Indholdsfortegnelse. Side 1 af 18

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 1 af 18"

Transkript

1 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 Stk. 4 Sprog Faglig profil... 2 Stk. 1 Uddannelsens formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 3 Stk. 4 Erhvervssigte Kompetencebeskrivelse... 3 Stk. 1 Fælles kompetenceprofil... 3 Stk. 2 Kvalitet og teknologi... 4 Stk. 3 Sundhed og ernæring... 4 Stk. 4 Fødevareingeniør Uddannelsens opbygning... 5 Stk. 1 Grundforløb... 5 Stk. 2 Kvalitet og teknologi... 6 Stk. 3 Sundhed og ernæring... 7 Stk. 4 Fødevareingeniør... 8 Stk. 5 Vejleder på bachelorprojekt Dispensation Ikrafttrædelse m.v Stk. 1 Gyldighed... 9 Stk. 2 Overførsel Stk. 3 Ændringer Bilag 1 Kassogrammer Bilag 2 Overgangsordninger Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt Side 1 af 18

2 1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring leder frem til en bachelorgrad i fødevarer og ernæring med betegnelsen BSc i fødevarer og ernæring. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Food Science. Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med en specialisering som fødevareingeniør leder frem til en bachelorgrad med betegnelsen BSc fødevareingeniør. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Food Science and Technology. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering i sundhed og ernæring giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Human Nutrition eller Food Innovation and Health, såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering i kvalitet og teknologi eller med specialisering til fødevareingeniør giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Food Science and Technology, såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele: Censorkorpset for Levnedsmiddelvidenskab. Stk. 4 Sprog Uddannelsens sprog er dansk. 2 Faglig profil Stk. 1 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der: Har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring. Er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens første år (grundforløbet) fokuserer på at give den studerende basale færdigheder indenfor værktøjsfag som matematik, fysik, og kemi, men samtidig give en forståelse for hvorledes disse discipliner kan anvendes i forbindelse med fødevarer og ernæring. Den studerende kan derefter vælge en af tre specialiseringer, hvor specialiseringerne i kvalitet og teknologi og fødevareingeniør fokuserer mere på produktion af fødevarer, herunder forskellige teknologiske discipliner. Specialiseringen i fødevareingeniør adskiller sig yderligere ved at inkludere et halvt års praktik i en Side 2 af 18

3 virksomhed. Specialiseringen i Sundhed og ernæring fokuserer mere på interaktionen imellem fødevaren og mennesket, i forbindelse med måltidet, og hvorledes omsætningen af forskellige fødevarekomponenter foregår i den humane fordøjelseskanal. På tredje år udføres for alle specialiseringer et bachelorprojekt, hvor den studerende får mulighed for at syntetisere viden fra alle de foregående kurser, og arbejde selvstændigt med en specifik problemstilling. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Uddannelsens centrale fagområde er fødevarevidenskab og ernæring, endvidere indgår kemi og statistik i uddannelsen Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Uddannelsen til fødevareingeniør inkluderer et praktikforløb, hvilket derfor jf. uddannelsesbekendtgørelsen 14 stk. 2 forlænger normeringen med 30 ECTS-point, således at uddannelsen til fødevareingeniør er normeret til 210 ECTS-point. Uddannelsen består af følgende elementer: Grundforløb på 60 ECTS-point. En specialisering på 120 ECTS-point, inklusiv bachelorprojekt. Studieordningen tilbyder følgende faglige specialiseringer: Kvalitet og teknologi. Sundhed og ernæring. Fødevareingeniør. Stk. 4 Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Varetagelse af selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Varetagelse af selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning. 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Stk. 1 Fælles kompetenceprofil En bachelor i fødevarer og ernæring har efter endt uddannelse, uanset specialisering, tilegnet sig følgende: Viden om: Grundlæggende love og principper inden for kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik. Side 3 af 18

