Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Transkript

1 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i de fysiske fag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Optag (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 Stk. 4 Sprog Faglig profil... 2 Stk. 1 Formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 3 Stk. 4 Erhvervssigte Kompetencebeskrivelse... 3 Stk. 1 Fælles kompetenceprofil... 3 Stk. 2 Specialisering 1+2: Astrofysik... 4 Stk. 3 Specialisering 1+2: Bio- og medicinsk fysik... 5 Stk. 4 Specialisering 1: Alle Specialiseringer + Specialisering 2: Fysik... 5 Stk. 5 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Geofysik... 6 Stk. 6 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Meteorologi... 6 Stk. 7 Specialisering 1+2: Kvantefysik... 7 Stk. 8 Specialisering 1+2: Fysik-matematik... 7 Stk. 9 Specialisering 1: Alle Specialiseringer + Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Uddannelsens opbygning... 8 Stk. 1 Grundforløb... 9 Stk. 2 Specialisering 1: Astrofysik... 9 Stk. 3 Specialisering 1: Bio- og medicinsk fysik... 9 Stk. 4 Specialisering 1: Fysik og kvantefysik Stk. 5 Specialisering 1: Geofysik og meteorologi Stk. 6 Specialisering 1: Fysik-matematik Stk. 7 Specialisering 2: Astrofysik Stk. 8 Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Stk. 9 Specialisering 2: Fysik Stk. 10 Specialisering 2: Geofysik Stk. 11 Specialisering 2: Meteorologi Stk. 12 Specialisering 2: Kvantefysik Stk. 13 Specialisering 2: Fysik-matematik Stk. 14 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Stk. 15 Faglig kompetence til undervisning i fysik i gymnasieskolen Dispensation Ikrafttrædelse m.v Stk. 1 Gyldighed Stk. 2 Overførsel Stk. 3 Ændringer Bilag 1 Kassogrammer Bilag 2 Overgangsordninger Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt Side 1af26

2 1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af bachelorog kandidatstudieordningerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Bacheloruddannelsen i de fysiske fag leder frem til en bachelorgrad i fysik med betegnelsen BSc i fysik. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Physics. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Fysik, Kemi og Nanoscience, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i de fysiske fag giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i de fysiske fag såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele: Censorkorps for Fysik. Stk. 4 Sprog Uddannelsens sprog er dansk. 2 Faglig profil Stk. 1 Formål Bacheloruddannelsen i de fysiske fag er en forskningsbaseret uddannelse. Formålet er at give den studerende et grundlæggende kendskab til og indsigt i både teoretiske og eksperimentelle facetter af de fysiske fags metoder og videnskabelige grundlag herunder brugen af it. Uddannelsens obligatoriske undervisningsforløb præsenterer fysikkens væsentligste fagområder inden for klassisk fysik, relativistisk fysik, elektromagnetisme, termodynamik og kvantefysik. Uddannelsens specialiseringer benyttes til en individuel profilering af uddannelsen. Profileringen kan rumme elementer fra andre videnskabelige fagområder. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens centrale fagområde er fysik. Endvidere indgår fagområderne matematik og datalogi i uddannelsen. I specialiseringen astrofysik indgår endvidere emnet astronomi. I specialiseringen bio- og medicinsk fysik indgår endvidere emnerne biofysik og medicinsk fysik. I specialiseringen geofysik indgår endvidere jordens, luftens og oceanernes fysik. I specialiseringen meteorologi indgår yderlige specialisering i atmosfærens fysik. I specialiseringen kvantefysik indgår programmering, optisk fysik og andre kvantefysiske emner. I specialiseringen fysik indgår programmering og optisk fysik, og der er herudover mulighed for i høj grad at skræddersy specialiseringen til et specifikt emneområde eller at opnå en bred profil til f.eks. undervisning. Side 2af26

