Kinesisk vækst. En analyse af Kinas vækstfaktorer, permanente eller midlertidige? Af Søren Søndergaard. HA (Almen) Vejleder: Christian Bjørnskov

Transkript

1 Kinesisk vækst En analyse af Kinas vækstfaktorer, permanente eller midlertidige? Af Søren Søndergaard HA (Almen) Vejleder: Christian Bjørnskov Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen, Aarhus Aarhus Universitet 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodetilgang og teori Kinas generelle udvikling Kina fra 1946 frem til Kina efter Økonomien efter Geografi og Demografi Politisk situation Vækstteori Solow-modellen Den aggregerede produktionsfunktion Vækst gennem kapitalapparatet Vækst gennem teknologiske fremskridt Konvergens Endogen vækstteori Opsummering Vækstfaktorer Interne faktorer Opsparing, investering og forbrug Uddannelse, teknologi og know-how Erhvervslivets transformation Eksterne Faktorer Import/eksport og WTO Udenlandske investeringer Valutakurspolitikken Opsummering og delkonklusion Dekomponering af Kinas vækst Total faktor produktivitet Side 2 af 76

3 6.2 Beregning af gn, som funktion af H og N Beregning af gk Bestemmelse af α Beregning af total faktor produktiviteten Datadiskussion Youngs TFP beregning Opsummering og delkonklusion Kinas fremtidige vækst: begrænsninger, udfordringer og muligheder Korruption, institutioner og den politiske situation Et barns politikken Sociale ulighed Finansielle sektor Miljø Opsummering og delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bøger Internetkilder Artikler & Tidsskrifter Side 3 af 76

4 Figur & tabeloversigt Figur Kinas reelle BNP vækst ( ) Figur De 5 største økonomiers andel af BNP(PPP) ( ) Figur Følgerne af en stigning i opsparingsraten Figur 4.4.1Teknologiske fremskridts indvirkning på outputtet Figur Opsparings-, forbrugs- og investerings- raten ( ) Tabel Tre BNP-komponenters bidrag til BNP væksten( ) Figur R&D andel af BNP i forskellige lande ( ) Figur Tre landes stigning i gennemsnitlige antal skoleår pr. capita( ; basisår 1975) Tabel Kinas befolkning opdelt i land og by( ) Figur Arbejdsstyrkens erhvervssammensætning ( ) Tabel De tre sektorers Bidrag til BNP vækst i % ( ) Figur Kinas import og eksport andel af BNP (1978,1980,1985, ) Tabel Kinas import og eksport sammensætning i %( ) Figur Udenlandske investeringers andel af investeringer i faste aktiver i %( ) Figur Reminbien(yuan) kurs i forhold til dollaren, $/RMB ( ) Tabel Gennemsnitlig årlig stigning i arbejdsstyrken ( ) Tabel Stigningen i menneskelig kapital ( ) Tabel 6.3.1Gennemsnitlig årlig stigning i fysisk kapital ( ) Tabel Kinas vækst rater, TFP med forskellige α ( ) Tabel Tre faktorers bidrag til vækst ( ) Tabel Youngs beregning Kinesiske vækstrater ( ) Figur Dependency ratio i Kina(1982,1987,1990, ) Tabel Mænd/kvinder i aldersgrupper (2009) Tabel Gini-koeficienten for forskellige lande Tabel Co2 udledning(metrik ton) pr indbygger i forskellige lande/regioner ( ) Side 4 af 76

5 1. Abstract Denne opgave består af: 69 sider, ord og tegn uden mellemrum. Opgaven ligger derfor indenfor den tilladte længde for en bachelorafhandling forfattet af en forfatter. China has experienced an economic boom and has had growth rates close to 10 %, since the policy changed in Since then China has changed dramatically and a new China has emerged. This paper will describe the changes in the Chinese society, and then analyze their effects on the economy. Internal factors such as: The relationship between consumption, savings and investments, the development in education, technology and know-how and the change in the business environment will be described and analyze. The analysis will be based on a neoclassic and endogenous theoretical framework described in the paper. It seems that China s growth to a large extent is driven by accumulation of psychical and human capital. An extraordinary high gross capital formation leads to a rapid increase of capital, thereby a rapid increase in output. An increase in the educational level of 150% since 1975 has also contributed to the rapid growth trough accumulation of human capital. The changed business environment in China has to some extent contributed to total factor productivity growth, and can therefore be categorizes as a more sustainable growth-factor. The development in external factor such as: Export/import, foreign direct investment and the exchange rate policy, will be analyzed in regard to their contribution on Chinas growth. The increasing foreign trade has contributed to China s economic growth and can be categorizes as a contributor to a more sustainable growth. Foreign direct investment has contributed to growth by accumulation of capital but the foreign influence has also contributed to new knowledge and thereby an increase in productivity. The exchange rate policy has contributed to China s high trade surplus and thereby economic growth. This assignment will aim to localize the different factors that have contributed to Chinas rapid growth. Furthermore it would analyze how the factors contribute to growth using a neoclassic theoretical framework and determined whether their contributions are sustainable or only temporary. It will contain an econometric model that decomposes Chinas rapid growth. The model is based on a neoclassic framework introduced by Robert Solow. The model aims to determine to which extent the growth has been driven by temporarily- or sustainable factors. When the model was applied on China, it had some shortcomings. Because of the migration of workers out of agriculture and the possible biased data from official Chinese sources, the model systemically overestimated the growth in TFP. Therefore a conclusion based on this estimate alone would not be accurate. The paper contains a more comprehensive discussion of these estimates. Furthermore the paper aims to determine some limitations on future growth. It will contain a discussion of emerging potential problems regarding future growth in China, topics discussed are: Corruption, institutions and trust, the one-child policy s effects on the Chinese growth in the past and in the future, Side 5 af 76

