Boksforsøg nr. 105 og 106

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boksforsøg nr. 105 og 106"

Transkript

1 Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex ( ) (BF 106) Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2009 Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Formålet med disse boksforsøg var at undersøge, hvordan kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed blev påvirket af nippeltype og vandprogram. Effekten af en højydelses nippel (her impex ) og en øget vandydelse i Corti 110 (drejet) i den sidste uge af en slagtekyllings liv blev undersøgt over to boksforsøg. Boksforsøg 105: Ved dag 21 hostede/snøftede enkelte kyllinger. Indsendte prøver viste, at kyllingerne var inficeret med IB. Det medførte dårlige trædepuder og tynd afføring. Produktionsresultaterne kunne derfor ikke benyttes. Dog viste forsøget, at aktiv efterstrøning ved kyllingerne udenfor boksene kunne rede trædepuderne. Boksforsøg 106: Resultaterne viste en god sammenhæng mellem vægt, vandoptagelse, foderoptagelse og trædepudepoint. Øget vandydelse (Corti 110) eller brug af højydelses nippel (Impex) resulterede i større kyllinger, men også en trædepudescore på omkring de 70. Det samlede resultat af disse boksforsøg viser, at man godt kan opnå større kyllinger ved en øget vandydelse, men at både foderudnyttelsen og trædepudescoren forringes og dermed indtjeningen. 1 Indledning Dette er den samlede rapport for boksforsøg nr. 105 og 106. Forsøget er en forlængelse af tre boksforsøg, udført i , hvor ti nippeltyper blev afprøvet. Forsøget undersøger effekten af nippeltype og vandprogram. 1.1 Formål Formålet med Boksforsøg nr. 105 og 106 var at undersøge, hvordan kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed blev påvirket af nippeltype og vandprogram. Følgende punkter blev undersøgt: 1) Om en tidligere afprøvet højydelses nippel (her impex , boksforsøg 100) igen kan levere en høj vægt på dag 38 og holde trædepudescoren under lovens krav på 40 point. 2) Om man med Corti 110 niplen kan øge vandydelsen i den sidste uge af en slagtekyllings liv og dermed opnå en højere vægt på dag 38, samtidig med at trædepudescoren holdes under lovens krav på 40 point. Slagtekyllingers produktionsresultater og vandforbrug samt strøelseskvalitet og trædepudesundhed blev registreret. Endelig blev vandydelse pr. minut undersøgt for hver nippeltype og under hvert vandprogram. 2

3 1.2 Baggrund I løbet af blev der udført tre boksforsøg, hvor ti nippeltyper blev afprøvet. På baggrund af resultaterne fra boksforsøg 98, 99 og 100, er der i 2008 publiceret en samlet rapport over disse tre boksforsøg. Resultaterne viste en god sammenhæng mellem vandydelse, produktionsresultater og trædepudescore. Af de nipler, der kan betegnes som højydelses nipler, var Impex (model ) interessant, da vægten på dag 38 lå 100 gram højere end reference niplen (Corti 110, drejet). Ligeledes gav Impex niplen (model ) en bedre foderudnyttelse, der dog ikke var signifikant lavere ved dag 38, men kun ved beregnet vægt på gram. Omvendt lå trædepudescoren på 43. I de nævnte tre boksforsøg var der aldrig problemer med trædepudescoren, når Corti 110 (model drejet) blev benyttet. Dertil kommer, at Landscentret, Fjerkræ i boksforsøg 92 kørte tre forskellige vandprogrammer med en Corti 110 (model drejet). Disse resultater viste, at tre forskellige vandtryksprogrammer ikke have nogen effekt på produktionsresultaterne, men derimod på trædepudescoren. I nævnte boksforsøg var maksimum højden på vandsøjlen 55 cm. På baggrund af disse resultater blev det valgt igen at teste Corti 110 (drejet) og Impex (model ) i boksforsøg 105. Denne gang blev Corti 110 niplerne testet under to forskellige vandprogrammer. Det ene vandprogram fulgte det normale vandprogram, der tidligere er benyttet (boksforsøg 98, 99 og 100) og virker som reference. Vandprogram nummer to skal give mere vand i den sidste uge af slagtekyllingernes liv. For at øge vandtrykket blev en 80 cm vandstandspibe benyttet. Impex niplen følger samme vandprogram, som blev afprøvet i boksforsøg 100, men med fire gentagelser for at styrke den statistiske sikkerhed. 2 Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale De to forsøg blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 1 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøgene startede ved indsættelse den 8. december 2008 (boksforsøg 105) og den 30. februar 2009 (boksforsøg 106). Forsøgene sluttede på henholdsvis dag 37 den 14. januar 2009 (105) og på dag 39 den 10. marts 2009 (106). Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S og var af Ross 308 afstamning fra en forældredyrsflok på henholdsvis 35 uger (105) og 34 uger (106). I forsøg 105 blev der indsat 70 kyllinger pr. boks og 64 kyllinger pr. boks i forsøg 106. Kyllingerne blev kønssorteret, så der i hver boks blev indsat henholdsvis 50 % haner og 50 % høner. Alle bokse blev strøet med træspåner svarende til ca. 1 kg/m Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne blev tildelt konceptfoder fra DLG (hhv. Optima start, -medio, -vokse og -slut). Foderet blev opblandet med hel hvede efter 3

