Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Planlægning, Geografi og Landinspektøruddannelsen

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Niels Jernes Vej 12, 9000 Aalborg Studieleder Nis Ovesen Telefon: Skolesekretær Louise Hjortholm Hartmann Telefon: Dato: 3. oktober 2018 Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Planlægning, Geografi og Landinspektøruddannelsen Aftagergruppen for Geografi Onsdag, den 3. oktober 2018, kl Lokale 3.429, Aalborg Universitet, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg (Hvis indgangsdøren er låst, kontakt venligst Allis Hansen, telefon ) PROGRAM (Spisning: til 18.30) Lokale 3.429, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg Mødeleder: Programkoordinator Carla Smink Referent: Studerende Juliane Kirstine Bjerring

2 Til stede: Carla Smink, AAU Gunvor Riber Larsen, AAU Juliane Kirstine Bjerring, studerende og referent Torben Poulsen, Rektor, Aalborghus Gymnasium Morten Westergaard, NIRAS Henrik Rosenskjold, Projektleder, Limfjordssekretariatet Christian Kjærup Heide, Senior GIS Engineer, DONG Energy Marvin Meyer, Miljømedarbejder, Hjørring Kommune Søren Højmark Rasmussen, EnviDan Øst A/S Afbud: Diana A. Stephansen, AAU Rikke Becker Jacobsen, AAU Torsten Bliksted, Projektchef, EnviDan A/S Per Bruun Madsen, Portfolio Manager, Trafikselskabet Movia Hanna Byskov, Miljøsagsbehandler, Aalborg Kommune Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Baggrund: Gennemgang af dagsorden og godkendelse b. Behandling: Godkendelse c. Konklusion: Godkendt 2. Samarbejde/projektorienteret forløb i en organisation a. Baggrund: Ønske om drøftelse af øget samarbejde mellem AAU og aftagere i forhold til bl.a. projektemner og projektorienteret forløb i en organisation b. Behandling: Drøftelse c. Bilag: Ingen d. Konklusion: Projektkatalog - Morten Westergaard nævner et projektkatalog fra NIRAS, som er sendt ud til universitet. Måske har oplysningerne omkring dette ikke være optimale. Projektkataloget kan bruges på samtlige semestre. Der skal foretages en koordinering omkring fremlæggelse af projektemner eller oplysning om at projektkataloget findes. - Marvin Meyer forslår at lave et kursus, hvor der arbejdes med en mere konkret case, hvor der er et samarbejde med en kommune eller en virksomhed, dette kan skabe mere fokus på forskellen mellem teori og praksis

3 - Der skal udarbejdes et projektkatalog, som indeholder projekter fra alle aftagere. - Inddrage projekter omkring klimaløsninger i et samlet projektkatalog fra flere aktører. Ambassadører - Forslag om at udpege ambassadører, som kan hjælpe med at finde de relevante aktører i deres virksomheder, samt hjælpe med projektsamarbejde og projektorienteret forløb i en organisation - Ambassadørerne må meget gerne være geografer. Eksterne undervisere (gæsteforelæsere) - Inddrage eksterne undervisere i kurser, som kan hjælpe med at skabe kontakt mellem studerende og aftagere ift. fremtid samarbejde. - Inddrage Hjørring kommune i SOS på 2. semester, da der allerede er fokus på Hirtshals. - Undersøge, hvor det kan være mest oplagt at bruge eksterne undervisere i kurserne. Projektorienteret forløb i en organisation - Der skal muligvis skelnes mellem 9. semester og andre semestre i projektkataloget, så der er lavet projekter målrettet til projektorienteret forløb i en organisation - Christian Kjærup Heide nævner, at der skal være stort fokus fra de studerendes side på, hvad de kan bidrage med, når de søger et projektorienteret forløb i en organisation og job. - Den største udfordring er at finde relevante arbejdsopgaver ift. de studerendes kvalifikationer i perioden. - Opmærksom på de studerendes kompetencer ift. hvad de skal bruge i virksomhederne, således de studerende selv ved hvad de har af kompetencer. - Måske inddrage kompetenceudvikling i universitets projektkataloget, således at hvis man laver et projekt kan det åbne for et evt. projektorienteret forløb i en organisation. - Evt. kan introduktionen af mulige kontakter til organisationer ske i form af en gæsteforelæser. - Carla Smink igangsætter udarbejdelsen af et dokument, som opstiller universitetets krav til et projektorienteret forløb i en organisation, således virksomheden kan finde de relevante opgaver. - Dette skal indeholde de formelle krav

