UDKAST. Synliggørelse af kommunal vejvedligeholdelse - inspiration til kommuner

Transkript

1 UDKAST Synliggørelse af kommunal vejvedligeholdelse - inspiration til kommuner

2 KOLOFON Titel: Udgiver: Synliggørelse af kommunal vejvedligeholdelse inspiration til kommuner Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Maj 2017 Redaktion: Projektgruppe: Design: Lars Testmann, Rambøll Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet Gert Ahé, Vejdirektoratet (formand) Jane Snog, Københavns Kommune Armand Der-Stepanian, Københavns Kommune Anne Møller Brusgaard / Per Kristensen, Aarhus Kommune Poul Erik Kristoffersen, Randers Kommune Klaus Verner Nielsen, Sweco Susanne Baltzer, Vejdirektoratet Mette Harbo, Vejdirektoratet Thomas Rohde, Vejdirektoratet Heidi Borum Varbøl, Vejdirektoratet Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet Os&Co Side 2 af 57

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SIKRING AF VEJKAPITAL STRATEGI FOR SERVICENIVEAU OVERBLIK OVER DATA KORT OM EFTERSLÆB OG GENOPRETNING OPGØRELSE AF INVESTERINGSBEHOV MÅLRETTET KOMMUNIKATION FREMADRETTEDE MULIGHEDER BILAG A DATA OM KØREBANER BILAG B DATA OM BROER OG BYGVÆRKER BILAG C DATA OM CYKELSTIER BILAG D DATA OM FORTOVE BILAG E DATA OM VEJBELYSNING BILAG F DATA OM SIGNALANLÆG BILAG G DATA OM VEJAFVANDING BILAG H MANUALER TIL TILSTANDSREGISTRERINGER Side 3 af 57

4 1. Indledning Vedligeholdelse af det kommunale vejnet er et vigtigt kommunalt indsatsområde. Vejene udgør en stor værdi og dermed et betydeligt aktiv i kommunernes økonomi. Alligevel kan det være vanskeligt at synliggøre behovet for prioritering af vejområdet og sætte fokus på den samfundsmæssige konsekvens af ikke at vedligeholde vejene i tide. Mange kommuner oplever, at det er svært at synliggøre den samfundsmæssige værdi af et område for folk uden fagspecifik viden. Tekniske undersøgelser og beregninger af restlevetider, nutidsværdier mv. er komplicerede og vanskelige at forstå og endnu sværere at forklare betydningen og konsekvenserne af over for kommunens beslutningstagere. Med dette materiale ønsker SAMKOM at sætte fokus på, hvordan kommunerne med viden om vejnettet kan sætte vejområdet på dagsordenen med henblik på at kunne forklare værdien af at opretholde investeringerne i vejene (vejkapitalen). Materialet er primært målrettet kommuner, der endnu ikke har oparbejdet en systematisk indsamling og formidling af data og derfor står overfor opgaven. Materialet skal vejlede og inspirere kommunerne i arbejdet med at indsamle data, beskrive den aktuelle tilstand og formidle budskaberne om et eventuelt investeringsbehov på en enkel og forståelig måde. 2. Sikring af vejkapital Infrastrukturen er et centralt element for at kunne opretholde et velfærdssamfund og sikre en effektiv samfundsudvikling. Vejene er en vigtig del af samfundets transportsystem og arbejdsplads for mange. Vejnettet skal derfor sikre trafikanterne og erhvervslivet en høj mobilitet og være fremkommeligt, tilgængeligt og trafiksikret med fokus på miljø og klima. For kommunerne betyder et godt vejnet ikke kun muligheder for vækst og velstand, men udgør også en væsentlig opbygget værdi, der bør bevares. Hertil kommer, at det erfaringsmæssigt for kørebaner koster 2-3 gange så meget at indhente et efterslæb på vedligeholdelsen, i forhold til hvad det koster at vedligeholde i tide. Rettidige investeringer er derfor ikke kun til gavn for vækst og mobilitet, men udgør også det mest hensigtsmæssige investeringsniveau. Som på andre kommunale områder oplever vejområdet besparelser, der kan være svære at overskue de langsigtede konsekvenser af. Samtidig kan et manglende overblik medføre, at midlerne ikke investeres optimalt. Det er derfor hensigtsmæssigt at skabe et overblik over vejenes tilstand og kommunikere det til de kommunale beslutningstagere med henblik på at få mest muligt ud af budgetterne og træffe langsigtede beslutninger, der kan sikre vejkapitalen og udviklingspotentialet i kommunerne. Side 4 af 57

5 3. Strategi for serviceniveau Hvis det i kommunen er besluttet at skabe et bedre overblik over vejområdet, anbefales det samtidig at fastlægge konkrete mål for serviceniveauet for de enkelte vejelementer. Elementerne udgør de enkelte fagområder inden for vejområdet, der i denne sammenhæng er defineret som kørebaner, broer og bygværker, cykelstier, fortove, gadebelysning, signalanlæg og vejafvanding. Andre elementer kan også inddrages i en samlet strategi, men er ikke behandlet i dette materiale. Serviceniveauet beskriver elementernes ønskede tilstand og kvalitet. Valg af serviceniveau er således vigtig for at kunne vurdere udførte tilstandsregistreringer og fastlægge et behov for en eventuel omprioritering eller en forøgelse af driftsmidler. Mål for serviceniveauet kan bestemmes ud fra en økonomisk optimal vurdering, hvor den optimale investeringsplan fastlægges ved hjælp af kommunens vejforvaltningssystem. Herved sikres det, at alle elementerne holdes i en stand, der teknisk set hele tiden er acceptabel. I praksis er det ikke altid muligt kun at fastlægge serviceniveauer ud fra et økonomisk rationale i en politisk organisation, hvor andre faktorer kan have betydning, når midlerne skal fordeles. Dels vil der ikke altid være tilstrækkelige midler til at kunne gennemføre en optimal investering på hele vejområdet, og dels kan der være større politisk fokus på nogle elementer frem for andre. Serviceniveauet bør derfor fastlægges i samarbejde med kommunens beslutningstagere for at sikre forståelse for sammenhængen mellem den ønskede kvalitet og det nødvendige budget. Herved får beslutningstagerne mulighed for at tydeliggøre de politiske ønsker og prioriteringer inden for de fastlagte økonomiske rammer og der skabes et fælles billede af forventningerne til vejområdet. Hvornår og hvordan politikerne inddrages, må afhænge af, hvordan denne type opgaver normalt håndteres i den enkelte kommune, ligesom politikernes erfaring med at arbejde med serviceniveauer på strategisk niveau også har en betydning. Det kan være rimeligt at præsentere meget konkrete anbefalinger til mål for serviceniveau og tilhørende budgetønsker, hvis politikerne er vant til og accepterer, at forvaltningen arbejder på denne måde. Er det derimod nyt at arbejde med serviceniveautanken, kan det være en fordel, at der indledningsvis sker en mere generel politisk drøftelse af idéen og processen. Ud over at leve op til en acceptabel teknisk standard skal serviceniveauet kunne forklares ud fra en logisk sammenhæng med de politiske prioriteringer. Serviceniveauet kan variere inden for de enkelte elementer på baggrund af funktionelle eller geografiske overvejelser. Et vejnet kan udmærket tænkes at have en højere standard i byområder end på landet, ligesom det kan tænkes, at det overordnede vejnet prioriteres højere end de mindre betydende veje. Ligeledes kan det forsvares at prioritere nogle elementer fremfor andre og f.eks. at prioritere cykelstier fremfor kørebaner for at fremme cykeltrafik eller måske fokusere særligt på vejafvandingen for at undgå problemer i forbindelse med skybrud. Der er ikke generelle anbefalinger til hvilke forhold, der bør prioriteres, men der bør sikres en logisk sammenhæng mellem de politiske fokusområder og de fastsatte mål for serviceniveau, som også kommunens borgere kan forstå. Side 5 af 57

6 Proces for fastlæggelse af serviceniveau Fastlæggelsen af serviceniveauet har betydning for kvaliteten af vejene og stiller krav til det fremadrettede investeringsniveau. Målene for serviceniveau bør derfor fastlægges og formidles, så de accepteres i hele organisationen, dvs. både blandt fagfolk og ledelsen i forvaltningen og hos kommunens politikere. Det kan f.eks. ske gennem følgende proces. Kortlægning Strategi for serviceniveau Samlet plan for serviceniveau Politisk accept Eksempel på faser i proces for fastlæggelse af serviceniveau Kortlægning Første fase indeholder en kortlægning af eksisterende viden, der kan have indflydelse på valg af serviceniveau. Kortlægningen skal sikre et overblik over evt. eksisterende politisk vedtagne serviceniveauer, forvaltningens egen faglige praksis samt kommunens strategier og handlingsplaner. Kortlægningen giver et overblik over alle forhold, der kan og bør påvirke fastlæggelsen af serviceniveauer på vejområdet og skal ses som en bred brainstorm på tværs af kommunens mange aktiviteter. Således handler det ikke kun om at se på vej- og trafikområdet. Målsætninger inden for miljø, sundhed og generel vækst er også i høj grad afhængige af et velfungerende vejnet og bør derfor inddrages. Strategi for serviceniveau På baggrund af kortlægningen fastlægges en strategi for, hvordan der skal arbejdes med serviceniveauer på vejområdet. Denne fase er væsentlig for at kunne finde det detaljeringsog ambitionsniveau, der stemmer overens med kommunens øvrige arbejde. Strategien fastlægger de overordnede rammer for serviceniveauerne. Den bør derfor udvikles på baggrund af drøftelser i forvaltningen mellem de fagansvarlige og ledelsen om, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med serviceniveauer, og hvordan der ønskes indflydelse på kommende investeringsplaner. De strategiske ønsker kan bl.a. udvikles ud fra faglige kvalitetskrav, forventninger til realistiske budgetniveauer og kendskab til politiske ønsker. Samlet plan for serviceniveauer Tredje fase omfatter et mere detaljeret oplæg til serviceniveauer for vejområdet. Oplægget bør udformes som en samlet plan, der indeholder beskrivelser og anbefalinger. Planen kan både indeholde generelle afsnit om behov og fordele ved fastlæggelse af serviceniveauer samt mere specifikke afsnit om hvert vejelement. Planen skal give anbefalinger og et overblik over eventuelle differentieringer ud fra f.eks. geografi, funktionalitet, økonomi og politiske strategier. Derudover skal det sikres, at differentieringer og anbefalinger beskrives så detaljeret, at det på et senere tidspunkt vil være muligt at forstå dem, og evt. ændre dem, hvis der kommer nye politiske prioriteringer eller lignende. Politisk accept Som afslutning på processen vil det være hensigtsmæssigt at få kommunens politikere til at drøfte oplægget og godkende det som et strategisk redskab for forvaltningens arbejde på vejområdet. Oplægget kan med fordel udbygges med fotos med eksempler, der illustrerer de forskellige serviceniveauer. Processen med at fastlægge serviceniveauer er en vigtig del af arbejdet med at synliggøre vejvedligeholdelsen og at skabe større interesse for vejområdet. Derfor bør arbejdet med serviceniveauer og præsentationen af anbefalingerne ske som en del af en større kommunikationsindsats og ikke som en enkelstående opgave. Side 6 af 57

7 4. Overblik over data For at kunne prioritere investeringer på vejområdet er det nødvendigt at kende de enkelte vejelementer i en sådan grad, at det er muligt at skabe et overblik over deres omfang og tilstand. Dette overblik skal ikke kun skabe klarhed over de enkelte elementer, men også mulighed for at danne et samlet og sammenligneligt overblik på tværs af hele vejområdet. Det kan umiddelbart virke som en uoverskuelig opgave med tanke på, at vejområdet ofte består af en række forskellige fagdiscipliner med egne traditioner og metoder for at indsamle og vurdere data. Ligeledes kan kendskabet til tilstanden af de enkelte elementer variere meget. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at alt beskrives på samme måde og lige detaljeret. Men det er hensigtsmæssigt, at overblikket skabes ud fra de forudsætninger og råderum, der er til stede i den enkelte kommune. Formålet er at opnå tilstrækkelig viden til, at den generelle tilstand kan beskrives og de væsentligste konsekvenser ved forskellige investeringsstrategier kan opstilles. Det er op til de enkelte kommuner selv at fastsætte et tilstrækkeligt kvalitetsniveau. I det følgende er givet generelt inspiration til indsamling af data. For mere detaljerede metoder til dataindsamling henvises til bilag A-G. Dataindsamling De indsamlede data skal medvirke til at sætte fokus på vejområdet. Der bør derfor tages udgangspunkt i allerede eksisterende viden. Denne viden kortlægges, og på baggrund heraf vurderes det, om der er behov for yderligere undersøgelser mv. I den forbindelse er det ikke nødvendigt, at alt beskrives lige detaljeret. Dette kommer ofte til udtryk på tværs af de faglige elementer, hvor f.eks. broer og bygværker typisk undersøges meget grundigt, mens f.eks. viden om afvandingssystemets omfang og tilstand måske er mere sparsom. Ved indsamling af data ønskes der ofte et højt detaljeringsniveau. Det kan være en ideel løsning, hvis det er forholdsvis nemt at give en detaljeret beskrivelse af alle forhold på vejområdet. Men det er ikke altid realistisk eller fornuftigt at stræbe efter. Specielt ikke hvis udgangspunktet er et meget spinkelt datagrundlag. Detaljerede data øger troværdigheden, men styrker ikke nødvendigvis overblikket. For de elementer, hvor der er detaljerede data i f.eks. kommunens vejvedligeholdelsessystem, er det nærliggende at tage udgangspunkt i disse data. For de øvrige elementer handler det om at holde undersøgelsen på et rimeligt niveau. Det kan f.eks. ske ved en simpel registrering af elementernes omfang og generelle tilstand på en skala fra 1 til 5. Ved denne klassificering i fem kategorier opnås der viden om hvor stor en andel af elementerne, der er gode, middelgode og dårlige. Dermed kan den gennemsnitlige tilstand vurderes, ligesom det kan vurderes, hvordan tilstanden forventeligt vil udvikle sig. Erfaringer viser, at arbejdet med en 5-trins skala giver en tilstrækkelig præcision til at vurderinger og beregninger er troværdige og dermed retvisende for den faktiske tilstand. Ligeledes bliver efterfølgende beregninger af restlevetider og investeringsbehov også retvisende og troværdige. Skalaen sikrer også, at fokus fastholdes på de overordnede tendenser inden for elementerne frem for at fokusere på detaljer, der kan være vanskelige at dokumentere. Side 7 af 57

