Kinas økonomiske vækst En analyse af Kinas vej til høj økonomisk vækst, og hvorvidt vækstfaktorerne er midlertidige eller permanente?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kinas økonomiske vækst En analyse af Kinas vej til høj økonomisk vækst, og hvorvidt vækstfaktorerne er midlertidige eller permanente?"

Transkript

1 Kinas økonomiske vækst En analyse af Kinas vej til høj økonomisk vækst, og hvorvidt vækstfaktorerne er midlertidige eller permanente? Af Christina Nielsen HA(Int) Vejleder: Erik Strøjer Madsen Institut for Nationaløkonomi (NAT) Handelshøjskolen Århus Universitet

2 1. Abstract China has had an economic growth boom since 1978 where the policy of the country started changing drastic from an economy being very closed to an economy opening up for the world. Lots of changes have been made during the last 30 years, resulting in a new China. The interesting thing about this is now, whether the economy can sustain its high growth path, or if the high growth sooner or later will fail. The purpose of this assignment is therefore to describe Chinas high economic growth and whether the growth factors are sustainable or just temporarily? The assignment is theoretical, and will base its methodical framework on the neoclassic growth theory including the Solow-Swan model. Explaining the neoclassical growth theory, it can be found that an economy cannot base its growth rate on inputs (investing in capital) in the long run, since the economy sooner or later will reach its steady state. Instead, the only source to sustainable growth in this steady state is an improvement in the efficiency through technological progress given from outside, as the country catches up with other countries. The assignment furthermore describes the different growth factors, both from inside the country as well as the ones given from the extern world, and how they have played an important role in the economic development. First of all, the chapter finds that China depends too much on its exports and investments through its high savings, and that it is necessary to get the consumption up. Since 1995 Chinas total factor productivity (TFP) has decreased and Chinas growth now depends highly on capital accumulation and this is not a sustainable growth factor in the long run according to the neoclassic theory. Furthermore this chapter finds that the opening up for the world has been an important factor and that FDI, exports, Chinas membership of WTO all have contributed to the high growth so far. Next, the focus is put on Japan and the 4 tiger economies (Singapore, Hong Kong, South Korea and Taiwan), and will look at the growth development in these countries. It finds that all five countries have experienced a high growth period, but that none of them have succeeded in keeping this high growth. Especially the growth of the 4 Asian Tigers is remarkable since their high growth rates highly depended on capital accumulation, which 2

3 was the reason why the growth rate couldn t sustain high. With Chinas high growth rates has also followed a range of consequences, such as a growing inequality, corruption and high pollution, These problems will only get worse if the government doesn t prevent it. Furthermore the central government will face lots of other transitional challenges in the future, which can prevent the growth. Lastly, the assignment looks briefly at endogenous growth theory. This theory argues that, if used to invest in human capital (education and R&D projects), it actually is possible for an economy to have growth in the long run from savings. The assignment ends up concluding that Chinas growth factors are only temporary, and that Chinas growth sooner or later will slow down due to neoclassical growth theory concerning the reach of the steady state. Technological catching up will therefore be important for Chinas further growth, and furthermore the country should invest in more human capital in order to grow, when capital accumulation will stop contributing. By investing more in education the government can also help getting the labour force participation rate up, and prevent the growing inequality. 3

4 2. Indledning Kinas økonomi har i løbet af de sidste 30 år været i kraftig vækst, og landet har gennemgået en stor omstillingsproces. Økonomisk udvikling har været i fokus, og landet har implementeret en udviklingsmodel med høje investeringer og endnu højere opsparing og eksport til industrilandene. Kina har åbnet op for samhandel med omverdenen og i 2001 blev landet medlem af WTO, og dette medlemskab bidrager således også stort til den samlede globale vækst. Også en række økonomiske reformer samt et markant overskud på landets betalingsbalance har medvirket til den enorme vækst. Rent økonomisk kan alt umiddelbart se ud til at køre på skinner for verdens folkerigeste nation, men kigger man nærmere vil nogle mene at væksten er ubalanceret og at Kina før eller siden ligefrem vil kollapse. En af grundene hertil er for eksempel Kinas meget lukkede politiske styre, samt det faktum at Kina evt. står overfor en række andre strukturelle forhindringer for væksten, som for eksempel nødvendigheden af et højere indenlandsk forbrug samt en bedre udnyttelse af landets ressourcer så som arbejdskraft og miljøet. 2.1 Problemformulering På baggrund af Kinas høje økonomiske vækst de sidste 30 år har denne opgave til formål at analysere Kinas vej til denne vækst, og hvorvidt den vil fortsætte. Følgende hovedspørgsmål opstilles derfor: Hvorvidt er vækstfaktorerne der driver Kinas vækst, midlertidige eller permanente? Til at belyse ovenstående problemstilling, vil opgaven blive opdelt i en række kapitler, med forskellige formål: Første del starter med at kigge nærmere på overgangen fra Maos planøkonomi til et fokus på en markedsøkonomi i 1978 og frem. Derudover vil der blive set nærmere på økonomien i tal, samt Kinas generelle situation og plads i verdensøkonomien. Dette afsnit fokusere altså på at give et overordnet billede af Kina og landets økonomi og ligeledes udviklingen af denne. 4

5 Afsnittet efter vil demonstrere den neoklassiske vækstteori og beskriver Solow-Swans vækstmodel, samt begreberne konvergens og catching up. Derefter vil de forskellige faktorer som influere Kinas vækst blive identificeret og undersøgt, og der vil herunder endvidere blive kigget på, hvilken måde disse vækstfaktorer har bidraget/bidrager til væksten og hvorvidt det er noget de fortsat vil gøre? Dette afsnit vil være opdelt i to, med henholdsvis et afsnit of interne faktorer samt et afsnit med eksterne faktorer. Dernæst vil opgaven fokusere på Japan samt de 4 tigerøkonomier (Hong Kong, Singapore, Taiwan og Sydkorea) og kigge på hvordan disse har catchet up, og hvor de er nu. Endelig vil der, ud fra det gennemgåede, blive fokuseret på, hvilke konsekvenser den økonomiske udvikling har medført og hvad betydning disse vil få for Kinas fremtidige økonomiske udvikling? Til slut vil opgaven beskrive endogen vækstteori samt kigge på hvordan Kinas fremtid i det hele taget ser ud og hvilke fremtidige udfordringer landet står over for? De 6 dele vil blive behandlet i 6 kapitler og har til sammen formålet at besvare den overordnede problemstilling. 2.2 Afgrænsning og definitioner: Opgaven vil til start give en kort beskrivelse af tiden før 1978 for at give læseren en baggrundsforståelse, men vil primært tage udgangspunkt i Kinas økonomi efter 1978 til i dag, da det er denne periode at den høje vækst er fremkommet. Yderligere vil der også blive kigget på fremtidsbilledet, for at kunne give et præcist svar på problemformuleringen. Der vil blive undersøgt både interne samt eksterne vækstfaktorer, da begge sider har stor betydning for væksten. Macau og Hong Kong vil ikke blive medtaget, eftersom disse ses som selvstændige, og ikke på lige fod med resten af Kina, da deres økonomier er meget længere i udviklingsprocessen. 5

