INDLEDNING... 3 MÅL OG RESULTATMÅL... 4

Transkript

1

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 MÅL OG RESULTATMÅL... 4 NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL... 4 KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL... 4 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2014/ HOVEDKONKLUSIONER 2016/ ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 7 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 8 ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK... 9 MINDST 90% AF DE 25-ÅRIGE SKAL HAVE GENNEMFØRT EN UNGDOMSUDDANNELSE I TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 10 KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING ØVRIGE INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING INKLUSION SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE SKÆRBÆK DISTRIKTSSKOLE TOFTLUND DISTRIKTSSKOLE TØNDER DISTRIKTSSKOLE ANBEFALINGER RESULTATGENNEMGANG KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE OVERSIGT OVER ANVENDTE FIGURER... 56

3 3 INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af de nationale og kommunale mål for skolevæsnet med tilhørende resultatmål. Med skolereformen kom et særlig stærkt fokus på skolernes resultater, kvalitetsrapportens bekendtgørelse understøtter fokus på resultater. Alle resultater for hele landet og for Tønder Kommune er gengivet fra Undervisningsministeriets datavarehus LIS. Og bygger på data for perioden 2014/15 til 2016/17. Tønder Kommunes kvalitetsrapport indeholder de lovpligtige resultater som angivet i bekendtgørelsen. Der kan i enkelte afsnit indgå yderligere resultater, som skal medvirke til at afdække specifikke lokale opmærksomhedsfelter. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).

4 4 MÅL OG RESULTATMÅL NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Som følge af folkeskolereformen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Målene er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 90 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden de er fyldt 25 år. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL 95 % målsætningen for unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og 95 % -målsætningen for inklusion er vægtige målsætninger i Tønder Kommune. De 2 målsætninger behandles som delområder af de lovpligtige områder i Kvalitetsrapporten.

5 5 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2014/2015 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 indeholdt følgende anbefalinger: den systematiske læseindsats fastholdes med en særlig opmærksomhed på at løfte læseniveauet på mellemtrinnet en målrettet, systematisk indsats i hele skolevæsnet for at hæve elevernes standpunkt i matematik fastholdes fortsat fokus på de store elevers fremmøde antallet af elever, der går til prøve i 9.klasse, skal øges at der arbejdes målrettet med uddannelse af personalet for at nå skolereformens målsætninger om linjefagsdækning og et øget fagligt niveau hos eleverne Anbefalingerne blev alle vedtaget af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med det politiske arbejde med kvalitetsrapporten. Arbejdet med de enkelte anbefalinger vil blive gennemgået enkeltvis. Den systematiske læseindsats Den kommunale sprog- og læsepolitik danner fortsat rammen om læseindsatsen. Den enkelte skole er selv ansvarlig for at fastholde den systematiske læseindsats og følge egne handleplaner udarbejdet som del af sprog- og læsepolitikken. Læseindsatsen på tværs af skolerne indeholder i 2017/18 3 udviklingsforløb med særlig fokus på mellemtrinnet. Et forløb for ca. 85 mellemtrinslærere i fagene dansk, matematik, natur/teknologi samt læsevejlederne har haft særlig fokus på den almene læseudvikling læseudvikling for alle børn. Der har været afviklet et studiekredsforløb for læsevejledere og dansklærere med særlig fokus på målrette undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder. Desuden deltager skolevæsnet i et forskningsforløb om særligt effektfulde undervisningstilgange til udvikling af elevernes staveniveau under Nationalt Videnscenter for Læsning. Der er løbende fulgt op på de it-kompenserende redskaber, der er til rådighed i forhold til elever i læse- og skrivevanskeligheder. Fra skoleåret 2016/17 har en gruppe på tværs af skoler afprøvet FrontRead som et specifikt værktøj til udvikling af læsehastighed for alle elever. Gruppen arbejder fortsat med udbredelse og erfaringsudveksling. Indsatserne har endnu ikke haft den ønskede effekt, og der er fortsat behov for at fokusere arbejdet med elevernes læseudvikling i hele skoleforløbet. Der etableres en målrettet, systematisk indsats i hele skolevæsenet for at hæve elevernes standpunkt i matematik, og der uddannes matematikvejledere. Der er uddannet og bliver fortsat uddannet matematikvejledere i kommunen. Den systematiske indsats i matematik på skolerne kan ikke entydigt aflæses i skolernes konkrete resultater. Det er primært i de yngste klasser, at elevernes niveau generelt er hævet i matematik. Karaktergennemsnittet i afgangsprøverne er faldet siden 2014/15. Indsatserne har endnu ikke haft den ønskede effekt, og der er fortsat brug for at fokusere arbejdet med elevernes faglige udvikling i matematik i hele skoleforløbet og med et skarpt øje på udviklingen fra mellemtrinnet og op. Der er fortsat fokus på de store elevers fremmøde Den fælles indsats for at mindske de store elevers fravær har ikke haft markant effekt. Der er fortsat behov for at skabe et stærkt samarbejde mellem skoleområdet, Børn og Familie og PPR for at mindske de store elevers fravær. Sammen har de 3 fagområder udviklet retningslinjer for bemærkelsesværdigt fravær. Retningslinjerne består dels af en fælles definition af bemærkelsesværdigt fravær, og en handleplan for tiltag i forbindelse med bemærkelsesværdigt fravær. Bemærkelsesværdigt fravær fra skolen er ofte en af flere bekymrende ting i de store elevers dagligdag.

6 6 Antallet af elever, der går til prøve i 9. klasse, skal øges Der har været generel fokus på vigtigheden i, at eleverne aflægger prøve i 9. klasse. Der ses en samlet positiv udvikling kommunalt. På trods af den positive udvikling er der fortsat behov for at fokusere arbejdet med at øge antallet af elever, der aflægger prøve. Der arbejdes målrettet med uddannelse af personalet for at nå skolereformens målsætning Der er gennemført kommunale linjefagshold i dansk, matematik og engelsk. Dette har medvirket til at øge kompetencedækningen i de 3 fag. I alt 45 deltagere startede på de 3 hold, 27 gennemførte. Deltagerne, skoleledere og Børn og Skoleforvaltningen oplevede ikke, at indsatsen økonomisk, tidsmæssigt og mentalt efterfølgende giver det forventede udbytte i undervisningen af eleverne. Der er derfor ikke etableret nye kommunale linjefagshold. Alle skoler har selv haft muligheder for at sende lærere afsted til linjefagsuddannelse med en central betaling af selve undervisningsudgiften. I skoleåret 2018/19 afvikles 2 kompetenceudviklingsforløb kommunalt for lærere i naturfag og kulturfag. Kompetenceudviklingsforløbene er tilrettelagt på baggrund af skoleledernes input og anerkendt forskning om, hvad der har effekt i forhold til efteruddannelse af lærere.

