De største udfordringer for grundskolen lige nu
|
|
- Per Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale skolevæsener. Det kræver overordnede politiske mål og en fælles strategi- og handleplan, der forpligter og støtter de enkelte skoler i det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske ledelse er en afgørende krumtap både centralt i kommunen og på de enkelte skoler. Udgangspunkt Folkeskolen befinder sig i et skarpt lys, hvor alt er til kritisk revision. De forskellige PISA- og OECD-undersøgelser har været med til at sætte det skarpe spot på hele grundskoleområdet. Hvorfor klarer de danske skoleelever sig ikke bedre, end de gør, lyder spørgsmålet. Fagligheden ser med andre ord ud til at halte, bedømt ud fra de internationale undersøgelser. Men er det faglige niveau den eneste udfordring, der skal satses på i de kommende år? I det følgende vil jeg se på nogle af de udfordringer, der konkret opleves set fra en skolechefs stol med skolevæsenet i kommunen som fokusområde. En rummelig skole med høj faglighed Når skolen kritiseres, er det ofte det faglige, der er opmærksomhed på. Der tales mindre om skolens dannelsesopgave. Ikke desto mindre er folkeskolens formålsparagraf om den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling fortsat et krav, som er styrende for skolens indhold og dagligdag. Men hvordan harmonerer formålsparagraffen med de stadig stigende krav om faglighed? Formålsparagraffen lægger op til en rummelig folkeskole, hvor der tages hensyn til den enkelte elev samtidig med, at skolens undervisning og hele daglige liv skal bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Det kan ikke siges bedre, og netop her ligger en af de helt store udfordringer. Hvordan får vi skabt et skolesystem, hvor rummelighed og faglighed udgør en nødvendige enhed, der styrker og kvalificerer både det enkelte barn og fællesskabet? Kort sagt en skole, der både giver dannelse og konkrete færdigheder. Faglighed dækker over en stor mangfoldighed af skolens traditionelle fag og fagområder, hvoraf læsning og regnefærdigheder udgør en særlig kerne. Men spørgsmålet om høj faglighed i skolen kan ikke isoleres til et enkelt fag eller fagområder, det kræver et undervisningsmiljø, hvor der er sammenhæng i de krav, børnene møder og bliver mødt med. Som eksempel på dette kan nævnes naturfag. Et område hvor de danske PISA-resultater lader meget tilbage at ønske. Alle ønsker en øget faglighed på området, men der skal mere til end ønsker og gode intentioner. Der skal sættes ind konkret og på forskellige niveauer. Det er nødvendigt, at alle instanser fra Undervisningsministeriet og KL til kommunerne og den enkelte skoles ledelse og medarbejdere indgår i en samlet satsning med inspiration, efteruddannelse og konkret metodeudvikling, hvor der også indgår samarbejde med partnere uden for skolen. 1
2 Alsidig pædagogik et kerneområde Rummelighed og høj faglighed kræver en alsidig pædagogik, der tager udgangspunkt i børnenes forskellige behov og måder at lære på. Der er derfor brug for langt større opmærksomhed på den didaktik og de metoder, der konkret anvendes i den daglige undervisning. Undervisningsdifferentiering, som er et krav i Folkeskoleloven fra 1993, skal realiseres på en måde, så der gennem undervisningen bliver opbygget selvværd og selvtillid hos den enkelte. Demokrati og medindflydelse er vigtige elementer i en alsidig pædagogik, der fremmer viden og forståelse både for den enkelte og i det sociale fællesskab omkring klassen eller årgangene. En grundlæggende forudsætning for alsidig og differentieret pædagogik er en systematisk evaluering, der sikrer, at de pædagogiske mål opfyldes både på kort og langt sigt. Igen er der grund til at nævne behovet for en øget metodeindsigt hos den enkelte lærer, så samarbejdet omkring børnene sker på et kompetent og højt professionelt niveau. Den systematiske evaluering drejer sig ikke bare om måling af elevernes færdigheder. Det drejer sig i høj grad også om evaluering og opfølgning på de metoder, der er brugt i de forskellige undervisningsforløb. Evalueringen må aldrig blive et mål i sig selv, den skal være et middel til at sikre, at