6 social inequity, Chinas growth affects on the environment and the shortcomings of the financial sector in China. Through the analysis of the issues above, the conclusion are that all of them have the potential to restrict future growth. Corruption is widespread in China; it undermines the system and is a potential cause for instability in the country. The one child policy in China has actually contributed to the growth so far, but in the future China will see an increasing number of people above the age of 65. Furthermore it has creating a potential social problem, since for the past 15 years 20% more boys than girls has been born. A high amount of non-performing loans has threatened the Chinese banks for years, even though the loans have been removed from the banks; it may still have the ability to limit future growth. Environmental problems caused by the rapid growth in China may have an impact on future growth. Whether it will be in the form of Nature itself or environmental considerations by the government, that restricts the businesses. This paper concludes that the rapid growth China has experienced in the last 35 years, has to a large extent been driven by capital accumulation and this growth is only temporary. But the rapid growth is not only driven by these temporary growth factors, it is also to some extent driven by TFP-growth. The econometric model determined a quite high TFP-growth and even though the model probably overestimates TFP s contribution; it is likely that China is experiencing higher TFP growth than most, if not all, European and North American countries. However China productivity level in 1978, were also far under the level in these countries, so we have to bare that in mind, when comparing the different growth rates in TFP, then we have to ask ourselves if the rate is that impressive. Side 6 af 76

7 2. Indledning Kina har igennem de sidste 30 år leveret vækstrater, som har imponeret alverdens økonomer. Landet har haft en gennemsnitlig vækstrate tæt på de 10 % i de sidste 30 år. Kinas økonomi er altså vokset meget kraftigt og er i 2011 verdens næststørste økonomi. Baggrunden for denne kraftige vækst ligger i systemskiftet i 1978, som har transformeret samfundet fuldstændigt. Transformationen omhandler ikke blot Kinas økonomi, men gennemsyrer det meste af det kinesiske samfund. Kina er åbnet op over for omverden og er ikke længere lukket land, det gælder såvel økonomisk som kulturelt, illustreret ved henholdsvis optagelsen i WTO i 2001 og OL i Beijing i Men på trods af dette er riget i midten stadig enormt lukket på nogle områder, ytringsfriheden er begrænset og censur er udbredt derudover er der tale om et totalitært styre, hvor en egentlig opposition ikke eksisterer. Kinas vækst følges nøje verden over, da landet indeholder omkring 20 % af verdens befolkning. Derfor påvirker Kinas vækst i høj grad den globale vækst, samtidig kan væksten have nogle konsekvenser, som mange mennesker frygter. Kommer Kineserne til at have samme forbrug som os og samme miljøbelastning pr. indbygger, vil Kina med deres enorme befolkning påvirke den samlede miljøbelastning meget markant, derudover vil Kineserne efterspørge enorme mængder ressourcer, hvilket vil presse priserne op på knapressourcer som eks. olie. I i-landene kender vi udmærket konsekvenserne af stigende oliepriser. Mange økonomer spekulerer over, hvad der har drevet denne kraftige vækst, samt hvorvidt vækstfaktorer er midlertidige eller permanente. Fortsættes den kraftigere Kinesiske vækst i 30 år mere, så har verden fået en ny supermagt. 2.1 Problemformulering Denne opgave har til hensigt at belyse baggrunden for Kinas kraftige vækst i perioden efter Der analyseres hvilke faktorer der har drevet denne vækst, samt hvorvidt disse vækstfaktorer er i stand til at drive væksten på længere sigt. Hovedspørgsmålene er følgende Hvilke vækstfaktorer har drevet Kina vækst de sidste 30 år? Er disse vækstfaktorer midlertidige eller vedvarende? Hvilke faktorer har mulighed for at bidrage/begrænse Kinas fremtidige vækst? Opgaven bliver delt op i flere forskellige afsnit, hvor første del vil have til formål at kigge nærmere på overgangen fra planøkonomi under Mao, til en mere markedsorienteret økonomi. Her vil Kinas position i verdensøkonomien blive undersøgt nærmere. Afsnittet vil fokusere på Kina fra 1978 frem til i dag, og skal forsøge at give et overordnet billede af Kinas udvikling, såvel politisk som økonomisk. Side 7 af 76

8 Næste afsnit vil bestå af en teoretisk udredning af Solow-modellen, som beskæftiger sig med vækst på lang sigt. Her vil forskellige scenarier blive analyseret ved hjælp af denne neoklassiske vækstteori. Endvidere vil endogen vækstteori blive præsenteret. Dernæst vil forskellige vækstfaktorer og deres bidrag til den kraftige vækst blive analyseret, samt i hvor høj grad disse faktorer kan blive karakteriseret som permanente eller midlertidige kilder til vækst. Der vil både blive undersøgt såvel interne- som eksterne faktorer, og der vil i så højt omfang som muligt blive redegjort teoretisk for, hvordan disse har påvirket væksten. Efter dette følger en dekomponering af Kinas økonomi. Her vil teorien fra tidligere afsnit samt de fundne vækstfaktorer, blive benyttet i analysen af Kinas vækst de sidste 30 år. Dette afsnit skal belyse hvilke vækstfaktorer, der har drevet Kina de sidste 30 år gennem en totalfaktorproduktivitets-analyse, og derved skabe et bedre indblik i Kina vækstmuligheder i fremtiden. Dette bliver efterfulgt af at afsnit som har til formål, at lokalisere og analysere de forskellige faktorer som kan bidrage samt begrænse Kinas fremtidige vækstmuligheder. Derudover vil nogle af vækstens konsekvenser blive belyst. Opgaven afrundes med en konklusion, der samler op på analysen af problemstillingen. 2.2 Afgrænsning Denne opgave vil beskæftige sig med Kinas økonomi efter 1978 og frem til i dag. Samt en analyse af Kinas økonomi i fremtiden. Da opgaven har til hensigt at belyse Kinas økonomi, inkluderes Hong Kong og Macau ikke i opgaven, da disse betragtes som selvstændige, og er meget længere fremme i udviklingsfasen end Kina. I opgaven forholdes der sig til officielle data fra Kina. Hovedsageligt vil datakilderne være China Statistical yearbook, Verdensbanken, Penn world tables, CIA world fact book samt til dels OECD. Der er mange diskussioner om, hvorvidt data fra Kina er korrekte eller om disse er biased. Dette kunne være en afhandling i sig selv, derfor må jeg forholde mig til officielle data fra ovennævnte kilder. Der vil dog i opgaven blive forholdt sig kritisk til diverse kilder. Opgaven indeholder også en diskussion af data i forbindelse med beregninger af Kinas vækst og produktivitet. Side 8 af 76

