til dækning af udgiften til pensionsbidrag i den ulønnede del af dagpengeperioden under barselsorlov Pulje til barselsfond. Fonden skal yde tilskud til de øgede nettolønudgifter i forbindelse med barsel Central lønpulje til uforudsete personaleudgifter Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL s skøn over prisudviklingen. For skønnet fra 2009 til 2010 er der korrigeret med ændringer i priserne 2 år tilbage. Dvs. at KL s skøn over prisudviklingen fra 2009 til 2010 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2007 til 2008 og fra 2008 til Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra Til Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) 2,2 1,8 1,8 1,8 El, gas, olie mm. -2,3 1,8 1,8 1,8 Tjenesteydelser 2,6 2,8 2,8 2,8 Entreprenør og håndværkerydelser 2,5 3,0 3,0 3,0 Indtægter 3,3 2,9 2,9 2,9 KL's skøn marts 2009 for 2010, KL's skøn juli 2009 for

33 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Befolkningsprognose for Gentofte Kommunes samlede befolkning var på personer pr. 1. januar I den kommende periode forventer prognosen, at indbyggertallet vil stige til i 2010, hvorefter det vil falde med personer indtil 2021 der er prognosens slutår. Forventet udvikling i indbyggertallet i Gentofte Kommune Antal indbyggere Prognose 2009 viser følgende tendenser om udviklingen i befolkningen: De 0-5 årige toppede antalsmæssigt i 2001 forventes at falde frem til De 6-15 årige stiger fortsat og når et maksimum i Herefter vil antallet af skolebørn gennemsnitligt falde omkring 130 børn hvert år. Antallet af unge fra 16 til 24 år vokser år for år frem til Derefter begynder gruppen at falde. Det er sidste halvdel af denne aldersgruppe, der normalt flytter hjemmefra. Gruppen af erhvervsaktive (25-64 årige) fortsætter de sidste års fald. Tilflyttergruppen, de årige, vil være faldende hele vejen gennem prognosen, hvilket betyder at generationsudskiftningen bliver mindre de kommende år. Fra 2016 ser det dog ud til at tilflyttergruppen stort set stabiliseres. Gruppen af 40-54årige, de boligstabile, har steget en del de sidste par år. Denne stigning forventes at fortsætte tre år endnu, men efter 2013 falder gruppen resten af prognosen. Befolkningsprognose Gentofte Kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose som grundlag for kommunes planlægning og budgetlægning. Befolkningsprognosen er en beregning af den forventede befolkningsudvikling for alle aldersgrupper indtil prognosens slutår Beregningen er en fremskrivning af den faktiske befolkning i den eksisterende boligmasse i kommunen lagt sammen med den forventede til- og fraflytning til eksisterende samt nye og nedlagte boliger. Boligforudsætningen for prognosen for 2009 er en forøgelse af boligmassen i kommunen med 504 boliger i de kommende 12 år. Afmatningen på boligmarkedet kan dog betyde færre nye boliger. De ældre erhvervsaktive årige toppede antalsmæssigt i 2007 og fortsætter faldet frem til 2014, da nogle store årgange går over i pensionistgruppen. Fra 2014 forventes gruppen dog at stige igen. Antallet af pensionister (65 + år) nåede et minimum i 1. januar Siden da er gruppen vokset, og der forventes i 2021 at være 23 % flere pensionister end i Disse tal dækker dog over to modsatrettede tendenser: Gruppen af årige forventes at fortsætte de sidste års stigning hele vejen gennem prognosen, hvorimod gruppen af ældre pensionister over 85 år forventes at falde fra Med knap 500 flere borgere på to år er Hellerup skoledistrikt den del af kommunen, hvor der er sket den største vækst de senere år. Væksten skyldes de mange nye boliger på Tuborg-området. Hvis udbygningen af Tuborg-området fortsætter som planlagt, vil befolkningen her vokse med yderligere knap 900 borgere frem til 2021.

34 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Forventet udvikling i indbyggertallet i Gentofte Kommune opdelt på aldersgrupper Alder år år år år år år år år år år I alt Den forventede befolkningsudvikling i Gentofte Kommune frem til år år år år 6-15 år år 85+ år 3-5 år 0-2 år 0 år år 0-2 år 3-5 år 6-15 år år år år år år 85+ år

35 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Planlægningsforudsætninger Plansystemet Staten afstikker de overordnede retningslinjer for planlægningen, mens det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til faktisk fysisk planlægning. Samtidig har de fem regioner ansvaret for en ny plantype - den regionale udviklingsplan - som skal sikre en mere strategisk udviklingsplanlægning. Der udarbejdes ikke en samlet landsplan, men miljøministeren skal efter hvert nyvalg fremlægge en landsplanredegørelse til brug for kommuner og regioner. De landsplanmæssige interesser varetages herudover hovedsageligt gennem miljøministerens beføjelser til at yde vejledning og fastsætte retningslinjer for den kommunale planlægning (landsplandirektiver mv.). Desuden har miljøministeren pligt til at gøre indsigelse mod en kommuneplan, hvis den strider mod nationale og regionale interesser. Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal. Kommuneplanen indeholder endvidere rammer for lokalplanlægningen. Lokalplanerne udgør det nederste niveau i plansystemet og er typisk mere detaljerede/konkrete planer. Plandokumenter i forbindelse med kommuneplanlægningen Landsplanredegørelse 2009 har bl.a. til formål at bidrage til en bæredygtig udvikling i hele landet, og der er opstillet en række forventninger til kommunernes planlægning, som er målrettet til de enkelte områder og deres specifikke udviklingsbetingelser. Landsplanredegørelsen beskriver emnerne udviklingstendenser, klima og energi, byer, natur og vand landskabet, kyster, infrastruktur. Der sættes særlig fokus på Hovedstaden, Østjylland og landdistrikterne. For Hovedstadsområdet er statens forventninger til kommunernes planlægning, at der er fokus på mere miljøvenlig trafik, tættere byer og tæt byggeri omkring stationerne, de grønne kiler samt afbalanceret, regional vækst. En oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen blev udsendt i 2006 og har ligget til grund ved udarbejdelsen af Kommuneplan Fingerplan 2007 for hovedstadsområdet videreførte de overordnede strategier og retningslinjer for byudvikling fra HUR s regionplan Formålet med Fingerplanen er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet trådte i kraft i november Landsplandirektivet følger de overordnede principper i Fingerplan 2007 med vægt på et bæredygtigt transportmønster. Landsplandirektivet fastlægger de overordnede rammer for kommunernes fremtidige detailhandelsplanlægning med hensyn til beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over m². Den Regionale Udviklingsplan, hvor visionen er, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og friluftsliv og internationalt udsyn - en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. De syv pejlemærker for regionens udvikling sætter fokus på: - En effektiv og miljøvenlig trafikal infrastruktur, - Et uddannelsessystem med attraktive og relevante tilbud til alle borgere, - Udvikling af flere attraktive rekreative områder,

36 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER - Ren luft, rent drikkevand og mindre støj til alle, - Konkurrencedygtige vækstbetingelser for erhvervslivet, - Mangfoldigt kultur- og fritidstilbud i international topklasse, - En storbyregion med internationalt udsyn. Kommuneplan 2009 er den gældende kommuneplan for Gentofte Kommune. I 2010 er det planen, at Kommunalbestyrelsen vedtager en kommuneplanstrategi, der skal danne grundlag for den næste Kommuneplan i Kommuneplanstrategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for Gentoftes udvikling og en beslutning om i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Kommuneplanen må ikke stride imod de statslige interesser, landsplandirektiver og intentionerne i Den Regionale Udviklingsplan. Kommuneplanstrategien og forslag til Kommuneplan 2013 skal i offentlig høring inden Kommuneplan 2013 vedtages som en del af Gentofte-Plan. Eksisterende og nye fokusområder samt status på gennemført planlægning I Kommuneplan 2009 er der fokus på temaerne Grøn Struktur, Bydelsplanlægning og Kulturarv, og det er hensigten at følge op på disse emner i planperioden, men temaer som klimaforandringer og bæredygtig udvikling, som indgår i forslag til Landsplanredegørelse 2009, vil også blive inddraget kommuneplanlægningen. Grøn Strukturplan Den grønne planlægning skal fastholdes og styrkes ved fremover, at indtænke udviklingen af den grønne struktur på strategisk niveau. I forlængelse heraf udarbejdes en Grøn Strukturplan, som senere skal udmøntes i handleplaner for den grønne planlægning. Den Grønne Strukturplan vil beskrive rammerne for den overordnede grønne planlægning og samtidig pege på potentielle udviklingsmuligheder for kommunens rekreative værdier og de fysiske sammenhænge imellem byrum og grønne områder. Planer for kommunens syv bydele Bydelsplanlægningen vil blive udviklet i de kommende år og vil bl.a. omfatte en samtænkning og udvikling af kommunens mange faciliteter. Planlægning på bydelsniveauet kan lægge op til en bred debat om udviklingen af lokalområdet med flere muligheder for indflydelse, end når der ligger et konkret projekt på bordet. Bydelsplanlægningen vil blandt andet inddrage boliger, offentlige og private servicetilbud, indkøbsmuligheder, skoler, institutioner, kultur- og fritidstilbud, rekreative muligheder, erhverv og en god infrastruktur for hver enkelt bydel. Det er planlagt, at bydelscentrene skal forskønnes og udformes i en arkitektonisk helhed i harmoni med omgivelserne. Vangede Bydelscenter vil som det første af bydelscentrene blive forskønnet. Kulturarven Der er i kommuneplanen udpeget og afgrænset kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiden og der er udpeget historiske vejforløb af såvel national og kulturhistorisk betydning. Der er udpeget bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i kommunen, som beskrevet i Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer I forbindelse med lokalplanlægning vil disse bevaringsinteresser blive varetaget. Københavns befæstning løber igennem ni kommuner i en ring omkring København og det militære kulturlandskab er repræsenteret med betydningsfulde og markante anlæg i Gentofte Kommune, der skal sikres og aktiveres i det moderne byrum.

37 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Kulturarven er et værdifuldt aktiv for kommunen og visionen er, at få udløst det fulde potentiale i kulturarven, så denne væsentlige samfundsressource kommer til at bidrage optimalt til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling på et bæredygtigt grundlag. Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Gentofte Kommune er klimakommune, hvilket indebærer, at kommunen har forpligtet sig til at reducere CO 2 udledningen med 2 procent om året frem til Kommunen vil samtidig sætte gang i endnu flere projekter til gavn for klimaet og arbejder målrettet på at reducere udslippet ved at mindske energiforbruget i kommunens bygninger og påvirke trafikbelastningen. Arbejdet med en klimaplan for hele kommunen er sat i gang, og planen vil blandt andet indeholde en total kommunal CO 2 -kortlægning, som også inddrager borgernes og erhvervslivets CO 2 -udledning. I kommunens Agenda 21-strategi er der ud over en overordnet vision beskrevet mål og handlinger i forhold til bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Visionen er, at der tænkes helhedsorienteret i planlægningen, at der sættes fokus på bæredygtige tiltag i planlægningen af byens udvikling og at der tænkes langsigtet ved nybyggeri og byfornyelse, så der kan arbejdes hen mod en bæredygtig by, med et lavere ressourceforbrug og en reduceret miljøbelastning til gavn for alle kommunens borgere. Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Kommuneplan 2009 blev vedtaget den 25. august Der er i den forløbne planperiode udarbejdet xx lokalplaner og xx tillæg til kommuneplanen. (Opdateres løbende til vedtagelsen af GP-2010 i efteråret 2009). Boliger og institutioner Lokalplan 276 for et område mellem Søgårdsvej, Bregnevej, Begoniavej og Lyngbyvej. Formålet med lokalplanen er at fastholde området som et attraktivt område for helårsbeboelse, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Formålet er også at ophæve en utidssvarende byplanvedtægt. Lokalplan 298 for et område mellem Brannersvej og Grønnevænge. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af nye boliger i form af 5 fireetagers punkthuse. Lokalplan 306 for et boligområde ved Travbanen og Kommuneplantillæg 2. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre boliger i form af villabebyggelse til helårsboliger, samt sikre bevaringsværdig beplantning. Lokalplan 309 for et område mellem Skolebakken, Mosebuen og Ellebækvej. Formålet med lokalplanen er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Lokalplan 312 for Søbredden + kommuneplantillæg 6 for et område ved Søbredden Formålet med lokalplanen er, at sikre at området bevares som et attraktivt boligområde med villaer, herunder at sikre bevaringsværdige bygninger, beplantning og det grønne vejbillede i området. Formålet er også at ophæve en utidssvarende byplanvedtægt. Lokalplan 314 for Gruts Allé 9 13 og Kommuneplantillæg 1. Formålet med lokalplanen er, at fastlægge området til villabebyggelse eller til gymnasium samt at fastholde områdets grønne vejbillede. Formålet er også at ophæve den eksisterende lokalplan. Skoleudbygning Lokalplan 299 for Copenhagen International School der har muliggjort en udbygning af skolen. Formålet med lokalplanen er, at fastlægge området til offentlige formål, uddannelsesinstitutioner, at der etableres parkeringspladser under terræn og sikre bevaringsværdig bebyggelse og bevaringsværdige træer. Lokalplan 316 for Vidar Skolen, der muliggør en udbygning af skolen

38 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Det er lokalplanens formål, at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål, undervisningsinstitutioner, og sikre at udformning og placering af ny bebyggelse sker under hensyntagen til omgivelserne, herunder at sikre parkering, beplantningsbælter og stiforbindelse fra Brogårdsvej til Brobæk Mose. Lokalplan 318 for Rygårds Skole Lokalplanens overordnede formål er at fastlægge anvendelsen til offentlige formål, undervisningsinstitutioner og muliggøre opførelse af ny bebyggelse.

39 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Arealanvendelse Gentofte Kommunes samlede areal er ha (ca. 26 km²). Fordelingen mellem forskellige planlagte hovedanvendelser fremgår af følgende diagram. 8,80% 2,06% Boligområde 24,41% 2,63% 2,18% 0,07% 59,84% Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Tekniske anlæg Rekreation / fritidsformål Offentlige formål Område til butiksformål Boligstruktur Der er ca boliger pr. 1. januar Etageboliger udgør ca. 62 % og enfamiliehuse, række-kæde- og dobbelthuse udgør ca. 37 % af boligmassen.

40 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Trafik og Byudviklingsprojekter Gentofte Kommunes Trafikpolitik blev i 2009 vedtaget som en overordnet politik. Trafikpolitikken afsætter de rammer, som der i fremtiden skal arbejdes indenfor. Det er hensigten, at trafikpolitikken skal følges op af årlige planer og prioriteringer af konkrete projekter, der sikrer en øget trafiksikkerhed og samtidig sikrer en god fremkommelighed. Udarbejdelsen af Trafikpolitikken er sket i dialog med kommunens borgere og øvrige interessenter. Trafikpolitikken skal både ses i sammenhæng med den planlægning, der foregår i andre myndigheders regi, ikke mindst inden for det regionale trafiksamarbejde, og i forhold til den øvrige kommunale planlægning. De vigtigste planer på området er den statslige og regionale vej- og trafikplanlægning, Gentofte Kommune vil fortsat indgå i en dialog omkring udviklingen af den kollektive trafik, da væksten i biltrafikken og nabokommunernes retningslinjer for trafikafvikling, trængselszoner og parkering kan indebære en påvirkning og et parkeringspres på vejnettet i Gentofte. En eventuel kollektiv trafikløsning, eks. metro/letbane, langs Ring 3 forventes af få mindst 2 nye standsningssteder/stationer, som fra nabokommunerne vil afkaste stationsnære kerneområder med en gangafstand på 600 m ind i Gentofte. Det kan være medvirkende til, at sikre et passagergrundlag for den kollektive trafik og samtidig betyde en mulig byudvikling i de områder i Gentofte, der ligger inden for de stationsnære kerneområder fra nabokommunerne. Pendling og beskæftigelse

41 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Figuren viser, at ca. 77 % af de beskæftigede i Gentofte har en daglig pendlingsafstand, der ligger indenfor 20 km, heraf har ca. 36 % kun op til 5 km til arbejdspladsen. Ca. 23 % har mere end 20 km, og heraf har ca. 9 % mere end 40 km til arbejde. I forhold til pendlerne i den samlede hovedstadsregion har borgerne i Gentofte Kommune generelt kortere afstand til arbejdspladsen. Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er ca og der er dermed sket en stigning på ca beskæftigede indenfor de seneste 6-7 år, hvilket skyldes, at der primært er kommet flere arbejdspladser i forbindelse med udbygningen af Tuborg Nord og Syd. Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det er især indenfor finansieringsvirksomhed og forretningsservice der er kommet flest arbejdspladser, men også indenfor bygge- og anlæg og handel, hotel og restauration. Det samlede antal erhvervsaktive gentofteborgere udgør ca Af de erhvervsaktive borgere er ca beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca udpendlere er ca beskæftiget i Københavns og Frederiksbergs Kommuner og ca beskæftiget i Hovedstadsregionen. Omkring har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen.

42 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Indpendling efter branche i Gentofte Kommune i 2008 Udpendling efter branche i Gentofte Kommune i 2008

43 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER

44 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Mulighed for fremtidig byudvikling Gentofte Kommune betragtes som en fuldt udbygget kommune. Der er i de senere år forgået en betydelig byudvikling på Tuborg Nord og Syd, men også på andre arealer er der sket skift i anvendelsen. I de kommende år forventes bl.a. ændret anvendelse ved Jægersborg Kaserne og Teglgårdsgrunden. Følgende arealer er i kommuneplanen reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri: Ibstrup, Sauntesvej, Ordrupdal og Solsiden.

45 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Styring i Gentofte Kommune Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget, kommuneplanlægning og servicestrategi. Styringen af kommunens institutioner og områder er baseret på målog rammestyring. Den overordnede økonomiske ramme fastsætter Gentofte-Plan for hver af de 15 målområder, som kommunens aktiviteter og budget er opdelt i. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. Mål Et mål er et udtryk for hvilket resultat og virkning, der skal nås og hvornår. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter og budget i naturligt sammenhængene grupper. Målområderne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision og indsatsområder. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. Økonomiske rammer - bevillinger I Gentofte Kommune er der fem politiske udvalg, som får en bevilling. Hvert af de fem udvalg har således en økonomisk ramme at råde inden for. Rammen er teknisk fastsat som udvalgets forventede udgifter fratrukket indtægterne, dvs. en nettobevilling. Teknisk Udvalg har dog to bevillinger, idet det skatte- og det takstfinansierede område er adskilt. Driftsbudgettet er endvidere opdelt i målområder. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet et budgetbeløb, som administrationen skal overholde over for fagudvalget. Fagudvalget kan inden for den givne bevilling selv flytte beløb fra et af udvalgets Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til et fagudvalg til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.

46 GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER målområder til et andet af udvalgets målområder. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg og målområder af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på målområderne. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. Intern styring af områder og institutioner På det operationelle niveau anvender Gentofte Kommune interne kontrakter til styring af målområder og institutioner. Gentofte-Plan er udgangspunktet for opstillingen af interne kontrakter. Der opstilles en intern kontrakt for hvert målområde. Kontrakten indgås mellem udvalget og den ansvarlige direktør for målområdet. I de interne kontrakter kobles mål og økonomi. Kontrakterne skal sikre, at de mål, politikkerne har fastsat, realiseres inden for de økonomiske rammer og de øvrige rammer, politikkerne har fastsat. Interne kontrakter Interne kontrakter indgås mellem et politisk fagudvalg og et opgaveområde eller som en administrativ kontrakt mellem en Direktør og en institution/område. Institutioner og områder kan benytte virksomhedsplaner som planlægningsværktøj. Institutioners og områders ansvar for og kompetence i økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik, som er rammesættende for de interne kontrakter. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsbudgettering og lønstyring.