6 Det valgt at sammenligne Kinas vækst med netop de 4 tigres og Japans af flere grunde. Disse lande er blandt andet blevet udvalgt fordi de ligger på samme kontingent, men mest af alt fordi alle fem økonomier har gennemgået en høj-vækst periode. Den økonomiske vækst vil blive målt i BNP vækst. BNP er ifølge Verdensbanken en god basis for at måle den overordnede økonomiske vækst. BNP er i sig selv dog ikke et godt mål på velfærd, da økonomisk vækst ikke nødvendigvis bevirker at flertallet får et bedre liv (www.worldbank.org) Hertil skal det dog nævnes at Kinas officielle BNP mål muligvis overdriver væksten og at den reelle BNP vækst nærmere er 7,9% frem for 9,6% i perioden Der kan generelt være problemer med troværdigheden af Kinas statistikker. (OECD, 2007; 11). Når man skal måle et lands placering i verdensøkonomien kan der forekomme stor forvirring eftersom der findes en række forskellige metoder med vidt forskellige resultater. Verdensbanken anbefaler at man måler og sammenligner de nationale økonomiers størrelse ved hjælp af BNI i US$ Atlas metoden. Dataene er i løbende US dollars, som er omregnet fra det pågældende lands respektive nationale valuta ved hjælp af Atlas metoden, som bruger et 3-årig gennemsnit af vekselkursen (worldbank.org) 2.3 Metodetilgang og teori: Opgaven er en teoretisk opgave og opgaveskriveren har til hensigt at benytte eksisterende teorier og litteratur til en analyse af det pågældende emne. Der vil tages udgangspunkt i en række bøger, tidsskrifter, artikler samt internetsider, som alle er relevante for til slut at kunne give et svar på problemstillingen. Anvendt teori spænder bredt for at få et varieret synspunkt på problemstillingen, og OECD samt Verdensbanken er i høj grad brugt. Endtvidere er The World Factbook også brugt en hel del når det har omhandlet nøgletal for økonomien. Opgaveskriveren har gennem opgaven forholdt sig kritisk til det anvendte litteratur, lige fra de anvendte teorier til de anvendte tidsskrifter som bruges i gennem opgaven. Opgaven indeholder et teoriafsnit omhandlende neoklassisk vækstteori, hvori Solow-Swan modellen bliver beskrevet grundigt og hvor der ligeledes bliver redegjort for hvad cathing-up og konvergens vil sige. Solow-Swan modellen er anvendt eftersom det er en berømt vækstteori, som ofte bliver brugt. Yderligere vil endogen vækstteori blive kort 6

7 berørt i opgavens slutning, for også at have en anden teoretisk vinkel med på problemstillingen. 3. Vejen til vækst Generel udvikling. Der er sket rigtig meget med Kina de sidste 30 år, og udviklingen samt væksten har været helt enorm. Dette afsnit lægger fokus på at give et kort indblik i tiden før 1978 samt se på den udvikling landet har gennemgået, og i hvilken position landet på nuværende tidspunkt befinder sig i. Afsnittet vil således give et overblik over Kinas situation, samt position i verdensøkonomien. Afsnittet hjælper ligeledes læseren med at forstå baggrunden for den høje vækst. 3.1 Fra Maos planøkonomi til Deng Xiaopings høje fokus på økonomisk udvikling: Et stort portræt af Mao Zedong ( ) hænger stadig over indgangen til den forbudte by ved den himmelske fredsplads i Beijing. Samtidig kan man på den himmelske fredsplads også besøge et mausoleum hvori Maos legeme ligger til skue. Mao Zedong er for de nuværende magthavere i Kina stadig et stort forbillede, som befriede og samlede Kina. Kigger man realistisk på Maos regeringstid og væk fra magthavernes propaganda er billedet dog et andet. Folkerepublikken Kina blev oprettet d. 1. Oktober 1949 med Mao i spidsen. Ideologien var at opnå et klasseløst kommunistisk samfund, a la den sovjetiske model. I årene under Mao var levestandarden enormt lav, staten ejede alle virksomheder, og hver enkelt individ tilhørte en bestemt enhed. Det var altså ikke muligt at skifte job, eller flytte fra land til by eller fra by til land bare sådan uden videre. Der var kontrol med alt og alle. Statens ejerskab af virksomheder gjorde også at arbejdsfordelingen mellem administration og ledelse ofte var meget uklar. Alt dette resulterede i lav produktivitet, samt lav kreativitet, initiativtagen og entusiasme fra de ansatte. Ud over dette, var Kina et lukket og isoleret land for omverdenen. Tiden under Mao kostede utallige menneskeliv bl.a. under Det Store Spring Fremad i slutningen af 1950 erne hvor millioner af mennesker mistede livet pga sult. Også kulturrevolutionen fra 1966, hvor folk med uddannelse og kompetence blev dræbt eller 7

8 skulle til genopdragelse i flere år hos bønderne, var Maos værk. Mao Zedong opfordrede befolkningen til at forplante sig mest muligt, hvilket resulterede i et befolkningstal på 937 mio. kinesere ved hans død i 1976, hvilket var næsten en fordobling fra da han overtog nationen i 1949 med godt 500 mio. indbyggere. Den økonomiske udvikling under Mao var meget svingende, og da Mao døde i 1976 efterlod han et land i ubalance. Pr. indbygger indkomst steg dog betydeligt i Maos regeringsperiode, men blev dog som sagt af og til afbrudt af skandaløse økonomiske samt sociale eksperimenter samt krig med Korea, Indien og Vietnam. BNP steg ligeledes kraftigt i Maos regeringstid. Kina pr. capita vækst som var på 2,3% var i samme periode i gennemsnittet større i den samlede verdensøkonomi hvor den var på 2,6% I 1978 kom Deng Xiaoping til magten, hvilket i mange kinesers øjne var en kæmpe lettelse, og Kina gik således ind i en reformperiode, med en lang række forandringer på dagsordenen. Modsat tiden under Mao, udtalte Deng Xiaoping bl.a. at Fattigdom er ikke socialisme. Det er storslået at være rig og Det er i orden at nogle bliver rige før andre. Deng Xiaoping havde høj fokus på at stabilisere landets økonomi og levestandard. Han førte et politisk program ved navn de fire moderniseringer hvilket lagde op til fornyelse og modernisering af landbruget, af industrien, af videnskab og teknologi samt af militæret. Et meget vigtig mål på længere sigt for den kinesiske regering er, at skabe et kommunistisk samfund hvor alle borgere skal være lige stillet i næsten enhver forstand. Derudover skal levestandarden også forbedres. Centralstyret har brugt en række forskellige redskaber i den økonomiske udvikling gennem tiden, hvilket bla. er følgende (Østergaard, 2004): Kina har åbnet dørene op for udlandet. Særlige økonomiske zoner, hvor investorer lokkes med særlige gunstige vilkår. Decentralisering af økonomisk ansvar samt beslutningskompetence i de statsejede virksomheder, således at det nu er en fabriks ledelse der forvalter virksomheden, investeringerne samt lønforholdene, modsat for hen hvor det var den lokale partikomite. Prisreformer med variable priser markedskræfterne skulle nu til at bestemme priserne (udbud og efterspørgsel) frem for centralt bestemte 8