9 2.3 Metodetilgang og teori I opgaven anvendes både kvantitativ og kvalitativ analyse. Som udgangspunkt benyttes der en analytisk tilgang. Hvor de forskellige komponenter analyseres separat for at få et bedre billede af helheden. Opgaven er en teoretisk opgave, hensigten er derfor at benytte eksisterende teorier og litteratur i analysen. Der forsøges i opgaven at anvende litteratur, der spænder bredt for at få et bedre og mere varieret synspunkt på problemstillingen. Den anvendte litteratur vil således være en række forskellige bøger, artikler, tidsskrifter samt internetsider, hvilket skal være med til at give et retvisende billede af Kinas vækst. Der forholdes sig, gennem hele opgaven, kritisk til den anvendte litteratur og teori. I forhold til sammenligning af BNP mellem lande, vil der blive benyttet købekraftpariteter frem for at benytte gennemsnitlige valutakurser og faste priser. Dette gøres for at give et mere retvisende billede, da prisniveauet kan variere meget på tværs af lande. Den anvendte metode har ret stor indvirkning i forhold til netop Kina, dette skyldes bl.a. deres valutakurs, som mange eksperter peger på holdes kunstig lav. Men naturligvis også grundet det meget forskellige prisniveau, som er tilfældet med lande i forskellige udviklingsfaser. For at korrigere for dette, sker sammenligninger i forhold til købekraftparitet igennem hele opgaven. 3. Kinas generelle udvikling Kina har igennem de seneste 30 år gennemgået en enorm udvikling såvel politisk som økonomisk. Kina er gået fra at være et meget isoleret og tilbagestående samfund, til at være langt mere velstående og moderne. Dette afsnit vil have fokus på at beskrive udviklingen i Kina i denne periode, samt give læseren et overordnet billede af Kina. Afsnittet starter med en kort beskrivelse af Kina inden det politiske skift i Kina fra 1946 frem til 1978 I 1949 kom Kommunistpartiet med Mao Zedong til magten i Kina. Kina blev kommunistisk, hvilket medførte planøkonomi og dermed omfordeling af landet i de følgende år 1. Styret konfiskerede land og omfordelte dette efter kommunistisk princip. Virksomheder blev statsstyrede og i løbet af det næste årti ejede kollektivet landet. I begyndelsen af den kommunistiske æra afveg Kina for deres kommunistiske modstykke Sovjetunionen, da Kina ikke havde i sinde at nedprioritere landbrug og let industri til fordel for sværindustri. Det ændrede sig med Det store spring fremad i , hvor Kina indførte den Sovjetiske model og satsede på sværindustri. Kampagnen var en kæmpe fiasko, landet blev ramt af hungersnød. Desuden blev kampagnen gennemført med stor brutalitet og mange mennesker mistede livet, folk blev myrdet, døde af 1 Yueh, Linda, 2010, The economy of China, Edward Elgar Publishing Lmtd (side 15) Side 9 af 76

10 sult, begik selvmord og arbejdede sig ihjel 2. Det store spring fremad skabte ikke økonomisk vækst og blev langt fra den succes, kommuniststyret havde håbet. De efterfølgende år frem til 1966 var præget af økonomisk opsving. I 1966 kom kulturrevolutionen, som varede indtil Kulturrevolutionen skulle gøre op med gamle værdier og traditioner, riget skulle udvikle sig til et mere egalitært og antibureaukratisk samfund. Man ønskede at fremme lighed og gøre op med organisationer og institutioner, bl.a. blev studerende sendt ud i marken for at lave manuelt arbejde. Citat: Kulturrevolutionen var et forsøg på at fjerne de tre store uligheder: mellem land og by, mellem «ledelserne» og «de der blev ledet», mellem håndsog åndsarbejde 3. Kulturrevolutionen skabte forvirring og kaos, og blev afbrudt i 1969 af Mao selv. Maos styre sluttede i 1976 med hans død, men styret skiftede først karakter da Deng Xiaoping blev valgt som ny leder i I perioden fra 1952 til 1978 var væksten meget svingende med 21,6 % vækst i 1958 efterfulgt af 27,1 % negativ vækst i Økonomien skrumpede således over en fjerdedel i løbet af et enkelt år i forbindelse med Det store spring fremad. Kina havde faktisk økonomisk vækst på ca. 6 % årligt 4 i perioden, men forbedrede ikke levevilkårene tilsvarende Kina efter 1978 Efter Kinas kommunistiske leder Maos død i , overtog kommunistpartiets nye leder Deng Xiaoping styringen af landet. Kina havde under Maos regime ofret forbruget til fordel for industrien. Det betød at på trods af økonomisk vækst, var levestandarden i slutningen af 1970erne ikke meget bedre end i starten af 50erne 6. Fastfrysning af lønnen i statsejede virksomheder, samtidig med tilgangen af nye arbejdstagere til de laveste trin på lønstigen, medførte at den gennemsnitlige realløn var faldet med 17 % fra Dette var Deng Xiaopings store bekymring. Han ville forbedre de dårlige levevilkår for befolkningen. Løsningen var en overgang mod mere markedsorienteret økonomi, men riget skulle forblive socialistisk/kommunistisk. KKP implementerede en såkaldt socialistisk markedsøkonomi. KKP påbegyndte flere omfattende reformer, der havde til formål gradvist at transformere Kina fra en planøkonomi med statsstyret industri til at blive tilpasset markedsøkonomiske vilkår. Reformerne gjorde op med kulturrevolutionen; afkollektiveserede landbruget, og åbnede Kinas økonomi op for omverdenen 7. Der var dog ikke tale om en overgang til samme politiske frihed, som eksisterer i den vestlige verden, men derimod om en økonomisk liberalisering. Dette skulle medføre økonomisk vækst og derved forbedre levevilkårene for verdens folkerigeste nation, 2 Fremad Yueh, Linda, 2010, The economy of China, Edward Elgar Publishing Lmtd (side 3) 7 Side 10 af 76

