MarselisborgCentrets forskningsaktiviteter inden for rehabilitering, sygefravær, arbejdsfastholdelse

Transkript

1 MarselisborgCentrets forskningsaktiviteter inden for rehabilitering, sygefravær, arbejdsfastholdelse Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., afdelingsleder Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

2

3 Ulighed 12 determinanter Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred Børns tidlige udvikling kognitiv, emotionel, social Skolegang uafsluttet skolegang Segregering og socialt nærmiljø Sygdomsårsager som påvirkes af social position Indkomst fattigdom Langvarig arbejdsløshed Social udsathed Fysisk miljø partikler ulykker Arbejdsmiljø ergonomi og psykosocial Sundhedsadfærd Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser Sundhedsvæsenets rolle Det ekskluderende arbejdsmarked

4 Lighed i sundhed opnås ikke alene ved tidlig sygdomsdiagnostik og -behandling Ulighed i sundhed kan altså ikke bare isoleres til sundhedssektoren, men involverer alle politikområder med udvikling af en koordineret og tværgående politik og koordineret og tværgående praksis for reduktion af social ulighed.

5 Overrisiko i % for sygdomskonsekvenser for personer med kort uddannelse (<10 år) sammenlignet med de som har lang uddannelse(>12 år), DK Alders- og kønsstandardiseret sif, SUSY database. Langvarig sygdom + 38 % Besøg ved egen læge seneste 3 mdr % Langvarig hæmmende sygdom Varig aktivitetsbegrænsning pga. sygdom Ophørt med arbejde pga. sygdom +78 % Bruger medicin regelmæssigt +118 % Besøgt praktiserende speciallæge seneste 3 mdr % Været til genoptræning indenfor 12 mdr. +36 % 6 % +24 % 5

6 Hvor gode er vi til revalidering Andel (%) i beskæftigelse af mænd og kvinder år med meget hæmmende langvarig sygdom, og uden nogen langvarig sygdom Kilde: EU DG Employment and social affairs and equal opportunities 2007 DK Holland England Norge Sverige Meget hæmmende M. 39,4 51,1 33,7 51,9 56,1 sygdom Kv 38,3 42,8 28,5 52,6 58,2 Ingen langvarig M. 93,8 94,9 93,2 93,7 84,1 sygdom Kv 86,9 75,9 79,9 86,4 79,7

7

8 Flere udfordringer Ændret demografi - Flere ældre Store forventninger i befolkningen til et symptomfrit og langt liv Færre på arbejdsmarkedet til at passe de syge og svækkede Flere med kroniske sygdomme på passiv (16-65) (2,7 mil. i arbejdsstyrken) Kortere indlæggelsestider giver flere kommunale opgaver. Forløbsprogrammer og pakker for de få? Forskellige referencerammer besværliggør sammenhæng og koordination 8

9 To cases Forgrund 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år. 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 18 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning, social støtte til børn. Magter kun lidt hjemme og kan ikke se sig på arbejdsmarkedet. Er på vej til at opgive.

10 To cases Baggrund 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Ægtefælle i arbejde, 18-årig datter, student velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. 38-årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Ægtefælle i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder.

11 Vores grundlag ICF en bio-psyko-social model der er gangbar i alle sektorer Rehabiliteringsdefinitionen der har fokus på funktionsevne og kontekst.

12 International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

13 Rehabilitering Rehabilitering er er en en målrettet og og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en en borger, pårørende og og fagfolk. Formålet er er at at borgeren, som har eller er er i i risiko for for at at få få betydelige begrænsninger i i sin sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et et selvstændigt og og meningsfuldt liv. liv. Rehabilitering baseres på på borgerens hele livssituation og og beslutninger og og består af af en en koordineret, sammenhængende og og vidensbaseret indsats. Hvidbog Hvidbog om om rehabiliteringsbegrebet. rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret, MarselisborgCentret,

14 Klinisk Socialmedicin Historisk er klinisk socialmedicin den lægelige praksis, der har til formål at bevare og udvikle optimal funktionsevne på trods af tilstedeværende eller oplevet sygdom eller svækkelse.

15 Hvad er forskning Tager udgangspunkt i en konkret undren i praksis med det formål at forstå, hvordan det vi undrer os over nu hænger sammen. I vores sammenhæng hvem er specielt udsatte, og hvilken indsats kræves der, for at de stilles lige med alle andre og får et selvstændigt og meningsfuldt liv.

16 Hvordan forske Anvende metoder der sikrer at man ikke bare konkluderer ud fra sine subjektive forestillinger. Baseres på erkendt viden eller teorier. Kvalitative og kvantitative Interventionsstudier lodtrækning - sandsynlighed Evidensoversigter mange undersøgelser taler for Effektevaluering virker evidensen i praksis Den omvendte vej dur ikke rigtig

17 Mange former for evidens Health sundhed, idræt og natur Arts humaniora, teologi og pædagogik Science and Technology fødevarer, matematik, fysik, kemi, miljø og jordbrug Business and social science handel og samfund

18 Hvad er evidens Niveau 1a 1b 1c 2a 2b 3a 3b Studietype Systematiske metaanalyser af RCT. Enkeltstående RCT af god kvalitet. Kontrollerede, men ikke randomiserede forsøg. Systematiske reviews af kohortestudier. Enkeltstående kohortestudier. Dårlige RCT. Systematiske reviews over casekontrolstudier. Enkeltstående casekontrolstudier. 4 Caseserier eller kohortestudier eller casekontrol af dårlig kvalitet. 5 Ekspertvurderinger, konsensuskonferencer, kvalitative designs mv.

19 Mange kilder Målinger, registreringer Spørgeskemaer Registre - Skal kilderne være brugbare skal registrering tages alvorligt manglende data gør resultaterne usikre

20 Forskning kræver tålmodighed

21 Virker rehabilitering viden fra litteraturen Tværfaglig indsats med stærk alliance til patienter har effekt Meget tyder på at en borgerorienteret tilgang der inddrager borgerens perspektiv er afgørende På det sociale området indsatser der inddrager pårørende har god effekt

22 Virker rehabilitering målsætninger, læringsstrategier God evidens for at arbejde med målsætninger forstærker effekten af rehabilitering God evidens for at specifikke læringsstrategier har effekt

23 Virker rehabilitering God effekt af tværfaglige indsatser God effekt af at anvende specialister Kompetenceudvikling af personalet i tværfagligt samarbejde synes afgørende

24 Hvad forsker vi bl.a. i - Kan det store TTA projekt hjælpe sygemeldte borgere med funktionelle lidelser tilbage i arbejde. - Hvorledes integreres sygemeldte borgere med psykiatriske lidelser bedre på arbejdspladsen - I hvilket omfang vender cancerpatienter tilbage til arbejde, og hvilke forhold har betydning herfor - Kan vi ved en ny metode forudse hvilke cancerpatienter, der har brug for tæt og tidlig tilknytning til kommunens jobcenter og sundhedsafdeling - Kan antallet af korte og eller lange sygefraværsperioder forudsige noget om TTA - Effekt af mulitidiciplinære indsatser overfor lænderygpatienter

25 Lænderygsmerter i arbejde i RM har rygsmerter tilbagevendende af der er sygemeldt >6 uger lider af rygsmerter som ofte er uspecifikke

26 Hvad ved vi? De senere års forskning tyder på, at en indsats til de som er sygemeldt > 4 uger bør indeholde følgende 3 elementer* 1. Fysisk aktivitet/øvelser/træning 2. Samtale rettet mod psykiske faktorer, f.eks. fejlopfattelser om årsag til smerter, bekymring m.m. 3. Indsats m.h.p. at modificere arbejdsrelaterede risikofaktorer *Gordon Waddell: The Back Pain Revolution, 2004

27 Forskningsenheden for Sygemeldte RH Silkeborg det oprindelige projekt Effekter af tværfaglig og tværsektoriel indsats på Sygefravær Fysisk og psykisk helbred Funktionsevne og smerter For sygemeldte, mellem 4 og 12 uger, med lænderygsmerter Et lodtrækningsforsøg

28 Forskningsenheden for Sygemeldte - indsatser Gruppe 1 Undersøgelse ved reumatolog og fysioterapeut Journalnotater sendes direkte til sagsbehandler Gruppe 2 Undersøgelse ved reumatolog og fysioterapeut Psykosocial udredning ved koordinator Samtaler ved behov Samarbejde med sagsbehandler og arbejdsplads Journalnotater sendes direkte til sagsbehandler

29 Forskningsenheden for Sygemeldte - resultater Ca. 15% flere sygemeldte med lænderygsmerter tilbage til arbejdsmarkedet efter 1 år Ingen effekt af bred tværfaglig indsats i forhold til klinisk indsats alene, men effekt på subgrupper

30 Forskningsenheden for Sygemeldte - resultater Subgruppeanalyse Personer, der ikke har indflydelse på jobbet og føler sig fyringstruet på grund af smerterne har bedst gavn af en bred tværfaglig indsats. Nyt randomiseret studie det tager tid.

31 Forskningsenheden for Sygemeldte - resultater Øvrige faktorer, der har betydning for at vende tilbage til arbejdet Intensitet af ryg- og bensmerter og sidebøjning er associeret med manglende tilbagevenden til arbejde Psykosociale og livsstils associerede risikofaktorer har lige så stor betydning funktionelle symptomer, ringe forventning om TTA, arbejdet får skylden for smerterne

32 Tegn på nerverodstryk 70,0% 67,4% 60,0% 54,1% 50,0% 40,0% Ordinært arbejde 30,0% 20,0% 24,6% 21,3% 15,2% 17,4% Sygemeldt fuldtid Anden status 10,0% 0,0% Mini-intervention CfB-intervention

33 Igangværende erstatningssag 60,0% 55,0% 50,0% 47,1% 40,0% 38,2% 30,0% 20,0% 22,5%22,5% 14,7% Ordinært arbejde Sygemeldt fuldtid Anden status 10,0% 0,0% Mini-intervention CfB-intervention

34 Skal vi forske - kræver det Jeres opbakning og støtte Når vi på social- og arbejdsmarkedsområdet siger at vi tror - at vi er sikre på, at det vi gør virker, uden at vide om det er undersøgt Så er der grund til at være skeptisk. Det er forståeligt, at de der konstant arbejder på at etablere evidensbaseret praksis, som f.eks. i sundhedssektoren, tænker hvad har de gang i. Budskabet er klart skal der være respekt omkring det vi laver og skal indsatser overfor de udsatte grupper prioriteres så skal vores indsatser videnskabeliggøres der skal forskes i praksis og praksis skal gøre sit til at det lader sig gøre.

35 Vi vil gerne forske sammen med Jer En vej frem. Folkesundhed i midten 2,7 millioner hvert år til forskning kr. i støtte til udformning af projektbeskrivelser Der skal være et formaliseret samarbejde med kommunen. Den nye lov lægger op til forskningsprojekter.

36 Tak for opmærksomheden!