TIDLIG INDSATS- STRATEGI 0-18 ÅR

Transkript

1 TIDLIG INDSATS- STRATEGI 0-18 ÅR

2 Tidlig indsats strategi Den tidlige indsats strategi beskriver Lolland Kommunes fælles afsæt til at arbejde med tidlig indsats. Den fælles tidlig indsats strategi på børne- og ungeområdet beskriver den tænkning og de perspektiver, der ligger til grund for tidlig indsats. Strategien tager overordnet set afsæt i en forståelse af tidlig indsats som tidlig i alder og tidligt i forhold til problemets opståen. Strategien beskriver denne forståelse og vores fælles vej til at nå målsætninger på området. Strategien skal fungere som et styringsredskab i forhold til at sætte retning for og ensrette den overordnede forståelse i arbejdet med tidlig indsats samt give overblik over, hvordan vi som organisation arbejder med at forfølge de målsætninger, der er på børne- og ungeområdet. Det er ikke en ensretning af den fagspecifikke viden og indsats, der eksempelvis er i sundhedsplejen, i dagtilbud og i skolerne, men en fælles retning for, hvordan vi som organisation arbejder med tidlig indsats på hele børne- og ungeområdet. Strategien skal understøtte den ledelsesmæssige styring og opmærksomhed i arbejdet med de strategiske målsætninger i forhold til tidlig indsats både i forhold til ledelse af de professionelles viden og tilgang i arbejdet samt i den faglige ledelse, der skal sikre kvalitet i kerneopgaven i de specifikke afdelinger. Strategien skal ligeledes være en løftestang i forhold til at imødekomme de konkrete udfordringer, der er i, hvor den kulturelle og sociale kapital i nogle familier er særligt udfordret. Lav social og kulturel kapital i barndommen kan få betydelige effekter for den socioøkonomiske position i voksenlivet, hvis ikke de kommunale tilbud kompenserer og understøtter udviklingen af netop dette. I er vi nødt til fundamentalt at nytænke en række områder, hvis vi 2

3 skal overkomme de aktuelle udfordringer vi står med. Strategien skal fungere som ramme for en løbende dialog i organisationen, der kvalificerer den tidlige indsats med afsæt i s planstrategi og de politikker, der er på børneog ungeområdet. Tidlig indsats sammenhæng mellem politikker og strategier Den tidlige indsats strategi trækker tråde hele vejen fra planstrategi til politikker på børne- og ungeområdet og afspejler en tydelig sammenhæng til de lærings- og dannelsesstrategiske mål, der særskilt er formuleret på skole- og dagtilbudsområdet herunder Fremtidens Dagtilbud og Ny skolereform. Visualiseringen af hierarkiet, som vist i figuren her, skal tjene til at tydeligøre, at strategien som forudsætning trækker på et gensidigt forpligtende samarbejde mellem hele børne- og ungeområdet og kultur & fritid. Mødet med kunst og kultur kan skabe platformen for nytænkning og kreativitet og har derved stor indflydelse på, hvordan børn og unge udvikler sig, forholder sig til og indgår i samfundet både socialt og fagligt. Samarbejdet i de tidlige indsatser, skal muliggøre ambitionerne i Planstrategien om at skabe en stærk næstegeneration. 3

4 Investering i læring og dannelse Både national og international forskning viser, at tidlige indsatser i forhold til børns læring, trivsel og udvikling er en gevinst både for det enkelte barn og i forhold til et samfundsøkonomisk perspektiv. Udfordringer i forhold til mistrivsel og adfærds- og sproglige problemstillinger i den tidlige barndom øger risikoen for at blive socialt udsat i ungdommen og i voksenlivet. Heckmans kurve påviser, at investeringer i læring, udvikling og dannelse tidligt i barnets liv tjener sig selv ind mange gange sammenlignet med investeringer i indsatser senere i et livsforløb. Det økonomiske perspektiv trækker på en investeringstankegang, som beregner de økonomiske gevinster over tid. Det betyder, at for at få effekter af en tidlig indsats i et økonomisk perspektiv gør tre væsentlige forhold sig gældende: o o En satsning på tidlige indsatser skal ses i relation til et livsforløb, idet den samfundsøkonomiske gevinst ved tidlige indsatser i vid udstrækning først vil kunne realiseres i takt med, at børn og unge vokser op En satsning på tidlige indsatser har som forudsætning, at der er den fornødne viden om det enkelte barns trivsel, udvikling og læ- Figur: Illustrationen er hentet med inspiration fra Sundhed Ikast-Brande Kommune 4

