4. semester Ergoterapeutisk praksis- og professionelle relationer

Transkript

1 4. semester Ergoterapeutisk praksis- og professionelle relationer OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 4. semester Ergoterapeutisk praksis- og professionelle relationer ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I ODENSE Forår 2018

2 Indhold Temabeskrivelse... 4 Mål for læringsudbyttet... 4 Struktur og fagligt indhold... 6 Omfang i og fordeling af ECTS... 6 Valgfrie elementer... 6 Centrale fagområder, fag og indholdskomponenter... 7 Centrale fag og indholdskomponenter... 7 Ergoterapi... 7 Sygdomslære... 8 Videnskabsteori... 8 Pædagogik og psykologi... 8 Sundhedspolitik samt lovgivning... 8 Studieaktivitetsmodel... 9 Studieaktiviteter Studieopgave 1 Hverdagsliv og ældre Trin 1. Introduktion Læringsmål og samarbejdsaftale Udarbejdelse af læringsmål Erfaringsudveksling: viden, erfaringer og værdier Trin 2. Arbejde med opgave Litteratursøgning Bearbejdning af data og planlægning af intervention Trin 3: Mundtlig formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Efterrefleksion Studieopgave 2 Civilsamfund og grupper Trin 1. Introduktion Læringsmål og samarbejdsaftale Udarbejdelse af læringsmål Erfaringsudveksling: viden, erfaringer og værdier Trin 2. Arbejde med opgave Litteratursøgning Bearbejdning af data og planlægning af intervention Trin 3: Mundtlig formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Efterrefleksion Studieopgave 3 Hverdagsliv og teknologiske løsninger Trin 1. Introduktion Læringsmål og samarbejdsaftale

3 Udarbejdelse af læringsmål Erfaringsudveksling: viden, erfaringer og værdier Trin 2. Arbejde med opgave Litteratursøgning Bearbejdning af data og planlægning af intervention Trin 3: Mundtlig formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Efterrefleksion Klinisk undervisning Indholdskomponenter Ergoterapiteori 6 ECTS Sygdomslære 2 ECTS Anatomi og fysiologi 3ECTS Sociologi 1 ECTS Psykologi 1 ECTS Studieaktiviteter Opgave a Opgave b Pædagogisk tilrettelæggelse Praktisk tilrettelæggelse Feedback redskab evaluering i den kliniske undervisningsperiode Godkendelse Retningslinjer for Intern prøve som afslutning på 4. semester Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Forudsætninger for prøven Tilmelding til prøven Prøvens udstrækning og form Bedømmelse af læringsudbyttet Indhold og fremgangsmåde ved prøven Formelle krav Reeksamination

4 Temabeskrivelse Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Temaet orienteres mod ergoterapeutisk praksis i samarbejde med borgere og patienter på individ og/eller gruppeniveau, herunder kommunikation og læring som en del af en helhedsorienteret indsats. Der er fokus på evidensbaserede interventionsmetoder rettet mod borgeres og patienters funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på relationelle og kommunikative færdigheder. Der arbejdes fokus på udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb Mål for læringsudbyttet Den studerende: Viden V4. Kan forklare og differentiere ergoterapeutiske undersøgelses- analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation. V5. Kan forklare og give overblik over sundhedssystemer og reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde i relation til sammenhængende borger- og patientforløb. V6. Kan forklare professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning. V7. Kan reflektere over og udforme borgerens og patientens mål og indgå i tværprofessionelt samarbejde. V8. Kan reflektere over etiske problemstillinger. V9. Kan forklare kreativitet og innovation som metode til forandring af praksis, og har kendskab til simple implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper. V11. Kan nævne metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling. V12. Kan forklare egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i sundhedsvæsenet V14. Kan forklare kvalitetssikring og udvikling. Færdigheder F2. Kan vurdere og begrunde ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder begrunde og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale. F3. Kan udføre samarbejde og partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster, og kan begrunde betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg. 4

5 F4. Kan udføre og argumentere for koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster. F5. Kan i samarbejde med borger og patient vurdere aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og iværksætte indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse. F6. Kan begrunde, anvende og udvælge ergoterapeutisk undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation. F7. Kan argumentere for og anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis. F8. Kan udføre og begrunde tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge. F9. Kan begrunde og redegøre for professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang ind tænker borgerens egne ressourcer. F10. Kan anvende og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. F11. Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder og deltage i innovationsarbejde. Kompetencer K1. Kan gennemføre og indgå i samarbejde og kan påtage sig ansvar for vurdering og prioritering af ergoterapeutiske indsatser. K3. Kan identificere, planlægge og gennemføre ergoterapeutiske undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation. K4. Kan diskutere udøvelsen af evidensbaseret praksis. K6. Kan planlægge, gennemføre og indgå i udvikling og implementering af kreative og innovative løsninger på aktivitetsproblemer. K7. Kan identificere og omsætte egne læringsbehov og udvikle og diskutere egen viden og færdigheder. K8. Kan formulere og omsætte behov for at indgå i faglig udvikling af relevans for ergoterapi. K9. Kan planlægge og gennemføre ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab. K11. Kan planlægge, gennemføre og indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere. 5