9 priser på madvarer, transport, husleje osv. Den livslange forsørgelsespligt for folk i byerne er droppet. Førhen gik denne ud på at man sikrede den enkelte borger livsvarig ansættelse på en arbejdsplads, et sted at bo, skolegang, sundhedspleje og mad ved hjælp af rationeringskuponer. Lokale myndigheder og private virksomheder bestemmer nu i høj grad hvad der må importeres, hvor det førhen var staten og statsvirksomheder. En friere løndannelse, som især på det private arbejdsmarked har ført til både lønstigninger og større lønforskelle. En række reformer i landbruget, som har resulteret i at det nu er muligt for den enkelte bondefamilie at sælge overskud af ris, grøntsager osv på det private marked, i stedet for det kollektive produktionssystem fra førhen. Det er blandt andet kombinationen af alle disse tiltag som har medvirket til Kinas utrolige vækst de seneste 30 år. I figur 1 ses væksten fra reformernes start og hvordan den på trods de flotte rater også har været præget af volatilitet gennem vækstperioden. Tre af perioderne med høje udsving ramler alle ind i perioder med nye reformer. Reformer som har medført et mere liberaliseret Kina. Først og fremmest landbrugsreformerne i 1980 erne, dernæst de økonomiske reformer i 1990 erne og endelig Kinas medlemskab af WTO i Figure 1: Den økonomiske vækst Kilde: Lo, C., 2007;

10 2.2 Økonomiske tal. Kina er som sagt gradvist skiftet fra at føre en socialistisk planøkonomi til at føre en socialistisk markedsøkonomi, hvilket selvfølgelig har været en meget stor omstillingsproces for rigtig mange kinesere. Andelen af primær industris bidrag til BNP er fx faldet fra 28% i 1978 til 10,9% i 2009 grundet modernisering og økonomisk fremgang med større bidrag fra sekundær og tertiær industri (www.chinability.com). Dog er den primære industris produktivitet som følge af effektiviteten steget væsentlig. Industriskiftet har selvfølgelig resulteret i at rigtig mange har mistet deres daværende arbejdspladser, men til gengæld er der ved moderniseringen og de mange udenlandske investeringer i landet også skabt en del nye. Industriens bidrag til BNP var i ,6% og serviceindustriens bidrag 48,6% (world fact book) Den hurtige udvikling har yderligere medvirket til at pr. indbygger indkomsten er steget 6,6 % pr år i perioden , hvilket er et tal der er fire gange så stort som den gennemsnitlige årlige pr. indbygger indkomst i verden i samme periode (OECD, 2007). Kigger man derimod på brutto national indkomst (BNI) per indbygger, er Kina dog en hel del længere nede på ranglisten med en plads i 2008 som nr. 130 med et gennemsnit på 2770 US$ pr indbygger ifølge Atlas metoden. Kina er derfor stadig et relativt lav middel indkomst land (The World Fact Book), og til sammenligning var landets pr. capita indkomst i % af USA's og 23% af Japans (OECD, 2007) Nedenfor ses en tabel over BNP væksten fra 1961 til Her kan man tydelig se en bedre stabilisering af økonomien efter 1978, hvor tiden før det, viser store udsving som fx en BNP på -30 i 1961, efter det mislykkede store spring fremad eller i efter Maos kulturrevolution hvor væksten i BNP var på henholdsvis -6 og

11 Figure 2: Kinas årlige BNP vækst GDP growth (annual %) Kilde: worldbank.org. Table 1: Kapital samt TFPs bidrag til vækst Kilde: Zheng, Jinghai et al, 2009; 875 Ovenstående tabel viser, at der er sket et bemærkelsesværdigt fald i total faktor produktivitetens bidrag til BNP i perioden , sammenlignet med produktivitetens bidrag i perioden Kinas vækst har derfor i stigende grad været baseret på kapitalakkumulering. En grund til faldet i TFP kan bl.a. skyldes en lav udvikling af 11

12 indkomsten på landet samt ineffektivitet i industien. (Zheng, Jinghai et al, 2009; 875) Som konsekvens af landets økonomiske reformer siden 1979 med åbningen for omverdenen, blev Kina i 2001 også medlem af WTO, efter mange års forhandlinger. Kigger man på Kinas BNI regnet ved hjælp af atlas metoden, så lå Kinas økonomi i 2008 på en 3. Plads, kun overgået af Japan og USA (se tabel nedenfor) Table 2: Kinas BNI 2008, Atlas metoden. Rank, økonomi: Millioner, US dollars: 1. USA Japan Kina Tyskland England Frankrig Kilde: worldbank.org Ser man på BNP målt i købekraftsparitet i 2008 vil man kunne se, at Kina lå på en anden plads, kun overgået af USA. Målt i købekraft var Kinas BNP i % af USA's, og mere end dobbelt så stor som Japans. (OECD, 2007) 2.3 Politisk situation. Magten i Kina i dag er stadig centraliseret med det kinesiske kommunistparti (KKP) på den ledende rolle. Landets økonomiske system har siden starten af 1980 erne været en kombination af fiskal decentralisering og politisk centralisering, hvor lokale ledere udvælges dog er det altid centralregeringen der har det sidste ord, og dermed også som sagt fuld autoritet. Kinas statsoverhoved hedder Hu Jintao, og regeringslederen Wen Jiabao (The World Fact Book). Der findes foruden KKP 9 andre partier, som samarbejder under kommunistpartiets ledelse, og som diskuterer fælles problemer i det der kaldes Chinese Peoples Consultative Conference (www.um.dk). 12