5 o ring til at kunne iværksætte de rette og tidlige indsatser En satsning på tidlige indsatser forudsætter, at specifikke strukturelle og processuelle kvalitetskriterier understøttes Realisering af tidlig indsats i forhold til læring og dannelse sker gennem en fælles forståelse af opgaven på hele børne- og ungeområdet, hvor der ensrettes og sættes retning for den overordnede forståelse og de koordinerede indsatser i arbejdet med tidlig indsats. Fælles forståelse og samarbejde En forudsætning for effekt af en tidlig indsatsstrategi er, at der stilles krav til, at alle professionelle på børne- og ungeområdet har en fælles forståelse af den overordnede opgave samt høj faglig viden og indsigt i eget fagområde. Det forudsætter en fælles bevidsthed i ledelsen og blandt medarbejderne om, hvordan alle kan arbejde i samme retning. En meningsskabende rammeforståelse af hvorfor og hvordan ressourcerne bedst udnyttes i forhold til at skabe en stærk næstegeneration skal være til stede. Den løbende dialog i organisationen både internt og tværprofessionelt der vedvarende skal kvalificere den tidlige indsats og skabe betingelser for, at de strategiske målsætninger forfølges, trækker på nogle grundlæggende ideer om, at forandringer i organisationen blandt andet sker ved hjælp af viden og kompetencer hos medarbejderne. Den ledelsesmæssige forpligtigelse i hele kæden er således at arbejde med opbygning af viden og kompetencer gennem: Refleksionspraksis Kapacitetsopbygning Høj kvalitet i tilbud og indsatser Det er intentionen, at der gennem de to spor, der er lagt i strategien, sættes en standard for, hvordan vi på børne- og ungeområdet i alle led fra organisering og ledelse til tværgående samarbejde og i relationer mellem børn og voksne leverer høj kvalitet. To spor i strategien Tidlige indsatser forstår vi både som tidlig i alder og tidligt i forhold til problemets opståen. I denne strategi beskrives begge spor, som tager afsæt i en viden om at: 5

6 o o o o Kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for barnets læring og udvikling Børn er født klar til læring og de tidlige år i barnets liv er et åbent vindue for læring og udvikling i forhold til tilegnelsen af færdigheder, der kan være vanskeligere at tilegne sig senere i livet Jo tidligere og mere relevant der handles på begyndende udfordringer hos børn og unge, jo større sandsynlighed er der for, at udfordringer kan afhjælpes inden de vokser sig til problemer At forældrene er en vigtig ressource i forhold til den tidlige indsats De strategiske målsætninger for alle medarbejdere i organisationen er, at alle arbejder med høj kvalitet i forhold til: Relationen mellem voksen og barn Læring og dannelse Forældresamarbejde I det følgende beskrives og eksemplificeres de to spor af indsatser samt tilhørende målsætninger i forhold til det enkelte spor. Spor 1 - Den tidlige indsats i alder Den tidlige indsats i alder tager afsæt i en viden om, at det er i den helt tidlige barndom, at investeringer i barnets fremtidige lærings- og udviklingsmuligheder ligger samt nyeste forskning som peger på, at vi allerede fra vuggestuealderen kan se tydelige forskelle i børns sproglige udvikling og evne til empati forskelle der ved skolestart viser op til 2 års gab mellem de svageste og de stærkeste børn. Omsorg og trygge rammer er helt afgørende, men børn skal tilbydes mere end det. Betydningen af at børn bliver mødt i udviklingsrige og stimulerende miljøer af engagerede voksne, er af afgørende betydning. Det gælder både i de kommunale tilbud, hvor læring og omsorg skal gå hånd i hånd, og det gælder i det hjemlige uformelle læringsmiljø allerede før barnet starter i institution. Den uformelle læring mellem barn og forældre handler om graden af forældrenes involvering og engagement i deres barns udvikling. Det hjemmelige uformelle læringsmiljø kan karakteriseres som et miljø, hvor omsorg og tryghed tidligt er knyttet til et samvær præget af aktiviteter og oplevelser, hvor eksempelvis sange, rim & remser og historier er en natur- 6

