Læringslokomotivet. Drejebog 2018

Transkript

1 Læringslokomotivet Drejebog 2018

2 Indhold Indhold... 2 Læringslokomotivet... 5 Drejebogens funktion... 5 Læringslokomotivets karakteristika... 6 Læringsgrundlag... 7 Kommunikationsplan... 7 Samarbejdsaftaler... 7 Ungdomsskolernes fordeling på camp-modeller... 8 Camp-modellernes budget... 8 Medarbejderkompetencer Målgruppe Josephine William Mie Alfred Grundskema for camp med overnatning Grundskema for dagscamp Ansøgningsskema Visitationsproces Efterforløb Før camp-forløbet Under camp-forløbet Efter camp-forløbet Regionale kapacitetscentre Forældrekupeen Bilag Bilag 1 - Læringsgrundlag for Læringslokomotivet Bilag 2 - Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftale mellem Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskolen

3 Samarbejdsaftale om Læringslokomotivet Baggrund for samarbejdet Samarbejdets indhold Økonomi Samarbejdsaftale mellem ungdomsskolen og den kommunale forvaltning Samarbejdsaftale om Læringslokomotivet Baggrund for samarbejdet Samarbejdets indhold Økonomi Samarbejdsaftale mellem ungdomsskolen og kommunale folkeskoler Samarbejdsaftale om Læringslokomotivet Samarbejdets indhold Økonomi Bilag 3 Målgruppebeskrivelser - narrativer Bilag 4 - Ansøgningsskema Ansøgningsskema til Læringslokomotivet Bilag 5 Tilbagemelding på elevens ansøgning Afslag skabelon Tillykke skabelon Bilag 6 - Efterforløb Makkerordning Formålet med makkerordning Hvem skal være makker? Aktiviteter Før eleven starter på camp Mens eleven er på camp Efter camp Information til klassen Digital kommunikation Hvad er en god makker (understøttet af kontaktlærer/klasselærer)? Bilag 7 - Elevsamtale baggrund, ramme og procedurebeskrivelse Tænkningen bag elevsamtale

4 Formål med elevsamtale Rammen for elevsamtalen Elevens mål Hvem skal afholde elevsamtalerne? Åbne og anerkendende spørgsmål Potentielle roller der kan komme i spil, i forhold til rollen som samtalepartner i elevsamtalen Eksempler på egenskaber i samtalefunktionen Logbog til brug ved elevsamtalerne Gruppe-elevsamtaler - tænk ud af boksen Elevsamtaler - procedurebeskrivelse elevsamtale mens eleven er på camp af ca. 45 min. varighed De løbende elevsamtaler (30 min.) Den 8. (afsluttende) elevsamtale (ca. 30 min.) Bilag 8 - Camphold i ungdomsskolen Camphold i Ungdomsskolen Forslag til organisering og indhold Bilag 9 Efterforløb i pixi udgave

5 Læringslokomotivet Læringslokomotivet er et nationalt udrulningsprojekt støttet af Egmont Fonden og gennemføres i samarbejde med de kommunale ungdomsskoler og Ungdomsskoleforeningen. Projektet afvikles lokalt i et forpligtende fællesskab mellem ungdomsskolerne og folkeskolerne, efter projektets første 2 år skal det være levedygtigt gennem egenfinansiering af kommunerne, hvis dette ønskes. Baggrunden for projektet findes i rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at 25 % af eleverne i 8. klasse vurderes som ikke-uddannelsesparate, og heraf er min. ¼ vurderet til hverken at opfylde de faglige (matematik og dansk), personlige eller sociale kompetencer 1. Det primære formål med Læringslokomotivet er derfor at skabe intensive læringsforløb for 7. og 8. klasses elever, som kan styrke dem fagligt, personligt og socialt, således at det på kort sigt kan starte en udviklingsproces hos den enkelte elev. På længere sigt skal eleven fortsat kunne drage nytte af de tillærte værktøjer og strategier, således at han/hun kan opnå minimum 02 i matematik og dansk og blive erklæret uddannelsesparat og optages på en ungdomsuddannelse. Det sekundære formål med Læringslokomotivet er at udvikle en organiseringsmodel for spredning og skalering af intensive læringsforløb, som sikrer høj kvalitet i den intensive læring, et frugtbart samarbejde med folkeskolen og økonomisk bæredygtighed. Denne udvikling varetages af Ungdomsskoleforeningen. Læringslokomotivet har i år 1 udvalgt 12 ungdomsskoler og i år 2 yderlig 6 ungdomsskoler, som i samarbejde med folkeskoler og forvaltning i kommunen skal afvikle et intensivt læringsforløb på 3-4 uger i september for de elever, som kan have brug for et skub i den rigtige retning. I alt skal 600 elever opleve et fagligt, personligt og socialt løft og erfare, hvordan de med individuelle målsætninger, læringsstrategier og undervisning på alternative måder forsat kan opleve succes og udvikling. Kommunerne er fordelt på 4 campmodeller: 3 ugers dagscamp, 3 ugers camp med overnatning, 4 ugers dagscamp og 4 ugers camp med overnatning. Læringslokomotivet er inspireret af lignende intensive læringsforløb og tager udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. Plan T, DrengeAkademiet og Lær for Livet. Drejebogens funktion Drejebogen skal give et overblik over vigtige elementer og overvejelser i projektet, som kan være til gavn for eksterne læsere, samarbejdspartnere samt Ungdomsskoleforeningen internt. Alle bilag 1 Danmarks Evalueringsinstitut (2015), UPV I 8. Klasse, side 10 og 12 5

6 og dokumenter i Læringslokomotivets drejebog må anvendes til inspiration til lignende intensive læringsforløb (ved nævnelse af Læringslokomotivet). Læringslokomotivets karakteristika På baggrund erfaringsopsamlingen 2 udarbejdet af Epinion om intensive læringsforløb har projektet uddybet kerneelementerne (med fed) med særlige karakteristika for Læringslokomotivets intensive læringsforløb

7 Læringsgrundlag Læringslokomotivet arbejder med intensive læringsforløb i 3-4 uger. Intensive læringsforløb er kendetegnet ved, at de bryder med den ordinære undervisning, og at der i en afgrænset periode arbejdes fokuseret med en særlig udfordring hos eleven (Dyssegaard et al, 2015). Forskning viser, at en relativ kortvarig intervention kan føre til varige kognitive, sociale og emotionelle forandringer (Seligman,2013: Terjestam, 2014; Langer, 1997). Find læringsgrundlaget i bilag 1 Kommunikationsplan Kommunikationskalenderen er Ungdomsskoleforeningens oversigt over kommunikationsindsatser i projektet og er opdelt i tidspunkt, aktivitet, modtagere, mål, afsender og formidlingsform. Kommunikationskalender og den overordnede kommunikationsplan kan sammen med logoer og et årshjul for Læringslokomotivet findes her Samarbejdsaftaler Projektet opererer med 3 forskellige samarbejdsaftaler: 1. Mellem Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskolen 2. Mellem ungdomsskolen og den kommunale forvaltning 3. Mellem ungdomsskolen og de kommunale folkeskoler Eksempler på samarbejdsaftaler findes i bilag 2 7