11 hvilket må siges at være lykkedes. Privatiseringen og en begyndende kapitalisme i det kinesiske samfund begyndte med reformerne. Befolkningen havde i højere grad mulighed for at bryde ud af deres fastlåste arbejdsområder og sociale status. Det var pludselig i orden at nogle folk blev rige før andre, en tanke der ikke eksisterede i Mao s tid. Overgangen til markedsøkonomi skete gradvist i Kina. De første reformer i 80erne, de såkaldte institutionelle innovationer, var informelle institutionelle ordninger, der havde til formål at give bønderne, statsejede virksomheder(soes) og lokale regeringer profit incitamenter og derved gøre erhvervslivet mere profitorienteret og effektivt. Den første af disse reformer var Household Responsibility System(HRS) som varede fra 1979 til 1984, efterfulgt af Budgetary Responsibility System(BRS) i I 1981 kom Contact Responsibility System, som varede indtil sidst i 80erne, disse omtaltes ofte blot som landbrugsreformer. Selv om disse reformer omhandler en afkollektivisering af landbruget, skal det ikke ses som en egentlig privatisering. Det skal mere ses som en uddeling af ansvar, beslutninger samt incitamenter for at skabe profit, bl.a. ved hjælp af længere leasingaftaler 9. I 2009 var det fortsat nærmest hele landbruget, som var stats- eller kollektivt-ejet. Kina havde en nedgangsperiode i , som blandt andet kan tilskrives den politiske ustabilitet i landet under de pro-demokratiske demonstrationer i Beijing i 1989, samt efterspillet derfra. I starten af 1990erne skete et stort gennembrud i overgangsprocessen. I 1990 og 91 åbnede børserne i henholdsvis Shanghai og Shenzhen. The Company Law kom i 1993, som startede restruktureringen af statsejede virksomheder(soes) til aktieselskaber, samtidig med at virksomheder blev juridisk defineret 10. Kina vedtog i 1992 de formelle institutionelle reformer, som gav udenlandske investorer og i sidste ende også kinesiske virksomheder, de nødvendige juridiske muligheder for at starte joint ventures. Den åbne dør politik havde til formål at fremme den økonomiske aktivitet 11 i Kina, og har resulteret i en meget kraftig stigning i direkte udenlandske investeringer(fdi). Afkollektivisering af først landbruget og senere hen industrien, har formentligt været den vigtigste del af transformation over imod en mere markedsorienteret økonomi. På trods af at reformerne har bidraget til et voldsomt fald i andelen af statsejede virksomheder 12 (SOEs 13 ), er visse nøglebrancher stadig statsejede, hvilket gælder for bankverdenen, telekommunikation, energi og medierne 14. Privatiseringsprocessen er dermed langtfra fuldendt på nuværende tidspunkt. Denne proces startede dog heller ikke for alvor før reformerne i slutningen af 90erne. Her kom to af de mest vidtrækkende reformer i det sidste 30 år; 8 Yueh, Linda, 2010, The economy of China, Edward Elgar Publishing Lmtd (side 25) 9 The economist, 2007, Property rights in China: Chinas next revolution, The economist 10 Yueh, Linda, 2010, The economy of China, Edward Elgar Publishing Lmtd (side 25) 11 Yueh, Linda, 2010, The economy of China, Edward Elgar Publishing Lmtd (side 25) 12 National bureau of statistics of China, 2010, China Statistical yearbook SOEs=State owned enterprises 14 The economist, 2008, China s reforms: The second Long March, The economist Side 11 af 76

12 privatiseringen af ejendomme i byerne og afviklingen af titusindvis af statsejede virksomheder 15. Det var først i 2004 at Kina anerkendte/indskrev privat ejendomsret i deres forfatning. Hovedtræk i reformerne : Afkollektivisering af landbruget, bønder kunne indgå længere leasing aftaler af landbrugsjorden, hvilket gav dem mulighed for at disponere over jorden frit og sælge ud af overskuddet af afgrøder. Friere løn- og prisdannelse. Priserne/lønnen sættes ikke længere af staten, men bestemmes derimod af markedskræfterne. Dette øgefr incitamentet for, at gjorde virksomhederne mere efficiente samt motiverede arbejderne til at yde en større indsats. Decentralisering, det var ikke længere staten eller lokale partikomiteer der træffede beslutninger og bar det økonomiske ansvar i statsejede virksomheder. Nu var det således virksomhedernes ledelse, der bar ansvaret. Senere skete en omstrukturering af mange SOEs. Urbanisering, det var nu muligt for befolkningen at flytte mellem land og by, tidligere var dette meget svært at få tilladelse til. Åbnet økonomien op for omverdenen. Kulminerede med deres optagelse i WTO i Kina har igennem en årrække haft en positiv betalingsbalance overfor udlandet, de eksporterer således mere end de importerer. Åbningen af særlige økonomiske zoner(sezs), der gjorde det nemmere at drive forretning i disse områder og nemmere at tiltrække udenlandske investeringer. I begyndelsen af 80erne var reformerne hovedsageligt fokuseret på rural-distrikterne og havde til hensigt at afkollektivisere landbruget. Senere kom det i højere grad til at omhandle byerne. Reformerne indebar at Kina åbnede op overfor omverdenen, og på den måde kunne man bære frugt af handel med andre nationer. Kina har formået dette og har således haft overskud på betalingsbalancen hvert år siden 1990 og frem til i dag med undtagelse af Åbningen af økonomien har i 2001 medført medlemskab i World Trade Organisation, som arbejder for at fremme handel mellem medlemslandene og hjælpe importører/eksportører. Siden optagelsen har Kina oplevet mere samhandel med omverdenen, det må antages at optagelsen i WTO har haft en positiv indvirkning på udenlandshandlen, men det er svært at måle kvantitativt. Medlemskabet i WTO indebærer endvidere, at Kina skal overholde en masse internationale standarder og regler, heriblandt overholdelse af diverse patenter. Dette har fra tid til anden skabt 15 The economist, 2008, China s reforms: The second Long March, The economist 16 Yueh, Linda, 2010, The economy of China, Edward Elgar Publishing Lmtd side (1-30) 17 The economist, 2008, China s reforms: The second Long March, The economist 18 National bureau of statistics of China, 2010, China Statistical yearbook 2010 Side 12 af 76