3 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen består af følgende elementer: Grundforløb på 60 ECTS. Specialisering 1 på 30 ECTS. Specialisering 2 på 90 ECTS. Efter det fælles grundforløb, skal de studerende træffe deres første specialiseringsvalg på 30 ECTS. Derefter kan de vælge at fortsætte på samme linje, på de sidste 90 ECTS, eller skifte til en generel eller gymnasierettet fysik specialisering. Studieordningen tilbyder følgende faglige specialiseringsmuligheder i uddannelsen: Specialisering 1: Astrofysik Specialisering 1: Bio- og medicinsk fysik Specialisering 1: Geofysik og meteorologi Specialisering 1: Fysik og kvantefysik Specialisering 1: Fysik-matematik Specialisering 2: Astrofysik Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Geofysik Specialisering 2: Meteorologi (nedlagt) Specialisering 2: Kvantefysik Specialisering 2: Fysik-matematik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering (tekst udgået af studieordningen) Stk. 4 Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i de fysiske fag sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Bachelorer i fysik kan ansættes i virksomheder, der beskæftiger sig med fysik, analyse eller IT på et lavere teknisk niveau end en kandidat. En bachelor i fysik med specialisering i meteorologi kan få ansættelse som meteorolog/forecaster. Bachelorer i fysik med gymnasierettet specialisering har faglig kompetence til undervisning i gymnasieskolen i fysik og kan søge ansættelse på timelærerbasis. 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Stk. 1 Fælles kompetenceprofil En bachelor i de fysiske fag har efter endt uddannelse, uanset specialisering, tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende fysiske love inden for alle fysikkens klassiske discipliner, klassiskmekanik, termodynamik, elektromagnetisme, kvantemekanik, samt deres indbyrdes relationer. Side 3af26

4 De fundamentale principper for de forskellige kræfter, der virker på hver længdeskala. Målemetoder til måling af mange forskellige fysiske størrelser. Hvordan man vurderer kvalitet af forskellige resultater. Matematiske metoder til løsning af en lang række forskellige problemer. Numeriske metoder til databehandling og løsning af matematiske modeller. Etiske problemstillinger, overvejelser og argumenter forbundet med de fysiske fag. Færdigheder i at: Tilrettelægge målinger til undersøgelser af systemer, hvor fysiske størrelser spiller en rolle, herunder mekaniske, elektriske, elektromagnetiske, optiske, og termodynamiske størrelser. Løse matematiske problemstillinger både med analytiske og numeriske metoder. Anvende modelløsning og målemetoder inden for de fysiske fag og tæt beslægtede områder. Forklare og formidle sin viden om fysikkens generelle sammenhænge i både mundtlig og skriftlig form. Beskrive anvendelsen af fagets resultater i en industriel og samfundsmæssig sammenhæng. Anvende computerbaserede værktøjer til kommunikation, modellering og databehandling. Sætte sig ind i nye fagområder, både systematisk og kritisk. Indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger, på basis af sin naturvidenskabelige baggrund. Vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger. Kompetencer til at: Analysere en naturvidenskabelig problemstilling ud fra en fysisk synsvinkel og formulere spørgsmål, der kan løses eller belyses ved hjælp af fysik. Udvikle og anvende kvalitative og kvantitative modeller for fysiske systemer og kritisk at diskutere deres gyldighed. Analysere et problem ud fra forskellige repræsentationer af data og kritisk at diskutere mulige løsningsmetoder. Vurdere kvaliteten af videnskabelige resultater. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel fysisk tilgang. Stk. 2 Specialisering 1+2: Astrofysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i astrofysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Vores nuværende verdensmodel og dens observationelle fundament Fænomener i verdensrummet i form af planeter, stjerner, galakser og interstellar/intergalaktisk stof - i teori og gennem astrofysiske observationer. Centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for astrofysikken. Astrofysikkens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder, samt kvalificeret viden om astrofysikkens samspil med det omgivende samfund. Færdigheder i at: Anvende forskellige typer af astrofysiske observationsdata og teoretiske modeller til at opnå en fysisk forståelse af de afgørende fysiske processer, der bestemmer Side 4af26