8 Ungdomsskolernes fordeling på camp-modeller 1.Generationsskoler afvikler camps i ugers dagscamp 4 ugers dagscamp København Kommunes Ungdomsskole Slagelse Ungdomsskole Nyborg Ungdomsskole Struer Ungdomsskole Aabenraa Ungdomsskole Skanderborg Ungdomsskole 3 ugers camp med overnatning 4 ugers camp med overnatning Mariagerfjord Ungdomsskole Rebild Ungdomsskole Viborg Ungdomsskole Guldborgsund Ungdomsskole Frederikshavn Ungdomsskole Herning Ungdomsskole 2.Generationsskoler afvikler camps i ugers dagscamp 4 ugers dagscamp Silkeborg Ungdomsskole Kolding Ungdomsskole Holstebro Ungdomsskole 3 ugers camp md overnatning 4 ugers camp med overnatning Aalborg Ungdomsskole Tønder Ungdomsskole Vejle Ungdomsskole Camp-modellernes budget Et intensivt læringsforløb inkl. efterforløb forventes at bestå af max. 22 elever og 4 undervisere samt gennemføres to gange i projektperioden i hhv. år Begge år er opdelt i 4 mulige forløb opdelt i camp (inkl. overnatning) og dagtilbud (ekskl. overnatning) samt over en periode på enten 3 (15 dage) eller 4 uger (20 dage). Ungdomsskoleforeningens anslåede budget til omkostninger for et intensivt læringsforløb er baseret på et estimat, som repræsentanter fra Plan T (UngVest, Odense), MILIFE (Horsens Ungdomsskole) og WASP (Tønder Ungdomsskole) kom frem til ifbm. et erfaringsmøde. Antal skoler i projektperioden 1. år : 12 skoler (1. generationsskoler) 2. år : 18 skoler ( generationsskoler) Antal elever igennem i projektperioden: 8

9 1. år : minimum 240 elever 2. år : minimum 360 elever I alt : minimum 600 elever 4 uger 3 uger Camp (inkl. overnatning) Model A Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb: kr. Pris pr. elev pr. dag: kr. Min. antal elever pr. hold: 20 Antal skoler 1. år: 3 2. år: 1 Antal elever igennem 1. år: år: 80 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb: kr. Pris pr. elev pr. dag: kr. Min. antal elever pr. hold: 20 Antal skoler 1. år: 3 2. år: 2 Antal elever igennem 1. år: år: 100 Dagstilbud (ekskl. overnatning) Model B Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb: kr. Pris pr. elev pr. dag: 875 kr. Min. antal elever pr. hold: 20 Antal skoler 1. år: 3 2. år: 1 Antal elever igennem 1. år: år: 80 Model D Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb: kr. Pris pr. elev pr. dag: 875 kr. Min. antal elever pr. hold: 20 Antal skoler 1. år: 3 2. år: 2 Antal elever igennem 1. år: år: 100 OBS! Der budgetteres med, at skolerne skal medfinansiere med min. 55 % af omkostningerne til de intensive læringsforløb. 9

10 Hvordan afregningen for hvert forløb skal foregå internt i den enkelte kommune, er projektet åben for at lade være afhængig af, hvordan kommunen er struktureret på dette område. Overordnet set antages intensive læringsforløb at være en god og billig investering per elev uanset hvilken model, der vælges for kommunerne sammenlignet med, hvad udgifter til andre sociale foranstaltninger og skoletilbud koster. At give en elev, der har markante læringsvanskeligheder, et intensiv læringsforløb skal derfor ses som en forebyggende indsats. 10

11 Medarbejderkompetencer Ungdomsskoleforeningen har i samarbejde med ekspertgruppen formuleret følgende anbefalinger til medarbejderkompetencerne i teamet: Minimum en medarbejder der er uddannet lærer eller på anden vis har solid erfaring som underviser inden for det matematiske område Minimum en medarbejder der er uddannet lærer eller på anden vis har solid erfaring som underviser inden for det danskfaglige område Minimum en medarbejder med kendskab til folkeskolerne i kommunen Minimum en medarbejder med kendskab til den lokale ungdomsskole Ungdomsskoleforeningen har formuleret følgende anbefalinger til supplerende kompetencer og kvalifikationer hos medarbejderne i teamet: Medarbejdere der er: autentiske, vedholdende, modige, engagerede, tydelige, troværdige, ambitiøse Medarbejdere der tør udfordre sig selv og gå nye veje Medarbejdere der ikke er bange for at lave fejl Medarbejdere med høje forventninger til ALLE unge Undervisere der er fagligt stærke, kreative og som kan tænke ud af boksen Lederkompetence Stærke samarbejdsevner internt i teamet og til eksterne samarbejdspartnere Vigtigt at begge køn er repræsenteret i medarbejdergruppen Ungdomsskoleforeningen tilbyder faglig sparring til ungdomsskolerne i forbindelse med ansættelser. 11

12 Ungdomsskolerne finder fagligt kompetente undervisere, der forstår at undervise differentieret, da eleverne har individuelle læringsmål. Endvidere skal de kommende undervisere også kunne undervise, så det skaber motivation hos hver enkelt elev. Her vil ungdomsskolens allerede eksisterende netværk af specialfaglige lærere komme projektet til gode. første generationsskolernes undervisere bidrager med erfaringer til uddannelsesforløbet for underviserne hos anden generationsskolerne Eksterne partnere Københavns Professionshøjskolen o o efteruddanner de udvalgte undervisere til at kunne forestå undervisningen i de intensive læringsforløb. inddrager erfaringer fra 1. generationsskolerne og Ungdomsskoleforeningen i uddannelsesforløbet for 2. generationsskolerne. Målgruppe Målgruppen for Læringslokomotivets intensive læringsforløb kan kort opridses i fire punkter: Elever der er kognitivt inden for normalområdet og går i 7. eller 8. klasse. Elever der er markant forsinkede i deres faglige standpunkt i dansk og matematik. Elever der pt har mistet troen på at se sig selv i et uddannelsesperspektiv, men som udviser en vilje til at forandre dette. Elever der har forudsætninger for at deltage i campforløbet og de tilhørende aktiviteter samt være en del af et forpligtende fællesskab. Nedenfor er givet eksempler på elevtyper, som kunne drage nytte af at deltage i Læringslokomotivet. Elevprofilen i tabellerne giver blot et kort overblik og narrativerne i bilag 3 uddyber profilerne. Josephine Elevprofil Navn Alder Fagligt Josephine 14 år Hun er bagud i flere fag på grund af skoleskift og læsevanskeligheder. 12

13 Socialt Personligt Hun har let ved at få nye venner. Hun har gode relationer i klassen. Hun har mange venner i den lokale badmintonklub, hvor hun bruger meget tid på træning og stævner. Hun har mistet selvtilliden og troen på fremtiden. Hun har svært ved at se sig selv i et ungdomsuddannelsesperspektiv. William Elevprofil Navn Alder Fagligt Socialt Personligt William 13 år Han er markant forsinket i flere fag. Han har tidligere modtaget ekstraundervisning i både dansk og matematik. Han er vellidt og påtager sig klovnerollen. Kognitivt har han evnerne til at klare sig godt i skolen, men han har mistet engagementet. Mie Elevprofil Navn Alder Fagligt Socialt Personligt Mie 13 år Hun er god til dansk, hvor hun læser meget og skriver fine stile. Hun er fagligt bagud i matematik og har konstateret, at hun ikke kan finde ud af faget. Hun er introvert og engagerer sig hverken i klassen eller sociale fritidsaktiviteter. Hun har mistet selvtilliden i matematik. Hun har dog viljen til at gøre noget for at blive bedre, fordi hun ønsker at starte på en ungdomsuddannelse. Alfred Elevprofil Navn Alder Alfred 14 år 13