7 7 HOVEDKONKLUSIONER 2016/17 Hovedkonklusionerne fokuserer på Tønder Kommunes status i forhold til de nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Konklusionerne er draget på baggrund af data for skoleårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test: Læse På landsplan er målet om 80 % gode læsere endnu ikke opnået I Tønder Kommune er målet opnået for eleverne på 2. årgang For elever på 4. årgang er målet endnu ikke opnået. Gruppen af gode læsere svinger over de seneste 3 år. Der ses en stigning i gruppens størrelse på 4. årgang i Tønder Kommune fra 2015/16 til 2016/17. I 2016/17 er gruppen på 4. årgang større end gruppen på landsplan På 6. årgang er målet endnu ikke opnået. Over de seneste 3 år er gruppen af gode læsere mindre end på landsplan På 8. årgang er målet endnu ikke opnået. Gruppen af gode læsere i Tønder Kommune i de ældste klasser ligger i 2014/2015 på niveau med gruppen på landsplan, i de efterfølgende 2 år er gruppen faldet til under niveauet på landsplan Regne På landsplan er målet om 80 % elever, der er gode til at regne, ikke opnået Det gælder også for Tønder Kommune På 3. årgang er gruppen af elever, der er gode til at regne, faldet i Tønder Kommune fra 2014/15 til 2016/17. Gruppen er i 2016/17 mindre end gruppen på landsplan På 6. årgang har gruppen af elever, der er gode til at regne, svinget ganske lidt i 3- årsperioden. Gruppen er fortsat mindre end gruppen på landsplan Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år I Tønder Kommune er gruppen af de allerdygtigste læsere i 2. klasse faldet markant i perioden fra 2014/15 til 2016/17. På landsplan er gruppen stigende Andelen af de allerdygtigste læsere på 4. årgang har været svingende over den 3-årige periode og ligger for 2014/15 og 2016/17 under gruppen på landsplan På 6. årgang er gruppen af de allerdygtigste læsere større end gruppen på landsplan. Der har været et markant fald fra 2014/2015 til 2015/16

8 8 Andelen af de allerdygtigste læsere i 8.klasse er faldet markant fra 2014/15 til 2015/16, hvor efter gruppens størrelse igen er stigende. Gruppens størrelse er fortsat mindre end gruppen på landsplan Andelen af de allerdygtigste elever i matematik i Tønder Kommune er væsentligt mindre end andelen af gruppen på landsplan bortset fra 3. klasse i 2014/2015 og 6. klasse i 2016/17 Andelen af de allerdygtigste elever i matematik i Tønder Kommune i 3. og 6. klasse er meget svingende fra år til år Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Gennemsnittet ved afgangsprøverne i 2016/2017 var 6,2. På landsplan var gennemsnittet 7,1. De seneste 3 år har eleverne i kommunen ligget på et gennemsnit mellem 6,4 og 6,2 Der er fortsat behov for opmærksomhed i forhold til elevernes faglige niveau i både dansk og matematik FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 2. klasse er i Tønder Kommune væsentligt mindre end gruppen er på landsplan Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 2. klasse i Tønder Kommune har ligget på samme niveau i hele perioden Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 4. og 6. klasse er i Tønder Kommune større end gruppen er på landsplan bortset fra 4. årgang i 2016/17 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 8.klasse er blevet større i perioden. Gruppen i Tønder Kommune ligger væsentligt over gruppen på landsplan i både 2015/16 og 2016/17 Der er behov for opmærksomhed på elevernes faglige niveau i læsning Andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 3. årgang er i Tønder Kommune mindre end gruppen er på landsplan bort set fra 2016/17 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 3. årgang er steget i Tønder Kommune fra 2015/16 til 2016/2017 Andelen af elever med dårlige resultater i på 6. årgang er i Tønder Kommune faldet ganske lidt fra 2015/16 til 2016/17, men er fortsat større end gruppen på landsplan Der er behov for opmærksomhed på elevernes faglige niveau i matematik

9 9 ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK 88,3 % af kommunens elever har aflagt alle prøver i 9. klasse i 2016/17 på landsplan er det 91,4 %. Andelen er faldet i Tønder Kommune fra 93,2% i 2014/ ,3 % af eleverne opnåede mindst karakteren 2 i dansk og matematik i 2016/17. På landsplan var det 89,0 %. Andelen er faldet i Tønder Kommune fra 86,3% i 2014/15 Tønder Overbygningsskole (89,1%) ligger i 2016/17 lige over landsgennemsnittet, og Løgumkloster Distriktsskole (87,9%) ligger i 2016/17 lige under landsgennemsnittet i andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 i dansk og matematik På Toftlund Distriktsskole opnår 51,3% i 2016/17 mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven, mens det ved Skærbæk Distriktsskole er 76,2% i 2016/17. For begge skoler er der behov for at sætte fokus på, at alle elever skal opnå mindst karakteren 2 i dansk og matematik MINDST 90% AF DE 25-ÅRIGE SKAL HAVE GENNEMFØRT EN UNGDOMSUDDANNELSE I 2030 Undervisningsministeriets profiltal for 2016 viser, at 89 % af en årgang i Tønder Kommune forventes af have mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter, de er gået ud af folkeskolen 3 måneder efter afsluttet 9.klasse i 2016/17 er 28,2 % af eleverne i Tønder Kommune påbegyndt en ungdomsuddannelse et fald fra 33,8 % i På landsplan er 44,7 % påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. I Tønder Kommune er der en stærk tradition for, at eleverne tager 10. klasse på efterskole eller i andet 10. klassetilbud Fra Løgumkloster Distriktsskole er 40% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9.klasse, for Skærbæk Distriktsskole er det 32,55, fra Tønder Distriktsskole er det 26,8% og for Toftlund Distriktsskole er det 17,1% 15 måneder efter afsluttet 9.klasse i 2015 er 83,5% af eleverne i Tønder Kommune i gang med en ungdomsuddannelse et fald fra 89,4% i På landsplan er det 87,7 % Fra Tønder Distriktsskole er 92,6% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, for Løgumkloster Distriktsskole er det 86,1%, for Skærbæk Distriktsskole er det 80,0%, og for Toftlund Distriktsskole er det 72,1% 6 år efter endt 9.klasse i 2016 forventes 76,4 % af en årgang i Tønder Kommune en ungdomsuddannelse på landsplan er det 78,8% 6 år efter, at eleverne reelt har forladt 9. klasse, har 80,6% af en årgang i Tønder Kommune gennemført mindst en ungdomsuddannelse, tallene dækker over den årgang, der forlod folkeskolen i På landsplan er tallet 78,7% for elever, der forlod folkeskolen i 2010