5 egenskaberne ved astrofysiske fænomener. Forholde sig kritisk til observationelle data og teoretiske modeller og derved opnå en vurdering af opnåede resultaters robusthed. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, plasmafysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå luminositet, tæthed, temperatur, kemisk sammensætning og magnetfelter i de forskellige astronomiske objekter og fænomener som astrofysikere i dag beskæftiger sig med. Stk. 3 Specialisering 1+2: Bio- og medicinsk fysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i bio- og medicinsk fysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Fundamental molekylærbiologi. Moderne biofysik som er en blanding af fysik pa nano-skala, komplekse systemers fysik og kvantitativ biologi. Biologiske systemer pa niveauer fra det enkelte molekyle til hele organismen. Biofysik, som pa længere sigt kan give adgang til professioner, som anvender fysik i medicinsk øjemed, fx som hospitalsfysiker eller i medicinalindustrien. Færdigheder i at: Opstille teorier til at beskrive og modellere livsprocesser og informationsnetværk. Opstille kvantitative modeller til fysisk at beskrive biologiske systemer og byggesten. Udvikle målemetoder til anvendelse pa biofysiske systemer. Kompetencer til at: Anvende fysiske love og analysemetoder til at foretage en kritisk vurdering af biologiske systemer, problemstillinger og datasæt pa både molekylært og makroskopisk niveau, herunder at tage stilling til hvilke tendenser, der kan klassificeres som signifikante. Stk. 4 Specialisering 1: Alle Specialiseringer + Specialisering 2: Fysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i fysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: En bred vifte af fysiske systemer. Sammenhængen mellem en række naturvidenskabelige discipliner og det omgivende samfund. En række fysiske, matematiske og numeriske metoder, som kan give adgang til professioner, som anvender fysik, matematik, statistik og programmering. Færdigheder i at: Formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Opstille kvantitative fysiske modeller til at beskrive en række industri- og samfundsrelevante problemstillinger. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, Side 5af26

6 termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, fast stof fysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå en lang række samfunds/virksomheds/industri/undervisnings-relevante problemstillinger. Anvende en bred vifte af fysiske love og analysemetoder på faktiske problemer. Stk. 5 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Geofysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i geofysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende fysiske processer og deres matematiske formulering for de forskellige sfærer: Den indre jord, atmosfæren, oceanet og iskapperne. De fysiske processers samspil på Jorden, i dens struktur, i dens dynamik og i udviklingen af det globale klima. Færdigheder i at: Anvende, analysere og kritisk vurdere observerede og simulerede geofysiske data. Forstå grundlæggende fysiske processer og deres formulering i modeller til analyse og simulering af fysiske forhold i jorden, oceanerne, iskapperne og atmosfæren. Forstå samspillet mellem jord, oceaner, iskapper og atmosfæren og dets rolle i klimasystemet. Kompetencer til at: Opstille og anvende modeller, medvirke til udvikling af målemetoder til anvendelse på geofysiske systemer som f.eks. vejrsystemerne samt vurdere målingerne både i relation til teori og modeller. Identificere relevante målte og simulerede data til brug for specifikke geofysiske undersøgelser. Stk. 6 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Meteorologi En bachelor i de fysiske fag med specialisering i meteorologi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Geofysiske processer, der styrer vejrets og klimaets udvikling. Matematisk formulering af de relevante fysiske love. Numeriske modeller af atmosfæren. Færdigheder i at: Løse atmosfærefysiske problemstillinger på grundlæggende niveau. Bruge it værktøjer til at analysere og formidle prognoseresultater ud fra store datamængder. Forstå atmosfæriske modeller, deres resultater og begrænsninger. Case studies: analyse af konkrete vejrsituationer og fænomener. Analysere vejrkort og lave vejrprognoser. Kompetencer til at: Kombinere de traditionelle fysiske discipliner, hvor fx varmelæren forenes med teorien om flydende medier (geofysisk kontinuumsmekanik) og teorier for komplekse fysiske systemer til at beskrive atmosfærens dynamik og fysik med særligt fokus på vindsystemerne og de kræfter, der holder dem i gang her på Jorden. Til at arbejde med komplekse vejrsituationer mhp forståelse og varsling Side 6af26