8 Eksempel på 5-trins skala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider Proces for forbedring af datagrundlag Der er fordele og ulemper ved forskellige detaljeringsniveauer for dataindsamling. Simple data er lette at indsamle, men indeholder stor usikkerhed i forhold til detaljerede data, der omvendt er dyre og tidskrævende at indhente og vedligeholde. Mangelfulde data Tilstrækkelige data Detaljerede data Eksempel på detaljeringsniveauer for dataindsamling Mangelfulde data Hvis det vurderes, at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at give det nødvendige overblik over elementernes omfang og tilstand, findes der flere muligheder. I nogle tilfælde vil det være muligt at gennemføre en hel eller delvis tilstandsregistrering af alle elementerne og dermed opnå den bedst mulige viden om tilstanden. Ved de delvise tilstandsregistreringer bør den fagansvarlige medvirke til at udpege en repræsentativ andel af elementerne for at opnå de mest retvisende resultater. For de fleste elementer vil en gennemgang af 10 % af elementet ofte være tilstrækkeligt til at indikere den samlede tilstand med henblik på en indledende beskrivelse af tilstanden. Er datagrundlaget begrænset og kan der ikke umiddelbart afses midler til at indsamle nye bedre data, kan det være en god idé at starte med at sætte fokus på at forbedre data, frem for at forsøge at skønne tilstandsniveauet. Tilstrækkelige data Vurderes det, at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at beskrive de enkelte elementer, er det et godt udgangspunkt for at skabe det nødvendige overblik og få sat fokus på vejområdet. Data bør i den situation omsættes til en fælles form for alle elementer f.eks. en 5-trins skala. Denne proces giver anledning til at evaluere de anvendte dataindsamlingsformer for de forskellige elementer og samtidig vurdere, om resultaterne er sammenlignelige. Detaljerede data Selvom det ikke er nødvendigt med meget detaljerede data for at danne et overblik, vil detaljerede data i de fleste tilfælde give et mere sikkert og retvisende resultat. Hvis der for et eller flere elementer er indsamlet meget detaljerede data, bør disse benyttes. Det anbefales dog alligevel efterfølgende at omsætte resultaterne til en simpel form som f.eks. en 5- trins skala for at sikre sammenlignelighed og overblik. De detaljerede registreringer giver bedre mulighed for at skelne mellem særlige indsatsområder som f.eks. bydele, belægningstyper mv. Herved styrkes argumentationen og troværdigheden, når data skal formidles til kommunens beslutningstagere. Side 8 af 57

9 Overvejelser om dataindsamling fremadrettet Ved vurderingen af kvalitetsniveauet for de eksisterende tilstandsdata bør det ikke kun overvejes om datagrundlaget er tilstrækkeligt, men også hvilket detaljeringsniveau, der på lidt længere sigt vil være optimalt. Denne strategi for hvor detaljerede data der ønskes på sigt, bør fastsættes i samarbejde med kommunens beslutningstagere ud fra en beskrivelse af sammenhængen mellem datakvaliteten og ressourcebehovet på samme måde som ved fastsættelsen af serviceniveauet for de enkelte vejelementer. Denne proces giver også anledning til at vurdere, om det er relevant at tale om konkrete investeringsbehov og -scenarier, eller om disse overvejelser bør udsættes til datagrundlaget er bedre. Forbedringen af datagrundlaget kan ske i en proces over flere år, hvor kvaliteten øges løbende. I nogle tilfælde kræver det, at der afsættes midler til tilstandsregistreringer, mens det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt med et første overordnet overblik, før indsatsen kan skærpes for de samme midler. Datagrundlaget og tilstandsoverblikket kan også medvirke til at afgøre, om det er de rette elementer der investeres i, eller om der eventuelt er behov for en ændring af fokus. Dette kan være væsentligt i bestræbelserne på at opnå større fokus på vejforvaltningen og danne grundlag for en drøftelse af en egentlig udviklingsstrategi for vejområdet. Selvom overblikket ikke er tilstrækkeligt, til at vurdere om midlerne skal fordeles anderledes, kan det være et første vigtigt skridt, der beskriver, hvad der eventuelt skal til for at løfte vejområdet til det ønskede niveau. Efterfølgende kan der følges op på egentlige investeringsscenarier. Side 9 af 57

10 5. Kort om efterslæb og genopretning I Vejsektorrådets Rapport 1 om Vejvedligeholdelse i kommunerne fra 2001 er begrebet efterslæb og behovet for genopretning i forhold til kørebanebelægninger beskrevet på en letforståelig måde. Relevante uddrag fra Vejsektorrådets Rapport 1 om Vejvedligeholdelse i kommunerne Hvis der igennem en årrække har været afsat for små beløb til vejvedligeholdelser, vil der gradvist oparbejdes et efterslæb. Man kan udtrykke efterslæbet som "gabet" mellem den aktuelle og den ønskede tilstand. Det er dyrt at have et efterslæb. Økonomisk betyder et efterslæb, at kommunen bruger for mange penge på reparationer, som udføres på veje af en så dårlig standard, at reparationen ikke får den "forventede" levetid. Er efterslæbet meget udtalt, vil de dårligste vejes bærelag ødelægges. En ny opbygning af vejen bliver nødvendig med meget store økonomiske konsekvenser til følge. Som tidligere beskrevet falder en given vejvedligeholdelsestilstand med tiden afhængig af sliddet, alder, klima og opgravningshyppighed. Størrelsen af faldet i tilstanden afhænger af vedligeholdelsesindsatsen eller manglen på samme. Når der er opstået et vist efterslæb, kan genopretning blive nødvendig for at få en acceptabel standard. Men det er ikke ligegyldigt, hvornår genopretningen finder sted. Dette er forsøgt illustreret i figuren på næste side. (følgende figur) Eksemplet illustrerer, at genopretningsomkostningerne i tilstand 2 ikke blot er fordoblet, men firedoblet i forhold til genopretningsomkostningerne i tilstand 1. Når omkostningerne til genopretning ikke blot vokser lineært med tilstanden, skyldes det beskadigelse af de grundlæggende strukturer i veje med manglende vedligeholdelse. Derfor er det forholdsmæssigt dyrere at genoprette "for sent". Den umiddelbare løsning på et efterslæbsproblem vil være at øge bevillingerne. Budgettet til vejvedligeholdelse skal øges i et sådan omfang, at efterslæbet ikke vokser yderligere, og at det oparbejdede efterslæb afvikles. Økonomisk set er det mest hensigtsmæssigt at afvikle efterslæbet over en kort periode. Men det vil kræve, at beslutningstagerne er indstillet på at give ekstraordinære og ofte store bevillinger til efterslæbets afvikling, samt at man i forvaltningen har ressourcer til at klare den øgede arbejdsbelastning. Af hensyn til kommunens samlede budgetter og ressourcer vil det umiddelbart være lettere at afvikle efterslæbet over en længere årrække. Dette vil dog betyde, at den samlede udgift til afvikling af efterslæbet bliver større, idet man under afviklingen vil bruge "for mange penge" til reparation af nedslidte veje, som burde have været forstærket eller fået udlagt nyt slidlag. Side 10 af 57

11 6. Opgørelse af investeringsbehov På baggrund af kommunens eksisterende data om de enkelte vejelementer og viden om kommunens mål for deres tilstand kan et eventuelt investeringsbehov fastlægges. Øjebliksbillede af investeringsbehov Hvis der blot ønskes et øjebliksbillede af investeringsbehovet, kan det simpelt beregnes som det beløb (den ekstrabevilling), der skal til for at løfte den nuværende tilstand til den ønskede tilstand. Da serviceniveauet (tærskelværdien for den ønskede tilstand) for de enkelte elementer kan variere afhængig af funktion og geografi, kan man med fordel bunke elementer med samme serviceniveau og på baggrund af den gennemsnitlige tilstand af disse elementer beregne det aktuelle investeringsbehov. Beregningernes præcision hænger sammen med datagrundlaget. Jo mere detaljeret kendskab der er om tilstanden, jo mere præcis kan beregningen blive. Men indsatsen skal stå mål med det ønskede resultat, hvorfor det anbefales, at resultaterne angives i runde tal for at udjævne de usikkerheder, de nødvendigvis indeholder og for at fastholde fokus på de store linjer frem for detaljerne. Metoden er illustreret i nedenstående figur, hvor de blå stolper illustrerer den gennemsnitlige aktuelle tilstand af de elementer, der forventes at have et serviceniveau på henholdsvis 1, 2 og 3. De grå stolper illustrerer den ønskede tilstand, der svarer til det pågældende serviceniveau. Eksempel på gennemsnitlig aktuel tilstand og ønsket tilstand for serviceniveau 1, 2 og 3 I ovenstående eksempel kan det samlede investeringsbehov for elementer med serviceniveau 1 beregnes som den ekstrabevilling, der skal til for at løfte elementerne fra tilstand 2 (god) til tilstand 1 (meget god). Tilsvarende gælder for elementer med serviceniveau 2, mens der for elementerne med serviceniveau 3 ses at være en opsparet kapital, idet den aktuelle tilstand er bedre end den ønskede tilstand. Analysen giver som sagt kun et øjebliksbillede af investeringsbehovet, og siger ikke noget om genopretningsbehovet over en længere periode (f.eks år). En sådan beregning vil kræve, at der også tages højde for nedslidningen af elementerne over den pågældende periode. Side 11 af 57

12 SAMKOMs landsdækkende analyse af den kommunale vejvedligeholdelsestilstand (2015) I forbindelse med SAMKOMs landsdækkende analyse har det været svært at fastlægge et fælles serviceniveau for de 7 vejelementer, som analysen omfattede. Dels er der generelt i de enkelte kommuner forskellig holdning til, hvordan serviceniveauet skal fastlægges, og dels var der et ønske om, at resultaterne skulle kunne sammenholdes på tværs af de 7 vejelementer. I analysen er der derfor valgt at arbejde med en model, der - for hvert af de 7 vejelementer - baserer sig på en vurdering af den gennemsnitlige tilstand af alle de pågældende elementer i kommunen. Denne gennemsnitlige tilstand sammenholdes med den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten. Tilstanden af elementerne opgøres i forhold til elementernes typiske levetid (dvs. den årrække, hvor elementet teknisk set forventes at kunne opfylde sin funktion) som en procentuel restlevetid. Det giver ikke mening at tale om en faktisk restlevetid for de enkelte elementer, da der er stor forskel på elementernes levetid også inden for samme vejelement. En gennemsnitlig restlevetid på 50 % er valgt som det niveau, der medfører en løbende udskiftning af elementerne. Hvis vedligeholdelsesindsatsen svarer til den løbende nedslidning, er vejnettet i balance. Tilstandsregistreringen for fortove med en levetid på f.eks. 50 år vil ved tilfredsstillende løbende udskiftning vise, at den gennemsnitlige restlevetid er 25 år. Hvis den gennemsnitlige restlevetid er mindre end 25 år, er der et investeringsbehov. Er den gennemsnitlige restlevetid større end 25 år, er der et negativt investeringsbehov, dvs. en opsparing i form af en forøgelse af kapitalværdien af fortovene. Hvis analysen ikke viser et investeringsbehov, betyder det ikke, at der ikke skal afsættes midler til det pågældende element, men derimod at det nuværende budget samlet set giver den ønskede udskiftning af elementet inden for den forventede levetid. Den anvendte analysemodel gør, at resultaterne er egnet til benchmarking, idet den i en vis grad tager højde for alle elementernes tilstand. Dette er i modsætning til gængse metoder, hvor investeringsbehovet opgøres som udgiften til udskiftning af de elementer, der overskrider en grænse for acceptabel tilstand (tærskelværdi). Her vil resultatet ikke være velegnet til benchmarking, da metoden ikke tager højde for elementer, hvis tilstand nærmer sig tærskelværdien. Det er umiddelbart kun i forbindelse med SAMKOMs landsdækkende analyse, at det er besluttet at arbejde med en vedligeholdelsesindsats svarende til udskiftningstakten. De enkelte kommuner benytter naturligvis fortsat i eget regi deres egne forvaltningssystemers mere detaljerede registreringer og beregningsmetoder og fastlægger selv eget serviceniveau for de 7 elementer i forhold til egne rammer og prioriteringer. Side 12 af 57