målet om rummelighed og faglighed opfyldes. Evalueringen er samtidig både lærernes, skolernes og skolevæsenets dokumentation for, at der hele tiden sker en målrettet udvikling af de bedste metoder til gavn for børnenes indlæring. De sociale relationer er en vigtig del af undervisningen Elevernes trivsel og relationer i skolens fællesskab er noget centralt for at lære og for at bevare lysten til at lære. Det at have betydning ikke bare for sig selv og sin familie, men også for jævnaldrende, spiller en stor rolle i børns udvikling. Når forældrene vælger at skifte skole for deres barn, angives hyppigt som årsag, at barnet ikke trives. Indlæring og trivsel kan derfor ikke skilles ad. I takt med, at børn og unge tilbringer et stadig større antal timer uden for hjemmet, øges betydningen af de sociale relationer. Derfor er de sociale relationer en stadig større udfordring for skolens medarbejdere, Et godt undervisningsmiljø kræver opmærksomhed på, hvordan børnene har det med hinanden. Det kræver struktur og klare aftaler for samværet mellem børnene. Et godt undervisningsmiljø har indbygget elementer af demokrati og medindflydelse, der giver mening. Det er aldrig ligegyldigt, hvilket menneskesyn, der lægges til grund for undervisningen. Værdierne i en faglig og rummelig skole skal også afspejles i måden, der læres og undervises på. Der skal være plads til det hele barn, selv i en travl skoledag. Og netop i forhold til det hele barn er det meget væsentligt at se på de muligheder og ressourcer, der ligger i skolefritidsordningen (SFO). Børnene er i de yngste årgange typisk på skolen - herunder SFO i 8-9 timer hver dag. Den kendsgerning, at børnene tilbringer så mange timer på skolen væk fra hjemmet, er der rigtig mange kommuner, der har valgt at se på som en oplagt mulighed for at skabe større helhed og sammenhæng mellem undervisningen og SFO. Det betyder mere tid til bl.a. at arbejde med de sociale relationer. Det betyder mere tid til fordybelse og træning i de første års grundlæggende indlæring. 2
3 Et ændret mønster for undervisning af børn med særlige behov Der har i de senere år været en tendens til, at stadig flere børn udskilles fra den almindelige undervisning til specialtilbud af forskellig art. Det er nødvendigt at spørge, hvad det gør ved børnene, at de bliver udskilt, og om den almindelige undervisning bliver bedre af, at så mange børn udskilles? Når mønstret med det stigende antal henvisninger skal ændres, skal der tages fat på både holdninger, kompetencer og handlemuligheder. Der er i samfundet en dyb tro på, at specialister er bedre end generalister, derfor sker der henvisning til specialfunktioner. Men hvorfor er det ikke nødvendigt med specialviden tæt på normalundervisningen, så også børn med mindre indlæringsproblemer kan støttes på stedet? Skolevæsenets/skolernes specialundervisning og specialpædagogik skal være tilstrækkeligt udviklet til at støtte børn med f.eks. massive læseproblemer. Beredskabet på Adfærd, Kontakt og Trivselsområdet (AKT) skal være gearet til at støtte børn, der er urolige og forstyrrende. Der skal opbygges særlig viden, som er med til at kvalificere hele undervisningsområdet. Disse udfordringer skal søges løst kommunalt, så der sikres et fælles niveau på alle skoler. Tosprogede børn kan i indlæringssituationer karakteriseres som børn med særlige behov, men indlæringsproblemerne har ikke nødvendigvis noget at gøre med specialundervisning. Der skal tænkes på andre metoder i undervisningen, der skal også tænkes i forskellige sprogkulturer, og der skal tænkes i konkret hjælp til lektielæsning. Det er mere målrettet pædagogik, der skal fremmes på området frem for specialtilbud. Det bliver folkeskolens store udfordring at få vendt mønstret for at kunne rumme flere i normalundervisningen gennem øgede kompetencer, større viden og øget tværfagligt samarbejde på tværs af faggrænser. Det er også en opgave, der kræver overordnede og klare politiske mål. Forældrene som aktive medspillere De danske forældre er kendetegnet ved at have et stort engagement i deres børns skolegang. Det betyder, at forældrene ønsker dokumentation for, hvad deres børn lærer i skolen og hvad, der kan gøres, hvis ikke indlæringen går som forventet. Det er godt at gå i skole, når lærere og forældre er tilfredse med en, sådan udtrykte en dreng i 5. klasse det meget enkle budskab. Samarbejdet mellem skole og forældre er ikke et entydigt begreb. Det handler meget om, hvordan man får justeret forventningerne til hinanden. Men samarbejdet er kompleks i de situationer, hvor det opleves, at skolen og hjemmet arbejder i hver sin retning ud fra modsatrettede værdier og holdninger. Her er det barnet, der taber. Det ser ikke ud til, at forældrenes forventninger til skolen er aftagende. Tværtimod ses et stadig stigende forventningspres, som ikke kan undgå at presse den enkelte lærer. Det er ganske enkelt ikke muligt at leve op til alles forventninger. Der ligger her en stor udforing til god kommunikation og en klar strategi for, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem overordnet skal håndteres. Det handler om menneskesyn, værdier og forståelige spilleregler, hvor der altid skal være plads til individuel behandling. Men det handler også ind imellem om at værne om lærernes professionalisme ved ikke at overlade alle problemer til at blive løst som en del af undervisningen. 3
4 De forældrevalgte i skolernes bestyrelser spiller en væsentlig rolle i at få sat kommunikation og forventninger mellem skole og hjem på dagsordenen. De kommunale muligheder og forpligtigelser ligger i at sikre en dialog på tværs mellem det politiske udvalg i kommunen og bestyrelsesformændene. Ledelse og organisation er afgørende Der er nævnt en række områder, hvor skolen står over for store udfordringer. Men for at have en chance for at leve op til disse udfordringer, er det påkrævet, at der tænkes i organisation og sammenhænge i skolen. Det må ikke stå og falde med den enkelte lærer i klassen. Hele skolen skal være præget af en organisation, der støtter og fremmer såvel faglighed som rummelighed. Det betyder først og fremmest, at der skal være ledelse, der dels sikrer helheden og de overordnede mål i skolevæsenet og dels sikrer ledelsen på den enkelte skole i kommunen. Det kommunale ansvar ligger i at få sat mål, forventninger og rammer i skolevæsenet. Mål og forventninger, der er forpligtende for den enkelte skole ud over lovgivningen. Den enkelte skole har herudover sit eget råderum til at udfylde rammerne ud fra de lokale forhold. Der er en vigtig balance mellem lokalt ejerskab og kommunal målfastsættelse. En balance, der kræver dialog, fælles forpligtigelse, netværk og opfølgning. Organiseringen og samarbejdsformerne på de enkelte skoler og i skolevæsenet skal være understøttende for de overordnede mål og de politisk fastsatte indsatsområder. Der skal bl.a. være ledelse i forhold til organiseringen af lærere omkring årgangene og mulighederne i den daglige undervisning. Der skal være muligheder for fleksibilitet og holddannelse på tværs af klasserne, så undervisningsdifferentiering og alsidig pædagogik bliver understøttet konkret på hele skolen. Et samarbejde omkring børnene skal netop være med til at sikre, at der kan undervises ud fra alsidige metoder, så alle børn bliver udfordret samtidig med, at flest mulige bevares i normalmiljøet. Samarbejdet skal være med til at sikre, at det hele tiden er de bedste metoder, der benyttes, og at de til stadighed kvalificeres gennem faglig sparring og kompetenceudvikling. En satsning på f.eks. naturfag må ikke stå og falde med, at en enkelt skole eller grupper af lærere finder det interessant. Der skal her tænkes i skolevæsenets samlede muligheder og fordele ved at alle kommunens skoler arbejder med samme indsatsområde og har mulighed for at inspirere og udveksle erfaringer på tværs. Ledelse er og bliver en afgørende krumtap i hele udviklingen. Ikke mindst er det afgørende med pædagogisk ledelse, der tør udfordre og gå i dialog med medarbejderne om den konkrete virkeliggørelse af de fastsatte mål. Skolen som en del af den kommunale virksomhed Skolerne er i stigende grad kommet på dagsordenen i kommunerne. Der stilles spørgsmål til, hvad der sker på skolerne, og der investeres bl.a. i at gøre bygningerne mere tidssvarende og understøttende for det pædagogiske arbejde. De fleste kommuner ser i høj grad skolerne som en del af hele det kommunale børneområde. De politiske udvalg og forvaltninger, der har ansvaret for skolerne, har meget ofte også ansvaret for 0-5 årsområdet. Denne sammenhæng er af stor betydning, når der skal drøftes, hvordan de kommende udfordringer skal løses. 4
5 Næsten alle børn går i daginstitution, inden de indskrives i skolen. Dvs., børnene har lært meget, inden de starter i børnehaveklassen. Det er afgørende for børnene, at der bygges videre på den viden, de har opnået på en lang række områder. F.eks. kan daginstitutionernes arbejde med læreplaner inden for naturfagene være et godt fundament at arbejde videre med i indskolingen for at bevare det engagement, der er påbegyndt i daginstitutionen. Det forudsætter et systematisk samarbejde mellem lærerne i indskolingen og pædagogerne i daginstitutionerne, men gevinsten er stor i forhold til det faglige indhold og kontinuiteten i indlæringen. Tilsvarende vigtig er sammenhængen til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse, når de unge forlader folkeskolen. Ungdomsuddannelserne er ikke kommunale, men et samarbejde mellem lærerne i de ældste klasser og lærerne i ungdomsuddannelserne vil i høj grad være med til at kvalificere overgangene og herved være med til at mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne til gavn for de unge og deres muligheder i samfundet. Arbejdet med børn og unge i kommunen er en central del af den kommunale politik og skal derfor ses som et samlet hele fra 0-18 år. Ved at støtte og kvalificere helheden udvikles de enkelte dele - daginstitutioner, skoler og klubber - også i forhold til deres specifikke opgaver, indholdskrav og udfordringer. Den store fordel ved at arbejde med helheden er, at der kan arbejdes ud fra et fælles værdigrundlag og fælles syn på lærings- og udviklingsmulighederne for børn og unge. Derfor er det kommunale arbejde med folkeskolens aktuelle udfordringer samtidig et arbejde med at tage vare på de udfordringer, der generelt er for kommunens børn og unge set under et. Ved at tage udgangspunkt i helheden mindskes presset på f.eks. skolen, der bliver flere samarbejdspartnere og dialogen bliver bredere. Afslutning Skolens topfigurer eleverne Det er dem, det hele drejer sig om. Hovedpersonerne i den danske skole. De kommer med hver deres personlighed og kompetencer. De er i takt med tiden, de er vant til at blive snakket med og blive taget med på råd. De er sjældent generte, de er vant til at kunne sætte ord på det, de ønsker og også på det, de ikke ønsker. Eleverne har i meget stort omfang tillid til de voksne, de møder, og de forventer et stort engagement og en stor viden fra de voksne. De stiller krav, og de stiller spørgsmål. De vil have medbestemmelse og medindflydelse på deres undervisning. De har et stort potentiale til at kunne lære, de er nysgerrige og har opnået stor viden uden for skolen. De er kritiske over for, om de lærer nok, og om de lærer det rigtige i skolen samtidig med, at de bruger megen tid på alt andet end skolen. De er kort sagt en spændende og krævende udfordring for alle. Det kræver mål, engagement, mod og samarbejde mellem alle niveauer på centralt og lokalt niveau. Eleverne - børnene og de unge - er en investering værd. De er vores fremtid. Kirsten Berntsen Skolechef i Fredericia og medlem af Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelse 5
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereEn folkeskole i verdensklasse
En folkeskole i verdensklasse > Hvordan gearer vi folkeskolen til at møde fremtidens udfordringer og krav? > Hvordan ser folkeskolen anno 2010 ud? > Hvad skal skoleeleverne klædes på til? > Hvad er kommunernes
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereSkolepolitik
Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereStrategi for Løgstør Skole
Strategi for Løgstør Skole 1.0 Forord Vi ønsker med denne strategi at tydeliggøre vores visioner for Løgstør Skole. Visionerne skal ses i tæt kobling med skolens værdigrundlag og skolens kommunikationsstrategi.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mere