13 Åbningen for omverdenen samt de øvrige reformer, der har præget Kinas vej mod at blive mere markedsorienteret, har naturligvis gjort økonomien mere kompleks og landet mere moderniseret. Regeringens kontrol er dermed også blevet en smule mindre omfattende, og den enkelte borgers økonomiske samt sociale frihed er steget. Endvidere er borgerne med udviklingen også blevet mere bevidste både om deres politiske og om deres sociale rettigheder. Åbningen over for omverdenen bliver af magthaverne opfattet som en god strategi for den økonomiske udvikling. Kinas åben dørs politik har bl.a. inkluderet følgende: liberalisering af handel, liberalisering af FDI (foreign direct investments), udenlandske lån, eksport af arbejdskraft til bygningsarbejde i udlandet, udviklingen af specielle økonomiske zoner samt udviklingen af turistindustrien. Også flere medlemskaber og højt aktivitetsniveau i en række internationale organisationer vægter Kina højt. Det, at Beijing blev valgt som værtsby for OL 2008, må endvidere også siges at være et symbol på Kinas større åbenhed for omverdenen, samt landets vigtigere plads i verdensøkonomien. Økonomisk vækst har stadig høj prioritet på den politiske dagsordenen, men regeringen er også blevet mere opmærksom på de problemer der er opstået med den økonomiske vækst, og har i stigende grad planer om at tilgodese disse punkter. Problemerne omfatter blandt andet nødvendigheden af bedre social lighed, bedre miljøpolitikken samt fortsat bekæmpelse af korruption. 3.4 Demografi og geografi Kina er det fjerde største land I verden med et areal på kvadrat kilometer (The World Fact Book) Endvidere er Kina det land i verden med det største befolkningsantal, som I 2009 lå omkring mennesker (The World Fact Book). En stram befolkningspolitik, har dog resulteret i, at der i dag er ca. 1,3 mia. kinesere i stedet for de 1,7 mia. som uden den stramme befolkningspolitik ville have været. Formålet med befolkningspolitikken var, at Kina skulle kunne brødføde sig selv og skabe forudsætningerne for en ordentlig opvækst for alle Kinas børn. Kinas et-barns-politik har medført, at Kina er et af de lande med det hurtigst voksende antal af ældre. Dette kan nemt gå hen og blive et problematisk på længere sigt, eftersom landet nemt får et problem med at forsørge de mange ældre. Kina er et kæmpe land og de regionale forskelle i Kina er store. 13

14 Blandt Kinas regioner, træder Yangtze River Delta (YRD) og Pearl River Delta(PRD) frem som værende de to mest dynamiske regioner i Kina. Disse regioner er nemlig de hurtigst voksende både hvad angår BNP performance samt FDI. De to regioner tilsammen udgør blot 1,4% af Kinas totale areal, og 7,7% af den samlede population. Alligevel bidragede de to regioner i gennemsnittet henholdsvis 12,3% og 27,4% til BNP i , samt havde i gennemsnittet 26,2% og 36,1% af de udefrakommende FDI i Kina i perioden (Tuan, Chyau, 2009) 4. Vækstteori Denne del af opgaven lægger vægt på at beskrive vækst ud fra neoklassisk vækstteori, og i denne sammenhæng hvordan vækst opfører sig samt hvilke faktorer der spiller ind. Først vil der blive kigget på den neoklassiske Solow-Swan model, eftersom denne er anerkendt, og ofte brugt. Dernæst vil der blive gennemgået hvordan udviklingslande kan og vil catche up med og konvergere mod de rigere lande. 4.1 Solow-Swan modellen Det var Robert Solow og Trevor W. Swan der i 1956 skrev de artikler, som i dag ligger til grund for den neoklassiske vækstteori, heriblandt Solows artikel A contribution to the Theory of Economic Growth. Robert Solow modtog i 1987 Nobel prisen for sit storslåede arbejde omkring vækst. Kort og godt går neoklassisk vækstteori ud på, at produktionen i en økonomi, skal ses som en funktion af teknologiske fremskridt og som en funktion af de to produktionsfaktorer, arbejdskraft og kapital. I det lange løb er væksten eksogent givet, hvilket vil sige at væksten bestemmes udenfor modellen. Ifølge Solow modellen vil et land ikke kunne basere sin økonomiske vækst i det lange løb på blot at investere i flere maskiner og infrastruktur. Input-drevet vækst er altså begrænset på længere sigt. Men hvordan kan et land så blive ved med at have økonomisk vækst? Svaret er en forbedring i effektiviteten via teknologi som dermed vil føre til en 14

15 stigning i total faktor produktivitet (TFP). Robert Solow har igennem sine studier konkluderet at 80% af USA's vækst i indkomst pr. indbygger stammer fra teknologisk fremgang og kun de resterende 20% fra stigende investeringer i kapital (Krugman, Paul;173). Et andet godt eksempel på at input-drevet vækst ikke vil holde i det lange løb, er det tidligere Sovjet Unionen. Økonomiske analyser har nemlig vist at Sovjets høje økonomiske vækst i 1960erne var et resultat af en hurtig vækst i inputs; massive investeringer i fysisk kapital, højere uddannelsesniveau og større arbejdsstyrke. Sovjet Unionen var villig til at spare op og holde forbruget nede alt sammen til fordel for fremtiden. Men desværre for Sovjet Unionen gik der ikke længe før væksten var faldende (Krugman, Paul; 173) Neoklassisk vækstteori demonstrerer som sagt forholdet mellem få inputs og outputs, men går ikke som sådan i dybden med hvordan og hvorfor. Derfor er neoklassisk vækstteori indimellem blevet kritiseret for at reducere menneskelige og sociale dimensioner, at undervurdere den institutionelle kontekst og ikke at opfange mange af de andre kræfter som måske også spiller ind. 4.2 Den aggregerede produktionsfunktion. Den aggregerede produktionsfunktion viser hvordan vækstfaktorerne bidrager til produktionen på og dermed forholdet mellem det aggregerede output og input i en produktion, og ser således ud: Y = F (K,N) I denne funktion viser (Y) det aggregerede output, som afhænger af kapital (K) og arbejdskraft (N). Selve den aggregerede produktionsfunktion F bestemmer således hvor meget output der produceres for en given mængde kapital samt en given mængde arbejdskraft. Ifølge neoklassisk vækstteori er det et lands teknologiniveau der bestemmer hvor meget output der kan produceres for en given mængde input, nemlig kapital og arbejdskraft, og F afhænger derfor af økonomiens teknologiniveau. Produktionsfunktionen forudsættes at udvise konstant skalaafkast, hvilket betyder at hvis mængden af kapital og arbejdskraft fordobles, så vil produktionen også blive fordoblet dette ses i den følgende ligning: 15