4 Hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger. Fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse. Ernæringsmæssige sammenhænge, som påvirkes af fødevareproduktion. Færdigheder i at: Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet. Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister. Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser. Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion og ernæring såvel nationalt som globalt. Kompetencer til at: Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus. Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde. Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring. Stk. 2 Kvalitet og teknologi En bachelor i fødevarer og ernæring med specialisering i kvalitet og teknologi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Udtrykke viden om råvarekvalitet. Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler, og hvorledes dette kan kontrolleres, samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer. Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger. Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel. Færdigheder i at: Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt. Kompetencer til at: Bidrage til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf. Stk. 3 Sundhed og ernæring En bachelor i fødevarer og ernæring med specialisering i sundhed og ernæring har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Råvarekvalitet. Fagets videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger. Sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi. Sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil. Side 4 af 18

5 Færdigheder i at: Demonstrere statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt. Kompetencer til at: Bidrage til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen, herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske og forbrugertest. Diskutere, hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden. Stk. 4 Fødevareingeniør En bachelor i fødevarer og ernæring med som fødevareingeniør har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Udtrykke viden om råvarekvalitet. Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler, og hvorledes dette kan kontrolleres, samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer. Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger. Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel. Færdigheder i at: Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger. Kommunikere med faggrupper på alle niveauer. Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt. Kompetencer til at: Bidrage til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf. 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfrie fagelementer samt bachelorprojektet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15). Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en af nedenstående specialiseringer. Hvis den studerende ikke selv vælger en 120 ECTS-point specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende specialisering: Kvalitet og teknologi. Stk. 1 Grundforløb Grundforløbet er på 60 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS-point. 60 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFOB15014U Fødevareproduktion, samfund og sundhed Blok 1 7,5 ECTS-point LMAB10066U Matematik og databehandling Blok 1 7,5 ECTS-point Side 5 af 18

6 NFYB14030U Fødevarefysik Blok 2 7,5 ECTS-point LKEB10108U Almen kemi for biovidenskab Blok 2 7,5 ECTS-point LKEB10109U Organisk kemi for biovidenskab Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB15007U Grundlæggende celle og molekylærbiologi Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB15006U Fødevarefremstilling og ernæring Blok 4 15 ECTS-point Kurserne på listen ovenfor, indgår i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er beskrevet i den fælles del af studieordningen. Stk. 2 Kvalitet og teknologi Specialiseringen er på 120 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 90 ECTS-point. Begrænset valgfrie fagelementer, 15 ECTS-point. Valgfrie fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 2.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LKEB10077U Biokemi 1 Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB16001U Fødevaredataanalyse Blok 1 7,5 ECTS-point Fødevareteknologi (DTU) Blok ECTS-point Hygiejnisk design i fødevareindustrien (DTU) Blok ECTS-point NFOB16005U Hurtigmetoder til måling af fødevarekvalitet Blok ECTS-point NFOB16006U Produktion af flydende fødevarer Blok ECTS-point NFOB14027U Fødevarekemi Blok 2 7,5 ECTS-point NFOB14028U Fødevaremikrobiologi Blok 2 7,5 ECTS-point NFOB14014U Råvarekvalitet Blok 3 7,5 ECTS-point LLEB10244U Fødevarevidenskabsteori Blok 4 7,5 ECTS-point LSKA40099U Bachelorprojekt Blok 4 15 ECTS-point Stk. 2.2 Begrænset valgfrie fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFOB15008U Sensory Evaluation of Food Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB16000U Exploratory Data Analysis/Chemometrics Blok 3 7,5 ECTS-point LOJB10225U Indledende økonomi Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB14027U Analytical Chemistry Blok 3 7,5 ECTS-point Stk. 2.3 Valgfrie fagelementer 15 ECTS-point dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS-point. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 15 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 2.4 Mobilitetsvindue Side 6 af 18