14 Fagligt Socialt Personligt Han udviklede sig sent fagligt i dansk og har skabt et markant efterslæb. Han føler, at matematik i udskolingen er svært pga. mængden af tekstopgaver. Han er introvert. Han har venner online, men ikke i klassen. Han har meget fravær. Han finder det uoverskueligt at skulle indhente det tabte. Han har viljen til at forbedre sine læsefærdigheder. 14

15 Grundskema for camp med overnatning Eleverne er på camp fra mandag til fredag og tager hjem i weekenderne. Elementerne i skemaet er faste, og eleverne skal opleve, at der er faste rutiner og ritualer i ugedagene. Derfor skal hver dag ligne hinanden. Dog har ungdomsskolerne mulighed for at bytte om på rækkefølgen af modulerne på baggrund af administrative behov på den lokale camp, men det er vigtigt at de enkelte moduler og antallet af dem respekteres. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad 8.30 tjek ind tjek ind tjek ind tjek ind tjek ind 9.00 undervisning dansk undervisning matematik undervisning dansk undervisning dansk undervisning dansk break break break break break undervisning matematik undervisning matematik undervisning matematik undervisning dansk undervisning matematik frokost frokost frokost frokost frokost fysisk aktivitet fysisk aktivitet fysisk aktivitet fysisk aktivitet fysisk aktivitet undervisning mit fag undervisning mit fag undervisning mit fag undervisning mit fag læsestrategier læsestrategier læsestrategier læsestrategier tjek ud undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer mobiltid mobiltid mobiltid mobiltid aftensmad aftensmad aftensmad aftensmad læsning individuelt tjek ud/fælles aktivitet læsning individuelt tjek ud/fælles aktivitet læsning individuelt tjek ud/fælles aktivitet læsning individuelt tjek ud/fælles aktivitet undervisning mit fag godnat godnat godnat godnat 15

16 Grundskema for dagscamp Eleverne er på camp hver mandag til fredag fra kl.8 til ca. kl Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad 8.30 tjek ind tjek ind tjek ind tjek ind tjek ind 9.00 undervisning dansk undervisning matematik undervisning dansk undervisning dansk undervisning dansk break break break break break undervisning matematik undervisning matematik undervisning matematik undervisning dansk undervisning matematik frokost frokost frokost frokost frokost fysisk aktivitet fysisk aktivitet fysisk aktivitet fysisk aktivitet fysisk aktivitet undervisning mit fag undervisning mit fag undervisning mit fag undervisning mit fag undervisning mit fag læsestrategier læsestrategier læsestrategier læsestrategier læsestrategier undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer læsning individuelt undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer læsning individuelt undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer læsning individuelt undervisning + aktivitet personlige og sociale kompetencer læsning individuelt aftensmad aftensmad aftensmad aftensmad tjek ud tjek ud tjek ud tjek ud 16

17 Ansøgningsskema Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet et ansøgningsskema, der bruges af alle skoler tilknyttet Læringslokomotivet, se bilag 4. Ansøgningsskemaet udfyldes af elev, forældre og klasse-/kontaktlærer. På denne måde synliggøres elevens egen vilje til forløbet, og forældrene og kontakt-/klasselærer forpligtes på rammerne for deltagelse. Visitationsproces Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet informationsmateriale om Læringslokomotivet, der kan bruges til at informere lærere, forældre og elever lokalt. Folderen kan rekvireres her: Ungdomsskoler opfordres til at afholde informationsmøder om Læringslokomotivet som led i visitationsprocessen. Ungdomsskoleforeningen har udarbejdet et ansøgningsskema, der bruges af alle skoler tilknyttet Læringslokomotivet. Ansøgningsskemaet udfyldes af klasselærer/lærerteam. Elev og forældre inddrages i ansøgningen således at elevens vilje til forløbet bliver synlig og forældrene forpligtes på rammerne for deltagelse. Skemaet skal underskrives af elev, forældre samt lærer og leder på skolen. Ansøgningsskema sendes sammen med testresultater til formanden for visitationsudvalget. Det lokale visitationsudvalg ledes af ungdomsskolelederen består derudover af følgende repræsentanter: fagkonsulent fra forvaltningen, repræsentant fra ungdomsskolen, repræsentant fra folkeskolerne, repræsentant fra UU og evt. andre relevante partner. Visitationsudvalget afgør, hvilke af de indsendte indstillinger, der lever op til målgruppen for Læringslokomotivet, samt hvilke elever der vurderes at kunne profitere af forløbet. På den baggrund udvælges 22 elever, der tilstræbes en 50/50 kønsfordeling. Visitationsudvalget giver inden sommerferien en tilbagemelding til folkeskoler samt elever og forældre om, hvilke elever der er udvalgt til at deltage på Læringslokomotivet og hvilke elever der modtager et afslag. I bilag 5 findes skabeloner til afslag på samt accept af elevens ansøgning. 17

18 Efterforløb Erfaringsopsamlingen om intensive læringsforløb udarbejdet af Epinion for MBUL tydeliggør, at flere af de eksisterende intensive læringsforløb kan dokumentere markante fremskridt på kort tid. Erfaringsopsamlingen peger dog også på en central udfordring for læringsforløbene: Hvordan man fastholder resultaterne, når eleven vender tilbage til egen skole. 3 Læringslokomotivet ønsker at forsøge at imødekomme denne udfordring ved at afvikle et efterforløb med fokus på overlevering af viden og fastholdelse af elevens udvikling fagligt, personligt og socialt, når eleven returnerer til egen klasse. Efterforløbet vil derfor være centreret om et forpligtende samarbejde mellem de aktører, eleven er sammen med på egen skole og de medarbejdere, som er sammen med eleven på camp. Efterforløbet for Læringslokomotivet er inspireret af Plan T, der gennem en længere årrække i deres intensive læringsforløb har gjort erfaringer med at bygge en konstruktiv bro mellem campforløbet og elevernes grundskoler. Der er udarbejdet en pixi med beskrivelse af delelementerne i efterforløbet. Den kan med fordel deles med samarbejdspartnere lokalt og findes i bilag 9. Overordnet består efterforløbet af 3 hovedelementer: Makkerordning Elevsamtaler Camp-hold i ungdomsskolen Det forpligtende samarbejde, der skal understøtte transfer af elevens udvikling, har følgende aktører: En makker i elevens egen klasse Klasselærer/kontaktlærer på elevens skole Camp-medarbejdere, der underviser eleven på camp og efterfølgende mødes månedligt med camp-eleverne på et hold i ungdomsskoleregi. 3 Epinion: Erfaringsopsamling om intensive læringsforløb, Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling, januar 2016, s