13 konfrontationer mellem vestlige lande og Kina 19. Kina, som er på et lavere udviklingsstadie, kan have fordel af ikke at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, da de i højere grad er brugere og ikke producenter af ny teknologi. Desuden vil væksten i det teknologiske niveau og dermed produktionen i højere grad komme fra tilpasning til vestlig teknologi, frem for udvikling af ny innovativ teknologi fra Kina selv 20. Kina vil dog fokusere mere og mere på at håndhæve intellektuelle rettigheder i fremtiden, bl.a. grundet deres optagelse i WTO. Derudover har Kina nu selv langt flere patenter end tidligere 21, fra 2005 til 2009 er der sket en fordobling i antallet af patenter i Kina Økonomien efter 1978 Reformerne, som er kommet til siden 1978, har været med til at skabe et økonomisk boom i landet og skabt et nyt Kina. I dette afsnit vil der blive redegjort for den økonomiske udvikling i perioden samt Kinas position i den globale økonomi. Kina har været igennem en 30-årig periode med enorm høj vækst. Fra 1978 til 2005 har Kina formået at 8- double landets BNP pr. indbygger og har ifølge officielle estimater haft en gennemsnitlig vækst i BNP i perioden på 9,5 % 23. I figur ses Kinas vækst i BNP i perioden : 19 International Centre for Trade and Sustainable Development, 2009, Mixed Ruling on China IP Enforcement, International Centre for Trade and Sustainable Development 20 Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (side 257) 21 Yueh, Linda, 2010, The economy of China, Edward Elgar Publishing Lmtd (side 43) 22 National bureau of statistics of China, 2010, China Statistical yearbook 2010 (side 782) 23 Perkins, Dwight H., 2007, The challenges of China s Growth, the AEI Press (side 1) Side 13 af 76

14 Figur Kinas reelle BNP vækst ( ) Kilde: worldbank.org egen tilvænning med inspiration for kilder i afsnit 3.2 De sidste 3 årtier har Kinas økonomi været præget af høj vækst. Kina har haft en simpel gennemsnitlig vækst på 9,8 % i perioden, til sammenligning var USA's vækst blot på 3% i samme periode. Kina havde naturligvis også et lavere udgangspunkt. I 1980erne oplevede Kina et stort opsving med høje vækstrater. Denne periode var i høj grad præget af landbrugsreformer, som drev væksten frem. Landbruget havde en stor rolle i kinesisk økonomi og en effektivisering af denne har bidraget til højere vækst i perioden. I 90erne havde Kina en gennemsnitlig vækst på ca. 10 % 24. Højest var væksten i , det var i denne periode, at flere af regeringens reformer blev implementeret: Børser blev etableret, statsstyrede virksomheder blev til aktieselskaber via Company Law, Open Door tilgangen kom og udenlandske investorer fik mulighed for at lave Joint Ventures. I figur ses det, at Kina på trods af de flotte vækstrater i 80erne og 90erne, har store udsving i væksten, mest tydeligt i , hvor væksten var henholdsvis 4,1% og 3,8% 25, Hvilket må betegnes som relativt lavt efter kinesisk målestok. Denne nedgang skyldes bl.a. den politiske uro, der herskede omkring demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads og det efterfølgende efterspil. Derudover var denne periode præget af lavere vækst globalt. Den asiatiske finansielle krise brød ud i 1997, men ramte ikke Kina så hårdt, der var i stand til at bevare en vækst på 8-9 %. Krisen skyldtes voksende balanceproblemer skabt af den vedvarende høje vækst samt overinvestering, der undergravede landenes fastkurspolitik 26. Dette var/er noget man kunne frygte ville ske for Kina, da Kinas valutakurspolitik ifølge mange eksperter er problematisk, men det skete altså ikke i forbindelse med den asiatiske finansielle krise. Siden indgangen til det nye årtusinde og optagelsen i WTO i 2001, har Kina oplevet en mere stabil vækst på omkring 10 %. Kina har i denne periode åbnet sig endnu mere op for omverdenen, samt bevæget sig tættere på Økonomiministeriet, 1998, Kap 3:Den internationale finansielle krise- baggrund og tiltag, Økonomiministeriet Side 14 af 76

15 markedsøkonomiske vilkår. Den finansielle krise, som brød ud i 2007, og som har påvirket den globale økonomi voldsomt, har ikke i samme grad påvirket Kina, som i-landene. Kinas økonomi har formået at komme godt igennem krisen med vækstrate på over 9 % i , det er i høj grad takket være en meget effektiv penge- og finanspolitiks stimuli-pakke 27. Rent intuitivt er Kinas position som verdens fabrik, med deres lave konkurrencedygtige priser relativt bedre stillet i en periode med global recession end økonomier, der producerer dyrere og mere luksuriøse varer og services. I forhold til at sammenligne Kinas økonomi globalt, fås det mest retvisende billede ved at benytte købekraftpariteter frem for gennemsnitlige valutakurser. Det er især nødvendigt, når der sammenlignes på tværs af lande med meget forskellige prisniveauer. Derudover er Kinas valuta ikke flydende, men er i stedet fastlåst til en vifte af valutaer af regeringen. Mange eksperter vurderer at kursen på den kinesiske Yuan er for lavt sat. Dette forstærker grundlaget for at benytte købekraftparitet. Kinas valutakurspolitik er en meget interessant del af Kinas økonomi og udvikling, derfor vil en gennemgående analyse af denne, følge i afsnit I tabel ses Kinas andel af den globale BNP over tid. Figur De 5 største økonomiers andel af BNP(PPP) ( ) 25% 20% 15% United States China 10% Japan 5% India 0% Germany Kilde: Her ses Kinas radikale udvikling over tid tydeligt, i forhold til de andre store økonomier. I 1980 var landets andel af verdens BNP(PPP) under 2 %. Kina havde det laveste udgangspunkt af de nuværende 5 største økonomier. Kina overhalede Japan i 2001 og er nu klart verdens næststørste økonomi, hvilket understreger 27 OECD, 2010, The transformation of China s growth pattern in the new global context, OECD Side 15 af 76