7 Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering i kvalitet og teknologi er placeret i blok 3+4 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 3 Sundhed og ernæring Specialiseringen er på 120 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 90 ECTS-point. Begrænset valgfrie fagelementer, 15 ECTS-point. Valgfrie fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 3.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LKEB10077U Biokemi 1 Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB16001U Fødevaredataanalyse Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB14027U Fødevarekemi Blok 2 7,5 ECTS-point NNEB15012U Menneskets fysiologi Blok 2 7,5 ECTS-point LLEB10296U Sundhed, ernæring og livskvalitet Blok ECTS-point NFOB14014U Råvarekvalitet Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB15008U Sensory Evaluation of Food Blok 3 7,5 ECTS-point LLEB10244U Fødevarevidenskabsteori Blok 4 7,5 ECTS-point NNEB16000U Grundkursus i menneskets ernæring Blok 4 7,5 ECTS-point LSKA40099U Bachelorprojekt Blok 4 15 ECTS-point Stk. 3.2 Begrænset valgfrie fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NIDA04040U Idræt og ernæring 1 (T-ernæring 1) Blok 1 7,5 ECTS-point Kostregistreringsmetodik A+B (DTU)* Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB14028U Fødevaremikrobiologi Blok 2 7,5 ECTS-point SFEB15001U Sygdomslære og farmakologi (SUND) Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB16000U Exploratory Data Analysis/Chemometrics Blok 3 7,5 ECTS-point *Kurserne kan ikke tages hver for sig. Stk. 3.3 Valgfrie fagelementer 15 ECTS-point dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS-point. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 15 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 3.4 Mobilitetsvindue Side 7 af 18

8 Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering i sundhed og ernæring er placeret i blok 3+4 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 4 Fødevareingeniør Specialiseringen er på 150 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 90 ECTS-point. Begrænset valgfrie fagelementer, 15 ECTS-point. Valgfrie fagelementer, 15 ECTS-point. Praktik, 30 ECTS-point. Stk. 4.1 Obligatoriske fagelementer 90 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LKEB10077U Biokemi 1 Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB16001U Fødevaredataanalyse Blok 1 7,5 ECTS-point Fødevareteknologi (DTU) Blok ECTS-point Hygiejnisk design i fødevareindustrien (DTU) Blok ECTS-point NFOB16005U Hurtigmetoder til måling af fødevarekvalitet Blok ECTS-point NFOB16006U Produktion af flydende fødevarer Blok ECTS-point NFOB14027U Fødevarekemi Blok 2 7,5 ECTS-point NFOB14028U Fødevaremikrobiologi Blok 2 7,5 ECTS-point NFOB14014U Råvarekvalitet Blok 3 7,5 ECTS-point LLEB10244U Fødevarevidenskabsteori Blok 4 7,5 ECTS-point LSKA40099U Bachelorprojekt Blok 4 15 ECTS-point Stk. 4.2 Begrænset valgfrie fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFOB15008U Sensory Evaluation of Food Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB16000U Exploratory Data Analysis/Chemometrics Blok 3 7,5 ECTS-point LOJB10225U Indledende økonomi Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB14027U Analytical Chemistry Blok 3 7,5 ECTS-point Stk. 4.3 Kompetencegivende praktikforløb 30 ECTS-point skal dækkes af et kompetencegivende praktikforløb. Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfrie ECTS-point på bacheloruddannelsens 180 ECTS-point eller på andre uddannelser. Efter bestået praktikforløb skal den studerende færdiggøre bacheloruddannelsen med specialisering som fødevareingeniør, idet praktik ikke kan indgå på andre specialiseringer på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring eller på andre bacheloruddannelser. Det er ikke tilladt at skifte specialisering på bacheloruddannelsen efter bestået praktikforløb. For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske fagelementer på 1. og 2. år. Disse krav sikrer, at de studerende har de optimale forudsætninger for at Side 8 af 18