47 OVERBLIK OG INDSTILLING Overblik Notatet beskriver de væsentligste økonomiske ændringer i det vedlagte forslag til Gentofte-Plan 2010 i forhold til budgetoverslagsåret 2010 i budget Forslag til Gentofte-Plan 2010 for drift - Rammeændringer Udgangspunktet for forslag til Gentofte-Plan 2010 er budgetoverslagsåret 2010 i budget Hertil kommer rammekorrektioner som følge af kommunalbestyrelsesbeslutninger, lovændringer, mængdeudvikling og tekniske reguleringer samt løn- og prisfremskrivninger. Forslaget til Teknisk Udvalgs økonomiske ramme for 2010 er på 133,7 mio. kr. i nettoudgifter, der fremkommer således: Budgetoverslag 2010 i budget 2009 Pris- og lønfremskrivning Rammekorrektioner Forslag 2010 til Gentofte-Plan ,2 mio. kr. -4,0 mio. kr. 9,5 mio. kr. 133,7 mio. kr. De 133,7 mio. kr. er fordelt med 0,1 mio. kr. til Forsyning, 126,8 mio. kr. til Park og Vej og 6,8 mio. kr. til Natur og Miljø, hvilket fremgår af tabellerne for målområderne. De væsentligste rammeændringer på målområderne er beskrevet nedenfor. Rammekorrektioner Rammeændringerne fordeler sig 7,3 mio. kr. på Forsyning (Renovation og Kraftvarme), 1,7 mio. kr. på Park og Vej og 0,5 mio. kr. på Natur og Miljø. Ændringen på 7,3 mio. kr. på Forsyning skyldes mindre indtægter på 5,8 mio. kr. på renovation, hvilket betyder at renovationstaksterne for 2010 nedsættes og mindre udgifter til Vestforbrændingen på 3 mio. kr. grundet faldende mængder affald. Tømning af affaldsbeholdere ved kommunens hovedstrøg samt busstoppesteder overføres fra Vejsektionen til Renovation med 1,2 mio. kr. For Kraftvarme er der merudgifter på 8,8 mio. kr. til køb CTR og mer indtægter på 4,5 mio. kr. ved varmesalg grundet prisstigninger. Derudover er der mindre justeringer.

48 OVERBLIK OG INDSTILLING På Park og Vej består rammeændringen på 1,7 mio. kr. hovedsageligt af øget udgifter til vejbelysning på 2,4 mio. kr., mindre indtægter 0,3 mio. kr. ved salg af gravsteder og mindre udgifter 1,2 mio. kr. til tømning af affaldsbeholdere ved kommunens hovedstrøg og busstoppesteder som er overført til Renovation. Natur og Miljø korrigeres for merudgifter på 0,5 mio. kr. fordelt med 0,4 mio. kr. til indsatsplanlægning for grundvand, 0,05 mio. kr. til badevandsanalyser og 0,03 mio. kr. til miljøpris. Anlæg Investeringsoversigten tager udgangspunkt i investeringsoversigten for 2009 prisfremskrevet til Budgetoverslag 2010 i budget 2009 Pris- og lønfremskrivning Forslag 2010 til Gentofte-plan ,1 mio. kr. 3,0 mio. kr. 125,1 mio. kr. Der er ikke indarbejdet ønsker/nye projekter. Indstilling Teknik & Miljø indstiller, Til Teknisk Udvalg: 1. At Teknisk Udvalg drøfter forslag til Gentofte-Plan 2010 inkl. forslag til visioner og mål og oversender det til behandling i Økonomiudvalget i september. 2. At Teknisk Udvalg godkender takstoversigten for 2010 og oversender de væsentligste til behandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

49 FORSYNING GENTOFTE-PLAN 2009 Forsyning Vision Med fokus på at fremtidssikre kommunens vand-, varme- og afløbssystem samt affaldshåndtering drives og vedligeholdes området på en teknisk og økonomisk optimal måde med borgerne og miljøet i centrum. Baggrund og perspektiver Forsyningsområdet løser en række opgaver indenfor vand-, varmeog afløbssystemer samt affaldshåndtering. Affaldsbortskaffelse herunder drift af kommunens genbrugsstation og skadedyrsbekæmpelse samt drift og vedligehold af kommunens fjernvarmesystem (GKK) håndteres af Park og Vej i Teknik & Miljø. Siden 1. januar 2009 er opgaver omkring drift og vedligehold af Gentofte Kommunes vand- og spildevandsområde blevet løst i det med Gladsaxe Kommune fælles vandselskab Nordvand. Nordvand varetager produktion og distribution af drikkevand samt drift og vedligeholdelse af kommunens kloakledningsnet og pumpestationer. Selskabet fortsætter de hidtil kommunale vandog spildevandsforsyningers planlagte renovering af anlæg og ledningssystemer. Der vil i 2010 blive arbejdet videre på at få fornyet eksisterende indvindingstilladelser til dels Ermelundsværket og dels Fællesudvalget for Vandindvinding ved Sjælsø, som Nordvand også forestår driften af. Dette arbejde hænger uløseligt sammen med de centrale vandplaner, som forventes færdiggjort af de centrale myndigheder i løbet af På spildevandsområdet renoveres kloakledninger og overløbsbygværker, og der arbejdes med separering af spilde- og regnvand m.m., hvor omgivelser gør dette muligt. Formålet er at minimere kælderoversvømmelser og andre gener for borgerne og miljøet og i øvrigt at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne, herunder ekstremregn, der er oplevet i de senere år. Som eksempel på forsøg på klimatilpasning af kloaksystemet kan nævnes, at der i området ved Nymosen forventes igangsat et projekt omkring etablering af et underjordisk spildevandsbassin på ca m³. Ledningsrenovering på vand- og spildevandsområdet i øvrigt koordineres løbende med renovering af vejområdet. Således tages der højde for både vand- og kloakledningernes tilstand og vejenes tilstand, hvilket er ressourcebesparende og minimerer generne for borgerne. På Renovationsområdet vil fokus i 2010 fortsat være på at levere et højt serviceniveau overfor kommunens borgere. Der vil samtidig være fokus på informationskampagner til borgerne, bl.a. om hvilke ordninger der tilbydes i kommunen samt kampagner til nedbringelse af for tunge og overfyldte affaldssække. Der vil ligeledes være fokus på gennemførelse af initiativerne i affaldsplanen , der særligt har fokus på initiativer til fremme af genanvendelsen. Beskrivelse af området Nordvand: 2 vandværker 325 km vandforsyningsledning og ca stikledninger 22 pumpestationer til spildevand 350 km hovedkloakledning og ca. 210 km stikledning Forsyning, Gentofte Kommune: 1 genbrugsstation 110 flaske- og 135 aviskuber 51 Batterikuber 72 km fjernvarmeledninger 3 vekslerstationer 3 spidslaststationer

50 GENTOFTE-PLAN 2010 FORSYNING Gentofte Kommune Kraftvarme vil i 2010 fortsætte arbejdet på energispareområdet. Som eksempler kan nævnes temperaturoptimering i fjernvarmenettet, hvilket giver lavere energitab og forlænget levetid, og samarbejde med eksterne partnere for at opnå energibesparelser hos vores kunder. Samtidigt foretages der ombygninger af tekniske installationer i nettet og på centraler for at sikre den fortsatte høje forsyningssikkerhed. Endelig forventes foretaget aktiviteter i forbindelse med udbygningen af fjernvarmeforsyningen i kommunen. Løsning af vand- og spildevandsopgaver i Nordvand A/S sker på en for miljøet bæredygtig måde Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gennemføre renovering af produktions- og distributionsanlæggene i et sådant omfang, at der ikke sker en forringelse af deres værdi 2. Sikre et højt kvalitets- og serviceniveau udtrykt ved en stabil forsyning bl.a. gennem dialog med borgerne 3. Minimerer påvirkningen af det ydre miljø ved bl.a. at indtænke CO2-belastning og klimaforandringer i valget af løsninger for forsyningsområdet. 4. Sikre at der sker en løbende effektivisering i opgaveløsningen, bl.a. gennem dialog med medarbejderne 5. Løsning af vand- og spildevandsopgaver i Nordvand A/S sker på en for miljøet bæredygtig måde og med et opretholdt højt service- og kvalitetsniveau i relation til borgere og virksomheder

51 FORSYNING GENTOFTE-PLAN 2010 De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for forsyningsområdet samt i driftsaftaler. Økonomisk driftsramme Eftersom vand- og spildevandsforsyning overgik til selskabsform fra 1. januar 2009, vedrører nedenstående tabel udelukkende Renovation og Kraftvarme. Forsyning Hele Regnskab Budget Budgetf. Budgetoverslag Renovation Kraftvarme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Forsyning Hele Regnskab Budget Budgetf. Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Alle Forsyningsområdets opgaver er brugerfinansierede. Taksterne er godkendt af Kommunalbestyrelsen. På affaldsområdet er det mængden af affald og fordelingen af affald, der er grundlaget for budgettet. Priser på området kan ses i takstbladet. Årlige samlede affaldsmængder (ton) Affaldsmængderne fordeler sig inden for affaldsordningerne dagrenovation, haveaffald, storskrald, genbrugsbeholdere og genbrugsstationen. For Gentofte Kraftvarme er det mængden af solgt fjernvarme og prisen, der er budgetgrundlaget.

52 GENTOFTE-PLAN 2010 FORSYNING Årlige solgte Gigajoule

53 PARK OG VEJ GENTOFTE-PLAN 2010 Park og vej Vision Kommunens vejarealer og grønne ressource skal drives og udvikles, så der skabes de bedst mulige rammer for kommunens borgere, idet der tages udgangspunkt i planlægning, borgerdialog og en optimal drift. Baggrund og perspektiver En central opgave på vejområdet i 2010 og de kommende år er den vidtrækkende renovering af kommunens vejarealer. Dette forventes at ske over en 20 til 30-årig periode. Arbejdet sker i tæt koordination med forsyningsområdets renovering af vand-, fjernvarmeog kloakledninger, samt med DONG Energy s kabellægning af luftledninger og renovering vejbelysningen. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik for Gentofte Kommune. Trafikpolitikken vil i de kommende år blive udmøntet i konkrete projekter, som har til formål at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden. I denne prioritering indgår også projekter på de tidligere amtsveje, idet disse veje er kendetegnet ved større trafikmængder og en højere uheldsfrekvens end på det øvrige vejnet i kommunen. Ren By projektet planlægges videreført i 2010, og der gennemføres ukrudtsbrænding på samtlige fortove samt opsætning af større affaldsspande, hvor det skønnes nødvendigt. Der er udarbejdet en Grøn Strukturplan, som sætter fokus på den grønne ressource i Gentofte Kommune. Indsatsen i de grønne områder og strande planlægges og prioriteres, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative oplevelsesmuligheder. Dette sker i samarbejde med kommunens grundejerforeninger samt med løbende inddragelse af borgerne. Samtidig fortsættes indsatsen rettet mod optimal drift og udvikling af alle kommunens grønne områder. På kirkegårdene vil fokusområderne være service, vejledning og information. Disse områder er essentielle for at sikre, at alle pårørende får en god oplevelse på et etisk højt niveau. Brugerundersøgelser viser, at en stor andel af de besøgende på kirkegårdene benytter kirkegårdene som grønne, rekreative områder. Park og Vej vil have øget fokus på dette i de kommende år. Driften og vedligeholdelsen af havnene er forankret i Park og Vej, men beslutningskompetencen er i udbredt grad overdraget til Havnebestyrelsen, hvor Gentofte Kommune sammen med brugere af havnene er repræsenteret. Der pågår istandsættelsesarbejder på kystsikring langs Kystvejen og i Hellerup Havn. Beskrivelse af området Park og Vej varetager følgende opgaver. Vejområdet varetager: Renovering, nyanlæg og renholdelse af veje, fortove, cykelstier, vejinventar mv. Ukrudtsbekæmpelse på veje, cykelstier, fortove, heller mv. Vejbelysning, afmærkning på veje, opsætning af færdselstavler, vejskilte, signalanlæg, buslæskærme mv. Renovering af havne og bygværker herunder kystsikringen. Vintervedligeholdelse af vej, cykelstier samt kollektiv trafik. Parkområdet varetager: Udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Drift af Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping. Parksektionen byder i fri konkurrence på gartneriske opgaver hos kommunens institutioner. Kirkegårdene varetager: Driften af kommunens fire kirkegårde; Gentofte, Ordrup, Hellerup og Mariebjerg Kirkegård. Drift af krematorium på Mariebjerg Kirkegård og kapeller på Gentofte og Mariebjerg kirkegård. Havnene varetager: Drift og vedligeholdelse af Skovshoved og Hellerup Havn.

54 GENTOFTE-PLAN 2009 PARK OG VEJ Vejarealer, strande og havne skal være i en sådan stand og indrettes således, at alle borgere og brugere kan færdes sikkert Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Løbende og struktureret inddragelse af borgere og brugere i tilrettelæggelsen af serviceydelser 2. Vejarealer, grønne områder, strande, havne og kirkegårde skal være i en sådan stand og indrettes således, at alle borgere og brugere kan færdes sikkert 3. Sikre en løbende og forebyggende renovering af kommunens overordnede infrastruktur (veje, fortove, stier og cykelstier) 4. Sikre det højst opnåelige serviceniveau med baggrund i input fra brugere og borgere, herunder en ren kommune med et højt æstetisk niveau for offentlige arealer 5. Gennemfører trafikpolitikken herunder sikre en optimal trafikudvikling i Gentofte Kommune. Målet er at øge trafiksikkerheden og samtidig sikre en god fremkommelighed og tilgængelighed De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Park og Vej området.

55 PARK OG VEJ GENTOFTE-PLAN 2010 Økonomisk driftsramme Park og vej Hele Regnskab Budget Budgetf. Budgetoverslag Park Vej Kirkegårde Havne Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investering Park og vej Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer Budgetgrundlag Park og Vej er rammestyret. Nettorammen udgør i budget ,8 mio. kr., et stigning på 2,1 mio. kr. i forhold til budget Heraf udgør 2,4 mio. kr. bortfald af refusion af el-afgifter vedr. vejbelysning i forbindelse med den nye skattereform. Vejområdet varetager: Ca. 270 km veje Ca. 120 km cykelstier Ca. 530 km fortove Ca. 100 bygværker 66 signalanlæg Parkområdet varetager: 3 haveanlæg 17 parker 8 naturområder 15 legepladser Ca. 230 mindre grønne anlæg Ca vejtræer Havnene varetager: 2 havne Kirkegårdene varetager: 4 kirkegårde; i alt 44,2 hektar ( kvm) i kirkegårdsarealer Heraf 10,6 hektar ( kvm) udlagt til gravsteder 739 urnenedsættelser og 87 jordfæstelser i 2008 Mariebjerg Krematorium; kremeringer i 2008

56 GENTOFTE-PLAN 2009 NATUR OG MILJØ Natur og miljø Vision Gentofte Kommune skal være en miljøbevidst grøn kommune præget af høj natur- og miljøstandard og en bæredygtig udvikling skal sikres i samarbejde med kommunens borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Baggrund og perspektiver Menneskeskabte klimaforandringer er en af de største udfordringer verden står over for, og klimaet er derfor også et centralt indsatsområde i Gentofte Kommune. Kommunen indgik i 2008 en såkaldt kurveknækkeraftale med Elsparefonden, som forpligter kommunen til at reducere sit elforbrug med 2 % om året. I 2009 indgik kommunen en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligter kommunen til at reducere udledningen af CO 2 fra kommunens egen drift med 2% om året frem til I 2009 gennemførte kommunen en kortlægning af udledningen af CO 2 fra kommunens egen drift. Med udgangspunkt heri blev det besluttet politisk at iværksætte udarbejdelse af en egentlig klimaplan, som skal sikre en målrettet og effektiv klimaindsats, der skal føre til overholdelse af de indgåede aftaler I forhold til det overordnede mål om at opnå en bæredygtig udvikling går kommunen som klimakommune foran med at reducere energiforbruget og udledningen af CO 2. Derudover undgår kommunen brugen af miljøfremmede stoffer som pesticider, reducerer tabet fra vandforsyningsledningerne, udarbejder grønt regnskab og grøn indkøbspolitik. En bæredygtig udvikling er imidlertid ikke kommunens opgave alene. Der er behov for et tæt samarbejde med borgere, brugere, interesseorganisationer og virksomheder. Agenda 21 handleplanen for 2009 har netop fokus på inddragelse af og formidling til borgerne. Til at bistå med formidlingen finansierer kommunen en Grøn Guide, som er ansat af Foreningen Grøn Guide Gentofte. Agenda 21 handleplanen for 2010 forventes at indeholde klimaaktiviteter. I forbindelse med Kommunalreformen fik Gentofte Kommune en række nye opgaver, som efterhånden er en integreret del af det daglige arbejde og en naturlig del af kommunens myndighedsudøvelse. Men det er også opgaver, som kræver særlig opmærksomhed i de kommende år. Beskyttelse af natur og vådområder er en af de nye opgaver og omfatter den almindelige beskyttelse af søer, moser, vandløb, enge mv. mod naturskadelige aktiviteter og projekter. Kommunen skal desuden udarbejde handleplaner for vandområderne og Natura området Brobæk mose og Gentofte sø. Handleplanerne skal baseres på statslige vand og naturplaner, som er stærkt forsinket, men som forventes at foreligge i Beskrivelse af området Naturbeskyttelse samt udarbejdelse af handleplaner for genopretning og vedligeholdelse af vand og naturområder. Beskyttelse af grundvandsressourcen ved indsatsplanlægning og myndighedskontrol med indvinding af grundvand. Forebyggelse af jordforurening samt effektiv behandling af sager, hvor forurening er sket. Gennemførelse af Agenda 21 aktiviteter for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift samt borgerrettede projekter i samarbejde med den grønne guide. Miljøtilsyn med borgeres og virksomheders overholdelse af miljøbeskyttelsesloven bl.a. i forbindelse med udledning af kemiske stoffer, spildevand,

57 NATUR OG MILJØ GENTOFTE-PLAN 2010 Grundvandsbeskyttelsen er en anden ny opgave, som kommunen fik ansvaret for. Her skal der på grundlag af en statslig grundvandskortlægning udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcen. Indsatsplanarbejdet forventes at kunne starte i løbet af 2010 og skal ske i samarbejde med et koordinationsforum. Kommunen har også fået tilsyn med vandværker og kvaliteten af det oppumpede og udpumpede vand. Der er indgået en aftale med de øvrige kommuner i Sjælsø-samarbejdet, så Gentofte Kommune har tilsynet med vandværket og det udpumpede vand. I 2000 indgik kommunen et forpligtende samarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner om myndighedsopgaverne på miljøområdet. Fra 2008 har Ballerup, Herlev og Frederiksberg kommuner deltaget på medarbejderniveau i faggrupper o.l. en ordning der indtil videre arbejdes videre med Alle kommuner skal inden 2010 have etableret et certificeret kvalitetsstyringssystem for myndighedsopgaverne på natur og miljøområdet. Natur og Miljø har gennem en årrække arbejdet systematisk med kvalitet, effektivitet og service og disse erfaringer er nu anvendt til udformningen af det nye kvalitetsstyringssystem. En bæredygtig udvikling med særligt fokus på klimaet fremmes.

58 GENTOFTE-PLAN 2009 NATUR OG MILJØ Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Vand- og naturområder beskyttes aktivt og sikres en god økologisk tilstand. 2. Indvinding af grundvand sker på et bæredygtigt niveau under hensyn til natur, vådområder og kvalitet af grundvandvandsressourcen. 3. Forurening forebygges aktivt, og der sker en effektiv indsats, når forurening er sket. 4. En bæredygtig udvikling med særligt fokus på klimaet fremmes, både i forhold til kommunens egen drift og i samarbejde med borgere, virksomheder og interesseorganisationer. 5. En høj service af miljømyndighedsarbejdet sikres gennem effektivitet samt høj faglig og juridisk kvalitet. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Natur og Miljø området. Økonomisk driftsramme Natur og miljø Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Myndighedsopgaver Grøn guide Rottebekæmpelse Offentlige toiletter Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Natur og miljø er rammestyret. Budgettet er rammekorrigeret (forhøjet) med 0,4 mio. kr. til indsatsplanlægning grundvand. Miljøområdets væsentligste budgetgrundlag er myndighedsopgaverne. Intensiteten af tilsynet bestemmes af den fastsatte driftsramme.