13 Investeringsbehov over tid Hvis der ønskes en analyse af genopretningsbehovet over en længere periode (f.eks år), kan det ske ved at opstille konkrete investeringsscenarier for alle eller udvalgte vejelementer. De enkelte scenarier giver viden om, hvor langt den nuværende tilstand og det nuværende budgetniveau er fra det ønskede niveau, og hvordan tilstanden ændrer sig over tid ved forskellige budgetniveauer. Princippet er illustreret i nedenstående figur, hvor den blå linje illustrerer nedbrydningen af et element over en årrække, hvis elementet ikke vedligeholdes i tilstrækkelig grad. Af figuren fremgår det, at investeringsbehovet stiger, jo længere vedligeholdelsen udskydes. Eksempel på situation med nedbrydning af element over tid som følge af utilstrækkelig vedligeholdelse Beregningernes præcision hænger sammen med datagrundlaget. Jo mere detaljeret viden der er om tilstanden, jo mere præcis kan beregningen blive. Det er dog vigtigt at huske på, at beregninger af investeringsbehovet over tid gennemføres ved hjælp af standardiserede beregningsmodeller afhængig af vejforvaltningssystem. Disse beregningsmodeller anvender en række gennemsnitsværdier for tilstandsudviklinger, der er tilnærmet virkeligheden. Derfor vil beregningerne have karakter af teoretiske antagelser om den fremtidige udvikling, og resultaterne vil være forbundet med nogen usikkerhed. Der er derfor en grænse for, hvor præcise resultaterne kan blive. Som ved indsamling af data til registrering af tilstanden handler det om at finde et rimeligt niveau, hvor indsatsen står mål med det resultat, der ønskes. Det anbefales at fastholde fokus på de store linjer frem for detaljer og at angive beregningsresultaterne i runde tal for at udjævne de aktuelle usikkerheder. Side 13 af 57

14 Investeringsscenarier For at beregningerne kan medvirke til at styrke det samlede overblik over vejområdets tilstand, anbefales det at opstille flere investeringsscenarier. Formålet er at give beslutningstagerne et udgangspunkt for at kunne drøfte, hvor de faktiske tilstands- og investeringsniveauer bør ligge. Nuværende situation Der kan f.eks. tages udgangspunkt i den nuværende situation, der udmøntes i to scenarier; ét der er beregnet på baggrund af den nuværende tilstand, og ét der er beregnet på baggrund af det nuværende budget. Dermed fremkommer to investeringsniveauer, hvor forskellen imellem dem illustrer, hvor hastigt investeringsbehovet vokser på nuværende tidspunkt. Eksempel på scenarie med hhv. fastholdelse af nuværende tilstand og fastholdelse af nuværende budget Ovenstående figur illustrerer en situation, hvor det nuværende budget er utilstrækkeligt i forhold til at fastholde den nuværende tilstand. Det betyder, at der opbygges et akkumulerende vedligeholdelsesmæssigt investeringsbehov, der forringer den tekniske kvalitet og reducerer kapitalværdien. Genopretning Er der opbygget et vedligeholdelsesmæssigt investeringsbehov (efterslæb), kan der igangsættes en genopretning, der skal løfte tilstanden fra det nuværende niveau til det ønskede niveau. Dette scenarie betegnes som genopretningsscenariet og viser den gennemsnitlige årlige ekstra bevilling ud over den normale budgetramme, der skal til for at vedligeholde og genoprette elementet, så det sikres den ønskede tilstand. Investeringen til genopretning vil typisk løbe over en årrække, hvorefter elementet har fået det ønskede tekniske løft. Genopretningen bør ske i en rimelig takt, som hænger sammen med det normale budgetniveau og det politiske ambitionsniveau. Generelt anbefales det, at genopretning gennemføres tilstrækkeligt hurtigt til at indsatsen er synlig, men ikke hurtigere end det praktisk kan lade sig gøre. Afhængig af genoprettelsesbehovet vurderes en periode på 5-10 år at være fornuftig for kørebaner. Det skal her sikres, at genopretningen kan gennemføres på en praktisk måde, så vejene fungerer tilfredsstillende, mens arbejderne står på, ligesom der skal være mandskabskapacitet til at udføre arbejderne. Side 14 af 57

15 Fastholdelse af ønsket tilstand Når genopretningen er gennemført, vil alle elementerne være på det ønskede kvalitetsniveau, der ligger højere end det nuværende niveau. For at fastholde dette ønskede niveau skal der fremadrettet afsættes et gennemsnitligt årligt budget, der sikrer, at der ikke på ny opbygges et investeringsbehov. Ofte viser det sig, at det gennemsnitlige årlige investeringsbehov for at fastholde en god kvalitet ikke afviger væsentligt fra den investering, der skal til for at fastholde den nuværende dårligere tilstand. Det skyldes primært, at vedligeholdelsesomkostningerne stiger markant, når tilstanden falder til under et givent niveau. Det er således dyrt at vedligeholde et element, der er i en dårlig stand. Eksempel på genopretning over tid og efterfølgende fastholdelse af ønsket tilstand Investeringsscenarier Der foreslås at opstille følgende fire investeringsscenarier: 1. Fastholdelse af nuværende budget 2. Budget for opretholdelse af nuværende tilstand 3. Budget for genopretning (f.eks. over 10 år eller 20 år) 4. Budget for fastholdelse af ønsket tilstand Med disse fire scenarier er det muligt at give et tydeligt overblik over situationen på vejområdet og de muligheder, der er for at tilpasse investeringsniveauerne til det faktiske behov. Side 15 af 57

16 7. Målrettet kommunikation De gennemførte tilstandsregistreringer skaber overblik over tilstanden, mens investeringsscenarierne illustrerer den forventede udvikling af vejområdet. Disse informationer giver teknikere mulighed for at kommunikere tilstandsniveauer og et eventuelt investeringsbehov til de kommunale beslutningstagere både på ledelsesniveau og politisk niveau. Scenarierne giver et tydeligt overblik over både den nuværende og de mulige fremtidige situationer, og kan understøttes med beskrivelser af konsekvenserne ved forskellige investeringsstrategier. Eksempel på grafisk fremstilling af forventede effekt fra København Kommunes genopretningsplan Et løft til vejene Hvis disse informationer præsenteres på den rigtige måde, kan de udgøre et vigtigt strategisk redskab, der kan medvirke til at sikre den nødvendige fokus på vejområdet. Det anbefales at arbejde med simple og genkendelige grafikker og præsentationsformer. Således bør resultaterne vises i en samlet plan, hvor mængden af tekst er reduceret til fordel for billeder, grafer og ikoner, der hurtigere giver et klart overblik over budskaberne og konklusionerne. Det betyder f.eks. at et elements tilstand kan beskrives med en smiley i stedet for at beskrive den med tekst. Eksempel på grafisk fremstilling af forventede effekt fra København Kommunes genopretningsplan Et løft til vejene Side 16 af 57

17 Ved at vælge en tydelig og let genkendelig grafisk form vil afrapporteringen let kunne bruges som opslagsværk, ligesom årlige opfølgninger vil være umiddelbart genkendelige. Det giver en tryghed og let tilgængelighed til resultaterne. I formidlingen af resultaterne anbefales det, at vejområdet opdeles i faglige elementer på en måde, der hænger sammen med den generelle opfattelse af vejområdet. Som i SAMKOMs analyse kan der f.eks. være en opdeling i 7 elementer; Kørebaner Broer og bygværker Cykelstier Fortove Gadebelysning Signalanlæg Afvanding Erfaringsmæssigt hænger disse 7 elementer godt sammen med vejområdets indhold og organisering i de fleste kommuner. Der kan arbejdes med elementerne enkeltvis eller samlet i forbindelse med formidling af resultaterne. Ligeledes kan der arbejdes med andre elementer som f.eks. kørebaneafmærkning særskilt, hvis det er relevant. Det skal blot erindres, at alt for mange elementer kan sløre det samlede overblik. I formidlingen af resultaterne er det også vigtigt at gøre opmærksom på, at afrundede tal og antagelser om tilstandsudviklinger mv. er bevidste for at vise et billede af situationen, der er forståeligt og kan danne grundlag for principielle beslutninger om investeringer. Helhedsorienteret fokus Formidlingen skal være objektiv og sikre en faktuel fremstilling af vejområdet. Det er ikke ønskeligt, at beskrivelserne er farvede af holdninger i forvaltningen, der vil kunne ødelægge troværdigheden omkring præsentationen. Samtidig bør beskrivelser om vejområdet ikke kun omhandle nedbrydningsmodeller, men også forhold, der vedrører kommunen som helhed. Det kan f.eks. være vejområdets generelle betydning for samfundet, men også de enkelte elementers betydning kan være interessante at fremhæve. Således vil gode cykelstier kunne fremme cykling ligesom jævne kørebaner uden huller mindsker støj og rystelser. Dermed kan investeringer i belægninger direkte relateres til en god og sund hverdag for byens borgere og gæster, og denne betydning vil i en større kommunal sammenhæng ofte være relevant at fremhæve. På samme måde har et godt afvandingssystem betydning for klimatilpasning og gadebelysning for borgernes tryghed og sikkerhed. Disse budskaber bør underbygges med konkrete lokale eksempler, der umiddelbart er genkendelige for modtageren. Ved at fokusere fortællingen om vejområdet på forhold der er vedkommende for både politikere og borgere, skabes en bedre fælles forståelse for vejområdets betydning for samfundet generelt. Dermed er det også lettere at skabe forståelse for, hvordan manglende vedligeholdelse påvirker mange facetter af kommunens virke, og ikke kun handler om asfalt. Det kan betyde, at vedligeholdelse af vejområdet prioriteres i den politiske debat på lige fod med andre områder, og kan derved føre til en nuanceret vurdering af investeringsniveauet, der skaber mulighed for at investere mere hensigtsmæssigt og derigennem at få en større kvalitet og mere effekt for de samme midler. Side 17 af 57

18 8. Fremadrettede muligheder Data om tilstanden af de enkelte vejelementer giver et godt billede af, hvor der kan være behov for øgede investeringer, og hvor der evt. kan være kritiske forhold. Data skal derfor ikke kun anvendes af driftsplanlæggere, men i høj grad også i forbindelse med den politiske prioritering af midler til vejområdet. Analysemodellens styrke er netop, at der skabes et overblik over tilstanden af alle elementerne på en objektiv og sammenlignelig måde. Gennemføres der samtidig beregninger af flere investeringsscenarier for hvert element, opnås et samlet billede, der kan bruges som prioriteringsværktøj for fastsættelse og fordeling af midler over en lang årrække. Beregningerne kan gentages år efter år. Herved vil der ske en forbedring af datagrundlaget, hvis det er ønsket, ligesom det giver mulighed for at arbejde med en let genkendelig præsentationsform, der efterhånden bliver en fast del af budgetforhandlinger mv. i kommunen. Den årlige opfølgning kan ske gennem en afrapportering af status for udvikling af hvert element, der beskriver de udførte arbejder og evt. ændringer pga. ny udvikling eller mere detaljerede analyser, der påvirker den samlede plan. Ligeledes kan en årlig opfølgning sikre vedvarende fokus på de fastlagte mål for serviceniveau både i forhold til at følge op på deres opfyldelse og behovet for en evt. justering. Fremtidig optimering Det styrkede overblik giver også mulighed for at fastlægge en langsigtet vedligeholdelsesstrategi, ligesom det vil kunne danne grundlag for udvikling af nye og bedre konstruktions- og vedligeholdelsesmetoder. Hvis nogle vejelementer f.eks. er markant dyrere at vedligeholde end andre, kan det give anledning til undring og foranledige, at fagområder lader sig inspirere af hinanden i udviklingen af nye metoder, materialer mv. Det kan f.eks. ske gennem mere udstrakt brug af genbrugsmaterialer eller udvikling af mere holdbare materialer. Det kan også være ved at ændre konstruktionerne, så udskiftninger og vedligeholdelse bliver enklere og billigere at udføre. Der kan således tænkes mange måder at udvikle vejområdet på, så der findes mere optimale balancer mellem kvalitet og økonomi. Side 18 af 57