16 den udvikling landet har været igennem. Kinas økonomi har nu langt større indflydelse på verdensøkonomien end tidligere. Kinas høje placering skal dog ses i lyset af deres enorme befolkning. Kinas købekraft pr. indbygger (GDP pr. capita PPP) var i 2010 estimeret til at være 15,6 % af USA s 28, og var i 2010 rangeret som nummer 127 i verden, under lande som Iran, Jamaica, Algeriet og Angola. Der er stadig lang vej op til samme levestandard som i i-landene. 3.4 Geografi og Demografi Kina er målt på areal verdens 4. største land ikke meget mindre end USA og Canada, der er henholdsvis verdens 3. og 2. største nationer. Riget i midten, som Kina kaldes, er placeret i det østlige Asien. Geografisk er landet meget forskelligt med tropisk klima i syd og subarktisk i nord 29. Riget er i vest præget af bjerge, høje plateauer, ørken og sletter. Hvorimod der i øst findes mange floder, deltaer, sletter og bakker, det er i den østlige del af landet at de fleste større byer ligger samt omkring de store floder. Kina er verdens mest folkerige nation og har en befolkning på ca. 1,3 milliard mennesker, mere end 4 gange flere end i USA. Det skaber naturligvis nogle udfordringer i forhold til at brødføde befolkningen, hvilket medførte at man umiddelbart efter systemskiftet indførte et-barns politikken for at begrænse befolkningstilvæksten. I løbet af de efterfølgende 30 år har Kina haft en gennemsnitlig befolkningstilvækst på blot 1,08 % 30. Den lave befolkningstilvækst kan på sigt skabe en stor ældrebyrde. Omvendt ville en befolkning på 2 milliarder formentligt også have medført en række uhensigtsmæssige konsekvenser, man kan så diskutere, hvad der er at foretrække. Kina er ikke bare Kina, der er stor forskel imellem de forskellige regioner. Dette gælder såvel kulturelt som økonomisk. Flere er de Østlige regioner er væsentligt længere fremme i udviklingsprocessen, end de vestlige og nordlige regioner. Der er endvidere stor forskel mellem land og by, hvor ufaglærte i byen tjener ca. 3 gange mere end på landet 31. Derved skabes en vis ulighed i landet. 3.5 Politisk situation Folkerepublikken Kina er i dag styret af det Kinesiske Kommunistiske Parti (KKP), nuværende ledere er; præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao, de har ledet partiet siden På trods af den udvikling/modernisering Kina har været igennem de sidste 30år, er der ikke sket en tilsvarende udvikling 28 States&countryCode=us&regionCode=na&rank=10#us Perkins, Dwight H., 2007, The challenges of China s Growth, the AEI Press. (Side 16) Side 16 af 76

17 mod et mere frit og demokratisk Kina. Der er kommet mere social frihed, men kommunistpartiet har stadig magtmonopol og en reel opposition accepteres ikke 32. Dette gør at KKP har utrolig mange beføjelser og en enorm magt, Forbes har netop kåret præsident Hu som verdens mægtigste mand 33. Valget beskrives således, citat: Hu har en nærmest diktatorisk kontrol over verdens folkerigeste land, og han kan, i modsætning til vestlige ledere, omdirigere floder, bygge byer, fængsle kritikere og censurere internettet uden at få problemer med embedsmænd og retsinstanser 34. Dette illustrerer den magt KKP har i landet. De er villige til at gå langt for at beskytte dette magtmonopol, hvilket verden så under de pro-demokratiske studenterdemonstrationer i Her indtog en fredelig gruppe demonstranter Den Himmelske Fredsplads i Beijing, få meter fra Den Forbudte By. Demonstranterne krævede demokrati og opgør med korruption, det gjorde de midt i hjertet af det kommunistiske Kina 35. Demonstrationen endte I et blodbad, da Kina satte hæren med kampvogne ind imod demonstranterne. Det er uvist hvor mange studerende der døde under massakren. Denne episode satte negativ fokus på Kina og menneskerettigheder i landet, mange demokratiske ledere fordømte styrets handlinger. I kølvandet på demonstrationer mod totalitære styrer i flere arabiske lande, ses der ligeledes optræk til demonstrationer i Kina 36. Der kan i fremtiden komme et opgør mellem befolkningen og KKP, hvilket kan skabe politisk ustabilitet, men om det sker og hvornår, er svært at forudsige. For at imødekomme krav for befolkningen, vælges medlemmer af lokale statslige råd af befolkningen, KKP har dog fortsat mulighed for at omstøde disse beslutninger og beholder dermed sin autoritet. KKPs politiske fokus er fortsat økonomisk vækst, men KKP begynder i stigende omfang også at tilgodese andre hensyn såsom: sundhed, uddannelse, større social lighed, miljø og bekæmpelse af korruption 37. Desuden er den helt store udvikling som er sket i de sidste 30 år, en begyndende liberalisering af økonomien og åbningen over for omverdenen, hvilket bl.a. omfatter liberalisering af handel, udenlandske investeringer (FDI), og udvikling af turismeindustri. Dette har gjort landet langt mere moderniseret og kompleks, hvilket har begrænset KKPs magt. Denne omvæltning har øget den enkelte borgers økonomiske og sociale frihed. At Kina for alvor ønsker at åbne op over for omverdenen illustreres af afholdelsen af OL i Beijing i 2008, som på trods af visse censurepisoder vidner om et mere åbnet Kina ublished ublished 38 Jacobs, Andrew, 2008, IOC agrees to Web censorship at Beijing Olympics, The New York Times Side 17 af 76

