Unges fællesskaber og frivillige engagement Resultater fra DUFs forskningsprojekt: Fremtid i Forening?

Transkript

1 Unges fællesskaber og frivillige engagement Resultater fra DUFs forskningsprojekt: Fremtid i Forening? Workshop ved næstformand Jens Malskær, jens@malskaer.com &. Organisationskonsulent Nanna F. Kjølholt nk@duf.dk

2 Program Intro Oplæg om unges fælleskaber og frivillige engagement Faciliteteret fælles refleksion og drøftelse Outro

3 Er der Fremtid i forening? Danmark har været foreningernes land siden folkeoplysningens opståen i midten af 1800-tallet. Er foreningernes tid forbi, er det tid til at være forening på en ny måde eller er foreningslivets dødskamp en sejlivet myte? DUF har i undersøgt den lokale foreningsmodel for at få viden om, hvorvidt modellen fortsat har en tydelig relevans som en organiseringsform, der gør medlemmerne til aktive borgere, som bidrager til demokratiet og samfundet. Projektet hedder Fremtid i forening?.

4 Undersøgelsen har givet os: Ny forskningsbaseret viden om unge og fællesskaber Skarpere forståelse af foreningslivets særlige værdi Inspiration til muligheder for at udvikle foreninger

5 Hvordan er det undersøgt? 1. Epinion og DUF: Befolknings survey med oversampling af unge (december 2015) 2. SDU og DUF: Unge, foreninger og Demokrati (Ibsen og Levinsen, 2016) 3. CEFU og DUF: Unges fællesskaber (Bruselius- Jensen og Sørensen 2017)

6 Hvad viste befolkningssurveyen? Ønsket er aktiv deltagelse i en attraktiv aktivitet Unge vil gerne engagere sig over længere tid Tid er det bedste middel til dybere engagement

7 Unges forventninger til fritidsaktiviteter Hvor stor betydning har følgende udsagn for de aktiviteter du deltager i din fritid? Jeg kun er bundet til aktiviteten i en kort periode Jeg kan være med til at udvikle aktiviteten Jeg lærer gennem aktiviteten at lede grupper, hvor alle skal have indflydelse Jeg lærer at organisere store og små projekter Jeg kan få udført mine interesser uden indblanding fra andre Jeg er med i et fællesskab, hvor vi har en forventning om at alle deltager aktivt Jeg kan deltage i aktiviteten uden at skulle forholde mig til andet Slet ingen betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke Epinion for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, 2015

8 Myte eller sandhed?: De unge er zappere Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, finder jeg et andet sted at dyrke min interesse På en anden måde, notér: 29% 14% 29% 14% 14% Organisatorisk post, fx bestyrelsesmedlem eller udvalgsmedlem 6% 38% 25% 25% 6% Holdleder, gruppeleder eller andet, hvor du underviser andre medlemmer 13% 18% 32% 21% 16% Aktiv udøver af foreningens aktivitet (ex deltagere i ugentlige møder/foredrag/træning) indenfor fx sport, musik, spejde 11% 17% 29% 28% 15% Støttemedlem/passivt medlem 17% 17% 23% 26% 17% Deltager i enkeltstående events, landsindsamlinger og arrangementer 1-2 gange om året 9% 9% 22% 44% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig Epinion for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, 2015

9 Unges fællesskaber - mellem selvfølgelighed og vedligeholdelse Bruselius-Jensen og Sørensen (CEFU) 2017: Hvordan oplever unge fællesskaber i deres liv? Sådan gjorde vi 12 kvalitative interviews med unge i alderen år, der alle er bosiddende i Hillerød Kommune. 4 respondenter i alderen respondenter i alderen respondenter i alderen piger og 5 drenge, med en overvægt af drenge i den mellemste aldersgruppe og en overvægt at piger i den ældste aldersgruppe.