7 Arbejde med modeller af atmosfæren både som et teoretisk instrument og i praksis i form numeriske vejrforudsigelser. Stk. 7 Specialisering 1+2: Kvantefysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i kvantefysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Fundamentale, primært kvantefysiske love på mikroskopisk skala, som fx faststoffysik, atomfysik, kvanteoptik og laserfysik, kernefysik, og partikelfysik. Moderne avancerede fysiske, matematiske og numeriske metoder, som kan give adgang til professioner, som anvender fysik, matematik, statistik og programmering. Færdigheder i at: Opstille kvantitative fysiske modeller til at beskrive en række fysiske systemer på forskningsniveau. Evne til en kritisk analyse af modellers validitet, både inden for forsknings-, industriog samfundsrelevante problemstillinger. Formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå en lang række forskningsrelevante problemstillinger. Anvende kvantefysik på en bred vifte af fysiske systemer på mikroskopisk skala. Anvende præcise fysiske love og sofistikerede analysemetoder på konkrete problemer. Stk. 8 Specialisering 1+2: Fysik-matematik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i fysik-matematik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: En bred vifte af fysiske systemer. Sammenhængen mellem en række naturvidenskabelige discipliner og det omgivende samfund. En række fysiske, matematiske og numeriske metoder, som kan give adgang til professioner, som anvender fysik, matematik, statistik og programmering. Grundlæggende matematiske discipliner. Færdigheder i at: Formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Opstille kvantitative fysiske modeller til at beskrive en række industri- og samfundsrelevante problemstillinger. Anvende matematisk formelsprog og redegøre for matematiske ræsonnementer. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, fast stof fysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå en lang række samfunds/virksomheds/industri/undervisnings-relevante problemstillinger. Side 7af26

8 Anvende en bred vifte af fysiske love og analysemetoder på faktiske problemer. Udvælge metoder til analyse og løsning af matematiske problemer, og opdele større matematiske problemer i mindre, lettere tilgængelige delproblemer. Stk. 9 Specialisering 1: Alle Specialiseringer + Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering En bachelor i de fysiske fag med gymnasierettet specialisering har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Fagdidaktisk litteratur, begreber og metoder. Samspillet mellem kerne-, partikel, og astrofysik i vores nuværende forståelse af universets udvikling. Opstilling og metoder til udførelse af eksperimenter. Niels Bohr Institutets enkelte eksperimentelle grupper og typiske eksperimentelle opstillinger. Sammenhængen mellem teori og eksperiment i fysik. Færdigheder i at: Anvende fagdidaktisk terminologi korrekt og bruge den til at argumentere læringsteoretisk for elevaktiviteters indhold og placering i forbindelse med undervisning. Planlægge og realisere både længerevarende eksperimenter og faglige undervisningsforløb. Opstille modeller, behandle og afrapportere om data. Mundtlig fremstilling af et projekt. Kompetencer til at: Analysere begrundelser og målbeskrivelser i officielle retningslinjer for undervisning. Analysere og vurdere konkrete læringssituationer med henblik på deres faglige læringspotentiale. Skitsere korte undervisningsforløb, både enkeltfaglige og tværfaglige og fremme faglig deltagelse. Udføre selvstændige eksperimenter, udføre numerisk analyse af data og usikkerheder. Afrapportere videnskabelige resultater samt formidle til et bredere publikum. 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfri fagelementer samt bachelorprojektet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15). Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en specialisering. Hvis den studerende ikke selv vælger en 30 ECTS specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende: Specialisering 1: Fysik og kvantefysik. Den studerende skal inden udgangen af den første specialisering vælge deres anden specialisering. Hvis den studerende ikke selv vælger en 90 ECTS specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende: Specialisering 2: Fysik. Side 8af26