16 xy = F(xK, xn) Derudover er funktionen opbygget således, at stigninger i kapital, givet konstant arbejdskraft, fører til mindre og mindre stigning i outputtet. På samme måde fører stigninger i arbejdskraft, ligeledes til mindre og mindre stigninger i outputtet. Marginalproduktet henfører til denne ændring der opstår i outputtet når mængden af produktionsfaktorer øges med én enhed, og marginalproduktet antages derfor at være faldende, hvilket er et vigtigt punkt for hele den neoklassiske vækstteori. Derfor afhænger output pr. arbejder (Y/N) altså ligeledes af kapital pr arbejder (K/N) og stigninger i kapital pr arbejder fører altså til stigninger i output pr arbejder, dog mindre og mindre: Y/N = F(K/N,N/N)=F(K/N,1) (Blanchard, 2006) 4.3. Vækst fra kapital akkumulation Vækst fra kapitalakkumulation kan deles op i to. Først og fremmest fra fysisk kapital som akkummules igennem fysiske investeringer og derudover vækst fra menneskelig kapital som opnås gennem uddannelse og træning. Formuleret på en anden måde, skyldes kapitalakkumulation altså fysisk kapital pr arbejder (K/N) plus menneskelig kapital pr arbejder (H/N). En række vigtige antagelser for dette afsnit opstilles: Økonomiens befolkningsstørrelse, beskæftigelse og arbejdsløshedsrate alle er konstante og dette medfører at arbejdskraften (N) derfor også vil være være konstant (Konstant skalaafkast) Produktionsfunktionen F ændrer sig ikke over tid, og derfor at der ingen teknologiske fremskridt. Økonomiens investeringer er lig med dens private opsparing (I=S) Faldende marginalprodukt. 16

17 Vækst fra kapital akkumulation kan ikke i sig selv føre til vedvarende vækst ifølge neoklassisk vækstteori. Dette er grundet antagelsen omhandlende det faldende marginalprodukt på et tidspunkt vil økonomien ikke kunne forøge kapitalen yderligere, og output pr arbejder vil derfor stoppe med at vokse. Kapitalapparatets grænseprodukt vil altså blive mindre og mindre. En økonomi vil altid konvergere mod dens steady state uanset hvor den starter. Indtil den når dette punkt, vil afskrivningerne overgås af investeringerne, og kapital pr. arbejder samt output pr. arbejder vil derfor fortsat være stigende. Når en økonomi endelig når dens steady state, betyder det at afskrivningerne nu er blevet lig med investeringerne. Ligeledes har kapital pr. arbejder nået K*/N og output pr. arbejder nået Y*/N, og dermed er de nu begge på deres ligevægtsniveau, hvilket altså også vil sige at y og k er konstante. En stigning i et lands opsparingsrate, vil dog resultere i et vedvarende højere output, men kan stadig ikke bevirke en permanent høj vækstrate i det lange løb. Figure 3: Højere opsparing medfører højere steady state output. Kilde: Selvkonstrueret med inspiration fra Blanchard 2006;

18 I Figur 3 ses det, at når output pr arbejder stiger grundet en stigning i opsparing, vil der være en periode med positiv vækst, men denne vækst vil stoppe når økonomien når sin nye højere steady state. Kigger man på sammenhængen mellem opsparing og forbrug, vil en forhøjelse af opsparingen føre til lavere forbrug i en periode, men højere forbrug på længere sigt. Outputtet afhænger ligeledes af menneskelig kapital (uddannelse), og kobles dette på ser produktionsfunktionen nu således ud: Y/N = f ((K/N),(H/N)) Dermed afhænger output pr arbejder i det lange løb altså af, hvor meget samfundet opsparer, og hvor meget der investeres i uddannelse, men disse faktorer kan ikke resultere i en høj permanent vækst. En økonomi vil altså ikke kunne have en positiv vækst i det lange løb uden teknologisk fremgang og befolkningsvækst. Yderligere er et stort problem med denne form for økonomisk vækst via kapitalakkumulation, at opsparing er en nødvendighed, og at denne opsparing i nogle landes tilfælde opnås ved at udskyde forbruget. Til gengæld kan en stigning i produktiviteten via teknologisk fremgang føre til vækst uden at ofre forbruget. Det følgende underafsnit vil gå nærmere i dybden med dette. (Blanchard, 2006) 4.4 Vækst fra teknologisk fremgang Ifølge Solow modellen er det eneste, der kan holde væksten i gang på længere sigt, teknologisk fremgang. Hermed menes der altså, at desto højere teknologisk fremskridt er, desto mere produktiv er arbejdskraften, hvilket ses i Figur 4, som demonstrerer en stigning i output pr. arbejder med en forbedring i teknologien. 18

19 Figure 4: En forbedring i teknologien fører til en stigning i output pr. arbejder Kilde: Blanchard s, 218, Figur 10-6 Antagelserne er de samme som før, bortset fra forudsætningen omhandlende nul teknologiske fremskridt. I stedet antages der nu at der er teknologiske fremskridt, men at de er udefra givet (eksogen) Måske kan det synes underligt at sondre mellem kapitalapparatet og teknologiske fremskridt, eftersom det ofte er gennem investeringer i kapitalapparatet at teknologiske fremskridt og dermed også viden, omsættes til forbedringer i produktiviteten. Dertil kan teknologiske fremskridt dog tolkes bredt, og kan således også omfatte forbedringer i ledelsen samt i organisationen og forbedringer inden for afsætning, markedsføring osv. I moderne økonomier vil teknologisk fremgang dog oftest være forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for et firma. Teknologisk fremgang A tilføjes nu den tidligere beskrevne produktionsfunktionen, som dermed kommer til at se således ud: Y = F (K,AN) 19

20 I denne funktion afhænger outputtet stadig af kapital (K) og arbejdskraft (N), men nu er teknologi (A) også blevet afgørende. Teknologi kan reducere det antal arbejdere der er brug for, til at producere en given mængde output, og derfor kan man i stedet sige, at output Y er en funktion af to faktorer, nemlig kapital K og effektiv arbejdskraft, AN, som ovenstående ligning viser. Det næste bliver nu at kigge på output pr effektiv arbejder og kapital pr effektiv arbejder, som begge er konstante. Output pr effektiv arbejder er her en funktion af kapital pr effektiv arbejder. Funktionen ser således ud: (Y/AN) = f (K/AN) Yderligere er raten af teknologisk fremskridt lig ga, befolkningsvæksten er gn og afskrivning på kapital er. Vækstraten pr effektiv arbejder, AN, bliver således lig med ga + gn. I økonomiens steady state vokser outputtet med samme rate som AN, og er derfor også uafhængig af opsparingsraten når økonomien har nået dette punkt. For at opretholde et givent kapitalniveau pr effektiv arbejder kan det nødvendige investeringsniveau derfor repræsenteres ved følgende opadgående linie: ( + ga + gn) K/AN. I en økonomi med teknologisk fremgang og konstant befolkningssvækst vil output altså vokse over tid. Når økonomien når dens steady state, hvor væksten er balanceret, er output pr effektiv arbejder og kapital pr effektiv arbejder konstante. I denne steady state vokser output pr arbejder og kapital pr arbejder nu kun med samme rate som den teknologiske fremgang. (Blanchard, 2006) 4.5 Konvergens og catching up. Stiglitz kom i 1969 frem til at under den forudsætning, at individer sparer en konstant andel af deres indkomst op, vil fattige før eller siden catche up med de rige (Dowrick, Steve, 2004; 20) 20