10 Fire arenaer for fællesskaber Skole og Uddannelse (Arbejdsliv) Fritid Familie Sociale medier

11 Familien som fællesskabsarena Ankerpunkt Tryg base Kan være næsten usynlig, fordi den er så selvfølgelig Forpligtende fællesskab

12 Skole/uddannelse Et grundvilkår Ikke et tilvalgt, men et sammenbragt fællesskab Dynamisk eller usikkert fællesskab Udgangspunkt for de nærmeste relationer uden for familien

13 Fritidsliv Afsæt i deltagelse med relationer fra skolen Høj grad af valgbarhed Aktivitetsbaserede fællesskaber Udfasning eller intensivering over tid Ikke oplagte at vedligeholde, når aktiviteten stopper

14 Sociale medier Ikke egen arena men middel til at styrke og vedligeholde andre fællesskaber Social markør / identitet Muliggør flere svagere netværk Vedligeholdelse er muligt på trods af afstand i tid og sted

15 Mulige diskussionsspørgsmål Hvilke af de fire arenaer er vigtige for jer, hvis I ønsker at rekruttere eller fastholde flere unge? Hvad er I allerede gode til i forhold til arenaerne og rekruttering/fastholdelse? Hvad kan I gøre for at udvikle fællesskaber, der ikke kun har en nu-og-her-interesse som omdrejningspunkt? Hvordan kan oplevelser hos jer blive en stærkere del af unges livsnetværk?

16 Hvad orientere unge sig i mod i fællesskaber - hvad motivere dem?

17 Seks orienteringsformer 1. Orientering mod intimitet og bekræftelse Jamen, sammen med hende, så kan jeg bare være mig selv 2. Orientering mod selvudfoldelse og selvinvestering Jeg har bare så meget, jeg gerne vil give 3. Orientering mod arbejde og fremtidsplaner Jeg tænker også, at jeg måske kunne bruge det til noget professionelt 4. Orientering mod idealer og et bedre samfund Jeg synes simpelthen bare, at det er så vigtigt at gøre noget ved miljøet Orientering mod forpligtelse og faste roller Jeg har altid været manden i min familie, sådan er det 6. Orientering mod fest og ungdomskultur De venner er festvenner, som jeg ser, når der skal ske noget

18 Muligt diskussionsspørgsmål Hvilke orienteringsformer oplever I påvirker de unges valg/fravalg af jeres lokale aktiviteter/engagement?

19 Syv påvirkninger af unges deltagelse i foreningsdemokratiet Hvad får de unge til at engagere sig i foreningen (og foreningsdemokratiet)? 7 bud fra Bjarne Ibsen & Co på baggrund af deres analyse af foreninger/ungefællesskaber

20 Medlemsforståelse Medlem - Medejer og -udvikler af foreningen Bruger - Ingen formel indflydelse Aktivt nydende medlem / Kunde - Ingen forventning om deltagelse i realisering af aktiviteter

21 Indflydelse på aktiviteter Arbejde bevidst med at give de unge indflydelse og ansvar for aktiviteter

22 Individuel contra kollektiv aktivitet Kollektive aktiviteter: Fremmer deltagelse i foreningsdemokratiet mindre mulighed for at være freerider

23 Fællesskabet Sammenhæng mellem socialt fællesskab og foreningsengagement

24 Holdning og værdier Større mål end aktiviteten selv fremmer engagementet

25 Uformel indflydelse i en formel ramme

26 Opdragelse og tidlig involvering Tidlig involvering engagement Tid i foreningen engagement

27 Drøftelse - runde 1 Hvilke af de syv bud kan være med til at styrke de unges engagement i jeres foreninger/initiativer? (Og hvorfor?) 1. Medlemsforståelse 2. Indflydelse på aktiviteter 3. Individuel contra kollektiv aktivitet 4. Fællesskabet 5. Holdning og værdier 6. Uformel indflydelse i en formel ramme 7. Opdragelse og tidlig involvering

28 Drøftelse - runde 2 Hvilke af de syv bud er I allerede gode til at arbejde med Hvilke af de i jeres forening/initiativ? (Og hvorfor?) 1. Medlemsforståelse 2. Indflydelse på aktiviteter 3. Individuel contra kollektiv aktivitet 4. Fællesskabet 5. Holdning og værdier 6. Uformel indflydelse i en formel ramme 7. Opdragelse og tidlig involvering

29 Læs mere på Find opsamling og perspektiver på resultaterne fra undersøgelserne i magasinet DUF Fokus, som kan hentes som PDF eller bestilles på tryk på Udforsk unges fællesskaber i spillet Fremtid i foreningen Unges fællesskaber i spil Vi fortæller gerne mere, kontakt: Dansk Ungdoms Fællesråd, på duf@duf.dk eller I er også velkomne til at kontakte Nanna direkte på nk@duf.dk eller