9 få mest muligt ud at praktikken. Der findes to typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik: Fødevareingeniørpraktik (DTU). NFOB16004U Kødpraktik. Stk. 4.4 Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå blive fødevareingeniør. Studerende skal indsende dokumentation til SCIENCE Uddannelse for at en af ovenstående uddannelser er bestået. Stk. 4.5 Valgfrie fagelementer 15 ECTS-point dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTS-point. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan ikke indgå i specialiseringen. Stk. 4.6 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering som fødevareingeniør er placeret i blok 3+4 på 3. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har også mulighed for at gennemføre praktikforløbet helt eller delvist i udlandet. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 5 Vejleder på bachelorprojekt Hovedvejleder på bachelorprojektet skal være ansat på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet eller på DTU. Reglerne for bachelorprojektet er beskrevet i bilag 1 i den fælles del af studieordningen. 5 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. 6 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Side 9 af 18

10 Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen se dog bilag 2. Stk. 2 Overførsel For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler, eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Side 10 af 18

11 Bilag 1 Kassogrammer Kassogram Kvalitet og teknologi 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Matematik og databehandling* Fødevareproduktion, samfund og sundhed* Fødevarefysik* Almen kemi for biovidenskab* Organisk kemi for biovidenskab* Grundlæggende celle og molekylærbiologi* Fødevarefremstilling og Ernæring* 2. år Biokemi 1 Fødevare-mikrobiologi Valgfri Valgfri Fødevaredataanalyse I Fødevarekemi Råvarekvalitet 3. år Hygiejnisk design i fødevareindustrien Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Fødevareteknologi Begrænset valgfri Bachelorprojekt Produktion af flydende fødevarer Begrænset valgfri. Kassogram - Sundhed og ernæring 1. år 2. år Hurtigmetoder til måling af fødevarekvalitet Valgfri. Begrænset valgfri Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Matematik og Organisk kemi for Fødevarefysik* Fødevarefremstilling databehandling* biovidenskab* og Fødevareproduktion, Almen kemi for Grundlæggende celle og Ernæring* samfund og sundhed* biovidenskab* molekylærbiologi* Biokemi 1 Fødevaredataanalyse I Menneskets fysiologi Fødevarekemi Sensory Evaluation of Food Råvarekvalitet 3. år Sundhed, ernæring og livskvalitet Valgfri Begrænset valgfri Begrænset valgfri Valgfri Bachelorprojekt Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri. Valgfri. Kassogram - Fødevareingeniør 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Matematik og Organisk kemi for Fødevarefysik* Fødevarefremstilling databehandling* biovidenskab* og Fødevareproduktion, Almen kemi for Grundlæggende celle Ernæring* samfund og sundhed* biovidenskab* og molekylærbiologi* 2. år Biokemi 1 Fødevare-mikrobiologi Begrænset valgfri Valgfri Fødevaredataanalyse I Fødevarekemi Råvarekvalitet Fødevarevidenskabsteori Grundkursus i menneskets ernæring Fødevarevidenskabsteori Fødevarevidenskabsteori 3. år 4. år Hygiejnisk design i fødevareindustrien Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Fødevareteknologi Produktion af flydende fødevarer Kompetencegivende Praktikforløb Begrænset valgfri. Hurtigmetoder til måling af fødevarekvalitet Begrænset valgfri Valgfri. Valgfri Bachelorprojekt Side 11 af 18

