Fokus på frivillighed og helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder. Dansk Folkehjælp frivillighedskonference, 22.

Transkript

1 Fokus på frivillighed og helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder Dansk Folkehjælp frivillighedskonference, 22. oktober

2 Mikkel Pedersen, 49 år Nuv. Leder for Køge fællessekretariat Boligsocial konsulent i BSN / BL Danmarks almene boliger 19 år i boligbevægelsen som projektkoordinator, Sekretariatschef, evaluator, udviklingskonsulent Uddannet i social- og bygeografi, m særlig fokus på rum, sted og det sociale Min udgangspunkt: - Alle beboere har resurser de kan tilbyde fællesskabet - Alle beboere kan motiveres til deltagelse i eget liv - Dialog og kendskab giver tryghed

3 Hvad jeg kommer ind på: Udfordringer til de frivillige beboere Lidt om ABCD som helhedsorienteret ramme for arbejdet i lokalsamfund Det med at med at tiltrække (rekruttere)og fastholde frivillige Hvordan man kan uddelegere og facilitere Eksempler fra den boligsociale verden

4 Udfordringer og løsninger i udsatte områder - Kedsomhed hærværk misbrug - drengestreger - Manglende ejerskab hos beboerne til boligområdet og manglende opbakning til bestyrelserne - Få frivillige (tordenskjolds soldater) - Utryghed - Udfordringer i forhold til kulturel forskellighed

5 5

6 6 Hvad er det hun/vi siger? Det er bare Tordenskjolds soldater De unge gider ikke sidde i bestyrelser Vi er godt nok lidt grå i toppen, men vi har stor erfaring Vi ved hvad der virker og hvad der ikke virker (det har vi prøvet!)

7 Kender I typen? Hvad gør det ved kulturen i blandt de frivillige?

8 De unge beboerdemokrater 4 hovedtendenser i relation til at få de unge til at engagere sig: Personlige udviklingsmuligheder Kurser mv. Større fleksibilitet i mødeformer - herunder elektroniske mødeformer Større fleksibilitet i deltagelsesformer med øget mulighed for interessebaseret deltagelse Øget synlighed og information om beboerdemokratiet

9 Bestyrelsesmedlemmerne beslutter IKKE på forhånd, at andre beboere ikke kan finde ud af at beslutte noget Struktur på plads en ustruktureret bestyrelse virker utilgængelig og forvirrende for nytilkomne det samme sker, hvis bestyrelsen skændes med hinanden Negativ tilgang til sagerne påvirker nye og unge Tal til det folk er rigtig gode til, så de kan byde ind her og ikke skal udfordres på det, de er nervøse for, om de kan. Kontroverser holdes indenfor egne rækker en samlet bestyrelse er en tilgængelig bestyrelse dvs. bestyrelsen fortæller ikke historier i afdelingen, som er anderledes end den historie, bestyrelsen er enig om. Bestyrelsen fortæller om, HVAD den laver og HVORFOR

10 Tendenser De nuværende beboere - men måske særligt fremtidige beboere betragter boligen som et forbrugsgode - ikke som et forenings- eller demokratiprojekt! Beboerne vil have et sted at henvende sig, god service og en effektiv administration, der løser deres behov i forhold til boligen Er det OK? Hvordan understøtter beboerdemokratiet den tendens?

11 Hvorfor anvende ABCD?: ABCD anvendes hvor traditionelle løsninger ikke løser wicked problems Metoden kan ses som et opgør med klient staten Metoden indeholder visionen om de selvbærende lokalområder ABCD kan ses som et svar på velfærdsstatens forsørgerbyrde-krise ABCD kan ses som en modvægt til globalisering, opløsningen af fælleskaber og en udviskning af solidaritetsbegrebet Every wicked problem is essentially unique and novel. There are so many factors and conditions, all embedded in a dynamic social context, that no two wicked problems are alike, and the solutions to them will always be custom designed and fitted. Jeff Conkling

12 Forskellen mellem traditionelt social arbejde og lokal kapacitetsopbygning (ABCD) Social Service Model Focus on NEEDS Responds to PROBLEMS Community building Model Focus on ASSETS Builds from OPPORTUNITIES CHARITY Orientation Emphasis on AGENCIES INVESTMENT Orientation Emphasis on ASSOCIATIONS Focus on INDIVIDUALS Goal is SERVICE Power comes from CREDENTIALS Focus on COMMUNITY Goal is EMPOWERMENT Power comes from RELATIONSHIPS PROGRAMS are the answer People are CLIENTS PEOPLE are the answer People are CITIZENS