10 10 TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Fraværet i gennemsnit er 5,7 % på landsplan. I Tønder Kommune er fraværet i gennemsnit 5,6 % Kommunalt og på landsplan er tendensen, at fraværet i de ældste klasser er højere end i de yngste klasser Trivslen i klasse ligger meget tæt på trivselsniveauet for hele landet. Mindst 95%-97% af eleverne udtrykker at trives godt i skolen. Der er fortsat et arbejde at gøre for at sikre god trivsel for de sidste 3-5%. Særligt Agerskov Skole, Bredebro Filialskole og Skærbæk Distriktsskole har en opgave at løse i forbindelse med trivslen i klasse Trivslen i 4.-9.klasse ligger meget tæt på trivselsniveauet for hele landet. Tallene dækker over, at eleverne udtrykker bedst trivsel inden for sociale trivsel og dårligst trivsel inden for støtte og inspiration i undervisningen. Tendensen er den samme på landsplan. Generelt udtrykker eleverne bedst trivsel på Tønder Grundskole og Distriktsskolen i Løgumkloster, mens eleverne på Skærbæk Distriktsskole generelt udtrykker dårligst trivsel KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING I 2015 har der ikke været indbragt klager til Klagenævnet for Specialundervisning I 2016 har der været indbragt 3 klager, hvoraf Tønder Kommune har fået medhold i 2. Én skulle genvurderes I 2017 har der ikke været indbragt klager til Klagenævnet for Specialundervisning ØVRIGE INDIKATORER KOMPETENCEDÆKNING 80,7 % af undervisningen læses i 2016/17 af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. På landsplan er det 85,7 % Kompetencedækningen i Tønder Kommune er øget fra 74,7 % i 2014/2015 til 80,7% i 2016/2017. På landsplan er kompetencedækningen øget fra 81,6 % til 85,1% Udsvingene i kompetencedækning indeholder en dækningsprocent på Tønder10 på 100 % og på Filial Agerskov Skole med 35,7 % i 2016/17 Kompetencedækningen er lavest på Filial Agerskov Skole og Filial Møgeltønder Skole, begge ligger under 58 % Kompetencedækningen er højest på Tønder10, Tønder Overbygningsskole, Filial Digeskolen og Distriktsskolen i Løgumkloster, der alle ligger over landsgennemsnittet Fysik/kemi, tysk, samfundsfag og håndværk/design har en dækning på over 90 % og ligger over landsgennemsnittet Den laveste kompetencedækning ses i fagene natur/teknik, kristendomskundskab, historie og billedkunst. Dog ligger kompetencedækningen i natur/teknologi over niveauet på landsplan

11 11 INKLUSION 95,4 % af kommunens elever undervises i 2016/17 inden for almenområdet. På landsplan er det 95,2 % 89,2 % af kommunens elever går til 9.klasseprøve. På landsplan er det ca. 91,2 %. Der ses en stigning i andelen af elever, der går til 9.klasseprøve i Tønder Kommune fra 2014/15 til 2016/17. På Tønder Distriktsskole har mere end 96% af eleverne aflagt alle prøver. På Toftlund Distriktsskole har under 60% af eleverne aflagt alle prøver SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING På trods af en systematisk læseindsats over en årrække så kræver læseniveauet i skolevæsnet fortsat stor opmærksomhed. Kommunens yngste elever læser fortsat godt og fastholder at opfylde den nationale målsætning om, at 80% skal være gode læsere. For det mellemste elever ses der ikke en entydig positiv udvikling. Gruppen af de dårligste læsere er blevet større for både 4., 6. og 8.årgangs vedkommende. Desuden svinger størrelsen af gruppen af gode læsere og gruppen af de allerdygtigste læsere på alle 3 årgange, så der fortsat er et stort arbejde at gøre i forhold til dels af få gode, stærke læsere i hele skoleforløbet og opfylde de nationale målsætninger. Læseområdet kræver en målrettet indsats på alle klassetrin på alle filialer for at give eleverne de bedste muligheder for at blive stærke læsere. I matematik viser resultaterne, at der i det samlede skolevæsen er behov for en indsats på alle klassetrin. Nationale Test på 3. klassetrin viser en negativ udvikling med et fald i gruppen af elever, der er gode til matematik. Gruppen af de allerdygtigste i matematik bliver mindre, mens gruppen af elever med dårlige resultater er blevet større. Nationale test på 6. klassetrin viser, at der fortsat er behov for en indsats for at nå det nationale mål med 80 % gode regnere. Gruppen af de allerdygtigste i matematik på 6. klassetrin er meget svingende, mens gruppen af elever med dårlige resultater er faldet lidt. Karaktererne ved 9.klasseprøven viser også et behov for en målrettet indsats i matematik. For hvert skoledistrikt laves en sammenfatning inden for de områder, som dels skal indgå i kvalitetsrapporten ifølge bekendtgørelsen, og som dels behandles på skoleniveau i kvalitetsrapportens gennemgang af specifikke resultater. I sammenfatningen indgår følgende områder for hvert skoledistrikt: Nationale Test, trivsel, fravær, afgangsprøverne, kompetencedækning og overgang/fastholdelse i ungdomsuddannelse. LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE - Specifikke resultater fra nationale test er tavshedsbelagt og må derfor ikke offentliggøres i rapporten - Trivselsmålingerne for eleverne i klasse viser, at der på Øster Højst Filialskole er rigtig godt trivsel, og at der på Bredebro Filialskole er behov for fokus på området - Trivselsmålingerne for eleverne i klasse er rigtig gode. Der er bemærkelsesværdig stor spredning i kategorien Ro og orden mellem filialerne. Ro og orden har elevernes oplevelse af støj og klasseledelse. - Øster Højst Filialskole har et meget lavt fravær, mens fraværet på Bredebro Filialskole og Distriktsskolen følger det kommunale gennemsnit - Fra distriktet er 86,1% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de har forladt 9. klasse. Det er over det kommunale gennemsnit. - 93,9% af alle elever aflægger alle prøver ved 9.klasse afgangsprøverne, hvilket er bedre end landsgennemsnittet. 100% drenge og 89% piger aflægger alle prøver ved afgangsprøverne. 87,9% af alle elever opnår mindst 02 i både dansk og matematik, hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet. Skolens karaktergennemsnit ved afgangsprøverne var 5,9, hvilket svarer til det forventede niveau i forhold til den socioøkonomiske reference. Skolens gennemsnit er faldet de sidste 3 år, hvilket matcher den socioøkonomiske forventning til skolen. I dansk opnår