12 Bilag 2 Overgangsordninger Den fælles del af studieordningerne gælder for alle indskrevne studerende på det Naturog Biovidenskabelige Fakultet. Overgangsordningerne nedenfor indeholder udelukkende dele, der adskiller sig fra reglerne og retningslinjerne i den gældende studieordning. Alle relevante oplysninger, der måtte mangle i overgangsordningerne, forefindes således ovenfor i studieordningen. Stk. 1 Generelle ændringer for studerende optaget i studieåret 2014/15 eller tidligere Studerende optaget på bacheloruddannelsen i studieåret 2014/15 eller tidligere skal færdiggøre uddannelsen med den studieordningsstruktur, de er optaget på. Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring for studerende optaget i studieåret 2010/11 til 2014/15 består af følgende: Grundpakke, 60 ECTS-point Specialisering, 72,5, 75 eller 80 ECTS-point Bachelorprojekt, 15 ECTS-point Valgfrie fagelementer, 25, 30 eller 32,5 ECTS-point. Obligatoriske fagelementer - grundpakken 60 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer i grundpakken, gældende for alle uanset specialisering: LMAB10066U Matematik og databehandling Blok 1 7,5 ECTS-point LLEB10270U Fødevaregrundkursus Nedlagt* 7,5 ECTS-point LKEB10108U Almen kemi for biovidenskab Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB14030U Fødevarefysik Blok 3 7,5 ECTS-point LKEB10109U Organisk kemi for biovidenskab Blok 3 7,5 ECTS-point Fødevareproduktionsprocesser (DTU) Blok 4* 15 ECTS-point LLEB10265U Introduktion til menneskets ernæring Nedlagt* 7,5 ECTS-point *Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. 1.1 Specialiseringer Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en specialisering. Hvis den studerende ikke selv vælger en specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende specialisering: Kvalitet og teknologi. Stk Sundhed og ernæring Specialiseringen er på 120 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer inkl. bachelorprojekt, 90 ECTS-point Valgfrie fagelementer, 30 ECTS-point 90 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LKEB10077U Biokemi 1 Blok 1 7,5 ECTS-point LMAB10069U Statistisk dataanalyse 1 Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB14027U Fødevarekemi Blok 2 7,5 ECTS-point NBIA04035U Menneskets fysiologi Blok 2 7,5 ECTS-point NPLB14012U Mikrobiologi Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB14014U Råvarekvalitet Blok 3 7,5 ECTS-point LLEB10244U Fødevarevidenskabsteori Blok 4 7,5 ECTS-point LLEB10296U Sundhed, ernæring og livskvalitet Blok ECTS-point Side 12 af 18

13 NFOB14012U Sensory and Consumer Science Nedlagt* 7,5 ECTS-point LSKA40099U Bachelorprojekt Blok 4 15 ECTS-point *Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kassogram Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering i sundhed og ernæring - optag 2014/15 og tidligere 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til Organisk kemi for menneskets biovidenskab* ernæring* Matematik og databehandling* Fødevaregrundkursus* Almen kemi for biovidenskab* Fødevarefysik* Fødevareproduktions processer Biokemi 1 Menneskets fysiologi Mikrobiologi Valgfri 2. år Statistisk dataanalyse 1 Fødevarekemi Råvarekvalitet Fødevarevidenskabsteori 3. år Sundhed, ernæring og livskvalitet Sensory and Consumer Science Valgfri Valgfri Valgfri Bachelorprojekt Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri. Valgfri Kvalitet og teknologi Specialiseringen er på 120 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer inkl. bachelorprojekt, 87,5 ECTS-point Valgfrie fagelementer, 32,5 ECTS-point 87,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LKEB10077U Biokemi 1 Blok 1 7,5 ECTS-point LMAB10069U Statistisk dataanalyse 1 Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB14027U Fødevarekemi Blok 2 7,5 ECTS-point NPLB14012U Mikrobiologi Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB14014U Råvarekvalitet Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB14028U Fødevaremikrobiologi Blok 4 7,5 ECTS-point LLEB10244U Fødevarevidenskabsteori Blok 4 7,5 ECTS-point Hygiejnisk design i fødevareindustrien Blok 1 (DTU) 5 ECTS-point Tema: Fødevareteknologi L (DTU) Nedlagt* 15 ECTS-point LSKA40099U Bachelorprojekt Blok 4 15 ECTS-point *Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kassogram - Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering i kvalitet og teknologi - optag 2010/11 til 2014/15 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til Organisk kemi for menneskets biovidenskab* ernæring* Matematik og databehandling* Fødevaregrundkursus* Almen kemi for biovidenskab* Side 13 af 18 Fødevarefysik* Fødevareproduktions -processer