4 programmet anført i tabel 1. Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Tabel 1. Hvedeprogram. Periode, dag Hvedeandel, pct slagtning Drikkenipler og vandtildeling I boksforsøget blev hver behandling (nippeltype/vandprogram) gentaget fire gange (Tabel 2). I tomgangsperioden inden forsøgets start, blev der indsat nye bærerør, trykreguleringsudstyr, vandstandspibe og nipler i hver boks. For vandprogram 2 og Impex-niplen blev der benyttet en højere vandstandspibe på 80 cm. Som referencenippel blev Corti 110 (drejet model), vandprogram 1, anvendt. Der var fem nipler pr. boks med en afstand på ca. 22 cm for alle behandlinger. Bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Alle nipler blev afprøvet med en-armet drypbakke. For hver af de tre bahandlinger blev det tilstræbt at anvende et vandprogram som vist i figur 1. For Corti 110 (vandprogram 1) og Impex svarer vandprogrammet til det, der blev anvendt i boksforsøg 100. På figur 1 ses det, hvordan Impex og Corti 110 (vandprogram 2) afviger fra Corti 110 (vandprogram 1) i den sidste del af produktionsperioden. Dagen efter indsætning af kyllinger blev nippelydelsen på hver enkelt nippel målt og ligeledes på dag 7, 21, 31 og 39. Hvis der var store afvigelser imellem nipler og/eller behandlinger fra det planlagte, blev det justeret efter hver måling af vandydelsen. Tabel 2.Oversigt over nippeltyper og behandlinger, som sammenlignes i boksforsøg nr. 105 og 106 Beh. Nippeltype Leverandør /Tlf. nr. 1 Corti Stempel, vandprog. 1 (110 drejet) Landmeco Corti Stempel, vandprog. 2 (110 drejet) Landmeco Impex ( ) America-Thisted

5 60 Vandtryksprogram, boksforsøg 105 og 106 Vandsøjle (cm) Corti 110 vandprog. 1 Corti 110 vandprog. 2 Impex Figur 1. Kurverne 0 viser de planlagte vandtryksprogrammer. 2.4 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 39 (dag 36 i boksforsøg 105), samtidig med at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. Døde kyllinger blev registreret dagligt. På dag 7, 21 og 36 (BF 105) el. 39 (BF 106) blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Pointsummen blev korrigeret til en stikprøvestørrelse på 100, som er det antal, der bliver vurderet på slagterierne. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr Statistisk analyse af data Data blev analyseret ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af nippeltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Fishers exact test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. Der antages at være statistisk sikker effekt af nippeltype eller vandprogram, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem typerne, var mindre end 0,05. Data er korrigeret for døde kyllinger. 5