21 Ligeledes vil de fattige lande have en tendens til at catche up med/konvergere mod de rigere lande i verden. For at kunne catche up er udviklingslandene nødt til at vokse med en meget højere vækstrate, end de advancerede økonomier. Kigges der nærmere på konvergens mellem lande, findes der to grundlæggende kilder hertil. Først og fremmest har fattigere lande mindre kapital til at starte med og er derfor fattigere. Disse lande vil med tiden akkumulere kapital hurtigere, fordi de bedre kan gøre brug af kapitalen end rigere andre lande, og der skabes på denne måde konvergens. En anden grund er, at fattige lande ikke har så høj teknologisk udvikling, men med tiden vil dette også komme, enten fordi de importerer teknologi fra højere udviklede lande, eller udvikler deres egen teknologi (Blanchard, 2004; 209) En hurtig stigning i total faktor produktiviteten hos udviklingsøkonomier vil også ofte være et resultat af evnen til at flytte sig hurtigt mod internationel best practice og denne praksis kaldes for produktivitetsbaseret catching up (Verdensbanken, 2008) Derfor er åbenhed for omverdenen også vigtigt for de fattigere lande i deres udviklingsproces. Når teknologisk udvikling konvergere så vil output pr arbejder gøre det samme. Økonomier som har samme opsparing, populationsvækst og samme produktionsfunktion vil i deres steady state have samme output, og samme vækstrate y/y = g. Dette betyder altså at økonomier vil konvergere mod samme indkomstniveau såfremt de har samme opsparingsrate, samme vækst i arbejdsstyrken, samme afskrivning samt samme vækst i produktiviteten. For økonomier der har forskellig opsparing, men samme populationsvækst og samme produktionsfunktion vil der være betinget konvergens, med forskellig output steady state, men stadig samme vækstrate (y/y = g). Vækstraten vil være den samme fordi opsparing ikke er medbestemmende for vækstraten y/y i steady staten (Blanchard, 2004) 4.6 Delkonklusion Ud fra ovenstående neoklassiske vækstteori kan det konkluderes at nøglen til permanent vækst er permanent teknologisk fremgang. Uden teknologisk fremgang samt vækst i befolkningen kan en økonomi altså ikke blive ved med at have positiv vækst for evigt. Økonomisk vækst kan dog også være et resultat af kapitalakkumulation, men dette vil dog som nævnt ikke være en vækstfaktor i det lange løb grundet forudsætningen om, at 21

22 kapitalapparatets marginalprodukt er aftagende med tiden, og at økonomien vil før eller siden vil opnå sin steady state. Et land som opsparer mere og bruger mere på uddannelse vil dog kunne opnå et højere output pr arbejder, men altså ikke en permanent højere vækst heraf. Fattige lande vil før eller siden konvergere mod de rigere lande. Dette skyldes både catching up gennem kapitalakkumulering samt teknologisk catching up. 5. Kinas vækstfaktorer Selve Kinas vækst er primært baseret på eksport og på investeringer finansieret af landets høje opsparing. Men en række andre faktorer har ligeledes gennem de sidste mange år bidraget og bidrager fortsat til Kinas intensive vækst. Dette afsnit fokuserer på at identificere de forskellige vækstfaktorer og undersøge på hvilken måde de bidrager til væksten og hvorvidt de fortsat vil gøre det. Afsnittet om Kinas vækstfaktorer vil være opdelt i to. Nemlig et afsnit om de interne faktorer til at starte med, efterfulgt af et afsnit omhandlende de mere eksterne vækstfaktorer Investering, opsparing og forbrug I dagens Kina findes både private virksomheder, fællesejede virksomheder og statsejede virksomheder. Kigger man nærmere, vil man som tidligere nævnt opdage at kineserne har en meget høj opsparingsrate som faktisk ligger helt oppe omkring de 50% af BNP (Zheng et al, 2008; 877). Enkelte husstande, myndighederne og virksomheder står bag denne høje opsparingsrate. Kina er ikke et land der er god til at inddrive og fordele skatter, og derudover er den kinesiske befolkning generelt dårlige til at betale til fælles kasser. Derfor sparer kineserne op ja, de sparer faktisk en hel del op - i gennemsnittet en fjerdedel af deres indkomst (Holm, Mette, 2006; 110). Nogle sætter pengene i banken, mens dem der ikke stoler på bankerne, beholder dem indenfor hjemmet. Disse penge gemmer folk til tider med fx uventet hospitalsophold, medicin, uddannelse og pension. For modsat vores danske velfærdssystem, tager staten i Kina sig ikke af éns forskellige udgifter gennem livet. Dog er det ikke husholdningerne der har været skyld i den stigende opsparingstilbøjelighed, eftersom kineserne altid har lagt penge til side til hårde tider, og husholdningernes 22

23 opsparingsniveau derfor er konstant og stabilt omkring de 25%. I stedet er det virksomhederne og staten der har været skyld i den stigende opsparing. Virksomhederne har gennemlevet en årrække med høje profitter, og dette er kombineret med en svag udviklet finansiel sektor. Derfor sparer virksomhederne ofte op til investeringsprojekter på egen hånd, i stedet for at lånefinansiere. Disse faktorer har tilsammen medført den stigende opsparing hos virksomhederne. Kina er altså et opsparings-orienteret land, og størstedelen af den høje opsparingsrate bruges på at investere internt i landet investeringsraten var i 2009 på 42,60 % af BNP (The World Fact Book), hvilket gjorde den til den tredje højeste i verden. Til sammenligning var USA's investeringsrate i 2009 på 12,50% af BNP (The World Fact Book). I figur 5 ses en oversigt over udviklingen i Kinas opsparinger, investeringer samt forbrug fra 2000 til Heraf fremgår det at opsparingskvoten faktisk har været stigende og forbrugskvoten dermed faldende. Investeringskvoten har været lidt stigende og så nogenlunde stabil. Figure 5: Opsparing, investering og forbrug - andel af BNP Kilde: Elkjær, Thomas at al, 2009 Den høje opsparing er typisk for lande som Kina med en økonomi, der er meget afhængig af eksport, og som mangler de sociale sikkerhedsnet, der frigør folk til at få et højere forbrug. Kinesernes beskedne forbrug har derfor heller ikke på nogen måde kunnet følge med den 23