59 NATUR OG MILJØ GENTOFTE-PLAN 2010 Natur og miljøområdet omfatter: Forvaltning af naturbeskyttelsesloven, herunder naturbeskyttelse, vand- og naturplanlægning Grundvandsmyndigheden, herunder indsatsplanlægning og tilsyn med vandindvinding Agenda 21-indsats Klimaindsats Sager vedr. jordforurening, herunder anvisning af bortskaffelse af forurenet jord Sager vedr. olietanke Virksomhedstilsyn, herunder tilsyn med industrispildevand Kontrol med kystbadevand og badevand i svømmebade

60 OVERBLIK OG INDSTILLING Overblik Forslag til Gentofte-Plan 2010 for drift Udgangspunktet for forslag til Gentofte-Plan 2010 er budgetoverslagsåret 2010 i budget Hertil kommer løn- og prisfremskrivninger samt rammeændringer. Forslag til Gentofte-Plan 2010 er på 141,933 mio. kr. i nettoudgifter, der fremkommer således: Budgetoverslag 2010 i budget 2009 Pris- og lønfremskrivning mv. Administrative rammeændringer Forslag 2009 til Gentofte-Plan ,833 mio. kr. 2,393 mio. kr. -3,293 mio. kr. 141,933 mio. kr. De væsentligste administrative rammeændringer De væsentligste rammekorrektioner skyldes en administrativ omplacering af budgettet i 2010 til klubfaciliteterne i Skovshoved Havn fra drift til anlæg samt udmøntning af diverse besparelsespuljer, hvor BygOp - puljen er den væsentligste. Anlæg I forhold til investeringsoversigten i budget 2009 er der udover prisregulering ikke foretaget ændringer. Fokusområder Skole og Fritid samt Kultur og Bibliotek peger i afsnittet fokusområder på en række emner, som der skal tages stilling til politisk i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Høringssvar Budgetforslaget skal sendes til høring hos bestyrelsen for Gentofte Stadion samt i Folkeoplysningsudvalget. Høringen foregår i august. Når høringssvarene forligger vil de blive eftersendt til indsættelse i budgetmappen.

61 OVERBLIK OG INDSTILLING Indstilling Skole og Fritid samt Kultur og Bibliotek indstiller Til Kultur- og Fritidsudvalget: At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til Gentofte-Plan 2010 inklusiv visioner, mål og fokusområder, og oversender det til behandling i Økonomiudvalget

62 Idræt og Fritid Idræt og Fritid Vision At alle borgere, uanset alder, skal have mulighed for at deltage aktivt i et varieret fritidsliv At aktivitetsmuligheder og rammer udvikles i dialog med foreninger og andre initiativtagere Baggrund og perspektiver I Gentofte Kommune vægtes et sundt og et aktivt fritidsliv. Både for de aktive deltagere og for de grupper, der ikke bruger de eksisterende idræts- og fritidstilbud, skal der sikres lettere adgang og målrettede tilbud. Gentofte Kommune har en meget bred vifte af fritids- og idrætstilbud i foreninger og oplysningsforbund for børn og unge, voksne og pensionister. Tilbuddene støttes økonomisk af kommunen via folkeoplysningslovens bestemmelser og Kommunalbestyrelsens beslutninger. Med afsæt i visionen og de politiske mål er resultaterne af indsatser og erfaringerne fra fritids- og idrætsområdet blevet fremlagt i den første kvalitetsrapport på området. Flere voksne og ældre vælger motion og sport til, viser en landsdækkende undersøgelse (Idrættens Analyseinstitut, juni 2008). Til gengæld viser undersøgelsen et større fald blandt de unge, der dyrker regelmæssig motion og sport. Regeringens breddeidrætsudvalg har i deres rapport peget på 42 konkrete indsatser, der kan medvirke til at skabe øget fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse hos landets borgere. Disse 42 konkrete indsatser vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af nye 4-årige mål og indsatser i idrætsog bevægelsespolitikken i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune ønsker at børn og unge skal kunne tiltrækkes og fastholdes i motion og sport, fordi det er sjovt, og fordi det understøtter sociale fællesskaber. Derfor skal der være fokus på udvikling af tilbuddene, så de i endnu højere grad lever op til børn og unges forventninger. Nye organisationsformer, fleksible træningstider kan være eksempler på tilbud der efterspørges. Udvikling af de bevægelsesklareområder (BKO) fortsætter ind i 2010, og er gode eksempler på faciliteter, der understøtter fx de selvorganiserede unge. Beskrivelse af området I Gentofte Kommune er der en bred vifte af fritidstilbud som tæller: 53 haller, idrætslokaler og gymnastiksale, 2 svømmehaller, 1 ishal, 41 tennisbaner samt en lang række boldbaner på stadion, i tilknytning til skolerne samt i klubanlæg. Kommunens svømmehal Kildeskovshallen og Gentofte Stadion, drives henholdsvis efter intern kontrakt med Kultur- og Fritidsudvalget og en selvforvaltningsaftale med Kommunalbestyrelsen. I Gentofte Kommune tilbyder 64 idrætsforeninger, 21 spejdergrupper, 11 øvrige foreninger og 15 oplysningsforbund kommunens borgere idræts- og fritidsaktiviteter samt folkeoplysende undervisning i egne og kommunale faciliteter/lokaler. Den løbende udvikling og forventningsafstemning skal ske via dialog med både børn og unge, skoler og fritidstilbud og med kommunens foreninger. Idræts- og Bevægelsespolitikken I Idræts- og Bevægelsespolitikken er der sat særligt fokus på at styrke Idræts- og motionsområdet, både på aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af idrætsfaciliteterne. Idræts- og Bevægelsespolitikken har fire målgrupper; eliteidræt, foreningsidræt, motionsidræt og særlige målgrupper. I efteråret 2009 fremlægges nye målsætninger for de kommende fire år inden for de fire målgrupper. Disse målsætninger er skabt med udgangspunkt i de temaer, der kom frem på idrættens visionsdag i maj 2009, hvor repræsentanter fra alle interessenter på området deltog, samt breddeidrætsudvalgets 42 konkrete forslag.

63 Idræt og Fritid Faciliteter til fritidsområdet Hallen ved Dyssegårdsskolen er taget i brug og udbygningen og udviklingen af kommunens idrætsfaciliteter fortsætter i 2010 i tilknytning til skoledistrikter samt ved klubanlæg. Samtidig vil kommunen igangsætte en analyse af lokaleudnyttelsen særligt med henblik på optimering til fordel for brugere på aftensskoler og oplysningsforbund. I 2010 fortsættes projektet vedr. Gentofte Sportspark med udgangspunkt i den store masterplan. I 2010 vil der blive påbegyndt etablering af en træningsishal, som supplement til den eksisterende opvisningsishal, etablering af klubhuse til de mindre idrætsgrene, samt renoveringen af den røde hovedbygning og selve fodboldstadionet. Klubhusene på Skovshoved Havn vil i starten af 2010 blive færdiggjorte. De mere end 2000 foreningsmedlemmer på Skovshoved Havn kan se frem til mere end 2300 kvm. nye klubhuse Folketinget har vedtaget en ny hestelov, som skærper kravene til bl.a. plads til hestehold. Loven skal være fuld implementeret i 2016 og er en udfordring for ridesporten også i Gentofte Kommune. I samarbejde med kommunens mange rideklubber, påbegyndes i 2010 en analyse med fokus på konsekvenserne af denne nye lovgivning, således at der også efter 2016 er et mangeartet ridetilbud for kommunens borgere. Foreningsudvikling I Gentofte Kommune ønsker vi at støtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv og folkeoplysning. Det forudsætter blandt andet at foreningerne, både idrætsklubber og spejdere samt oplysningsforbundene, hele tiden bliver udfordret på brugernes forventninger og til udvikling af deres tilbud. Foreningsudvikling skal naturligvis ske i dialog og samarbejde med foreningerne. Særlige klubudviklingsforløb vil i en række idrætsklubber og spejdergrupper blive igangsat i Lokalebooking er allerede gjort tilgængelig for klubberne via internettet. Tilskudsordninger og medlemsindberetninger samt øvrige lettelser for de frivillige foreningsledere er i fortsat fokus. I 2010 vil Gentofte Kommune i samarbejde med BUS iværksætte en række tiltag på spejderområdet. Processen med at etablere et hytteopgraderingsprojekt fortsætter i 2010, samtidig med at arbejdet med spejdergrupperne udarbejdelse af en strategi for rekruttering og fastholdelse af ledere samt tiltag til fastholdelse af de årige spejdere fortsætter. Skole og Fritid vil desuden i samarbejde med BUS udarbejde en strategi for, hvordan spejderne kan få mere synlighed og få fortalt den gode historie. Resultaterne fra kvalitetsrapporten for Idræt og Fritid 2009 bruges til at pege på yderligere udviklingspotentialer og optimeringsmuligheder inden for foreningsområdet. Elite kommune I 2008 blev Gentofte Kommune udnævnt til Team Danmark Elitekommune. Denne udnævnelse indebærer en række indsatser: etablering af idrætsskole, fleksibel ungdomsuddannelse for idrætstalenter, klubudvikling af satsningsidrætsgrene, udvikling af talentmiljøer og kraftcentre samt etablering af en organisation med repræsentation af Gentofte Kommune, skole, ungdomsuddannelse, foreninger og Team Danmark. I 2010 forsætter Gentofte Kommune udviklingen af sin første Idrætsskole med tilbud for idrætstalenter i udskolingen. Ligeledes fortsætter arbejdet med de øvrige indsatser for at skabe bedre vilkår for de særlige idrætstalenter eksempelvis arbejdet med videreudviklingen af kraftcenteret i sejlsport. Inklusion På baggrund af erfaringer med projekter for særlige målgrupper, vil indsatserne i 2010 i endnu højere grad blive tilrettelagt med fokus på inklusion, og indsatserne vil blive realiseret i forbindelse med eksisterende tilbud, for eksempel GFO og fritidscentre. Aktiv Sommer og Aktivt Efterår har igennem flere år været en stor succes med stor deltagelse af kommunens skolebørn. Tilbuddet blev i 2009 udvidet med aktiv vinter. Hermed fik børnene mulighed for også igennem deres vinterferie at stifte bekendtskab med de mange tilbud, der er hos kommunens foreninger og kulturelle tilbud. Skole og foreningssamarbejde Sammenhæng i børn og unges hverdag i samspil med fysisk aktivitet, socialt samvær og læring er et indsatsområde i Nye idrætsinitiativer og samarbejder, hvor skoledistrikter og foreningers forskellige kompetencer kommer i spil, skal sikre børn og unge lettere adgang og øget kendskab til allerede

64 Idræt og Fritid eksisterende muligheder, samt skabe nye initiativer ved at udnytte skoler og foreningers forskellige kompetencer. I 2010 fortsættes udviklingen af den første idrætsskole samt de fire idræts-gfo er. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil fortsat udvikle de fysiske rammer for alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud 2. Gentofte Kommune vil fortsat støtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv og folkeoplysning, der bygger på foreninger og nyere organisationsformer 3. Foreninger og oplysningsforbund skal motiveres til at indgå i partnerskaber om idræts- og motionstilbud til særlige målgrupper 4. Eliteidræt i Gentofte Kommune skal ske via lokalforankrede foreningsbaserede klubber. Samt talentudvikling med fokus på at der sikres den enkelte aktive muligheder således at både eliteidrætskarriere og uddannelse kan følges. 5. Alle børn og unge skal i deres skole og fritid havde tilbud om idræt, motion og bevægelse, og stifte bekendtskab med forskellige former for bevægelsesmuligheder

65 Idræt og Fritid Økonomisk driftsramme Idræt og Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag FRITIDSFACILITETER Stadions, Idrætsanlæg og svømmehaller FOLKEOPLYSNING Fælles formål Folkeoplysende undervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Idræt og Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

66 Idræt og Fritid Budgetgrundlag Alle medlemmer ( borgere) fordelt på foreningstyper i kommunen pr 31/ Andre foreninger 1% Kredse 10% Børne- og ungdomsforeninger 3% Idrætsforeninger 86% Begrebsforklaring: Kredse er pasningsordninger og musikforeninger ved privatskoler, hvor alle medlemmer er under 19 år. Børne- og ungdomsforeninger er spejdere og DUI. Andre omfatter amatørteater, politisk ungdomsforening, interkulturel forening og religiøs ungdomsforening

67 GENTOFTEPLAN 2010 Kultur og Bibliotek Vision Alle borgere har adgang til kultur, der giver udsyn og indsigt, og som understøtter aktiv kreativ udfoldelse, oplevelse, almen dannelse og oplysning. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune er kendetegnet ved et mangfoldigt kulturtilbud, som henvender sig til borgere i alle aldre. Der er særligt fokus på kultur til børn og unge i både kulturinstitutionernes tilbud og i de årligt tilbagevendende kulturelle begivenheder. Samtidig gives der tilskud til foreninger og kulturelle aktørers egne initiativer, som henvender sig til de voksne brugergrupper. Det rige kulturliv i Gentofte Kommune skabes i et samarbejde med de kulturelle institutioner, de mange foreninger og aktive enkeltpersoner. De er med til at skabe et godt fundament for et bredt og alsidigt kulturtilbud til glæde for Gentoftes borgere. Kulturpuljen og børnekulturpuljen giver mulighed for at støtte kulturelle initiativer både for voksne og for børn, og puljerne er med til at styrke det lokale engagement i kulturlivet. Kultur- og festdagene, GentofteNatten og Børnekulturugen er faste traditioner i kulturlivet, hvor børn og voksne får kulturelle oplevelser af vidt forskellig art, der hvor de bor og færdes. Gentofte Bibliotekerne spiller en særlig rolle i det kulturelle billede og i formidlingen af viden og oplevelser til borgerne. Bibliotekerne vil i 2010 arbejde med indretningen af bibliotekerne. Hovedbiblioteket står overfor en større renovering i forbindelse udskiftning af gulv og inventar. Både børn og voksne skal i 2010 have nye tilbud på biblioteket, som vil etablere klubber for børn med forskellige kulturelle og kreative temaer, og en særlig Biblioteksklub til voksne. I 2010 skal der arbejdes videre med planer om etablering af et borgerservicetilbud på bibliotekerne. Derudover skal det i 2010 undersøges, hvorvidt der kan etableres et tættere samarbejde med skolerne. Gentofte Bibliotekerne fungerer fra 2010 fuldt ud som centralbibliotek for hele Region Hovedstaden. Centralbiblioteksvirksomheden indebærer bl.a. indkøb, fremfinding og kørsel af materialer, samordning og koordinering, kompetenceudvikling af personalet på regionens biblioteker samt indkøb af licenser til databaser til hele landet. Gentofte Musikskoles kerneområde er musikundervisning til børn og unge på en række forskellige instrumenter. Desuden har eleverne mulighed for at lære at spille sammen med andre musikskoleelever, både i Gentofte og fra andre musikskoler i regionen. Musikskolen vil i det kommende år arbejde med at udvikle tilbud målrettet unge. Tilbuddene udvikles i et samarbejde med Ungdomsskolen, Ungekonsulenten og de unge selv. Tilbuddene skal både være rettet mod Musikskolens ældre elever med henblik på fastholdelse og mod de frie unge, som ikke er knyttet til en institution. Gentofte Musikskole vil i 2010 desuden fokusere på at evaluere og revidere sine kvalitetsmålingsværktøjer. Drama og Billedskolen vil i samarbejde med Musikskole Beskrivelse af området Kultur og Bibliotek varetager drift, vedligehold og udvikling af: Hovedbiblioteket og 5 bydelsbiblioteker Lokalhistorisk Arkiv Kulturskolerne Musikskolen DramaBilledskolen Øregaard Museum Børnekultur Ungekultur Kultur- og Festdage, GentofteNatten og Børnekulturugen Børne- og Ungepolitikken Endvidere ydes tilskud til: Bellevue Teatret Gentofte Kino Centralbibliotek Gentofte varetager efter kontrakt med Styrelsen for Bibliotek og Medier centralbiblioteksvirksomheden i Region Hovedstaden.

68 GENTOFTEPLAN 2010 Kultur og Bibliotek udvikle nye tilbud specielt målrettet unge, i forlængelse heraf skal der oprettes fortsætterhold for unge. Kulturskolerne vil videreudvikle og konsolidere tilbuddet om Kulturpakker igennem et samarbejde med både skoler og kunstnere. Desuden skal samarbejdet med Kulturpakkernes følgegrupper bidrage til at kompetenceudvikle lærere på børnekulturområdet. Øregaard Museum står overfor anden etape af den restaurering og modernisering, som blev påbegyndt i I 2010 vil museets hovedbygning blive totalt renoveret, og museet planlægger at åbne til oktober 2010 med udstillingen Det skønne, sukker og slaver - en fortælling fra kanten af kaos. Lokalhistorisk Arkiv vil videreudvikle med en wikipedia, hvor borgerne aktivt kan bidrage til forståelse af lokalhistorien med deres egne fortællinger og fotos. I 2010 igangsættes renovering af Garderhøjfortet, som i 2012 vil stå som et formidlingscenter for Københavns Befæstning. Ombygningen af Aktivitetshuset på Gentoftegade 71 forventes at blive sat i gang i begyndelsen af 2010, så huset kan tages i brug inden udgangen af I aktivitetshuset skal borgere og foreninger kunne låne lokaler til egne kulturelle og folkeoplysende aktiviteter. Bellevue Teatret og Gentofte Kommune indgik i 2008 en egnsteateraftale gældende for årene Aftalen indebærer blandt andet at teatret hvert år skal produceres to nye teaterproduktioner, hvoraf den ene er en danseforestilling om sommeren. Gentofte Kino er den eneste biograf i Gentofte Kommune. Biografens filmtilbud er et væsentligt element i kulturlivet, og det bidrager til en kulturel alsidighed ved at sikre filmmediet plads i det samlede kulturtilbud. Politiske mål Kultur- og Fritidsudvalgets mål for Kultur og Bibliotek er: 1. Bibliotekerne skal fortsat sikre oplevelser, læring og viden men samtidig udvikle nye og forskellige biblioteksformer 2. Børn og unge skal møde kunst og kultur i deres hverdag, og kulturinstitutionerne skal tilbyde særlige aktiviteter til børn og unge i dagtilbud, skoler og med deres familier. 3. Den lokale kulturhistorie og kulturarv skal formidles aktivt til både voksne og børn. 4. Borgerne og brugerne skal inddrages i en aktiv dialog om udviklingen af Kultur og Bibliotek. 5. Nye metoder til at dokumentere og kvalitetssikre Kultur og Bibliotek skal udvikles og afprøves. De fem politiske mål er retningsgivende for kontrakten mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kulturdirektøren, og de går igen som den røde tråd i de interne kontrakter med Gentofte Bibliotekerne og Gentofte Musikskole samt i udviklingsaftalerne med Lokalhistorisk Arkiv, Kulturskolerne, Aktivitetshuset og Øregaard Museum.

69 GENTOFTEPLAN 2010 Kultur og Bibliotek I 2009 var der Gadefestival for unge i Gentofte, som bød på mange former for streetkultur herunder gadefodbold, parkour og DJ s. Elevrådet på Ordrup Gymnasium, som tog intitivet til Gadefestivalen blev honoreret med Gentofte Kommunes Initiativpris 2009.