12 12 skolen 5,8 i gennemsnit, mens det i matematik er 6,0. Der er fortsat behov for en fokuseret indsats for som minimum at fastholde og meget gerne løfte det faglige niveau - Kompetencedækningen er høj på Distriktsskolen over 90%, mens den i Øster Højst er 80,9% og i Bredebro 77,6%. Der er behov for fortsat opmærksomhed på området. SKÆRBÆK DISTRIKTSSKOLE - Specifikke resultater fra nationale test er tavshedsbelagt og må derfor ikke offentliggøres i rapporten - Trivselsmålingerne for eleverne i klasse viser, at der er behov for fokus på området. - Trivselsmålingerne for eleverne i klasse viser, at der er behov for fokus på området. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at 48% af eleverne svarer i de 2 dårligste kategorier inden for trivselsområdet støtte og inspiration i undervisningen, der har elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse og lærerens hjælp og støtte i fokus. - Fraværet ligger på det kommunale gennemsnit under fraværet på landsplan. Fraværet ligger nogenlunde ensartet i indskolingen og på mellemtrinnet, mens det i overbygningen er en smule højere. - Fra skolen er 80,0% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har forladt 9. klasse. Det er under gennemsnittet i kommunen og på landsplan. - 85% af alle elever aflægger alle prøver ved 9. klasse afgangsprøverne, hvilket er mindre end gennemsnittet i kommunen og på landsplan. 95% drenge og 75% piger aflægger alle prøver ved afgangsprøverne. 76,2% af alle elever opnår mindst 02 i både dansk og matematik, hvilket er under landsgennemsnittet. Skolens karaktergennemsnit ved afgangsprøverne var 6,1, hvilket blot er 0,1 fra det forventede niveau i forhold til den socioøkonomiske reference. Skolens gennemsnit er i positiv udvikling, og er således steget fra 5,5 i 2015/16 til 6,1 i 2016/17. I dansk opnår skolen 6,2 i gennemsnit, mens det i matematik er 6,0. Der er fortsat behov for en fokuseret indsats for som minimum at fastholde og meget gerne løfte det faglige niveau.. - Kompetencedækningen ligger på 83,6% på skolen, og er dermed over det kommunale niveau, men endnu ikke på niveauet for den nationale målsætning. Der er behov for fortsat opmærksomhed på området. TOFTLUND DISTRIKTSSKOLE - Specifikke resultater fra nationale test er tavshedsbelagt og må derfor ikke offentliggøres i rapporten - Trivselsmålingerne for 0.-3.klasse viser, at trivselsarbejdet på Agerskov Skole kræver meget fokus, mens eleverne på Toftlund Skole trives bedre med et fortsat behov for opmærksomhed. - Trivselsmålingerne for klasse viser, at der er behov for opmærksomhed på hele trivselsområdet. Særligt området støtte og inspiration, der handler om elevernes oplevelse motivation og medbestemmelse og lærerens hjælp og støtte, har behov for fokus. Her svarer 43 % i de 2 dårligste kategorier. - Det er meget positivt, at fraværet i distriktet er meget lavt. Det gælder såvel Agerskov Skole som Toftlund Skole. Fraværet hos overbygningseleverne er kommunens laveste. - Fra distriktet er 72,1% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har forladt 9. klasse. Det er kommunens laveste andel. - 58,3% af alle elever aflægger alle prøver ved 9. klasse afgangsprøverne, hvilket er mindre end gennemsnittet i kommunen og på landsplan. 56% drenge og 61% piger aflægger alle prøver ved afgangsprøverne. 51,3% af alle elever opnår mindst 02 i dansk og matematik, hvilket er væsentligt under landsgennemsnittet. Skolens karaktergennemsnit ved afgangsprøverne var 5,0, hvilket er 0,7 fra det forventede niveau i forhold til den socioøkonomiske reference. I dansk og matematik opnår skolen 4,5 i gennemsnit. Der er et meget stort behov for at arbejde målrettet og meget bevidst for dels at øge antallet af elever, der aflægger prøve i alle fag og øge det faglige niveau generelt og specifikt i dansk og matematik. - Kompetencedækningen på Agerskov Skole er kommunens laveste med 37,5%, mens den på Toftlund Skole er 63,1%. Der er behov for stor opmærksomhed på området.

13 13 TØNDER DISTRIKTSSKOLE - Specifikke resultater fra nationale test er tavshedsbelagt og må derfor ikke offentliggøres i rapporten - Trivselsmålingerne for eleverne i klasse viser, at eleverne trives virkelig godt på Grundskolen, Digeskolen og Møgeltønder Skole. - Trivselsmålingerne for eleverne i klasse viser, at eleverne generelt trives godt. Grundskolen har meget fine resultater i den faglige trivsel, der handler om elevernes egne oplevelser af faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. På Digeskolen er der grund til opmærksomhed inden for området ro og orden, der handler om elevernes oplevelse af støj og klasseledelse. På Overbygningsskolen ligger 44% af elevernes svar i de 2 dårligste kategorier i støtte og inspiration, der handler om elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt lærerens hjælp og støtte i undervisningen. Der kan med fordel fokuseres på de nævnte område på de 3 filialer. - Fraværet på Grundskolen, Digeskolen og Møgeltønder Skole ligger alle under det kommunale gennemsnit. Fraværet på Overbygningsskolen er kommunens højeste for en enkelt filial. Det er ikke overraskende, da filialen udelukkende har overbygningselever, og da disse i hele kommunen har det højeste fravær. Overbygningselevernes fravær adskiller sig ikke markant fra andre overbygninger i kommunen. Der kan med fordel arbejdes med fraværet på Overbygningsskolen, da elevfravær kan have betydning i forhold til den enkeltes trivsel og udbytte af skolegangen. - Fra distriktet er 92,6% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har forladt 9. klasse. Det er kommunens højeste andel, og den ligger over andelen på landsplan. - 96% af alle elever aflægger alle prøver ved 9. klasse afgangsprøverne, hvilket er overandelen på landsplan. 96% drenge og 97% piger aflægger alle prøver i alle afgangsprøverne. 89,1% af alle elever opnår mindst 02 i dansk og matematik, hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet. Skolens karaktergennemsnit ved afgangsprøverne var 6,7, hvilket er 0,1 over det forventede niveau i forhold til den socioøkonomiske reference. I dansk opnår skolen 6,5 i gennemsnit - i matematik opnår skolen 6,7, for begge fags vedkommende ligger skolen som den eneste i kommunen meget tæt på landsgennemsnittet. Der skal fortsat fokus på at fastholde det gode niveau rent karaktermæssigt. - Kompetencedækningen i distriktet svinger meget. Filial Møgeltønder Skole har en dækning på 57,0% som distriktets laveste, mens Filial Digeskolen har en dækning på 87,8% som distriktets højeste. Grundskolens dæknings på 78,9% kræver sammen med Møgeltønders opmærksomhed. En årrække har der i kommunen været et stærkt fokus på 95% -målsætningen om unge i ungdomsuddannelse. Den nationale målsætning om at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse er ændret således, at målsætningen nu lyder: 90% af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, når de bliver 25 år. I Tønder Kommune kommer unge ikke så hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse som unge i resten af DK. Til gengæld har det stærke fokus medvirket til, at der fortsat er flere unge fra Tønder Kommune, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, inden der er gået 6 år efter endt 9. klasse end i resten af landet. Det er meget positivt for skolevæsnet og for hele kommunen og et område, der fortsat skal være opmærksomhed på. Den kommunale målsætning om, at 95% af eleverne skal undervises inden for almenområdet er opfyldt. Mange års målrettet arbejde har båret frugt. De seneste 3 år er andelen af elever, der modtager undervisning inden for almenområdet steget lidt hvert år. Desuden er andelen af elever, der går til prøve også steget, hvilket også kan pege i retningen af en øget inklusion i skolevæsnet. Stigningen i antallet af elever, der aflægger prøver i alle fag er meget positiv. Samtidig indeholder tallet stor variation i antallet af elever, som hver enkelt distrikt har til prøve. For at alle elever kan opnå mindst 02 i dansk og matematik, er det helt afgørende, at eleverne går op til prøverne. Særligt Toftlund Distriktsskole og Skærbæk Distriktsskole har brug for at holde opmærksomhed på dette. Skærbæks Distriktsskole er udfordret i andelen af piger, som ikke aflægger prøve, mens det for Toftlund Distriktsskole handler om såvel piger som drenge.