6 K12. Kan planlægge, gennemføre og indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb. K13. Formulerer og identificerer anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst. Struktur og fagligt indhold Omfang i og fordeling af ECTS 4. semester Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer er på 30 ECTS herunder 16,5 ECTS i teoretisk undervisning og 13,5 ECTS i klinisk undervisning. Af de 30 ECTS er 7 ECTS valgfrie elementer. Fordeling af ECTS på videnskabelige områder: Sundhedsvidenskabelige fag Sundhedsvidenskab 22,5 ECTS (14,5 ECTS i teori og 8 ECTS i klinisk undervisning) Sygdomslære 4 ECTS (2 ECTS i teori, 2 ECTS i klinisk undervisning) Ergoterapi 18,5 ECTS (11,5 ECTS i teori, 6 ECTS i klinisk undervisning) Naturvidenskabelige fag Anatomi og fysiologi 3 ECTS (3 ECTS i klinisk undervisning) Humanistiske fag Humanistisk videnskab 2 ECTS (1 ECTS i teori og 1 ECTS i klinisk undervisning) Psykologi: 1 ECTS i klinisk undervisning Pædagogik: 1 ECTS i teoretisk undervisning Samfundsvidenskabelige fag Samfundsvidenskab 2,5 ECTS (1 ECTS i teori og 1,5 ECTS i klinisk undervisning) Sundhedspolitik samt lovgivning 1 ECTS i teoretisk undervisning Sociologi 1,5 ECTS i klinisk undervisning Valgfrie elementer De valgfrie elementer på 4. semester svarer til 7 ECTS, 2 ECTS i teoretisk undervisning, og 5 ECTS i klinisk undervisning. Gennemførelse af valgfrie elementer giver mulighed for fordybelse og kvalificering inden for interessebestemte områder. De valgfrie elementer afspejler aktuelle sundhedsmæssige 6

7 problemstillinger i professionen, samfundet eller internationalt indenfor temaet: Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer. Der er tilrettelagt valgfrie elementer i de tre opgaveforløb, hvor der i det enkelte opgaveforløb er fire emneområder, som de studerende kan vælge i mellem indenfor en styret ramme. Centrale fagområder, fag og indholdskomponenter Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 14,5 8 Ergoterapi 11,5 6 Sygdomslære 2 2 Videnskabsteori 1 Naturvidenskabelige fag 3 Anatomi, fysiologi 3 Samfundsvidenskabelige fag 1 1,5 Sociologi 1,5 Sundhedspolitik og lovgivning 1 Humanistiske fag 1 1 Psykologi 1 Pædagogik 1 I alt ECTS 16,5 13,5 Centrale fag og indholdskomponenter Ergoterapi Rehabilitering (tværfaglig og tværsektorielt samarbejde, borgeren i centrum, forløbskoordination, helhedsorientering og vidensbasering) Sundhedsfremme og forebyggelse Palliation Pårørende Empowerment Aktivitetsvidenskab Den raske ældre og bevarelse af funktionsevne 7

8 Ergoterapeutisk intervention med fokus på den geriatriske borger, og borgere med kroniske lidelser (patologi og medicin, reumatologi og onkologi) samt affektive lidelser (depression, mani og bipolare lidelser) Ergoterapeutisk intervention med fokus på gruppeintervention og teknologiske løsninger Hverdagsrehabilitering Tværprofessionel indsats mod problemer med ernæring (underernæring bariatri) Tværprofessionel indsats mod fald (balance i hverdagslivet, ernæring, fysisk aktivitet) Interventionstyper og omgivelsernes betydning for livet som dement Civilsamfund og aktivt medborgerskab Principper for gruppeintervention, patientskoler, rehabiliteringshold, Lifestyle redesign Teknologiske løsninger og hverdagsliv Borgerens oplevelse af om teknologien bidrager til bedre funktionsevne og en øget balance i hverdagslivet Demens Geriatri Gerontologi Sygdomslære Medicin/patologi Onkologi Reumatologi Affektive lidelser Videnskabsteori Nationale retningslinjer Søge, udvælge, vurdere og diskutere videnskabelige artikler Pædagogik og psykologi Ensomhed, sorg og krise Sundhedspædagogik Etik Sundhedspolitik samt lovgivning Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 8

9 Studieaktivitetsmodel I studieplan for 4. semester beskrives de obligatoriske delaktiviteter generel introduktion til studiet undervisning laboratorium formidling klinisk undervisning eksamen feedback tværprofessionelt samarbejde læringssamarbejde mellem studerende øvelse i laboratorium studieopgave efterbearbejdning af klinisk undervisning feedback videoundervisning Kategori 1 Deltagelse af underviser og studerende Initieret af underviser 195 timer Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 164,5 timer Kategori 4 Deltagelse af underviser og studerende Initieret af studerende 48,5 timer Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 392 timer studievejledning videndeling fællestimer formidling feedback studiebesøg åben rådgivning videndeling studentermiljø-aktiviteter studiegrupper egen forberedelse til eksamen forberedelse og efterbehandling af undervisning videoundervisning 9

10 Studieaktiviteter 4. semester er organiseret i en klinisk del de første 9 uger og derefter 11 ugers teoretisk undervisning, semesteret afsluttes med en prøve for hele semesteret. klinisk undervisning teoretisk undervisning eksamen I nedenstående er studieaktiviteter for den teoretiske del af semesteret beskrevet, studieaktiviteter som udføres i den kliniske undervisning er beskrevet i afsnittet under klinisk undervisning. Der afvikles 3 studieopgaver i det teoretiske forløb. I opgaveforløbene arbejder holdet på to halve hold med grupper på 3-5 studerende. I hver opgave skal de fire grupper på det halve hold fordele de fire emneområder. Emneområderne er beskrevet under den enkelte opgave. 10