19 Model for efterforløbet Før camp-forløbet Når visitationsudvalget har udvalgt de 22 elever, der skal deltage i Læringslokomotivet, får folkeskolerne og eleverne besked. Ungdomsskolen afholder introduktionsmøde for klasselærere/kontaktlærere, hvor indhold og struktur for det intensive læringsforløb gennemgås. Makkerordning Elevmakkeren skal understøtte elevens kontakt til egen klasse under camp-forløbet, og derudover kan makkeren være med til at skabe tryghed for eleven, når han/hun returnerer til egen klasse. Formålet med elevmakkeren: At eleven og klassen oplever at være tæt på hinanden trods fysisk afstand. At eleven får nemmere ved at vende tilbage og anvende nye kompetencer og færdigheder. At klassen får bedre forudsætninger for at møde eleven og handle på en måde, hvor de medtænker elevens nye kompetencer og ressourcer og ikke falder tilbage i gamle vaner. 19

20 Klasselærere/kontaktlærere udvælger 1-2 elevmakkere for eleven, inden han/hun tager afsted på camp, og de to elever indgår i en periode (den tid hvor eleven er væk fra klassen og ca. 1 måned efterfølgende) et makkerskab. Under camp-forløbet Lærerbesøg fra hjemskolen og 1. elevsamtale: Der afholdes et obligatorisk lærerbesøg på camp, hvor klasselærere/kontaktlærere fra elevens hjemskoler deltager. Formålet er at: Give læreren fra hjemskolen Indblik i elevens læreproces og indsigt i undervisningsmetoder og materialer på camp Eleven sammen med camp-medarbejdere overleverer sit udbytte af det intensive læringsforløb til læreren fra hjemskolen. Fokus vil være på den proces eleven har været igennem mhp. læringsstrategier og individuelle målsætninger, der fremadrettet vil være relevante for eleven. Læreren og eleven bliver introduceret til elevsamtaler og afholder den 1. samtale mellem elev og klasselærere/kontaktlærere Efter camp-forløbet Elevsamtaler på hjemskolen: Efter det intensive læringsforløb fortsætter klasselærer/kontaktlærer og elev det elevsamtaleforløb, der blev igangsat ved besøget på camp. Lærer og elev har samlet 8 samtaler af ca. 30 minutter, der afholdes ca. hver 2. uge i 4 måneder efter campforløbets afslutning. Formålet med elevsamtalerne er: At eleven støttes i at fastholde en positiv udvikling (fagligt, personligt og socialt) At eleven gennem egne målformuleringer giver retning til en fortsat positiv udvikling At eleven lykkes med at tage ansvar i egen læreproces At eleven oplever, at det at sætte sig mål er et redskab, som eleven fremadrettet kan anvende for at opnå læring. Samtalen skal ses som et redskab til at fastholde en positiv udvikling og kan også give mulighed for fælles at genbesøge positive oplevelser fra camp-forløbet, der evt. kan inddrages i undervisningen i hjemklassen. 20

21 Camphold i ungdomsskolen Efter camp-forløbet opretter ungdomsskolerne et Camphold, hvor de 22 elever løbende mødes. Indholdet og mødefrekvens på camp-holdet kan variere, men formålet er: At eleverne bibeholder kontakten til et socialt læringsfællesskab, hvor de kan fortsætte med fokus på faglige, personlige og sociale aktiviteter, der kan understøtte en positiv udvikling. At få mulighed for at blive introduceret til ungdomsskolernes almene tilbud, f.eks. fritidsundervisning, klub og andre ungdomspædagogiske tiltag mhp. at fremme inklusion med jævnaldrende kammerater og dermed blive en del af normaliteten. Dybdegående beskrivelser af efterforløbets delelementer findes i bilag 6. I bilag 7 findes en udførlig procedure for gennemførsel af elevsamtaler, der kan fungere som guide og inspiration for kontaktlæreren/klasselæreren, når han skal gennemføre elevsamtaler. Anbefalinger fra første års læringslokomotiv Anbefalingerne til ELEVSAMTALER og MAKKERORDNING fra første år med Læringslokomotivet er: At ungdomsskolerne inviterer lærerne fra grundskolerne til informationsmøde inden camp At de bliver grundigt informeret om baggrund og formål med elevsamtaler og makkerordningen At de introduceres til karaktertræk og brugen af logbogen At makkerne bliver inviteret på besøg på camp, for at få en fælles forståelse med camp-eleven. Anbefalinger til CAMPHOLD fra første år med Læringslokomotivet for at sikre et stabilt fremmøde er: At campholdet mødes til heldagsarrangement på skoledage (ca. 3-4 gange). Skal aftales med grundskolerne At dagen tilrettelægges efter samme struktur, som på Læringslokomotivet og undervisningsaktiviteter og karaktertræk genbesøges At der laves opfølgende samtaler Minimum 2 medarbejdere deltager, for at sikre differentiering *se udførlig beskrivelse i bilag 6, 7 og 8. 21

22 Regionale kapacitetscentre Vidensopbygning i regionale kapacitetscentre Som en del af projektets sekundære formål om at udvikle en skaleringsmodel for spredning og skalering af intensive læringsforløb, som sikrer høj kvalitet i den intensive læring, et frugtbart samarbejde med folkeskolen og økonomisk bæredygtighed er der fokus på vidensopbygning i de regionale kapacitetscentre, således at de kan fungere som katalysator for denne udvikling. I oktober 2017 blev der etableret 5 regionale kapacitetscentre, der er sammensat af 1. og 2. generationsskoler og geografisk forankret. I hvert kapacitetscenter er der udnævnt en formand, der løbende er i dialog med programlederen for Læringslokomotivet, der også deltager løbende i de 5 årlige møder i de respektive kapacitetscentre. Oversigt over kapacitetscentre og formænd: Kapacitetscenter Formand 1.generationsskoler 2.generationsskoler Kapacitetscenter Øst Hanne Mejlstrøm Slagelse ungdomsskole Slagelse København Guldborgsund Kapacitetscenter Nord Kapacitetscenter Syd Kapacitetscenter Midt Kapacitetscenter Nord Jens Skov Jørgensen Rebild ungdomsskole Gitte Schulz Iversen Aabenraa Ungdomsskole Morten Holm Rosborg Skanderborg Ungdomsskole Stephan Ring Nielsen Herning Ungdomsskole Nyborg Rebild Mariagerfjord Frederikshavn Aabenraa Skanderborg Viborg Herning Struer Aalborg Tønder Kolding Silkeborg Vejle Holstebro Formålet med de regionale kapacitetscentre er at: - fastholde opbygget viden fra projekterne i ungdomsskolerne - vidensdeling og erfaringsudveksling (organisatorisk, pædagogisk og praktisk) - understøtte og uddanne andre ungdomsskoler og folkeskoler, der ønsker at afvikle intensive læringsforløb lokalt (muligt forretningsområde) - bidrage til uddannelse af undervisere og støtte til forankring for 2.G skoler Møderne er ved årsskiftet startet op regionalt, og projektlederne fra de nye 2. generationsskoler giver udtryk for et stort udbytte af den praksisnære videndeling og erfaringsudveksling med 1. generationsskolerne. 22