9 Stk. 1 Grundforløb Grundforløbet er på 60 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 60 ECTS. 60 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10004U Indledende mekanik og relativitetsteori (Mek1) Nedlagt* 7,5 ECTS NMAB10001U Introduktion til matematik i naturvidenskab Blok 1 7,5 ECTS (MatIntroNat) NMAB10007U Lineær algebra i naturvidenskab (LinAlgNat) Blok 2 7,5 ECTS NFYB10012U Videregående klassisk mekanik (Mek2) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB10001U Termodynamik og projekt (Termo) Blok 3 7,5 ECTS NFYA04070U Matematik F (MatF) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10023U Elektromagnetisme (EM1) Blok 4 7,5 ECTS NFYA06050U Matematik F2 (MatF2) Blok 4 7,5 ECTS Kurserne på listen ovenfor kan indgå i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er beskrevet i den fælles del af studieordningen. Stk. 2 Specialisering 1: Astrofysik Specialiseringen er på 30 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS Stk. 2.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16000U Astronomiens fundament (Astro1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS NFYB16004U Stjerner og planeter (Astro2) Blok 2 7,5 ECTS Stk. 2.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Astrofysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering (tekst udgået af studieordningen) Stk. 3 Specialisering 1: Bio- og medicinsk fysik Specialiseringen er på 30 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS Stk. 3.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16009U Introduktion til bio- og medicinsk fysik (BioMedFys) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS NFYB15000U Biophysics of proteins, DNA and membranes (Membran) Blok 2 7,5 ECTS Stk. 3.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering (tekst udgået af studieordningen) Side 9af26

10 Stk. 4 Specialisering 1: Fysik og kvantefysik Specialiseringen er på 30 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS Stk. 4.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS Stk. 4.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Kvantefysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering (tekst udgået af studieordningen) Stk. 5 Specialisering 1: Geofysik og meteorologi Specialiseringen er på 30 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS Stk. 5.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16001U Atmosfærefysik (Geofys1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS NFYB16005U Physical Oceanography (Geofys2) Blok 2 7,5 ECTS Stk. 5.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Geofysik Specialisering 2: Meteorologi (nedlagt) Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering (tekst udgået af studieordningen) Stk. 6 Specialisering 1: Fysik-matematik Specialiseringen er på 30 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS Stk. 6.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS NMAA09025U Diskret matematik (Dis) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS NMAA09014U Sandsynlighedsregning og statistik (SS) Blok 2 7,5 ECTS Stk. 6.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Fysik-matematik. Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering (tekst udgået af studieordningen) Side 10af26

11 Stk. 7 Specialisering 2: Astrofysik Specialiseringen er på 90 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 52,5 ECTS. e fagelementer, 22,5 ECTS. e fagelementer, 15 ECTS. Stk. 7.1 Obligatoriske fagelementer 52,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10026U Statistisk fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS NFYB16008U Kosmologi (Astro3) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16007U Ekstragalaktisk astrofysik (Astro4) Blok 2 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB05035U Bachelorprojekt i astrofysik (BaProjAstro) Blok ECTS Stk. 7.2 e fagelementer 22,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de to nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS 2) 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS NFYB13007U Introduction to Atomic Physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS NFYB13008U Introduction to Nuclear and Particle Physics (KP) Blok 2 7,5 ECTS NNMA13002U Origin and Evolution of the Solar System Nedlagt* 7,5 ECTS NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2. Stk. 7.3 e fagelementer 15 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Side 11af26

12 Stk. 7.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i de fysiske fag med specialisering i astrofysik er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 8 Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Specialiseringen er på 90 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 37,5 ECTS. e fagelementer, 37,5 ECTS. e fagelementer, 15 ECTS. Stk. 8.1 Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10026U Statistisk fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys)* Blok 3 7,5 ECTS NFYB05035U Bachelorprojekt i bio- og medicinsk fysik (BaProjBioMed) Blok ECTS Stk. 8.2 e fagelementer 37,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de tre nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS (DidG) NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS 2) 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NBIA04033U Almen molekylærbiologi (MolBio) Blok 1 7,5 ECTS NMAA08015U Statistik for biokemikere (StatBK) Blok 1 7,5 ECTS NFYB15001U Medicinsk fysik 1 (MedFys1) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18002U Medical Physics 1 Blok 2 7,5 ECTS NFYA09016U Biologiske netværk (BioNet) Blok 2 7,5 ECTS 3) 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NMAA08015U Statistik for biokemikere (StatBK) Blok 1 7,5 ECTS NBIA04033U Almen molekylærbiologi (MolBiol) Blok 1 7,5 ECTS NFYB15001U Medicinsk fysik 1 (MedFys1) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18002U Medical Physics 1 Blok 2 7,5 ECTS NFYA09016U Biologiske netværk (BioNet) Blok 2 7,5 ECTS NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS NFYK14039U Radioactive Isotopes and Ionising Radiation Blok 3 7,5 ECTS NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS Side 12af26