11 Studieopgave 1 Hverdagsliv og ældre Varighed: 4 uger rgoterapi Den raske ældre og bevarelse af funktionsevne (gerontologi) Ergoterapeutisk intervention med fokus på den geriatriske borger (geriatri, demens) Rehabilitering (tværfaglig og tværsektorielt samarbejde, borgeren i centrum, forløbskoordination, helhedsorientering og videns basering) Pårørende Hverdagsrehabilitering Tværprofessionel indsat mod problemer med ernæring (underernæring bariatri) Tværprofessionel indsat mod fald (balance i hverdagslivet, ernæring, fysisk aktivitet) Aktivitetsvidenskab Valgfri elementer: Den ældre borger, den biologiske aldring, psykologiske og sociale følger. Den ældre borger med flere sygdomme, livstruende sygdom og det palliative forløb. Den ældre borgers rehabiliteringsforløb, når borgeren er faldtruet, har væskemangel og/eller ernæringsproblemer. Den ældre borgers rehabiliteringsforløb, når borgeren har en demens diagnose. Studieopgave 2 Civilsamfund og grupper Varighed: 3 uger Ergoterapi Ergoterapeutisk intervention med fokus på kroniske lidelser og affektive lidelser Civilsamfund og aktivt medborgerskab Principper for gruppeintervention, patientskoler, rehabiliteringshold, Lifestyle redesign Rehabilitering (tværfaglig og tværsektorielt samarbejde, borgeren i centrum, forløbskoordination, helhedsorientering og videns basering) Sundhedsfremme og forebyggelse Aktivitetsvidenskab Valgfri elementer: Intervention for flere borgere med affektiv lidelse, der har sammenfaldende behov. Intervention for flere borgere med reumatologisk lidelse, der har sammenfaldende behov. Intervention for flere borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), der har sammenfaldende behov. Intervention for flere borgere med onkologisk lidelse, der har sammenfaldende behov. Studieopgave 3 Hverdagsliv og teknologiske løsninger Varighed: 2 uger Ergoterapi Ergoterapeutisk intervention med fokus på teknologiske løsninger Teknologiske løsninger og hverdagsliv Borgerens oplevelse af at møde/bruge teknologi Rehabilitering (tværfaglig og tværsektorielt samarbejde, borgeren i centrum, forløbskoordination, helhedsorientering og vidensbasering) Sundhedsfremme og forebyggelse Palliation Pårørende Empowerment Aktivitetsvidenskab Valgfri elementer: Teknologi i hverdagslivet hos den ældre borger. Teknologi i hverdagslivet hos borgere med depression. Teknologi i hverdagslivet hos borgere med vidtgående handicap. Teknologi i hverdagslivet hos borgere kroniske lidelser, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), reumatologi eller onkologisk lidelse. Geriatri Gerontologi Medicin/patologi Onkologi Reumatologi Affektive lidelser Geriatri, demens Gerontologi Medicin/patologi Onkologi Reumatologi Affektive lidelser 11

12 Videnskabsteori Nationale retningslinjer Søge, udvælge, vurdere og diskutere videnskabelige artikler Pædagogik og psykologi Sundhedspædagogik Etik Ensomhed, sorg og krise Sundhedspolitik samt lovgivning: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Videnskabsteori Nationale retningslinjer Søge, udvælge, vurdere og diskutere videnskabelige artikler Pædagogik Sundhedspædagogik Etik Sundhedspolitik samt lovgivning Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Videnskabsteori Nationale retningslinjer Søge, udvælge, vurdere og diskutere videnskabelige artikler Pædagogik Sundhedspædagogik Etik Sundhedspolitik samt lovgivning Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Studieopgave 1 Hverdagsliv og ældre Trin 1. Introduktion Gennemgang af opgaven og de fire emneområder. Den ældre borger, den biologiske aldring, psykologiske og sociale følger. Den ældre borger med flere sygdomme, livstruende sygdom og det palliative forløb. Den ældre borgers rehabiliteringsforløb, når borgeren er faldtruet, har væskemangel og/eller ernæringsproblemer Den ældre borgers rehabiliteringsforløb, når borgeren har en demens diagnose. Læringsmål og samarbejdsaftale Samarbejdsaftalerne udarbejdes med udgangspunkt i den udleverede skabelon Der skal udarbejdes samarbejdsaftaler for de enkelte grupper Der formuleres endvidere fælles faglige mål, som er retningsvisende for gruppens arbejde. Udarbejdelse af læringsmål Hver studerende udarbejder personlige læringsmål for semesteret Læringsmålene skal fremlægges for gruppen Erfaringsudveksling: viden, erfaringer og værdier Refleksionsark Grupperne vælger en case indenfor det emne de har valgt og laver en systematisk gennemgang af viden og erfaringer inden for emneområdet. 12

13 Trin 2. Arbejde med opgave Litteratursøgning Gruppen tager udgangspunkt i deres valgte emne og case, og indhenter viden/søger litteratur om ældre borgeres hverdagsliv og relatere til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation. Gruppen vurderer litteraturen, udvælger og anvender litteraturen i den skriftlige opgave. Søge- og udvælgelsesstrategi vedlægges opgaven som bilag. Bearbejdning af data og planlægning af intervention Den skriftlige opgave skal indeholde: Præsentation En kort præsentations af borger/patient på baggrund af casen og viden på området, med tydelig fremstilling af prioriterede aktiviteter/aktivitetsproblematikker i hverdagslivet. Analyse En analyse hvor data i casen analyseres og forklares med inddragelse af relevant teori ved hjælp af en selvvalgt begrebsmodel. Analysen afsluttes med en opsummering af borgerens/patientens ressourcer og aktiviteter/aktivitetsproblematikker i hverdagslivet, samt hvilke indre og ydre faktorer, der muliggør borgerens aktivitetsudøvelse og engagement. Mål og overordnet plan for borgerens fremtid Udforme, reflektere over og argumentere for mål udformet efter SMART princippet. Beskriv og begrund evt. samarbejde med relevante aktører Reflekterer over sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation og begrund fordele/ulemper ved inddragelse af pårørende og empowerment i forhold til borger/patient. Planlægning af ergoterapeutisk intervention Der beskrives, forklares og argumenteres for den planlagte ergoterapeutiske intervention, herunder inddragelse af kreative, innovative løsninger. Uddybe og forklare hvilke behandlingsprincipper der inddrages i den ergoterapeutiske intervention rette mod den ældres hverdagsliv. Beskriv hvordan borgens forløb evalueres Den anvendte litteratur vurderes og diskuteres i den skriftlige opgave og uddybes evt. i den mundtlige formidling. Søge- og udvælgelsesstrategi vedlægges som bilag. Den skriftlige opgave må max. fylde anslag. Opgaven skal følge Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt pdf 13

14 Der skal i opgaven vedlægges et bilag, hvor der beskrives hvilke elementer/dele af opgaven, der særligt ønskes feedback på. Opgaven afleveres på It s Learning efter aftale med underviser. Trin 3: Mundtlig formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Grupperne mødes på de halve hold og har læst hinandens opgaver og forberedt feedback ud fra feedback-skema, med henblik på at give hinanden konstruktiv feedback. Hver gruppe formidler udover det skriftlige oplæg en mundtlig og praktisk præsentation. Formidling og feedback arrangeres efter følgende plan: Formidling og feedback Hold 1 25 min Formidling gruppe 1 20 min Feedback fra gruppe 2 og underviser 25 min Formidling gruppe 2 20 min Feedback fra gruppe 3 og underviser 25 min Formidling gruppe 3 20 min Feedback fra gruppe 4 og underviser 25 min Formidling gruppe 4 20 min Feedback fra gruppe 1 mundtligt og skriftligt produkt Formidling og feedback Hold 2 25 min Formidling gruppe 1 20 min Feedback fra gruppe 2 og underviser 25 min Formidling gruppe 2 20 min Feedback fra gruppe 3 og underviser 25 min Formidling gruppe 3 20 min Feedback fra gruppe 4 og underviser på 25 min Formidling gruppe 4 20 min Feedback fra gruppe 1 og underviser på 14

15 Efterrefleksion De 4 grupper efterbearbejder opgaven med udgangspunkt i den givne feedback og dialog fra formidlingen. Den endelige opgave uploades i samarbejdsmappen på It s Learning. Derudover foretager grupperne en systematisk gennemgang inden for emneområdet: Hvilken viden har jeg tilegnet mig inden for hverdagsliv og ældre; sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation? Hvilke færdigheder har jeg afprøvet? Hvilke kompetencer har jeg tilegnet mig? Hvad skal jeg arbejde videre med? Hvor er mine styrker/opmærksomhedspunkter i forhold til ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer? Andre refleksioner relateret til dette emneområde? Studieopgave 2 Civilsamfund og grupper Trin 1. Introduktion Gennemgang af opgaven og de fire emneområder. Intervention for flere borgere med affektiv lidelse, der har sammenfaldende behov. Intervention for flere borgere med reumatologisk lidelse, der har sammenfaldende behov. Intervention for flere borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), der har sammenfaldende behov Intervention for flere borgere med onkologisk lidelse, der har sammenfaldende behov. Læringsmål og samarbejdsaftale Samarbejdsaftalerne udarbejdes med udgangspunkt i den udleverede skabelon Der skal udarbejdes samarbejdsaftaler for de enkelte grupper Der formuleres endvidere fælles faglige mål, som er retningsvisende for gruppens arbejde. Udarbejdelse af læringsmål Hver studerende udarbejder personlige læringsmål for semesteret Læringsmålene skal fremlægges for gruppen Erfaringsudveksling: viden, erfaringer og værdier Refleksionsark 15

16 Grupperne vælger en case indenfor det emne de har valgt og laver en systematisk gennemgang af viden og erfaringer inden for emneområdet. Trin 2. Arbejde med opgave Litteratursøgning Gruppen tager udgangspunkt i deres valgte emne og case, og indhenter viden/søger litteratur om civilsamfund, grupper, patientskoler, rehabiliteringshold m.v., relateret til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation. Gruppen vurderer litteraturen, udvælger og anvender litteraturen i den skriftlige opgave. Søge- og udvælgelsesstrategi vedlægges opgaven som bilag. Bearbejdning af data og planlægning af intervention Den skriftlige opgave skal indeholde: Præsentation En kort præsentations af borgergruppen med udgangspunkt i casen og viden på området, med overordnet præsentation af interventionen. Analyse En analyse hvor data i casen analyseres og forklares med inddragelse af relevant teori ved hjælp af en selvvalgt begrebsmodel. Analysen afsluttes med en opsummering af borgernes ressourcer og aktivitetsproblematikker i hverdagslivet, samt hvilke indre og ydre faktorer, der muliggør borgerens aktivitetsudøvelse og engagement i pågældende intervention. Plan for gruppeforløb, patientskoler, rehabiliteringshold m.v. Varighed af interventionen og kontekst for afvikling Hvilke faggrupper skal indgå Temaer i gruppeforløbet, patientskoler, rehabiliteringshold m.v. Reflekterer over sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation og begrund fordele/ulemper ved inddragelse af pårørende Planlægning af et tema i undervisningsforløbet Der beskrives, forklares og argumenteres for den planlagte undervisning, herunder inddragelse af kreative, innovative løsninger. Uddyb og forklare hvilke behandlingsprincipper ergoterapeuten inddrager i den ergoterapeutiske intervention rette mod gruppens sammenfaldende behov. Evaluering Beskriv hvordan borgens forløb evalueres Den anvendte litteratur vurderes og diskuteres i den skriftlige opgave og uddybes evt. i den mundtlige formidling. Søge- og udvælgelsesstrategi vedlægges som bilag. 16

17 Den skriftlige opgave må max. fylde anslag. Opgaven skal følge Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt pdf Der skal i opgaven vedlægges et bilag, hvor der beskrives hvilke elementer/dele af opgaven, der særligt ønskes feedback på. Opgaven afleveres på It s Learning efter aftale med underviser. Trin 3: Mundtlig formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Grupperne mødes på de halve hold og har læst hinandens opgaver og forberedt feedback ud fra feedback-skema, med henblik på at give hinanden konstruktiv feedback. Hver gruppe formidler udover det skriftlige oplæg en mundtlig og praktisk præsentation. Formidling og feedback arrangeres efter følgende plan: Formidling og feedback Hold 1 25 min Formidling gruppe 1 20 min Feedback fra gruppe 2 og underviser 25 min Formidling gruppe 2 20 min Feedback fra gruppe 3 og underviser 25 min Formidling gruppe 3 20 min Feedback fra gruppe 4 og underviser 25 min Formidling gruppe 4 20 min Feedback fra gruppe 1 mundtligt og skriftligt produkt Formidling og feedback Hold 2 25 min Formidling gruppe 1 20 min Feedback fra gruppe 2 og underviser 25 min Formidling gruppe 2 20 min Feedback fra gruppe 3 og underviser 17

18 25 min Formidling gruppe 3 20 min Feedback fra gruppe 4 og underviser på 25 min Formidling gruppe 4 20 min Feedback fra gruppe 1 og underviser på Efterrefleksion De 4 grupper efterbearbejder opgaven med udgangspunkt i den givne feedback og dialog fra formidlingen. Den endelige opgave uploades i samarbejdsmappen på It s Learning. Derudover foretager grupperne en systematisk gennemgang inden for emneområdet: Hvilken viden har jeg tilegnet mig inden for civilsamfund, grupper, patientskoler, rehabiliteringshold og relationen til sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation? Hvilke færdigheder har jeg afprøvet? Hvilke kompetencer har jeg tilegnet mig? Hvad skal jeg arbejde videre med? Hvor er mine styrker/opmærksomhedspunkter i forhold til ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer? Andre refleksioner relateret til dette emneområde? Studieopgave 3 Hverdagsliv og teknologiske løsninger Trin 1. Introduktion Gennemgang af opgaven og de fire emneområder. Teknologi i hverdagslivet hos den ældre borger. Teknologi i hverdagslivet hos borgere med affektive lidelser. Teknologi i hverdagslivet hos borgere med vidtgående handicap Teknologi i hverdagslivet hos borgere kroniske lidelser, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), reumatologi eller onkologisk lidelse. Læringsmål og samarbejdsaftale Samarbejdsaftalerne udarbejdes med udgangspunkt i den udleverede skabelon Der skal udarbejdes samarbejdsaftaler for de enkelte grupper 18

19 Der formuleres endvidere fælles faglige mål, som er retningsvisende for gruppens arbejde. Udarbejdelse af læringsmål Hver studerende udarbejder personlige læringsmål for semesteret Læringsmålene skal fremlægges for gruppen Erfaringsudveksling: viden, erfaringer og værdier Refleksionsark Grupperne vælger en case indenfor det emne de har valgt og laver en systematisk gennemgang af viden og erfaringer inden for emneområdet. Trin 2. Arbejde med opgave Litteratursøgning Gruppe tager udgangspunkt i deres valgte emne og case, og indhenter viden/søger litteratur om teknologi i hverdagslivet og relatere til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation. Gruppen vurderer litteraturen, udvælger og anvender litteraturen i det videre arbejde. Søgeog udvælgelsesstrategi vedlægges synops/opgaven som bilag. Bearbejdning af data og planlægning af intervention Den skriftlige opgave skal indeholde: Præsentation En kort præsentations af borger/patient på baggrund af casen og viden på området, med tydelig fremstilling af prioriterede aktiviteter/aktivitetsproblematikker i hverdagslivet. Analyse En analyse hvor data i casen analyseres og forklares med inddragelse af relevant teori ved hjælp af en Human Activity Assistive Technology (HAAT). Analysen afsluttes med en opsummering af borgerens/patientens ressourcer og aktiviteter/aktivitetsproblematikker i hverdagslivet, samt den fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle kontekst Plan for implementering af teknologien i borgerens hverdagsliv beskrive og begrunde valg af teknologi Udforme, reflektere over og argumentere for mål udformet efter SMART princippet. Beskriv plan (hvor, hvornår, hvordan) for faglige tiltag for at teknologien implementeres/tilpasses, så den bliver en del af borgeren hverdagsliv Reflekterer over sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering eller palliation og begrund fordele/ulemper ved implementering af teknologien Planlægning af ergoterapeutisk intervention 19

20 Udvælg et af faglige tiltag for at teknologien implementeres/tilpasses, så den bliver en del af borgeren hverdagsliv. Beskriv, forklar og argumenter for det planlagte faglige tiltag. Uddyb og forklare hvilke ergoterapeutens rolle i det planlagte faglige tiltag. Evaluering Beskriv hvordan borgens forløb evalueres Den anvendte litteratur vurderes og inddrages i opgave og uddybes evt. i den mundtlige formidling. Søge- og udvælgelsesstrategi vedlægges som bilag. Det skriftlige produkt må max. fylde anslag. Opgaven skal følge Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt pdf Der skal i opgaven vedlægges et bilag, hvor der beskrives hvilke elementer/dele af opgaven, der særligt ønskes feedback på. Opgaven afleveres på It s Learning efter aftale med underviser. Trin 3: Mundtlig formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Grupperne mødes på de halve hold og har læst hinandens skriftlige produkt og forberedt feedback ud fra feedback-skema, med henblik på at give hinanden konstruktiv feedback. Hver gruppe formidler ud fra det skriftlige produkt, en mundtlig og praktisk præsentation. Formidling og feedback arrangeres efter følgende plan: Formidling og feedback Hold 1 25 min Formidling gruppe 1 20 min Feedback fra gruppe 2 og underviser 25 min Formidling gruppe 2 20 min Feedback fra gruppe 3 og underviser 25 min Formidling gruppe 3 20 min Feedback fra gruppe 4 og underviser 25 min Formidling gruppe 4 20 min Feedback fra gruppe 1 mundtligt og skriftligt produkt 20

21 Formidling og feedback Hold 2 25 min Formidling gruppe 1 20 min Feedback fra gruppe 2 og underviser 25 min Formidling gruppe 2 20 min Feedback fra gruppe 3 og underviser 25 min Formidling gruppe 3 20 min Feedback fra gruppe 4 og underviser på 25 min Formidling gruppe 4 20 min Feedback fra gruppe 1 og underviser på Efterrefleksion De 4 grupper efterbearbejder opgaven med udgangspunkt i den givne feedback og dialog fra formidlingen. Den endelige opgave uploades i samarbejdsmappen på It s Learning. Derudover foretager grupperne en systematisk gennemgang inden for emneområdet: Hvilken viden har jeg tilegnet mig indenfor teknologi i hverdagslivet i relation til sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation? Hvilke færdigheder har jeg afprøvet? Hvilke kompetencer har jeg tilegnet mig? Hvad skal jeg arbejde videre med? Hvor er mine styrker/opmærksomhedspunkter i forhold til ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer? Andre refleksioner relateret til dette emneområde? Klinisk undervisning 9 uger svarende til 13,5ECTS. 8 ECTS er relateret til sundhedsvidenskabelige fag (ergoterapi og sygdomslære) 3 ECTS til naturvidenskabelige fag (anatomi/fysiologi) 1,5 ECTS samfundsvidenskabelige fag (sociologi) 1 ECTS humanistiske fag (psykologi). Der arbejdes i klinisk undervisning hen mod semestrets samlede læringsudbytter, og der gives feedback i relation til læringsudbytterne til den studerende. 21

22 Første studieårs eksamener (1. og 2. semester) skal være bestået for at kunne gå i klinisk undervisning på 4. semester. Indholdskomponenter Ergoterapiteori 6 ECTS Indgå i et praksisfællesskab, at agere i og respektere stedets ansvarsområde, arbejdsprocedure og aftaler om dokumentation. Varetage det ergoterapeutens ansvarsområde og arbejde med patient/borger i en systematisk ergoterapeutisk arbejdsproces: Introduktion til ansvarsområder Udføre og dokumentere anvendte undersøgelser Analysere og forklare årsager til aktivitetsproblemer Intervenere i forhold til borgerens mål og behov Udarbejde plan for den mono-og tværfaglige intervention, Planlægge og udføre ergoterapeutisk intervention med inddrage relevante behandlingsprincipper Evaluere, justere og dokumentere interventionen Samarbejde med borger og/eller borgergrupper og i samarbejdet reflekterer over etiske problemstillinger. Samarbejde med andre professioner og sektorer tværprofessionelt. Anvende Informations- og kommunikationsteknologi og professionsrelevant teknologi i intervention og dokumentation. Intervenere efter kliniske retningslinjer, forløbsbeskrivelser og anden aktuelle beskrivelse af sikring af kvalitet og kvalitetsudvikling. Udøve evidensbaseret praksis med opmærksomhed på aktuel forskning, (begreber, modeller og metoder). Sygdomslære 2 ECTS Basal sygdomslære som begrundelse for ergoterapi relateret til udvalgte patienter/borgere på det kliniske undervisningssted læringsfokus ift. sygdomslære indenfor demens, geriatri, reumatologi, onkologi, patologi/medicin og affektive lidelser. Ætiologi: læren om sygdommenes årsager, dvs. summen af de genetiske og miljømæssige faktorer, der igangsætter en sygdom. Diagnostiske kriterier. Symptomer. Årsagssammenhænge. 22

23 Behandlingsmetoder, herunder indikationer og kontraindikationer. Anatomi og fysiologi 3ECTS Anatomi og fysiologi som begrundelse for ergoterapeutisk intervention relateret til udvalgte patienter/borgeres sundheds- og sygdomstilstand på det kliniske undervisningssted. Opbygning af bevægeapparatet (led, muskler, nerver, kar). Opbygning af nervesystemet (centrale og perifere nervesystem) og dets funktion herunder også det autonome nervesystem. Bevægeapparatets funktion og den fysiologiske baggrund for opvarmning, ledbevægelighed og musklernes arbejds- og træningsformer. Nervesystemets funktion og forståelsen af sanser og smerters påvirkning på kognitive, affektive og fysiske funktioner. Sociologi 1 ECTS Sociologi som begrundelse for ergoterapi relateret til udvalgte patienter/borgeres sundheds- og sygdomstilstand på det kliniske undervisningssted. Anvendelse af nationale, regionale og lokale kliniske retningslinjer og instrukser Social- og sundhedspolitik samt lovgivning Gerontologi læren om det aldrende menneske og aldringen i et samfundsmæssigt perspektiv Psykologi 1 ECTS Psykologi som begrundelse for ergoterapi til udvalgte patienter/borgeres sundheds- og sygdomstilstand på det kliniske undervisningssted. Borgerrettet kommunikation Den professionelle rolle Supervision Etik Personlige kompetencer og personlige læringsmål Studieaktiviteter Studieaktiviteterne er tilrettelagt ud fra læringsudbytte og indholdselementerne i den kliniske undervisning. I den kliniske undervisningsperiode udføres opgave a og b i vilkårlig rækkefølge, den ene opgave afvikles i uge 3-4 og den anden opgave i uge 6-7. Den studerende udarbejder en skriftlig rapport på anslag og reflekterer over sin læring ved at overveje, hvilke mål der er arbejdet med i opgaven. Den studerende kan formulere et nyt mål eller operationalisere og præcisere et allerede formuleret læringsmål i forhold til den konkrete praksis, max.1000 anslag incl. mellemrum. 23

24 Den kliniske underviser giver skriftlig feedback på den skriftlige rapport og mundtlig feedback på læringsmål. Vejledningen til opgaverne indgår i den øvrige vejledning, den studerende modtager. Den studerende afleverer den skriftlige rapport i Praktikportalen, den studerende og den kliniske underviser drøfter den kliniske undervisers feedback på den skriftlige rapport, den kliniske underviser uploader rapporten med skriftlig feedback i Praktikportalen, til den studerendes videre refleksion. Opgave a Udøvelse af ergoterapeutisk intervention vælge, begrunde og i opbygning af opgaven følge en valgt arbejdsprocesmodel registrere, beskrive og gengive den ergoterapeutiske intervention vurdere sygdommes konsekvenser for en persons funktionsevne i den aktuelle livssituation reflektere over egen terapeutiske rolle og faglige formåen referere til hvilken teoribaggrund, der er anvendt, samt hvilket lovgrundlag der arbejdes under Klinisk underviser eller følge-ergoterapeut overværer mindst et møde. Der gives vejledning på forløbet med pt./borger. Opgave b Udøvelse af ergoterapeutisk og tværfaglig intervention beskrive og begrunde egen rolle i det tværfaglige arbejde udlede personens ressourcer, aktivitetsproblemer og aktivitetsbehov formulere, prioritere og forhandle mål og udarbejde handleplan for egen og tværfaglig indsats argumentere for omfanget af patient/borgers medvirken ved udarbejdelse af målsætning og handleplan benævne eller beskrive den anvendte dokumentationsmetode og redegøre for, hvorfor dokumentation i forhold til den valgte pt./borger er vigtig beskrive det tværfaglige arbejde, reflektere over hvilken form for tværfagligt arbejde der er udøvet, og underbygge det ved at anvende praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden reflektere over samarbejde og håndtering af etiske problemstillinger, som har været i forløbet, eller som kunne opstå 24

25 Klinisk underviser eller følge-ergoterapeut overværer mindst en intervention eller et møde, hvor der er fokus på tværfagligt arbejde. Der gives vejledning på forløbet med pt./borger. Pædagogisk tilrettelæggelse Undervisningen på Ergoterapeutuddannelsen i 1., 2. og 3. semester og kliniske undervisning i 1. og 2. semester danner grundlag for de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. De studerende har inden klinisk undervisning forholdt sig til egen læringsstil og reflekteret over engen personlighed i rollen som ergoterapeut. Individuel studieplan, personlige læringsmål og feedback skema er pædagogiske redskaber, som den studerende og den kliniske underviser anvender i deres samarbejde. I en forventningssamtale afstemmes gensidige forventninger og den studerende præsenterer og justere sine personlige læringsmål for den kliniske undervisningsperiode. De studerende arbejder løbende med læringsudbyttet for den kliniske undervisning og deres personlige læringsmål, hvor de løbende kan formulere nye mål og mål som opstår ved de studieaktiviteter de arbejder med. Midtvejsstatus ud fra feedback skema og personlige læringsmål (uge 4-5). Feedback skema er et redskab, hvor den kliniske underviser giver den studerende sin vurdering af deres evne til at udøve ergoterapi i den givne kontekst. Den kliniske underviser og den studerende forbereder sig i forhold til kategorierne i feedback skemaet og drøfter deres opfattelse. Den kliniske underviser uploader sin vurdering i Praktikportalen, så den studerende kan anvende feedbacken i sit videre forløb. Status og justering af personlige læringsmål. Den kliniske underviser hjælper den studerende til at se, at de rykker sig. De personlige læringsmål støtter de studerende i selv at arbejde med målene, det er et redskab til den studerendes egen refleksion og overvejelser, hvad de har nået og hvad de skal arbejde videre med. Afsluttende evaluering ud fra feedback skema og status på personlige læringsmål og en beskrivelse af hvordan og hvor den studerende kan arbejde videre med nuværende eller nye mål. Den kliniske underviser og den studerende forbereder sig i forhold til kategorierne i feedback skemaet og drøfter deres opfattelse. Den kliniske underviser uploader sin vurdering i Praktikportalen, så den studerende kan anvende feedbacken i sin videre udvikling mod professionsbachelor i ergoterapi. Efter den kliniske undervisningsperiode arbejder de studerende med udgangspunkt i deres læring og erfaringer videre med den viden, de færdigheder og kompetencer den studerende har tilegnet sig i klinisk undervisning. Undervisningen på Ergoterapeutuddannelsen er tilrettelagt med refleksion over oplevet praksis og relateret til generelle og specifikke kontekster. 25

26 Praktisk tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen for det konkrete kliniske undervisningssted er beskrevet i generel klinisk studieplan. Den studerende er i klinisk undervisning svarende til et fuldtidsstudie på 42 timer, og de studerende følger arbejdsstedets arbejdstider. De har deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder i et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen og med minimum 90 % fremmøde. Opfyldelsen af deltagelsespligten relateres til læringsudbytte, indhold og fremmøde i den kliniske undervisningsperiode. Godkendelse af deltagelsen er en forudsætning for at få tildelt ECTS fra det kliniske undervisningsforløb på semesteret. Deltagelsespligten dokumenteres i Praktikportalen. Feedback redskab evaluering i den kliniske undervisningsperiode. Benyttes midtvejs i og som afslutning på forløbet. Den kliniske underviser og den studerende forbereder sig i forhold til nedenstående kategorier og drøfter deres opfattelse. Den kliniske underviser uploader sin vurdering i Praktikportalen, så den studerende kan anvende feedbacken i sin videre udvikling mod professionsbachelor i ergoterapi. Emne A B C D E begrundelse Har teoretisk viden til at være i dialog med og samarbejde med patienter/borgere Kender rammerne for professionen og sin rolle på arbejdspladsen Forstår kerne værdier og visioner for professionen Demonstrere klinisk ræsonnering og analytisk tænkning Demonstrere strategier til problemløsning Demonstrere ræsonnering baseret på evidens Demonstrere dømmekraft og kan tage beslutninger Integrere ny viden og læring i sin praksis Kan selv starte og lede proces/forløb 26

27 Demonstrere opmærksomhed på organisationens arbejdsprocedure Organisering af tid og prioritering af opgaver A= meget godt, B=God/godt, C= jævn/jævnt, D=tilstrækkeligt, E=Ikke tilstrækkeligt Godkendelse Ved godkendelse af den kliniske undervisningsperiode skal den studerende have: opfyldt deltagelse i den kliniske undervisning arbejdet med læringsudbyttet for semesteret og indholdet i den kliniske undervisning afleveret og modtaget skriftlig feedback på opgave a og b deltaget i drøftelse af feedback skema ved midtvejsstatus og ved afsluttende evaluering arbejdet med personlige læringsmål som minimum ved udførelse af opgave a og b Ovenstående elementer skal være udført for at den studerende kan indstilles til eksamen. Retningslinjer for Intern prøve som afslutning på 4. semester Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer. Forudsætninger for prøven Godkendt klinisk undervisning, samt deltagelse i afleverede opgaver i teoriundervisningen. Tilmelding til prøven Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang, jf. 6, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Prøvereglementet er et supplement til prøvebekendtgørelsen1, og fastlægger en række af de 27

28 generelle regler der gælder for prøver ved de 5 sundhedsuddannelser i UCL. I de respektive studieordninger er formålet med prøverne beskrevet, og der er en oversigt over hvilke prøver der er internt bedømt og eksternt bedømt med en censor, samt om prøverne er teoretiske, kliniske eller teoretisk/kliniske. % pdf Prøvens udstrækning og form Den interne prøve er individuel og er placeret i slutningen af 4. semester. Prøven er en mundtlig prøve, som strækker sig over 3 dage. Bedømmelse af læringsudbyttet Se punkt 2. Mål for læringsudbyttet Overordnet gælder, at for at opnå karakteren 12 skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af mål for læringsudbyttet med ingen eller få uvæsentlige mangler. For at opnå karakteren 02, skal den studerende i netop acceptabel grad demonstrere opfyldelse af mål for læringsudbyttet. Indhold og fremgangsmåde ved prøven De studerende får 3 hverdage før den mundtlige eksamination tildelt emneområdet fra klinisk undervisning opgave a eller b samt en opgave (1,2 eller 3) fra teoretiske undervisning, som udgør det udtrukne emneområde. Fordelingen sker ved lodtrækning og fordeles ligeligt mellem opgaverne. Udtrækning af opgave a eller b fra klinisk undervisning og emneområde fra den teoretiske undervisning kan ses i Wiseflow kl Den udtrukne opgave fra klinisk undervisning og feedback skema uploades i Wiseflow senest kl.12 Den mundtlige eksamination: Der er 35 minutters eksamination pr. studerende: 5 minutter, hvor den studerende formidler et forberedt oplæg, som indeholder den studerendes refleksion over den udtrukne opgave a eller b fra klinisk undervisning. Den studerende reflekterer over den udøvede intervention i relation til en systematisk ergoterapeutisk arbejdsproces, stedets ansvarsområde og etiske problemstillinger. Ligeledes over samarbejdet med borgeren samt indsatser der understøtter og udvikler borgerens ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse. 28

29 15 minutter, hvor eksaminator fra uddannelsen med udgangspunkt i det udtrukne emneområde stiller spørgsmål relateret til mål for læringsudbytte, emne og litteratur i semesterbeskrivelsen for 4. semester. 5 minutter, hvor de to eksaminatorer (klinisk underviser og underviser fra uddannelsen) med udgangspunkt i feedback skema fra klinisk undervisning og den studerendes personlige læringsmål stiller spørgsmål til den studerendes identifikation af egne læringsbehov og udvikling af egen viden og færdigheder. Herefter er der 10 minutters votering og feedback (individuel mundtlig feedback) Prøven dækker læringsudbyttet og de fag og det pensum som er angivet i semesterplanen for 4. semester. De relaterede fag (psykologi, pædagogik, sociologi, sundhedspolitik og lovgivning, sygdomslære, videnskabsteori, anatomi og fysiologi) inddrages i prøven. Prøven dækker 30 ECTS. Prøven bedømmes ud fra 7-trins skalaen. Bedømmelsesgrundlaget udgøres af: Mundtligt oplæg fra den studerende med refleksion over den udtrukne opgave fra klinisk undervisning. Spørgsmål til det udtrukne emneområde. Spørgsmål til identifikation af læringsbehov og udvikling af viden og færdigheder. Formelle krav Afleveringstidspunkt og omfang skal overholdes, hvis det ikke overholdes gælder det for et eksamensforsøg. Personer og stednavne nævnt i skriftlige oplæg/den udtrukne opgave skal være anonymiseret. Derudover henvises til Prøvereglement ved UCL for de 5 Sundhedsuddannelser for Studieordningerne fra 2008 og frem % pdf Reeksamination Der henvises til eksamensplan på It s Learning. 29