23 Der er også regionalt opmærksomhed på at understøtte andre ungdomsskoler og folkeskoler med interesse for intensivlæring, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at en projektleder har holdt oplæg på skoleledermøde i Brønderslev, at undervisere fra Næstved ungdomsskole planlægger besøg hos medarbejderteamet i Slagelse, og at en nordjysk ungdomsskole har kontaktet Kapacitetscenter Nord for yderlig viden og inspiration ift. intensive læringsforløb. Forældrekupeen På baggrund af den succesfulde gennemførsel af det første år af Læringslokomotivet, har projektet modtaget en bevilling til Forældrekupeen fra Egmont Fonden. Bevillingen betyder, at 10 af de deltagende ungdomsskoler kan afvikle Forældrekupeen, som en supplerende indsats, for de forældre, der har deres barn med på Læringslokomotivet i skoleåret 2018/2019. Forløbet kommer til at bestå at 5 møder, der gennemføres af de deltagende ungdomsskoler før, under og efter campforløbet. Formål Erfaringer fra det første år med læringslokomotivet viser, at forældrenes støtte til de deltagende børn ikke har været tænkt tilstrækkeligt ind i Læringslokomotivet. Derfor har Ungdomsskoleforeningen udarbejdet projektet med det fokus at inddrage forældrene. Forventningen med projektet er, at forældrene udvikler kompetencer, så de i højere grad kan understøtte deres barns udbytte af det intensive læringsforløb, så de fastholder en positiv udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer. De 10 deltagerskoler: 3 ugers dagscamp 3 ugers camp 4 ugers dagscamp 4 ugers camp 1.G skoler København Frederikshavn Rebild Slagelse Skanderborg Guldborgsund Rebild 2.G skoler Silkeborg Kolding Tønder 23

24 Bilag 24

25 Bilag 1 - Læringsgrundlag for Læringslokomotivet Læringslokomotivet arbejder med intensive læringsforløb i 3-4 uger. Intensive læringsforløb er kendetegnet ved, at de bryder med den ordinære undervisning, og at der i en afgrænset periode arbejdes fokuseret med en særlig udfordring hos eleven (Dyssegaard et al, 2015). Forskning viser, at en relativ kortvarig intervention kan føre til varige kognitive, sociale og emotionelle forandringer (Seligman,2013: Terjestam, 2014; Langer, 1997). Læringslokomotivet tilstræber med udgangspunkt i ungdomsskolens formålsparagraf at fremme livsduelige elever. En livsduelig elev er en elev, som optimalt har udviklet og fået udfordret sine evner fagligt, socialt og personligt. Eleven kender sine ressourcer og begrænsninger og kan tage ansvar for sit eget liv og har interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Læringslokomotivet er bevidst om at skabe gode fysiske og mentale læringsmiljøer, da en væsentlig forudsætning for faglig succes er trivsel og oplevelsen af at være en del af et fællesskab (Knoop, 2010, 2012). Det er vigtigt at have et udviklings- og fremtidsperspektiv, da det vil flytte fokus fra fejl og mangler til ressourcer hos den enkelte og i gruppen af børn (SFI, 2015). Positive forventninger, motivation og støtte er derfor væsentlige elementer i opbygningen af en bedre, mere betydningsfuld skoletilknytning (Nielsen, 2008). Læringslokomotivet vil på den måde kunne fungere som arena for oplevelsen af normalitet, tilhør og succesoplevelser. Lærere og pædagoger vil have en fælles forståelse og et fælles ressourceorienteret sprog i arbejdet med eleverne, og ikke mindst de voksne i mellem (Lynge, 2007). Derudover arbejdes der i læringslokomotivet med det fysiske læringsrum i bevidsthed om, at et inspirerende rum fremmer nysgerrighed, kreativitet og læring (Knoop, 2010). Det er vigtigt at skabe rum, som eleverne har lyst til at være i, og som virker inspirerende på den enkelte (Ibid). Hos læringslokomotivet er lærer- og pædagogrollen væsentlig, idet undersøgelser viser, at en ændret respons fra voksne er en central nøgle til at løse elevers udfordringer (Nielsen, 2008). Alle elever i læringslokomotivet skal mødes med høje forventninger. Forskningsresultater peger på, at lærernes forventninger til eleverne har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang (EVA, 2013). Lærere og pædagoger skal være bevidste om den enkelte elevs udgangspunkt og være både realistiske og ambitiøse i forhold til den enkelte elevs potentiale. Lærerens høje forventninger til eleven motiverer eleven til at yde en større indsats, men omvendt kan for høje forventninger virke demotiverende (Ibid.). Det er vigtigt, at læreren og den enkelte elev sammen sætter individuelle mål for elevens læring og løbende følger op på, om målene er nået, og sætter nye mål, hvilket kan give eleven en større bevidsthed og mulighed for refleksion over egen læring. Læringslokomotivet har fokus på mange måder at lære på, hvilket afspejler, at eleverne lærer gennem forskellige sanser, idet de tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, undersøgelser, ek- 25

26 sperimenter og problemløsning. Det er centralt, at undervisningen afspejler, at alle lærer på forskellige måder, hvorfor eleverne tilbydes forskellige læringskanaler, så de selv kan blive bevidste om og fortrolige med deres mest effektive læringsstrategier (Dunn og Dunn, 1998, Bostrøm, 2007, Gardner, 2000, Schmidt, 2000, 2001). Forskning viser, at elever lærer både hurtigt og godt, når det, de arbejder med, opleves som nydelsesfuldt og engagerende her og nu, samt meningsfuldt i forhold til fremtiden (Knoop, 2010). Løbende feedback i læreprocessen skal synliggøre læringsfremskridt og medvirke til, at eleverne motiveres til ny viden, nye færdigheder og nye erfaringer (Hattie, 2013). I læringslokomotivet vægtes udvikling af personlige og sociale kompetencer, da arbejdet med disse kompetencer har en afgørende betydning for elevernes trivsel, selvtillid og faglige udvikling (Uvm, 2016). Gennem arbejdet med sociale og personlige kompetencer skal eleverne opnå tiltro til, at de, med den rette støtte og vejledning, kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Der arbejdes med elevernes styrker på baggrund af positiv psykologi (Seligman, 2002; 2013; Peterson & Seligman, 2004). Målrettet arbejde med karakterstyrker har vist sig at føre til et øget fagligt udbytte, bedre relationelle færdigheder, samt en styrkelse af elevernes problemløsningsstrategier (Ibid.). Når børn arbejder med topstyrker som drivkraft opbygges selvtillid og selvværd, og de yder det optimale samtidig med, at de bevarer glæden ved livet og læring (Eades, 2011). Et godt afsæt for tilrettelæggelse af undervisningen kan være at følge Hans Henrik Knoops læringssyn - vi lærer og husker godt, når: Det er meningsfuldt det er forståeligt, konkret og brugbart Det er følelsesladet man er engageret, interesseret, aktiv Det (også) handler om én selv det er (umiddelbart) relevant Der er kropslig bevægelse involveret det kan føles, mærkes, manipuleres, hands-on samt kræver balance og koordination Der er sociale relationer involveret det huskes og kommunikeres i forbindelse med social interaktion Der er en samlende fortælling/narrativ meningsfuld repræsentation i tid og rum Det er kvantitativt har størrelse, tyngde, stoflighed, omfang, kropslighed Det er grundlæggende knytter an til livets almene dimensioner Det er smukt det er attraktivt og dermed mindeværdigt God undervisning er kendetegnet af: At lærerens initiativ stimulerer eleven 26

27 Interessant, vigtigt og velstruktureret indhold Tilstrækkelig tid til fordybelse i substansen, og dermed tilegnelse af tilstrækkelig dyb forståelse, til at man bliver i stand, og får lyst, til at bruge det, man har lært Fokus på læring dvs. på hvad og hvordan eleverne forstår substansen Tilpas høje forventninger/krav og stærk støtte til hver enkelt elev Brug af varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt dog ikke mere differentieret, end at det er overkommeligt og nydelsesfuldt for læreren Et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima fokuseret på at hver enkelt elev lærer bedst muligt og fortløbende bidrager Litteraturliste Bostrøm, L., et al (2007): Læring og læringsstile om unikke veje ind I pædagogikken. Dansk Psykologisk forlag. Dunn, R. og Dunn, K. (1998): Complete Guide to the Learning Styles. Printice Hall. New York. Dyssegaard, C.B., Bondebjerg, A., Sommersel, H.B., & Vestergaard, S. (2015). Litteraturstudie om intensive læringsforløb. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet. Eades, J.F. (2011): Styrkebaseret pædagogik i daginstitution og skole. Dafolo EVA (2013): Høje forventninger til alle elever, Danmarks Evalueringsinstitut. Gardner, H. (2000): De mange intelligensers pædagogik. Gyldendal Knoop, H.H. (2010): Education in 2025: How Positive Psychology can re-vitalize education. I: Donaldson, S. et.al.: Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Schools, Work, Health and Society. Claremont Graduate University. Knoop, H.H. (2012): Om psykologien i en ny nordisk skole. I: Kognition & Pædagogik, Ny Nordisk Skole? Ny Nordisk Pædagogik? 22. årgang nr. 85. Dansk Psykologisk Forlag, København. Kuyken, W., Weare, K., Ukoumunne, O., Vicary, R., Motton,N., Burnett, R., Cullen, C., Hennelly, S., & Huppert, F. (2013): Effectiveness of the Mindfulness in Schools Programme: non-randomised controlled feasibility study, The British Journal of Psychiatry,

28 Langer, E., (1989): Mindfulness. Cambridge. Da Capo Press. Langer, E., (1997): The power of mindful learning. Cambridge. Da Capo Press. Ledertoug, M. M. (2016): Styrk skolen. Dansk Psykologisk Forlag Lynge, B. (2007): Anerkendende pædagogik. Dansk Psykologisk Forlag Nielsen, H.S. (2008): Indsats og virkning på døgninstitutioner for børn og unge et litteraturreview, Danmarks Pædagogiske Universitet. Peterson, C. & Seligman, M. (2004): Character Strengths and Virtues: A Handbook and Classification. New York: American Psychological Association & Oxford University Press. Schmidt, S. E. (2000): De mange intelligenser - i praksis. Dafolo Schmidt, S. E. (2001): Børns læringsstil Teori og praksis. Dafolo Seligman, M. (2002): Authentic Happiness. New York: Free Press. Seligman, M. (2013): Flourish A Visionary New Understanding of Happiness and Wellbeing, New York: Atria. SFI (2015): Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. En systematisk forskningskortlægning og syntese. København. Svinth, L. (2010): Nærvær I pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution, Akademisk Forlag, København. Terjestam, Y. (2014): Mindfulness i skolen mental sundhed og læring i skolen, Frydenlund, København. UVM (2016): Afrapportering af inklusionseftersynet. KBH. Weare, C., (2012: Developing mindfulness with children and young people: a review of the evidence and policy context. Journal of Children s Services March

29 Bilag 2 - Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftale mellem Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskolen Samarbejdsaftale om Læringslokomotivet Formålet med aftalen er at afstemme forventninger og forpligtelser ift. økonomi, samarbejdsrelationer, styring og evaluering i aftaleperioden. Aftalen indgås mellem Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsskolen XX. Baggrund for samarbejdet Ungdomsskoleforeningen har i samarbejde med Egmont Fonden indgået en forpligtende aftale om Læringslokomotivet, der skal udrulle en model for intensive læringsforløb i ungdomsskolerne. Baggrunden er undersøgelser der viser, at ca. 25% af eleverne i 8. kl. vurderes som ikkeuddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. Heraf er minimum ¼ vurderet til hverken at opfylde de faglige, personlige eller sociale kompetencer. Det er afgørende for såvel den enkelte elevs succes i uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet som for samfundet, at der gøres en indsats for at øge andelen af elever, der fagligt, personligt og socialt vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Formålet med Læringslokomotivet er derfor, at Ungdomsskolerne udbyder intensive læringsforløb og efterforløb, der sikrer at målgruppen i 9.kl. vil blive erklæret uddannelsesparate og minimum få karakteren 2 i dansk og matematik. Kontaktinformation på involverede parter: Ungdomsskoleforeningen Lumbyvej 19D 5000 Odense C Ungdomsskole: Adresse: Kontaktperson: Telefon og mail på kontaktperson Konto nr.: Projektansvarlig for Læringslokomotivet: Telefon og mail på projektansvarlig: 29

30 Samarbejdets indhold Ungdomsskolen forpligter sig på nedenstående ift. samarbejdet: Afvikler et intensivt læringsforløb i september 2018 efter model XX med 22 elever. Forløbet afvikles efter de rammer, der nærmere er beskrevet i materiale udsendt af Ungdomsskoleforeningen. Etablerer faste rammer og strukturer for forløbet, da erfaringer fra etablerede forløb viser, at dette har afgørende betydning for elevernes udvikling og progression. Finder fagligt kompetente undervisere til forløbet. Indsender kvartalsvise statusskrivelser til Ungdomsskoleforeningen, hvor projektets fremdrift og løbende udvikling beskrives. Udarbejder budget og regnskab for lokal udgave af Læringslokomotivet, der indsendes og godkendes af Ungdomsskoleforeningen. Er tovholdere for arbejdet i det visitationsudvalg, der på baggrund af indstillinger/ansøgninger skal afgøre, hvilke elever, der lever op til målgruppen og vurderes til at kunne profitere af et intensivt læringsforløb. Afholder overleveringsmøder, hvor fokus er på at sikre overlevering af viden om elevens udbytte på det intensive læringsforløb til normal skolegang. Formidler erfaringer og resultater med intensive læringsforløb internt i kommunen og i lokale medier. Stiller sig til rådighed for erfaringsudveksling, netværksarbejde og evaluering i relation til Læringslokomotivet. Ungdomsskoleforeningen forpligter sig på nedenstående ift. samarbejdet: Ungdomsskoleforeningen bistår løbende med viden og sparring, der kan sikre projektets fremdrift. Ungdomsskolen kan til enhver tid kontakte sekretariatet, den pædagogiske konsulent eller programleder for bistand. Kvaliteten i projektet sikres via de beskrevne rammer udsendt af Ungdomsskoleforeningen og varetages løbende i dialog med den pædagogiske konsulent og programleder. Har i sekretariatet personale, hvis hovedopgave er at understøtte projektets proces og mål. Sammensætter sammen med ekspertgruppen det pædagogiske indhold, der skal danne rammen for de intensive læringsforløb. Udvikler og faciliterer et opkvalificeringsforløb for de undervisere/medarbejdere, der skal afvikle det intensive læringsforløb. 30