14 14 Der skal fortsat være fokus på at øge antallet af elever, der aflægger 9.klasseprøve. Der er fortsat et tydeligt behov for kompetenceudvikling blandt lærerne. Dels er det en nødvendighed i forhold til målene om linjefagsdækning i skolereformen, og dels er det nødvendigt for at kunne Spredningen dækker over såvel små og store filialer med lav dækning som små og store filialer med meget høj dækning. På en enkelt filial læses omkring 38 % af lektionerne af en linjefagsuddannet lærer, og på andre filialer læses mere end 85 % af lektionerne af en linjefagsuddannet lærer. Den store spredning giver eleverne i skolevæsnet meget forskellige vilkår og muligheder i undervisningen. ANBEFALINGER På baggrund af opnåede resultater i perioden 2014/ /2017 gives følgende anbefalinger til det fremadrettede arbejde: Børn og Skoleforvaltningens eksisterende ledelsestilsyn på den enkelte skole udvikles, så der iværksættes et stærkt stillads om den enkelte skole til støtte for den pædagogiske ledelse og opfølgning på opnåede resultater Ledelsestilsynet afvikles fremover hver 3. måned med fokus på: skolens egen analyse af data, udpegning af områder med behov for indsatser og opfølgning på tegn på, at skolen bevæger sig i den ønskede retning Skolen er selv ansvarlig for igangsættelse af konkrete indsatser og kan her få sparring af Børn og Skoleforvaltningen blandt andet med fokus på, hvad forskningen siger på konkrete områder Igangsættelse af indsatser på den enkelte skole tager udgangspunkt specifikt i skolens opnåede resultater og konkrete udfordringer Den enkelte skolebestyrelse inddrages mere i skolens arbejde med at opnå konkrete resultater og arbejde med specifikke udfordringer Som udgangspunkt igangsættes der ikke større indsatser på tværs af alle skoler - specifikke uddannelsesforløb kan være undtaget. Erfaringen er, at pædagogiske indsatser på tværs af alle skoler ikke har den ønskede effekt, og at de ikke finder tilstrækkeligt stærkt fodfæste på den enkelte skole

15 15 RESULTATGENNEMGANG Herefter gennemgås resultaterne for Tønder Kommune. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Målet om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, følges op via resultater i de nationale test i læsning og matematik. Alle kommunale resultater i de nationale test er tavshedsbelagt og vil derfor ikke fremgå af denne rapport. Kommunale resultater i de nationale test vil alene blive omtalt i brede vendinger. > 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Figur 1 viser, hvor stor en del af eleverne i hele Danmark, der betegnes som værende gode til at læse. Figur 1 - Dansk læsning - hele landet Om resultaterne for Tønder Kommune kan generelt siges, at gruppen af gode læsere i 2. klasse for hele den 3-årige periode er større end gruppen er på landsplan, og at det nationale mål for gruppen er opnået. Resultaterne viser en stigning af gruppen af gode læsere på 4. årgang, men ellers har gruppen af gode læsere ligget under landsgennemsnittet. Resultatet på 6. årgang viser, at gruppen af gode læsere stort set har ligget på samme niveau lige under landsgennemsnittet i hele 3-årsperioden. For elever på 8. årgang har niveauet været faldende henover perioden, således at gruppen nu ligger under landsgennemsnittet. Det nationale mål om 80 pct. gode læsere er endnu ikke opnået for 4., 6. og 8. klasse i Tønder Kommune.

16 16 Figur 2 viser, hvor stor en del af eleverne i hele Danmark, der betegnes som værende gode til matematik. Om resultaterne for Tønder Kommune kan siges, at gruppen af yngste elever, der er gode til matematik ligger under landsgennemsnittet i den sidste del af 3-årsperioden. For de ældste elever ligger Tønder Kommune under landsgennemsnittet i hele perioden. Det nationale måltal om, at 80 pct. af eleverne med gode resultater i matematik er endnu ikke opnået for 3. og 6. klasse. Figur 2 - matematik - hele landet Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

17 17 Figur 3 viser, hvor stor andelen af de allerdygtigste elever er i læsning på landsplan. Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af de allerdygtigste elever er svingende og er mindre end gruppen på landsplan bort set fra gruppen på 6. årgang. Andelen af de allerdygtigste elever i læsning er ikke steget år for år i den 3-årige periode. Figur 3 - allerdygtigste - læsning - hele landet

18 18 Figur 4 viser, hvor stor andelen af de allerdygtigste elever er i matematik i hele landet. Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af de allerdygtigste elever er blevet mindre år for år i 3-års perioden bort set fra på 6. årgang, som viser en stor positiv udvikling fra 2015/16 til 2016/17. Bort set fra 3. årgang i 2014/15 og 6. årgang i 2016/17 er andelen af de allerdygtigste elever i matematik ikke steget år for år. Figur 4 - allerdygtigste - matematik - hele landet

19 19 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Målet om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal måles i andelen af elever med dårlige læse- og matematikresultater i de nationale test. Målet er, at denne andel skal reduceres år for år. Figur 5 viser, hvor stor gruppen af elever med dårlige resultater i læsning er på landsplan. Figur 5 - dårlige resultater - dansk - hele landet Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af dårlige læsere på de yngste klassetrin er væsentlig mindre end landsgennemsnittet. Det er ikke lykkedes at reducere gruppen af dårlige læsere år for år i den seneste 3-års periode, gruppestørrelsen ligger stabilt. For eleverne på 4. årgang er gruppen af dårligere læsere faldet markant fra 2015/16 til 2016/17, således at årgangen i 2016/17 lå under landsgennemsnittet. På 6.årgang svinger størrelsen af gruppen af dårlige læsere, men den ligger bort set fra 1 år markant over landsgennemsnittet. Gruppen af dårlige læsere i 8. klasse har været stigende siden 2014/15 og ligger nu markant over landsgennemsnittet.

20 20 Figur 6 - dårlige resultater - dansk - hele landet Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af yngste elever med dårlige resultater i matematik er blevet større fra 2014/15 til 2016/17 og dermed i negativ udvikling. Gruppen er i 2016/17 større end gruppen på landsplan. Gruppen af ældste elever med dårlige resultater i matematik i Tønder Kommune er over landsgennemsnittet. Gruppens størrelse i kommunen er faldet fra 2015/16 til 2016/17. Faldet i Tønder Kommune betyder, at gruppen i 2016/17 ligger på landsgennemsnittet.

21 21 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Det nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. Trivsel måles dels gennem en årlig landsdækkende trivselsmåling udarbejdet af DCUM (Dansk Center for UndervisningsMiljø) dels som et overblik over elevernes fravær. Trivsel klasse Ministeriets trivselsmåling omfatter en lang række faktorer for klasse. Der er her valgt at gøre brug af resultaterne af 3 spørgsmål under kategorien Social trivsel. Eleverne har svaret på 8 spørgsmål vedrørende social trivsel. Her ses svaret på spørgsmålet: Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen. Figur 7 trivsel klasse Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? I Tønder Kommune svarer 94,9% af børnene Ja, lidt eller Ja, meget til spørgsmålet. På landsplan er tallet 95,9%. Kommunalt ses det, at ingen børn på Øster Højst Filialskole eller Filial Digeskolen svarer nej til spørgsmålet. Skærbæk Distritsskole og Bredebro Filialskole har den største andel af elever, der svarer nej til spørgsmålet.