13 NBIA04031U Almen biokemi 1 (BioK1) Blok 4 7,5 ECTS NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS Stk. 8.3 e fagelementer 15 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15ECTS i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 8.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen ide fysiske fag med specialisering i Bio- og medicinsk fysik er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 9 Specialisering 2: Fysik Specialiseringen er på 90 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 37,5 ECTS e fagelementer, 37,5 ECTS e fagelementer, 15 ECTS Stk. 9.1 Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10026U Statistisk fysik(statfys) Blok 4 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB05035U Bachelorprojekt i fysik (BaProjFys) Blok ECTS Stk. 9.2 e fagelementer 37,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de to nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS Side 13af26

14 NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS 2) 30 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS NFYB13007U Introduction to Atomic Physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16000U Astronomiens fundament (Astro1) Blok 1 7,5 ECTS NFYA04021U Condensed Matter Physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16008U Kosmologi (Astro3) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16001U Atmosfærefysik (Geofys1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB10003U Jorden og de terrestriske planeter (Geofys3) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16009U Introduktion til bio- og medicinsk fysik (BioMedFys) Blok 1 7,5 ECTS NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS NFYA05020U Optical Physics and Lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS NFYB13008U Introduction to Nuclear and Particle Physics (KP) Blok 2 7,5 ECTS NMAA05012U Mathematical Physics Blok 2 7,5 ECTS NFYA06016U Is og Klima (Geofys4) Blok 2 7,5 ECTS NFYB16007U Ekstragalaktisk astrofysik (Astro4) Blok 2 7,5 ECTS NFYB16005U Physical Oceanography (Geofys2) Blok 2 7,5 ECTS NFYB15000U Biophysics of Proteins, DNA and Membranes Blok 2 7,5 ECTS (Membran) NFYB16004U Stjerner og Planeter (Astro2) Blok 2 7,5 ECTS NDAB16012U Modelling and Analysis of Data (MAD) Blok 2 7,5 ECTS NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB14006U Analytisk mekanik (AnMeK) Blok 3 7,5 ECTS NNMA13002U Origin and Evolution of the Solar System Nedlagt* 7,5 ECTS NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2. Stk. 9.3 e fagelementer 15 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 9.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Side 14af26

15 Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i de fysiske fag med specialisering i fysik er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 10 Specialisering 2: Geofysik Specialiseringen er på 90 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 52,5 ECTS. e fagelementer, 22,5 ECTS. e fagelementer, 15 ECTS. Stk Obligatoriske fagelementer 52,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10026U Statistisk fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS NFYB10003U Jorden og de terrestriske planeter (Geofys3) Blok 1 7,5 ECTS NFYA06016U Is og klima (Geofys4) Blok 2 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (Vtfys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB05035U Bachelorprojekt i geofysik (BaProjGeofys) Blok ECTS Stk e fagelementer 22,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de to nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS 2) 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS NFYB10008U Vejrkortanalyse og prognoser på DMI (VirkProjMet) Blok ECTS NNMA13002U Origin and Evolution of the Solar System Nedlagt* 7,5 ECTS NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NFYB16002U Dynamisk meteorologi 1 (Met1) Blok 3 7,5 ECTS NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS NFYB16003U Dynamisk meteorologi 2 (Met2) Nedlagt* 7,5 ECTS NNMB14006U Kvartærgeologi (kvartær) Blok 4 7,5 ECTS * Se kursusspecifikke ændringer i bilag 2. Stk e fagelementer 15 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Side 15af26