19 Bilag A Data om kørebaner Særlige opmærksomhedspunkter Ved tilstandsregistrering af asfaltkørebaner viser der sig at være en god sammenhæng mellem det visuelle indtryk og den faktiske tilstand. Små skader er generelt mindre alvorlige end større skader, men det er vigtigt at være opmærksom på skadesudviklingen. Små skader kan meget hurtigt udvikle sig til store huller, der medfører en hurtigt accelererende nedbrydning og problemer for trafiksikkerheden. Det kan derfor ikke antages, at skadesudviklingen er langsom, selvom der kun kan konstateres mindre skader. Det er derfor vigtigt at gennemføre løbende kontrol og tilpasse vurderinger og beregninger herefter. Særligt efter vinterperioder, hvor frostskader kan være markante. Samtidig kan slidlagsskader, der måske ikke påvirker vejens konstruktion, være til stor gene for trafikanterne og skabe øget støj og luftforurening. Opgørelse af kørebaner Opgørelsen af kørebaner omfatter ideelt set en opmåling og en tilstandsregistrering af alle kommunale veje med asfaltbelægninger eller belægninger udført med overfladebehandling. Fortove og cykelstier langs vejene registreres og analyseres separat. I det følgende er der beskrevet, hvordan tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med kørebaner kan fastlægges ved 2 forskellige metoder eller evt. en kombination af begge. Metode 1: Visuel skadesregistrering fra vejvedligeholdelsessystem Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af den visuelle skadesregistrering af vejoverfladen registreret i kommunens vejvedligeholdelsessystem (RoSy eller vejman.dk). Metode 2: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af en visuel vurdering af vejoverfladens tilstand ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Metoden kan anvendes af kommuner, der ikke har et vejforvaltningssystem. I forbindelse med begge metoder anbefales det at benytte egne erfaringer mht. levetider og enhedspriser, så resultaterne bliver så troværdige som muligt. Side 19 af 57

20 Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om levetider for nye kørebanebelægninger, kan levetiden fastlægges ud fra værdierne i Tabel 1, hvor mindre trafikerede veje på landet tildeles en kortere levetid end veje i byområder. Dette skyldes, at veje på land ofte er historiske veje, der ikke er opbygget med bærende vejkasse, men derimod er tidligere hjulspor, der har fået en asfaltbelægning. Brugen af støjreducerende slidlag og byområders mange opgravninger kan være med til at reducere levetiden. Trafikmængde pr. døgn By Land 200 Æ10 12 år 12 år 50 Æ10 < år 15 år 5 Æ10 < år 20 år Æ10 < 5 25 år 20 år Tabel 1: Forslag til værdier for levetid af nye kørebanebelægninger Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om priser for nye kørebanebelægninger kan værdierne i Tabel 2 anvendes. Priskategori 1 Priskategori 2 By 100 kr./m kr./m 2 Land 70 kr./m kr./m 2 Tabel 2: Forslag til priser for nye kørebanebelægninger Prisen afhænger af selve belægningen, om kørebanen ligger i byområde eller på landet samt de afmærkningsforanstaltninger, der kræves under vejarbejdet. Priserne omfatter nyt slidlag, inkl. alle nødvendige følgearbejder, f.eks. hævning eller udskiftning af kantsten, forudgående reparationer, fræsning, kantforstærkning, hævning eller udskiftning af dæksler og riste, kørebaneafmærkning samt regulering af vejkanter. Metode 1: Visuel skadesregistrering fra vejvedligeholdelsessystem Er der foretaget en visuel skadesregistrering af vejoverfladen registreret i kommunens vejvedligeholdelsessystem, kan tilstanden og investeringsbehovet fastlægges på baggrund heraf. Hvis det kun er en del af kommunens kørebaner, der er tilstandsregistreret i vedligeholdelsessystemet, kan det samlede investeringsbehov fastlægges på baggrund af beregningerne fra vedligeholdelsessystemet multipliceret med en korrektionsfaktor for at korrigere for de manglende oplysninger. Hvis kørebanerne er opdelt i vejklasser efter deres betydning i vedligeholdelsessystemet, kan prioriteringen differentieres herefter, ellers må der foretages en manuel opdeling og prioritering. I vedligeholdelsessystemet er det muligt at foretage beregninger for flere investeringsscenarier over den ønskede årrække baseret på de oplysninger, der er lagt ind i systemet. Beregningerne vil være mest valide for de første 5 år, hvorefter usikkerheden stiger på grund af udefra kommende påvirkninger (opgravninger, uventet trafikbelastning, præventiv saltning, trærødder, hyppige oversvømmelser mv.). Side 20 af 57

21 Ønskes der på tilsvarende vis, som i SAMKOMs landsdækkende analyse af den kommunale vejvedligeholdelsestilstand fra 2015 blot en simpel opgørelse over tilstanden og investeringsbehovet, kan kørebanernes tilstand opgøres i forhold til den typiske levetid som en procentuel restlevetid. Beregningen af slidlagets alder baseres på metode inspireret af Vejregel om Tilstandsrapporter Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje. Alderen beregnes dels fordi den ikke altid er kendt og dels fordi investeringsbehovet påvirkes af belægningens tilstand og ikke nødvendigvis af belægningens alder. Beregningen sker på baggrund af vejoverfladens skadessum (en sammentælling og vægtning af registrerede skader, jf. beskrivelsen i den nævnte vejregel) og trafikbelastning, Æ10, ved: Alder = 2 år + 1,60 10, Æ10, Skadessum. Hvis trafikbelastningen Æ10 på den enkelte strækning er ukendt, kan følgende skønnede værdier anvendes afhængig af strækningens vejklasse: Vejklasse Gennemfartsvej på land Trafikvej i by (primær) Fordelingsvej på land Trafikvej i by (sekundær) Lokalvej i by og på land (primær) Lokalvej i by og på land (sekundær) Lokalvej i by og på land (tertiær) Forslag til Æ10 tal afhængig af vejklassen Æ Slidlagets restlevetid beregnes for hver strækning som differensen mellem den forventede levetid for en ny kørebanebelægning og den beregnede alder. I tilfælde af at den beregnede restlevetid er mindre end 0, sættes den lig 0. Herefter omsættes restlevetiden til en procentuel restlevetid (dvs. % af forventet levetid) og der beregnes en gennemsnitlig procentuel restlevetid (vægtet i forhold til arealet af strækningerne) for hele kommunen eller evt. en opdeling af vejnettet i Veje i by og Veje på land. Strækning Areal [m 2 ] Æ10 Skadessum Beregnet alder [år] Levetid [år] Areal * procentuel restlevetid Gennemsnitlig procentuel restlevetid ,96 19, , ,32 10, , ,4 0,4 13, ( / ) * ,1 0,1 7, ,18 1,18 24, Sum % Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid Side 21 af 57

22 Herefter kan investeringsbehovet estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Metode 2: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Hvis kommunen ikke har registreret oplysninger om vejoverfladen i et vejvedligeholdelsessystem, kan tilstandsregistreringen ske ved en visuel vurdering ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Ved registreringen tildeles strækningen en forventet procentuel restlevetid ud fra den visuelle vurdering. Eksempel på 5-trins skala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider Da hovedparten af landets kommuner udfører en visuel skadesregistrering af vejoverfladen i forbindelse med kommunens vejvedligeholdelsessystemer (RoSy eller vejman.dk), vil denne metode kun være aktuel for ganske få kommuner eller evt. som supplement, hvor der måtte mangle registreringer i kommunens vejvedligeholdelsessystem. Afhængig af kommunens ressourcer til opgaven kan det i første omgang overvejes at opdele tilstandsregistreringen over en årrække, eller evt. udvælge et område i kommunen, som skønnes repræsentativt og multiplicere med en korrektionsfaktor for at korrigere for det samlede omfang af kørebaner. Er der ikke tilstrækkelige ressourcer til at foretage en visuel tilstandsregistrering, må tilstandsvurderingen i stedet baseres på lokal viden, stikprøver, skøn og antagelser. Når tilstandsvurderingen foreligger, kan resultaterne samles på en graf og i et skema, hvoraf kørebanernes fordeling på de 5 tilstandskarakterer fremgår. Side 22 af 57

23 Areal [1.000 m 2 ] Eksempel på grafisk fremstilling af kørebanernes fordeling på simpel 5-trins karakterskala Tilstandskarakter Areal [1.000 m 2 ] Beregningsmæssig restlevetid Areal * Beregningsmæssig restlevetid Gennemsnitlig procentuel restlevetid % % % 96 (618/1.200) * % % 6 Sum ,5 % Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid Herefter kan investeringsbehovet på tilsvarende vis som i metode 1 estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Side 23 af 57

24 Bilag B Data om broer og bygværker Særlige opmærksomhedspunkter For at kunne forvalte broer og bygværker optimalt skal akutte skader opdages og udbedres løbende og nedbrydning af konstruktionerne følges og vurderes, så der kan forebygges og afhjælpes i tide. Broer og bygværker gennemgår ofte relativt detaljerede vurderinger, hvor hvert bygværk efterses systematisk. Men det er også altid en god idé at skele til bygværkets alder, når tilstanden vurderes. Hvis der f.eks. opleves en bedre tilstand end alderen foreskriver, kan det være en god idé at foretage en mere detaljeret undersøgelse i et særeftersyn. Dette særeftersyn vil vise, om kvaliteten faktisk er bedre end forventet, eller om der er skjulte problemer, der bør håndteres, inden de udvikler sig. Opgørelse af broer og bygværker Opgørelsen af broer og bygværker omfatter en opmåling og en tilstandsregistrering af de kommunale broer og bygværker. I SAMKOMs landsdækkende analyse i 2015 var oplysningerne om de kommunale broer og bygværker baseret på oplysninger fra SAMKOMs Broindeks, som blev udgivet samme år. Broindekset omfatter kun broer og bygværker med en spændvidde på minimum 2 m. I det følgende er der beskrevet, hvordan tilstanden og reparationsbehovet i forbindelse med broer og bygværker kan fastlægges. Metode: Vurderingen af broer og bygværkers tilstand sker på baggrund af det broeftersyn (generaleftersynet), som mange kommuner udfører hvert 3-6 år. Generaleftersynet som sker i henhold til vejregelhåndbogen Eftersyn af bygværker, er hovedsagelig visuel, men kan suppleres med simple målinger og prøver med håndmåleudstyr og -værktøj. I håndbogen er der beskrevet en række af eftersynsaktiviteter (rutineeftersyn, generaleftersyn og særeftersyn), der udføres med forskellig hyppighed og forskellig grundighed. Side 24 af 57

25 Rutineeftersyn Rutineeftersynet er en regelmæssig registrering og evt. afhjælpning på stedet af forhold, der skal sikre, at broerne og bygværkerne kan opfylde deres funktion og at trafiksikkerheden kan opretholdes. Rutineeftersynet udføres normalt én gang årligt i forbindelse med planlægning af årets driftsarbejder og kontrol af udførelsen af det foregående års driftsarbejder. Hyppigheden afhænger dog også af bygværkernes art, alder og tilstand, og af trafikkens intensitet, sammensætning og hastighed. For udsatte konstruktioner udføres der ligeledes rutineeftersyn i tilfælde af særlige begivenheder, såsom storm, kraftige regnskyl, højvande eller f.eks. påkørsel/påsejling. Generaleftersyn Generaleftersynet er en grundig, visuel og systematisk gennemgang af alle bygværkets dele. Eftersynet udføres med regelmæssig interval på op til 6 år, så skadeudviklingen kan følges, og udbedringer kan sættes i gang på de økonomisk optimale tidspunkter. Ved generaleftersynet tildeles bygværkets konstruktionselementer en tilstandskarakter ud fra de observerede skader og evt. behov for særeftersyn og udførelse af udbedringer registreres med angivelse af metoder, prisoverslag og tidspunkter. Generaleftersynet kan anvendes til en foreløbig budgettering og prioritering af større vedligeholdsarbejder og til at vurdere driftstilstanden. Særeftersyn Særeftersyn gennemføres normalt pga. udmeldinger fra generaleftersyn og i sjældne tilfælde rutineeftersyn. Ved særeftersynet opnås en mere præcis vurdering af udbedringsmetoder, omfang, udførelsestidspunkter og omkostninger og dermed bedre prioriteringsmuligheder. Særeftersyn udføres oftest på et enkelt bygværk eller dele af det, men der kan også udføres tematiske særeftersyn, hvor en problemstilling undersøges på en række bygværker. Særeftersyn opdeles i to hovedtyper: Teknisk og økonomisk særeftersyn omfatter tekniske undersøgelser og en økonomisk analyse af relevante udbedringsmuligheder. Økonomisk særeftersyn indeholder kun en økonomisk analyse. Denne udføres, når der på forhånd er det fornødne kendskab til bygværkets tilstand, enten fordi tilstanden kan vurderes tilstrækkeligt ud fra generaleftersynet, eller fordi der på et tidligere tidspunkt er udført teknisk og økonomisk særeftersyn. Ved teknisk særeftersyn udføres normalt undersøgelser såvel ikke-destruktiv som destruktiv prøvning på konstruktionselementer, evt. suppleret med laboratorieundersøgelser af udtagne materialeprøver for at klarlægge skadeomfang og -årsag. Teknisk særeftersyn kan også omfatte bæreevnevurderinger samt særlige undersøgelser, f.eks. periodiske målinger og undersøgelser pga. særlige påvirkninger som påkørsler, oversvømmelser og lignende. Ved økonomisk særeftersyn opstilles dispositionsforslag for helst flere forskellige udbedringsstrategier for bygværket. Den enkelte strategi beskrives ved udbedringsarbejders omfang, metoder, tidspunkter og omkostninger. Side 25 af 57