4 3. Jobmuligheder a. Baggrund: Drøftelse af hvordan vi sikrer os, at fremtidens kandidater har nemt ved at finde jobs inden for deres fagområde b. Behandling: Drøftelse c. Bilag: Ingen d. Konklusion: Opmærksomhed under hele uddannelsen på klimatilpasningsløsninger der skal være mere fokus på det end der er på nuværende tidspunkt Geograferne er gode til helhedsløsninger og skal fortsætte med at blive bedre. Inddrage klimatilpasning i kurser og projekter. Være mere opmærksom på, at de studerende forstår begreberne, der skal inddrages i en klimatilpasningsløsning. Forslag til, hvor klimatilpasning kan inddrages: - I modellering af klimaudfordringer og løsningsorienteret forslag. - Grundvandsmodelleringer. - Beregninger af oversvømmelser i vandløb og konsekvenserne heraf. - Skybrud, hvordan laver man overfladeløsninger i byen? - Evt. inddrages på 3. semester i GIS-opgaverne omkring byen. - Erosion af kysterne og modellering af erosionsrater. - Hele tiden inddrage klima i alle kurser. Der skal skabes et overblik over programmer, som de studerende skal kende til. Præsentere Scalgo eller Vasp, så de studerende har kendskab til dem. Dette betyder ikke, at de studerende skal kunne bruge det, men have en fornemmelse af, hvordan det fungerer. - Evt. inddrage gæsteforelæsere på 8. semester i metodekurset, hvor de kan fortælle om andre programmer, der bruges i virksomhederne. Præsentere de studerende for de mange frie data. - Forståelse for de mange datakilder. - Inddrage satellitdata og beregning heraf. Droner er det nye, som begynder at vinde frem. - Mere fokus på, at det kan bruges af geograferne satellit/dronedata, hvor man kan arbejde med at lære GIS at identificere forskellige naturtyperne. Forslag om at skifte fra arcgis til GISPro, så snart det er muligt. - Måske introduktion til QGIS og arcgis Online kort, da det mere er disse programmer, der vinder frem i virksomhederne.

5 Herunder kan der inddrages Storymaps. Dette kan muligvis inddrages på 4. semesters metodekursus, som aflevering af GIS-delen i eksamensrapporten eller den samlede rapport. Godt med aftagernes fremlæggelse for de studerende, så de studerende kan se deres muligheder i deres fremtidige arbejde. - Muligvis arrangere et arrangement i foråret, hvor de studerende kan få hjælp til jobsøgning ved at få afklaret de kompetencer, de har brug for. 4. Studieordning a. Baggrund: Orientering om de første erfaringer med den nye bachelorstudieordning og den nye kandidatstudieordning. Hvilken rolle kan aftagere evt. spille i at flere studerende vælger kandidatuddannelsen i Geografi b. Behandling: Drøftelse c. Bilag: Ingen d. Konklusion: Der foreslås at have flere gæsteforelæsninger i SOS og IGEO. Dataforståelse og frie datakilder, jf. Punkt 3, kan godt være en del af 1. semester. Natursyn er brugbart i det videre arbejde, både i studietiden og efterfølgende job, dette skal fortsat inddrages i uddannelsen. Henrik Rosenskjold foreslår, at man har fokus på kommunikationen, så der kommer fokus på, at geografer er bindeled, hvor de både kan tale med ingeniøren, beboerne og planlæggeren. Der skal være fokus på produktet af projektet det kan være andet end en 80 siders rapport og et oplæg med PowerPoint. - Det skal overvejes, hvordan projektet skal præsenteres, hvem er modtageren? - Vejleder kan hjælpe de studerende med at reflektere over, hvordan det er bedst at fremlægge et projekt. - Skal det gøres klart, at det er en mulighed at lave en videnskabelig artikel i stedet for en rapport? - Udformningen af en videnskabelig artikel kan evt. inddrages i korte kursusforløb eller case competition, hvor man også kan prøve at lave en. - Undersøge muligheden for at inddrage formidlingen af projektet i PV. 5. Evt. a. Konferencer Der er mange konferencer rundt om i Danmark, som kan være relevant for de studerende på geografi.

6 - Det er ikke et stort fokus på uddannelsen, men hvis underviserne får kendskab om nogle og det er gratis bliver det kommunikeret ud til de studerende. - Carla Smink må gerne kontaktes, hvis aftagere hører om konferencer som kunne have interesse. b. Arbejdsløshed Efter 3. kvartal efter færdiguddannelse er der kun 0,1% ledige geografer. Opdatering af bachelor-hjemmesiden ift. de nyeste tal omkring arbejdsløshed. c. Ambassadører Marvin Meyer vil gerne være ambassadør fra Hjørring Kommune. De øvrige aftagerne kan overveje, om de ønsker at være ambassadører. - Evt. undersøge på alumni-facebooksiden, om der er andre, som ønsker at deltage. Kontaktoplysninger på ambassadørerne lægges op på hjemmesiden (evt. med billede), således de kan kontakte direkte med spørgsmål omkring samarbejde eller ambassadørernes faglige profil. De studerende på kandidatuddannelsen (Geography) kan muligvis tage med en af ambassadørerne på arbejde, en form for Medarbejder for en dag. d. Unge forskere Torben Poulsen nævner muligheden for at aftagerne eller underviserne kan komme i foråret og være dommere for gymnasieelever, som har udarbejdet et projekt inden for naturvidenskab, teknologi eller sundhed. Torben Poulsen sender datoer til Carla Smink, så vil hun formidle dem videre.