70 GENTOFTEPLAN 2010 Kultur og Bibliotek Økonomisk driftsramme KULTUR OG BIBLIOTEK Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Biblioteker Andre kulturelle opgaver Musikskolen Kulturskolerne D Museer Teatre Biografer Børne og Ungepolitikken Gentofte Ejendomme Udgifter Indtægter Netto Investeringer KULTUR OG BIBLIOTEK Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

71 GENTOFTEPLAN 2010 Kultur og Bibliotek Budgetgrundlag For budgetåret 2010 indgås en et-årig tillægskontrakt mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur og Bibliotek. Rammebudgettets største udgiftsposter er til løn og materialer på bibliotekerne samt tilskud til kommunens øvrige kulturinstitutioner, herunder: Gentofte Musikskole, Øregaard Museum, Bellevue Teatret og Gentofte Kino. Endvidere finansierer budgettet de tilskud, Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, der skal ydes til arrangementer, koncerter og kommunens kulturliv i øvrigt. Biblioteket finansierer cirka en fjerdedel af sin virksomhed ved at være centralbibliotek og modtager et fast, årligt grundtilskud til at løfte opgaven. Hvert fjerde år genforhandles tilskuddets størrelse og de kontraktlige opgaver med Styrelsen for Bibliotek og Medier. Herudover ansøges hvert år om tillægsydelser i form af projekttilskud. Disse tilskud varierer fra år til år. Biblioteket har endvidere indtægter fra driften af bibliotekssystemet DDE Libre. Systemet driftes for ni andre kommuner fra en server på Gentofte Hovedbibliotek. KULTUR OG BIBLIOTEK Aktivitetsniveau Bibliotekerne Resultat i 2008 Mål i 2009 Mål i 2010 Udlån af fysiske materialer 24,5 udlån/indbygger 22,9 udlån/indbygger 24,5 udlån/indbygger Antal online udlån* udlån udlån udlån Antal besøgende besøgende besøgende besøgende Antal åbningstimer om ugen 251,5 timer/ugen 251,5 timer/ugen 251,5 timer/ugen Antal deltagere i biblioteksarrangementer deltagere deltagere deltagere Kultur Gentofte Musikskole elever elever elever Kulturskolerne Duntzfeldts Allé 8 Kulturpakker til skoler mv deltagere deltagere deltagere Dramaskolen 62 elever 104 elever 104 elever Billedskolen 127 elever 138 elever 138 elever Øregaaard Museum** besøgende besøgende * Resultatet for antal online udlån (downloads og søgninger) i 2008 er i målene for 2009 og 2010 opjusteret med 20 % **Øregård museum er grundet ombygning lukket i perioden juli 2008 til september 2009

72 OVERBLIK OG INDSTILLING Overblik Notatet beskriver de væsentligste økonomiske ændringer i det vedlagte forslag til Gentofte-Plan 2010 i forhold til budgetoverslagsåret 2010 i budget Forslag til Gentofte-Plan 2010 for drift - Rammeændringer Udgangspunktet for forslag til Gentofte-Plan 2010 er budgetoverslagsåret 2010 i budget Hertil kommer rammekorrektioner som følge af kommunalbestyrelsesbeslutninger, lovændringer, mængdeudvikling og tekniske reguleringer samt løn- og prisfremskrivninger. Forslaget til Børne- og Skoleudvalgets økonomiske ramme for 2010 er på 1.228,019 mio. kr. i nettoudgifter, der fremkommer således: Budgetoverslag 2010 i budget 2009 Pris- og lønfremskrivning (herunder skævvridningsbeløb Rammekorrektioner Forslag 2010 til Gentofte-Plan ,240 mio. kr. 29,875 mio. kr. 33,904 mio. kr ,019 mio. kr. Rammekorrektioner På målområdet Skole og Fritid er der samlet indarbejdet en netto rammekorrektion på 32,7 mill.kr. De fleste korrektionerne blev indarbejdet i forbindelse med justeringen af budgetterne for 2009, og omfatter: Udgifterne til fripladsordninger, søskende rabat mv. er øget med 4,0 mill.kr. Indtægterne fra andre kommuner som følge af, at flere børn forbliver i folkeskolen i Gentofte på trods af, at familien er flyttet ud af kommunen samt fra salg af specialundervisningsydelser er forøget med i alt 10,0 mill.kr. Udgifterne til privatskoler er steget med 8,7 mill.kr. som følge af, at Undervisningsministeriet i 2009 forhøjede taksterne mere end den almindelige løn- og prisudvikling. Udgifterne til specialundervisning - herunder Søgårdsskolen - er steget som konsekvens af flere diagnosticerede og mere støttekrævende børn med i alt 29,7 mill.kr. Udgifterne til finansiering af den socialpædagogiske indsats på Specialskolen MIR er overflyttet fra Børn & Forebyggelse, hvilket øger udgifterne med 3,0 mill.kr. Herudover er der i 2010 indarbejdet en forhøjelse af budgettet med 1,9 mill.kr. som følge af demografien, der betyder flere børn i den skolepligtige alder. Samtidig er der indarbejdet en besparelse til indvendig vedligeholdelse på i alt 4,4 mill.kr. som følge af BygOp. På målområdet Dagtilbud for småbørn skyldes de største vedtagne ændringer indførslen af madordninger i daginstitutioner. Finansielt er madordningerne dog i balance, idet der er indarbejdet 20,7 mio. kr. til ekstra driftsudgifter samt 5,1 mio. kr. til øgede udgifter til søskenderabat og fripladser. Tilsvarende forventes øgede takstindtægter på -25,8 mio. kr., idet forældrebetalingen ved madordninger hæves fra 25 % til 30 %.

73 OVERBLIK OG INDSTILLING Der er yderligere en samlet effekt af takstindtægter, søskenderabat og fripladser eksklusiv madordninger svarende til 2,8 mio. kr. Samtidig er der indarbejdet 1,3 mio. kr. som følge af ny demografikorrektion. Under dagplejen er der yderligere indarbejdet en reduktion svarende til 2,5 mio. kr. i forventning om, at den nye 1-distriktsmodel understøttet af en digital pladsanvisning vil kunne reducere dagplejeområdet betydeligt. Den aktuelle tilflytning af borgere til Gentofte Kommune udgør dog en udfordring. Til slut er der indarbejdet en forventet merindtægt på 0,75 mio. kr. som følge af forhøjet takst på dagplejen. På målområdet Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge skyldes de vedtagne ændringer primært forventede mindre udgifter i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger på Børn og Unge området svarende til en reduktion på 3 mio. kr. Der er yderligere en reduktion på 3 mio. kr., idet Specialskolen MIR er flyttet til Skole og Fritid. Der er indarbejdet 1 mio. kr. til forventede merudgifter ved anbringelser samt 1 mio. kr. til forventede merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Udgifterne på begge områder er i 2008 steget væsentligt. Der er desuden indarbejdet en reduktion på 1,3 mio. kr. under den kommunale tandpleje som følge af demografikorrektioner. Til slut er der indarbejdet 0,8 mio. kr. på den kommunale sundhedstjeneste pga. lovkrav vedrørende vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelse i forbindelse med ind- og udskoling. På målområdet Sociale Institutioner for børn og unge er der samlet set indarbejdet 1,5 mio. i rammekorrektionerne. De vedtagne ændringer for 2010 består af højere udgifts- og indtægtsbudget på de takstfinansierede institutioner svarende til netto -0,6 mio. kr. Der er samtidig overhead af højere budget på de takstfinansierede institutioner på 0,6 mio. kr. Herudover er der ændringer i afskrivning og forrentning på de takstfinansierede institutioner efter budgetvedtagelsen svarende til t.kr. Til sidst har Fjordhøj opsagt deres driftsoverenskomst pr , og konsekvensen af opsigelsen er en samlet udgift på 598 t.kr. for Gentofte Kommune grundet takstmodellen. Anlæg I forhold til investeringsoversigten i budget 2009 er der foretaget en prisfremskrivning. Anlægsbevilling til køkkenjustering ved madordninger: Folketinget har i 2008 vedtaget, at alle børn i daginstitutioner fra 0 år til skolealderen senest den 1. januar skal tilbydes et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Der er som følge heraf, vedtaget en anlægsbevilling på 17 mio. kr. til justeringer af køkkenerne i daginstitutionerne i forbindelse med madordninger i Gentofte Kommune. De samlede anlægsomkostninger indeholder rådgivning, håndværkerydelser, omkostninger forbundet hermed samt supplering af hårde hvidevarer og inventar. Høringssvar Skole og Fritid har sendt budgetforslaget 2010 i høring hos bestyrelser og MED-udvalg på skoleområdet. Der afgives høringssvar senest d. 31. august, og høringssvarene vil blive eftersendt til indsættelse i budgetmappen. Børn og Forebyggelse har endnu ikke sendt budgetforslaget for 2010 i høring hos bestyrelser på dagtilbudsområdet. Budgetforslaget for 2010 fremsendes til høring så snart en beslutning om starttidspunkt for madordningerne er kendt. 1 I kommuneaftalen for 2010 flyttes tidspunktet for indførelse af madordninger til 2011, idet kommuner, der er klar, kan indføre frokostmåltid allerede i Kommunerne vil i løbet af 2010 også kunne indføre ordningen gradvist, herunder for en andel af kommunens børn i daginstitutioner.

74 OVERBLIK OG INDSTILLING Indstilling Skole og Fritid samt Børn og Forebyggelse indstiller, Til Børne- og Skoleudvalget: 1. At Børne- og Skoleudvalget drøfter forslag til Gentofte-Plan 2010 inkl. forslag til visioner og mål og oversender det til behandling i Økonomiudvalget

75 MÅL OG ØKONOMI Skole og Fritid Vision Alle børn skal lære mere. De skal lære at lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Baggrund Gentofte Kommunes mangeårige indsats, med at udbygge, ombygge og indrette de fysiske rammer i skoler og på fritidsinstitutioner til moderne, fleksible og funktionelle læringsmiljøer, er nu på vej ind i en ny og spændende fase. Med udsigten til et lavere børnetal giver dette en række unikke muligheder for at undersøge, hvordan de nye fysiske rammer udnyttes optimalt og hvordan læring og fritid i det hele taget organiseres bedst muligt. Ambitionen er konstant at udvikle og højne kvaliteten i skolevæsenet og det kræver nytænkning! Med afsæt i skolernes erfaringer og forskningsbaseret viden fortsætter Skole og Fritid det store fokus på, at generere meningsfuld og brugbar viden om, hvordan man skaber de bedst mulige betingelser for den enkeltes læring i fællesskabet. Med respekt for forskellighederne, er det den enkelte skole, i tæt dialog med børn og forældre, som bedst kan definere hvordan betingelserne opnås og udleves. Dette understøtter Gentofte Kommune med grundtanken om Den unikke skole i det fælles skolevæsen. Gentofte Kommune er præget af engagerede forældre, der involverer sig i deres børns skole- og fritidsliv. Det stiller store krav til dialogen mellem skole, fritidsinstitutioner og hjem. Derfor ligger det lige for at udforske og udvikle de potentialer, som forskning viser, der er i godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre og børn. Engagerede, ambitiøse og kvalificerede ledere og medarbejdere er en vigtig forudsætning, hvis skoler og fritidsinstitutioner skal være i stand til at udvikle sig og tænke innovativt. Dette understøtter Skole og Fritid fortsat gennem sin kompetenceudviklingsstrategi. Gentofte Kommune har fortsat fokus på, at gøre alle kommunens arbejdspladser til attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere trives og inspireres til nytænkning og kreative løsninger i arbejdet mod det fælles mål. Perspektiver Beskrivelse af området Gentofte Skolevæsen består af: Ca børn og unge på kommunens folkeskoler Ca børn i GFO Ca børn og unge i FC Ca. 100 børn på kommunens specialskole Ca. 60 børn i masterclass Ca. 50 unge i 10. klasse Ca unge på ungdomsskolen Ca børn på privatskoler i kommunen Gentofte Fritidsordninger GFO: Alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter i skolens GFO. Ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. Fritidscentre FC: Alle børn tilbydes fra 4.klasse plads i fritidsklub for 4.-5.klasse. Børn og unge kan forsætte i junior- og ungdomsklub fra 6.klasse. Folkeskoleloven danner sammen med de kommunale budgetter og vedtagne kommunale politikker grundlag for Skole og Fritids virksomhed I 2010 øger Skole og Fritid sit fokus på effekten af læring og undervisning med henblik på en målbar udvikling af det enkelte barns faglige og alsidige kompetencer. Derudover intensiveres evalueringsarbejdet på skoler og institutioner i form af formative evalueringer af de enkelte skolers samlede aktiviteter i et trivsels-, udviklingsog læringsperspektiv. Forståelse for det enkelte barn øges gennem professionelt og rammesat samarbejde med førskoleområdet. Gentofte kommunen ønsker derfor at udvikle dette samarbejde, ligesom samarbejdet med ungdomsuddannelserne ønskes intensiveret og systematiseret. Skole og Fritid vil i løbet af 2010 i samarbejde med interessenter revitalisere visionen for Skole og Fritid for at sikre, at Gentofte Kommune til stadighed er på forkant, når det gælder skoleudvikling og det enkelte barns læring og trivsel. Kvalitetsrapporten 2008/09 viser, at børn og unge i Gentofte Kommune klarer sig godt i uddannelsessystemet, både i folkeskolen og efterfølgende i ungdomsuddannelserne. Målet er, at antallet af unge fra Gentofte Kommune, som gennemfører en ungdomsuddannelse, skal være højere end 95 %. Alle børn og unge skal kende deres potentialer, optimere udnyttelsen heraf og udvikle sig yderligere for at klare sig endnu

76 Skole og Fritid bedre i uddannelsessystemet og i livet. Skole og Fritid vil følge de unges uddannelsesforløb efter folkeskolen og forsøge at tegne paralleller til læringsforløbet og uddannelsesvejledningen. Det skal gøre en forskel at være barn og ung i Gentofte Kommune. I kraft af den enkelte skoles læringsgrundlag og den unikke tilgang til læring og pædagogiske aktiviteter er det målet, at løfte eleverne til et fagligt niveau, som er højere end det, der er forventeligt som følge af deres sociale baggrund. Undervisning, pædagogiske aktiviteter og organisering heraf vil fortsat blive analyseret, og der vil være fokus på, hvordan skolerne sikrer, at de enkeltes forudsætninger og potentialer bliver anvendt optimalt. Målet er, at Gentofte Kommune i enhver måling undervejs i skoleforløbet samt ved skoleforløbets afslutning er placeret blandt de tre bedste i landet, også når der tages forbehold for de socioøkonomiske aspekter. Hvert enkelt barn og hver enkelt ung skal trives og få lyst til læring og personlig udvikling. Derfor er det vedtaget, at alle børn og unge, der har behov for specialpædagogisk indsats, skal opleve at være i fællesskaber, som de kan trives og udvikles i. Dette kræver kræfter, ressourcer og modet til at tænke nyt. Gentofte Kommune har netop færdiggjort en ny og spændende strategi for udviklingen af den specialpædagogiske indsats. En af målsætningerne er, at alle de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen, skal sættes optimalt i spil. Dette skal bl.a. ske ved etablering af et specialpædagogisk videns- og kompetencenetværk. Etableringen af Videnscenter for TO-sprogede (VITO) har vist sig at være meningsfuld. Opdelingen i basisog supplerende undervisning er blevet tydelig, og samtidig er organiseringen så tydelig for skolerne, at man præcist ved, hvor man skal henvende sig, hvis der er et barn med behov for undervisning i dansk som andetsprog. Kvalitetsrapporten og halvårsevalueringen viser, at VITO er medvirkende til, at opgaven nu kan betragtes i sin helhed og indsatsen målrettes derefter. Anvendelse af IT i en pædagogisk sammenhæng i både skoler og fritidsinstitutioner, samt styrkelsen af de pædagogiske udviklingscentre (PUC) er begge vigtige ressourcer til understøttelse af ambitionerne i det pædagogiske arbejde med børnene og de unge. Gentofte Kommune fortsætter med at have stort fokus på disse områder, med henblik på at imødekomme nye strømninger i udviklingen eller ændrede behov. Der er evidens for, at forældrene har stor betydning for deres børns læring. Samtidig skaber involvering i egen læring ejerskab og sikrer at individuelle hensyn bliver imødekommet. For at styrke og udvikle den brugercentrerede innovation og inddragelse af børn, unge og forældre i udviklingen af skoler og institutioner har Gentofte Kommune derfor iværksat et pilotprojekt på Gentofte skole, der har til formål at styrke børnenes læring og trivsel gennem dialog og kommunikation mellem lærere, børn og forældre. Ligeledes har Gentofte Kommune sat et projekt i gang for at fremme dialogen med skolebestyrelserne, med henblik på, at styrke sammenhængskraften mellem skole og hjem. Tid til det enkelte barn er en vigtig forudsætning for at barnets unikke evner, kompetencer, læringspotentialer og behov kan bringes i spil på den bedst mulige måde. Skole og Fritid har som følge deraf indgået et nyskabende samarbejde med Professionshøjskolen UCC om en Trainee-ordning, der indebærer, at lærerstuderende deltager i undervisningen som supplement til den uddannede lærer. Trainee-ordningen er et forsøg og et udtryk for Gentofte Kommunes fokus på innovation, da den i et fremtidsperspektiv bidrager til en anderledes måde at tænke skolen på. Målet er at ordningen skal foldes ud til alle skolerne i 2010.

77 Skole og Fritid Politiske mål Følgende mål er opstillet af Gentofte Kommunalbestyrelse: Potentialer Hvert enkelt barn og hver enkelt ung skal udfordres, lære og udvikle sig så det faglige og personlige potentiale hos den enkelte udnyttes fuldt ud. Alle børn og unge skal tilgodeses i relation til den enkeltes særlige potentialer og behov, så de er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Trivsel Hvert enkelt barn og hver enkelt ung trives ved og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af involvering, fokusering og koncentration individuelt og i relationer til andre børn samt professionelle voksne. Samarbejde Der er optimal udnyttelse af den viden og effekt, der ligger i samarbejdet mellem forældre og skole. Forståelse for det enkelte barns muligheder øges og udvikles gennem et professionelt og rammesat samarbejde mellem førskolen og skolen og mellem ungdomsuddannelserne og skolen..

78 Skole og Fritid Økonomisk driftsramme Skole & Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Folkeskoler Fællesudgifter for det samlede skolevæsen Syge- og hjemme undervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsskole herunder 10. klasse Fritidscentre Særlige klubber Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

79 Skole og Fritid Investeringer Skole & Fritid Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Budgetgrundlag Børn i Gentofte Skoler Elevtallet topper i 2010 og er herefter faldende de næste mange år. Ifølge elevtalsprognosen vil antallet af elever være faldet med 1500 i 2020/21. Derfor vil antallet af klasser og evt. også klassekvotienten falde. Denne udviklings indflydelse på ressourcetildelingen vil blive behandlet i udviklingsprojektet Service i udvikling. Skoleskift og privatskolefrekvens Tallene viser, at af kommunens grundskoleelever på opgørelsestidspunktet gik i folkeskoler, i privatskoler (23 %) og 553 (5 %) i andet (specialskole, efterskoler m.m.). I alt 5 af de 553 børn hjemmeundervises. Privatskolefrekvensen i Gentofte Kommune stiger i takt med børnenes alder. Blandt børnene i indskolingsalderen er frekvensen ca 20 %. Blandt børnene i udskolingen er den tæt på 30%. Antallet af unge der vælger at tage på efterskole er faldet fra 130 til 100 Børn i Gentofte Fritidsordninger og Fritidscentre Over 99 % af kommunens folkeskoleelever i 0. til 3. klasse går i GFO. Beslutningen om at gøre børnehaveklassen obligatorisk fra august 2009, ser derfor ikke ud til at få den helt store budgetmæssige betydning, når man ser det ud i fremtiden. Selve ændringen har dog her det første år fået mange forældre til at udskyde skolestart for deres barn et år, hvilket betyder et år yderligere i børnehave og et yderligere pres på børnehaveklasserne til august I Fritidscentrene går der en mindre procentdel. Fra 4. klasserne ca. 80 %, 5. klasserne ca. 60 % og i 6. og 7. klasserne er det omkring 20 %. Blandt de unge, der går i ungdomsklub, er procentdelen endnu mindre.