26 Hvis der er foretaget et generaleftersyn af kommunens broer og bygværker, kan tilstandsvurderingen baseres herpå. Generaleftersynet udføres normalt med 3-6 års interval af særligt uddannede teknikere, som registrerer tilstanden af bygværket og behovet for vedligeholdelsesog reparationsarbejder for at bevare den investerede kapital. Tilstanden beskrives ved tilstandskarakterer for de enkelte elementer og for bygværket som helhed suppleret med beskrivelse af væsentlige skader. Samtidigt indmeldes nødvendige reparationsarbejder med oplysninger om årstal for udførelse, type, omfang og overslagspris. Herved opnås et samlet overblik over budgetbehovet til reparationsarbejder for den samlede bygværksmasse fremover. Tilstanden opgøres på en karakterskala fra 0 til 5, hvor 0 er den perfekte tilstand og 5 er en fuldstændig nedbrudt bro. Karaktererne 0-2 angiver en teknisk acceptabel tilstand, hvor udbedring normalt ikke er påkrævet. Karaktererne 3-5 angiver en uacceptabel tilstand, som kræver udbedring med tidsmæssig prioritering stigende med karakteren. Det er således primært broer og bygværker med hovedtilstandskarakter på mindst 2, der har behov for reparation. Udbedring af hensyn til sikkerhedsmæssige forhold kan dog være påkrævet ved lavere karakterer og bør ofte udføres inden for kort tid. Hovedtilstandskarakter på skala fra 0 til 5 Når tilstandsvurderingen foreligger, kan resultaterne samles på en graf og i et skema, hvoraf broernes og bygværkernes fordeling på de 6 tilstandskarakterer fremgår Antal Eksempel på grafisk fremstilling af broer og bygværkers fordeling (antal) på de 6 hovedtilstandskarakterer Side 26 af 57

27 Hovedtilstandskarakter Antal Areal Areal * Hovedtilstandskarakter Gennemsnitlig Hovedtilstandskarakter / Sum ,02 Eksempel på beregning af gennemsnitlig hovedtilstandskarakter (vægtet på areal) Behovet for investeringer til sikring af broer og bygværkers kapitalværdi kan fastlægges på baggrund af oplysninger om reparationsudgifter over 6 år registreret ved generaleftersynets periodiske broeftersyn. For hver skade, der skal udbedres indenfor en 11-årig periode (ekskl. mindre vedligeholdelsesarbejder, såsom græsslåning, fejning, brøndrensning, mindre betonreparationer m.v.), vurderes omfanget og prisen for reparationsarbejdet. Prissætningen er baseret på erfaringspriser. I vurderingen af prisen for reparationsarbejdet indgår alle udgifter herunder også udgifter til projektering, tilsyn og administration. De løbende ren- og vedligeholdelsesarbejder betragtes som løbende drift, og udgifterne hertil medtages ikke. Udgifter til opgradering af broer grundet behov for øget bæreevne, øget fribredde eller frihøjde samt ændrede forhold til vandledningsevne eller faunaforhold, indgår heller ikke i de økonomiske vurderinger. Væsentlige udgifter til enkelte broer kan medføre, at der lokalt er disharmoni mellem den beregnede gennemsnitstilstandskarakter og de angivne økonomiske behov. Side 27 af 57

28 Bilag C Data om cykelstier Særlige opmærksomhedspunkter I kommunerne er der stor fokus på at tænke sundhed, sikkerhed og miljø ind i hverdagen og i byog trafikplanlægningen. Et højt serviceniveau på cykelstier medvirker til at skabe sikkerhed og god fremkommelighed for cyklister, og gør det attraktivt og spændende at cykle. Det er ikke altid slitagen af cykelstien, der er den væsentligste årsag til forringelser af belægningens kvalitet. Derimod kan retableringer efter mindre gravninger, der giver revner, huller og evt. dårligt udførte samlinger, samt trærødder være afgørende for, hvornår belægningen bør udskiftes. Tilsynet bør derfor fokusere på disse forhold, og i forbindelse med afsluttede gravearbejder bør der ske en fornyet vurdering af belægningens forventede levetid. For at sikre en høj kvalitet af cykelstier, kan der stilles skærpede krav til retableringer efter gravninger. Det kan f.eks. kræves, at lapper udlægges i hele stiens bredde og at der sker en ordentlig tilbageskæring. Med det stigende fokus på cyklisme er det også værd at huske på, at trafikanternes krav til komfort kan betyde, at belægningen må renoveres inden de teknisk og økonomisk optimale tidspunkter. Kommunens strategi på området bør derfor inddrages i levetidsvurderingerne. Opgørelse af cykelstier Opgørelsen af cykelstier omfatter ideelt set en opmåling og en tilstandsregistrering af alle de kommunale cykelstier. Det foreslås, at opgørelsen som minimum omfatter befæstede cykelstier med kantsten mod kørebanen, samt befæstede cykelstier i eget tracé. I det følgende er der beskrevet, hvordan tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med cykelstier kan fastlægges ved 2 forskellige metoder eller evt. en kombination af begge. Metode 1: Visuel skadesregistrering fra vejvedligeholdelsessystem Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af den visuelle skadesregistrering af cykelstibelægningen registreret i kommunens vejvedligeholdelsessystem (RoSy eller vejman.dk). Metode 2: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af en visuel vurdering af cykelstibelægningens tilstand ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Side 28 af 57

29 I forbindelse med begge metoder anbefales det at benytte egne erfaringer mht. levetider og enhedspriser, så resultaterne bliver så troværdige som muligt. Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om levetider for nye cykelstibelægninger, kan værdien i Tabel 3 anvendes. Cykelstibelægning Levetid 20 år Tabel 3: Forslag til værdi for levetid af nye cykelstibelægninger Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om priser for nye cykelstibelægninger kan værdierne i Tabel 4 anvendes. Priskategori 1 Priskategori 2 Cykelstibelægning 75 kr./m kr./m 2 Tabel 4: Forslag til priser for nye cykelstibelægninger Prisen afhænger blandt andet af, om der er tale om cykelstier i eget tracé eller cykelstier langs kantsten. Priserne omfatter nyt slidlag, inkl. alle følgearbejder. Metode 1: Visuel skadesregistrering fra vejvedligeholdelsessystem Er der foretaget en visuel skadesregistrering af cykelstibelægningen registreret i kommunens vejvedligeholdelsessystem (RoSy eller vejman.dk), kan tilstanden og investeringsbehovet fastlægges på baggrund heraf. Hvis det kun er en del af kommunens cykelstier, der er tilstandsregistreret i vedligeholdelsessystemet, kan det samlede investeringsbehov fastlægges på baggrund beregningerne fra vedligeholdelsessystemet multipliceret med en korrektionsfaktor for at korrigere for de manglende oplysninger. Hvis cykelstierne er opdelt i klasser efter deres betydning i vedligeholdelsessystemet, kan prioriteringen differentieres herefter, ellers må der foretages en manuel opdeling og prioritering. I vedligeholdelsessystemet er det muligt at foretage beregninger for flere investeringsscenarier over den ønskede årrække baseret på de oplysninger, der er lagt ind i systemet. Beregningerne vil være mest valide for de første 5 år, hvorefter usikkerheden stiger på grund af udefrakommende påvirkninger (opgravninger, uventet belastning, præventiv saltning, trærødder, hyppige oversvømmelser mv.). Ønskes der på tilsvarende vis, som i SAMKOMs landsdækkende analyse af den kommunale vejvedligeholdelsestilstand fra 2015 blot en simpel opgørelse over tilstanden og investeringsbehovet, kan cykelstibelægningernes tilstand opgøres i forhold til den typiske levetid som en procentuel restlevetid. Beregningen af cykelstibelægningens alder baseres på en metode inspireret af Vejregel om Tilstandsrapporter Nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje. Alderen beregnes, dels fordi den ikke altid er kendt, og dels fordi investeringsbehovet påvirkes af belægningens tilstand og ikke nødvendigvis af belægningens alder. Beregningen sker på baggrund af cykelstibelægningens skadessum (en sammentælling og vægtning af registrerede skader, jf. beskrivelsen i den nævnte vejregel) ved: Alder = 2 år + 1,60 10, Skadessum. Side 29 af 57

30 Cykelstibelægningens restlevetid beregnes for hver strækning som differensen mellem den forventede levetid og den beregnede alder. I tilfælde af at den beregnede restlevetid er mindre end 0, sættes den lig 0. Herefter omsættes restlevetiden til en procentuel restlevetid (dvs. % af forventet levetid) og der beregnes en gennemsnitlig procentuel restlevetid (vægtet i forhold til areal af strækningerne) for hele kommunen. Strækning Areal [m 2 ] Skadessum Beregnet alder [år] Levetid [år] Areal * procentuel restlevetid Gennemsnitlig procentuel restlevetid ,46 12, , ,98 35, ( / ) * , ,00 3, Sum % Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid Herefter kan investeringsbehovet estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Side 30 af 57

31 Metode 2: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Hvis kommunen ikke har registreret oplysninger om cykelstierne i et vejvedligeholdelsessystem, kan tilstandsregistreringen ske ved en visuel vurdering ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Ved registreringen tildeles strækningen en forventet restlevetid ud fra den visuelle vurdering. Eksempel på 5-trins skala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider Registreringen kan f.eks. ske ved en besigtigelse af stierne på cykel med en passende hastighed, så både skadesomfang og ujævnheder kan vurderes. Registreringen kan evt. suppleres med billeddokumentation af enkeltstående skader, ligesom det kan overvejes at udvide registreringerne til også at omfatte registrering af fremkommelighedsproblemer, mangelfuld skiltning og afstribning mv. Afhængig af kommunens ressourcer til opgaven kan det i første omgang overvejes at opdele tilstandsregistreringen over en årrække, eller evt. udvælge et område, som skønnes repræsentativt for kommunen og multiplicere med en korrektionsfaktor for at korrigere for det samlede omfang af cykelstier. Er der ikke tilstrækkelige ressourcer til at foretage en visuel tilstandsregistrering, må tilstandsvurderingen i stedet baseres på lokal viden, stikprøver, skøn og antagelser. Til brug for tilstandsregistreringen er der udarbejdet en manual med beskrivelser og illustrative fotos af de 5 tilstandskarakterer. Manual til tilstandsregistrering af cykelstibelægninger. Se læsbar version i Bilag H1 Side 31 af 57

32 Når tilstandsvurderingen foreligger, kan resultaterne samles på en graf og i et skema, hvoraf cykelstibelægningernes fordeling på de 5 tilstandskarakterer fremgår. Areal [1.000 m 2 ] Eksempel på grafisk fremstilling af cykelstiernes fordeling på simpel 5-trins karakterskala Tilstandskarakter Areal [1.000 m 2 ] Beregningsmæssig restlevetid Areal * Beregningsmæssig restlevetid Gennemsnitlig procentuel restlevetid % % % 60 (240/600) * % % 6 Sum % Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid Herefter kan investeringsbehovet på tilsvarende vis som i metode 1 estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Side 32 af 57

33 Bilag D Data om fortove Særlige opmærksomhedspunkter Vedligeholdelse af fortove består typisk af reparation af flisefortove, omlægning af kantsten og udskiftning af belægningen. Afhængigt af tilstanden består vedligeholdelsen af alt fra mindre reparationer til omlægning af hele fortovsstrækninger. Fodgængerne slider ikke meget på fortovene, men nedbrydningen accelereres, når f.eks. fliser knækker. Det bør der derfor være fokus på i registreringen. Knækkede fliser kan skyldes flere ting, men sker typisk, hvor køretøjer kører hen over fortovet, eller hvor der er dårligt retablerede gravninger. Begge dele er hyppigere i bykerner og andre tætte områder, og der bør her være særligt fokus på løbende at registrere tilstanden og evt. justere den forventede levetid. Der bør også være opmærksomhed omkring fortovenes jævnhed. Ligger fliserne ikke helt jævnt, opleves fortovene ikke som komfortable og der kan opstå faldskader, ligesom fliserne kan forventes at knække hurtigere. Opgørelse af fortove Opgørelsen af fortove omfatter ideelt set en opmåling og en tilstandsregistrering af alle kommunens fortove. Er der ikke data for alle fortovene, kan en begrænset datamængde med rimelighed bruges, da belægningernes tilstandsudvikling er nogenlunde ens på fortove med samme belægningstype. Det skal dog bemærkes, at levetiden ofte påvirkes meget af opgravninger og køretøjspassager, hvorfor data som minimum bør indsamles fra forskellige typer af byområder med forskellige grader af ydre påvirkninger af belægningerne. I det følgende er der beskrevet, hvordan tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med fortove kan fastlægges ved 2 forskellige metoder eller evt. en kombination af begge. Metode 1: Visuel skadesregistrering fra vejvedligeholdelsessystem Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af den visuelle skadesregistrering af fortovene registreret i kommunens vejvedligeholdelsessystem (RoSy eller vejman.dk). Metode 2: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af en visuel vurdering af fortovenes tilstand ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Side 33 af 57