14 Biokemi 1 Valgfri Mikrobiologi Fødevaremikrobiologi 2. år Statistisk dataanalyse 1 Fødevarekemi Råvarekvalitet Fødevarevidenskabsteori 3. år Tema: Fødevareteknologi L Valgfri Bachelorprojekt Hygiejnisk design i fødevareindustrien Valgfri Valgfri Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri. Valgfri Specialisering i fødevareingeniør Specialiseringen er på 150 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer inkl. bachelorprojekt og praktik, 125 ECTS-point Valgfrie fagelementer, 25 ECTS-point 125 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LKEB10077U Biokemi 1 Blok 1 7,5 ECTS-point LMAB10069U Statistisk dataanalyse 1 Blok 1 7,5 ECTS-point NFOB14027U Fødevarekemi Blok 2 7,5 ECTS-point NPLB14012U Mikrobiologi Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB14014U Råvarekvalitet Blok 3 7,5 ECTS-point NFOB14028U Fødevaremikrobiologi Blok 4 7,5 ECTS-point LLEB10244U Fødevarevidenskabsteori Blok 4 7,5 ECTS-point Hygiejnisk design i fødevareindustrien Blok 1 (DTU) 5 ECTS-point Tema: Fødevareteknologi L (DTU) Nedlagt* 15 ECTS-point NFOB14013U International Food Legislation and Nedlagt* quality management 7,5 ECTS-point LSKA40099U Bachelorprojekt Blok 2 15 ECTS-point Praktik Blok ECTS-point *Se kursusspecifikke ændringer nedenfor. Kassogram Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring med specialisering som fødevareingeniør optag 2010/11 til 2014/15 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Matematik og databehandling* Fødevaregrundkursus* Introduktion til menneskets ernæring* Almen kemi for biovidenskab* Organisk kemi for biovidenskab* Fødevarefysik* Fødevareproduktions processer 2. år Biokemi 1 Statistisk dataanalyse 1 Valgfri Fødevarekemi Mikrobiologi Råvarekvalitet Fødevaremikrobiologi Fødevarevidenskabsteori 3. år Hygiejnisk design i fødevareindustrien Fødevareteknologi L Valgfri Side 14 af 18 Praktik

15 4. år International Food Legislation and quality management Valgfri Bachelorprojekt Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri. Valgfri. Praktik For at blive fødevareingeniør, skal den studerende have: Fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi. Bestået NFOB14013 International Food Legislation and Quality Management - 7,5 ECTS-point. Fulgt et godkendt kompetencegivende praktikforløb. Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point ( ). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfrie ECTS-point på bacheloruddannelsens 180 ECTS-point, eller på andre uddannelser. Efter bestået praktikforløb skal den studerende færdiggøre bacheloruddannelsen som fødevareingeniør, idet praktik ikke kan indgå på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring eller på andre bacheloruddannelser. Det er ikke tilladt at flytte tilbage på bacheloruddannelsen efter bestået praktikforløb. For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske fagelementer på 1. og 2. år. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken. Der findes fire typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik: Fødevareingeniørpraktik (DTU) NFOB14010 Bryggeripraktik (nedlagt) NFOB14000 Dairy Internship NFOK14029 Kødpraktik Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå blive fødevareingeniør. Ydermere er studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive mejeringeniør. Studerende skal indsende dokumentation til SCIENCE Uddannelse for at en af ovenstående uddannelser er bestået. Stk. 2 Kursusspecifikke ændringer Nedlagt kursus Overgang Internship in the Brewing Industry Praktikforløbet blev udbudt for sidste gang i studieåret 2015/16. (NFOB15015), 30 ECTS-point Bryggeripraktik (NFOB14010U), Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15. Side 15 af 18