24 høje produktion, hvilket er skidt, for efterhånden som en økonomi vokser og bliver mere velstående, vil indenlandsk forbrug ofte spille en vigtig rolle for den fortsatte økonomiske vækst (Verdensbanken 2008). Hvis de offentlige tårnhøje investeringer ikke modsvares af vækst i privat investeringer kan det ende galt i from af kæmpe underskud og gældssætning (Nielsen, 2004; 129). Afhængigheden af investeringer og eksport, vil desuden heller ikke føre til en permanent vækst i det længere løb. Trusler mod væksten fra disse faktorer kan blandt andet være at uregelmæssige investeringer styret af centralregeringen kan føre til volatilitet. Yderligere kan det være farligt at blive for afhængig af eksport eftersom chok i efterspørgslen fra omverdenen således også kan påvirke landet. En god ting ved det høje investeringsniveau for Kinas vækst er dog, at de mange investeringer på længere sigt bør resultere i at efterspørgslen øges internt, og til dels også fra udlandet. Kinas regering er opmærksom på problemet omkring afhængigheden og er klar over at en stigning i det indenlandske forbrug er nødvendig for fortsat vækst. Derfor besluttede man i 2006 at gøre noget ved problemet og lagde som top-prioritet en politik rettet mod at få forbruget op og opsparingerne ned. Regeringen har blandt andet investeret i infrastruktur og elnet på landet for at styrke forbruget der, og samtidig også for at bekæmpe den ulighed, som vil blive beskrevet senere i opgaven. Andre faktorer som i fremtiden højst sandsynligt vil hjælpe forbruget på vej vil også være det voksende indkomstniveau, den større urbanisering samt den voksende middelklasse som alle er stigende med den økonomiske vækst. Regeringen er klar over at det i fremtiden også er nødvendigt at forbedre det indenlandske sociale sikkerhedsnet samt at opstille flere landbrugsreformer, for at få forbruget yderligere op. Hvis forbruget i Kina ikke vokser, vil der yderligere opstå store problemer for eksempelvis bilindustrien, med mange nye tilkomne fra udlandet, som satser på den store befolkning i Kina. En sådan overvurdering kan i værste tilfælde resultere i priskrig, faldende profit reducerede investeringer og dermed også faldende vækst i den private sektor (Nielsen, 2004; 129) Omvendt, hvis kinesernes forbrug ryger op på linje med det forbrug vi har i vesten, vil dette dog også medføre alvorlige konsekvenser for eksempel for miljøet. Som tidligere beskrevet i den neoklassiske vækstteori kan et land altså ikke basere sin vækst i det lange løb på opsparing, da dette ikke vil medvirke til en permanent høj vækst. 24

25 Dog vil det kunne medføre et permanent højere output. Lad os igen kigge på Solowmodellen, og hvor i denne, Kina cirka befinder sig: Figur 6: Kinas kapitalapparat i forhold til avancerede økonomier. Kilde: Selvkonstrueret med inspiration fra Blanchard, I figur 6 ses det, at Kina befinder sig i et helt andet stadie end de fleste i-lande, som har nået en balancerede vækst i deres steady state. Disse i-lande har en vækst langt lavere end Kinas, som primært er baseret på teknologisk fremgang. Derudover har landene et større kapitalapparat med højere output- og investeringsniveau, men også et højere afskrivningsniveau. Faktisk er Kinas kapitalapparat kun ca. 1/10 del af i-landenes. I Kinas tilfælde er kapitalapparatet og outputtet altså stadig meget lavt og investeringer pr. arbejder overgår afskrivninger pr. arbejder. Kinas kapitalapparat er dog hurtigt voksende, og landet vil på et tidspunkt nå en balanceret vækst i dets steady state, hvor det ikke længere er muligt at basere væksten på opsparing, hvilket også bevidner om nødvendigheden af at få forbruget op. I Figur 7 vises yderligere en illustration af effekten ved en stigning i opsparingsraten. Det ses at stigningen medfører en midlertidig høj vækst indtil økonomien når sit nye 25

26 balancerede vækst-punkt. Eftersom Kinas opsparingsrate er høj, og landets vækst det samme, må det antages at Kinas økonomi befinder sig et sted imellem A og B. Kina vil altså på et tidspunkt nå til outputniveau B, hvor opsparingsraten ikke længere kan bevirke en fortsat høj vækst. Figure 7: Opsparing, output og økonomisk vækst Kilde: Egen konstruktion med inspiration fra Blanchard, 2006; Teknologi, viden og uddannelse (fra FDI og internt) Kina er et stykke bagefter når det kommer til teknologi, viden og uddannelse. Hvis landet ønsker fortsat økonomisk vækst når den input-drevede vækst begynder at falme, er Kina nød til at catche up med I-landenes teknologi. Som vi så i Solow modellen er innovation og nye ideer er et vigtigt punkt for vækst, og primært det, som de mere advancerede økonomiers fremgang afhænger af (Verdensbanken, 2008). Kinas produktion er halvt så effektiv som mange af I-landenes, og lige nu er Kinas vækst primært input-drevet og svært arbejdsintensiv. Når Kinas teknologiske udvikling konvergerer mod I-landenes, vil output pr. arbejder stige. Figuren demonstrerer Kinas output i forhold til I-landenes. 26

27 Figure 8: Kinas teknologisk catching up. Kilde: Selvkonstrueret med inspiration fra Blanchard, Teknologi og know-how overføres til Kina på flere måder gennem udenlandske direkte investeringer (FDI). Tilstedeværelsen af store udenlandske konkurrenter, kan for eksempel opmuntre indenlandske firmaer i samme industri til hurtigere innovation end ellers. Derudover kan teknologioverførslen ske ved, at de indenlandske firmaer efterligner de store multinationale koncerner, at personale fra de udenlandske virksomheder ansættes i de indenlandske firmaer eller at know how bliver overført via nye ledelsesmetoder. Den udviklingseffekt som FDI har på teknologisk catching up, specielt for udviklingslande, vil i mange tilfælde være vigtigere end den kapital FDI tilfører værtslandet. FDI bevirker endvidere at landets tilvænningsproces til ny teknologi forkortes, og der således på denne måde opnås et højere produktivitetsniveau. Ikke blot gennem FDI overføres der know-how til Kina. Blandt andet uddannelse fra udlandet har nemlig ligeledes vist sig også at være en god kanal for vidensoverførsel. Kina har for eksempel gjort god gavn af eksperter fra udlandet, samt har lært de kinesiske 27