22 22 På spørgsmålet Er du glad for din skole svarer 96,9% af eleverne i Tønder Kommune Ja, lidt eller Ja, meget. På landsplan er tallet 97,7%. Figur 8 trivsel klasse - Er du glad for din skole? Kommunalt ses det, at Distriktsskolen i Løgumkloster ikke har nogen børn, der har svaret nej til spørgsmålet. På spørgsmålet Er du glad for din klasse? svarer 97,1% af eleverne i Tønder Kommune ja, lidt eller Ja, meget. På landsplan er tallet 97,8%. Figur 9 - trivsel klasse Er du glad for din klasse? Kommunalt ses det, at Øster Højst Filialskole ikke har nogen børn, der har svaret nej til spørgsmålet. Generelt viser elevernes svar på de 3 oversigter: - at langt størstedelen af eleverne i klasse er glade for deres skole og deres klasse - at der fortsat er et arbejde at gøre for at sikre god trivsel for de sidste 3-5% af eleverne - at særligt Agerskov Skole, Bredebro Filialskole og Skærbæk Distriktsskole har en opgave at løse i forbindelse med elevernes trivsel

23 23 Trivsel klasse For klasse måles trivslen i 4 kategorier: social trivsel, ro og orden, faglig trivsel samt støtte og inspiration. Alle 4 kategorier behandles. Social trivsel Figur 10 social trivsel klasse - hele landet og Tønder Kommune Figur 10 viser, at Tønder Kommune samlede gennemsnit i social trivsel ligger meget tæt på landsniveauet i social trivsel. Social trivsel omhandler eleverens opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Når eleverne har besvaret spørgsmålene, deler Datavarehuset svarene op i 4 grupper, hvor gruppen 1-2 er udtryk for dårligst trivsel, mens gruppen 4,1 til 5 er udtryk bedst trivsel.

24 24 Figur 11 viser, at det på skoleniveau ses, at over 90% af alle elever svarer i de 2 bedste kategorier inden for social trivsel bort set fra Toftlund Skole, hvor det er præcis 90% af eleverne. På landsplan svarer ca. 95% af eleverne i de 2 bedste kategorier. Figur 11 - social trivsel klasse fordelt på filialer

25 25 Figur 12 social trivsel klasse fordelt over en 3-årig periode Figur 12 om elevernes sociale trivsel over en 3-årig periode viser, at 93-94% af eleverne udtrykker, at deres sociale trivsel ligger i en af de to bedste kategorier. Trivselsmålingerne for hele landet giver samme billede. Figur 13 viser, at drenge og piger i Tønder Kommune udtrykker at trives lige godt, og for begge køns vedkommende ligger triv selstallene lige under landsgennemsnittet for 2016/17. Figur 13 social trivsel klasse fordelt på køn

26 26 Ro og orden Figur 14 viser, at Tønder Kommune ligger meget tæt på landsniveauet i trivselsområdet ro og orden. Ro og orden omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Figur 14 ro og orden klasse - hele landet og Tønder Kommune Figur 15 på næste side - viser, at der på skoleniveau ses en større variation i elevernes oplevelse af ro og orden i klassen. I Øster Højst svarer 70% af eleverne i de to bedste kategorier i forhold til deres oplevelse af ro og orden i klassen, mens det på Distriktsskolen er 92% af eleverne, der svarer i de to bedste kategorier. Det er en bemærkelsesværdig stor spredning. Det samlede billede i figur 12 er, at der er behov for at fokusere arbejdet om at skabe forhold der gør, at eleverne i højere grad oplever ro og orden i klassen. På landsplan er det 84% af eleverne, der svarer i de to bedste kategorier i forhold til deres oplevelse af ro og orden i klassen.

27 27 Figur 15 ro og orden klasse - hele landet og Tønder Kommune

28 28 Figur 16 viser elevernes oplevelse af ro og orden over en 3-årig periode. Det fremgår af figuren, at 79%-83% af eleverne udtrykker, at deres oplevelse af ro og orden ligger i de to bedste kategorier. Desuden viser figuren, at elevernes opfattelse af ro og orden har svinget en lille smule i perioden, men ikke er blevet forbedret. Trivselsmålingerne for hele landet om ro og orden giver samme billede, men viser dog, at gruppen af elever, der svarer i de to dårligste kategorier er mindre, end den er i Tønder Kommune. Figur 16 ro og orden klasse - fordelt over en 3-årig periode

29 29 Figur 17 viser, at drenge og piger i Tønder Kommune udtrykker, at deres oplevelse af ro og orden er på samme niveau. For begge køns vedkommende ligger tallene lige under landsgennemsnittet for 2016/17. Figur 17 ro og orden klasse - fordelt på køn Faglig trivsel Figur 18 viser, at Tønder Kommune ligger en lille smule under landsniveauet i trivselsområdet faglig trivsel. Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Figur 18 faglig trivsel klasse - hele landet og Tønder Kommune

30 30 Figur 19 viser, at der på skoleniveau ses en variation i elevernes oplevelse af deres egen faglige trivsel. På Tønder Grundskole er det 6% af eleverne, der svarer i de to dårligste kategorier, mens det på Skærbæk Distriktsskole er 19% af eleverne, der gør det. Det er en stor spredning. På landsplan svarer 10% af eleverne i de to dårligste kategorier. Det samlede billede i figur 16 er, at der er behov for at fokusere arbejdet om at skabe en faglig trivsel, der gør, at eleverne i højere grad oplever ro og orden i klassen. Figur 19 faglig trivsel klasse - fordelt over en 3-årig periode

31 31 Figur 20 viser elevernes oplevelse af faglig trivsel over en 3-årig periode. Det fremgår af figuren, at 85%-87% af eleverne udtrykker, at deres oplevelse af faglig trivsel ligger i de to bedste kategorier. Desuden viser figuren, at elevernes opfattelse af faglig trivsel har svinget en lille smule i perioden, men ikke er blevet bemærkelsesværdigt forbedret. Trivselsmålingerne for hele landet om faglig trivsel giver samme billede, men viser dog, at gruppen af elever, der svarer i de to dårligste kategorier er mindre, end den er i Tønder Kommune. Figur 20 faglig trivsel klasse - fordelt over en 3-årig periode

32 32 Figur 21 viser, at drenge og piger i Tønder Kommune udtrykker, at deres oplevelse af faglig trivsel er stort set på samme niveau, og for begge køns vedkommende ligger tallene lige under landsgennemsnittet for 2016/17. Figur 21 faglig trivsel klasse - fordelt på køn Støtte og inspiration i undervisning Figur 22 viser, at Tønder Kommune ligger en lille smule under landsniveauet inden for det trivselsområde, der hedder støtte og inspiration i undervisningen. Trivselsområdet støtte og inspiration i undervisningen omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerens hjælp og støtte. Af de 4 trivselsområder, der indgår i den samlede trivselsmåling scorer eleverne i Tønder Kommune lavest i kategorien støtte og inspiration i undervisningen, hvilket svarer til billedet i resten af landet. Figur 22 støtte og inspiration klasse - hele landet og Tønder Kommune

33 33 Figur 23 viser, at der på skoleniveau ses en større variation i elevernes oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen. På Tønder Grundskole svarer 22 % af eleverne i de to dårligste kategorier i forholde til oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen, for Skærbæk Distriktsskole er tallet 48%. Det er en bemærkelsesværdig stor spredning. Det samlede billede i figur 23 er, at der er behov for at fokusere arbejdet om at skabe forhold, der gør, at eleverne i højere grad oplever støtte og inspiration i undervisningen. På landsplan er det 35% af eleverne, der svarer i de to dårligste kategorier. Figur 23 støtte og inspiration klasse - fordelt over en 3-årig periode