16 30 ECTS-point. Dairy Internship (NFOB14000), 30 ECTS-point Fødevaredataanalyse I, (NFOB15005U), 7,5 ECTS-point Fødevaregrundkursus (LLEB10270U), 7,5 ECTS-point Kurset er identisk med Internship in the Brewing Industry (NFOB15015), 30 ECTS-point. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15. Kurset er identisk med Dairy Internship.(NFOB15016U), 30 ECTS-point. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2015/16. Kurset er identisk med Fødevaredataanalyse, (NFOB16001U), 7,5 ECTS-point Kurset var obligatorisk i grundpakken i studieåret 2014/15 eller tidligere. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Fødevareproduktionsprocesser (DTU), 15 ECTS-point International Food Legislation and Quality Management (NFOB14013U) 7,5 ECTS-point Introduktion til menneskets ernæring (LLEB10265U), 7,5 ECTS-point Kurset er ækvivalent med Fødevareproduktion, samfund og sundhed (NFOB15014U), 7,5 ECTS-point. Kurset er udgået at studieordningen pr. 2015/16. Kurset er ækvivalent med Fødevarefremstilling og ernæring (NFOB15006U), 15 ECTS-point. Kurset var obligatorisk i studieåret 2014/15. Kurset blev udbudt sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Food Quality Management and Control (NFOK15011U), 7,5 ECTS-point. Kurset var obligatorisk i grundpakken i studieåret 2014/15 eller tidligere. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kødpraktik (NFOK14029), 30 ECTS-point Menneskets fysiologi (NBIA04035U), 7,5 ECTS-point Mikrobiologi (NPLB14012U), 7,5 ECTS-point Kurset er ækvivalent med Grundkursus i menneskets ernæring (NNEB16000U), 7,5 ECTS-point. Kurset er midlertidigt udgået i studieåret 2016/17. Kurset er erstattet af Kødpraktik (NFOB16004U), der udbydes som særordning i studieåret I studieåret 2017/18 udbydes den ordinære kødpraktik igen. Ændringen skyldes overgangen mellem placering af kødpraktikken fra blok 3+4 ( ) til blok 1+2 ( ). Kurset er udgået af studieordningen fra studieåret 2015/16 men udbydes fortsat i studieåret 2016/17 og kan følges af studerende optaget i studieåret 2014/15 eller tidligere. Kurset er ækvivalent med Menneskets fysiologi (NNEB15012U), 7,5 ECTS-point. Kurset er udgået af studieordningen fra studieåret 2015/16 men udbydes fortsat i studieåret 2016/17 og kan følges af studerende optaget i studieåret 2014/15 eller tidligere. Side 16 af 18

17 Sensory and Consumer Science (NFOB14012U), 7,5 ECTS-point Kurset er ækvivalent med Grundlæggende celle og molekylærbiologi, (NFOB15007U) 7,5 ECTS. Kurset var obligatorisk på specialiseringen sundhed og ernæring i studieåret 2014/15 eller tidligere. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2015/16 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2016/17. Statistisk dataanalyse 1 (LMAB10069U), 7,5 ECTS-point Sygdomslære og farmakologi (LLEB10215U), 7,5 ECTS-point Tema: Sundhed og livskvalitet (LLEB10214), 15 ECTS-point Tema: Fødevareteknologi L (DTU) (23711), 15 ECTS-point Kurset er ækvivalent med Sensory Evaluation of Food (NFOB15008U), 7,5 ECTS-point. Kurset er udgået af studieordningen fra studieåret 2015/16 men udbydes fortsat i studieåret 2016/17 og kan følges af studerende optaget i studieåret 2014/15 eller tidligere. Kurset er ækvivalent med Fødevaredataanalyse 1 (NFOB15005U), 7,5 ECTS-point og Fødevaredataanalyse (NFOB16001U) Kurset er udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2015/16. Kurset er ækvivalent med Sygdomslære og farmakologi (SFEB15001), 7,5 ECTS, der er udbudt af SUND. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2011/12 og der er udbudt en tredje eksamen i studieåret 2012/13. Kurset er ækvivalent med Sundhed, ernæring og livskvalitet (LLEB10296U), 15 ECTS-point Kurset var obligatorisk på specialiseringen kvalitet og teknologi i studieåret 2014/15 eller tidligere. Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15 Kurset er ækvivalent med Fødevareteknologi (23711), 15 ECTSpoint (DTU). Side 17 af 18