80 Dagtilbud for småbørn Vision Gentofte Kommune det bedste sted at være barn. Baggrund og perspektiver Med afsæt i dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. I samarbejde med forældrene skal dagtilbud give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver mål for børnenes læring, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, samt hvordan den pædagogiske læreplan evalueres. Med dagtilbudsloven skal alle 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering og - efter behov - sprogunderstøttende aktiviteter. Der er i løbet af 2009 uddannet sprogpædagoger i alle dagtilbud. Herudover skal der udarbejdes en fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljøvurdering. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. Vurderingerne tager afsæt i Børne- og Ungepolitikken. Sammen med Dansk Standard er der i kommunen udarbejdet et koncept for børnemiljøvurderingerne. Alle børn i dagtilbud skal senest 1. januar 2011 dagligt have tilbudt et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Gentofte Kommune ønsker at prioritere en høj kvalitet i madordningerne. Der er udarbejdet en mad- og måltidspolitik, der sætter fokus på maden og måltidernes sociale og helbredsmæssige betydning for børns sundhed. På baggrund af den overordnede politik skal der udarbejdes lokale politikker i daginstitutionerne. Kvaliteten i den mad børnene får tilbudt skal være af høj standard, og derfor vægtes gode råvarer højt. Det forventes at 2/3 af institutionerne laver mad til institutionens egne børn, og 1/3 får leveret mad fra eksterne leverandører. Legepladser på daginstitutioner, der ikke allerede er renoveret, bliver forbedret for 23,4 mio. kr. i perioden Herved sikres det, at børnenes behov for udfoldelser imødekommes, og de motoriske og sociale kompetencer udvikles. Beskrivelse af området På dagtilbudsområdet er der et varieret udvalg af tilbud: Vuggestuer Børnehaver Kombinerede og integrerede daginstitutioner Skovbørnehave Naturbørnehave Udflytterbørnehave Dagpleje Der er etableret 8 inkluderende tilbud til børn med særlige behov. Herudover yder et støttepædagogkorps støtte til børn med særlige behov. Dagplejen sørger for tilbud til børn op til 3 år, der er meldt ind i den kommunale dagpleje, privat dagpleje, forældredagpleje, hjemmedagpleje og frit valg ordning. I Gentofte Kommune er der 74 daginstitutioner, hvoraf 28 er kommunale og 44 er selvejende, mens 2 er puljeinstitutioner. Gentofte Kommune har pasningsgaranti for børn i alderen over 26 uger. Lovgrundlaget for området er dagtilbudsloven, lov om social service og folkeskoleloven. I lyset af det faldende børnetal på 0-6 års området, blev projektet Effektivitet og Kvalitet II iværksat i Projektet satte fokus på at tilpasse kapaciteten, så der er tæt sammenhæng mellem kapacitet og behov for pladser. I 2009 indebar projektet, at distriktsstrukturen blev ændret fra 11 til 1 visitationsdistrikt og at budget- og kapacitetsstyringsmodellen skabte en tættere sammenhæng mellem ressourcer og aktivitet, og at der blev skabt flere kvadratmeter per barn i en række af daginstitutionerne. For at styrke daginstitutionernes ledelsesfunktion, kvaliteten af det pædagogiske arbejde og dialogen mellem institutionerne og henholdsvis Børne- og Skoleudvalget og Børn og Forebyggelse, er der etableret 10 styringsnetværk med 5-9 daginstitutionsledere i hver. Netværkene er et fælles forum, hvor daginstitutionslederne i et forpligtende fællesskab sikrer en effektiv kapacitetsudnyttelse, fremmer kvalitet ved bl.a. at holde på det bedst kvalificerede personale og sikre gode overgange i børnenes liv. Dette understøttes bl.a. af et særligt fokus i de kommende år for at gøre børnenes overgang mellem daginstitution og skole bedre. Der skal udarbejdes en universel model for overgangene i børns liv i samarbejde med Skole & Fritid. Dette tiltag understøttes organisatorisk ved udvikling af eksempelvis koordinerede læseplaner mellem dagtilbud og skole.

81 Dagtilbud for småbørn Der er i 2009 og 2010 fokus på efter- og videreuddannelse af daginstitutionsledere og souschefer, så den fagspecifikke del af arbejdet på dagtilbudsområdet kan optimeres til gavn for børnene og deres forældre. I 2010 er der fokus på den pædagogiske ledelse. Efteruddannelsesprojektet for pædagoger og medhjælpere afsluttes i Dette ambitiøse projekt har over en periode på fire år kompetenceudviklet ca. 550 pædagoger og pædagogmedhjælpere indenfor bl.a. dokumentation, kommunikation, projektarbejde og arbejdet med sårbare børn og deres forældre. I 2009 og 2010 vil der være særligt fokus på støtte til udvikling af forældre- og familiekompetencer. Det vil ske gennem de forebyggende, sundhedsfremmende og tværfaglige indsatser med henblik på, at forældre og familier bedst muligt kan løfte deres ansvar og rolle overfor børnene. I 2010 er Tværfaglig anonym rådgivning, der tidligere har været et pilotprojekt, nu et varigt tilbud til dagtilbuddene. Der ydes rådgivning om bekymringsbørn fra teams, der repræsenterer et udsnit af de faggrupper, der er i Børn og Forebyggelse. Projektet skal styrke kompetencerne i de enkelte dagtilbud, og samtidig skabe et bredere samarbejde mellem Børn og Forebyggelse og dagtilbuddene. Projektet understøtter endvidere implementeringen af Gentoftemodellen. Dagtilbud for småbørn medvirker til at udmønte kommunens handicap- og sundhedspolitik bl.a. via projektet social kapital på børneområdet, hvor det undersøges, hvordan børns forskellige former for social kapital relaterer sig til familie, centrale daginstitutioner, personer og steder i lokalområdet. I Dagtilbud for småbørn har der været iværksat en række projekter omkring rummelighed og inklusion i dagtilbuddene, bl.a. Inklusionsprojektet og Fri for Mobberi. Inklusionsprojektet er forankret i de inkluderende tilbud, som er almene dagtilbud med pladser til børn med forskellige udfordringer i livet. Pædagoger og ledere i disse institutioner, har alle gennemgået et langvarigt uddannelsesforløb i forhold til inklusion af børn med særlige behov. Projektet udvikler viden om og metoder til at organisere en helhedsorienteret pædagogisk og social indsats overfor sårbare børn og deres familier. I 2010 vil vi forsøge at etablere kompetencecentre, der arbejder med inklusion. Det vil betyde, at ledelsesteamet og pædagogerne i de udvalgte inkluderende dagtilbud bliver uddannet og certificeret til at arbejde med inklusion i daginstitutionerne. Kommunens resterende dagtilbud vil herefter kunne få viden og sparring om inklusion herfra. Projektet Fri for Mobberi har sat fokus på forebyggelse af mobberi og retter sig mod de 4-8-årige børn. I samarbejde med to andre kommuner og Red Barnet har Gentofte Kommune skabt viden og redskaber til positiv, social interaktion i børnegrupperne, så alle må være med. Erfaringerne fra projektet har været så positive, at de metoder der er fundet frem til gennem projektet skal udbredes til hele kommunen. En af intentionerne har været at opbygge en god børnekultur og de frembragte forskningsresultater underbygger at det er lykkedes. I løbet af 2009 er Ordrup Hus blevet renoveret og genåbnet i flotte, nyistandsatte rammer. Ordrup Hus er base for en skovbørnehave og rummer samtidigt et naturværksted med en tilknyttet naturvejleder. Naturvejlederen tilbyder forskellige forløb med mulighed for at få kendskab til naturen og naturfænomener. Naturværkstedet kan benyttes af alle kommunens daginstitutioner. BørneGenvej, der er et elektronisk kommunikationsforum mellem pædagoger og forældre, implementeres på samtlige daginstitutioner og i dagplejen i løbet 2009 og Der vil i 2010 blive sat fokus på hjemmedagplejen, som fremadrettet skal overgå til Dagpleje med særlig funktion. Det betyder, at de udsatte og/eller sårbare børn, der i en overgangsperiode måtte have brug for et andet tilbud end daginstitution eller kommunal dagpleje, vil blive visiteret til denne. For at tilgodese og kvalitetssikre det enkelte barns særlige behov, vil dagplejerne gennemgå målrettede kompetenceudviklingsforløb startende i efteråret I forhold til at tilrettelægge tilbuddene i samarbejde med brugerne understøttes dette af projektet om social kapital og brugerundersøgelser. Det understøttes også af et projekt om brugerdreven innovation, som vil kortlægge forældrenes/bestyrelsernes forventninger, ønsker og behov samt søge at udvikle tilbuddet i overensstemmelse hermed for at forbedre brugeroplevelsen. Projektet gennemføres i samarbejde med Innovation Center Copenhagen og to daginstitutioner. Gennem Kvalitetsreformen er det blevet besluttet at opstarte et pilotprojekt om brugertilfredshedsundersøgelser målrettet forældrene. Gentofte er en af de kommuner, der skal være med i pilotprojektet i 2009 og Pilotprojektet skal danne baggrund for nationale brugertilfredshedsundersøgelser i 2011.

82 Dagtilbud for småbørn Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Dagtilbud for småbørn sikrer de bedste lærings- og udviklingsmuligheder for alle børn. 2. Dagtilbud for småbørn sikrer, at der er rummelige og inkluderende børnemiljøer i dagtilbuddene. 3. Dagtilbud for småbørn har fokus på sårbare børn. 4. Dagtilbud for småbørn understøtter forældre- og familiekompetencer. 5. Dagtilbud for småbørn tilrettelægger tilbuddene i samarbejde med brugerne. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt for Dagtilbud for småbørn.

83 Dagtilbud for småbørn Økonomisk driftsramme Dagtilbud for småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Fælles formål Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Dagpleje Særlige dagtilbud og klubber Puljeordinger og klubber Udgifter Indtægter Netto Budgetforøgelse på fælles formål skyldes rammekorrektion som følge af madordninger i daginstitutioner fra samt revideret demografiskøn. Investeringer Dagtilbud for småbørn Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer I kommuneaftalen for 2010 flyttes kravet om indførelse af madordninger til 2011, idet kommuner, der er klar, kan indføre frokostmåltid allerede i Kommunerne vil i løbet af 2010 også kunne indføre ordningen gradvist, herunder for en andel af kommunens børn i daginstitutioner.

84 Dagtilbud for småbørn Budgetgrundlag Ressourcetildelingen for Dagtilbud for småbørn styres via en budgettildelingsmodel. Institutionerne tildeles således budget på baggrund af det antal børn, de er normeret til. Institutionerne tildeles personaletimer baseret på antallet af normerede børn gange med normtallet. Normtallet er henholdsvis 11 og 5,25 personaletimer pr. barn pr. uge for 0-2 og 3-6 årige. Tre gange årligt korrigeres budgetterne baseret på de realiserede antal børn for de forgangne 6 måneder samt forventningen om antal børn for de kommende 6 måneder. Den forventede efterspørgsel af pladser er baseret på den seneste befolkningsprognose samt den forventede pasningsprocent fordelt på alder og pasningstype. Dette angiver det budgetterede antal pladser for henholdsvis 0-2 årige og 3-6 årige for året. Befolkningsprognose Gentofte Kommune 0-6 årige Alder I alt Opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 2009 Forventede antal brugere af dagtilbud Alder I alt Tabellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen samt gennemsnitlig pasningsprocent fordelt på alder.

85 Dagtilbud for småbørn Budgetterede antal pladser pr. dagtilbudstype Dagtilbud Dagpleje Hjemmedagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner I alt Tabellen tager udgangspunkt i befolkningsprognosen samt pasningsfordeling ift. dagtilbudstype baseret på antal indmeldte børn pr. 1. januar Bruttoudgift pr. plads 2010 Dagtilbud Hele kr. Kommunal dagpleje Hjemmedagpleje (specialdagpleje) Vuggestue Børnehave Integreret institution* * Bruttoudgiften i integrerede institutioner er beregnet pr. enhed (0-2 årige tæller 2 enheder imens 3-6 årige tæller 1 enhed). Bruttoudgiften for dagplejen er beregnet pba. det gennemsnitlige antal indskrevne børn i 2008.

86 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Vision Forebyggelse og Sundhedsfremme skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge og medvirke til at sårbare børn og unge og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de politisk fastsatte mål og servicerammer Gentofte Kommune skal være det bedste sted at være barn og ung Baggrund og perspektiver Forebyggelse og Sundhedsfremme tilbyder børn, unge og deres familier specialfaglige ydelser fra Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Børn og Unge-gruppen. Der arbejdes løbende på at udvikle tilbuddene i takt med den nyeste viden med henblik på at yde brugerne den tidligste og bedst mulige indsats. Den tværfaglige indsats tilrettelægges efter Gentofte-modellen. Modellen beskriver arbejdet i forhold til udsatte børn og unge og indeholder værktøjer til en tidlig og koordineret tværfaglig indsats. Børn og Forebyggelse tilbyder tværfaglig rådgivning og vejledning i dagplejen og dagtilbud fra 0 6 år, og har etableret et tværfagligt fødselssamarbejde med henblik på at yde en tidlig, koordineret og målrettet indsats til gravide og forældre med 0-årige børn. Endvidere har Børn og Forebyggelse etableret tværfaglige udviklingsprojekter med henblik på at udvikle og kvalitetssikre indsatser og arbejdsmetoder. I arbejdes der med områderne: Præmature børn, Implementering af den overordnede Mad- og måltidspolitik i dagtilbuddene, Tilbud til forældre med børn med autisme, Tilbud til unge, Adoption, Åbne dagtilbud. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge indgår i udmøntning af Børne- og Ungepolitikken samt Sundhedspolitikken og i samarbejdet om Sundhedsaftalerne. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge indgår i et forskningsprojekt med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet om udvikling og fremme af social kapital blandt børn i Gentofte Kommune. Social kapital dækker over elementer som tillid, tryghed, hjælpsomhed og deltagelse. Børn og Forebyggelse har fokus på indsatsområdet Børn i familier med alkoholproblemer. Der uddannes nøglepersoner og etableres et netværk for nøglepersoner med henblik på forankring af indsatsen, der skal sikre en tidlig målrettet indsats. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har fået tilført ressourcer til varetagelse af opgaver fra Tale- og Høreinstituttets Børnecenter og til opgaver på Søgårdsskolen. Sundhedsplejen har fået tilført ressourcer til efteruddannelse og efterfølgende varetagelse af de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser af skolebørn. Beskrivelse af området Sundhedsplejens tilbud omfatter gravide, børn og unge samt deres forældre, med specielt fokus og indsats til brugere med særlige behov. Endvidere tilbydes konsultativ bistand på sundhedsområdet til dagtilbud og skoler. Sundhedsplejen består af sundhedsplejersker, børnefysioterapeut og Børneterapien. Sidstnævnte tilbyder almen genoptræning samt fysio- og ergoterapeutisk behandling til børn og unge. Tandplejens tilbud omfatter børn og unge samt omsorgstandpleje til borgere med særlige behov og unge over 18 år med vidtgående handicap. Tandplejen består af Den kommunale tandpleje og Specialtandplejen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings tilbud omfatter børn og unge. Områdets ydelser gives i form af individuelle vurderinger og konsultativ bistand til forældre, dagtilbud og skoler. PPR består af psykologer, tale/hørelærere og konsulenter. Børn og Unge-gruppens tilbud omfatter børn og unge med særlige behov samt deres forældre f.eks. familier med børn, der har nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser Børn og Unge-gruppen består af sagsbehandlere, udgående medarbejdere og Familiecentret. De vigtigste lovgrundlag er Lov om Social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven.

87 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Forebyggelse og Sundhedsfremme arbejder med Balanced Score Card og har i 2010 særligt fokus på: At forældre og familier tilbydes støtte til at tage vare på deres barns udvikling og sundhed. Dette sker bl.a. ved etablering af lokalt tilpassede grupper, informationsmateriale og rådgivningstilbud til forældre. At der sikres lærings- og udviklingsmuligheder til børn og unge. Dette sker bl.a. via tværfaglig rådgivning og vejledning til dagtilbud, deltagelse i Sundhedsteams på skolerne samt individuel vurdering og rådgivning. At der ydes en særlig indsats til sårbare børn, unge og deres forældre. Dette sker bl.a. via indsatser rettet mod børn med handicap eller langvarige lidelse, for tidligt fødte børn, børn og unge, der lever i familier med misbrug og psykisk sygdom, og gennem udvikling af skolernes visitation til særlige foranstaltninger. At tilbud tilrettelægges i samarbejde med brugerne. Dette sker gennem det daglige samarbejde med brugerne og via systematiske brugerundersøgelser af områdets serviceydelser. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Forældre og familier tilbydes støtte til at tage vare på deres barns udvikling og sundhed 2. Børn og unge sikres lærings- og udviklingsmuligheder 3. Der ydes en særlig indsats til sårbare børn, unge og deres forældre 4. Tilbud tilrettelægges i samarbejde med brugerne De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge.

88 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Økonomisk driftsramme Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Pædagogisk psykologisk rådgivning Sundhedsplejen mv.* Tandplejen Børn og Unge** Udgifter Indtægter Netto Sundhedsplejen mv. indeholder Sundhedsplejen, udgifter til genoptræning efter sundhedsloven samt Børneterapien. Børn og Unge indeholder merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (50% statsrefusion på udgifterne). Investeringer Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

89 Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Budgetgrundlag Ressourcetildelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme for Børn og Unge er som udgangspunkt rammestyret. Budgetrammen tilpasses dog løbende demografiudviklingen for hhv. PPR og Tandplejen. Børn og Unge tildeles derimod ressourcer i forhold til den forventede efterspørgsel på området. Tilbuddene under Forebyggelse og Sundhedsfremme gælder børn fra 0 til 18 år med bopæl i Gentofte Kommune. Herudover udenbys børn, der går i skole i Gentofte Kommune. Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Tilbuddenes potentielle brugere 2010 Antal Børn 0-18 år, bosiddende i Gentofte Kommune Udenbys børn i privatskoler i Gentofte Kommune I alt Budgetgrundlaget for Børn og Unge området kan yderligere inddeles i forebyggende foranstaltninger og anbringelser: Børn og Unge Forebyggende foranstaltninger Antal personer der modtager forebyggende foranstaltninger Anbringelser Antal dage Antal helårspladser Gennemsnitlig bruttoudgift pr. år Udgiften for anbringelser afhænger af tilbuddets karakter og sammensætning og svinger fra en årlig pris på under kr. for en netværksplejefamilie til næsten kr. for den dyreste døgninstitution.

90 Sociale institutioner for børn og unge Vision Sociale institutioner for børn og unge skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for sårbare børn og unge og medvirke til de får de mest optimale tilbud inden for de politiske fastsatte mål og servicerammer. Baggrund og perspektiver Gentofte Kommune har ansvaret for at drive 10 sociale institutioner for sårbare børn og unge. Institutionerne er primært for børn og unge med psykosociale problemer og handicap. Endvidere driver kommunen et krisecenter for voldsramte kvinder samt en familieinstitution. Institutionerne har meget forskellige målgrupper, og der er stor forskel på tilbuddenes størrelse. Der er f.eks. en stor institution med plads til 56 børn og en lille institution med plads til 9 børn. Nogle institutioner er meget specialiserede og retter sig mod handicappede børn med helt særlige behov, mens andre retter sig mod en bredere gruppe af børn og unge. Størstedelen af institutionerne er døgninstitutioner. Blandt tilbuddene er også en daginstitution og en aflastningsinstitution for handicappede børn. Institutionernes målgruppe er børn og unge fra hele Region Hovedstaden, og i visse tilfælde også børn og unge fra andre regioner. Næsten 9 ud af 10 brugere kommer fra andre kommuner end Gentofte. Sociale institutioner for børn og unge har ansvaret for driften, udviklingen og det generelle tilsyn med institutionerne. Den enkelte kommune har tilsynet med det enkelte anbragte barn. Området finansieres af de kommuner, der benytter institutionerne. Dette sker gennem takstbetaling, som er fastsat ud fra principper i en fælles takstmodel, som er vedtaget af kommunerne i Region Hovedstaden. Institutionerne skal således hvile i sig selv, og der foretages derfor en løbende ressource- og kapacitetstilpasning på området. Endvidere skal institutionernes takst være konkurrencedygtig. Da langt størstedelen af institutionernes pladser besættes af børn og unge fra andre kommuner, er området afhængigt af disse kommuners handle- og forbrugsmønster. Kommunerne i Region Hovedstaden havde i de første 2 år efter kommunalreformen en gensidig aftale om at fastholde et uændret handle- og forbrugsmønster, men siden 1. januar 2009 har kommunerne været mere frit stillet med hensyn til valg af anbringelsessted og oprettelse og nedlæggelse af tilbud. Der er derfor et skærpet fokus på ressource- Beskrivelse af området Sociale institutioner for børn og unge består af drift og udvikling af 10 sociale institutioner: - 4 psykosociale institutioner (døgn) - 3 handicapinstitutioner (døgn) - 1 handicapinstitution (dag) - 1 krisecenter - 1 familieinstitution Et af tilbuddene er placeret i Næstved Kommune. Sociale institutioner for børn og unge udfører følgende opgaver: - Visitation af egne og andre kommuners borgere til institutionerne. - Tilsyn med institutionerne. - Behandling af sager om magtanvendelser på institutionerne. - Godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder. - Familieplejen godkendelse og uddannelse af plejefamilier, udvælgelse af egnede opholdssteder og tilsyn med børnene. Lovgrundlag: Lov om social service samt Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. og kapacitetstilpasninger på de sociale institutioner. Gentofte Kommune forventer i årene fremover, at kommunens eget behov for døgn- og aflastningspladser til børn og unge vil være uforandret. Derimod forventes kommunens behov for specialbørnehavepladser at være svagt stigende. Efterspørgslen fra de øvrige kommuner i Region Hovedstaden efter specialiserede dag- og døgninstitutionspladser til handicappede børn og unge forventes at være stabil i årene fremover. I lighed med 2009 vil der i 2010 blive iværksat udviklingstiltag, der fortsat skal sikre kvaliteten og fagligheden i de sociale tilbud. Dette vil fortsat ske via 5 indsatsområder: Børnenes og de unges psykiske og fysiske sundhed skal så vidt muligt sikres bl.a. ved, at der i forhold til institutionerne arbejdes for at begrænse antallet af magtanvendelser og sætte fokus på kost og motion. Alle institutioner har med udgangen af 2009 udarbejdet egne politikker på disse to områder, og i 2010 vil implementeringen af politikkerne være i centrum.