34 34 Figur 24 viser elevernes oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen over en 3-årig periode. Det fremgår af figuren, at 56 % -62 % af eleverne udtrykker, at deres oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen ligger i de to bedste kategorier, mens tallet på landsplan er 64 % -65 %. Figur 24 støtte og inspiration klasse - hele landet og Tønder Kommune

35 35 Figur 25 viser, at pigerne i Tønder Kommune oplever, at støtte og inspiration i undervisningen er lidt bedre, end drengene oplever. For begge køns vedkommende ligger tallene lige under landsgennemsnittet for 2016/17. Figur 25 støtte og inspiration klasse - fordelt på køn

36 36 Fravær Fraværet i gennemsnit er 5,7 % på landsplan. I Tønder Kommune er fraværet i gennemsnit 5,6 %. I skoleåret 2015/2016 var fraværet i Tønder Kommune 5,2 % og i skoleåret 2014/2015 var det 5,3 %. Figur 26 elevernes fravær - hele landet og Tønder Kommune Elevernes fravær i skoleåret 2016/2017 Figur 27 elevernes fravær i 2016/17 Figur 27 viser filialernes samlede fraværsprocent for alle elevgrupper. Oversigten viser store forskelle filialerne imellem. Agerskov Skole har kommunens laveste fravær, mens Tønder Overbygningsskole har kommunens højeste fravær blandt folkeskolerne.

37 37 Figur 28 elevernes fravær på filialerne Det ses, at elevernes fravær er stigende på klassetrin; jo ældre elever jo højere fravær. Der ses betydelige forskelle mellem skolerne særligt i indskolingen og i udskolingen. Figur 29 viser fordelingen mellem lovligt, ulovligt og fravær på grund af sygdom. I Tønder Kommunen er under 1% af elevernes fravær ulovligt. Den lille stigning i 2016/17 fremkommer ved en stigning i såvel det lovlige som det ulovlige fravær, mens sygefraværet er status quo. Figur 29 elevernes fravær fordelt ml lovligt, ulovligt og fravær pga. sygdom

38 38 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Afgangsprøvekarakterer i hele skolevæsnet Tønder Kommune har i den seneste 3-årsperiode ligget under landsgennemsnittet målt på afgangsprøvekaraktererne. Det gælder for såvel det samlede skolevæsen som hver enkelt af de 4 folkeskoler og Tønder Ungdomsskole. Landsgennemsnittet er steget fra 6,7 for prøveterminen maj/juni 2014 til 7,1 i prøveterminen maj/juni Det kommunal gennemsnit er faldet fra 6,4 til 6,2 i samme periode. Tønder Overbygningsskole ligger som den eneste skole over det kommunale gennemsnit. Figur 30 karaktergennemsnit i bundne prøver - hele landet og Tønder Kommune Figur 31 karaktergennemsnit i de bundne prøvefag på filialer

39 39 Figur 31 viser, at Tønder Distriktsskole har kommunens højeste karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Skærbæk Distriktsskole og Løgumkloster Distriktsskoler ligger begge lige omkring 6,0 i gennemsnit. Toftlund Distriktsskole og Tønder Ungdomsskole ligger på henholdsvis 4,8 og 4,5 i de bundne prøvfag. Afgangsprøvekarakterer og socioøkonomiske reference (2014/ /17) Afgangskaraktererne behandlet i forhold til den socioøkonomiske reference viser, i hvor høj grad den enkelte skole formår at løfte elevernes faglige niveau i forhold til det, som forventes af den enkelte skole på baggrund af elevgruppens sammensætning. I Tønder Kommune ses det på de socioøkonomiske referencer, at eleverne forventes at få lavere afgangsprøvekarakterer end landsgennemsnittet på 7,1 i Alene Tønder Distriktsskole ligger over forventningen målt på præsteret karaktergennemsnit i forhold til forventet jf. den socioøkonomiske reference. Løgumkloster Distriktsskole ligger på det forventede niveau. Både Skærbæk Distriktsskole og Toftlund Distriktsskole ligger under det forventede niveau. Dog er alene Toftlunds resultat signifikant. Gennemsnittet for Toftlund Distriktsskole i figur 32 stemmer ikke overens med skolens gennemsnit i figur 31. Der vil her i rapporten blive arbejdet videre med gennemsnittet på 5,0, som angivet i figur 32. Det gælder for alle skoler i Tønder Kommune, at udsvingene i forhold til de forventede gennemsnitsresultater generelt ligger inden for det område, som opfattes som en statistisk usikkerhed. Over den 3- årige periode ligger Løgumkloster meget stabilt med tendenser i positiv retning. Toftlund har de seneste år bevæget sig i negativ retning for i 2016/2017 at befinde sig 0,7 under det forventede. Skærbæk bevæger sig i den rigtige retning, mens Tønder Distriktsskole har et lille plus i forhold til det forventede resultat efter at have ligget præcis på det forventede i de seneste år. Figur 32 karaktergennemsnit i de bundprøvefag i forhold til socioøkonomiske referencer Ses der på de enkelte fag dansk og matematik (figur 33-36), ses et fald i begge fag fra prøvetermin 2015 til prøvetermin I dansk ses et fald fra prøvetermin 2015 til prøvetermin 2017 fra 6,3 til 6,0. Faldet dækker over betydelige udsving. To skoler ligger over det kommunale gennemsnit, medens to folkeskoler ligger under.

40 40 Figur 33 - karaktergennemsnit - dansk - hele landet og Tønder Kommune Figur 34 - karaktergennemsnit - dansk på filialerne Figur 34 viser, at Tønder Overbygningsskole har et gennemsnit på 6,5 i dansk i 2016/17 i 9. klasse. Toftlund Distriktsskole har et gennemsnit på 4,5 i dansk i 2016/17 i 9.klasse et gennemsnit der kræver opmærksomhed og stort fokus. Jf divergensen i Toftlund Distriktsskolen i figur 31 og 32 kan der også i figur 34 være usikkerhed om det eksakte tal for karaktergennemsnittet i dansk. På trods af denne usikkerhed skal det fastholdes, at niveauet i dansk på Toftlund Distriktsskole er lavt og kræver opmærksomhed. I matematik ses et fald fra prøvetermin 2015 til prøvetermin 2017 fra 6,5 til 6,1. Der er dog sket en stigning fra prøvetermin 2016 til 2017 fra 5,9 til 6,1. På skoleniveau ses alene Tønder Overbygningsskole liggende over det kommunale gennemsnit.