7 lig del af samværet du og jeg sammen om noget. De konkrete udfordringer vi står med i, hvor den kulturelle og sociale kapital i nogle familier er lav, betyder, at den tidlige indsats i alder er betinget af, at sundhedspleje, dagtilbud, biblioteker og myndighedsområdet tidligt laver indsatser. I de tilfælde hvor familier vælger private tilbud, er overlevering mellem kommunale og private tilbud betydningsfuldt for barnet. Et koordineret og systematisk samarbejde omkring familien, der engagerer og involverer familierne som ressourcer i forhold til deres barns læring, trivsel og udvikling. Viden og tilbud skal gøres tilgængeligt og attraktive for familier, der ikke har tradition for, kompetencer til eller viden om betydningen af det uformelle hjemlige læringsmiljø. Sundhedsplejersken det første fokus på læring Sundhedsplejersken er den fagperson, som først støtter kommende og nybagte forældre i deres relation til barnet og kan observere og vejlede i forhold til det hjemlige uformelle læringsmiljø samt formidle betydningen af den uformelle læring i forhold barnets samlede trivsel, læring og udvikling. Med sundhedsplejersken som den første fagperson i den tidlige indsats både før barnet fødes, hvor også et samarbejde med jordemødre er etableret, og i 0 til 1- års alderen, er det betydningsfuldt, at tidlige observationer, der giver anledning til bekymring, fører til forebyggende indsatser i samarbejde med myndighedsområdet. Myndighedsområdet Tidlige indsatser fra myndighedsområdet og viden om de indsatser, der er i familierne, er vigtig viden for sundhedsplejen og dagtilbuddet, som har et tæt dagligt samarbejde med familien. Både for at afstemme indsatserne mellem sundhedspleje, dagtilbud og myndighed og for at kunne støtte op om indsatserne, således at familierne oplever en samlet indsats. Dagtilbud didaktisk og systematisk læringsdagsorden Dagtilbud er en betydelig arena for børns muligheder for at bryde med den negative sociale arv. Det betyder, at udviklingsrige og stimulerende miljøer med en strategisk lærings- og dannelsesdagsorden er helt afgørende. International forskning, med blandt andre Brenda Taggert i spidsen, 7

8 viser, at specifikke kvalitetsindikatorer kan skabe forskelle for børns senere muligheder i livet. Med afsæt i Brenda Taggerts preschool forskning skal dagtilbud i fremadrettet være et tilbud med en didaktisk og systematisk lærings- og dannelsesdagsorden. Udvidet forældresamarbejde i dagtilbud Nyere forskning viser, at et samarbejde mellem dagtilbud og familien, hvor der også hjemme er engageret samvær omkring aktiviteter i sammenhæng med de aktivitetsforløb, der arbejdes med i institutionen, kan minimere forskelle i børns udviklings- og læringsmuligheder. Gennem et udvidet forældresamarbejde motivers og vejledes forældrene i dels, hvordan de kan være en ressource i barnets læring og udvikling samt vejledning i forhold til at gennemføre konkrete og afgrænsede familiebaserede aktiviteter i hjemmet. Kunst og kultur fundamentet for dannelse og kreativitet Dagtilbuds lærings- og dannelsesdagsorden knyttes tæt til oplevelser og erfaringer med kunst og kultur. Forskningsprojekter viser, at kunst og kultur er et væsentligt understøttende element i lærings- og dannelsesmæssige sammenhænge. Kunst og kultur bidrager til at udvide barnets horisont, udvikle evnen til fordybelse og refleksion. Biblioteker - et tilbud til alle Det er betydningsfuldt at biblioteket er et tilbud for alle og derfor skal biblioteket med udgangspunkt i de biblioteksansattes formidlingskompetencer og kendskab til børnebøger- og kultur, bruge sin rolle aktivt i en opsøgende indsats, hvor de etablerer kontakt til familier, som ikke traditionelt benytter sig af biblioteks- og kulturtilbud. Formålet med den opsøgende indsats er tidligt at give alle børn gode oplevelser med bøger og kultur og dermed styrke børnenes udvikling både kognitivt, socialt og personligt. Overgange Selvom den tidlige indsats i alder centrerer sig omkring de første 6 år af barnets liv, skal indsatsen i dette spor af strategien ses i et sammenhængende 0 til 18-års perspektiv. Systematik, koordinering og rød tråd i overgange er helt centralt. Det gælder både i overgangen mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud og skole, videre til ungdomsuddannelserne 8

9 og det gælder den fortsatte deltagelse i kultur- og fritidslivet. Det er betydningsfuldt for dels at minimere læringstab og samtidig bevare læringslyst og engagement i de nye sammenhænge, børn og unge skal agere og færdes i. De strategiske målsætninger i spor 1 Sundhedstjenesten skal motivere og inspirere forældre til at forstå betydningen af det uformelle hjemlige læringsmiljø for deres barns trivsel, læring og udvikling Myndighedsområdet skal tidligt i barnets alder arbejde med foregribende indsatser og være i tæt dialog med sundhedspleje og dagtilbud om indsatser Dagtilbud skal gennem stimulerende læringsmiljøer motivere og inspirere børns lyst til læring Dagtilbud skal motivere og inspirere alle forældre til børn med behov for øget stimulering, om at tage imod tilbuddet om udvidet forældresamarbejde med sideløbende læringsaktiviteter i hjemmet Alle børn har ret til at møde kunst og kultur i deres dagtilbud. Lolland Kommune skal derfor samarbejde tværfagligt for at sikre obligatoriske kunst- og kulturforløb for alle børn Biblioteket skal via formidlingsindsatser målrettet børnefamilier, der traditionelt ikke benytter bibliotekstilbud, motivere og inspirere forældrene til at fokusere på barnets sproglige udvikling gennem oplevelser med bøger og deltagelse i kulturelle aktiviteter Biblioteket skal på baggrund af faglige kompetencer aktivt formidle alderssvarende litteratur til institutioner, skoler og forældre Spor 2 - Indsatser tidligt i forhold til problemets opståen Spor 2 i strategien skal anspore til en fælles forståelse af at handle tidligt i forhold til problemets opståen uanset alder eller pro- 9

10 blemstilling. Det er et opgør med en vi ser tiden an kultur og understøtter samtidig et børne- ungeperspektiv, hvor børn og unge hurtigt bliver imødekommet i forhold til trivsels- lærings- og udviklingsproblemstillinger. Det tager afsæt i en viden om, at jo tidligere og mere relevant, der handles på begyndende udfordringer hos børn og unge, jo større sandsynlighed er der for, at udfordringer kan afhjælpes inden de vokser sig til problemer. Således er dette spor i indsatsen relateret til alle børn og unge og de professionelle omkring dem. Sporet i strategien har den målsætning, at der kommer færre børnesager med indgribende foranstaltninger, at der bliver færre elever, som har behov for specialundervisning eller særlige foranstaltninger i skoletiden og at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse, fordi problemstillinger håndteres inden de udvikler sig. Samarbejde systematik og koordinering Indsatser tidligt i forhold til problemers opståen skal ske i et koordineret og systematisk tværgående samarbejde. Familien inddrages altid som en ressource i samarbejdet omkring barnets eller den unges trivsel og derfor tager vi i samarbejdet med familierne afsæt i en løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Den løsningsfokuserede tilgang er teoretisk forankret i en systemisk tænkning, hvilket stemmer overens med Børne- og Ungepolitikkens teoretiske forankring. 10

11 Børnelinealen Som fælles faglig metode til at arbejde tidligt i forhold til problemets opståen anvendes Børnelinealen linealen anvendes på hele børne- og ungeområdet i forhold til at reagere på ændringer i barnets eller den unges trivsel og udvikling. Formålet med at anvende børnelinealen som fælles metode i de tidlige indsatser er at synliggøre dels; hvornår (den grønne cirkel) vi reagerer og sætter ind med den tidlige indsats og uanset (den blå pil) hvor på linealen barnet eller den unge befinder sig, at iværksætte indsatser for at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel. De strategiske målsætninger i spor 2 At alle medarbejdere på hele børne- og ungeområdet anvender børnelinealen til at vurdere, hvornår de skal reagere i forhold til en tidlig indsats At alle medarbejdere arbejder ud fra en forståelse af, at børn og unge bringes i trivsel jvf. børnelinealen At de professionelles syn på familierne og tilgang til arbejdet med familierne tager afsæt i LØFT Figur: Børnelinealen med markering af hvornår de tidlige indsatser påbegyndes og at målet er at bringe barnet i trivsel. 11

12 Referencer Christoffersen, M.N., Højen- Sørensen, A.K, Laugsen, L. (2014): Daginstitutioners betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRDN Dael, M. (Red.) (2013): Børn Kunst Kultur - i en hverdag der du'r Kulturstyrelsen Espersen, H., H. (2016): Evaluering af samarbejdet i Projekt Bogstart Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning(KORA) Beretning fra formandsskabet. Rådet for børns læring Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud - videnspublikation forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2016 Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0-2 årige i dagtilbud. Rådet for børns læring 2016 Inspirationsmateriale Servicelovens 11 en tidlig og forebyggende indsats. Socialstyrelsen 2016 Korsgaard, K. (2015): Det er, hvad forældre gør, og ikke hvem de er, der har betydning Nationalt videnscenter for læsning Nielsen, T.K, Tiftikci, N., Larsen, M. S. (2013): Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review Dansk Clearinghouse. Aarhus Universitet. København Qvortrup, L. (2012): En bæredygtig folkeskole Kognition & Pædagogik nr

13 13

14 TIDLIG INDSATS STRATEGI PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 0-18 ÅR November 2016 Jernbanegade Maribo