91 Sociale institutioner for børn og unge Et rummeligt og inkluderende børnemiljø skal sikres bl.a. ved at understøtte institutionernes arbejde omkring etablering af børnefællesskaber, træningsaktiviteter og ved at arbejde for at mindske antallet af ophold, der afbrydes i utide. Der er også fokus på disse spørgsmål under tilsynene på institutionerne, og en række af tilsynsmanualens spørgsmål retter sig således mod institutionernes arbejde med inklusion. Endvidere blev der i 2009 gennemført et pilotprojekt på to af institutionerne omkring relationer et projekt der skal udbygges i De bedste lærings- og udviklingsmuligheder skal sikres ved at understøtte institutionernes arbejde for, at børnene så vidt muligt deltager i eksterne fritidsaktiviteter, jobs m.v. Dette er der også fokus på i forbindelse med de to årlige tilsyn. De sociale institutioner skal være økonomisk balancerede og konkurrencedygtige. Derfor følges institutionernes belægningssituation tæt for at sikre, at der foretages økonomiske tilpasninger i tide. Endvidere sikres det, at taksterne er konkurrencedygtige ved at være opmærksom på, at taksterne på Gentofte Kommunes sociale institutioner ikke afviger væsentligt fra taksterne på sammenlignelige institutioner. Hverdagen på institutionerne skal så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med brugerne, som gives selvog medbestemmelse. Dette sker bl.a. ved, at der under tilsynene på institutionerne gennemføres interviews med såvel repræsentanter for brugere som pårørende. Endvidere har alle institutioner ved udgangen af 2009 udarbejdet en brugerindflydelsespolitik, hvis implementering igangsættes i Der vil i første halvår 2010 blive gennemført brugerundersøgelser på området. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Sårbare børn og unge på Gentofte Kommunes sociale institutioner skal sikres bedst mulig fysisk og psykisk sundhed. 2. Sårbare børn og unge skal sikres et rummeligt og inkluderende børne- og ungemiljø. 3. Sårbare børn og unge skal sikres lærings- og udviklingsmuligheder. 4. De sociale institutioner er økonomisk balancerede og konkurrencedygtige. 5. Institutionernes ydelser og hverdag tilrettelægges i samarbejde med brugerne. De politiske mål vil blive udmøntet i den interne kontrakt for Sociale institioner for børn og unge.

92 Sociale institutioner for børn og unge Økonomisk driftsramme Sociale institutioner for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Psykosociale institutioner Handicapinstitutioner Andre Udgifter Indtægter Netto De budgetterede indtægter overstiger de budgetterede udgifter, da taksterne også indeholder dækning af overheadomkostninger, afskrivninger og forrentning mv. Nettobudgettet for de Sociale institutioner er reduceret som følge af ny takstmodel vedtaget for Grundet ny takstmodel stiger udgifterne som følge af indarbejdelse af 2% til reparation og vedligeholdelse i de direkte udgifter. Samtidig falder indtægterne som følge af den afledte effekt af ovenstående samt nedsættelse af overheadprocenten fra 10% til 7%. Investeringer Sociale institutioner for børn og unge Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Investeringer

93 Sociale institutioner for børn og unge Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på de Sociale institutioner for børn og unge er rammestyret. Sociale institutioner for børn og unge Under dette målområde har Gentofte Kommune følgende institutioner : Institutionstype Institutionens navn Antal pladser i 2009* Budgetteret Bruttoudgift belægningsprocent pr. plads Psykosociale Dohns Minde 12 døgn + 1 aflastning Josephine Schneiders 9 døgn + 6 efterværn Ungdomsboliger Hjortholm kostskole 56 døgn + 60 undervisning Fjordhøj 8 døgn Alpha 10 akut (døgn) Familieinstitutionen 14 døgn Boligfondens krisecenter 11 døgn Gennemsnitlig bruttoudgift pr. plads psykosociale institutioner Handicap Camillehusene 22 døgn Broen 17 døgn Lundø 24 døgn (aflastning) Troldemosen 44 dag Gennemsnitlig bruttoudgift pr. plads handicap institutioner (døgn) Troldemosen er som den eneste af de Sociale institutioner et dagtilbud. *Denne oversigt er endnu ikke opdateret ift. 2010, da vi på nuværende tidspunkt overvejer evt. op- og nedjustering af pladser for 2010 for at optimere driften.

94 OVERBLIK OG INDSTILLING Overblik Notatet beskriver de væsentligste økonomiske ændringer i det vedlagte forslag til Gentofte-Plan 2010 i forhold til budgetoverslagsåret 2010 i budget Forslag til Gentofte-Plan 2010 for drift - Rammeændringer Udgangspunktet for forslag til Gentofte-Plan 2010 er budgetoverslagsåret 2010 i budget Hertil kommer rammekorrektioner som følge af kommunalbestyrelsesbeslutninger, lovændringer, mængdeudvikling og tekniske reguleringer samt løn- og prisfremskrivninger. Forslaget til Socialudvalgets økonomiske ramme for 2010 er på 1.491,381 mio. kr. i nettoudgifter, der fremkommer således: Budgetoverslag 2010 i budget ,460 mio. kr. Pris- og lønfremskrivning 43,970 mio. kr. Rammekorrektioner 12,456 mio. kr. Forslag 2010 til Gentofte-Plan ,886 mio. kr. Fordelingen på Socialudvalgets 4 målområder fremgår af oversigten nedenfor: Målområder 2010 i Pris- og Rammebudget 2009 lønstigninger korrektioner Budget 2010 Budgetoverslag Arbejdsmarked og overførselsindkomster Borgere med handicap Pleje og omsorg for ældre Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering I alt Folketinget har den 29. maj 2009 vedtaget ændringer af lov om beskæftigelsesindsats, der betyder, at beskæftigelsessystemet med virkning fra den 1. august 2009 bliver et enstrenget kommunalt system med en stærk statslig styring. Samtidig overgår de statslige jobcentre til kommunerne, idet kommunerne også overtager udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Det skal bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af den vedtagne lovændring endnu ikke er indarbejdet i budgetforslaget for 2010 samt overslagsårene. Rammekorrektioner De væsentligste rammekorrektioner fordelt på de 4 målområder fremgår af beskrivelserne nedenfor. Arbejdsmarked og overførselsindkomster o o o o Der ventes netto mindreudgifter på 0,5 mio. kr. vedr. driftssikring af boligbyggeri (lejetab og istandsættelsesudgifter på almene boliger med kommunal anvisningsret) som følge af faldende udgifter på området. Der ventes netto mindreudgifter på 0,5 mio. kr. vedr. introduktionsprogram til integrationsflygtninge som følge af ændringer i aktivitetsniveauet. Der ventes netto mindreudgifter på 0,5 mio. kr. vedr. personlige tillæg som følge af bortfald af personligt tillæg til plejehjemsbeboeres forplejning. Der ventes netto mindreudgifter på 4,1 mio. kr. til førtidspensionister på gammel ordning som følge af et faldende antal førtidspensionister på gammel ordning og et stigende antal førtidspensionister på ny ordning.

95 OVERBLIK OG INDSTILLING o o o o o o o o Der ventes netto merudgifter på 5,9 mio. kr. til førtidspensionister på ny ordning som følge af et faldende antal førtidspensionister på gammel ordning og et stigende antal førtidspensionister på ny ordning, hvor førtidspensionen er højere og statsrefusionen mindre. Der ventes netto merudgifter på 6,6 mio. kr. til sygedagpenge idet der med virkning fra den er sket en lovændring vedr. kommunal medfinansiering. De forventede merudgifter er DUT-kompenseret. Der ventes netto merudgifter 0,9 mio. kr. til enkeltydelser efter servicelovens 100 samt kapitel 10 og 10a om aktiv socialpolitik, hvilket skyldes stigningen i antallet af førtidspensionister på ny ordning. Der ventes netto mindreudgifter på 1,3 mio. kr. til kontanthjælp som følge af forskydning af udgifterne til andre konti. Der ventes netto merudgifter på 1,8 mio. kr. til revalidering som følge af forskydning fra egentlige revalideringsforløb til afklarings- og opkvalificeringsforløb. Der ventes netto merudgifter på 4,3 mio. kr. til flexjobordninger som følge af forskydning i antallet af borgere med 1/2 tilskud til 2/3 tilskud samt flere borgere med ledighedsydelse. Der ventes netto mindreudgifter på 0,7 mio. kr. til beskæftigelsesordninger som følge af forventede merindtægter fra staten vedr. flaskehalsindsatsen. Der ventes netto merudgifter på 0,5 mio. kr. til tinglysningafgifter vedr. pensionisters lån til ejendomsskatter som følge af et stigende antal lån, der skal forhøjes pga. manglende pantsikkerhed. Borgere med handicap o o o o Der ventes netto mindreudgifter på 10,9 mio. kr. vedr. specialundervisning som følge af ændrede betalingsregler, hvilket bl.a. betyder, at 4,7 mio. kr. heraf er budgetomplaceret til andre målområder. Der ventes netto mindreudgifter på 2,3 mio. kr. vedr. den særlige ungdomsuddannelse som følge af mindre efterspørgsel til uddannelsen end forventet. Der ventes netto mindreudgifter på 2,6 mio. kr. vedr. BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) efter servicelovens 96, som omfatter hjælp til brugere med behov for en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp i de fleste af døgnets timer, fordi der er et faldende antal brugere, men til gengæld vil en lovændring vedr. hjælperaflønning betyde, at udgiften pr. bruger stiger. Der bliver netto merudgifter på 2,1 mio. kr. vedr. Social & Handicap, Drifts Økonomi- og Kvalitetsenhed, men der er tale om budgetneutrale merudgifter, idet der er tale om en budgetomplacering fra målområdet Pleje og omsorg for ældre. o Der bliver netto mindreudgifter på 2,6 mio. kr. vedr. drift af botilbud til autister (Tuborgvej 90), idet botilbuddet først er klar til ibrugtagning i eftersommeren o Der ventes netto merudgifter på 12,2 mio. kr. til socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 som følge af et stigende antal borgere med behov for individuel støtte samt som følge af, at der sker en forskydning af brugere i varige botilbud efter Servicelovens 108 til brugere i botilbud med socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85. o Der ventes netto mindreudgifter på 11,1 mio. kr. til varige botilbud efter Servicelovens 108, idet der ventes færre brugere, fordi der sker en forskydning af disse brugere til tilbud med socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 og midlertidige botilbud efter Servicelovens 107.

96 OVERBLIK OG INDSTILLING o Der ventes netto merudgifter på 4,1 mio. kr. til midlertidige botilbud efter Servicelovens 107, idet der sker en forskydning af brugere fra varige botilbud efter Servicelovens 108 til midlertidige botilbud. o o o o Der ventes netto merudgifter på 2,6 mio. kr. til betaling for et stigende antal borgeres ophold på forsorgshjem og i kvindekrisecentre. Der ventes netto merudgifter på 2,0 mio. kr. til alkoholbehandling, idet ordningen med særligt statstilskud til døgnbehandling bortfalder, ligesom der er stigning af i antallet af borgere med dagbehandling og ambulant behandling. Der ventes netto merudgifter på 0,5 mio. kr. til stofmisbrugsbehandling, idet der er en stigning i antallet af stofmisbrugere. Der ventes netto mindreudgifter på 4,4 mio. kr. til aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 som følge af salg af flere pladser til andre kommuner. Pleje og omsorg for ældre o o o o Der bliver netto merindtægter på 1,2 mio. kr. vedr. ejendomsdrift (huslejebetaling) for Rygårdcentrets almene boliger, idet kommunens andel af udgifter til renter og afdrag på realkreditlån afholdes på hovedkonto 7. Der bliver netto mindreudgifter på 2,1 mio. kr., idet der sker budgetneutral omplacering til målområdet Borgere med handicap vedr. driftsudgifter til Økonomi- og Kvalitetsenheden i Social & Handicap, Drift. Der ventes netto merudgifter på 1,2 mio. kr. vedr. BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) efter servicelovens 95, som ydes til brugere i stedet for ydelse af praktisk og personlig hjælp (hjemmehjælp) idet der er stigning i antal brugere. Der ventes netto merudgifter på 3,0 mio. kr. til aflønning af Social- og Sundhedsassistentelever som følge af, at antallet af elever, der er berettiget til voksenløn under uddannelsen, stiger som følge af ændringer i kriterierne jfr. overenskomsten med FOA fra o Der ventes netto mindreindtægter på 8,8 mio. kr. som følge af, at Folketinget med virkning fra 1. juli 2009 har vedtaget en ændring af Serviceloven, der betyder, at beboere i plejeboliger mv. højst må opkræves kr. pr. måned for fuld forplejning. o o o Der ventes netto mindreudgifter på 0,9 mio. kr. vedr. bidrag til arbejdsskadeforsikring, bidrag til Arbejdsmiljø Gentofte, AES-bidrag og patientforsikring, idet der er ændret praksis for opgørelsen af udgifter, der skal fordeles fra fælleskonti. Der ventes netto merudgifter på 0,5 mio. kr. til Personales medarbejdere, der varetager løn- og personaleadministration på ældreområdet. Der bliver netto mindreudgifter på 0,8 mio. kr., idet der sker budgetneutral omplacering til målområdet Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering af løn til terapeuter i plejeboliger. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering o o Der ventes netto merudgifter på 0,5 mio. kr. vedr. kørsel til genoptræning som følge af stigning i antal brugere. Der bliver netto merudgifter på 0,8 mio. kr., idet der sker budgetneutral omplacering fra målområdet Pleje og omsorg for ældre af løn til terapeuter i plejeboliger.

97 OVERBLIK OG INDSTILLING o o o Der ventes netto merudgifter på 3,5 mio. kr. vedr. budgetomplacering af midler til specialundervisning i forbindelse med undervisning i brug af specialhjælpemidler bl.a. på CSK (Center for Syn og Kommunikation) og THI (Tale- og Høreinstituttet). Der ventes netto mindreudgifter på 0,7 mio. kr. til kropsbårne hjælpemidler som følge af prisreduktioner opnået i forbindelse med indgåelse af ny prisaftale. Der ventes netto mindreudgifter på 1,0 mio. kr. til høreapparater som følge af en mindre årlig stigning i efterspørgslen end forventet ved overtagelse af opgaven fra amtet i o Der ventes netto mindreudgifter på 0,5 mio. kr. til individuel befordring efter Servicelovens 117 som følge af mindre efterspørgsel samt større mellemkommunal refusion end forventet. Høringssvar I lighed med tidligere år har Social & Sundhed gennemført en høring af MED-organisationen, ledelser af områderne og ledelser/bestyrelser på institutionerne samt beboer- og pårørenderåd om det foreløbige budgetforslag for Af høringsbrevet fremgår, at budgetforslaget er udarbejdet efter samme principper som budget 2009 dvs., at det tager udgangspunkt i overslagsåret 2010 i budget 2009 justeret for pris- og lønfremskrivninger, lov- og regelændringer, beslutninger i udvalg og kommunalbestyrelse samt ændringer i demografi mv. Hovedtemaer i de modtagne høringssvar Lønninger (fremskrivning, rekruttering og normering) o o o o o o o o Hjemmevejlederteamet peger på, at medarbejderne har høj anciennitet, hvilket udhuler lønbudgettet. Rose Mariehjemmet har for at kunne yde de nuværende beboere en kvalificeret pædagogisk og omsorgsmæssig hjælp behov for opnormering Østerled peger på, at en for lille fremskrivning af lønbudgettet gør det vanskeligt at ansætte erfarne og velkvalificerede medarbejdere. Peger ligeledes på behov for et større vikarbudget. Bank Mikkelsens Vej gør opmærksom på stedets flerårige problemer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Gentofte Håndarbejdsværksted peger på, at 103-tilbud får forholdsvis større lønstigninger end f.eks. 104-tilbud. JAC Nord finder, at der bør ske en tilpasning af normeringen, idet antallet af værkstedsbrugere falder, medens antallet af aktivitets- og samværsbrugere, hvis hjælpebehov er større, stiger. De fleste ældreinstitutioner udtrykker tilfredshed med, at puljen til lønstigninger er skævvredet, men mange er samtidig bekymrede for, om lønfremskrivningen trods denne skævvridning er tilstrækkelig til at dække de stigninger, der er en følge af de nye overenskomster. Tranehaven gør opmærksom på, at et stigende antal genoptræningsforløb gør det nødvendigt at tilføre økonomiske midler til mere personale.

98 OVERBLIK OG INDSTILLING Øvrige personaleudgifter o o o o Østerled finder, at de afsatte efteruddannelsesmidler er utilstrækkelige til at kunne tilbyde medarbejderne relevant efteruddannelse. Birkegården har to flexjobbere, hvor der ikke gives tilstrækkelig kompensation. Nymosehave gør opmærksom på de personalemæssige konsekvenser af de stigende dokumentationskrav. Rygårdcentret peger på en stigende plejetyngde i såvel plejeboliger med fast personale som plejeboliger med hjemmehjælp. Øvrige driftsudgifter o o o o Flere handicapinstitutioner gør opmærksom på, at behovet for hjælpemidler til beboerne er stigende, idet de dels bliver fysisk dårligere og dels som følge af et konkret påbud fra Arbejdstilsynet. JAC Nord peger på, at der mangler økonomiske midler til nødvendige nyanskaffelser og udskiftninger af maskiner, IT-udstyr, inventar mv. Flere ældreinstitutioner er tilfredse med, at der lægges op til uændrede betingelser for driften. Holmegårdsparken finder, at der som følge af EU-standarder og arbejdsmiljøkrav er behov for at få øget inventarbudgettet. Anlæg o o o o Hjemmevejlederteamet peger på, at de fysiske rammer for Klub Kildebakken hverken er tilfredsstillende for brugere eller medarbejdere, hvorfor der ønskes anlægsmidler til en udvidelse. Bank Mikkelsens Vej gør opmærksom på, at de fysiske rammer ikke er optimale for hverken beboere eller medarbejdere, hvorfor der er behov for at få gennemført en større ombygning. JAC Nord peger på, at der i de bygninger, der huser værkstederne, er behov for istandsættelse og bygningstilpasning. Holmegårdsparken har behov for midler til udskiftning af nedslidt og forældet nøgle- /låsesystem samt af IT-netværk og PC'ere.