41 41 Figur 35 - karaktergennemsnit - matematik - hele landet og Tønder Kommune Figur 36 - karaktergennemsnit - matematik på filialerne Oversigten viser, at alene Tønder Overbygningsskole ligger over det kommunale gennemsnit i matematik i 2016/17. Skærbæk Distriktsskole og Løgumkloster Distriktsskole ligger lige under det kommunale gennemsnit, mens såvel Toftlund Distriktsskole og Tønder Ungdomsskole ligger væsentligt under det kommunale snit. Toftlund Distriktsskole har et gennemsnit på 4,5 i matematik i 2016/17 i 9.klasse et gennemsnit der kræver opmærksomhed og stort fokus. Jf divergensen i Toftlund Distriktsskole i figur 31 og 32 kan der også i figur 36 være usikkerhed om det eksakte tal for karaktergennemsnittet i matematik. På trods af denne usikkerhed skal det fastholdes, at niveauet i matematik på Toftlund Distriktsskole er lavt.

42 42 Alle elever skal forlade folkeskolen med karakteren 2 i dansk og matematik For at gøre det muligt at alle elever forlader skolen med mindst 2 i dansk og matematik, er det en forudsætning, at alle elever deltager i de afsluttende prøver. Andelen af elever, som aflægger prøve er steget i Tønder Kommune, Tønder Kommune ligger under landsgennemsnittet for elever, der aflægger prøve. Figur 37 andelen af elever, der har aflagt alle prøver - hele landet og Tønder Kommune I Tønder Kommune aflægger 89,2% af eleverne alle prøver, på landsplan er det 91,2% af eleverne. I denne beregning indgår såvel de bundne som de ludtrukne prøvefag. Figur 38 andelen af elever, der har aflagt alle prøver fordelt på filialer og køn To skoler ses at have størst succes med at få pigerne til at aflægge prøve i alle fag, medens to skoler har størst succes med at få drengene til at aflægge prøve i alle fag.

43 43 Figur 39 andelen af elever, der har aflagt alle prøver - fordelt på filialerne Der ses store forskelle i procentdelen af eleverne på den enkelte skole, som går til prøve. På Tønder Overbygningsskole går 96,2 % af eleverne til prøve i alle fag. På Toftlund Skole går mindre end 60 % af eleverne til prøve i alle fag. Figur 40 viser, at andelen af elever, som opnår 2 i både dansk og matematik ved 9. klasseprøven, er faldet fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2016/2017. Tønder Kommune har i perioden ligget under landsgennemsnittet for elever, der opnår 2 i både dansk og matematik. Forskellen til landsgennemsnittet er øget mellem 2014/2015 og 2016/2017. Figur 40 andelen af elever med mindst 02 i dansk og matematik hele landet og Tønder Kommune

44 44 Figur 41 andelen af elever med mindst 02 i dansk og matematik - på filialerne Der ses store forskelle i procentdelen af eleverne på den enkelte skole, som opnår mindst 02 i dansk og matematik. Medens næsten 90 % af eleverne på Tønder Overbygningsskole opnår mindst 02 i både dansk og matematik, får kun lidt over halvdelen af eleverne på Toftlund Skole mindst 02 i dansk og matematik. Tønder Overbygningsskole og Løgumkloster Distriktsskole ligger begge over kommunegennemsnittet. Toftlund Distriktsskole har 51,3% af eleverne, der opnår mindst 02 i både dansk og matematik, hvilket må kræve opmærksomhed og stort fokus fremover.

45 45 Mindst 90% af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030 Målsætningen om, at 95 % af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse er fastholdt i Tønder Kommune, mens målsætningen på landsplan nu rummer, at mindst 90% skal have gennemført en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Tidligere lå fokus alene på opnåelse af de 95 %. Med skolereformen er der også sat fokus på andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, fastholdelse i ungdomsuddannelse og endelige fuldførelse af ungdomsuddannelsen. Figur 42 andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse hele landet Figur 42 viser, at i alt 45% af de elever, der forlod folkeskolen i 9. klasse i foråret 2016, var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9. klasse.

46 46 Figur 43 - andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Tønder Kommune I Tønder Kommune ses, at er 28,2 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. I Tønder Kommune er der stor tradition for, at eleverne fortsætter i 10. klasse eller på efterskole efter 9. klasse. Figur 44 - andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse på filialerne

47 47 Figur 44 viser, at Løgumkloster Distriktsskole og Skærbæk Distriktsskole ligger over det kommunale gennemsnit i forhold til andelen af elever, der er i ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9. klasse. Figur 45 - andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse hele landet Figur 45 viser, at 15 måneder efter endt 9. klasse er 88,2% af de elever, der forlod 9. klasse i 2015 i gang med en ungdomsuddannelse. Andelen har ligget stabilt henover den 3-årige periode.

48 48 Figur 46 - andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse I Tønder Kommune var 83,5% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse i Tallet er faldet markant siden Figur 47 - andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Efter 15 måneder ses to skoler liggende over kommunegennemsnittet, medens én skole ligger over landsgennemsnittet.

49 49 Figur 48 - andelen af en 9.klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter endt 9. klasse Tønder Kommune Andelen af unge i Tønder Kommune, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse er faldet siden Tønder Kommune har siden 2015 ligget under landsgennemsnittet. Figur 49 - andelen af en 9.klasse årgang, der reelt har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter endt 9. klasse Tønder Kommune Figur 49 viser, at der i Tønder Kommune reelt er flere elever end forventet, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter, at de har forladt 9. klasse. Andelen af elever, der reelt gennemfører, er steget fra 2008 til Figuren dækker over elever, der havde bopæl i Tønder Kommune ved afslutning af 9.klasse

50 50 Øvrige indikatorer Undervisningsministeriet har besluttet, at kompetencedækning i undervisningen og inklusion er de områder, der ud over de lovpligtige områder særligt skal beskrives i kvalitetsrapporterne. Kompetencedækning Kompetencedækning er et udtryk for, hvor stor en procentdel af undervisningen, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Figur 50 - andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Tønder Kommune Figur 50 viser, at 80,7% af de samlede undervisningstimer i hele kommunen i 2016/17 var planlagt til at blive læst af en underviser med linjefag eller tilsvarende kompetencer i faget. På landsplan er tallet 85,1%.

51 51 Figur 51 - andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning på filialerne På skoleniveau svinger kompetencedækningen mellem at være over landsgennemsnittet og være væsentligt under. Udsvingene bliver endnu større, når kompetencedækningen beregnes pr. filial. Her ligger Tønder10 væsentlig over landsgennemsnittet med 100 %, mens Filial Agerskov Skole har en dækning på 35,7 %. Tønder10, Tønder Overbygningsskole, Filial Digeskolen og Distriktsskolen i Løgumkloster ligger alle over landsgennemsnittet. Tønder Grundskole, Toftlund Skole, Filial Møgeltønder Skole, Bredebro Filialskole og Agerskov Skole ligger under kommunegennemsnittet.

52 52 Figur 52 - andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning

53 53 I forhold til kompetencedækning er særligt fag som natur/teknik, kirstendomskundskab, historie og billedkunst udfordret. I natur/teknik ligger Tønder Kommune dog over landsgennemsnittet. I tysk, samfundsfag, håndværk og design samt i fysik/kemi ligger Tønder Kommune med en kompetencedækning over 90 % og tillige over landsgennemsnittet. Inklusion Tønder Kommune arbejder frem mod opfyldelse af en kommunal målsætning om, at 95 % af alle elever, skal modtage deres undervisning inden for almenområdet. Figur 53 - Andel elever, der modtager uv i den almene uv, hele landet