16 Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15ECTS i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen ide fysiske fag med specialisering i geofysik er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 11 Specialisering 2: Meteorologi Specialiseringen er pr. studieåret 2018/19 nedlagt. Studerende indskrevet på specialiseringen er orienteret om overgangsordning via KUmail. Stk. 12 Specialisering 2: Kvantefysik Specialiseringen er på 90 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 37,5 ECTS. e fagelementer, 37,5 ECTS. e fagelementer, 15 ECTS. Stk Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10026U Statistisk fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB05035U Bachelorprojekt i kvantefysik (BaProjKvant) Blok ECTS Stk e fagelementer 37,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de tre nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS (DidG) NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS 2) 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA04021U Condensed Matter Physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB13007U Introduction to Atomic Physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS NFYA05020U Optical Physics and Lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS Side 16af26

17 NFYB13008U Introduction to Nuclear and Particle Physics Blok 2 7,5 ECTS 3) 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB13007U Introduction to Atomic Physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS NFYA04021U Condensed Matter Physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16008U Kosmologi (Astro3) Blok 1 7,5 ECTS NFYB13008U Introduction to Nuclear and Particle Physics Blok 2 7,5 ECTS NFYA05020U Optical Physics and Lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB14006U Analytisk mekanik (AnMeK) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Nedlagt* 7,5 ECTS NFYB18001U Experimental Physics Blok 4 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS Stk e fagelementer 15 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen ide fysiske fag med specialisering i kvantefysik er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 13 Specialisering 2: Fysik-matematik Specialiseringen er på 90 ECTS og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS. e fagelementer, 15 ECTS. e fagelementer, 15 ECTS. Stk Obligatoriske fagelementer 60 ECTS skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS Side 17af26

18 NMAA09041U Analyse 0 (An0) Blok 3 7,5 ECTS NFYB10026U Statistisk fysik(statfys) Blok 4 7,5 ECTS NMAA04016U Analyse 1 (An1) Blok 4 7,5 ECTS NMAA05011U Analyse 2 (An2) Blok 1 7,5 ECTS NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (Vtfys)* Blok 3 7,5 ECTS NFYB05035U Bachelorprojekt i fysik (BaProjFys) Blok ECTS Stk e fagelementer 15 ECTS skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS NFYA04021U Condensed Matter Physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS NFYB16008U Kosmologi (Astro3) Blok 1 7,5 ECTS NFYB13007U Introduction to Atomic Physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS NFYA05020U Optical Physics and Lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS NFYB13008U Introduction to Nuclear and Particle Physics Blok 2 7,5 ECTS NDAB16012U Modelling and Analysis of Data (MAD) Blok 2 7,5 ECTS NMAA05015U Mål og integralteori (MI) Blok 2 7,5 ECTS NMAA05012U Mathematical Physics (MatFys) Blok 2 7,5 ECTS NMAA06066U Algebra 1 (Alg1) Blok 3 7,5 ECTS NMAA05080U Matematikkens historie 1 (Hist1) Blok 3 7,5 ECTS NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS NFYB14006U Analytisk mekanik (AnMek) Blok 3 7,5 ECTS NMAA04013U Geometri 1 (Geom1) Blok 4 7,5 ECTS Heraf mindst 7,5 ECTS blandt følgende: NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS (DidG) NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS Bemærk at specialiseringen ikke giver faglig kompetence til undervisning i fysik. Faglig kompetence opnås ved at kurset Universets udvikling (UU) (NFYB1022U) og Fysiske undervisningsforsøg (NFYA10009U) indgår i den samlede uddannelse (bachelor+kandidat). Stk e fagelementer 15 ECTS skal dækkes af valgfrie fagelementer. Alle fagelementer på bachelorniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Side 18af26