18 4. Vækstteori Hvilke faktorer bidrager til vækst på lang sigt? Hvilke har blot en midlertidig effekt på kort eller mellemlang sigt? Dette afsnit vil kigge nærmere på, hvad der driver vækst på lang sigt, hvad der ikke gør samt hvorfor. Disse spørgsmål har altid optaget alverdens økonomer, da man stræber efter at ens økonomi har en bæredygtig udvikling, med en permanent positiv vækst. Der vil blive taget udgangspunkt i den neoklassiske vækstteori Solow-modellen. Da denne er meget anvendelig i forbindelse med at beskrive, hvordan vækst opfører sig på længere sigt, samt hvilke faktorer der spiller ind. Desuden er teorien meget anerkendt. Modellen beskæftiger sig også med forholdet mellem i- og ulande, som er relevant i forhold til Kina. Som supplement til Solow-modellen indeholder afsnittet en beskrivelse af endogen-vækstteori. 4.1 Solow-modellen 39 Solow modellen blev udviklet af Robert Solow og Trevor Swan i og havde til hensigt at beskrive vækst på lang sig. Modellen byggede på eksisterende neoklassisk teori, men udvidede teorien betydeligt. Modellen er en såkaldt eksogen-vækstteori. Robert Solow modtog i 1987 nobelprisen i økonomi for hans arbejde 40. I neoklassisk vækstteori betragter man outputtet/produktion, som en funktion af det teknologiske niveau samt to produktionsfaktorer, arbejdskraft og kapital. Væksten er eksogent givet i det lange løb, hvilket betyder at væksten er udefra givet og ikke bestemmes inde i modellen. Her adskiller eksogen-vækstteori sig fra endogen vækstteori. Det som ifølge Solow-modellen bestemmer vækst på lang sigt, er teknologiske fremskridt. Lande der formår at basere deres vækst på produktivitets forbedringer, via teknologi/ know-how, vil ifølge modellen være i stand til at have vedvarende vækst på lang sigt. Med teknologiske fremskridt menes der ikke kun fremskridt inden for maskiner, teknologi og It, det skal ses i bred forstand og inkluderer således også fremskridt indenfor ledelse, organisation, afsætning, logistik med mere. Teknologiske fremskridt er et produktivitetsbegreb og kaldes også stigninger i total faktor produktiviteten(tfp). Lande som baserer dets økonomiske vækst på at akkumulere kapital vha. investeringer i maskiner, infrastruktur og menneskelig kapital, vil muligvis kunne opnå høje vækstrater i en periode, men ifølge modellen kan input-drevet vækst ikke drive væksten på længere sigt. 39 Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (Kap. 12) 40 Side 18 af 76

19 Et klassisk eksempel på dette er Sovjetunionen. I 50erne og 60erne buldrede Sovjet fremad med vækstrater, der gjorde de fleste vestlige lande både misundelige og nervøse. Den kraftige vækst fik bl.a. økonomen Calvin B. Hoover til at konkludere i en artikel fra 1957 at, en kollektivistisk, autoritær stat formentlig var bedre til at generere økonomisk vækst end de frie markeders demokratier. Han forudså samtidigt at Sovjets økonomi muligvis ville overgå USA's allerede i starten af 1970erne 41, denne opfattelse var ganske almindelig på dette tidspunkt. Det viste sig dog langt fra at være tilfældet. Sovjetunionens økonomi kom aldrig op i nærheden af USA s. Ved at dekomponere Sovjets økonomi kunne man konkludere, at der ikke var noget magisk over det sovjetiske system, den høje økonomi vækst var et resultat af en tilsvarende høj vækst i inputtet. Sovjetunionen opnåede således ikke den høje vækst ved at forbedre deres produktivitet og blive mere effektive. Derimod var USA's vækst hovedsageligt drevet af teknologiske fremskridt, ifølge Solows beregninger var over 80 % af væksten drevet af teknologiske fremskridt i perioden Det har gjort USA's økonomi overlegen i forhold til Sovjets ifølge neoklassisk vækstteori. Neoklassisk vækstteori fokuserer på forholdet mellem inputs og outputs. Teknologisk fremskridt eller total factor produktivitet er den residual, som ikke kan forklares ved hjælp af stigningen i inputs. Derfor har teorien også nogle begrænsninger, som den er blevet kritiseret for. Den inddrager ikke de indenrigs menneskelige eller sociale forhold, heriblandt social ulighed. Modellen medtager heller ikke landenes forskellige systemer og institutionelle kontekst med mere, som kan variere meget for land til land, specielt når man sammenligner planøkonomi med markedsøkonomi. Den forklarer ikke hvordan eller hvorfor teknologiske fremskridt opstår. På trods af denne kritik af kun at være fokuseret på produktionsfaktorerne, er teorien stadig meget anvendelig og er ofte det fortrukne værktøj, når økonomisk vækst skal dekomponeres og analyseres. 4.2 Den aggregerede produktionsfunktion 43 Den aggregerede produktionsfunktion beskriver produktionen/output, som en funktion af vækstfaktorerne. I sin helt rene form er teknologisk fremskridt ikke med, da denne er eksogent givet. Funktionen beskriver således bidragsforholdet mellem inputs og det aggregerede output. Funktionen ses nedenfor: Y=F(K,N) I funktionen beskrives Y (det aggregerede output), som en funktion af K=Kapital og N=arbejdskraft. Den aggregerede produktionsfunktion F beskriver den mængde output, der kan produceres, givet en given 41 Krugman, Paul The Myth of Asia s Miracle. Foreign affairs (side 170-1) 42 Sachs, Jeffrey, 2000, Globalization and patterns of economic development, Weltwirtschaftliches Archiv (side 585) 43 Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (side ) Side 19 af 76