18 Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt En studerende, som har afsluttet et bachelorprojekt i fødevarer og ernæring har opnået følgende: Viden om: Hvordan en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering og problemanalyse. Eksisterende eller ny viden inden for et af uddannelsens fagområder. Litteratur, teorier/modeller og eventuelle data. Færdigheder i at: Analysere fagligt afgrænsede problemstillinger og resultater i videnskabelig sammenhæng på en relevant og udtømmende måde. Tolke og sammenligne egne og andres analyser ud fra bagvedliggende principper samt metodernes styrker og begrænsninger. Vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen. Formidle problemstillingen klart og overskueligt i en videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng både skriftligt og mundtligt til den relevante målgruppe under anvendelse af faglig korrekt terminologi. Ved et felt- eller laboratoriebaseret projekt, hvor der indgår eksperimentelt arbejde/egenproduktion af data, har den studerende endvidere færdigheder i: Under vejledning at tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde. Diskutere egen datafrembringelse og relatere egne data til andres data inden for samme fagområde, herunder at anvende relevante statistiske metoder. Overholde gældende normer og regler for god feltarbejds- eller laboratorieskik. Kompetencer til at: Gennemføre et mindre, forskningspræget projekt. Selvstændigt videreudvikle sin viden og færdigheder i tilknytning til fagområdet og det erhvervsområde, som uddannelsen er rettet mod. Side 18 af 18

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 23

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 23 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geologi og geoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geologi og geoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 13 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Fødevarer og ernæring

Fødevarer og ernæring det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Fødevarer og ernæring Bliv ekspert inden for et af Danmarks vigtigste erhverv med en uddannelse i fødevarer og ernæring på Københavns Universitet

Læs mere

Indhold. Side 1 af 10

Indhold. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 16

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 16 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indhold. Side 1 af 10

Indhold. Side 1 af 10 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanfysiologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2016) 1 Titel,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i Indholdsfortegnelse Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Studerende optaget i

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Indhold. Side 1 af 11

Indhold. Side 1 af 11 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2017)

Læs mere

Indhold. Side 1 af 13

Indhold. Side 1 af 13 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 15 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Revideret 2015) Indhold 1 Titel og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indhold. Side 1 af 12

Indhold. Side 1 af 12 Indhold Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i Humanfysiologi med sidefag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September 2012 (Rev. 2016)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 14 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold. Side 1 af 11

Indhold. Side 1 af 11 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatuddannelsen i klinisk ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indhold 1 Titel og tilknytning...

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

1. Formål og fagområder

1. Formål og fagområder 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 20 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i kemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2017 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog...

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 21

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 21 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

1. Formål og fagområder 9/5 2012

1. Formål og fagområder 9/5 2012 9/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i FORSIKRINGSMATEMATIK ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2011 Revideret med virkning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning,

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011)

Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2011) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen

Læs mere

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i naturvidenskab og it ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Indhold. Side 1 af 10

Indhold. Side 1 af 10 Studieordning for masteruddannelsen i fødevarekvalitet og -sikkerhed ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indhold 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 19 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) De overordnede bestemmelser, der danner ramme

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOTEKNOLOGI bioteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i bioteknologi. Her

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk

faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer og miljø science.au.dk 2 Bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø Jordbrug, fødevarer og miljø I denne folder kan du læse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

1. Formål og fagområder 31/5 2012

1. Formål og fagområder 31/5 2012 31/5 2012 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i NANOSCIENCE ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2009 Revideret med virkning fra 1.

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere