Naturparkens geologi
|
|
- Jens Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan tunnel- og smeltevandsdalene gennemskærer Nordsjælland på netop dette sted. Naturparkens geologiske fortid er omdiskuteret blandt geologer, og teorierne har ændret sig gennem tiderne. Denne populære gengivelse med tilføjede eksempler indledes med det forenklede billede, der stammer fra den udflugtsvejledning, som geologerne i Naturparkens arbejdsudvalg udarbejdede i 1947 (genoptrykt i 1977), da det giver en enkel forståelse for tilblivelsens grundlæggende elementer. Bagefter redegøres der for nogle af de senere teorier. Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Morænen Morænefladerne og tunneldalene er opstået for til år siden. En vældig indlandsis havde bredt sig fra Skandinavien og dækket hele den Skandinaviske Halvø, Østersøen og Kattegat med tilgrænsede områder, herunder hele Danmark med undtagelse af det sydvestlige Jylland, der var isfrit. Bræen var adskilligt større en den, der i nutiden dækker Grønland og havde muligvis ligeledes en tykkelse på flere kilometer. Denne vældige bræ var imidlertid på det tidspunkt, da landskabet ved Farum blev udformet, allerede ved at smelte bort. Det meste af Danmark var dengang befriet for isen; kun Sjællands sydøstlige halvdel var endnu dækket af bræen, der gennem Østersøen og det sydlige Øresunds lavninger langsomt gled frem, først mod syd, senere mod nordvest. Isranden har en tid ligget vest for Slangerup. Isen var ikke ren, men fyldt med sten, grus, sand og ler, der, efterhånden som den smeltede, blev aflejret. Men isen har dog stadig været i bevægelse og har glattet, hvad der lå under den. Et sådant jævnt terræn kaldes en moræneflade. Ved en moræne forstår man alt det materiale, som gletsjeren har aflejret. Store og små sten, grus, sand og ler ligger her blandet mellem hinanden og viser ingen Figur 1. Reliefkort for Nordsjælland med Naturparken markeret. sortering eller lagdeling. Hvis der blot er så meget ler, at det udgør 1/6 eller 1/5 af hele blandingen, er morænen fast sammenhængende og hård i tør tilstand og kan i våd tilstand æltes som en dej. Den kaldes da trods det ringe lerindhold for moræneler. Hvis mindre end 1/6 af blandingen er ler, falder det i tør tilstand fra hinanden og kaldes morænesand. Tunneldalene Hvis vi skal forstå tunneldalenes tilblivelse, må vi være klar over, at gletsjerisen var gennemstrøet af sprækker. Nogle steder nåede disse sprækker måske fra isens overflade helt ned til bunden flere hundrede meter nede. I sprækkerne har der navnlig om sommeren samlet sig vand, men det meste af smeltevandet samlede sig ved bunden af gletsjeren og strømmede udad mod isranden, hvor det væltede ud i det åbne land gennem en gletsjerport. Inde under isen har det været under stærkt tryk fra det smeltevand, der stod helt op i sprækkerne. Derfor har det med stor kraft kunnet strømme både ned ad bakke og opad bakke, indesluttet som
2 det var mellem isen og dens underlag, ligesom i vandrørene. Nogle steder har smeltevandet løbet i Figur 2. Principskitse for tunneldal (Turvejledning I, 1947) en tunnel i selve isen, andre steder har det gravet sig dybt ned i morænen. Derfor er en tunneldal meget uregelmæssig i sin form; snart er den meget dyb, og på nogle strækninger kan den være helt udvisket. Det sidste er tilfældet, hvor smeltevandet har dannet sit tunnelrør helt oppe i isen, for der har det naturligvis ikke kunnet grave nogen dal i underlaget. Af samme grund er bredden af en tunneldal snart stor, og snart er den ganske ringe. Da isen smeltede, blev de dybeste, langstrakte huller i tunneldalen fyldt med vand, der dannede søer, de såkaldte langsøer. [Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø] Åsene Først har en smeltevandsflod i en bred tunnel under isen gravet tunneldalen ud. På et senere tidspunkt har isen mistet sin evne til at bevæge sig, meget af den er smeltet bort, og resten har, fyldt med moræne, som dødis, hvilet over landskabet og navnlig fyldt op i de dale, der forud var dannet af smeltevandet. I disse dale har der stadig været tunneller, gennem hvilke smeltevandet strømmede, men de har været smallere, end de, der fandtes, da tunneldalene blev udgravet mængden af smeltevand har været ringere end forud, og smeltevandet har indeholdt store, opslemmede mængder af ler, sand og sten. Tidligere gravede smeltevandet en bred dal ud da både vandmængden og farten blev mindre, var det ikke i stand til at transportere så meget materiale, men måtte aflejre det i den smalle tunnels bund. [Ses ved Farum Sø, Lang-åsen og Uggeløse Skov] Tilgroningen Efterhånden som isen smeltede, dukkede åsen frem, og tunneldalen med alle dens huller kom for dagens lys. Tunneldalen, der omgiver åsen, var i begyndelsen meget ujævn med mange små søer. Efterhånden groede søerne til med plantevækst de blev til moser med jævn overflade. En dynamisk udvikling Så vidt arbejdsudvalgets traditionelle beskrivelse i Bl.a. geologerne Arne V. Nielsen og Nick Svendsen har siden i henholdsvis Naturparken mellem Farum og Slangerup fra 1967 og Geologisk Nyt / FuresøHistorien fra 2012 modificeret dette forenklede billede. Figur 3. Åsdannelse (Turvejledning I, 1947). Åsen kan også dannes i en sprække i isen. Nick Svendsen nævner 6 istider og skriver om istiden: Landskabet i Danmark blev dannet under sidste istid, Weichel Istiden, som varede fra år siden til år siden. Danmark var dækket af store gletsjere som kom glidende ned 2
3 fra de norske fjelde og vestpå gennem Østersøen. De sidste gletsjere dækkede landet i perioden til år siden. Tre gletsjere skred hen over landet i denne periode og smeltede delvist tilbage imellem fremstødende. Nick Svendsen betragtede Naturparkens landskab som dannet af det sidste gletsjerfremstød, Bælthavsgletsjeren, og det er antageligt primært de sidste gletsjerfremstød, man skal se på. Arne V. Nielsen har imidlertid gjort opmærksom på, at landskabet ikke må ses som en samlet helhed dvs. billedet af et landskab dannet på et bestemt tidspunkt men at det er mange forskellige rester af en dynamisk udvikling, som kan have strakt sig over flere isfremstød med flere iskantlinjer. Denne historie fortælles bl.a. af ledeblokkene, dvs. de sten, som er gledet med isen fra Nordens fjelde og aflejret her. De kommer meget forskellige steder fra og viser sammen med skurestriber på større sten flere isretninger. Mange større sten er blevet brugt i byggeri og til skærver, så de fleste ledeblokke er i dag småsten. De taler for isstrømme fra nordøst og sydøst. Mange er Østersø-kvartsporfyr, mens en mindre optælling i Farum Grusgrav ifølge Arne V. Nielsen viste en overvægt af svenske Dalar-blokke. Ikke alle sten er ledeblokke. Den kendte Myresten i Ganløse Eged er en såkaldt vandreblok, da man ikke kan fastslå oprindelsen af stenens gnejs, der stammer fra et ukendt sted i det skandinaviske grundfjeld. Figur 4. Svinget ved Gedevasen på Mølleåens tunneldal, som ses tydeligt nedgravet i morænefladerne i Ganløse Orned og Farum 3
4 Figur 5. Nick Svendsens forklaring på istunneler, tunneldale og jøkelløb. Tunneldalsmodeller baseret på flere publikationer. Model 1: Istunnellen bliver holdt åben af vandtrykket. Vandet eroderer i bunden af tunnellen og fører det bløde sediment med sig, hvorved tunnelen eroderer sig ned i underlaget. Der dannes derved en erosions dal i underlaget. Model 2: Smeltevandet samler sig i subglaciale søer (eks. Lake vodstok i Antarktis). Da underlaget er frosset fast til gletsjeren kan vandet ikke trænge ud. Når trykket er stort nok vil det dog overkomme modstanden og dræne ud af søen som et jøkelløb. Model 3: Denne model kaldes også den tidstransgressive model. Først dannes en tunnel i isen. Når tunnelen er tilstrækkelig stor falder loftet ned. Vandet eroderer sig ned i underlaget. Erosionen er specielt kraftigt der hvor det kommer ud af gletsjeren, hvor der dannes en fordybning (plungepool). Kanalen bliver derefter fyldt med sand og grus. Grafik: NS. 4
5 Figur 6. Jordartskort med relief for Naturparken. Rødt=Morænesand, Brunt=Moræneler og rønt=ferskvandsaflejringer/gytje. Nyere teorier De oprindelige teorier kunne give indtryk af lange og store floder inde under isen. Man ved ikke, om det var tilfældet, men det må være klart, at floderne i alt fald ikke var lige så brede som nutidens dale, da det ville kræve urealistiske vandmængder. I nutidens arktiske egne kendes sådanne tunneler ikke i meget over 20 til 30 meters bredde, men både Langåsen og Gedevasens åse er bredere, selv om man ser bort fra den udskridende fod. Teoretisk kan vandløb være bredere, da man kender den 50 kilometer brede Lake Vostok og har konstateret subglaciale floder i den forbindelse under Antarktis. Men Lake Vostok ligger langt inde under isen, hvor man ved de sidste danske gletsjere lå nær iskanten, så søerne oftere blev tømt ud. Den præcise bredde er næppe afgørende for forståelsen af princippet, da dalenes bredde kan skyldes senere skurende is eller vekslende flodløb, som det også kendes i nutidens smeltevandsdale. Medvirkende årsag til de vekslende løb kan bl.a. have været tunnelkollaps, når vandtrykket faldt ved ophøret af snesmeltningen om vinteren, så vandet måtte finde en lidt anden tunnel næste år. Det kan være skyld i de uregelmæssige og parallelle dale i Naturparken. Tunneldalene ville som hovedregel dannes vinkelret på en smeltende iskant, da vandet ville søge mod det faldende tryk, når isen blev tyndere og tyndere frem mod kanten. Figur 7. Billede fra Canada der viser en gletsjer, som er smeltet tilbage. Foran ligger tunneldals komplekset, åsen og smeltevands sletten. Eksemplet giver ingen tvivl om sammenhængen mellem gletsjeren og tunneldalene. Geologisk Nick Svendsen viser i Figur 7 et billede af en tilbagesmeltende canadisk gletsjer med ås og parallelle tunneldale opstået ved kollaps efter hver 5
6 erosionsfase et eksempel, som på mange måder kan minde om Naturparken i mindre målestok. Kollaps og udtømninger kan tillige bevirke de jøkelløb, der kendes fra Island og Grønland, som Nick Svendsen bringer på bane som forklaring på en del af dalene i Naturparken. Nick Svendsen har beskrevet både tunneldalsudvikling og jøkelløb i Figur 5. Eksempler på formationer, der kan tolkes som jøkelløb, kan være den ubeskadigede gletsjerport for enden af Mølleåens tunneldal ved Stenesknold i Jørlunde og gletsjerporten for enden af sidedalen Sækken ved Ryethøj (Figur 10). De kan være opstået som pludselige jøkelløb fra vandophobninger nær isranden f.eks. de senere Farum Sø og Buresø. Begge steder er der nemlig en normal tunneldal nord for gletsjerportene med et sædvanligt videre forløb, som imidlertid kan have været blokeret af gletsjeren eller dødis, så jøkelløbet blev den letteste vej eller være opstået senere. Nick Svendsens artikel er skrevet om Furesø Kommune, men han nævner den observation, at arktiske smeltevandsdale foran iskanten kan danne fletværk, som svarer til de store dales netværk i Naturparken. Skal vi bruge denne korrekte observation på Naturparken med en iskant vigende mod øst, fordrer det dog, at dalene hælder mod vest væk fra iskanten da området ellers fyldes op af søer, som næppe vil erodere overfladen som smeltevandsslettens floder. I Naturparken er der imidlertid grusåse i dalene og de lange dale hælder mod isen indtil ude bag vandskellene omkring Ganløse Eged og Slagslunde Skov. Disse hældninger kan næppe være opstået senere. Her er den traditionelle årsagsforklaring sandsynlig med et fletværk af forskellige tunneldale eller tunneldale fra forskellige isretninger i istidens sene faser. Andre geologer har forsøgt sig med tektoniske spring, dvs. pladeforskydninger, men et netværk af dale gennem en i øvrigt jævn moræneflade forklaret ved tektoniske spring strider mod almen logik. Det kan snarere gælde nordkanten af Søndersø-dalen. At den endelige forklaring ikke er fundet endnu ses bl.a. af, at de nye teorier er forklaret med, at længere tunneler ikke kan eksistere, da de vil kollapse. Det må imidlertid bero på en misforståelse, da isen vil ligge oven på vandet, så længe der er flydende vand tilstrækkeligt tryk under isen dvs. at vandet står mere end 90% op i sprækkerne (pga. vægtfyldeforskellen). Vandet vil være under pres og søge udad, men så længe dette vand flyder under samme tryk som isen, vil isen ligge ovenpå. De vil først kollapse, når vandstrømmen er udtømt. Det bekræftes af Mølleådalens længde, som det er vanskeligt at forklare med jøkelløb, ligesom det er bekræftet af de førnævnte floder under Antarktis. Vandskellenes beliggenhed mod vest i dalene, de højtliggende gletsjerporte og de lange krydsende dale i to forskellige retninger med åse, må være helt afgørende i forklaringen på systemet. Det har man forsømt i flere af de nyere teorier. Figur 8. Beliggenheden af tunneldalsområdet i forhold til Søndersø-dalen. Der er ikke tilsvarende tærskel øst for søerne. Når man leder efter årsagsforklaringer på profilerne i Naturparken, er det helt oplagte spørgsmål: Hvorfor er disse usædvanligt markante profiler koncentreret til Naturparken og Mølleådalen, som det fremgår af Figur 1 og 8? Der skete jo issmeltning over hele Sjælland, men smeltevandsdalene satte sig ikke nær så markante spor andre steder, og morænen i Naturparken er ikke specielt blød. Spørgsmålet ses desværre ikke behandlet af forskningen. Her skal man huske på, at tunneldalsvand fra en tyk iskappe på grund af det høje tryk (9 6
7 atmosfærer pr. 100 m. is) eroderer væsentligt kraftigere end smeltedalsvand. Det giver en god forklaring på forskellen i dybde, men rejser til gengæld spørgsmålet, hvorfor der så netop dannes tunneldale her? Her falder det i øjnene, at tunneldalsområdet er parallelt med Søndersø-dalen. Denne dal er omtalt af Nick Svendsen som en stor erosionsdal i kalken under Furesø, Søndersø og Værebro Ådal. Den går igen som en sænkning i overfladeterrænet i forhold til Naturparkens høje moræneflade især fra Søndersø og ned langs Værebro Å, hvorimod højdeforskellen er mindre østpå. Har gletsjerne, hvor de sidste kom fra sydøst, fået flere sprækker end normalt, når isen skulle passere denne 30 meters tærskel fra Lille Værløse til Veksø, så usædvanlige mængder af smeltevand i kraftige issmeltningsperioder trængte ned til bunden og dannede tunneldale lige netop her nordvest for denne tærskel? Åsene og de små afbrudte dale, der forsvinder opad som f.eks. Almagerdalen og dens senere forlængelse ved Ganløse harmonerer også med sådanne tunneldale eller jøkelløb ikke med smeltevandsdale. Disse vurderinger må dog overlades til geologerne. Arne V. Nielsen og Nick Svendsen har under alle omstændigheder bragt nogle nødvendige forklaringer med ind i spillet, for sandsynligvis bliver der i Naturparken brug for både jøkelløb, tunneldale og smeltevandsdale som årsagsfor-klaring nogle dale var måske endda i forskellig kategori på forskellige tidspunkter. De nye teorier ændrer principielt ikke på de grundlæggende fænomener, som er omtalt i indledningen, da forløbet af disse fænomener er gældende, ligegyldigt om vandstrømmene er korte eller lange, smalle eller brede de gælder endda også for jøkelløb. En nøjere sammenhængende redegørelse for Naturparkens mange dale eksisterer imidlertid endnu ikke og den vil ifølge Arne V. Nielsen blive meget kompliceret. Eksempel på fortolkning Det spændende for publikum er, at isens og vandets kræfter spores så tydeligt, at man kan forestille sig Figur 9. Udsnit af Geostyrelsens skyggekort for Ganløse Eged og Langåsen. istidens landskab. Den nøjagtige sammenhæng må man imidlertid gisne om. Det er byggeklodser, der kan opleves enkeltvis i Naturparken. Her er et gisningsforsøg for almindeligt publikum med et eksempel fra slutfasen, som giver de letteste fortolknings-eksempler, da formationerne ikke er udtværet af nyere is. På skyggefotoet (Figur 9) ses de første 2,6 kilometer af den imponerende Langås, som krydser på tværs i netværket mellem 3 af de østvest-gående tunneldale. Det kan næsten kun være sket under is efter dannelsen af dalsystemet, hvor de fysiske og geologiske elementer er forklaret ovenfor. Åsen har spærret for Småsøerne afløb via Græse Å, så vandet til sidst brød igennem åsen til Damvad Å. Åsen synes at fortsætte yderligere 3 kilometer ud ad Slangerups (Fig 10). Åsen gik altså ad Oremosedalen og vest om Ganløse Eged over i Mølleådalens Buresø og videre ud via Græse Ådal, hvor den ramte en åsrække fra Langsødalen. Formen, som skabte åsen, er forsvundet bagefter formen var simpelthen is, som smeltede væk. Det skal bemærkes, at dannelsen af åse ikke behøver at være sket i en tunnel, som i det oprindelige eksempel ovenfor, da en vandførende sprække ofte ville have samme effekt (kanalås). Det er dog temmelig usandsynligt, at en sprække ville følge forløbet her. De to længste dale steg jævnt mod vest med vandskel i meters højde ved Småsøerne og Gulbjerg Mose, og nu opstod der endda to endnu højere vandskel ved åsen og muligvis også andre vandskel af dødis. Det er måske i den fase, at ophobet 7
8 smeltevand foran gletsjerranden, der rykkede tilbage mod øst, brød igennem ned til Værebro Å ad Bundså og Damvad Å. Her er slugten ved Bundsbro eroderet ned til 14 meters højde i dag, men barrieren her synes oprindeligt at have været nær 25 meter. Nutidens vandstrømme og vandskel er vist med rødt på kortet. Noget lignende kan være sket i Damvad Å ved Toppevad. To korte dalforløb i 25 meters højde ind over hovedvandskellet mellem Sortemosen og Oremosen lavere end dalens vestlige vandskel tyder på, at også vandet i Mølleådalen fra en eventuel sø i Sortemosen og Farum Kildeenge foran gletsjerranden er løbet ud ad denne vej et overløb indtil vandstrømmen i Mølleåen vendte, fordi isen forsvandt fra Øresunds-regionen. Bundsåen og Damvad Å løber stadig i dag til Værebro Å, som var et vestvendt smeltevandsløb i Søndersø-dalen. Hele dette forløb er naturligvis en hypotese, som vil kunne anfægtes, men rekonstruktionen er forholdsvis simpel, fordi billedet er sent. Det er sværere at finde rækkefølge og system i det øvrige virvar af tunnel- og smeltevandsdale fra forskellige tider, da Naturparkens landskab som sagt ikke er et statisk billede. Alle kan forsøge sig med denne udfordring, som om ikke andet giver en anderledes måde at opleve landskabet på. Figur 10. Naturparkens tunneldale. Åsene er markeret med sort. Den mest markante er Langåsen, som også er vist i Figur 5. Den synes dannet i isen af en vandstrøm, som løb fra Oremosen over Buresø til Græse Å, hvor den udnyttede flere parallelle dale, som var dannet tidligere. Med rødt er markeret vandskellene efter åsdannelsen og de vandstrømme, der blev følgen heraf, mens isen lå øst for Sortemosen. De gælder stadig, bortset fra det orange overløb ved Skovhavevej. Tallene er højden i dag. Fra Naturparken mellem Farum og Slangerup, modificeret af Steen Andersen og Troels Brandt. Råstofforekomsternes baggrund Arne V. Nielsen og Nick Svendsen behandler flere emner i deres beskrivelse af områdets geologi herunder undergrunden men vi skal her koncentrere os om de fænomener, som kan ses af publikum eller har haft velkendte kulturgeografiske konsekvenser. Arne V. Nielsen fortæller: I Terkelskov-området vest for Farum findes i det kvartære sand- og gruslag så store mængder af løse kalkblokke, at disse tidligere gav grundlag for kalkbrydning i stor målestok (jfr. Kalkgården) og fra den tid har fået sit navn: Terkelskovkalk. Materialet er rullede, op til ½ meter store blokke af danskekalk (Saltholmskalk), som istidens gletsjere har pløjet op fra 8
9 undergrunden øst herfor. Aflejringen er koncentreret omkring Terkelskov og videre langs åen til Klevad Eng, samt sydvest for Nymølle-grusgraven, hvor Farum Kalkværk tidligere lå. I hele området fra Hestetang til Klevad Eng er tunneldalens sider derfor ændret ved gravning. blev brugt til et teglværk. Grus-, kalk og lerudvindingen har vendt op og ned på istidslandskabet i Naturparkens nordvestlige grænseområder, som bogstaveligt talt er skrællet af. Som nævnt endte tunneldalene mange steder som søer og derefter moser, når tilgroningen blev til gytje. Naturparkens område har derfor været et vigtigt tørveområde med en stor indvinding så sent som under 2. verdenskrig. Tørven var af særdeles god kvalitet og blev solgt i København. Især i Farum nævnes tørven som en meget vigtig indtægtskilde i 1838 måske fordi der blev lagt et ekstra lag på tørven i Sortemosen og Farum Kildeenge af mølledæmningens vandstandshævning i Farum Sø i Figur 11. Nick Svendsens illustration af Farum-sandet. Nymølle og Lynge Grusgrav, profil. Fotoet (til venstre) af syd skrænten og profilet (i midten) er justeret så de har samme størrelse forhold. Billederne til højre er detaljer fra profilet, som er fotograferet inde mellem træerne (som vist på billedet til venstre). Till = Usorterede gletsjersedimenter. Grafik: NS. Mellem Farum og Hillerød ligger et stort ensartet sandlag dækket af et relativt tyndt lag moræne Farum-sandet. Nick Svendsen har foreslået det som en særlig erosionsfordybning i en tidligere fase af istiderne, der blev fyldt med smeltevandssand. Det har bl.a. resulteret i Farum Sten og Grus de store grusgrave ved Nymølle. o O o Dannelsen af Naturparkens spændende landskab er stadig genstand for videnskabelig debat men det er et sted, hvor alle kan se, at isen og vandet har arbejdet med landskabsdannelsen, når man har fået lidt kendskab til baggrunden. Naturparken er således stadig interessant som uafklaret arbejdsmark for forskerne og som objekt for den anskuelsesundervisning, stifterne ønskede. Det gør stadig udpegningen som Naturpark og nationalt geologisk interesseområde særdeles relevant. Over sandet ophører tunneldals-området i Farum Lillevang og går over i et højtliggende, fladt issøområde nord for Slangerupvej. I smeltevandssøer i dødisen aflejredes her et meget fint ler, som senere lagde sig som ½ til 5 meter høje fladbakker oven på moræne-fladen. Disse aflejringer resulterede både i pottemager- og teglovnene i Bothelstorp fra 1300-tallet og senere i Farum, Blovstrød og Allerød teglværker, hvor førstnævnte lå ved siden af Farum Kalkværk, som Bjerget nu ligger ovenpå. Også nord for Ganløse lå en mindre aflejring, som Figur 12. Nymølle mellem grusgrav og teglværk i Grusgraven til venstre er siden opfyldt. Man er begyndt at lægge Bjerget ind over teglværket. 9
10 Troels Brandt, februar 2015 Kilder: Arbejdsudvalget (Sigurd Hansen m.fl.): Naturparken ved Farum Sø, 1947/1977 Arne V. Nielsen: Naturparken mellem Farum og Slangerup, 1967 Nick Svendsen: Furesøhistorien I, 2012 (også i Geologisk Nyt) Steen Andersen: Farum Sø og landskabet omkring søen, 2014 I øvrigt tak for hjælp til Nick Svendsen, Steen Andersen og Dan Rosbjerg 10
Naturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mere1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse
1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige
Læs mereNaturparken mellem Farum og Slangerup. Foreningen Naturparkens Venner
Naturparken mellem Farum og Slangerup Foreningen Naturparkens Venner 50 km2 uden skæmmende anlæg eller tæt trafik Hvorfor her? Naturparken er Danmarks ældste større naturpark fra 1942. Hvorfor her? Den
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereLandskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereLandet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereNATURPARKEN. mellem Farum og Slangerup UDGIVET AF ARBEJDSUDVALGET FO R NATURPARKEN I NO R DSJÆLLAND KØBEN H AVN G E C GADS FO R LAG
t NATURPARKEN mellem Farum og Slangerup UDGIVET AF ARBEJDSUDVALGET FO R NATURPARKEN I NO R DSJÆLLAND KØBEN H AVN G E C GADS FO R LAG 1 9 6 5 G. E. C. Gads Forlag 1965 Klicheerne er fra F. Hendriksens Eftf.,
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereVejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereRåstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Glumsø på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning 5 3 Databehandling og tolkning
Læs mereEmne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:
Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereElevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)
Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer
Læs mereVejle Ådal som Geotop
Vejle Ådal som Geotop Af Anders Grosen og Christian Skipper, Rosborg Gymnasium Vejle Tunneldal er en af landets mest imponerende dalsystemer. Mod øst løber den 22 km lange Vejle fjord fra Treldenæs til
Læs mereGeografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Læs mereRåstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereRørvigs landskabelige og historiske udvikling
Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereGræs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb
Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Istiden og landskabets dannelse. Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om og landskabets dannelse Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Det er med dens gigantiske gletsjere og voldsomme smeltevandsfloder, der har formet landskabet omkring os. På tur i landskabet
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereLANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING
16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereBakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereLandbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereKlage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup
Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereOmlægning af Stenløse Å. Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS 31. AUGUST 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Stedlige forhold og fremtidigt forløb af vandløb 3 2.1 Fremtidigt forløb af
Læs mereLANDSKABET I ALLERØD KOMMUNE
LANDSKABET I ALLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 2017 2 INDHOLD INTRO: LANDSKABET I PLANLÆGNINGEN 3 OPLEV LANDSKABET 4 GEOLOGI OG TERRÆN 6 KULTURARVEN I LANDSKABET 10 BYER OG BYKANTER 14 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereElevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereGeografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516
Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513
Læs meremarkante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens
Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden
Læs mereRåstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mere