6 3 Resultater 3.1 Boksforsøg Effekten af IB Infektiøs bronkitis (IB) Ved dag 21 hostede/snøftede nogle kyllinger i hus 1, hvor forsøget fandt sted. Der blev derfor indsendt prøver til Veterinærinstituttet, Århus. Resultaterne viste, at kyllingerne i hus 1, 2 og 3 på ejendommen var inficerede med IB. Hus 2 og 3 var inficeret med IB D388, og hus 1 viste tegn på IB Ma5. Efterfølgende kunne det dog ikke bekræftes ved brug af molekylære metoder, at hus 1 havde været inficeret med IB Ma5 eller IB D388. Dette skal med stor sandsynlighed forklares med, at huset blev inficeret tidligere, og at der derfor ikke kunne detekteres virus. Obduktion Ligeledes blev fem aflivede og to selvdøde kyllinger obduceret for at undersøge infektionsgraden. For de fem aflivede var der puds i luftsækkene, hvilket er et af kendetegnene på en IB infektion. For de to selvdøde var der tydelige tegn på IB dvs. puds i luftsække og aflejringer i luftrøret. Ligeledes havde den ene kylling infektion i brud på lårbensknogle, hvilket sandsynligvis havde givet forstørret lever og nyre, samt væskeansamlinger i hjertet. Om dødsårsagen for denne var IB eller infektion kunne ikke bestemmes. Trædepudescore På dag 21 var der ikke tegn på ændret strøelseskvalitet, selv om vi må formode at huset var inficeret med IB. I tiden fra dag 21 til dag 37 opstod der store problemer med strøelsen. Uden for boksene blev der efterstrøet (hus 1-3), men ikke i boksene. Dette skulle vise sig at give nogle interessante informationer. For hvor trædepudescoren i husene holdt sig omkring score 40, steg trædepudescoren til i boksene. Efterstrøning må derfor formodes at have reduceret trædepudescoren i huset. På grund af IB-infektion kan der ikke drages nogen konklusioner om effekten af vandtryksprogram, nippeltype og IB-infektion på trædepudescoren og derfor heller ikke, hvad der har resulteret i den høje trædepudescore. Produktionsresultater Som det ses på figur 1, er det først efter dag 25, at der var forskel mellem vandtryksprogrammer for de tre behandlinger. Dog er der en forskel i lodret og vandret nippelydelse mellem Impex-niplen og Corti 110-niplerne fra dag På grund af IB-infektion kan der heller ikke drages nogen konklusioner om effekten af vandtryksprogram, nippeltype og IBinfektion på produktionsresultaterne (Tabel 3), og det er derfor svært at vurdere behandlingseffekten. Dog er 38-dages vægten højere for Corti 110-niplen (vandprogram 2) og Impex-niplen, hvilket også er det vi så i boksforsøg 98, 99 og Boksforsøg 106 Nippeltype og vandprogram Infektiøs bronkitis (IB) For at undgå IB-infektion som i boksforsøg 105 blev alle kyllinger i hus 1, 2 og 3 vaccineret med vaccinestammen MA5 på dag 0 og med 4-91 på dag 13. 6

7 Drikkeniplernes vandydelse Figur 2 og 3 illustrerer mængden af vand, som niplerne giver pr. minut, når niplen aktiveres med hhv. lodret og sidevers tryk. Det kan ses på figurerne, at Corti 110-niplen yder mere ved lodret tryk end ved sidevers, mens Impex-niplen yder ca. den samme mængde lodret og sidevers. Fra dag 25 øgedes vandtrykket mere for Corti 110-niplen (vandprogram 2) og Impex-niplen. For Corti 110-niplen (vandprogram 2) er det hovedsaligt den lodrette nippel-ydelse, der stiger (Fig. 2), mens det er den samlede nippelydelse (lodret og sidevers), der øges for Impex-niplen (Fig. 2 og 3). Tabel 3. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug, foderudnyttelse, samt trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21 og 36 (boksforsøg 105). Vist for Corti 110 (drejet, vandprogram 1), Corti 110 (drejet, vandprogram 2) og Impex ( ). (Der er ikke udført statiske beregninger (p-værdi) da kyllingerne fik IB). Corti 110 (1) Corti 110 (2) Impex Antal bokse, n Vægt dag 7, g/kyl. 195,1 196,7 198,7 Foderopt. dag 0-7, g/kyl. 179,9 181,0 182,2 FU, dag 0-7 0,922 0,920 0,917 Vandopt. dag 0-7, ml/kyl. 345,9 341,7 341,7 Trædepudepoint, dag 7 10,0 10,0 3,8 Vægt dag 21, g/kyl. 898,5 942,8 947,6 Foderopt. dag 0-21, g/kyl , , ,6 FU, dag ,264 1,254 1,253 Vandopt. dag 0-21 ml/kyl , , ,0 Vand/foder dag ,829 1,809 1,875 Vand (l)/kg kylling dag ,319 2,287 2,353 Trædepudepoint, dag 21 0,000 2,500 10,000 Vægt dag 37, g 2.237, , ,4 Foderopt. dag 0-37, g/kyl , , ,3 FU, dag ,542 1,502 1,506 Vandopt. dag. 0-37, ml/kyl , , ,4 Vand/ foder dag ,786 1,961 1,935 Vand (l)/kg kylling dag ,754 2,944 2,914 Trædepudepoint, dag Hvedeandel, % 18,4 18,4 18,4 Pct. døde dag ,8 2,9 2,9 Korrigeret vægt dag 38, g 2.241, , ,8 Korrigeret FU, dag 0,38 1,560 1,519 1,524 Foderudnyttelse v g 1,552 1,495 1,500 Alder ved g 37,5 36,7 36,7 7

8 300 Nippelydelse (lodret) Ydelse (ml/min) Corti (1) Corti (2) Impex Alder(dage) Figur 2. Nippelydelse ved lodret tryk. Grafen viser gennemsnit for alle nipler i hver boks for hver af de tre behandlinger. Produktionsresultater På dag 7 var der ikke nogen signifikante forskelle mellem behandlingerne, selv om kyllingerne med Corti 110-niplen, vandprogram 2, var lidt mindre og havde optaget en mindre mængde foder (Tabel 4). Også trædepuderne lå på et lavt niveau for alle behandlingerne. På dag 21 var der heller ikke nogen signifikante forskelle mellem behandlingerne (Tabel 4), hvilket er i overensstemmelse med, at vandprogrammerne fulgte hinanden indtil dag 25. Der er dog en tendens til, at kyllingerne med Impex-niplen er større og har et større foderoptag. Ligeledes er der en tendens til, at kyllinger med Impex-niplen har et større vandoptag allerede på dag 21. På dag 39 ser billedet ganske anderledes ud, og der er markante og signifikante forskelle mellem behandlingerne (Tabel 4), hvilket er i overensstemmelse med, at de tre behandlinger har haft forskelligt vandprogram siden dag 25. Det generelle mønster viser at kyllingerne, der har haft Impex- eller Corti 110-niplen (vandprogram 2) er større, har højere foder og vandoptagelse men også en lavere foderudnyttelse. Der er ikke nogen signifikant forskel i trædepudescore, men kyllingerne, der har haft Impex- eller Corti 110-niplen (vandprogram 2), har en betydelig højere trædepudescore, og p-værdien ligger da også på 0,07, hvilket underbygger, at de ændrede vandprogrammer har haft en effekt på trædepudescoren. 8

9 120 Nippelydelse (sidevers) Corti (1) Corti (2) Impex Ydelse (ml/min) Alde (dage) Figur 3. Nippelydelse ved vandret tryk. Grafen viser gennemsnit for alle nipler i hver boks for hver af de tre behandlinger. Både den korrigerede vægt på dag 38 og alder ved gram er for kyllingerne, der har haft Impex-niplen, signifikant forskellig fra Corti 110 (vandprogram 1), mens Corti 110 (vandprogram 2) er signifikant forskellig fra Corti 110 (vandprogram 1), når det gælder den korrigerede foderudnyttelse på dag 38. Økonomiberegninger I tabel 5 er der gennemført en dækningsbidragsberegning for hver af de tre behandlinger. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de opnåede produktionsresultater i forsøget (hvor der er signifikante forskelle mellem behandlingerne) samt med prisforudsætninger fra januar 2009 (Fjerkræraadets E-kontrol). Når disse værdier benyttes (Tabel 5) ses et dækningsbidrag (DB II) på 240 kr. for Corti 110 (vandprogram 1), 226 kr. for Corti 110 (vandprogram 2) og 245 kr. for Impex. Hvis man derimod inkluderer et fradrag i afregningen på grund af dårlige trædepuder (0,04 kr./kg for Danpo), falder dækningsbidraget for Corti 110 (vandprogram 2) til 213 kr. og 232 kr. for Impex og ligger dermed under kontrollen. 9

10 Tabel 4. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug, foderudnyttelse, samt trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21 og 39 (boksforsøg 106). Vist for Corti 110 Stempel (drejet, vandprogram 1), Corti 110 Stempel (drejet, vandprogram 2) og Impex ( ). Corti 110 (1) Corti 110 (2) Impex p Antal bokse, n Vægt dag 7, g/kyl. 183,2 175,9 180,2 0,099 Foderopt. dag 0-7, g/kyl. 166,2 165,9 168,1 0,478 FU, dag 0-7 0,907 0,944 0,934 0,173 Vandopt. dag 0-7, ml/kyl. 0,333 0,331 0,332 0,995 Trædepudepoint, dag Vægt dag 21, g/kyl. 928,6 941,5 950,6 0,142 Foderopt. dag 0-21, g/kyl , , ,2 0,177 FU, dag ,2867 1,2652 1,2741 0,158 Vandopt. dag 0-21 ml/kyl , , ,5 0,090 Vand/foder dag ,849 1,837 1,847 0,861 Vand (l)/kg kylling dag ,380 2,341 2,367 0,207 Trædepudepoint, dag Vægt dag 39, g 2.474,1 a 2.545,6 ab 2.595,3 b 0,011 Foderopt. dag 0-39, g/kyl ,2 a 4.029,3 b 4.067,0 b 0,005 FU, dag ,547 a 1,583 b 1,567 ab 0,043 Vandopt. dag. 0-39, ml/kyl ,5 a 7.403,9 b 7.245,4 b 0,002 Vand/ foder dag ,808 1,838 1,782 0,059 Vand (l)/kg kylling dag ,797 a 2,908 b 2,792 a 0,013 Trædepudepoint, dag ,067 Hvedeandel, % 20,7 20,9 20,9 0,224 Pct. døde dag ,6 1,6 3,5 0,228 Korrigeret vægt dag 38, g 2.292,5 a 2.362,2 ab 2.410,6 b 0,011 Korrigeret FU, dag 0,38 1,530 a 1,567 b 1,552 ab 0,041 Foderudnyttelse v g 1,513 1,538 1,514 0,150 Alder ved g 37,0 a 36,3 ab 35,8 b 0,011 10

11 4 Konklusion og diskussion Dette forsøg (BF 106) viste en fin sammenhæng imellem vandoptagelse, foderoptagelse og trædepudepoint som i boksforsøg 98, 100 og 101. Det var altså de behandlinger med den højeste vandydelse, der leverede de største kyllinger. I foregående boksforsøg har de fleste højydelses-nipler betydet en for høj trædepudescore. I dette forsøg testede vi, om høj-ydelses-niplen, Impex, igen kunne holde sig under lovens krav for trædepudescore, og om man ved at øge vandydelsen hos Corti 110-niplen i den sidste uge af slagtekyllingernes liv kunne opnå større kyllinger, men samtidig holde trædepudescoren under lovens krav. Tabel 5. Opgørelse af økonomi for produktionsresultaterne i boksforsøg 106, test af nippel og øget vandprogram. Corti 110 (vand 1) Corti 110 (vand2) Impex Produktionsresultater Vægt v. 38 dage FU v. 38 dage 1,530 1,567 1,552 Alder v. slagt gram, dage 37,0 36,3 35,8 FU v. slagt gram, kg foder/kg kylling 1,512 1,538 1,514 Hold pr. år 7,8 7,9 8,0 Indsatte kyllinger, pr. kvm 18,64 18,64 18,64 Forbrug af foder, kg 60,5 61,5 60,6 Procent hvede, % 20,9 20,9 20,9 Forbrug af færdigfoder, kg 47,9 48,6 47,9 Forbrug af hvede, kg 12,6 12,9 12,7 Afregning 5,64 5,64 5,64 Pris daggammel kylling 2,37 2,37 2,37 Pris for færdigfoder 2,523 2,523 2,523 Pris for hvede 1,20 1,20 1,20 Gennemsnitsfoderpris 2,25 2,25 2,25 Indtægt ved salg af kyllinger Udgift til kyllinger Udgift til færdigfoder 120,7 122,8 120,9 Udgift til hvede Dækningsbidrag 1 pr. kvm 43,94 41,66 43,80 Dækningsbidrag 1 pr. indsat kylling 2,36 2,24 2,35 Diverse udg. (varme, el, strøelse etc.) 0,70 0,70 0,70 Dækningsbidrag 2 pr. indsat kylling 1,66 1,54 1,65 DB II pr. kvm pr. år

12 Når den daggamle kylling ankommer, er det vigtigt, at den har nem adgang til vand. Man bør sikre, at niplen er ud for kyllingernes øjne, og at der er en tydelig vanddråbe på niplen. De helt små kyllinger (første leveuge) vil oftest kun aktivere niplen fra siden og er derfor afhængige af, at niplen let kan aktiveres og samtidig giver vand ved aktiveringen. I det pågældende forsøg fulgtes kyllingerne fra de tre grupper med hensyn til produktionsresultater, indtil behandlingerne blev påbegyndt og kom altså lige godt fra start (Tabel 4). På dag 21 er der dog en svag tendens til, at kyllingerne med Impex-niplerne, har den højeste vægt og foderoptag. Det kan hænge sammen med, at Impex-niplen har en anderledes vandydelse end Corti 110-niplerne med en højere sidevers vandydelse (Fig. 2-3). På dag 39 er effekten af behandlingerne dog klar, både når det gælder vandydelse og produktionsresultater. Kyllingerne med Impex- eller Corti 110-nipler (vandprogram 2) er betydelig større og har et højere foder- og vandoptag. Igen har impex-niplen altså vist, at den kan levere større kyllinger. Ved at ændre vandprogrammet for Corti 110-niplen i kyllingernes sidste leveuge kan man også lave større kyllinger, hvilke dog ikke var signifikant større end ved brug af Corti 110 (vandprogram 1). Det skal dog noteres, at Corti 110 (vandprogram 2) faktisk havde dårligere foderudnyttelse end de to andre behandlinger. Kardinalpunktet for, at man kan øge vandydelsen i niplerne, er selvfølgelig, at man kan kontrollere trædepuderne og holde sig under 40 point. I dette forsøg var der en klar tendens til, at behandlingerne med Impex eller Corti 110 (vandprogram 2) havde betydelig højere trædepudescore og over lovens krav på max. 40 point. Man bør altså kun installere højydelses-nipler eller bruge højere vandydelse i konventionelle nipler, hvis man har godt styr på strøelse og trædepudescore. På den anden side er der gevinster ved at øge vandydelsen, når det gælder vægt. Hvis man laver en cost/benefit-analyse, hvor man benytter de signifikant forskellige værdier i produktionsresultaterne (tabel 4), ses det, at det kun er for Impex-niplen, at man opnår et højere dækningsbidrag end kontrollen (Corti 110, vandprogram 1). Derimod har Corti 110 (vandprogram 2) et lavere dækningsbidrag end kontrollen, hvilket skyldes det høje foderforbrug og dermed lavere foderudnyttelse (Tabel 5). Hvis man inkluderer et afdrag fra slagteriet (regnet ud fra Danpos model), vil dækningsbidraget i begge tilfælde være lavere end kontrollen. Det samlede resultat af dette boksforsøg viser altså, at man godt kan opnå større kyllinger ved en øget vandydelse, men at både foderudnyttelsen og trædepudescoren forringes og dermed indtjeningen. Disse overvejelser bør landmanden nøje afveje, før han øger vandydelsen eller vælger en højydelses-nippel. Dertil skal det nævnes, at boksforsøg 105 indikerede, at man ved at strø ekstra i huset kan afhjælpe visse følge-problemer med trædepuderne relateret til IB-infektion. Rapport fra øvrige refererede boksforsøg i denne rapport findes på 12

13 5 Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af drikkenipler og vandrør i boksene. Vi siger endvidere mange tak til Landmeco A/S (Kim Møller Nielsen) og America-Thisted (Per Thomsen) for levering af nipler. 13

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2) Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3) Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September

Læs mere

Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1

Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for

Læs mere

Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2

Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for

Læs mere

Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler

Boksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag

Læs mere

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer

Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,

Læs mere

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Forsøg med Easy-Strø

Forsøg med Easy-Strø Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette

Læs mere

Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101

Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej

Læs mere

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet

Læs mere

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,

Læs mere

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2 Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708

Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger

Læs mere

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010 Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross

Læs mere

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3 Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ. Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er

Læs mere

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Læs mere

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Boksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ. Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,

Læs mere

Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger

Boksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA

Læs mere

Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede

Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe

Læs mere

Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden

Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden

Læs mere

Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder

Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010

Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:

Læs mere

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

4 Byggeri, teknik og miljø

4 Byggeri, teknik og miljø 4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger

Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &

Læs mere

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70

Læs mere

Miniguide til din E-kontrol

Miniguide til din E-kontrol Miniguide til din E-kontrol Indledning: E-kontrol er et værktøj til styring og registrering af produktiviteten. Den giver overblik og dokumentation af produktionsresultaterne. Konkurrence betyder, at det

Læs mere

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde

Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

Gødningsfordeling og normtal

Gødningsfordeling og normtal Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

7. Statistik fra E-kontrollen og KIK

7. Statistik fra E-kontrollen og KIK 7. Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1 Udvikling i dækningsbidrag 2008-2012 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) Konsumæg 2008

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere