Fingerplan Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?

Transkript

1 Fingerplan 2007 Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan? Peter Hartoft-Nielsen Civ.ing, lic. techn. Projektleder hovedstadsområdets planlægning By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet TØF-medlemsmøde, 10. september 2008 Industriens Hus, København

2 MIM s og BLST s vinkel på transporten Fysisk planlægning Velfungerende byer mobilitet, trængsel, tilgængelighed Samspillet mellem by og transport Bymiljø Miljø og klima Natur og landskab Omstilling til mere bæredygtig transport Overflytning til kapacitetsstærke og miljøvenlige transportformer Fokus på storbyerne Samspil mellem virkemidlerne

3 Pendlingsstrømme - storbytrængsel Kilde: Byen, Vejen og Landskabet, Vejdirektoratet og Aalborg Universitet

4 Transportens CO 2 mv. 26% af DK s CO 2 -udslip 60% af olieforbrug Andel stigende ingen afkobling Persontransportens fordeling på transportmidler: Bil 85% Bane 10% Bus 5% Prognose til 2030: 70% vækst på overordnet vejnet Reduktionsmål for CO 2 : Regeringens pejlemærke : 25% reduktion i 2030 ifht (status 40% over 1988, dvs. reduktionskrav > 50%) EU-krav fra januar 2008 til transport / landbrug / affald : : 20% reduktion (kan blive 30%)

5 Virkemidler i nødvendigt samspil i storbyområderne Livsstil Kørselsafgifter Parkeringspolitik Kollektiv transportsystem Cykel og gang Bystruktur og lokalisering af byfunktioner

6 Disposition: 1. Fingerplan 2007 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2. Fagligt grundlag sammenhænge mellem by og trafik, lokalisering og transportadfærd 3. Fingerplanens forventede effekter på trafik og miljø 4. Udfordringer i hovedstadsområdet 5. Kan vi bruge erfaringerne fra hovedstadsområdet og Fingerplanen i resten af landet?

7 Hovedstadsområdet et sammenhængende storbyområde Kommunalreformen Regionplanlægning afskaffes Kommuneplanen det samlende plandokument for by og land Dog særlige forhold i hovedstadsområdet: Overordnet planlægning videreføres hovedstadskapitel i planloven Miljøministeren fastlægger overordnede regler ud fra principper i planloven - Landsplandirektiv

8 60 års regionplanlægning for det storkøbenhavnske område

9 Nyheder i Fingerplan 2007 Opstramning af fingerbystrukturen stop for byspredning Opstramning af princippet om stationsnær lokalisering fokus på trafikale og miljømæssige effekter Styrket grundlag for højklassede kollektive ringforbindelser Nyt styringsinstrument: rækkefølgeplanlægning Muliggør langsigtet kommunal planlægning Nye handlemuligheder i den kommunale planlægning inden for Fingerplanens rammer

10 Planloven - fingerbystrukturprincip Planloven definerer 4 delområder med forskellige udviklingsmuligheder Principper for fordeling af byvækst: Indre og ydre storbyområde: byvækst af regional betydning Øvrige hovedstadsområde: byvækst er lokal og sker fortrinsvis i kommunecentre Grønne kiler: friholdes for bebyggelse til bymæssige funktioner

11 Hvorfor fingerbystruktur? Modvirke byspredning Skabe sammenhæng mellem by og trafikanlæg og kollektiv betjening grønne kiler og regionale friluftsområder Historisk begrundet infrastruktur fra København mod fem købstæder 60 års planlægning Kan fremme bæredygtighed

12 Fingerplan konkretisering Fastlægger konkret på kort de 4 geografiske delområder, herunder byfingre med potentielle nye byområder og grønne kiler Fastlægger konkrete regler for byudvikling og byomdannelse i delområderne Fastlægger princip om stationsnær lokalisering Stiller krav om rækkefølge efter forhandling med staten Fastlægger reservationer til trafikanlæg, transportkorridorer mv.

13 Fingerplan 2007s lokaliseringsstrategi Stationsnærhedsprincippet Stationsnært kerneområde: gangafstande < 600 m

14 Stationsnærhedsprincippet Stationsnært kerneområde Større kontorarbejdspladser > etagemeter skal lokaliseres inden for gangafstande på max. 600 m Undtagelsesvist i det øvrige stationsnære område op til / m: Forudsætter supplerende virkemidler som sikrer effekter på trafik og miljø (f.eks. maks. normer for antal parkeringspladser mv.)

15 Stationsnærhedseffekten Frivillig overflytning Stationsnærhedseffekten opnås ved, at nogle trafikanter med adgang til bil fravælger bilen til fordel for den kollektive transport, fordi den kollektive transport opleves som den mest attraktive transportform. Derfor maks. 600 m gang.

16 Det svage led: tværgående kollektive forbindelser Særlige regler for byomdannelse langs Ring III understøtter passagergrundlag for letbane Lundtofte Letbane langs Ring III Lyngby Herlev Glostrup Ishøj Brøndby

17 Fingerplan 2007 understøtter byomdannelse og byfortætning Boligrummelighed i Regionplan 2005

18 Langsigtede byudviklingsmuligheder i byfingrene - forudsætter rækkefølge Frederikssundsfinger Hillerødfinger I byfingrenes landområder kan kommunerne afveje byudviklings - interessen med andre arealinteresser ha landzone, heraf ca ha prohibitivt beskyttet. Muliggør f.eks nye boliger udover i Regionplan 2005

19 Planlægning for ny byudvikling mellem Hillerød og Allerød forudsætter beslutning om placering af station

20 Lokal byudvikling uden for fingerbyen Byudvikling kan ske ved kommunecentre og som byafrundinger Kommunerne kan selv bestemme på hvilke arealer byudvikling skal ske forudsat rækkefølge Større byudvikling af regional betydning forudsætter forlængelse af byfingre og beslutninger om trafikanlæg Inden for 4. grønne ring ingen ny byzone

21 Rækkefølge nyt styringsinstrument Rækkefølge skal sikre: Begrænsning af nyudlæg Rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel efter arealer inden for den 12 årige planperiode Rimelig regional balance Fremme udbygning af stationsnære områder Fremme omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen

22 Kommuneplanlægning med regionalt ansvar Kommuneplanlægning ud fra en vurdering af udviklingen i området som helhed Planernes regionale konsekvenser, herunder trafik og miljø, belyses Miljøministeren stiller oplysninger om regionale udviklingstræk til rådighed

23 Indhold: Befolkning og boligbyggeri Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Pendling Ubebyggede arealer planlagt til byformål Findes på

24 2. Fagligt grundlag

25

26 Aflivning af myten om at vi helst kører i bil: Ferring International, Ørestad City Optimal adgang til både motorvej og kollektiv transport 400 ansatte, 100 svensk bosat Høj indkomst, adgang til bil => frit transportmiddelvalg Flere benytter kollektiv transport end bil 57% dansk bosatte, mod 35% dansk bosatte som benytter bil Alle svensk bosatte benytter tog

27 Carl Bro versus Cowi ikke stationsnær versus stationsnær Begge ligger km fra centrum ved motorvej Carl Bro skaber dagligt km mere bilkørsel Afstand til station Bilkørsel pr. ansat pr. dag Kollektiv transport andel ansatte Cowi, Lyngby m 22 km 25% Carl Bro, Glostrup 2,4 km 33 km 12%

28 Tommelfingerregel arbejdspladslokalisering og transport Bilbenyttelse hvor mange? Bilkørsel hvor langt?

29 Effekter af stationsnær lokalisering Afstande max m Effekter af stationsnær lokalisering op til m fra en velbetjent station: Arbejdspladser: Dobbelt så mange benytter kollektiv transport 10 km mindre bilkørsel pr. ansat Boliger: 25% mindre kørsel i bil Øgede effekter ved begrænsning i tilgængeligheden med bil, f.eks. parkeringsrestriktioner i Indre By.

30 Nærhed til bus ingen effekt! Selv den bedste busbetjening påvirker ikke transportadfærden blandt trafikanter med adgang til bil Eks.: Ingen effekt af lokalisering ved Gladsaxe Trafikplads

31 Cykel - det mest benyttede transportmiddel i de tættere bydele Mellem 33% og 40% cykler i vintermånederne til og fra større kontorarbejdspladser i de tættere bydele i København og Frederiksberg. Mod 10% i omegnen.

32 Boliglokalisering og transportadfærd - afstand til centrum afgørende Daglig samlet transport - kilometer Afstand til centrum - km

33 Boliglokalisering og transportadfærd - afstand til centrum afgørende Daglig kørsel i bil - kilometer Afstand til centrum - km

34

35 Virkemidler i nødvendigt samspil i storbyområderne Livsstil Kørselsafgifter Parkeringspolitik Kollektiv transportsystem Cykel og gang Bystruktur og lokalisering af byfunktioner

36 3. Fingerplanens forventede effekter Reduktion i bilkørsel og CO 2 - emissioner

37 Forventede effekter på trafik og miljø af den justerede Fingerplan På 30 års sigt: Flere stationsnære arbejdspladser: 1 million km mindre bilkørsel pr. hverdag i myldretiden Mindre spredt bosætning: km mindre bilkørsel pr. dag Samlet: Mindre trængsel, støj, luftforurening og udslip af CO 2 ( t pr. år)

38 Letbane i Ring III: Samfunds- og driftsøkonomisk balance forudsætter 30 35% flere passager => byudvikling (scenario: beboere og arbejdspladser til 2030). BLST-beregnede konsekvenser af letbane i Ring III understøttet af byomdannelse Hverdage Alle dage Årligt reduktion i bilkørsel Årlig CO 2 reduktion Eks. beboere km 36,5 mio. km t Eks. arb.pl km 97,5 mio. km t Nye beboere km 43,8 mio. km t Nye arb.pl km 50,9 mio. km t Ialt km km 230 mio. km t Fraregnes ændringer i den kollektive transports CO 2 -udslip er nettoeffekten t

39 4. Udfordringer Hovedstadsområdet

40 Beboere dækningsgrader Arbejdspladser Andel bosat m fra station Andel arbejdspladser m fra station Ydre håndflade 34% Ydre håndflade 24% Samlet 35% Samlet 40%

41 Pendling på tværs og centrumrettet pendling Samlet 30% på tværs Samlet 24% til centralkommunerne Behov for bedre kollektive ringforbindelser

42 Eksempler på baneprojekter som 1) styrker kollektiv transport på tværs og 2) øger dækningsgraden af boliger og arbejdspladser i håndfladen Ring 3: Lundtofte Brøndby / Ishøj Nørrebro Herlev / Gladsaxe Ring 2½: Husum Avedøre H Amagerbrogade Holmen Ingen udvidelser af det overordnede vejnet inden for Motorringvej 3

43 Trafikale og klimamæssige effekter af nye letbaner Reduktion i bilkørsel Pendling pr. dag Årlig reduktion Reduktion af CO2-udslip Ton / år Hovedstaden Ring km 258 mio. km t Nørrebro Gladsaxe / Herlev km 76 mio. km t Ring 2½ km 85 mio. km t Amagerbrogade km 43 mio. km t Samlet hovedst km 461 mio. km t Østjylland Udbygget letbane i StorÅrhus km 475 mio. km t

44 Indpendling til hovedstadsområdet fra øvrige Sjælland Indpendling i alt , heraf til centralkommunerne ~ 26% Indpendling til stationsnære arbejdspladser ~ 32%

45 Indpendling til Fingerbyen fra syd-vest Indpendling i alt , heraf til Centralkommunerne ~ 12% Indpendling til stationsnære arbejdspladser ~ 19%

46 Indpendling fra Sjælland til Storkøbenhavn Investeringer i bedre banedækning i det indre storbyområde har formentlig større betydning for overflytning af pendlertrafik fra bil til bane end København Ringsted Lejre-Vipperød Park & Ride Forudsætning for fuld valuta Trafikinvesteringerne skal spille sammen

47 First we take Manhatten then L.A. Mere metro = flere biler og forringede byrum i København

48 5. Udfordringer Resten af landet

49 Forskellige vilkår og virkemidler i forskellige dele af landet

50 Kompakt by = mindre transport og bilkørsel Daglig kørsel i bil som fører Samlet daglig transport

51 Siemens Mobile Phones flytning fra Pandrup til Aalborg - kraftig reduktion i transport og bilkørsel

52 Arbejdsplads-beliggenhed og transportadfærd - hvor stor en andel af de ansatte benytter bil?

53 Østjysk længdebane versus letbane i Århus

54 Pendling i Østjylland og Århus-området Pendling mellem de østjyske byer, 2002 Indpendling til Århus fra 6 byfingre Samlet antal pendlere på delstrækninger Århus Antal pendlere mod syd Antal pendlere mod nord Skanderborg Horsens Hedensted Vejle Fredericia Kolding I alt pendlere mellem de 7 byer I alt ~ 1,4 mio. km / dag Lille overflytningspotentiale I alt ~ 5-6 mio. km / dag Stort overflytningspotentiale

55 Storårhus letbanenet som skaber stationsnærhedseffekt Århus Kommunes og Midttrafiks forslag til 1. etape af en letbane FSL / DTU forslag som vurderes at skabe stationsnærhedseffekt svarende til i hovedstadsområdet 2030: 75% af arbejdspladserne og 57% af beboerne inden for 500 m fra letbanestop

56 Trafikale og klimamæssige effekter af nye letbaner Reduktion i bilkørsel Pendling pr. dag Årlig reduktion Reduktion af CO2-udslip Ton / år Hovedstaden Ring km 258 mio. km t Nørrebro Gladsaxe / Herlev km 76 mio. km t Ring 2½ km 85 mio. km t Amagerbrogade km 43 mio. km t Samlet hovedst km 461 mio. km t Østjylland Udbygget letbane i StorÅrhus km 475 mio. km t

57 Reducerer CO 2 med t/år Princip om stationsnær lokalisering