13 ABCD modellen baserer sig blandt på metoderne fra AI: Appreciative inquiry (AI) (elementer fra Narrativ ledelse!) Spørge ind i stedet for at komme med løsninger Interesse for de ting der har virket godt de små succeser Hvad var det der gjorde at tingene virkede? Man spørger ikke ind til nederlagene og de uløselige udfordringer Man bruger de samlede positive erfaringer med det der virker til at opstille strategier for at arbejde med det svære og problemerne The transformation of a culture from one that sees itself in largely negative terms and therefore is inclined to become locked in its own negative construction of itself to one that sees itself as having within it the capacity to enrich and enhance the quality of life of all its stakeholders and therefore move towards this appreciative construction of itself

14 Social capital: Bonding, bridging og linking: Bonding er at bygge ud og på det helt tætte primære netværk for individet, dvs. familien, de tætte relationer og inden for samme sociale og kulturelle grupper. Naboskabet er også bonding. Skabelse af gensidig tillid, bistand, krisehjælp, den enkeltes sikkerhedsnet Bonding er at opbygge den nære tætte solidaritet. Bridging er at bygge bro ud af kvarteret til andre sociale relationer; her er man inkluderende over for andre kulturer og tankemønstre, men vi er stadig inden for de samme social grupper. Her tænkes ofte på arbejdskolleger, personer der deler ens interesser og fritidsbeskæftigelse eller politiske visioner Puttnam skriver at Bonding er getting by mens bridging er getiing ahead Linking er at koble helt forskellige grupper (magt, position og sociale forhold) med hinanden. Fx partnerskaber mellem lokal forening, politiet, kommunen og det private erhvervsliv

15 Find resurserne: Hvilke resurser indeholder områderne? NGO s, egne klubber, foreninger Erhvervsliv, butikker Ildsjæle, beboere med særlige kompetencer Kommunale og statslige institutioner Særlige centrale kommunale initiativer strategier og puljer som kunne spille med Fysiske rammer som man bruger eller ikke bruger i dag Andre resurser?

16 Mangler I hænder?

17 Frivilligrapport (2017) Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

18 Andre grunde til frivillighed? Det lokale fællesskab er vigtigt Community lokal anseelse naboskab At du laver noget der interesserer dig (Hobby?)

19 Et persontypegalleri for frivillige Dem der elsker at finde på nye ting omkring bordet (Idémagerne) Dem der bedst kan li at få hands on og komme i gang (aktivisterne) Dem der kan lide at planlægge aktiviteterne nøje (planlæggerne) Dem der bare gerne vil bestemme hvad der skal foregå - Vi er forskellige men sammen er vi stærke!

20 Ordensmennesket Beboerdemokratiet og afdelingsbestyrelsens roller Omhyggelig, tænksom, konservativ og meget systematisk. Hvis de skal overbevises, skal der facts på bordet. Skal bruge tid til omstilling og forandring. Læser altid det med småt. Motto: Du ved hvad du har, men ikke hvad du får. Udvikleren Entusiastisk, stimulerende, kreativ og meget opildnende. Nemt ved at omstille sig, elsker forandringer. Overholder ikke altid aftaler. Læser aldrig det med småt det går nok. Udviklings og menneskeorienteret. Motto: Forandring fryder. Fredsmægleren Følsom, menneskeorienteret og meget forstående. Hvis de skal overbevises, skal de føle sig trygge. Læser det med småt. Kigger lige ved sidemanden - bare for at være sikre. Empatisk og procesorienteret. Motto: Hellere en fugl i hånden end 10 på taget. Slideren Meget flittig og arbejdsom ja måske arbejdsnarkoman. Hvorfor bruge tid på snak, når man kan handle. Svær at flytte, når beslutningen er taget. Kan virke stejle på andre. Handlingsog resultatorienteret. Motto: En skovl er en skovl og en spade er en spade.

21 I er forskellige brug det! Udbytte: Udnytter kompetencer Forebygger konflikter Den enkelte føler sig set

22 Frivillighedscirklen Boligkontoret Danmark Den kernefrivillige Tovholderen Deltageren Specialisten Optræder I faciliterende i jeres frivillige arbejde?