99 OVERBLIK OG INDSTILLING Uddybende bemærkninger til Takster i afsnit 5 Indenrigs- og Velfærdsministeriet har i bekendtgørelse nr. 568 af 18. juni 2009 fastsat, at der ved midlertidige ophold i plejehjem mv. (aflastningsophold) skal fastsættes en i forhold til opholdets længde forholdsmæssig betaling for forplejning af det maksimale månedsbeløb på kr. pr. måned i 2009-priser (fremskrives til kr. i 2010-priser). På den baggrund synes det hensigtsmæssigt, at Gentofte Kommune fremover fastsætter en særlig dagtakst, der skal dække brugerbetalingen for den egentlige aflastningsservice, og der derudover opkræves betaling for forplejning med 103,65 kr. pr. dag dog højst kr. pr. måned. I Gentofte-Plan 2008 var der under takster anført de tilskudsbeløb til madservice, der ydes i personligt tillæg til brugere med helbredskort. Imidlertid er der ikke tale om takster, men vejledende tilskudsbeløb, fordi der altid skal foretages en individuel vurdering af brugerens økonomiske og personlige forhold. Med virkning fra Gentofte-Plan 2009 er tilskudsbeløbene derfor ikke anført under takster i Gentofte-Plan, men i stedet som vejledende tilskudsbeløb i budgetnotatet jfr. nedenstående. OVERSIGT OVER VEJLEDENDE BELØB FOR PERSONLIGE TILLÆG TIL OMSORGSYDELSER SOCIALUDVALGETS OMRÅDE FORSLAG 2010 Kr. inkl. evt. moms BELØB 2009 NOTER Kr. inkl. evt. moms Til brugere med helbredskort ydes personligt tillæg: Pr. gang Pr. gang Hovedret + biret (varm) Dag + diætkost 23,00 22,00 Ydes kun til hjemmeboende Hovedret + biret (varm) Aften 26,00 25,00 Ydes kun til hjemmeboende Hovedret + biret (kølet) 16,00 15,00 Ydes kun til hjemmeboende Ophold i dagcenter 23,00 22,00 Ophold i daghjem 29,00 28,00 Linnedservice for hjemmeboende 368,00 358,00 Forplejning for beboere på plejehjem 0,00 22,00 Bortfaldet pr Leje af linned (sengetøj og håndklæder) for beboere i plejeboliger 110,00 105,00 Aflastningsophold på Tranehaven og på plejehjem pr. døgn 0,00 68,00 Betaling for aflastningsservice ved midlertidigt ophold på Tranehaven og på plejehjem pr. døgn 60,00 0,00 Kørsel til og fra holdtræning efter SEL pr. gang 10,00 10,00 Til beboere i plejeboliger, der efter at have betalt alle faste udgifter har et månedligt rådighedsbeløb under kr., ydes supplerende personligt tillæg. Indstilling Social & Sundhed indstiller, Til Socialudvalget: 1. At Socialudvalget drøfter forslag til Gentofte-Plan 2010 inkl. forslag til visioner og mål og oversender det til behandling i Økonomiudvalget i september

100 Arbejdsmarked og overførselsindkomster Vision Alle, der har en arbejdsevne, skal have og bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder. Virksomheder i, og udenfor, kommunen skal sikres den nødvendige arbejdskraft. Dette skal ske i dialog med borgere og i samarbejde med virksomheder og jobcentre. Baggrund og perspektiver Efter i flere år at have oplevet en faldende ledighed og en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft er udviklingen vendt, således at vi også i Gentofte Kommune nu oplever en stigning i ledigheden og en mindre efterspørgsel efter arbejdskraft. Udviklingen har dog været mere moderat i Gentofte end på landsplan. Stigningen i ledighed forventes at fortsætte i Fra august 2009 fik Gentofte Kommune, i lighed med landets øvrige kommuner, det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, både for de forsikrede og de ikke-forsikrede ledige. Med dette ansvar følger også finansieringen af a-dagpenge og aktiveringen for de forsikrede ledige. Overdragelsen af ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats har ikke nogen betydning for den service der ydes over for borgerne, og borgerne har fortsat de samme rettigheder og pligter, som tidligere. Samtidig med at ledigheden stiger, forventes Gentofte Kommune på lige fod med resten af landet at komme til at stå over for en demografisk og uddannelsesmæssig udfordring. Arbejdsmarkedet vil fremover i stigende grad efterspørge faglærte og personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, særligt inden for sundhedssektoren og undervisning, mens antallet af ufaglærte job er faldende. I Gentofte er det dog den demografiske udfordring der vejer tungest. Kommunen er nemlig præget af et stigende antal ældre borgere og et faldende antal unge. Derfor har Jobcenter Gentofte en udfordring i at motivere ældre borgere til at udskyde tilbagetrækningen fra Beskrivelse af området Området omfatter: A-dagpenge, kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge og det rummelige arbejdsmarked det vil sige job på særlige vilkår, herunder løntilskudsordninger. Integrationsindsatsen, herunder økonomiske ydelser til flygtninge og indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar Familiesammenførte til herboende er også omfattet af integrationslovens bestemmelser. Bevilling af helbredstillæg, varmetillæg og øvrige personlige tillæg samt udbetaling af førtidspension og folkepension. Bevilling og udbetaling af boligstøtte, herunder indskudslån. arbejdsmarkedet, ligesom jobcentret har fokus på at få unge ledige uden uddannelse i gang med en uddannelse. Jobcenter Gentofte har derudover særligt fokus på at bringe sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet og øge beskæftigelsen blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande. Uagtet udviklingen på arbejdsmarkedet, vil fokus i beskæftigelsespolitikken stadig være det samme i Gentofte: kommunens borgere skal støttes i at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at de lokale og regionale virksomheder skal sikres den arbejdskraft, de efterspørger. Virksomhederne skal sikres arbejdskraft gennem et tæt samarbejde med Jobcenter Gentofte, især på områder, hvor virksomhederne generelt oplever vanskeligheder med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Der lægges i det hele taget vægt på, at beskæftigelsespolitikken i Gentofte fastlægges som en del af et godt samarbejde med de lokale virksomheder, Det Lokale Beskæftigelsesråd og andre relevante aktører på arbejdsmarkedet. Målet er, at indsatsen skal være en del af en sammenhængende regional og national indsats, der understøtter et fleksibelt og smidigt arbejdsmarked. Sigtet med beskæftigelsesindsatsen er: At de ledige skal have job hurtigst muligt At virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for At der er rummelighed på arbejdsmarkedet At fremtidens velfærd sikres med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud

101 Arbejdsmarked og overførselsindkomster Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. 2. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter. Økonomisk driftsramme Arbejdsmarked og overførselsindkomster Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Kontanthjælp og aktivering Aktive tilbud Sygedagpenge Revalidering Introduktionsprogram Førtidspension Personlige tillæg Boligstøtte Andet Udgifter i alt Indtægter i alt Netto

102 Arbejdsmarked og overførselsindkomster Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er efterspørgselsstyret. Antal personer Kontanthjælp Kontanthjælp Aktiverede* Introduktionsydelse Revalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse * I opgørelsen medtages antallet af personer, der er i forrevalidering. Det forudsættes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2009, 2010 og 2011 vil være stigende. Det vurderes, at stigningen i Gentofte Kommune følger udviklingen på landsplan, men at ledigheden fortsat vil ligge under landsgennemsnittet. Ved budgetlægning i foråret 2009, var prognosen for ledighedsudviklingen stadig usikker, og det har vist sig, at ledigheden på landsplan er steget mere end forventet. Derfor forventes det også efter 1. halvår 2009, at ledigheden på landsplan vil stige ud over det forventede niveau i både 2010 og For så vidt angår budgetforudsætningerne for sygedagpengeområdet forudsættes en uændret aktivitet i forhold til 2008 og 2009, dels som følge af en generel øget fokus på området og dels som følge af en forventning om, at sygefraværet ikke vil stige yderligere i en periode, hvor ledigheden er stigende.

103 Borgere med handicap Vision Gentofte Kommune ønsker, at borgere med handicap lever en så selvstændig tilværelse som mulig baseret på egne ønsker og behov. Baggrund og perspektiver I 2008 vedtog kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune en Handicappolitik, der sætter rammerne og værdierne for arbejdet. Udover en årlig handleplan igangsættes en række konkrete initiativer. Gentofte Kommune er borgernes indgang til handicapområdet og området for særligt udsatte borgere. Kommunen har myndigheds-, forsynings-, tilsyns-, og finansieringsansvaret på det sociale område. Kommunen har bl.a. ansvaret for at drive tilbud til borgere med handicap, psykiske lidelser og til socialt udsatte voksne. Gentofte Kommune lægger vægt på, at kommunens borgere kan få et relevant tilbud med en høj kvalitet og at der så vidt muligt findes et tilbud i eget nærmiljø. Gentofte Kommune arbejder med en perspektivplan for den samlede udvikling på området de næste 5-10 år. Målet er at sikre den kapacitet og kvalitet i både botilbud og dagbeskæftigelse, der vil være behov for for at kunne give relevante tilbud også med de ændringer i beboer- og brugergrupper, der forventes i de kommende år. Gentofte Kommune indgår i et tæt mellemkommunalt samarbejde med en række nabokommuner om i fællesskab at sikre relevante tilbud i nærområdet. I 2010 åbnes et botilbud til borgere med en lettere til middelsvær grad af autisme. Tilbuddet kommer til at ligge på Tuborgvej. Ligeledes har Gentofte Kommune i samarbejde med Gentofte Børnevenner etableret boliger til unge, der i vidt omfang kan klare sig selv, men som løbende har brug for støtte på grund af deres handicap eller sociale problemstillinger. Disse boliger ligger på Tranegårdsvej. Det er primært psykiatri- og integrationsområdet, der er i fokus i den kommende periode. I 2010 fortsætter kommunen med at sætte fokus på temaet kommunikation med borgerne. Der er iværksat flere kommunikationsprojekter i botilbud for handicappede. I forhold til sagsbehandlingen på voksenområdet arbejdes der på at målrette dialogen med borgere med en autismespektrum forstyrrelse, så der tages højde for de særlige krav, det stiller til samarbejdet mellem borger og sagsbehandler. Arbejdet med at forsøge nye former for sagsbehandling fortsætter i Der arbejdes på at tilbyde hjælp til borgere i andre sammenhænge end på Rådhuset, da det for nogle borgere er en bedre vej til dialog. Med støtte fra Socialministeriet gennemføres der et større projekt, med fokus på bedre koordination af den kommunale indsats i forhold til udsatte borgere som eksempelvis hjemløse og psykisk syge. I arbejdet indgår bl.a. nye former for inddragelse af udsatte borgere med henblik på at finde bedre metoder i arbejdet for netop denne målgruppe. Beskrivelse af området Området omfatter: En fast støtte/kontaktpersonordning, som har til formål at opsøge stof- og alkoholmisbrugere samt de mest isolerede sindslidende i kommunen. Bostøtter, som yder praktisk hjælp og støtte til sindslidende. Hjemmevejledere, som yder støtte til hjemmeboende med nedsat funktionsevne med henblik på udvikling og fastholdelse af almene færdigheder. Sagsbehandlerteams med fokus på handicap, misbrug og psykiatri samt på integration. 3 dagtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 1 klubtilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 9 botilbud, enkelte er helhedstilbud, til borgere med nedsat funktionsevne. 5 botilbud til borgere med sindslidelser. 4 dagtilbud for sindslidende og andre udsatte. Idrætstilbud til sindslidende.

104 Borgere med handicap Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune sikrer relevante bo-, aktivitets-, undervisnings-, og beskæftigelsestilbud. 2. Gentofte Kommune sikrer, at voksne borgere i kommunen med sociale problemstillinger kan få hjælp til at komme ud af misbrug, hjemløshed eller vælger andre veje. 3. Gentofte Kommune sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for borgerne med et handicap og deres pårørende- herunder at brugere og pårørende inddrages i henhold til de principper for brugerinddragelse, der er fastlagt politisk i Gentofte Kommune. 4. Gentofte Kommunes ledere og medarbejdere sikrer gennem videndeling og anvendelse af ny viden og forskningsresultater kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter. Økonomisk driftsramme Borgere med handicap Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Individuelle hjælperordninger Boliger med social pædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige sociale behov Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidigt ophold Misbrugsbehandling Kontaktperson- og ledsageordninger Dag- og aktivitetstilbud Specialpædagogisk bistand og særlig ungdomsuddannelse Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

105 Borgere med handicap Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination af styringstilgange. Botilbud, boliger og aktivitetstilbud er rammestyret, medens individuelle hjælperordninger, misbrugsbehandling, specialpædagogisk bistand mv. er efterspørgelsesstyret. Kommunale og selvejende bo- og dagtilbud Budgetgrundlag for antal pladser i botilbud Antal pladser drives af Gentofte Kommune Antal pladser sælges til andre kommuner/ regioner Antal pladser købes hos andre kommuner/ regioner Antal pladser vedr. Gentofteborgere Sindslidende Udviklingshæmmede Fysisk handicappede Autister *) Hjerneskadede Personer med særligt behov I alt Budgetgrundlag for antal pladser i dagtilbud Antal pladser drives af Gentofte Kommune Antal pladser sælges til andre kommuner/ regioner Antal pladser købes hos andre kommuner/ regioner Antal pladser vedr. Gentofteborgere Sindslidende Udviklingshæmmede Fysisk handicappede Autister Hjerneskadede I alt *) Botilbud på Tuborgvej med 11 boliger forventes at åbne i løbet af 2010 Individuelle hjælperordninger Budgetgrundlag for borgere med individuelle Antal borgere hjælperordninger Under 56 timer ugentlig 1 Fra 56 til 112 timer ugentlig 6 Over 112 timer ugentlig 15 I alt 22

106 Pleje og omsorg for ældre Vision Gentofte Kommunes pleje- og omsorgstilbud understøtter brugerens muligheder for fortsat at kunne leve på egne præmisser, enten i eget hjem eller i en plejebolig. Det sker altid i dialog med den enkelte bruger og de pårørende. Baggrund og perspektiver Borgerens ret til frit at vælge, hvem der skal levere hjemmehjælpen, er et centralt omdrejningspunkt i udførelsen af hjemmeplejen i Gentofte Kommune. Borgerne i kommunen kan vælge mellem 12 leverandører af hjemmehjælp, herunder også den kommunale leverandør Gentofte Hjemmepleje, som fortsat har størsteparten af markedet med godt 88 procent af de leverede hjemmehjælpstimer omfattet af frit valg. Gentofte Kommune arbejder løbende med udvikling af kvaliteten i både afgørelserne om hjælp og i selve udførelsen af hjælpen til borgerne. Det sker eksempelvis ved, at kommunen har fokus på inddragelse af pårørende og tidligere ansatte som frivillige til dagcentre og plejeboliger. Et andet tiltag er etablering af deciderede træningsmuligheder for beboerne i kommunens plejeboliger. I Gentofte Kommune satses der aktivt på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på pleje- og sundhedsområdet. Resultatlønsprojektet, hvor medarbejdere honoreres kontant for at skaffe en ny kollega, fortsætter vi med. Hertil kommer målrettede tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling og der arbejdes med nye og forbedrede introduktionsforløb, herunder en mentorordning. Der gives også tilbud om motion og rygestop. Beskrivelse af området Området omfatter: Hjemmehjælp i form af praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, linnedservice. Ældreboliger, Plejeboliger med hjemmehjælp og Plejeboliger med fast personale (plejehjem), daghjem, og aflastningspladser. Dagcentre og klubber for ældre. Området er generelt præget af mange valgmuligheder. På f.eks. hjemmehjælpsområdet kan borgeren vælge leverandør blandt private firmaer og Gentofte Hjemmepleje. Medarbejdertrivsel prioriteres højt og blandt andet er et projekt om anerkendende kultur for alle ledere og medarbejdere på pleje- og sundhedsområdet igangsat. I 2008 indførte Gentofte Kommune en indkøbsordning. Ældre, som har brug for hjælp til indkøb og selv er i stand til at bestille, modtage og afregne sine varer, visiteres til ordningen. Ordningen udføres af en privat leverandør som står for kommunikation med brugeren om varebehov, pakning af varer, udbringning til brugeren og afregning med brugeren. Ordningen er en hovedleverandørmodel under godkendelsesmodellen, hvilket betyder, at andre leverandører som kan leve op til de fastsatte pris- og kvalitetskrav kan godkendes til ordningen, hvilket vil give en valgfrihed for brugerne. I Gentofte Kommune er der et særligt fokus på den palliative indsats (pleje og omsorg af uhelbredeligt syge og døende) i samarbejde med sygehusene, praktiserende læger og hospice. Indsatsen fortsætter og palliation har også været et af omdrejningspunkterne for medarbejdernes kompetenceudvikling. I 2010 fortsætter kommunen arbejdet med udvidelse af plejekapaciteten og generel forbedring af de fysiske rammer med modernisering og udbygning af ældre- og plejeboligerne. I Gentofte Kommune arbejdes der målrettet på at sikre en smidigere overgang mellem hospital, praktiserende læge og kommunens tilbud, når en borger udskrives efter endt hospitalsbehandling. Dette sker via nøje planlagte forløb, ligesom der iværksættes en egentlig overgangsmodel fra hospital til kommune med henblik på at tage hånd om borgeren hele vejen. Sideløbende hermed arbejdes der løbende internt med koordination af udskrivelser, således at kommunen kan være på forkant med det rigtige tilbud til borgerne på det rigtige tidspunkt både af hensyn til borgeren selv, men også for at sikre en optimal og effektiv ressourceudnyttelse.

107 Pleje og omsorg for ældre Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer. 2. Gentofte Kommune sikrer, at der sker en kontinuerlig udvikling af kvaliteten i både myndighedsafgørelser og i de ydelser der leveres til brugerne. 3. Gentofte Kommune ønsker fokus på kommunikation i forhold til de kommunale ydelser for at sikre forventningsafstemning og for at fremme dialog med borgere og pårørende. 4. Gentofte Kommune vil medvirke til at forebygge eventuel over- og fejlmedicinering af ældre. 5. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler, og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser til borgerne. De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Økonomisk driftsramme Pleje og omsorg for ældre Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Hjemmehjælp (praktisk hjælp og personlig pleje) Hjemmesygepleje Plejeboliger og plejehjem Dagcentre, klubber mv Ældreboliger Øvrige Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Investeringer Pleje og omsorg for ældre Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Netto Investeringer

108 Pleje og omsorg for ældre Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination. Plejehjem, plejeboliger og ældreboliger er rammestyret. Hjemmehjælp, hjemmesygepleje mv. er styret via en budgettildelingsmodel, hvor både demografi og efterspørgsel har indvirkning på budgettildelingen. Pleje- og ældreboliger Budgetgrundlag for antal plejeog ældreboliger Antal boliger drives af Gentofte Kommune Antal boliger sælges til andre kommuner Antal boliger købes hos andre kommuner Antal pladser i alt med Gentofteborgere Plejeboliger med fast personale (plejehjem) Plejeboliger med hjemmehjælp *) Ældreboliger *) *) For de to kategorier Plejeboliger med hjemmehjælp og Ældreboliger er der tale om refusionsforpligtelse i forhold til de ydede timer hjemmehjælpstimer. Hjemmehjælp Antal hjemmehjælps- brugere Hos Gentofte Hjemmepleje Hos private leverandører *) Omfattet af indkøbsordning *) Antal brugere i alt Praktisk hjælp Personlig pleje i dagtimer Personlig pleje på ubekvem tid *) Brugere omfattet af indkøbsordning indgår ikke i antal brugere i alt, idet de fleste brugere af indkøbsordningen også indgår under brugere, der modtager praktisk hjælp fra Gentofte Hjemmepleje eller en privat leverandør. Derudover er der 273 beboere i plejeboliger med hjemmehjælp.