28 ledere om markedsøkonomien og dens gang. Yderligere rejser en stor del kinesiske studerende til udlandets universiteter og uddanner sig der. Internt i Kina er der mindre opmærksomhed end der burde være, på områderne omhandlende uddannelse og teknologiudvikling i landet og forskning og udvikling står heller ikke højt på dagsordenen hos Kinas virksomheder (Østergaard; ) OECD påpeger ligeledes at Kinas generelle uddannelsessystem mangler store forbedringer, og fremtiden ser ud til at bestå af et lille antal forskningsuniversiteter i toppen og et stort antal gymnasier og universiteter i bunden (OECD) Dog er der de seneste år fremkommet en del forbedringer og regeringen har planer om at forbedre undervisningen yderligere gennem investeringer og reformer de kommende år (www.moe.gov.cn) Et af regeringens mål for 2015 er, at alle børn skal tilmeldes folkeskolen denne tilmeldingsrate var i 2003 på 98,7%. Kigger man på de sidste 50 år har Kina også gjort væsentlige fremskridt når det kommer til analfabetisme. I 1949 havde landet en analfabetisme på ca. 80%, og denne var i år 2000 blevet reduceret til 9,5% i 2000 (OECD?) Kina er som sagt rigtig godt på vej til at skabe forsknings universiteter i verdensklasse og tildeler denne process mange ressourcer samt god planlægning. På trods af en række udfordringer, er sandsynligheden for at Kina i fremtiden udvikler international konkurrencedygtige forskningsuniversiteter stor, og også at Kina muligvis kommer til at ligge højt på listen over store forsknings-producerende lande, hvis nuværende trends fortsætter. (OECD) Kina bruger en relativ lille del af sin BNP på uddannelse målet for 2007 for grundskolen var at bruge 4%, men tallet var helt nede på 2,86% (Peoples daily), hvilket sammenlignet med mange andre udviklingslande er lavt. Dette er grundet at familierne og lokalsamfundene betaler en stor del af udgifterne til uddannelse igennem brugerbetaling. For at opnå lighed på skoleområdet mellem land og by er der siden 2001 indført en række reformer. Det er dog nødvendigt, at Kina yder en højere finansiel støtte til højere uddannelse i fremtiden (OECD) 28

29 Det kinesiske uddannelsessystem har bl.a. til formål at tjene den økonomiske udvikling og samtidig bibeholde et udemokratisk samfund 1. Uddannelsessystemet har fokus på kontrol og modernisering, hvilket er to lidt modstridende mål. I stedet for udenadslære burde systemet måske fokusere en smule mere på kritisk tænkning og initiativ hvilket der højest sandsynligt vil blive brug for jo mere moderne Kina bliver og ikke mindst brug for, hvis Kina skal catche up med I-landene, og dermed få en vedvarende økonomisk vækst.????? 2. Verdensbanken påpeger at de sektorer i Kina, hvor viden og uddannelse er en nødvendighed, er hurtigt fremskridende. Sammen med Kinas arbejdsintensive sektorer, er disse sektorer de vigtigste. Centralregeringen er fastbesluttede på at udvide og forbedre højere uddannelse og forskning, for at Kinas arbejdskraft kan matche den stadigt stigende efterspørgsel på menneskelig kapital. (Verdensbanken; 83) Efterhånden som Kina udvikler sig til en kæmpe økonomi i verden, er det også vigtigt at landet udvikler universiteter der kan konkurrere globalt. Ligeledes følger der med den høje vækst også en voksende middelklasse som har penge til at betale for uddannelse derfor vil efterspørgslen på højere uddannelse sandsynligvis ligeledes være fortsat stigende. (OECD??) Endelig påpeger OECD nødvendigheden af et langt bedre uddannelsessystem for fremtidens fortsatte høje vækst, for efterhånden som økonomien bliver mere sofistikeret, vil den kræve et stadigt højere antal uddannede arbejdskraft samt bedre forskning. En stigning i disse samt af antallet af institutioner forventes da også, men det der er mere usikkerhed omkring er hvorvidt kvaliteten heri ligeledes vil stige! Desuden vil et land som oplever hurtig teknologisk fremgang have brug for en højere uddannede arbejdsstyrke, fordi en sådan arbejdsstyrke bedre kan tilvende sig hertil. Tilsidst bør det nævnes at beskyttelse af patentrettigheder ikke er noget Kina vægter særlig højt (Holm, Mette, 2006; ) Dette er typisk for lande som er mindre teknologisk udviklede, fordi disse ofte er forbrugere af ny teknologi frem for producenter. En stor del af disse landes forbedringer i produktivitet kommer fra tilvendelsen til udenlandske 1 Artikel: Western and chinese development discouses 2 Artikel: Chinas labor market performance and challenges. IMF 29

30 teknologier. Derfor gør de ikke eksisterende patentrettigheder det muligt for indenlandske firmaer at bruge og tilvende sig udenlandsk teknologi, uden at skulle betale i dyre domme til de udenlandske firmaer som har udviklet teknologien, og dette er til fordel for landet. (Blanchard, 2006). Kina er dog nødt til at forbedre patentrettighederne i fremtiden, af hensyn til sit ansvar over for resten af omverdenen samt sit medlemskab i WTO Privatisering Privatisering betegnes som overførslen af offentlig virksomhed til privat virksomhed. I Kina er der de seneste år sket et boom i væksten af den indenlandske private sektor, og antallet af statsejede virksomheder er således faldet. Åbningen for udenlandske direkte investeringer (FDI) samt medlemskabet i WTO har ligeledes resulteret i, at der inden for mange industrier er sket et generelt skift af virksomhedernes ejerskab væk fra statens monopol og over til privatisering. Som konsekvens af medlemskabet i WTO vil det for eksempel i fremtiden ses mere og mere at udenlandske banker begynder at operere i Kina en industri som staten ellers ejede og kontrollerede førhen. Kina har lagt stor vægt på denne privatiseringsprocessen, men landet har dog ikke lagt så meget vægt på selve udviklingen af den private industri endnu. De statsejede virksomheder vil dog få svært ved at følge med i fremtiden efterhånden som flere og flere internationale virksomheder træder ind på det kinesiske marked. I 1980 erne blev TVEs (Township and Village Enterprises) det helt store hit som del af reformerne. Centralregeringen videregav kontrollen af de statsejede virksomheder til lokalregeringerne. Virksomhederne var alle ikke-landbrugsvirksomheder på landet og lå indenfor industri- og servicesektorerne. Endvidere var de små og arbejdsintensive. Noget af det gode ved TVEs var, at de skabte en masse arbejdspladser for landboerne. Endvidere var de en økonomisk succes fordi arbejdskraften var billig, og fordi de havde en høj profitrate som resultat af statens egne højt fastsatte varepriser. Derudover var der en række andre fordele fra centralregeringen så som lav skat. TVEs var foruden også til fordel for lokalsamfundene de gjorde det muligt for lokalsamfundene at beholde sin kontrol over billig arbejdskraft, billig jord, naturressourcer og eksisterende virksomheder, og de gjorde det muligt at få en indkomst ud af virksomhederne uden at være nød til at skulle privatisere. Strukturen af ejerskabet i den kinesiske industri i 1997 var således at 42% var fuldt ud 30

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Eksamen på Økonomistudiet 2009-I Makro 2 2. årsprøve Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Der er fokus på at undgå tilfælde af eksamenssnyd I tilfælde af formodet eksamenssnyd,

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Det Radikale Venstre 20. maj 2005

Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Emne: Globale politiske og økonomiske udfordringer med sigte på Asien. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemmoeller.com

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere