KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lille Istedgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 259 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lille Istedgade Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv KONGSBAK INFORMATIK Februar 1997

2 Kgbenhavns Kommunes Planorientering Lokalplan nr. 259

3 Kabenhavns Kommune Lokalplan nr. 259 Lokalplan for området begranset af Abel Cathrines Gade, Halmtorvet, Viktoriagade og Istedgade. I henhold til lov om planlaegning (lovbekendtgarrelse nr. 746 af 16. august 1994) fastsattes herved farlgende bestemmelser for området. tj 1. Formll Formålet med lokalplanen er atilgodese bl.a. farlgende hensyn: - Lokalplanen skal udgarre plangrundlaget for byfornyelsesbeslutninger i overensstemmelse med handlingsplanen for byfornyelsen på det indre Vesterbro. - Der skal laegges vaegt på områdets funktion som blandet bolig- og erhvervsområde. - Istedgade skal opretholdes som handelsgade. - Kvarterets karakteristiske bebyggelsesstruktur med overvejende sluttet randbebyggelse i 5 etager samt udnyttet tagetage arnskes viderefarrt afvejet med hensynet til lys- og friarealforholdene. Starrstedelen af den eksisterende randbebyggelse bidrager til et vardifuldt gadebillede, der så vidt muligt skal bevares. Eventuel ny randbebyggelse skal opfarres efter en bebyggelsesplan, der respekterer disse hensyn. - Gadebilledet i kvarteret er karakteristisk ved korte facadelaengder, markante gesimser, taetsiddende, sprossedelte vinduer i harjformat og variation i detaljer. Eventuelt nybyggeri skal indpasses i gadebilledet og skal ved proportionering af facader, herunder vinduer, og ved valg af materialer, farver og lignende harmonere med omgivelserne. - Ved renovering af eksisterende bebyggelse skal der kunne tages funktions- og byarkologiske hensyn. Der skal således på gårdsiden og på fritstående gavle kunne påbygges installationstårne, glasinddzekninger, altaner og lignende. - De nuvaerende friarealforhold arnskes forbedret med hensyn til starrrelse og indretning. Der skal kunne etableres mindre, byarkologiske anlaeg i gårdrummene. tj 2. Omrlde Lokalplanområdet afgraenses somvist påvedhaeftede tegning nr og omfatter ejendommene matr.nr.ne 70 z, 70 LE, 128, 154, 169, 184,202,308 og 309 Udenbys Vester Kvarter, Karbenhavn, umatr. offentligt vejareal ibid. (Lille Istedgade) samt alle parceller, der efter den l. januar 1995 udstykkes i området Anvendelse Stk. I. Området fastlagges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndvaerk og andre virksomheder, der efter Magistratens s hn naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der efter Magistratens naermere godkendelse indrettes kollektive anlaeg og institutioner, herunder vuggestuer og barrnehaver, samt andre sociale, kulturelle og miljarmaessige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Der må ikke udarves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medfarre forurening. Stk. 2. Fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen skal ske efter farlgende retningslinier: a) Den sydligste del af karreen mellem Lille l

4 Istedgade og Viktoriagade - ejendommen matr.nr. 169 ibid. - skal anvendes til erhverv. b) Mod Istedgade fastlaegges den nederste etage - stueetagen eller kaelderetagen, hvor dennes loft ligger mere end 1,25 m over gadeniveau - til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. c) Mod Istedgade må den overliggende etage og mod de ovrige gader, jf. dog ovenfor under pkt. a, må den nederste etage anvendes til boliger eller erhverv. d) Bebyggelse i ovrigt skal anvendes til boliger. Stk. 3. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at lejligheder sammenlaegges. Stk. 4. I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Magistratens narmere godkendelse opfores eller indrettes faellesanlaeg for bebyggelsens beboere. j 4. Vejforhold Stk. 1. Mod Halmtorvet fastlagges på straekningen mellem Lille Istedgade og Viktoriagade en byggelinie (vejudvidelseslinie) i retlinet forlangelse af vejlinien mellem Lille Istedgade og Abel Cathrines Gade som vist på tegningen. Stk. 2. Mod Halmtorvet i ovrigt og mod de ovrige veje opretholdes de eksisterende vejlinier. Stk. 3. Der fastlaegges 3 m hjorneafskaeringer bortset fra hjornet af Abel Cathrines Gade og Halmtorvet, hvor den eksisterende hjorneafskaering på ca. 9 m opretholdes Bebyggelsens omfang og placering *) Stk. 1. Eksisterende randbebyggelse, der indgår i bevaringsværdig sammenhaeng - på tegningen vist med krydsskravering - må kun nedrives efter Magistratens sarlige tilladelse eller efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring. Ny bebyggelse skal opfores i princippet som sluttet randbebyggelse i vejlinien svarende til ovennavnte og inden for de på tegningen med enkeltskravering viste byggefelter. Bebyggelsen skal opfores i 5 etager samt udnyttet tagetage mod Abel Cathrines Gade, Halmtorvet og Istedgade og i 4 etager samt udnyttet tagetage mod Viktoriagade og Lille Istedgade. Hojden af en eventuel trempel må ikke overstige ca. 1 m. Husdybden må ikke overstige ca. 10 m. Uanset disse bestemmelser kan Magistraten tillade, at der bygges om hjorner med samme etageantal. Desuden skal gesimshojden og husdybden ved sammenbygning i skel efter Magistratens naermere godkendelse tilpasses gesimshojden og husdybden på naboejendommen. Stk. 2. Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 1, kan der opfores enkelte mindre bygninger til faellesanlaeg, herunder byokologiske anlaeg, i gårdrummene. Stk. 3. Uanset stk. l kan der på ghdsiden af eksisterende randbebyggelse tillades påbygning af installationstårne, glasinddaekninger og lignende, hvor det er begrundet i okologiske og/ eller funktionelle forhold, samtidig med at det findes forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmaessige hensyn. Dette gaelder også permanent fritstående gavle, hvor der desuden kan etableres Abninger med vinduer, altaner m.v. Der kan *) For karreen mellem Lille Istedgade og Abel Cathrines Gade indebaerer gennemfarelse af den fastlagte bebyggelseplan, at bebygggelsesprocenten for enkeltejendomme vil variere fra ca. 100 til ca Bebyggelsesprocenten vil for karreen som helhed vaere ca. 270, mens friarealet vil vaere af starrelsesordenen 19 pct. af etagearealet. For karreen mellem Lille Istedgade og Viktoriagade indebzerer gennemfarelse af den fastlagte bebyggelsesplan, at bebyggelsesprocenten for enkeltejendommene vil variere fra O til ca Bebyggelsesprocenten vil for karreen som helhed vzere ca. 270, mens friarealet vil vzere af starrelsesordenen 20 pct. af etagearealet. 2

5 endvidere indrettes beboelse i eksisterende tagetager i boligrandbebyggelse, der er placeret i overensstemmelse med den i stk. l fastlagte principielle bebyggelsesplan. Det er en forudsætning, at ejendommen indgår i et fællesgårdanlæg med tilfredsstillende opholdsarealer, jf. i ovrigt 5 9. denne forsynes med kviste eller lignende opbygninger. Udformningen skal godkendes af Magistraten. d) Opholdsaltaner må kun etableres på gårdsiden og på permanent fritstående gavle. e) Permanent fritstående gavle skal behandles som facader. Stk. 4. Når arkitektoniske forhold g0r det påkrævet, kan Magistraten tillade enkelte mindre afvigelser fra bebyggelsesplan, etageantal og husdybder, fastsat i stk Bebyggelsens ydre fremtraeden Stk. 1. Bygningernes materialer, udformning, farve og ovrige ydre fremtræden skal efter Magistratens skarn være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og eksisterende bebyggelse må i nævnte henseender ikke ændres uden Magistratens tilladelse. Stk. 2. For eksisterende randbebyggelse gælder særligt: a) Facadeændnnger mod Abel Cathrines Gade, Halmtorvet, Viktoriagade, Istedgade og Lille Istedgade skal udfarres således, at der efter Magistratens shn tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende gadefacades arkitektoniske særpræg. Endvi- dere skal arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og darrindfatninger og lignende udformes under hensyntagen til facadens udtryk. b) Eksisterende vinduer i facader skal i tilfælde af udskiftning erstattes med sidehængte, udadgående dannebrogsvinduer af træ og de heraf afledte typer, jf. dog stk. 4 om butiksvinduer. For bygninger opfort med vinduer af anden type skal denne type dog respekteres. Glas skal være af planglas. c) Magistraten kan tillade etableret tagterrasser mod gårdsiden, i hvilken forbindelse tagfladen mod gaden ikke må ændres, og tagflugten mod gaden skal respekteres ved placering af rækværk m.v. Ved indretning af beboelse i tagetagen skal Stk. 3. For ny randbebyggelse gælder særligt: a) Bebyggelsen skal opdeles i facadeenheder med længder, der efter Magistratens skarn harmonerer med facadelængderne på den pågældende gadestrækning. Facaderne skal endvidere harmonere med bevaringsværdig nabobebyggelse, jf. 5, stk. 1, med hensyn til facadeudtryk og skal i ovrigt udformes med en passende variation efter Magistratens skm. b) Vinduer skal harmonere med bevaringsværdige naboejendommes vinduer med hensyn til placering, storrelse, proportioner og udformning i arvrigt. c) Tage skal udformes som sadeltage eller med anden form for tagopbygning, der efter Magistratens skm harmonerer med tagformerne p& karreens eksisterende bevaringsværdige rand- bebyggelse og med tagformerne p& den 0vrige omgivende bebyggelse. Udnyttede tag- etager skal fortrinsvis udfarres med kviste eller lignende opbygninger mod gadesiden. Udformningen skal godkendes af Magistraten. d) Uanset pkt.erne a), b) og c) kan Magistraten tillade en anden facade- og tagudformning, såfremt en sådan udformning vil tilfarre gadebilledet en helt særlig arkitektonisk kvalitet. e) Opgange i boligbebyggelse skal forsynes med adgang til begge facader. f) Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Eventuelle opholdsal- taner mod gade skal udfarres som indeliggende opholdsaltaner med brystninger, der flugter med facaderne eller med et lodret altan/ karnapmotiv efter Magistratens nærmere bestemmelse. Stk. 4. Faste baldakiner må kun opsættes i særlige tilfzlde, såfremt der efter Magistratens sbn kan opnås en god helhedsvirkning og sammenhæng med facadens ovrige udformning. 3