20 mængde kapital og arbejdskraft. Denne kan betragtes som et lands produktivitet eller landet teknologiske niveau 44. Nogle lande er i stand til at producere mere end andre, på trods af at de har samme mængde kapital og samme arbejdskraft til rådighed, dette skyldes ifølge modellen forskellige produktivitetsniveauer. I denne forsimplede udledning af modellen betragtes arbejdskraft(n) blot som antal arbejder, der skelnes ikke mellem professorer og skraldemænd i første omgang. Det teknologiske niveau betragtes også i snæver forstand, som den vifte af produkter det er muligt at producere, samt hvilke teknikker der er tilgængelige til at producere dem. Dette gøres for at simplificere udledningen af modellen. Under selve beregningerne vil disse antagelser ikke benyttes. Modellen forudsætter konstant skalaafkast. Det antages at en fordobling i kapital samt en fordobling i antal arbejdere, vil medføre en fordobling af outputtet. Hvilket giver god intuitiv mening. 10 arbejdere med 10 symaskiner kan således producere dobbelt så meget, som 5 arbejdere med 5 symaskiner. Indsættes dette i funktionen fås følgende ligning: xy=f(xk,xn) Udover konstant skalaafkast forudsættes der også decreasing returns to capital og decreasing returns to labor, altså faldende marginalprodukt. Denne antagelse beskæftiger sig med de individuelle produktionsfaktorers indvirkning på outputtet. Hvis kapital(k) stiger med en enhed samtidig med at arbejdskraft (N) holdes konstant ved den givne mængde, hvor stor er stigningen så i outputtet (Y/N). Her antages det at stigninger i kapital pr. arbejder vil have en positiv indvirkningen på mængden af output pr. arbejder (Y/N), men at marginalafkastet vil være faldende eftersom kapital pr. arbejder stiger. Marginalafkastet er stigningen i Y, når K øges med en enhed. Praktisk eksempel; 5 arbejdere skal grave kabler ned og er alle udrustet med skovle, stilles en gravko til rådighed medfører dette en meget kraftig stigning i deres output. Hvis de i forvejen havde en gravko hver, ville en ekstra gravko, altså samme nominelle stigning i K/N ikke generere samme stigning i Y/N. Samme antagelse og ræsonnement gør sig gældende for afkastet på arbejdskraft. Output pr. arbejder afhænger således af kapital pr. arbejder. Dette medfører følgende produktionfunktion 45 : Y/N=F(K/N,N/N)=F(K/N,1) 44 Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (side 216) 45 Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (side 217) Side 20 af 76

21 4.3 Vækst gennem kapitalapparatet 46 Sidste afsnit viste hvordan vækstfaktorerne har positiv indvirkning på outputtet. Derved kan der genereres vækst ved at udvide kapitalapparatet gennem kapitalakkumulation. Dette kan ske ved at investere i fysisk kapital pr. arbejder (K/N) eller i menneskelig kapital pr. arbejder (H/N) gennem uddannelse og træning. Dermed kan den aggregerede produktion udvides så begge indgår, denne ses nedenfor. Y/N = f((k/n),(h/n)) Da det i dette afsnit ikke er nødvendigt at skelne mellem menneskelig kapital pr. arbejder og fysisk kapital pr. arbejder, bruges K/N som overordnet beskrivelse for dem begge. Senere vil det være meget relevant at skelne mellem de to. Antagelser i forbindelse med dette afsnit: Konstant skalaafkast (udredt afsnit 4.2) Faldende marginalprodukt (udredt afsnit 4.2) Arbejdskraften N holdes konstant. Opsparing= Investeringer (S=I) Kapitalakkumulation er i stand til at skabe høj økonomisk vækst i en kortere eller længere periode, såfremt kapital pr. arbejder ikke har nået sin steady state ligevægt endnu, som er ligevægten for kapital pr. arbejder på lang sigt. Forholdet beskrives af følgende funktion. (Kt+1)/N-(Kt)/N = s f(kt/n) - δ(kt/n) Hvor K/N er kapital pr. arbejder, t det givne år, s opsparingsraten og δ er afskrivningsraten. Venstresiden beskriver ændringen i kapital pr. arbejder fra år t til t+1. Ændringen i kapital pr. arbejder stammer fra investeringer i år t (s f(kt/n)) fratrukket afskrivningerne i år t (δ(kt/n)). Kapital pr. arbejder vil på lang sigt gå mod dens steady state, som fremkommer når venstresiden giver 0, altså når Investeringer i år t er lig med afskrivninger i år t. Denne ligevægt i kapital pr. arbejder betegnes K*/N, produktionen i K* betegnes Y*, i ligevægten er begge konstante. Hvis Kt er mindre end K* vil investeringer således være højere end afskrivninger, det medfører en stigning i kapital pr. arbejder som dermed går mod K*. Hvis Kt omvendt er større end K* vil afskrivninger være højere end investeringer, hvilket medfører at kapital pr. arbejder falder og dermed går mod K*. Det interessante ved dette er naturligvis at stigninger i kapital pr. arbejde medfører stigninger i produktionen, om end marginalproduktet er faldende. En økonomi som tidligere har været i stand til at generere høj vækst via en stigning i K/N, vil opleve at virkningen af dette aftager, når man 46 Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (Kap. 11) Side 21 af 76

22 nærmer sig steady state. Men ved at ofre noget af det nuværende forbrug og i stedet spare op, altså hæve opsparingsraten, kan lande forskyde deres investeringsfunktion opad. Under antagelsen I=S, vil investeringer være en funktion af opsparingen, som er et produkt af produktionen Y. Grundet antagelse om det faldende marginalprodukt, vil vækst via kapitalakkumulation ikke være vedvarende, da funktionen differentieret vil gå mod 0 når K går mod uendeligt. Men ved at hæve opsparingsraten, er det således muligt at opnå et højere steady state. Figur Illustrerer dette. Figur Følgerne af en stigning i opsparingsraten Kilde: Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (side 231) Ved at hæve opsparingsraten(s) vil lande kunne opnå et permanent højere investeringsniveau. Dette medfører at K/N stiger, hvilket medfører en stigning i output pr. arbejder. Dette ses i figur ved en forskydning i investeringskurven opad fra s0 til s1. Dermed vil investeringer være større end afskrivninger i den tidligere steady state ligevægt (K*0) i år t og kapital pr. arbejder vil stige over tid, indtil den befinder sig i den nye ligevægt K*1. Denne udvidelse af kapital pr. arbejder for K*0 til K*1, medfører at output pr. arbejder stiger fra Y*0 til Y*1. Selvom en højere opsparingsrate og dermed kapitalakkumulation ifølge Solow modellen kun generere vækst på kortere sigt, så vil det føre til permanent højere K/N og dermed permanent højere output pr. arbejder Y/N. Ved en alt andet lige betragtning vil lande med højere opsparingsrate altså have et højere Y/N niveau på lang sigt 47. Der er selvfølgelig en naturlig grænse for, hvor høj opsparingsraten kan være og stadig føre til højere output, dette skyldes antagelsen om det faldende marginalprodukt. Stigningen i investeringer ville hele tiden skulle være højere end stigningen i 47 Blanchard, Olivier, 2006, Macroeconomics fourth edition, Pearson Prentice Hall (side ) Side 22 af 76