109 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Vision Gentofte Kommunes borgere skal have adgang til informationer og viden, der fremmer den generelle sundhedstilstand og et aktivt liv. Borgere i risikogrupper tilbydes forebyggelse rettet mod udvikling af og følger af sygdom. Borgere med færdighedstab eller risiko for forværring af sygdom tilbydes rehabilitering. Baggrund og perspektiver Siden Gentofte Kommune i januar 2008 vedtog en sundhedspolitik, er en række indsatsområder blevet udmøntet i konkrete handleplaner og aktiviteter med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse. Allerede første år blev der iværksat en række handleplaner om kostpolitik, nærgymnastik for ældre, palliative indsatser, fysisk aktivitet hos børn m.v. I 2009 er vedtaget i alt 20 handleplaner om f.eks. alkoholforebyggelse blandt unge, praksiskoordination i forhold til borgerne, rygestop, førstehjælp, og kroniske sygdomme. I 2010 fortsætter arbejdet, dels med nye handleplaner, dels med flere af de allerede igangsatte handleplaner, som løber over flere år. I 2010 fortsætter tillige indsatsen med analyse af, hvorledes sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt både i forhold til målgrupper, organisatorisk forankring, økonomi og snitflader til eksisterende tiltag, tilbud og institutioner. Kommunerne har siden kommunalreformens ikrafttræden haft ansvaret for, at kommunens borgere får den nødvendige genoptræning efter endt sygehusindlæggelse. Gentofte Kommune har i den forbindelse indgået et samarbejde med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner om Beskrivelse af området Tranehaven er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering. Genoptræning og efterfølgende vedligeholdelsestræning kan foregå ambulant eller under indlæggelse til aflastning på Tranehaven eller Skt. Lukasstiftelsen. Indsatsen skal være med til at sikre, at borgeren kan opnå at fastholde det bedst mulige funktionsniveau fysisk, socialt og psykisk. Hjælpemidler servicerer borgere med behov for hjælpemidler. Det drejer sig f.eks. om rollatorer, kørestole, handicapbiler og hjælp til f.eks. speciel boligindretning. genoptræningen af de tre kommuners borgere. De primære formål med samarbejdet er at sikre en optimal udnyttelse af de tre kommuners samlede genoptræningskapacitet, så genoptræningen kan starte hurtigst muligt og at sikre genoptræning på et fortsat højt fagligt niveau. I 2009 har kommunen i regi af Tranehaven udvidet kapaciteten med ibrugtagning af nyistandsatte lokaler på Skt. Lukas Stiftelsen for at kunne rumme det stigende antal genoptræningsforløb. Området ventes i fortsat vækst i Siden 1. august 2008 har kommunerne også haft myndighedsansvaret for tilbud om vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven. Tilbuddet gives til personer med varigt, svært fysisk handicap eller med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, og loven giver mulighed for at vælge mellem enten privatpraktiserende fysioterapeut, eller f.eks. det kommunale genoptræningscenter. Gentofte Kommune fortsætter i 2010 med videreudvikling af egne tilbud og med samarbejdet med de privatpraktiserende fysioterapeuter på området. Den vederlagsfri fysioterapi er omfattet af samarbejdsaftalen med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstaden og kommunerne skal sikre sammenhæng og koordination af tværgående patientforløb mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forarbejdet er i gang til den anden generation af sundhedsaftaler, hvor en række af de obligatoriske indsatsområder fra den første generation af sundhedsaftaler videreføres, som for eksempel genoptræning, hjælpemidler og indsatsen for mennesker med sindslidelser. Et helt nyt indsatsområde, der er foreslået i anden generation af sundhedsaftalerne, er opfølgning på utilsigtede hændelser. Formålet med indsatsområdet er at styrke patientsikkerheden. Kommunernes udgifter til betaling for færdigbehandlede patienter har været og er stadig et landsdækkende problem. Det har således også været en udfordring at håndtere for Gentofte Kommune. Kommunen har gennem et par år arbejdet proaktivt med udfordringen gennem en forøgelse af kapaciteten på flere områder samt en optimering af samarbejdet med hospitalerne for at sikre efterlevelse af de aftalte varslingsfrister. Der er således allerede indenfor et par år dels åbnet flere plejehjemspladser, der er åbnet nye senge på Tranehaven og antallet af aflastningspladser er fordoblet indenfor et år. Som det anføres under foregående målområde Pleje og omsorg for ældre, fortsætter indsatsen i 2010, dels med vedvarende overvejelser om kapacitetstilpasning, og som noget konkret allerede med planlagt åbning af nye, ekstra plejehjemspladser.

110 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Kommunen har endvidere det samlede ansvar for alle typer af hjælpemidler, bortset fra de der benyttes i forbindelse med behandling i hospitalsregi. Der visiteres til en bred vifte af hjælpemidler for eksempel kørestole, gangredskaber, plejesenge, tryksårsforebyggende hjælpemidler, handicapbiler, høreapparater og proteser. I forhold til sagsbehandlingen arbejdes der efter LEAN-principper, med fokus på en kontinuerlig optimering af arbejdsgange til gavn for borgerne og de involverede medarbejdere. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Gentofte Kommune vil rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette personlige og faglige kompetencer 2. Gentofte Kommune sætter fokus på tværgående opgaveløsning i Social & Sundhed i forhold til udsatte borgere 3. Gentofte Kommune arbejder aktivt sammen med hospitaler og praksissektor for at indfri kommunalreformens mål om at skabe sammenhæng i indsatsen vedrørende forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering 4. Gentofte Kommune kvalitetsudvikler tilbud om genoptræning til beboere i plejeboliger 5. Gentofte Kommune styrker sin profil på sundhedsområdet De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Socialdirektøren og Socialudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Økonomisk driftsramme Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Aktivitetsbestemt medfinan siering af sundhedsvæsenet Andre sundhedsudgifter Tranehaven inkl. aflast ningspladser på Skt. Lukas Hjælpemidler Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetgrundlag Ressourcetildelingen på området er baseret på en kombination. Tranehaven inkl. aflastningspladser på Sankt Lukasstiftelsen er rammestyret, medens aktvititetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, andre sundhedsudgifter og hjælpemidler er efterspørgselsstyret. Antal døgnpladser Tranehaven 83 Skt. Lukasstiftelsen 20

111 OVERBLIK OG INDSTILLING Overblik Notatet beskriver de væsentligste ændringer i det vedlagte budgetforslag for 2010 i forhold til budgetoverslagsåret 2010 i budget Budgetforslaget Gentofte-Plan 2010 er inddelt i 15 målområder. Økonomiudvalgets målområder omfatter Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme, Brand og Arbejdsmarked og overførselsindkomster. For så vidt angår målområdet Arbejdsmarked og overførselsindkomster henvises til kommentarerne under Socialudvalget. Budgetforslag for drift Rammeændringer Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Udgangspunktet for budgetforslaget for 2010 er budgetoverslagsåret 2010 i budget Hertil kommer rammeændringer samt løn- og prisfremskrivninger. Budgetforslaget for 2010 er på 360,8 mio. kr. i nettoudgifter, der fremkommer således: Tekst (mio. kr.) Ejendomme Administration m.v. I alt Budgetoverslag 2010 i budget , , ,762 Pris- og lønfremskrivning ,905 25,926 Rammeændringer 10, Budgetforslag , , ,828 De væsentligste aktivitetsmæssige eller økonomiske ændringer fra de administrative driftsrammer vedrører: De ikke udgiftsneutrale budgetændringer på Økonomiudvalgets område udgør netto -14,0 mio. kr. Udgifterne vedrører bl.a. følgende: Finansiel effekt vedr. service i udvikling - Indarbejdet rammebesparelse på -20,0 mio. kr. i 2010 og -40,0 mio. kr. i budgetoverslagsårene (foreløbigt placeret under Puljer på kto. 6.70) Afledte driftsudgifter ifm. køb af retsbygningen, udgift på 2,0 mio. kr. Afledte driftsudgifter vedr. borgerserviceløsningerne Digital pladsanvisning og Genvej, udgift på 1,3 mio. kr. Afsættelse af budget til kommunal overtagelse af jobcenterfunktionen, udgift på 7,8 mio. kr. samt bortfald af husleje for Beskæftigelsesministeriet for statens brug af lokaler vedr. Jobcenter, mindreindtægt 0,7 mio. kr. Betaling fra A/S Nordvand til dækning af tjenestemandspensioner, indtægt på 4,1 mio. kr. Overheadkorrektion vedr. takstfinansierede institutioner indenfor det sociale område, merindtægt på 2,6 mio. kr. Indtægtsbudget vedr. reklamer på kommunens biler nulstillet, mindreindtægt 1,0 mio. kr. De udgiftsneutrale budgetomflytninger på Økonomiudvalgets områder udgør netto 16,1 mio. kr. og vedrører bl.a. følgende: Udmøntning af div. indkøbsbesparelser, bl.a. vedr. forsikringer på ejendomme (i alt 1,1 mio. kr.), forsikringer på biler (1,0 mio. kr.) samt øvrige indkøbsbesparelser (i alt 1,6 mio. kr.) Udmøntning af BygOp-besparelser på i alt 11,4 mio. kr. Konkretisering af personalebesparelser på 6,4 mio. kr.

112 OVERBLIK OG INDSTILLING Budgetforslag for drift Rammeændringer Brand Udgangspunktet for budgetforslaget for 2010 er budgetoverslagsåret 2010 i budget Hertil kommer rammeændringer samt løn- og prisfremskrivninger. Budgetforslaget for 2010 er på 16,947 mio. kr. i nettoudgifter, der fremkommer således: (mio. kr.) Budgetoverslag 2010 i budget ,026 Pris- og lønfremskrivning 299 Rammeændringer -1,378 Budgetforslag ,947 De væsentligste aktivitetsmæssige eller økonomiske ændringer fra de administrative driftsrammer vedrører: Rammeændringerne er indarbejdet som afledt konsekvens af udbud af Gentofte Brandvæsens opgaver, som pr varetages af Falck (den operative del af opgaven). Anlæg I forhold til investeringsoversigten for 2010 i budget 2009 er der sket følgende ændringer ud over den foretagne prisregulering: Anlægsbudget til køb af ejendomme 7,6 mio. nulstillet i 2010, da beløbet er anvendt til delvis finansiering af køb af Jægersborg Kaserne i 2009 jf. KB 30. marts 2009 T1-1. Anlægsbudget til Projekt Flere elever bedre rekruttering 12,3 mio. kr. i 2010 og 13,5 mio. kr. i hvert af overslagsårene er udtaget af anlægsbudgettet, bl.a. som følge af at organisationen ikke har den fornødne kapacitet til at kunne uddanne så stort et antal kontorelever og muligheden for at tilbyde fastansættelse efter endt læretid er begrænset. Endvidere er rekrutteringsudfordringen på det administrative område primært relateret til specialistfunktioner. Jf. kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne er der i indarbejdet 5 mio. kr./år. til kompetenceudvikling af ledere. Indstilling Budget og Regnskab indstiller, Til Økonomiudvalget: 1. At Økonomiudvalget drøfter forslag til Gentofte-Plan 2010 inkl. forslag til visioner og mål. 2. At Økonomiudvalget oversender forslag til Gentofte-Plan 2010 vedr. Økonomiudvalgets eget område til drøftelse og prioritering i det samlede budgetforslag.

113 POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME GENTOFTE-PLAN 2010 Politisk ledelse, administration og udlejningsejendomme Vision Gentofte Kommune er en professionel og innovativ organisation, der har fokus på effektivitet, kvalitet og kommunikation i opgaveløsningen. Der tages udgangspunkt i borgernes og brugernes behov og den samfundsmæssige udvikling Beskrivelse af området Området dækker kommunens politiske ledelse, administrationen på rådhuset samt administrationen og driften af kommunens udlejnings-ejendomme. Politisk ledelse Kommunens politiske ledelse består af Gentofte Kommunalbestyrelse, der har 19 medlemmer (samt Økonomiudvalg og 5 stående udvalg: Socialudvalget Teknisk Udvalg Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Byplanudvalget Derudover findes en række politiske råd og nævn, og endvidere er der valgt mere lokale demokratiske organer f.eks. brugerbestyrelser på skoler og på de kommunale institutioner. Administration Administrationen er opdelt i en række opgaveområder: Kommuneservice m.m. Teknik og Miljø Kultur og Bibliotek Skole og Fritid Børn og Forebyggelse Social og Sundhed Tværgående funktioner (IT, Økonomi, Personale, Jura, Strategi og Udvikling) Administrationen har 3 typer af opgaver: Myndighedsopgaver Serviceopgaver Tilvejebringelse af politiske beslutningsgrundlag Udlejningsejendomme Efter lov om social service har kommunen pligt til at anvise husly til boligløse borgere. Kommunen er ligeledes, i henhold til integrationsloven, forpligtet til at boligplacere flygtninge, der visiteres til kommunen af Udlændingeservice. Kommunen løser denne forpligtelse dels ved selv at eje en række udlejningsejendomme, og dels via anvisningsret til en række almene boliger i kommunen. Kommunen ejer udlejningsejendomme, der i alt har ca lejemål, der anvendes til: Boliger til husly samt pensionist- og ældreboliger Boliger til boligplacering af flygtninge Ungdomsboliger Erhvervsejendomme Ejendomsadministrationen af kommunens udlejningsejendomme varetages af Dansk Almennyttigt Boligselskab.

114 GENTOFTE-PLAN 2010 POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME Baggrund og perspektiver I Gentofte Kommune er effektivitet, kvalitet og kommunikation de overordnede pejlemærker for den politiske ledelse og administrationens arbejde. Prioriteringer og planlægning sker opgave- og helhedsorienteret, så konkrete resultater nås på en effektiv måde i det daglige virke, og Gentofte Kommune bestræber sig på at skabe fyldestgørende information i alle situationer, så borgerne og brugerne kan føle sig velinformerede og forstå baggrunden for kommunens beslutninger. Et vigtigt indsatsområde i de kommende år er at sikre at kommunen i fremtiden kan levere og udvikle service i høj kvalitet for færre ressourcer. Dette kræver en innovativ tilgang til opgaveløsningen samt at kommunen udnytter potentialet hos borgerne, i de teknologiske muligheder og udnytter medarbejdernes ressourcer optimalt. Borgerinddragelse Involvering og inddragelse af borgere og brugere i den politiske beslutningsproces og i forbindelse med lokale og konkrete aktiviteter er ikke alene en forudsætning for at udvikle det lokale demokrati. Det er også med til at sikre, at servicen tager udgangspunkt i brugernes behov. Politiske mål Følgende mål er opstillet for målområdet: Teknologi og digitalisering: Bedre og mere effektiv service I Gentofte Kommune arbejder vi strategisk og taktisk på at forbinde forretningsudvikling med digitalisering, hvor service, hurtig sagsbehandling og effektive helhedsløsninger er i centrum. Vi er i gang med at udvikle digitale værktøjer, der gør det nemmere for borgere og brugere at komme i kontakt med kommunen og dermed klare eventuelle mellemværender. Genvej, som findes via Gentofte.dk, er et eksempel på en digital og sikker løsning, der giver adgang til personlige data og selvbetjening for Gentofte-borgere. Herudover satser vi på at udvikle teknologi, der gør administrative rutiner mere effektive og sikrer en opgaveløsning af høj kvalitet. Fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads En fortsat udvikling af kommunens service og ydelser til borgerne kræver, at medarbejdernes viden bliver brugt til at udvikle kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Der er fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer så nye idéer og nye måder at arbejde på kan føres ud i livet. Medarbejdernes kompetenceudvikling er et vigtigt element i at gøre administrationen til en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere og fastholde de rette medarbejdere. Lige så vigtigt er det aktivt at anvende personalepolitikken, der sætter rammerne for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. En indgang til det offentlige I Gentofte Kommune fungerer Kommuneservice som borgernes primære indgang til det offentlige, hvor borgere og brugere kan henvende sig og få hjælp til at få afklaret spørgsmål. Borgerbetjeningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov med fokus på at give en nærværende og professionel service, hvor kvaliteten er i højsædet og hvor der er respekt for borgerens situation og tid - uanset om borgerne ønsker personlig, telefonisk eller elektronisk betjening Effektiv drift af kommunens udlejningsejendomme Kommunens udlejningsejendomme administreres professionelt efter de økonomiske målsætninger, der er for ejendomsdriften, og med rimelig hensyntagen til beboernes ønsker og behov. Udlejningsejendommene skal løbende vedligeholdes, så de lever op til krav om tidssvarende boliger under hensyntagen til en økonomisk ansvarlig drift. Prioriteringen heraf sker i forhold til udarbejdede vedligeholdelsesplaner og bygningssyn. 1. Kommunalbestyrelsen og administrationen arbejder med at skabe de mest optimale rammer for det politiske arbejde. Rammerne for det politiske arbejde skal udvikles, så de fremmer innovation og tværgående samarbejde i Kommunalbestyrelsen. Rammerne omfatter bl.a. udvalgsstruktur, mødestruktur, anvendelsen af temamøder og digitalisering af kommunalbestyrelsens arbejde.

115 POLITISK LEDELSE, ADMINISTRATION OG UDLEJNINGSEJENDOMME GENTOFTE-PLAN Administrationen understøtter hele organisationens arbejde med at skabe nye måder at levere service på, der sikrer, at kommunen også i fremtiden kan udvikle og levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. 3. Borger- og brugerinddragelse fastholdes som et centralt fokusområde. Administrationen fokuserer på at fastholde og udvikle kommunikationen med borgere og brugere samt på at anvende inddragelse af borgere og brugere til at udvikle opgaveløsningen. 4. Borgerne skal opleve kommunen som den naturlige indgang til det offentlige. Administrationen udvikler og udbreder den digitale kanal, så den bliver borgernes foretrukne kanal til hele den offentlige sektor. 5. Kommunens administration har fokus på at fastholde, rekruttere og kompetenceudvikle medarbejdere således, at kommunen fortsat kan løse opgaverne kvalificeret og effektivt De politiske mål bliver udmøntet i den interne kontrakt mellem Direktionen og Økonomiudvalget og i de administrative kontrakter og virksomhedsplaner. Økonomisk driftsramme Politisk ledelse, administration og udlejdningsejendomme Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Politisk ledelse Administration 1) Udlejningsejendomme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto ) heraf udgør central pulje til løndannelse kr./år i Investeringer Politisk ledelse, administration og udlejdningsejendomme Hele Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Udgifter i alt Indtægter i alt Investeringer, netto Budgetgrundlag Hovedgrundlaget for budgettet er rammebudgettering og en videreudvikling af kvaliteten og effektiviseringen af servicen overfor borgere og brugere.

116 GENTOFTE-PLAN 2010 BRAND Brand Vision Brandvæsenet skal fortsat skabe tryghed og sikkerhed for kommunens borgere i forbindelse med forebyggelse af brande og ulykker samt sikre et højt fagligt og materielt beredskab til indsættelse, når brande og ulykker indtræffer. Baggrund og perspektiver Kommunalbestyrelsen besluttede i 2008 at sende Gentofte Brandvæsens opgaver i udbud. Resultatet af udbudsprocessen blev, at Falck med virkning fra d.1. april 2009 varetager den operative del af opgaven herunder brand, redning og miljø opgaver, samt døgnvagtcentralopgaverne for kommunen. Falck løser også en del serviceopgaver herunder håndtering af tyveri- og brandalarmer. De opgaver, der stadig løses kommunalt, er den kommunale indsatsledelse og myndighedsafdelingen med brandsyn og forebyggelse. Redningsberedskabet er tilrettelagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering. Denne risikovurdering danner baggrund for det serviceniveau, som Gentofte Brandvæsen skal levere. Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2008 at hæve serviceniveauet, således at Gentofte Brandvæsen stadig håndtere 71 % af forekommende opgaver selvstændigt, men at der er faste kontrakter med Københavns Brandvæsen og Lyngby-Taarbæk om assistanceudrykning. Gentofte Kommunes samlede beredskabsplan er blevet revideret og samtidig digitaliseret, hvilket gør at opdateringerne bliver mere valide og operationelle. Opdateringerne fortsætter løbende. Risiko for uvejr betyder, at beredskabet øges i forbindelse med varsel om orkan og kraftig nedbør. Der er i beredskabsplanen for kommunen beskrevet, at Park og Vej i tilfælde af varsling skal møde på Brandstationen med ekstra udstyr og mandskab. Beskrivelse af området Den operative del af brandvæsnets opgaver er udliciteret til Falck herunder brand, redning og miljøopgaver samt døgnvagtcentralopgaver. Falck løser også en del serviceopgaver herunder håndtering af bl.a. tyveri- og brandalarmer. De opgaver, der stadig løses kommunalt, er den kommunale indsatsledelse og myndighedsafdelingen med brandsyn og forebyggelse. Gentofte Brandstation er døgnbemandet med fuldtidsansatte brandmænd fra Falck. Dertil kommer 4 brandinspektører, der indgår i den kommunale indsatsleder døgnvagt. Brandvæsenet er delvist skattefinansieret og brugerbetalt. Brandvæsenet herunder også Falck varetager: udrykninger til brand og miljøuheld bådberedskab: udrykning til ulykker på søer, vandløb og Øresund buskørsel brandalarmer tyverialarmer på kommunale institutioner gennemførelse af lovpligtige brandsyn overvågning af trygheds- og tekniske alarmer hjælpemiddeldepot graffitibekæmpelse Responstider på brand skal være blandt landets hurtigste.