34 I forbindelse med begge metoder anbefales det at benytte egne erfaringer mht. levetider og enhedspriser, så resultaterne bliver så troværdige som muligt. Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om levetider for nye fortove, kan værdien i Tabel 5 anvendes. Fliser Asfaltbelægning Levetid 50 år 25 år Tabel 5: Forslag til værdi for levetid af nye fortove Fortovenes levetid afhænger i vid udstrækning af, hvor meget de belastes af opgravninger og køretøjspassager. Der bør derfor skelnes mellem fortove i områder med stor udstrækning af disse aktiviteter og områder med mindre aktivitet. Fortove i bykerner vil således forventeligt have en kortere levetid end i f.eks. boligkvarterer. Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om priser for nye fortove kan værdierne i Tabel 6 anvendes. Prisen afhænger blandt andet af om fortovet er med kantsten eller ej. Priskategori 1 Priskategori 2 Fliser kr./m kr./m 2 Asfaltbelægning 200 kr./m kr./m 2 Tabel 6: Forslag til priser for nye fliser og ny asfaltbelægning Priserne omfatter den nødvendige delvise udskiftning af kantsten, der kan være i samme omgang. Derudover indgår følgearbejder som delvis udskiftning af gruslag, fræsning, hævning/udskiftning af dæksler og riste m.m. Metode 1: Visuel skadesregistrering fra vejvedligeholdelsessystem Er der foretaget en visuel skadesregistrering af fortovene registreret i kommunens vejvedligeholdelsessystem (RoSy eller vejman.dk), kan tilstanden og investeringsbehovet fastlægges på baggrund heraf. Hvis det kun er en del af kommunens fortove, der er tilstandsregistreret i vedligeholdelsessystemet, kan det samlede investeringsbehov fastlægges på baggrund af beregningerne fra vedligeholdelsessystemet multipliceret med en korrektionsfaktor for at korrigere for de manglende oplysninger. Der bør her tages hensyn til forskellige belægningstyper som asfalt eller forskellige betonfliser og fortovenes placering i kommunen. Hvis fortovene er opdelt i klasser efter deres betydning i vedligeholdelsessystemet, kan prioriteringen differentieres herefter. Ellers må der foretages en manuel prioritering. I vedligeholdelsessystemet er det muligt at foretage beregninger for flere investeringsscenarier over den ønskede årrække baseret på de oplysninger, der er lagt ind i systemet. Beregningerne vil være mest valide for de første 5 år, hvorefter usikkerheden stiger på grund af udefrakommende påvirkninger (opgravninger, uventet belastning, præventiv saltning, trærødder, hyppige oversvømmelser mv.). I forbindelse med SAMKOMs landsdækkende analyse i 2015 var det ikke muligt for kommunerne at deltage med oplysninger om fortovene fra deres vejvedligeholdelsessystemer (RoSy eller vejman.dk). Det skyldes, at der endnu ikke er fastlagt en omsætning mellem systemernes skadesregistreringer og fortovenes forventede restlevetid på tilsvarende vis som for kørebaner og cykelstier. Omsætningen forventes at foreligge forud for en kommende landsdækkende analyse, så kommunerne kan deltage med data om deres fortove fra deres vedligeholdelsessystem. Side 34 af 57

35 Metode 2: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Hvis kommunen ikke har registreret oplysninger om fortovene i et vejvedligeholdelsessystem, kan tilstandsregistreringen ske ved en visuel vurdering ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Ved registreringen tildeles en strækning en forventet restlevetid ud fra den visuelle vurdering. Eksempel på 5-trins skala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider Registreringen kan f.eks. ske ved en besigtigelse af fortovene, hvor både skadesomfang og ujævnheder tages i betragtning. Registreringen kan evt. suppleres med billeddokumentation af enkeltstående skader. Skaderne kan opdeles i slidskader som forvitring eller ydre skader relateret til f.eks. trærødder mv. Det foreslås, at opgørelsen omfatter alle befæstede fortove med asfalt, granitsten, betonfliser herunder SF-sten mv. Grusfortove kan også tages med i vurderingen. Det anbefales at fastholde en adskillelse af de forskellige typer gennem beregningerne, da det kan være gavnligt senere at kunne beskrive dem hver for sig. Til brug for tilstandsregistreringen er der udarbejdet en manual med beskrivelser og illustrative fotos af de 5 tilstandskarakterer. Manual til tilstandsregistrering af fortove. Se læsbar version i Bilag H2 Afhængig af kommunens ressourcer til opgaven kan det i første omgang overvejes at opdele tilstandsregistreringen over en årrække eller evt. udvælge et område, som skønnes repræsentativt for kommunen og multiplicere med en korrektionsfaktor for at korrigere for det samlede omfang af fortove. Er der ikke tilstrækkelige ressourcer til at foretage en visuel tilstandsregistrering, må tilstandsvurderingen i stedet baseres på lokal viden, stikprøver, skøn og antagelser. Side 35 af 57

36 Når tilstandsvurderingen foreligger, kan resultaterne samles på en graf og i et skema, hvoraf fortovenes fordeling på de 5 tilstandskarakterer fremgår. Areal [1.000 m 2 ] Fliser Asfalt Eksempel på grafisk fremstilling af fortovenes fordeling på simpel 5-trins karakterskala Fliser Tilstandskarakter Areal [1.000 m 2 ] Beregningsmæssig restlevetid Areal * Beregningsmæssig restlevetid Gennemsnitlig procentuel restlevetid % 86, % % 48 (250,2/540) * % 28, % 3 Sum ,2 46 % Asfaltbelægning Tilstandskarakter Areal [1.000 m 2 ] Beregningsmæssig restlevetid Areal * Beregningsmæssig restlevetid Gennemsnitlig procentuel restlevetid % % % 96 (304,5/690) * % % 4,5 Sum ,5 44 % Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid for henholdsvis fliser og asfaltbelægning Side 36 af 57

37 Herefter kan investeringsbehovet estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Side 37 af 57

38 Bilag E Data om vejbelysning Særlige opmærksomhedspunkter Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle for trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed, og for hvordan vi oplever vore omgivelser. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om armaturers optik og lyskildens kvalitet. Vejbelysning består typisk af en mast, et armatur og en lyskilde. Der er stor forskel på armaturers evne til at fordele lyset på en god måde. Et vejbelysningsarmatur skal være afskærmet og lyset bør være nedadrettet, så det ikke giver unødig blænding eller lysforurening, eksempelvis ved at lyskilden er synlig i vinkler i normale synsretninger. Lyskilden har stor betydning for lysets kvalitet, og hvordan vi oplever vore omgivelser. Den bør derfor vælges, så den passer til både belysningsopgaven og vejens omgivelser. Varmt hvidt lys med en god farvegengivelsesevne øger både genkendelighed, trafiksikkerhed og tryghedsfølelsen og medvirker til at skabe behagelige byrum, hvorimod det bedre kan forsvares at bruge en billigere lyskilde af mindre god kvalitet på store trafikveje og i erhvervsområder. Master bør passe æstetisk og funktionelt til armaturerne, vejen og dens omgivelser og det øvrige vejudstyr. Ligeledes bør master placeres, så de skaber klare linjeføringer. Opgørelse af vejbelysning Opgørelsen af vejbelysning omfatter ideelt set en opmåling og en tilstandsregistrering af alle master og armaturer, mens pullerter, lys integreret i stisystemer og lign. ikke nødvendigvis medtages. Er der ikke data for vejbelysningen i hele kommunen, bør der som minimum registreres data for de forskellige typer af belysningsanlæg (samme armatur, mast og lyskilde). Med rimelighed kan der gives en generel vurdering af tilstanden på baggrund af stikprøver inden for hver kategori, men ikke på tværs af kategorier. Udskiftning af lyskilder og wireanlæg betragtes som løbende drift og ikke som kapitalbevarende. Men da der er et stort besparelsespotentiale i at udskifte lyskilderne til LED, giver det god mening at registrere om hvorvidt, der er tale om LED eller ej. I det følgende er der beskrevet, hvordan tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med vejbelysning kan fastlægges ved 2 forskellige metoder eller evt. en kombination af begge. Hvis der både findes oplysninger om tilstand og alder af elementerne, bør der tages udgangspunkt i oplysninger om tilstanden. Metode 1: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af en visuel vurdering af armaturers og masters tilstand ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Metode 2: Aldersbetragtning Investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af oplysninger om alder af armaturer og master samt levetid for nye armaturer og master. Side 38 af 57

39 I forbindelse med begge metoder anbefales det at benytte egne erfaringer mht. levetider og enhedspriser, så resultaterne bliver så troværdige som muligt. Det kan være vanskeligt at anslå levetiden for armaturer, da der findes mange forskellige typer. Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om levetider for nye armaturer og master, kan værdierne i Tabel 7 anvendes. Armatur Mast Levetid 15 år 50 år Tabel 7: Forslag til værdi for levetid for nye armaturer og master Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om priser for nye armaturer og master kan værdierne i Tabel 8 anvendes. Prisen afhænger blandt andet af, om der er tale om land- eller byområde. Priskategori 1 Priskategori 2 Armatur kr kr. Mast kr kr. Tabel 8: Forslag til priser for nye armaturer og master Metode 1: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Tilstandsregistreringen sker ved en visuel vurdering ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Ved registreringen tildeles armaturer og master en forventet restlevetid ud fra den visuelle vurdering. Eksempel på 5-trins skala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider Registreringen bør gennemføres af en fagmedarbejder, da tilstanden normalt ikke kun beskrives ud fra synlige skader, men også på baggrund af kendskab til typer af armaturer og master. Registreringen kan evt. suppleres med billeddokumentation af enkeltstående skader. Tilstanden kan opgøres særskilt for armaturer og master. Afhængig af kommunens ressourcer til opgaven kan det i første omgang overvejes at opdele tilstandsregistreringen over en årrække eller evt. udvælge et område, som skønnes repræsentativt for kommunen og multiplicere med en korrektionsfaktor for at korrigere for kommunens samlede vejbelysningsanlæg. Er der ikke tilstrækkelige ressourcer til at foretage en visuel tilstandsregistrering, må tilstandsvurderingen i stedet baseres på lokal viden, stikprøver, skøn og antagelser. Til brug for tilstandsregistreringen er der udarbejdet en manual med beskrivelser og illustrative fotos af de 5 tilstandskarakterer. Side 39 af 57

40 Manual til tilstandsregistrering af vejbelysning. Se læsbar version i Bilag H3 Når tilstandsvurderingen foreligger, kan resultaterne samles på en graf og i et skema, hvoraf de forskellige typer vejbelysningsanlægs fordeling på de fem tilstandskarakterer fremgår Antal Type 1 Type 2 Type Eksempel på grafisk fremstilling af forskellige vejbelysningsanlægs fordeling på simpel 5-trins karakterskala Type 1 Tilstandskarakter Antal Beregningsmæssig restlevetid Antal * Beregningsmæssig restlevetid % 13, % 10, % % % 1,5 Gennemsnitlig procentuel restlevetid (91,5/300) * 100 Sum ,5 30,5 % Side 40 af 57

41 Type 2 Antal Beregningsmæssig restlevetid Antal * Beregningsmæssig restlevetid % 22, % % % % 0 Gennemsnitlig procentuel restlevetid (66,5/100) * 100 Sum ,5 66,5 % Type 3 Tilstandskarakter Tilstandskarakter Antal Beregningsmæssig restlevetid Antal * Beregningsmæssig restlevetid % % % % % 1 Gennemsnitlig procentuel restlevetid (45/150) * 100 Sum % Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid Herefter kan investeringsbehovet estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Side 41 af 57

42 Metode 2: Aldersbetragtning Hvis gadebelysningens tilstand ikke kendes, kan investeringsbehovet vurderes på baggrund af oplysninger om alderen af armaturer og master samt levetid og priser for nye armaturer og master. Oplysningerne kan samles i en tabel, hvor vejbelysningsanlæg af samme type (armatur, mast og lyskilde) med samme værdier (alder, levetid og pris) og indtastes samlet. For vejbelysningsanlæg med varierende værdier foretages indtastningen i det antal linjer, der er nødvendigt for at give det mest retvisende billede samlet set. Vejanlæggenes restlevetid beregnes som differensen mellem den forventede levetid for et nyt anlæg og den faktiske alder. Herefter omsættes restlevetiden til en procentuel restlevetid (dvs. % af forventet levetid). Antal Alder [år] Armaturer Master Lyskilde Levetid [år] [%] Pris [kr./stk.] Antal Alder [år] Levetid [år] Anlægstype Restlevetid Restlevetid [%] Pris [kr./stk.] LED (Ja/Nej) Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Sum Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid Herefter kan investeringsbehovet for hver gruppe af anlæg estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Side 42 af 57

43 Bilag F Data om signalanlæg Særlige opmærksomhedspunkter Det har stor betydning for trafikafviklingen særligt i byerne, at signalanlæggene er velfungerende. Det er derfor vigtigt, at der løbende sker en gennemgang af signalanlæggene for at identificere fejl og mangler og minimere uheldige følgevirkninger i form af øget ventetid og nedsættelse af signalanlæggets kapacitet. Først og fremmest skal det sikres, at signalanlæggene fungerer korrekt. Det vil sige, at anlæggenes mekaniske og elektriske funktioner virker efter hensigten. Tekniske fejl opdages hurtigst, hvis signalanlæggene overvåges eller tilses jævnligt. Herudover bør signalanlæggene jævnligt have et trafikteknisk eftersyn, der sikrer, at anlæggene løbende tilpasses den eksisterende trafiksituation. Det trafiktekniske eftersyn kan også afdække behov for forbedringer, f.eks. i form at samordning af signaler eller hel/delvis trafikstyring. Den tekniske gennemgang omfatter blandt andet en visuel registrering af synlige deformationer og skader samt evt. udfald af lyskilde. Det trafiktekniske eftersyn har fokus på signalanlæggenes trafikale funktion og omfatter observationer af trafikafviklingen i det signalregulerede kryds i en afgrænset periode f.eks. i morgen- og eftermiddagsmyldretiden eller på andre tidspunkter med spidsbelastning. Opgørelse af signalanlæg Opgørelsen af signalanlæg omfatter ideelt set en tilstandsregistrering af alle kommunens signalanlæg med tilhørende styringscentral. Hvert signalanlæg betragtes som et samlet hele og er ikke opdelt i enkelte standere og signalhoveder. Dette er den mest hensigtsmæssige måde at tilstandsregistrere kommunens signalanlæg på. I det følgende er der beskrevet, hvordan tilstanden og investeringsbehovet i forbindelse med signalanlæg kan fastlægges. Metode: Tilstandsregistrering ved 5-trins karakterskala Tilstanden og investeringsbehovet kan fastlægges på baggrund af en visuel vurdering af signalanlæggets tilstand ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Side 43 af 57