19 Stk Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i de fysiske fag med specialisering i kvantefysik er placeret i blok 1+2 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 14 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Teksten er udgået af studieordningen. Studerende indskrevet på specialiseringen er orienteret om overgangsordning via KUmail. Stk. 15 Faglig kompetence til undervisning i fysik i gymnasieskolen Teksten er udgået af studieordningen, da der ingen aktive studerende er indskrevet på sidefag i fysik på SCIENCE. 5 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. 6 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen se dog bilag 2. Stk. 2 Overførsel For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Side 19af26

20 1. år 2. år 3. år Bilag 1 Kassogrammer Kassogram Specialisering 1: Astrofysik + Specialisering 2: Astrofysik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Indledende mekanik og relativitetsteori* Introduktion til matematik i naturvidenskab* Videregående klassisk mekanik* Lineær algebra i naturvidenskab* Termodynamik og projekt* Elektromagnetisme* Matematik F* Matematik F2* Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2 Statistisk fysik Astronomiens fundament (Astro 1) Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser 1. år Kosmologi (Astro 3) Stjerner og planeter (Astro 2) Ekstragalaktisk astrofysik (Astro 4) Videnskabsteori og etik for fysikere Bachelorprojekt Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Kassogram Specialisering 1: Astrofysik + Specialisering 2: Fysik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Indledende mekanik og relativitetsteori* Introduktion til matematik i naturvidenskab* Videregående klassisk mekanik* Lineær algebra i naturvidenskab* Termodynamik og projekt* Elektromagnetisme* Matematik F* Matematik F2* 2. år Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2 Statistisk fysik Astronomiens fundament (Astro 1) Stjerner og planeter (Astro2) 3. år Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser 1. år Bachelorprojekt Videnskabsteori og etik for fysikere Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Kassogram Specialisering 1: Bio- og Medicinsk fysik + Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Indledende mekanik og relativitetsteori* Introduktion til matematik i naturvidenskab* Videregående klassisk mekanik* Lineær algebra i naturvidenskab* Termodynamik og projekt* Elektromagnetisme* Matematik F* Matematik F2* 2. år Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2 Statistisk fysik Introduktion til biomedicinsk fysik Biophysics of Proteins, DNA and Membranes 3. år Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser Bachelorprojekt Videnskabsteori og etik for fysikere Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Side 20af26

21 1. år Kassogram Specialisering 1: Bio- og Medicinsk fysik + Specialisering 2: Fysik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Indledende mekanik og relativitetsteori* Introduktion til matematik i naturvidenskab* Videregående klassisk mekanik* Lineær algebra i naturvidenskab* Termodynamik og projekt* Elektromagnetisme* Matematik F* Matematik F2* 2. år Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2 Statistisk fysik Introduktion til biomedicinsk fysik Biophysics of Proteins, DNA and Membranes 3. år Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser 1. år Bachelorprojekt Videnskabsteori og etik for fysikere Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Kassogram Specialisering 1: Fysik og kvantefysik + Specialisering 2: Kvantefysik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Indledende mekanik og relativitetsteori* Introduktion til matematik i naturvidenskab* Videregående klassisk mekanik* Lineær algebra i naturvidenskab* Termodynamik og projekt* Elektromagnetisme* Matematik F* Matematik F2* 2. år Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2 Statistisk fysik Datalogi for fysikere Optics 3. år Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser 1. år Bachelorprojekt Videnskabsteori og etik for fysikere Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Kassogram Specialisering 1: Fysik og kvantefysik + Specialisering 2: Fysik Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Indledende mekanik og relativitetsteori* Introduktion til matematik i naturvidenskab* Videregående klassisk mekanik* Lineær algebra i naturvidenskab* Termodynamik og projekt* Elektromagnetisme* Matematik F* Matematik F2* 2. år Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2 Statistisk fysik Datalogi for fysikere Optics 3. år Obligatorisk * Førsteårsprøvekurser Bachelorprojekt Videnskabsteori og etik for fysikere Kassogrammet viser det fagligt anbefalede studieforløb. Den studerende kan selv tilrettelægge et alternativt studieforløb indenfor de gældende regler. Side 21af26