23 Til frivillige ledere: I er ledere frivillige ja, men stadig ledere Når man ikke har succes i ledelsen af frivillige kan det være fordi: At frivillige ikke har fået bemyndigelse til at tage de beslutninger, der kræves At der ikke er tillid mellem bestyrelsen og de frivillige. Hvis der ikke er tillid vil den frivillige ofte være bange for at fejle og delegere tilbage til bestyrelsen At beboeren ikke føler sig ordentligt klædt på til opgaven, manglende kompetencer, informationer eller resurser At beboeren ikke har fået anerkendelse for tidligere opgaver du har delegeret Kunne der være andre grunde til at vi fejler?

24 Uddelegeringens 7 basis trin: 1. Afklar hvad der skal uddelegeres 2. Find den rette at delegere til 3. Giv de frivillige den fornødne beslutningskompetence 4. Præcisér målet og sæt en deadline 5. Beskriv de resultater du forventer, men ikke metoden 6. Spørg løbende til hvordan det går 7. Giv feedback (anerkendelse)

25 Produktivitet Nye metoder og samarbejdspartnere: Fra mere aktivitetsbaseret til netværksarbejde og facilitering - flere aktører og resurser Kompetenceudvikling: Beboerne, de frivillige, og de professionelle i lokalområdet Selvorganisering og styring af sociale og kulturelle projekter Boligområdet i samspil m det omgivende samfund Udvikling og produktivitet Tid

26 Gode idéer og innovation i boligarbejde: I det boligsociale arbejde forsøger vi altid at lave så lidt at det konkrete arbejder som muligt det har vi ildsjæle og eksterne organisationer til I skal i boligarbejdet finde dem der brænder for deres idéer og understøtte at de får succes (facilitering) I skal styre så meget at det giver mening men så lidt at de frivillige opretholder ejerskabet til idéerne I skal så vidt muligt bruge tiden på at støtte andre til aktivitet og skabe liv og ikke selv både finde på idéerne og derefter udføre dem Professionalisér jeres frivillighed! Prisen? afkald på fuld kontrol

27 Hvordan finder vi så resurserne derude? kortlægning af de institutionelle og organisationsmæssige resurser - Kortlægning af beboernes egne resurser og kompetencer! - Kortlægning af forenings- og kulturresurser - Spørgeskemaundersøgelser - Den ultimative kortlægning housecalls - Sneboldsmetoden - Ambassadør-modellen - Faciliteter tiltrækker frivillige

28 URBAN ART en kunstforening i Urbanplanen Oprettelse af en kunstaktivitet (atelier) i tomme lokaler i Byggede på stærkt lokalt ønske. Resursestærke, typiske, og udsatte beboere mødtes i deres fælles interesse 2013 Urban Art oprettes som forening. Krævede en del facilitering I dag: Selvkørende, udstiller i lokalområdet og andre steder, søger selv kulturmidler og har en typisk foreningsstruktur med medlemskab, kontingent og årlig generalforsamling.

29 Uddannelse af 100 sundhedsambassadører Undervisning i sund livsstil Introduktion til krop og fysisk træning Ambassadør rolle i familierne Kursusbevis til CV og socialt status Opbyggelse og brug af netværket af kvinder i andre projekter

30 Historien om Healthy Girls på Amager Healthy Girls er en forening, der tilbyder gode aktive fællesskaber for både piger og kvinder på Amager. Vi har forskellige motionshold såsom svømning, zumba, aerobics og snart også yoga. - Helhedsplanen har forankret sundhedsindsatsen i foreningen - Fra 40 til 350 medlemmer

31 Samarbejde med DR og et produktionsselskab om programmet Stemmer fra Opgangen - Koret fra Urbanplanen! - Selvudviklende - Grænseløst anerkendende - Fokus på resurser - Super-branding af området

32 Urbanfestivalen 2012 da et loppemarked kom ud af kontrol

33 Billeder fra Urban Farming i UP: Billige sunde grøntsager Socialt netværk Ejerskab til de grønne arealer Aktivitet på tværs af kultur og alder

34 Honning af Urbanplanens egen produktion, sæson1: 23 frivillige biavlere 10 bistader bier Over 300 kg. honning ,- fra honningsalg Projekt er forsat og man producerede i 2015 et ½ ton honning, dvs. min kr. i detailsalg.