6 Der må ikke etableres sammenhaengende butiksfacader, der raekker ud over den enkelte bygningsenhed. Butiksfacader skal fremtraede med udstillingsvinduer.vinduer må ikke blaendes ved tilklaebning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklaedning. Stk. 5. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsatning af markiser, udhaengsskabe og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Magistratens godkendelse. Skilte, reklamer, lysinstallationer, markiser, udhaengsskabe og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der efter Magistratens skarn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågaeldende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Facade- og reklamebelysning samt lysskilte må ikke vaere til ulempe for omgivelserne eller virke skaemmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågaeldende bygnings arkitektoniske udtryk. Stk. 6. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Magistratens naermere bestemmelse betinges af etablering af faellesantenneanlaeg - hvis placering og udformning skal godkendes af Magistraten - eller tilslutning til et godkendt faellesantenneanlaeg Foranstaltninger mod forureningsgener **) Stk. 1. Bebyggelse skal efter Magistratens naermere godkendelse i overensstemmelse med miljomyndighedernes krav placeres (if. dog!j 5, stk. l), udfarres og indrettes således, at beboere og brugere i fornardent omfang skannes mod staj og anden forurening fra vej. Det indendarrs starjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende må ikke overstige 35 db(a).***) Stk. 2. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at bebyggelsen i overensstemmelse med miljarmyndighedernes krav isoleres mod stoj. ***) 0 8. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse må ikke uden Magistratens tilladelse tages i brug, farr bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlaeg efter Magistratens anvisning Ubebyggede arealer Stk. 1. De ubebyggede arealer skal i videst muligt omfang anlaegges som opholdsarealer for beboere og brugere efter Magistratens niermere godkendelse. Stk. 2. Parkeringsdaekningen skal vaere af stmrelsesordenen l parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Parkeringen må ikke indrettes pi terraen, men skal etableres i underjordisk anlaeg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens narmere bestemmelse. **) Opmaerksomheden skal henledes på, at dele af lokalplanomridet tidligere erhvervsgrunde, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til Q 19 i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot eller en forurening afjorden, underrette kommunalbestyrelsen (Miljakontrollen) herom. I henhold til samme lovs Q 20 skal arbejdet standses, sifremt der under et bygge- eller jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening afjorden, og arbejdet kan farst genoptages, når et område frigives af kommunen (bekendtgarelse nr 582 af 13. august 1990). Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde påhviler ejeren af den pågddende ejendom og den, som er ansvarlig for det pågceldende arbejde. ***)jf. Miljsstyrelsens vejledning nr. 3/1984,,,Trafikstsj i boligområder". 4

7 Stk. 3. Opholdsarealer og parkeringsanlaeg skal efter Magistratens naermere bestemmelse indgå i faellesanlaeg. Stk. 4. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevaegelseshaemmedes faerdsel på arealerne. Stk. 5. Traeer skal bevares i videst muligt omfang Ledninger Der forudsaettes tinglyst fornodne deklarationer vedrmende sikring m.v. af ledninger Matrikulære forhold m.v. Efterhånden som forholdene g0r det påkraevet, må der i overensstemmelse med lovgivningens regler foretages sådanne omlaegninger af ejendomsgraenser og andre foranstaltninger, som efter Magistratens skm må anses for nradvendige for at gennemfme den fastlagte bebyggelse Retsvirkninger I henhold til planlovens 0 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i ovrigt er lovlig Piitaleret Kerbenhavns Magistrat har påtaleret for overtraedelse af bestemmelserne i naervaerende lokalplan Dispensationer I henhold til planlovens 0 19, stk. l, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Den Samlede Magistrat. Naervaerende lokalplan nr. 259 med indhaeftede tegning nr er vedtaget af Borgerrepraesentationen i modet den 30. november 1995 og endeligt bekendtgjort den 29. december K~benhavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling, den 28. februar 1997 p.0.v. Peter Heiriis Nielsen Kontorchef KØBENHAVNS BYRET Indfort den 3/ Lyst under nr K. Dimon /Bjarne Raahauge fuldmaegtig 5

8 LOKALPLANOMRADE ---- BYGGELINIE (VEJUDVIDELSESLINIE) m BEBYGGELSE, DER INDGAR I BEVARINGSVÆRDIG SAMMENHÆNG m BYGGEFELT PA BVRIGE EJENDOMME EMNE LOKALPLAN. LILLE ISTEDGADE-KARREERNE 1:lOOO JOURN. NR. PD 308 EJERLAV TEGN. DATO TEGN. NR. UDENBYS VESTER KVARTER, KBBENHAVN JAN OVERBORGMESTERENS AFDELING, PLAN- OG EJENDOMSDIREKTORATET K0BENHAVNS RADHUS, 1599 K0BENHAVN V. MAL