31 Udvikler i samarbejde med Epinion en model til at evaluere effekten af undervisningen og organiseringen. Opretter netværk for de deltagende ungdomsskoler, der understøtter igangsættelsen og driften af de intensive læringsforløb. Udformer i samarbejde med ekspertgruppen materiale om visitationsprocessens arbejdsgange Udvikler i samarbejde med ekspertgruppen struktur for overleveringsmøderne og understøtter disse med overleveringsmøder med faglige sparring. Udfærdiger i samarbejde med ekspertgruppen et efterforløb, der bruges lokalt. Formidler løbende erfaringer og resultater om intensive læringsforløb jf. kommunikationsplan. Understøtter førstegenerationsskolerne i at opbygge og etablerer sig som regionale kapacitetscentre ift. intensive læringsforløb samt understøtter at der laves en tværkommunal samarbejdsstruktur. Er ansvarlig for den landsdækkende kommunikation og politisk forankring via UVM. Økonomi Ungdomsskolen forpligter sig på at udarbejde et budget, der skal godkendes af Ungdomsskoleforeningen. Budgettet skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest 15/ Ungdomsskolen kan forvente at få udbetalt deres projektmidler i 4. kvartal efter afholdelse af camp. Underskrift Dato og underskrift Ungdomsskoleforeningen Dato og underskrift Ungdomsskole 31

32 Samarbejdsaftale mellem ungdomsskolen og den kommunale forvaltning Samarbejdsaftale om Læringslokomotivet Formålet med aftalen er at afstemme forventninger og forpligtelser ift. økonomi, samarbejdsrelationer, styring og evaluering i aftaleperioden. Aftalen indgås mellem Ungdomsskolen og xx forvaltning i xx kommune. Baggrund for samarbejdet Ungdomsskolen har i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen indgået en aftale om Læringslokomotivet intensive læringsforløb i ungdomsskoler. Baggrunden er undersøgelser der viser, at ca. 25% af eleverne i 8. kl. vurderes som ikke-uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse og herudaf er minimum ¼ vurderet til ikke at opfylde hverken de faglige, personlige eller sociale kompetencer. Det er afgørende for såvel den enkelte elevs succes i uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet som for samfundet, at der gøres en indsats for at øge andelen af elever, der fagligt, personligt og socialt vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Formålet med Læringslokomotivet er derfor, at Ungdomsskolerne udbyder intensive læringsforløb og efterforløb for elever i folkeskolens 7. og 8. klasse, der sikrer at målgruppen i 9.kl. vil blive erklæret uddannelsesparate og minimum få karakteren 2 i dansk og matematik. Kontaktinformation på involverede parter Ungdomsskole: Adresse: Ungdomsskoleleder: Telefon og mail: Projektansvarlig for Læringslokomotivet: Telefon og mail på projektansvarlig: Kommunal forvaltning: Adresse: Kontaktperson: Telefon og mail på kontaktperson: 32

33 Samarbejdets indhold Ungdomsskolen forpligter sig på nedenstående ift. samarbejdet: Afvikler et intensivt læringsforløb i september 2018 efter model XX med 22 elever. Etablerer faste rammer og strukturer for forløbet, da erfaringer fra etablerede forløb viser, at dette har afgørende betydning for elevernes udvikling og progression. Afvikler et forløb, hvor eleverne: får udarbejdet individuelle læringsmål, modtager undervisning i dansk og matematik, modtager undervisning i personlige og sociale kompetencer, lærer at reflektere over egen læring, bliver introduceret til Ungdomsskolens almene tilbud mhp. at fremme inklusion med jævnaldrende. Finder fagligt kompetente undervisere til forløbet. Er tovholdere for arbejdet i det visitationsudvalg, der på baggrund af ansøgninger skal afgøre, hvilke elever, der lever op til målgruppen og vurderes til at kunne profitere af et intensivt læringsforløb. Afholder overleveringsmøder, hvor fokus er på at sikre overlevering af viden om elevens udbytte på det intensive læringsforløb til normal skolegang. Forestår indsamling og indberetning af data til evalueringen til Epinion. Forvaltningen forpligter sig på nedenstående ift. samarbejdet: Understøtte samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskole bl.a. ved at sikre videndeling om projektet lokalt. Sikre at Ungdomsskolen får adgang til Skoleintra på kommunens folkeskoler og ad den vej kan kommunikere information om Læringslokomotivet ud til elever, forældre og lærere. Understøtte visitationen til Læringslokomotivet således at der opnås et hold med 22 elever. Repræsentation af forvaltningen i det lokale visitationsudvalg ved medarbejder fra PPR, UU og evt. pædagogisk konsulent. Formidle resultater og de gode historier om intensive læringsforløb til relevante politiske udvalg. 33

34 Økonomi Ungdomsskolen modtager de bevilligede projektmidler fra Ungdomsskoleforeningen på baggrund af indsendt budget. Forvaltning og ungdomsskole aftaler, hvordan den kommunale medfinansiering på 55% afregnes. Underskrifter Dato og underskrift Ungdomsskole Dato og underskrift Forvaltning 34

35 Samarbejdsaftale mellem ungdomsskolen og kommunale folkeskoler Samarbejdsaftale om Læringslokomotivet Formålet med aftalen er at afstemme forventninger og forpligtelser ift. økonomi, samarbejdsrelationer, styring og evaluering i aftaleperioden. Aftalen indgås mellem Ungdomsskolen og XX folkeskole. Baggrund for samarbejdet Ungdomsskolen har i samarbejde med Ungdomsskoleforeningen indgået en aftale om Læringslokomotivet intensive læringsforløb i ungdomsskoler. Baggrunden er undersøgelser der viser, at ca. 25% af eleverne i 8. kl. vurderes som ikke-uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. Heraf er minimum ¼ vurderet til hverken at opfylde de faglige, personlige eller sociale kompetencer. Det er afgørende for såvel den enkelte elevs succes i uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet som for samfundet, at der gøres en indsats for at øge andelen af elever, der fagligt, personligt og socialt vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Formålet med Læringslokomotivet er derfor, at Ungdomsskolerne udbyder intensive læringsforløb og efterforløb for elever i folkeskolens 7. og 8. klasse, der sikrer at målgruppen i 9.kl. vil blive erklæret uddannelsesparate og minimum få karakteren 2 i dansk og matematik. Kontaktinformation på involverede parter Ungdomsskole: Adresse: Ungdomsskoleleder: Telefon og mail: Folkeskole: Adresse: Kontaktperson: Telefon og mail på kontaktperson: Projektansvarlig for Læringslokomotivet: Telefon og mail på projektansvarlig: Samarbejdets indhold Ungdomsskolen forpligter sig på nedenstående ift. samarbejdet: Afvikler et intensivt læringsforløb i september 2018 efter model XX med 22 elever. Etablerer faste rammer og strukturer for forløbet, da erfaringer fra etablerede forløb viser, at dette har afgørende betydning for elevernes udvikling og progression. 35