44 Det anbefales at benytte egne erfaringer mht. enhedspriser, så resultaterne bliver så troværdige som muligt. Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om priser for nye signalanlæg, kan værdierne i Tabel 9 anvendes. Prisen afhænger blandt andet af signalanlæggets størrelse. Priskategori 1 Priskategori 2 Signalanlæg kr kr. Tabel 9: Forslag til priser for nye signalanlæg Tilstandsregistreringen sker ved en visuel vurdering ud fra en simpel 5-trins karakterskala. Ved registreringen tildeles signalanlægget en forventet restlevetid ud fra den visuelle vurdering. Eksempel på 5-trins skala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider Registreringen bør gennemføres af en fagmedarbejder, da tilstanden normalt ikke kun beskrives ud fra synlige skader, men også på baggrund af kendskab til typer af udstyr. Registreringen kan evt. suppleres med billeddokumentation af enkeltstående skader. Tilstanden kan opgøres særskilt for signalhoveder, master og styreskabe/styreapparater. Til brug for tilstandsregistreringen er der udarbejdet en manual med beskrivelser og illustrative fotos af de 5 tilstandskarakterer for vurdering af signalanlæg. Manual til tilstandsregistrering af signalanlæg. Se læsbar version i Bilag H4 Side 44 af 57

45 For master og styreskabe kan tilstandskarakteren anslås på baggrund af mængden af rust og andre skader. Styreapparaterne i skabene kan ikke umiddelbart tilstandsvurderes, men her baseres tilstanden udelukkende på apparatets alder. Når tilstandsvurderingen foreligger, kan resultaterne samles på en graf og i et skema, hvoraf signalanlæggenes fordeling på de 5 tilstandskarakterer fremgår Antal Eksempel på grafisk fremstilling af signalanlæggenes fordeling [%] på simpel 5-trins karakterskala Tilstandskarakter Antal Beregningsmæssig restlevetid Antal * Beregningsmæssig restlevetid % 2, % 3, % 0, % 1, % 0,15 Gennemsnitlig procentuel restlevetid (8,55/20) * 100 Sum 20 8,55 43 % Eksempel på beregning af gennemsnitlig procentuel restlevetid for signalanlæg Herefter kan investeringsbehovet estimeres ved at sammenholde den faktiske tilstand (den gennemsnitlige procentuelle restlevetid) med den ønskede tilstand. I SAMKOMs landsdækkende analyse blev investeringsbehovet vurderet i forhold til den tilstand, som gennemsnittet burde ligge på, hvis der foregik en løbende udskiftning svarende til nedslidningstakten, dvs. en gennemsnitlig procentuel restlevetid på 50 %. De enkelte kommuner kan have fastlagt eget politisk bestemt serviceniveau afhængig af egne rammer og prioriteringer. Investeringsbehovet kan beregnes ved følgende formel RL(ønsket) RL(faktisk) nypris pr. enhed samlet antal enheder hvor RL(ønsket) er den ønskede gennemsnitlige procentuelle restlevetid (f.eks. 50 %) RL(faktisk) er den faktiske gennemsnitlige procentuelle restlevetid Side 45 af 57

46 Bilag G Data om vejafvanding Særlige opmærksomhedspunkter Det er ikke defineret i lovgivningen, hvor snittet mellem kommunernes vejafvandingsanlæg og forsyningernes spildevandsanlæg går. Det vil dog typisk være vejmyndighedens ansvar at lede overfladevandet fra vejene til en vejbrønd og herfra til hovedledningen via en stikledning. Herefter er det typisk forsyningsselskabernes ansvar at modtage vandet og transportere det videre til renseanlægget for den nødvendige rensning. Hvis spildevandet skal transporteres over længere afstande, kan det hjælpes på vej af en pumpestation, som forsyningsselskabet typisk har ansvaret for. Endelig kan drænrør langs vejene have en drænende effekt i forhold til vandfyldt jord. Ved manglende vedligeholdelse og underdimensionerede afløbssystemer øges risikoen for oversvømmelser på vejbanerne. For at sikre at en vejbrønd fungerer optimalt, bør den tømmes regelmæssigt. Ligeledes bør det sikres, at stikledningerne fra vejbrøndene vedligeholdes og fornyes i tide. Det kan være vanskeligt at vurdere tilstanden af et vejafvandingsanlæg og ofte opdages problemer først, når der sker et sammenbrud. Vurderingen af vedligeholdelsesbehovet kan baseres på en analyse af tidligere akutte reparationer, herunder en vurdering af, om der kan konstateres en stigning i antallet, eller om der er en overvægt af skader inden for et givent geografisk område. Hvis vejbanen ofte oversvømmes det samme sted, er det nærliggende at tjekke, om der er behov for hyppigere tømning af vejbrøndene, eller om der er behov for anden vedligeholdelse. Tilsvarende efterses stikledninger typisk, når der konstateres driftsproblemer eller i forbindelse med renovering af en hovedledning. Er hovedledningen moden for renovering, må det forventes, at stikledningerne også er det. Det kan også være relevant at kigge på tilstanden af vejbrøndenes stikledninger, hvis der er planlagt opgravninger i vejen eller hvis der skal udlægges en ny vejbelægning. De typiske skader der ses på stikledninger, er revner og brud, forskudte og åbne samlinger, samt korrosion. Opgørelse af vejafvandingselementer Opgørelsen af vejafvanding omfatter ideelt set en opmåling og en tilstandsregistrering af alle kommunens vejafvandingselementer i form af vejbrønde, stikledninger, pumper, hovedledninger og drænrør. Udgifter til løbende drift af pumper, brønde og ledninger medtages ikke. Det drejer sig f.eks. om karme og riste, der udskiftes pga. akutte skader eller i forbindelse med slidlags-reparationer og sugning af brønde. Forud for SAMKOMs landsdækkende analyse af den kommunale vejvedligeholdelsestilstand fra 2015 viste dialog med kommunerne, at der ikke er en entydig måde, hvorpå kommunerne skaber overblik over afvandingselementernes tilstand. I forbindelse med analysen blev der Side 46 af 57

47 derfor givet mulighed for at vurdere vejafvandingselementernes tilstand og investeringsbehov ved følgende 4 metoder eller evt. en kombination heraf. Hvis der både er oplysninger om tilstand og alder af afvandingselementerne, bør der tages udgangspunkt i oplysninger om tilstanden. Metode 1: Aldersbetragtning Vurderingen af afvandingselementernes tilstand kan ske på baggrund af oplysninger om vejafvandingselementernes alder og levetid for nye elementer. Findes der et rimeligt overblik over, hvornår hovedledningerne er lagt, kan det forudsættes, at stikledningerne har samme alder. Metode 2: Betragtning om løbende udskiftning Vurderingen af afvandingselementernes tilstand kan ske på baggrund af oplysninger om mængden af vejafvandingselementer samt levetid for nye elementer, idet det vurderes hvor mange elementer, der bør udskiftes årligt for at sikre, at alle elementer udskiftes i løbet af deres levetid. Metode 3: Tilstandsregistrering ved tømning af brønde Vurderingen af afvandingselementernes tilstand kan ske på baggrund af oplysninger om tilstanden af brønde og tilhørende stikledninger registreret i forbindelse med tømning af brønde (f.eks. via tablet eller PDA). Da registeringen kun omfatter brønde og tilhørende stikledninger, må den suppleres med registreringerne i metode 1 og/eller metode 2, så tilstanden af pumper, hovedledninger og drænrør også tages i betragtning. Metode 4: Tilstandsregistrering ved TV-inspektion af ledninger Vurderingen af afvandingselementernes tilstand kan ske på baggrund af oplysninger om tilstanden af ledninger foretaget ved TV-inspektion. Da registeringen kun omfatter stikledninger og tilhørende brønde, må den suppleres med registreringerne i metode 1 og/eller metode 2, så tilstanden af pumper, hovedledninger og drænrør også tages i betragtning. Data indsamlet ved metode 2 kan ikke sammenlignes med data indsamlet ved de tre øvrige metoder. Det skyldes, at metode 2 ikke tager udgangspunkt i elementernes alder eller tilstand, men blot vurderer hvilket budget, der sikrer løbende udskiftning af elementerne i deres levetid. I forbindelse med alle 4 metoder anbefales det at benytte egne erfaringer mht. levetider og enhedspriser, så resultaterne bliver så troværdige som muligt. Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om levetider for nye afvandingselementer kan værdierne i Tabel 10 anvendes. Brønd inkl. stikledning Pumpe Hovedledning Drænledning Levetid 75 år 10 år 75 år 75 år Tabel 10: Forslag til levetid for nye afvandingselementer Hvis kommunen ikke har egne oplysninger om priser for nye afvandingselementer kan værdierne i Tabel 11 anvendes. Prisen afhænger blandt andet af, om der er tale om land- eller byområde. Side 47 af 57

48 Priskategori 1 Priskategori 2 Brønd inkl. stikledning kr./stk kr./stk. Pumpe kr./stk kr./stk. Hovedledning kr./m kr./m Drænledning 500 kr./m 800 kr./m Tabel 11: Forslag til priser for nye afvandingselementer Prisen som omfatter nyt delement samt udskiftning, herunder opgravning, afmærkning mv., afhænger blandt andet af, om der er tale om et landområde eller et byområde. For byområder vil der typisk være en noget højere pris på grund af ekstra omkostninger til afmærkning mv. i forbindelse med udskiftningen. Til brug for metode 3 og 4 er der udviklet en simpel 5-trins karakterskala til en visuel vurdering af tilstanden af vejbrønde og tilhørende stikledninger. Ved registreringen tildeles vejbrønd og stikledning en forventet restlevetid ud fra den visuelle vurdering. Eksempel på 5-trins skala med tilhørende beregningsmæssige restlevetider Til brug for tilstandsregistreringen er der udarbejdet manualer med beskrivelser og illustrative fotos af de 5 tilstandskarakterer for vurdering af vejbrønde og stikledninger. Manual til tilstandsregistrering ved tømning af brønd. Se læsbar version i Bilag H5 Side 48 af 57

49 Manual til tilstandsregistrering ved TV-inspektion af ledninger. Se læsbar version i Bilag H6 Proces for forbedring af overblik over vejafvandingselementer Konklusionen på den landsdækkende analyses fokus på kommunernes viden om deres vejafvandingselementer viste, at kommunerne har forskellige tilgang til opgørelse af tilstanden af deres afvandingselementer, og at datagrundlaget generelt er meget sparsomt. SAMKOM har i samarbejde med Per Aarslef A/S samlet inspiration til, hvordan kommunerne kan tage hul på opgaven med at forbedre overblikket over vejafvandingselementernes tilstand og behovet for investeringer. Kommunerne kan gribe opgaven an ved følgende proces. Overblik over tilgængelige data Forundersøgelse Fornyelsesbehov og metoder til fornyelse Eksempel på faser i proces for forbedring af overblik over vejafvandingselementer Omkostningerne til planlægning, forundersøgelser og fornyelse af stikledningerne og vejbrønde afhænger i høj grad af det ambitionsniveau, der vælges. Overblik over tilgængelige data Gennem årene kan der være udført mange eftersyns og renoveringsinitiativer hos kommunerne og forsyningsselskaberne, der alle bør være registreret hos den enkelte kommune eller hos den lokale forsyning. Alle disse data kan bidrage til at give et overblik over tilstanden af vejafvandingselementerne og danne grundlag for en vurdering af de forventede udfordringer på vejafvandingsområdet f.eks. med henblik på at inddrage politikerne i en økonomisk drøftelse på et tidligt tidspunkt. Side 49 af 57

50 Forundersøgelse Inden renovering af stikledninger er det vigtigt at danne sig et overblik over problemernes omfang. Tilsyn og drift omfatter som regel kun tømning af vejbrøndene, og der foreligger kun i sjældne tilfælde egentlige planer om systematisk tilsyn, drift og vedligeholdelse af vejstikledningerne. Efterhånden som overblikket over vejbrøndenes og stikledningernes tilstand forbedres, er det muligt at udarbejde en detaljeret plan for, hvilke ledninger der skal fornys eller udskiftes inden for en kortere eller længere periode. Tilstanden kan f.eks. fastslås ved følgende metoder: TV-inspektion TV-inspektion af vejbrønde og stikledninger er normalt den metode, der giver det mest retvisende billede af tilstanden. En TV-inspektion foregår enten fra den tilgængelige brønd på stikledningen eller fra hovedledningen, hvis brønden ikke er fritlagt. Hvis TVinspektionen ikke kan fuldføres pga. aflejringer eller lignende, bør stikledningen spules og TV-inspiceres på ny. Spulingen kan være en omkostningstung proces, men kan ofte være nødvendig for at opnå det mest retvisende billede af tilstanden. TV-inspektion af stikledninger er optimal, hvis den kan ske i samarbejde med den lokale forsyning, der måske er i gang med at TV-inspicere hovedledningen. TV-inspektion af alle kommunens vejbrønde og stikledninger er imidlertid en meget langsommelig og omkostningstung fremgangsmåde, som kun de færreste kommuner har råd til. Det vil derfor i de fleste tilfælde være mest hensigtsmæssigt at udføre TV-inspektion som stikprøver af stikledningernes tilstand og i stedet anvende midlerne til at renovere stikledningerne, hvor TV-inspektionen viser behov for det. Fordele ved TV-inspektion Viser det mest præcise billede af den enkelte stiklednings vedligeholdelse- og fornyelsesbehov. Giver samtidig mulighed for at vælge metode til fornyelse/renovering. Ulemper ved TV-inspektion Dyrt at få foretaget på alle stikledninger. Anvender skadesindeks tilpasset hovedledninger. Mindre anvendelig til vurdering af vejbrønde. Aldersbetragtning Med kendskab til stikledningernes alder og materiale er det teoretisk muligt at fastslå stikledningernes tilstand. Brønde og stikledninger er gennem årene blevet udformet i forskellige materialer f.eks. beton, plast og glaserede lerrør. Levetiden for de forskellige materialer afhænger blandt andet af belastningen af overfladevandet, grundvandsforholdene og særligt af trafikken. Det er dog i praksis yderst sjældent, at stikledninger og vejbrønde bliver slidt på grund af stikledningernes alder. Defekte stikledninger skyldes hovedsageligt åbne eller forskudte samlinger som en konsekvens af konstruktionsfejl eller udførelsesfejl. Fordele ved aldersbetragtning Hurtig metode til overordnet betragtning af tilstand af vejbrønde. Frigør penge til vedligeholdelse og fornyelse af stikledninger. Ulemper ved aldersbetragtning Upræcis metode til vurdering af stikledningers behov for fornyelse og renovering. Aldersbetragtning af vejbrønde er mere usikker end manuel inspektion. Side 50 af 57

51 Manuel inspektion Tilstanden af vejbrønde og stikledninger kan fastlægges ved en manuel inspektion. Denne metode er praktisk anvendelig, da registreringen normalt sker ved tømning af vejbrøndene. Hvis det handler om den løbende vedligeholdelse, vurderes det ikke tilstrækkeligt med én årlig inspektion. Fejl og mangler bør registreres med jævne mellemrum, så der sker en løbende dataindsamling. Fordele ved manuel inspektion Den mest præcise metode til vurdering af en vejbrønds tilstand. Den nemmeste metode fordi vejbrøndene alligevel skal tømmes. Ulemper ved manuel inspektion Stiller krav til rapportering i forbindelse med tømning af vejbrønde. Skader på stikledning kan indikeres, men ikke dokumenteres. Endeligt valg af metode til renovering/fornyelse kan ikke fastlægges. Fornyelsesbehov og metoder til fornyelse Når der er dannet et overblik over den enkelte kommunes tilgængelige data, og der er foretaget de nødvendige forundersøgelser, er næste skridt at fastsætte, hvor meget der skal renoveres i en given tidsperiode og ved hvilke metoder. Der eksisterer ikke nogen generelle kriterier for, hvornår et afvandingssystem er miljø- eller driftsmæssigt uforsvarligt og derfor renoveringsmodent. Det vil derfor være kommunens ambitionsniveau, der er afgørende for, hvor meget der bør renoveres i en given tidsperiode. Den enkelte kommune bør også gøre sig overvejelser omkring hvilke renoveringsmetoder, der skal anvendes. Side 51 af 57

52 Bilag H Manualer til tilstandsregistreringer H1. Manual til tilstandsregistrering af cykelstier Overordnet beskrivelse Tilstandskarakter Restlevetid Specifik tilstandsbeskrivelse Eksempler 1 Højt niveau - Belægning optimal. 90 % Belægningen er stort set helt jævn og intakt. Dvs. uden rødder eller mærkbare revner. Cykelstien er nyanlagt eller med relativt nyt slidlag, dvs. overfladen er tæt og uden bindemiddeltab. 2 Almindeligt niveau Belægning god. 3 Middel niveau Belægningen opfylder de strategiske mål. 4 Lavt niveau Belægning dårlig. 5 Uacceptabelt niveau Belægning meget dårlig. 70 % Cykelstien har kun få skader og/eller få asfaltreparationer, som alle er i god kvalitet. Der er kun få og næsten ubetydelige revner i asfalten. Belægningen fremtræder generelt ensartet. Der kan være tab af bindemiddel i mindre omfang. 40 % Belægningen nogenlunde jævn/kan mærkes på cykel. Nogle mindre revner eller ujævnheder. Eventuelle asfaltreparationer er udført i god kvalitet. Der kan være tab af bindemiddel, så overfladen virker ru. 20 % Belægning ujævn pga. sætninger, revner eller huller (dog under 5 pr. km.). Der kan også være ujævnheder pga. flere dårlige asfaltreparationer. Der kan være tab af bindemiddel, så overfladen virker ru. 5 % Belægningen har flere store huller eller ujævnheder. Der er i det meste af cykelstiens længde sætningsskader eller nedbrudt belægning af større omfang. Der kan også være voldsom vækst af ukrudt. Der er tab af bindemiddel, så overfladen virker ru. Der er stentab. Side 52 af 57

53 H2. Manual til tilstandsregistrering af fortove Tilstandskarakter Overordnet beskrivelse Restlevetid Specifik tilstandsbeskrivelse Eksempler 1 Fortov som nyt eller i meget god tilstand. 90 % Fortovet fremtræder som nyt, eller med beskedne skader som kan udbedres ved mindre partielle reparationer. 2 Fortov i god tilstand. 70 % Fortov med mindre skader, f.eks.: Enkelte knækkede fliser og afskalninger i betonfliser. Enkelte løse chaussesten, og mindre lunker/revner i asfalt. 3 Fortov i acceptabel tilstand. 4 Fortov i mindre god tilstand. 5 Fortov i uacceptabel tilstand. Reparationskrævende inden for 1-2 år. 40 % Fortov med en del skader, f.eks.: Knækkede fliser og afskalninger i betonfliser. Større revner i asfalt. Fortovet er ikke komfortabelt for kørestolsbrugere eller barnevogne, men acceptabelt for fodgængere. 20 % Mange knækkede fliser. Mange faldskader. Dårlige kantsten. Ujævn asfalt med en del lapper og krakelering. Fortovet er ikke komfortabelt for hverken fodgængere, kørestolsbrugere eller barnevogne. 5 % Mange faldskader. Mange knækkede fliser. Dårlige kantsten. Ujævn asfalt med mange lapper og evt. rivninger. Fortovet er ikke komfortabelt for hverken fodgængere, kørestolsbrugere eller barnevogne. Renovering bør udføres inden for kort tid. Side 53 af 57

54 H3. Manual til tilstandsregistrering af vejbelysning Tilstandskarakter Overordnet beskrivelse Restlevetid Specifik tilstandsbeskrivelse Eksempler 1 Højt niveau 90 % Nyt, eller i meget god tilstand. Ingen defekter og ingen lyskilder ude af drift. Opfylder vejreglernes vejledninger til afskærmningsklasse og blændingstalsklasse. 2 Godt niveau 70 % God tilstand uden væsentlige deformationer, skader og korrosion. Ingen lyskilder ude af drift. Ingen spildlys. Opfylder vejreglernes vejledninger til afskærmningsklasse og blændingstalsklasse. 3 Middel niveau 40 % Middel tilstand uden væsentlige deformationer og skader. Mindre udbredelse af korrosion. Begrænset udfald af lyskilder. Lav grad af spildlys. Opfylder vejreglernes vejledninger til afskærmningsklasse og blændingstalsklasse. 4 Lavt niveau 20 % Mindre god tilstand med enkelte deformationer og skader. Korrosion og algevækst i betydende omfang. Omfattende udfald af lyskilder. Stor grad af spildlys. Sikkerheden i orden. Snarlig udbedring forventes. Opfylder ikke vejreglernes vejledninger til afskærmningsklasse og blændingstalsklasse. 5 Uacceptabelt niveau 5 % Dårlig uacceptabel tilstand. Stærk korrosion og algevækst. Lyskilde ude af funktion, udgået af produktion eller udfases indenfor en kort årrække. Stærkstrømsbekendtgørelsen er ikke opfyldt, sikkerheden ikke i orden. Kort forventet levetid. Opfylder ikke vejreglernes vejledninger til afskærmningsklasse og blændingstalsklasse. Side 54 af 57

55 H4. Manual til tilstandsregistrering af signalanlæg Tilstandskarakter Overordnet beskrivelse Restlevetid Specifik tilstandsbeskrivelse Eksempler 1 Meget god tilstand 90 % Nyt, eller i meget god tilstand. Ingen defekter og ingen lyskilder ude af drift. 2 God tilstand 70 % God tilstand uden væsentlige deformationer, skader og korrosion. Ingen lyskilder ude af drift. 3 Middel tilstand 40 % Middel tilstand uden væsentlige deformationer, skade. Mindre udbredelse af korrosion. Begrænset udfald af lyskilder. 4 Mindre god tilstand 20 % Mindre god tilstand med enkelte deformationer og skader. Korrosion og algevækst i betydende omfang. Snarlig udbedring forventes. Omfattende udfald af lyskilder. El-sikkerhedsmæssigt i orden. 5 Dårlig uacceptabel tilstand 5 % Dårlig uacceptabel tilstand med stærk korrosion og algevækst. Øjeblikkelig udbedring nødvendig. Lyskilde ude af funktion. Stærkstrømsbekendtgørelsen er ikke opfyldt. Side 55 af 57

56 H5. Manual til tilstandsregistrering ved tømning af vejbrønd Trafikbelastningen har stor betydning for, hvor meget og hvor hurtigt en skade på en brønd udvikler sig. Ved meget tung trafik især ved tung trafik med lastbil og busser kan der tages højde for den tunge trafik ved at tildele brønden en karakter lavere end manualen tilsiger. Tilstands -karakter Overordnet beskrivelse Restlevetid 1 Højt niveau 90 % God, som ny. Specifik tilstandsbeskrivelse Eksempler Brønden er helt intakt og uden fejl eller tegn på skader eller slitage. 2 Almindeligt niveau 70 % God stand, almindeligt slid synligt. 3 Middel niveau Begyndende mindre betydende skader som små revner i karm eller brøndens sider. Meget lidt snavs og skidt på brøndes sider og bund. Brønd på billedet har lidt grønt indtrængen mellem karm og brønd. 40 % Rimelig god stand, funktionsduelig. Der kan være mindre betydende revner på karm og sider. Samling ved tilslutning af indløb har mispasning. Almindeligt snavs og skidt ved karm, brøndens sider og bund. Ingen svære aflejringer. Fuld eller næsten fuld kapacitet, dvs. brønden trækker vand som den skal. 4 Lavt niveau 20 % Ringe stand, begrænset funktion. Fx tydelige skader på karm, rist eller frostsprængninger på brøndens sider. Sider og bund har store mænger skidt og aflejringer. Brønden på billedet har begyndende krakelering i kant af brønd, dvs. kan vælte sammen. 5 Uacceptabelt niveau 5 % Dårlig stand, ikke funktionsduelig. Gammelt nedslidt udstyr. Brønden er tilstoppet og ledning er muligvis faldet sammen. Ingen træk af vand. Udskiftningsmodent. Side 56 af 57

57 H6. Manual til tilstandsregistrering ved TV-inspektion af ledninger Dette skema er kun vejledende. Der henvises til DANVA s fotomanual, som danner grundlag for tilstandsregistrering ved TV-inspektion. Illustrationerne er blot vejledende, hvorfor stikket skal betragtes som helhed, når tilstanden vurderes. Tilstands -karakter Overordnet beskrivelse Restlevetid 1 Højt niveau 90 % God, som ny. Specifik tilstandsbeskrivelse Eksempler Ledningen er helt ny eller næsten ny. Uden tegn på fejl eller slitage. 2 Almindeligt niveau 70 % God stand, almindeligt slid er synligt. Begyndende mindre betydende skader (primært klasse 1 jf. standard for TVinspektion) eller kun meget få skader som mindre overfladebeskadigelse, indtrængende rødder og indsivning. 3 Middel niveau 40 % Mindre god stand, men funktionsduelig. Mindre betydende skader som overfladebeskadigelse, indtrængende rødder og indsivning, klasse 1-2, observeres mere hyppigt. Enkelte mindre rørbrud, klasse 1, og forskudte samlinger, klasse 1. 4 Lavt niveau 20 % Ringe stand, begrænset funktion. I ledningen observeres forholdsvis hyppige skader i klasse 1-2 og skader som forskudte samlinger, klasse 3-4 og rørbrud klasse Uacceptabelt niveau 5 % Dårlig, ikke funktionsduelig. Gamle, nedslidte ledninger med skader som forskudte samlinger og rørbrud i klasse 3-4, og/eller udsyn til jord. Renoveringsmodent. Side 57 af 57