36 Afvikler et forløb, hvor eleverne: får udarbejdet individuelle læringsmål, modtager undervisning i dansk og matematik, modtager undervisning i personlige og sociale kompetencer, lærer at reflektere over egen læring, bliver introduceret til Ungdomsskolens almene tilbud mhp. at fremme inklusion med jævnaldrende. Finder fagligt kompetente undervisere til forløbet. Er tovholdere for arbejdet i det visitationsudvalg, der på baggrund af ansøgninger skal afgøre, hvilke elever, der lever op til målgruppen og vurderes til at kunne profitere af et intensivt læringsforløb. Afholder overleveringsmøder, hvor fokus er på at sikre overlevering af viden om elevens udbytte på det intensive læringsforløb til normal skolegang. Forestår indsamling og indberetning af data til evalueringen til Epinion. Folkeskolen forpligter sig på nedenstående ift. samarbejdet Inviterer medarbejder fra Ungdomsskolen, når der afholdes fælles informationsmøde om Læringslokomotivet. Giver adgang til lærerintra/forældreintra, så der kan informeres om Læringslokomotivet. Indstiller elever i målgruppen, der vurderes at kunne profitere af tilbuddet til visitationsudvalget. Indstilling sker på baggrund af resultater i nationale tests og lærerens kendskab til elevens forudsætninger og motivation. Såfremt folkeskolen har en elev/elever, der udvælges til at deltage på det intensive læringsforløb er skolen forpligtet på at udvælge en kontaktlærer, der følger den indstillede elev. Såfremt folkeskolen har en elev/elever, der udvælges til at deltage på det intensive læringsforløb skal eleven medbring egen PC eller PC lånt af skolen. Folkeskolen er forpligtet på at afsætte ressourcer (i alt timer) til at kontaktlæreren kan: følge den indstillede elev og udvælge hans/hendes makker i hjemklassen. deltage i opstartsmøde (2 timer) og besøgsdag på campen (6 timer). tage del i overlevering (1 time). foretage elevcoaching mhp. at fastholde den positive udvikling i efterforløbet (3o min hver 14. dag i 4 mdr. efter camp i alt 8 timer.) 36

37 Økonomi Ungdomsskolen modtager de bevilligede projektmidler fra Ungdomsskoleforeningen på baggrund af indsendt budget. Hvis der er lærere fra folkeskolerne, der udfører opgaver på campen aftales aflønning herfor mellem parterne. Underskrifter Dato og underskrift Ungdomsskole Dato og underskrift Folkeskole 37

38 Bilag 3 Målgruppebeskrivelser - narrativer Josephine Josephine har været igennem en række skoleskift i løbet af mellemtrinnet og har derfor oparbejdet et større fagligt efterslæb. Fordi hun har læsevanskeligheder er det uoverskueligt for hende at forsøge at indhente noget af det tabte. Hun føler sig usikker både på det faglige og på, om hun nogensinde kan blive en stærkere læser. Udadtil virker Josephine umiddelbart glad og positiv. De mange skoleskift har ikke hæmmet hende socialt, og hun er hurtig til at få nye venner. Derfor har hun i klassen gode relationer til de andre elever, og da hun har mistet lysten til det faglige, kommer hun egentlig kun i skole for at være sammen med sine venner. Hun forsøger at skjule sit faglige efterslæb ved at agere som en aktiv deltager i det sociale liv i klassen. Når Josephine spejler sig i sine venner ved hun, at hun er bagud, og hun taber modet. Det er en kamp for hende at følge med i undervisningen, og hun har derfor mistet selvtilliden og troen på, at hun i fremtiden kan optages på en ungdomsuddannelse. I fritiden bruger Josephine meget tid i den lokale badmintonklub. Her har hun mange gode venner, som hun glæder sig til at se til hver træning. I weekenden deltager hun ofte i stævner, og det kan være svært for hende selv, forældrene og træneren at hive hende ud af træningen til 4 ugers camp på Læringslokomotivet. Dog ser Josephine campen som en mulighed for at få mange flere venner og have 4 sjove uger. William William har været forsinket i sin faglige udvikling og derfor fået et markant fagligt efterslæb i flere fag, hvilket resulterer i manglende deltagelse og engagement i timerne. På mindre ekstrahold i både dansk og matematik på mellemtrinnet, hvor der blev arbejdet målrettet med læsning og de 4 regnearter, viste han mod på og potentiale til at forbedre sig, men han var for langt bagud til at engagementet kunne fastholdes. William kan godt mærke det faglige pres i skolen i takt med at sværhedsgraden stiger i de forskellige fag, og han kan blive vred, når han ikke kan regne den ud. Dog er William vellidt i klassen og fungerer godt socialt. I klassebilledet fylder han meget og har tendens til at påtage sig klovnerollen måske for at kompensere for sin manglende faglighed. Ellers er han en glad dreng og har mange bolde i luften i fritiden, hvorfor lektierne bliver nedprioriteret. William glæder sig til at gå ud af folkeskolen, og han ser ikke sig selv have en fremtid i en ungdomsuddannelse, men måske nærmere som professionel skater. Han ser ikke umiddelbart campen som værende et tiltrækkende tilbud, da han kan have tendens til hjemve. Dog kunne et miljøskifte være en fordel for ham, da han har potentialet til at udvikle sig fagligt og genfinde en faglig selvtillid. 38

39 Mie Mie er nogenlunde stærk i dansk: Hun læser mange bøger og skriver udemærkede stile. I matematik er Mie dog markant bagefter. Efter det, hun har følt som værende nederlag i at forstå brøkregning og geometri, har hun helt afskrevet matematik. Det er tydeligt i Mies færdighedsregning, at hun de sidste par år har mistet selvtilliden i faget, og hun beder helst ikke om hjælp. Hun har skabt et meget fastlåst billede af sig selv, hvor matematik er noget, hun slet ikke kan finde ud af, og derfor har hun ikke mod på at arbejde med lektierne derhjemme. Mie er en meget stille pige og deltager ikke i det sociale liv i klassen. I indskolingen blev hun drillet, og herefter har hun vendt sig ind i sig selv. Hun befinder sig derfor oftest bagerst i klassen med en bog, når der er pauser, eller holder sig for sig selv i frikvarterene udenfor. I fritiden sidder Mie helst og læser derhjemme, og det lader ikke til, at hun har fritidsaktiviteter, hvor hun skal være social. Drømmen om en ungdomsuddannelse for Mie er stærk, og hun vil gerne prøve at gøre et forsøg på at løfte sig fagligt i matematik, det har blot virket som en uoverkommelig opgave i dagligdagen. Derfor er tilbuddet om Læringslokomotivet noget, Mie ville profitere af. Dog er det en bekymring for hende at skulle møde mange nye mennesker på Læringslokomotivet, og hun er bange for at de andre elever på campen ikke vil være venner med hende. Alligevel kan hun godt sætte sig ind i, at det kunne være rart at komme væk fra klassen og prøve at se sig selv i en ny kontekst. Alfred Alfred udviklede sig fagligt sent i dansk og kæmper stadig med at læse. Han har opbygget et markant fagligt efterslæb i faget, men han er ikke klar over, hvordan skal opnå de påkrævede faglige kompetencer inden 9.klasses afgangsprøve. Alfred har indtil slutningen af mellemtrinnet haft let ved matematik, men som opgaverne er blevet mere teksttunge, begynder matematikken også at synes uoverkommelig. Alfred er begyndt at have en del fravær, som hverken hjælper på hans faglige udvikling eller hans sociale liv i klassen. Alfred er meget introvert og føler sig ikke sikker på sig selv i fysiske sociale situationer. Han bruger meget tid foran sin computer i skolen og interagerer helst ikke med de andre elever. Kombinationen af, at Alfred er meget stille og ofte fraværende bidrager til, at de andre elever glemmer hans tilstedeværelse i klassen. I fritiden bruger Alfred meget tid på computerspil, hvor han har et stort netværk af gode venner online. Derfor kan det være en udfordring for ham at skulle undvære sin computer på Læringslokomotivet, fordi han mangler sit sociale netværk. Dog ser han også en åbning for at prøve at skabe nye relationer på campen, selvom det kan være grænseoverskridende for ham, at det kommer til 39